Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten -

Transkript

1 Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Før Efter 8. Semester Naturvidenskabelig Informatik Aalborg Universitet Afleveret den 26/05/05 1

2 Institut For Kommunikation Projekttitel: Visuel kommunikation Markedsføring af Museumstjenesten - Semester: 8. Retning: Tek. Nat. Informatik Gruppe nr.: 21 Afleveringsdato: 26/05/2005 Projektdeltager: Rasmus Toft Jensen Vejleder: Søren Lindhard Sidetal: 55 sider Bilag: 13 ud af de 55 sider Antal kopier: 2 SYNOPSIS: Dette projekt tager udgangspunkt i det initierende problem: Hvorledes kan Museumstjenestens website kommunikativt og teknisk forbedres og ajourføres i overensstemmelse med nuværende mål og eksistensgrundlag? Jeg har foretaget en kommunikationsanalyse på baggrund af Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel og en heuristiks brugervenlighedsanalyse med teorier fra Rolf Molich. Projektet giver et indblik i hvordan Museumstjenestens nuværende website er designet på baggrund af afsender og modtager og på hvilke punkter websitet er eller ikke er brugervenligt. Analysen har vist at der er kritiske elementer på websitet, som gør at brugeren mister overblikket over, hvor de forskellige informationer er og hvor på websitet brugeren befinder sig. Dette skyldes at websitets navigationsstruktur ikke er logisk opbygget. Projektet er - i skitseform (prototype et) - mundet ud i et redesign af websitet som både kan ses på adressen: og som er vedlagt på cd-rom. 2

3 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Problemformulering: Læsevejledning Kommunikationsforståelse Lisbeth Thorlacius kommunikations model Afsenderen Den ekspressive funktion og de emotive funktioner Ethos og Pathos Produktet Konteksten Medium Den fatiske og den navigative funktion Koden Den metakommunikative og den intersemiotiske funktion Modtageren Kommunikationsmønstre Brugervenlighed Heuristisk inspektion De fire grundliggende principper Metode Analyse Museumstjenesten Afsenderen Den ekspressive funktion og de emotive funktioner Opsummering Produktet Den formale og den uudsigelige funktion på Museumstjenesten website Opsummering Konteksten Den referentielle funktion på Museumstjenesten website Opsummering

4 5.5 Mediet Den fatiske funktion Opsummering Den navigative funktion Opsummering Koden Den metakommunikative funktion Modtageren Den konative funktion på Museumstjenestens website Den ikke interaktive og de interaktive funktioner på Museumstjenestens website De interaktive web-brugere på Museumstjenestens website Opsummering på analysen af modtager Analyse af brugervenligheden Design af nyt website Website-elemeter jeg vil vægte på den nye website Produktet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning Temarammen for 8. semester naturvidenskabelig Informatik er medieformidlet kommunikation som den udfolder sig i klassiske og nye medier. Målet for dette semester er at skærpe de analytiske og produktionelle færdigheder, specielt på forholdet mellem lyd/billede og tekst/billede/grafik. Kommunikationsmæssigt skal der ses på samspillet mellem afsendere og modtagere i forhold til mediets og tekstens specifikke karakteristika og henvendelsesformer. Projektet skal ende ud i et medieprodukt og Projektarbejdet kan vælge at arbejde med udgangspunkt i den egne medieproduktion og lægge vægt på test og modtager-analyse af produktionen, eller man kan vælge at lægge vægten på foranalyser og derefter udarbejde medieproduktionen 1 I henhold til temarammen finder jeg det interessant at arbejde med medieformidlet kommunikation i form af websites. Med baggrund i det teknisk naturvidenskabelige felt er det bl.a. udvikling af brugervenlige brugerflader - specifikt webdesign - der har interesse i dette projekt. Fra det Humanistiske felt, hvor dette projekt også hører ind under, er det kommunikationsforståelsen i den medieformidlede kommunikation der har interesse. Både til at forstå et nuværende website og til at designe et nyt. I dette semester har vi haft følgende projektenhedskurser: Medieformidlet kommunikation i organisationer. Fra dette kursus kan jeg drage fordel af at kurset har fokuseret på kommunikationsforholdet anskuet ud fra et afsendersynspunkt. Jeg har således kunnet bruge dette kursus da der i dette bl.a. er arbejdet med hvordan afsenderen kan oparbejde sin viden om medier, tekster og modtagere for at kunne skabe en velfungerende organisationskommunikation. Analyse af indhold og budskab i mediernes kommunikation. Formålet med dette kursus har bl.a. været at give nogle analytiske redskaber til forståelse af medieformidlede tekster 2, hvilket jeg kan 1 [Citat fra 6. semesters kommunikations introduktion, 2005] 2 [ Tekster forstås her bredt som både verbale, visuelle og auditive betydningsenheder] 5

6 benytte til analyse og planlægning af websites 3 idet fokus bl.a. har ligget på samspillet mellem tekst og billede. Modtageren i medieformidlet kommunikation/mediesociologi. I dette kursus er der blevet undervist i hvordan modtageren reagerer og bliver påvirket af medierne (receptionsteori og analyse). Fra dette kursus vil jeg kunne anvende hvordan man forestiller sig hvem modtageren er (modellæser), samt hvordan kvantitative midler kan anvendes til at indsamle empiri. På en del af ovennævnte kurser var det dog en forudsætning, at der blev bygget videre på noget fagligt, som var blevet gennemgået på tidligere semestre. Det er semestre som jeg ikke har gennemgået da jeg gennemgår uddannelsen Naturvidenskabelig Informatik og dermed kun følger 4. til og med 6. semester hos Humanistisk Informatik. Fra tidligere semestre på Naturvidenskabelig Informatik har vi arbejdet med at skulle analysere produkter på brugervenlighedsaspektet. Der har jeg bl.a. arbejdet med usability eksperterne inden for webdesign: Rolf Molich og Jakob Nielsen. Jeg mener at det kan være anvendeligt at inddrage usability eksperter i dette projekt, da jeg ønsker at arbejde med brugervenlighed. På dette semester er der også blevet tilbudt kurser i webdesign, men disse kurser har ligget på samme tidspunkt som nogle SE-kurser, som informatikerne fra Tek. Nat. Skal følge. Derfor har der ikke været mulighed for at øve det at designe websites. Det er heller ikke et kursus der tidligere er gennemgået for de personer der læser Naturvidenskabelig Informatik. I dette projekt har jeg fået kontakt til Museumstjenesten 4 som gennem korrespondancer og interview har bidraget med informationer til dette projekt. Museumstjenesten er en virksomhed der fra start af var tiltænkt at skulle fungere som et serviceorgan for den danske museumsverden. Da Museumstjenesten i år 2000 lavede sit website 4 var det med 2 hovedformål: 1. Administrative lettelser i relation til de primære målgrupper. Kataloger, prislister og ikke mindst fornyelsen heraf kunne udelades i papirform, og den ret tidskrævende, telefoniske ordremodtagelse kunne minimeres. 3 [Jeg har valgt at benytte ordet Websites, som synonym for websted eller hjemmeside, ud fra et æstetisk synspunkt, at jeg mener det lyder bedre..] 4 [Museumstjenesten website: Museumstjenesten.com] 6

7 2. Potentieller kunder udenfor den primære målgruppe kunne blive opmærksom på institutionens eksistens. Som en noget uventet sidegevinst fik og får Museumstjenesten imidlertid en række henvendelse fra museer og arkiver i de øvrige skandinaviske lande - altså en ny målgruppe, som i stigende grad gør brug af institutionen. Her er websitet imidlertid på en række teknisk/praktiske områder ufuldkommen og trænger til en opdatering til at få rettede evt. tekniske fejl på websitet og få et website der er mere tidssvarende med lignende websites i dag. Men også profilmæssigt er der behov for en opdatering: Den gruppe af museumsfolk, som i 70'erne stiftede Museumstjenesten, og som siden hen har udstukket principperne (herunder de etiske) for driften, går i disse år på pension, og med dem måske noget af selvfølgeligheden/kollektivtanken. Dertil kommer en gennemgribende omstrukturering i museumsverdenen både på det ministerielle plan og hvad angår museernes faglige organisationer. Sammenfattende kan siges at Museumstjenestens idegrundlag ikke skal ændres radikalt, men profileringsmæssigt omformes således at selvfølgeligheden også bliver fremherskende i en omstruktureret museumsverden. Museumstjenesten ønsker nu gennem en fornyelse af websitet at der bliver arbejdet med følgende: Teknisk forbedring af websitet. En opdatering der bl.a. indebærer en strukturændring i form at hvordan der navigeres. Tydeliggøre profilen af Museumstjenesten i form af den viden og de etiske principper der ligger til grund for Museumstjenesten. Tage højde for at målgruppen er blevet bredere i form af øget henvendelse fra de øvrige skandinaviske lande. Gøre websitet mere brugervenlig. Dette projekt udspringer af et samarbejde med Museumstjenesten om at løse nogle disse opgaver Som kommunikationsforståelse har jeg valgt at benytte mig af Lisbeth Thorlacius s 5 kommunikationsmodel Model til analyse af visuel kommunikation på websites 6. Jeg valgte Tholacius s kommunikationsmodel, fordi den arbejder med visuel kommunikation med henblik på websites hvilket er teksten/empirien/produktet i dette projekt. Derudover mener jeg at hendes udgangspunkt, der 5 [Lisbeth Tholacius underviser i visuel kommunikation ved på bl.a. Institut for Kommunikation på RUC og har skrevet bogen Visuel kommunikation på websites] 6 [kilde: Lisbeth Thorlacius Visuel kommunikation på websites, 2002] 7

8 ligger i Roman Jakobsens kommunikationsmodel 7, er et godt udgangspunkt for kommunikationsanalyse. Thorlacius s model lægger op til et fælles sprog mellem webdesignere med baggrund i kommunikation/datalogi og grafiske webdesignere. Dette mener jeg, er et godt udgangspunkt for dette projekt hvori der vil indgå synspunkter med såvel naturvidenskabelig som humanistisk baggrund. Modellen kan anvendes dels til en analyse af den herværende websites og til design af en ny. Til at afdække brugervenligheden på websitet har jeg valgt at benytte Rolf Molichs 8 teorier omkring brugervenligt webdesign. Jeg har valgt Molich fordi jeg har arbejdet med Molich som teoretiker på tidligere semestre og mener at Molich kan give et repræsentativt billede af hvad brugervenlighed er. Jeg er ikke i tvivl om at der er andre usability eksperter som bl.a. Jakob Nielsen der kunne anvendes, men pga. projektrammens størrelse, har jeg valgt kun at anvende Molich som hovedteoretiker inden for projektets usability og webdesign område. I forhold til den kommunikationssituation jeg står overfor: Afsender Tekst Modtager (lidt forenklet), vil jeg benytte kommunikationsmodellen til at analysere Afsender - Tekst forholdet i form af både interview med Museumstjenesten der skal fortælle noget om afsenderen og teksten (hvad afsenderen bevidst har lagt i teksten) samt en analyse af teksten hvori afsenderen vil kunne afspejles (hvad der muligvis ubevidst er lagt i teksten). Til at undersøge forholdet Tekst Modtager, benytter jeg mig af interviewet til at give et billede/model af læseren/modtageren, ud fra hvad Museumstjenesten (afsenderen) kan informere. Molich vil jeg benytte til at give et billedet af modtagerens reception, specifikt i forhold til brugervenligheden af teksten. Derved kan jeg både klarlægge noget om teksten og hvordan den kan modtages. 1.1 Problemformulering: Ovenstående betragtninger fører frem til følgende problemformulering: Hvorledes kan Museumstjenestens website kommunikativt og teknisk forbedres og ajourføres i overensstemmelse med nuværende mål og eksistensgrundlag? 7 [Kilde: Thorlacius, 2002 s. 49] 8 [Rolf Molich er civilingeniør og har arbejdet med brugervenlighed siden Rolf Molich har tidligere udgivet flere bøger om brugervenlighed inden for edbsystemer og webdesign. Se dialogdesign.dk] 8

9 1.2 Læsevejledning Jeg har valgt at starte projektet med at gennemgå Thorlacius s kommunikationsmodel. Der gennemgås hvad de enkelte elementer indeholder. Modellen indeholder følgende punkter: Afsender (den faktiske og implicitte afsender), produkt, kontekst, medium, kode og modtager (den faktiske og implicitte modtager). Efter at have gennemgået de enkelte dele af modellen og de funktioner der er tilknyttet dem, beskriver jeg Molichs kriterier til brugervenlighed. Jeg har i projektet valgt at benytte heuristisk inspektion og jeg gennemgår derfor Molichs 4 heuristikker fra hans bog Brugervenligt webdesign, som jeg vil arbejde med i min analyse af produktet. Derefter laver jeg en kommunikationsanalyse af Museumstjenestens website, hvor jeg gennemgår de enkelte dele af Thorlacius model, for dels at kunne fortælle noget om afsenderen (Museumstjenesten) og dels noget om teksten (websitet). Jeg vil løbende i analysen inddrage de informationer jeg har fået fra mit interview af Museumstjenesten, til dels af fortælle noget om afsenderen og dels noget om deres modtagere. I den sidste del af min analyse undersøger jeg brugervenligheden på websitet, ved at gennemgå Molichs 4 heuristikker i forhold til websitet. Dermed kan jeg fortælle noget om receptionen af websitet i forhold til brugervenlighedsaspektet. Jeg vil så summere op og udvælge hvad jeg vil beskæftige mig med i dette projekt, i forhold til at skulle designe et nyt website på baggrund af min analyse af Museumstjenestens herværende website og Museumstjenesten ønsker. I det efterfølgende produkt-kapitel beskriver jeg den prototype jeg er kommet frem til. I den vil man kunne se hvilke overvejelser jeg har haft i designprocessen. Til slut afrundes projektet med en konklusion, hvor jeg summerer op på, hvad der var der var målet i dette projekt, hvad jeg valgte at arbejde med og hvad jeg kom frem til for at kunne besvare problemformuleringen. 9

10 2 Kommunikationsforståelse. I det følgende vil jeg præsentere min kommunikationsforståelse i relation til herværende projekt. Derefter gennemgås kommunikationsmodellen enkelte dele. Som nævnt indledningsvis har jeg valgt at tage udgangspunkt i Thorlacius s kommunikationsmodel - jf. afsnit 2.1. Modellen er inspireret af Roman Jakobsens lingvistiske (envejs) kommunikationsmodel som er helt tilbage fra , men har den fordel, at den også kan benyttes i forbindelse med tovejs-kommunikation, og således i langt højere grad inddrage modtagerens reception. For at modellen kan være tovejs-kommunikativ er det nødvendigt at afsenderen får indsigt i modtagerens reception af teksten. Thorlacius model er i modsætning til Jakobsens primært rettet mod visuelle udtryk, og giver mulighed for en såvel afsender- som modtagerorienteret tilgang til kommunikationsindsatsen. Derudover arbejder modellen med netspecifikke 10 aspekter, som Jakobsen af gode grunde ikke kunne i Modellen afspejler både en afsender- og modtager-orienteret tilgang til kommunikationsindsatsen. Afsenderorienteret ved at der var fokus på mediemedarbejderens udarbejdelse og tilrettelæggelse af afsenderens intentioner, der skal sikre og optimere den tilsigtede effekt hos modtageren. Modtagerorienteret ved også at have fokus på modtagerens faktiske reception af det modtagne produkt. Ikke blot at undersøge om den tilsigtede effekt var nået, men også hvad der ellers var oplevet i mødet med teksten. Der er inddraget flere kommunikationsteoretiske retninger i Thorlacius model: Transmission og transportteorien (afsenderorienteret udgangspunkt), Uses and gratification-teorien (modtagerens behov og tilfredsstillelse) og receptionsteorien (fokus på modtager og modtagerens reception af produktet). Disse 3 teoriretninger skal kort - ud fra Thorlacius - skitseres i det følgende: I transmission og transportteorien ses kommunikation primært som transmission af budskaber. Følgelig har man her koncentreret sig om at undersøge, hvorledes man kan mindske den støj, der bevirkede at modtageren ofte ikke tilegnede sig afsenderens information (dvs. misfortolkede bud- 9 [Kilde: Thorlacius, 2002 s. 49] 10 [Netspecifikke henviser her til medier som Internettet og Intranettet] 10

11 skabet). Thorlacius har i sin egen model - ud fra disse teorier - taget højde for og betonet afsenderens synlighed i produktet og hensigt med kommunikationen.. I Uses and gratification-teorien er fokus rettet mod modtagerens afkodning og fortolkning af budskabet. 11 Her ses modtageren ikke som den passive, men som den - ud fra egne behov - aktive bruger af medierne. Uses and gratification-teorien er oprindelig baseret på kvantitative undersøgelser med spørgeskemaer 12. Dermed gives der ikke mulighed for uddybende spørgsmål til informanten som i den kvalitative undersøgelse. Thorlacius benytter fra denne model, at der i planlægningen af informationer bør tages udgangspunkt i at modtageren søger informationer for primært at tilfredsstille egne behov. Den tredje kommunikationsteoretiske retning er receptionsteorien - herunder den pragmatiske receptionsteori, som Thorlacius bekender sig til. Den pragmatiske receptionsteori er en del af en større generel pragmatisk teori om tekster og kommunikation, som kaldes tekstpragmatik 13. Tekstforståelse er her en betydningsskabende aktivitet, hvor forståelsen af teksten sker gennem en række bevidste operationer. Teksten ses som åben (dynamisk) i modsætning til fx opfattelsen i den tematologiske tekstanalyse 14, hvor teksten betragtes som en lukket struktur, der ikke ændrer mening (statisk). Teksten i sig selv - uden modtager - er uden mening og udgør derfor blot en række udtryk som modtageren må bearbejde. Teksten giver først mening for modtageren når modtagerforudsætningerne, kompetencer og præferencer indgår i den meningskonstituerende receptionsproces 14. For at give teksten mening kræves det også at modtageren har en kulturel viden. Et slags opslagsværk/encyklopædi om det kulturelle. Uden denne baggrund står teksten som en tom kæde af udtryk og koder, der ikke giver mening. Thorlacius mener som receptionsforskerne at en undersøgelse af modtagernes faktiske oplevelse af medieproduktet er nødvendigt i planlægningen af kommunikation, men hun er uenig i, at der ikke kan lægges en betydning i medieproduktet på forhånd. Thorlacius mener også i forhold til receptionsteoretikerne at afsenderen skal medtænkes i kommunikationen. 11 [Kilde: Thorlacius, 2002 s. 27] 12 [Kilde: Thorlacius, 2002 s. 28] 13 [Kilde: Højbjerg, 1989 s. 76] 14 [Kilde: Højbjerg, 1989 s. 16] 11

12 Sammenfattende bruger Thorlacius dele af alle 3 teoriretninger i sin kommunikationsmodel. Fra transmission- og transportteorien benyttes der at tage udgangspunkt i at der er en afsender der vil kommunikere noget. Samtidig mener Thorlacius at man skal planlægge sine informationer ud fra modtagerens behov og benytter derfor uses and gratification-teorien. De sidste elementer Tholacius ønsker at inddrage er modtagerens reception og faktiske oplevelse af produktet/teksten. Til det inddrages receptionsteorien for at udføre receptionsundersøgelser. Derudover mener Thorlacius at det kan være en fordel at kombinere både de kvantitative og kvalitative metoder fra henholdsvis den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningstradition. Således at man med kvantitative interviews kan nå ud til en større gruppe og med de kvalitative interviews kan uddybe, hvorfor der blev svaret som der blev og opfange evt. fejlfortolkede spørgsmål. 2.1 Lisbeth Thorlacius kommunikations model Modellen er udformet med henblik på udarbejdelse og analyse af websites. Modellen rummer en termologi som kan anvendes af både grafiske webdesignere og webdesignere med baggrund indenfor kommunikation og datalogi, hvilket muliggør samarbejde (dialog) mellem de 2 faggrupper om den visuelle kommunikation på websites. Fra eksperter indenfor kommunikation og datalogi indgår bl.a. kommunikationsteori, brugerundersøgelser, navigations- og interaktionsaspekter. For denne faggruppe er hensigten med design af websites at designe dem, så de er brugervenlige, og at kommunikationen er tilrettelagt så brugerne får de ønskede informationer på en hensigtsmæssig måde. Fra eksperterne indenfor grafisk webdesign inddrages de æstetiske virkemidler. Modellen har til hensigt at kombinere de funktionelle elementer af et website med de æstetiske elementer uden at den ene del overdøver den anden. Thorlacius skriver i en mail til mig omkring faggruppernes anvendelse af modellen:..det er min erfaring at begge faggrupper benytter modellen, men at de hæfter sig ved forskellige aspekter ved modellen. 15 Dermed kan man sige at de vægter delene i modellen forskelligt i forhold til deres egen tradition Thorlacius kommunikations model er som følgende: 15 [Se mailen i bilag 1] 12

13 Figur 1 Lisbeths Thorlacius kommunikationsmodel. 16 I det følgende gennemgås modellen og de kommunikationsfunktioner der er knyttet til de enkelte dele i modellen. Det kan være en fordel at vende tilbage til Figur 1 ved hvert afsnits begyndelse for at få et overblik over hvor man er i modellen Afsenderen Afsender er de eller den person der er ansvarlige for at der foregår en kommunikativ handling. Her skelnes der mellem implicit og faktisk afsender. Den faktiske afsender er den der ønsker den kommunikative handling og gør dette via mediet. At analysere den faktiske afsender kræver en interviewundersøgelse eller tilsvarende. Den implicitte afsender kan inddrages til at designe produktet og dennes følelser og holdninger kan afspejles i valget af fx sprogbrug og farver i forhold til følelser og holdninger 17. I dette projekt, hvor der skal udvikles/re-designes et website på baggrund af analyser og teorier, fungerer jeg som den implicitte afsender, da jeg skal videreformidle information fra Museumstjenesten til andre. For at kunne gøre mig i stand til at designe et website skal jeg have analyseret den faktiske afsender (Museumstjenesten) hvilket jeg gør gennem interview. I det følgende afsnit ses på den ekspressive funktion og de emotive funktioner, som knytter sig til afsenderen. 16 [Kilde Thorlacius, 2002 s. 49] 17 [Kilde Thorlacius, 2002 s. 53] 13

14 Den ekspressive funktion og de emotive funktioner. Kommunikationsfunktioner knyttet til den implicitte afsender betegnes som den ekspressive og de emotive funktioner. Den ekspressive funktion henviser kun til afsenderens følelser og holdninger, og angår ikke nødvendigvis modtageren. De emotive funktioner omhandler i modsætning hertil både afsender og modtager. Den ekspressive funktion omhandler de egenskaber i en website, som kan analyseres, som fx afsenderens følelser og holdninger. Denne funktion kommer fx til udtryk gennem de valgte æstetiske virkemidler i fx farvevalg, farvesammensætning, stemningsskabende udtryk og typografiske valg. Dermed behøver man ikke i sin analyse at bekymre sig om hvorvidt afsenderen havde bevidste intentioner om deres tilstedeværelse i produktet eller ej. De emotive funktioner kan kun undersøges gennem afsender-modtager undersøgelser. Thorlacius har delt de emotive funktioner op i 3. Den første dækker over følelser og holdninger som afsender besidder og som kan fremkaldes hos modtageren. Dette kan komme til udtryk hvis designeren eller/og afsenderen konstruerer et design eller kommunikation, der efter egen god smag påvirker modtagergruppens smag af hvad der er pænt. Den anden dækker over at afsender ønsker at fremkalde nogle følelser og holdninger hos modtageren som afsender ikke selv besidder. Dette er relevant hvis afsenderen ønsker at ramme en målgruppe som afsenderen ikke selv er i. Afsenderen skal således lægge skjul på egne følelser og holdninger og designe så det bl.a. appellerer til modtagergruppens følelser, holdninger og smag. Den tredje og sidste emotive funktion dækker over at modtageren adopterer nogle ikke tilsigtede følelser fra afsenderen side. Det sidste aspekt i afsenderfaktoren er afsenderens intentioner som omhandler den endelige hensigt med kommunikationen Ethos og Pathos Til den ekspressive funktion og de emotive funktioner inddrager Tholacius 2 af Aristoteles retoriske 18 begreber om overtalelsesmetoder: Ethos og Pathos. Begreberne refererer tilbage til den tilstand, som modtager sættes i og kan ses i afsenderens udtryksform på websites i form af fx skriftform og layout. 18 [Aristoteles definerer retorik som evnen til i hver enkelt sat at kunne se, hvilke muligheder man har for at overbevise. Kilde: Thorlacius 2002 s. 31] 14

15 Ethos er en strategi fra afsenderens side, der sigter mod at virke troværdig og derved vinde tillid. Thorlacius skriver at Ethos kan udvides til også at benyttes hvis modtageren på forhånd har dannet sig en mening om afsenderen 19. Aristoteles arbejdede med ansigt-til-ansigt kommunikation og interesserede sig derfor ikke for den forudfattede opfattelse af afsenderen 20. Firmaer som ikke ønsker at sælge en vare, men i stedet forsøger at fremstille firmaet som ansvarligt og etisk vælger denne appelform. Pathos benyttes når der appelleres til modtagerens følelser og stemning. Eksempler kunne være medfølelse, lidenskab, vrede, begejstring og forargelse. Pathos er mere knyttet til konteksten end Ethos, da Pathos mere er et udtryk der kan ses ellers læses ud af produktet i modsætning til Ethos, der ofte dækker forudfattede holdninger og derfor ligger uden for analysen af produktet 21. Oftest finder man ikke en appelform stående alene på et website. Det er kommunikationssituationen der er afgørende for hvilken appelform eller blandinger der bliver besluttet at benytte fra afsenderens side Produktet I forbindelse med produktet i modellen ses der på indholdssiden og udtrykssiden. Til produktet er knyttet den æstetiske kommunikationsfunktion, som deles op i to funktioner: Den formale æstetiske funktion og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale æstetiske funktion dækker over den æstetiske oplevelse som de visuelle udtryk giver. Brugerens oplevelser kan beskrives vha. sprog der henviser til almene sanselige erfaringer. Den uudsigelige æstetiske funktion kan i modsætning hertil ikke beskrives vha. erfaringssprog, da oplevelsen ikke har taget udgangspunkt i almene sansemæssige erfaringer. Den uudsigelse æstetiske funktion er det visuelle udtryks evne til at formidle en æstetisk oplevelse som ikke kan klassificeres eller beskrives Konteksten Konteksten er den sammenhæng som produktet er i, altså kommunikationssituationen. Konteksten udgør i Thorlacius model et overordnet begreb, der både dækker den tekstlige kontekst og den situationelle kontekst. Til konteksten er der tilknyttet en referentielle og en intertekstuelle funktion. Den intertekstuelle funktion omhandler de referencer der i produktet findes til andre produkter. 19 [Kilde: Thorlacius s.64] 20 [Se Bilag 1] 21 [Kilde: Thorlacius s.64] 22 [Kilde: Drotner m.f s. 165] 15

16 Et website kan fx gøre brug af skifttyper, farver og grafiske features, som konnoterer til hippietidens verber og farvesammensætninger. Alle visuelle virkemidler henviser på en eller anden måde til de sammenhænge, hvori de tidligere har været brugt. Den referentielle funktion dækker over en fokusering på tegnenes betydning og indholdssiden af produktet. Her er det selve indholdet af produktet som er i fokus, og ikke det holdningsmæssige eller følelsesmæssige udtryk i produktet. Thorlacius mener at den referentielle funktion også indbefatter Aristoteles overtalelsesbegreb logos. Logos appellerer til modtageren gennem rationelle og beviselige argumenter. Der bliver ikke spillet på følelserne via visuelle argumenter. Man benytter bl.a. logos i videnskabelige tidsskrifter og afhandlinger hvor det er kendsgerningerne der fremføres. Thorlacius er semiotisk inspireret af Charles Sanders Peirce 23 teoretiske afsæt. Semiotik stammer fra det græske ord semeion og betyder tegnteori eller tegnlære. Roman Jakobsen model (se afsnit 2) var lingvistisk, og derfor har det været Thorlacius opgave at omdanne det lingvistiske til noget brugbart inden for det visuelle felt. Thorlacius interesser sig lige som Peirce for tegnenes indhold og udtryk i teksten samt tegnenes liv uden for selve teksten, hvilket er i modsætning til de strukturalistiske lingvister, der kun interesserer sig for tegnene i teksten. Thorlacius mener ikke at tegnenes indhold kun er baseret på konventioner eller regler, men deler Peirces opdeling mellem ikoniske tegn (tegn der afbilleder virkeligheden), indeksikalske tegn (tegn der viser tilbage til et objekt) og symbolske tegn (tegn der følger konventioner). Derudover inddrager Thorlacius begreberne metonym og synekdoke ud fra Claire Dormanns opfattelse: 24 Synekdoken baseret sig, i overenstemmelse med min opfattelse af begrebet, på, at delen, som erstatter helheden, er en fysisk del af helheden. Fx kan et telefonrør være en repræsentativ del af telefonen. Eiffeltårnet er en synekdoke på Paris. Metonymet opfatter jeg, ligeledes i overensstemmelse med Dormann som en substitutionelt tegn, der antyder et egentligt tilhørsforhold. Fx er det hvide hus et metonym på det politiske embede i USA. Metonymet begrænser sig således, i min brug af begrebet til kun at opfatte de tilhørsforhold, der har karakter af at være en substitution Medium Mediet er det der binder afsender og modtager sammen. Det er nødvendigt med et medie for at den kommunikative handling kan finde sted. I dette tilfælde er mediet et website. Websites kan i modsætning til andre medier som bøger, aviser og TV opfordre brugere til at interagere med sitet. På den måde skifter brugeren mellem at være modtager og aktiv medvirker. Websites er multimediale, hypertekstuelle og interaktive 25. Multimediale fordi websites kan gøre brug af 23 [Kilde: Thorlacius 2002s. 147] 24 [Kilde: Thorlacius 2002 s. 150] [ 25 Jens F. Jensen 1998 s.17-40] 16

17 både lyd, billeder, tekst, video og animationer. Hybertekstuelle fordi websites ofte ikke er opbygget lineært for brugeren. Der er således ikke altid tale om en start, midte og slutning på et website. Det interaktive består i at brugeren ikke blot er en passiv beskuer af mediet, men kan gå i dybden med individuelle dele, finde oplysninger og være medbestemmende i oplevelsen af websitet Den fatiske og den navigative funktion Den fatiske funktion handler om hvordan kontakten mellem afsender og modtager kan bevares uden egentlig kommunikationsudveksling. Den navigative funktion kommer til udtryk i de måder navigationen på et website foregår efter og hvis formål bl.a. er at bevare kontakten mellem afsender og modtager. I tekstmedier ses den fatiske funktion når den skrevne tekst ikke indeholder nogen egentlig indholdsmæssig information, men blot gør opmærksom på kontakten mellem afsender og modtager. I form af layout kan dette eksemplificeres ved at den samme layout er gennemgående for websitets sites. Når dette brydes bliver modtageren af sitet opmærksom på at denne nu har bevæget sig over i noget andet. Dette er specielt vigtigt inden for corporate design (virksomhedsprofilering). Hvis det corporate design er ensartet vil det medføre at virksomheden genkendes på sit konsistente design, som kan gå igen på bl.a. skilte, brevpapir, brochurer og logoer. Den navigative funktion har lige som den fatiske funktion til formål at bevare kontakten mellem afsender og modtager via mediet, men skal også opbygge logiske netstrukturer, således at navigationen er forståelig for brugeren når denne skal finde rundt på websitet. Navigationen på et website kan kategoriseres i 4 overordnede strukturer: Sekvens-strukturer, gitterstrukturer, hierarki-strukturer og hypernet-strukturer. Sekvensstrukturen er opbygget i en kronologisk eller logisk rækkefølge. Der gås fra det brede til det specifikke. På et sådant website er der kun links som understøtter det liniere forløb. Gitter-strukturen deler emner ind i kategorier. Man har mulighed for at bevæge sig på tværs mellem hovedmenuerne og undermenuerne. Der er en fælles strukturopdeling i form af emneinddeling. Hierarki-strukturen er ifølge Thorlacius den bedste måde at organisere store mængder af informationer på. Dette kan sammenlignes med et organisationsdiagram, hvor toppen af diagrammet er indgangen til websitet, og de nedre dele af diagrammet udgør de underliggende menuer på websitet. Denne struktur kræver en analytisk tilgang til materialet, og kan kun betale sig med velorganiseret materiale. 17

18 Hypernet-strukturen bliver brugt til at give brugeren en fri oplevelse af at gennemgå websitet på sin egen unikke måde. Disse websites er dog ikke så overbliksgivende og er afhængige af hvor erfaren brugeren er af websitet. Det er dog sjældent at kun en navigationsstruktur er til stede på et website. Ofte er der tale om samspil mellem flere af de ovenfor nævnte strukturer Koden Koden er den sammensætning af tegn der gør dem meningsdannende. Altså et system hvor hvert tegn har en betydning. Koden skal være kendt af både afsender og modtager før den kommunikative handling kan lykkes Den metakommunikative og den intersemiotiske funktion Den metakommunikative funktion knytter sig til koden og kan i forbindelse med et website være når et visuelt indtryk (billede eller tekst) reflekterer over et andet visuelt udtryk. Dette kaldes også parafrase. Den intersemiotiske funktion omfatter de aspekter der er til stede, når et specifikt kodesystem oversættes/forstås via tegn fra et andet kodesystem som fx hvis et billede og en tekst oversættes eller understøtter den enes kode eller omvendt. Forankring er en betegnelse som Thorlacius mener er et dækkende udtryk for en intersemiotisk funktion. Thorlacius gør opmærksom på at der skelnes mellem to begreber: Forankring og afløsning. Med forankring tydeliggør billedet visse oplysninger i teksten gennem et redundansfænomen og med afløsning tilføjer billedet en information, der ikke udsiges i teksten eller omvendt Modtageren Modtageren er den sidste del af modellen (se Figur 1). Det er vigtigt at skelne mellem modtager og målgruppe. Nogle gang vælges der en modtager som fungerer som bindeled til den endelige målgruppe for budskabet. Thorlacius gør opmærksom på dette, men har valgt at samle dem under det overordnede begreb modtageren. Som ved afsender, skelner Thorlacius mellem den faktiske (den empiriske læser) og den implicitte (tilsigtede/modellæser) modtager. I mail fra Thorlacius skriver hun følgende 26 : Den implicitte modtager er den tænkte modtager som man ud af produktet må konkludere at afsender henvender sig til. Hvis afsender f.eks. bruger nogle grafiske virkemidler som falder i de unges smag, ville man ud fra produktet opleve at sitet henvender sig til en ung målgruppe. Men hvis den faktiske modtager er hele Danmarks befolkning er det ikke sikkert at det falder i alles smag. Det vil sige at den faktiske modtagers op- 26 Se Bilag 1 18

19 levelser af sitets grafiske virkemidler i det her tilfælde ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den tænkte modtager (dvs. den måde modtagers smag fremstår på sitet). Jeg mener her det kan være på sin plads at opsummere hvordan den implicitte og faktiske afsender samt implicitte og faktiske modtager står - stillet over for hinanden. En analyse af den implicitte afsender og modtager er en analyse af selve produktet. Hvorimod en analyse af den faktiske afsender og modtager ligger uden for produktet. Dvs. de resultater man opnår ved en interviewundersøgelse af den faktiske afsenders intention med produktet og de resultater man opnår ved en receptionsundersøgelse af modtagers faktiske oplevelse af produktet. Der behøver ikke at være sammenhæng mellem de resultater man opnår ved en analyse af selve produktet og de empiriske resultater man opnår ved at interviewe den faktiske afsender og modtager. Til den implicitte modtager er der i modellen tilkoblet en konativ og nogle interaktive funktioner. Den konative funktion omfatter de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når modtagers vilje eller adfærd skal påvirkes. Oftest sker det gennem imperative sætninger, hvor man får besked på hvad man skal gøre. Eksempler på dette kan være: Klik her! Læs nedenstående og Udfyld skemaet. I billedmedier kommer det oftest til udtryk hvor brugeren får vist tegning/billede af en instruktion, som brugeren skal følge. I forhold til de interaktive funktioner, så tager Thorlacius udgangspunkt i Jens F. Jensens fire kommunikationsmønstre som igen bygger på Bordewijk og Kaams model Kommunikationsmønstre I Bordewijk og Kaams model indgår en bruger og et center (i dette tilfælde et website). Begge producerer information og kontrollerer distribution heraf. I henhold til modellen kan kommunikationsinteraktionen mellem bruger og center forløbe på 4 måder: som transmission, konversation, konsultation og som registrering. Kommunikationsmønstre: 28 Distribution kontrolleret af center Distribution kontrolleret af bruger Information produceret af centeger Information produceret af bru- 1) Transmission 4) Registrering 3) Konsultation 2) Konversation 27 [Kilde: Thorlacius s. 82] 28 [Kilde: Tholacius s. 83] 19

20 1) I transmissionen vil informationsflowet løbe i én retning, fra service-center til de individuelle konsumenter. Informationen er potentiel og ubegrænset. Konsumenterne modtager den samme information på samme tidspunkt. Dette er kendt som envejskommunikation eller massekommunikation. I henhold til en website skal konsumenten dog først selv opsøge websitet før transmissionen kan foregå. Eksempler på dette i forhold til websites kunne være valutakurser, direkte sportstransmissioner eller webcams. 2) Det modsatte af transmissionsdimensionen er konversationen, hvor informationen ejes og distribueres af brugeren. Konversationen mellem 2 brugere vil oftest foregå gennem en informationsservice der kun fungerer i teknisk forstand, og som ikke har indflydelse på dataenes produktion eller distribution. Et eksempel på dette er telefonen, hvor brugeren suverænt bestemmer over informationen. Altså en til en eller mange til mange kommunikation. For websites gælder det at de kan antage 2 roller. En hvor der formidles kommunikation mellem 2 brugere som fx chat, og en hvor websitet kommunikerer med brugeren ved at stille en hjælper/assistent til rådighed. Det kunne fx være en guide til at udfylde selvangivelsen eller en assistent/hjælpefunktion der hjælper med at hente det rigtige program ned til en specifik computer. 3) I konsultationsdimensionen er der en central information som brugeren kan modtage via en anmodning til systemet. Brugeren får ikke mere end hvad brugeren har bedt om. Her kræves en interaktion med systemet som muliggør frihed og fleksibilitet i valget af informationer. Eksempler kan være opslag i databaser, leksikon samt de digitale af slagsen på websites- fx søgemaskinerne Alltheweb.com og Altavista.com 4) Det omvendte af konsultationsdimensionen er så registrering, som er delt op i opfordring/anmodning om information, og registrering uden anmodning fra systemet. Centerets opgave er ikke at distribuere information men at opsamle information. Dette kan betegnes som mange til en kommunikation. Eksempler på opfordret registrering kan være opinionsundersøgelser og afstemninger, hvor man selv kan vælge registreringen. Eksempler på uopfordret registrering kan være wewbsitets cookies, som opsamler information om brugeren uden at brugeren nødvendigvis er opmærksom på det. Et website kan godt indeholde alle fire elementer: transmission, konversation, konsultation og registrering, men samtidig har informationskonsumenten selv indflydelse på distributionen, da denne selv har opsøgt informationerne. 20

21 Thorlacius har tilføjet en ekstra dimension som hun har valgt at kalde den transaktive interaktive funktion, hvor både afsender og bruger modtager noget (gensidighandel). Dette kan ses som en modsætning til den konsultative funktion, hvor det kun er brugeren, som modtager noget, nemlig informationer fra udbyderen. Det sidste forhold i modtagerdelen er modtagerens reception, som er en analyse af den faktiske modtageres oplevelse af produktet set ud fra henholdsvis den kognitive reception, den konative reception og den emotionelle reception. Ved den kognitive reception forstås modtagerens intellektuelle og erkendelsesmæssige reception af de visuelle, æstetiske udtryk i produktet. Ved den konative reception forstås selve påvirkningen af modtagers holdninger, viden og adfærd. Ved den emotionelle reception forstås det modtageren opfatter gennem følelserne og sanserne. I dette projekt hvor der skal analyseres et website, skal modtageren også undersøges. Dette sker ud fra hvad Museumstjenesten har informeret om deres modtagere. Derudover vil jeg i det efterfølgende kapitel inddrage Molich - som supplement til Tholacius s kommunikationsmodel - som kan bruges til dels at fortælle noget om hvordan brugere agerer på websites og i forhold til Museumstjenesten website. Hvor Thorlacius arbejder meget med kommunikationsmønstre kan jeg bruge Molich s teorier om brugere og usability som værktøj til at udsøge det nuværende website og designe et nyt på baggrund af modtagerens forudsætninger. I forhold til usability er det vigtigt at modtageren fastholder sin interesse for websites. Dette sker dels på baggrund af analysen af websites og dels ud fra nogle heuristikker som gennemgås i det følgende. 3 Brugervenlighed Et af formålene med projektet er at forbedre brugervenligheden på Museumstjenesten website. Den hovedteoretiker jeg vil inddrage er Rolf Molich. Molich har skrevet flere bøger om brugervenlighed på websites. Nogle i samarbejde med en anden usability-guru Jakob Nielsen. Yderligere begrundelse herfor kan læses i denne rapports indledning. I det følgende vil jeg uddrage elementer fra Molichs bog: Brugervenlig webdesign, 2003, 2. udgave. Jeg vil uddrage de elementer jeg finder mest relevante, da hovedformålet med dette projekt ikke er at definere hvad brugervenligt webdesign er, men at give guidelines til mere brugervenligt webdesign. Molich opremser 3 kvalitetsegenskaber som forudsætninger for brugervenlighed: Pålidelighed. Websitet skal være stabilt på den måde at brugeren ikke møder fejl der bevirker at denne i værste fald skal starte forfra. 21

22 Sikkerhed. Brugeren skal føle at det er sikkert at afgive informationer til systemet som ikke læses af uvedkommende. Tilgængelighed. Websitet skal være tilgængeligt når brugeren har brug for det. Når disse egenskaber er opfyldt kan man efter Molich definere brugervenlighed. Molich definerer brugervenlighed ud fra 5 kriterier 29 : Let at lære Let at huske Effektivt at bruge Forståeligt Tilfredsstillende at bruge Alle 5 kriterier kan måles objektivt ved hjælp af fx stopur, optælling af spørgeskemaer osv. 3.1 Heuristisk inspektion I dette projekt har jeg valgt at benytte mig af begrebet heuristisk inspektion. Jeg vil således inspicere/undersøge den konkrete website på basis af webrelaterede heuristikker - her forstået som anerkendte regler for konstruktion af brugervenlige brugergrænseflader. I det efterfølgende vil jeg således skitsere de heuristikker som Molich påpeger i sin bog. Som supplement til ovenstående heuristiske metode vil jeg også benytte en introspektiv (tilbageskuende) metode, idet jeg vil tage udgangspunkt i egne erfaringer fra tidligere test af brugervenlighed. Jeg er dog opmærksom på at resultaterne kan være upålidelige da de bygger på egne erfaringer De fire grundliggende principper En bruger som møder et nyt website har to problemer: Han skal dels finde ud af hvordan websitet betjenes og dels forstå de begreber websitet bygger på. For at sikre at et websteds design er forståeligt arbejder Molich med 4 grundlæggende principper: Sæt brugeren i centrum, Gør brugerens muligheder synlige, Fortæl, hvad der sker og Vær hjælpsom, når der er problemer. Molich mener dog godt man kan fravige principperne, men at argumenterne herfor skal være gode. Molich skriver: [Molich 2003 s. 23] 30 Kilde: Molich 2002 s. 34] 22

23 De argumenter, som jeg hører fremført i sådanne situationer, bygger næsten altid på manglende forståelse af regel, ukendskab til reglen eller generel ulyst til at følge principper. Sæt brugeren i centrum Brugere af websites har et formål dermed, og måske benytter de Internettet som et alternativ til telefonen. Derfor er det ifølge Molich vigtigt at sørge for at de allerede på websitets forside straks får de informationer og værktøjer som de har brug for - så de altså ikke skal til at lede efter disse værktøjer. Man skal som firma derfor ikke skrive side op og ned om hvem man er, men dog placere et menupunkt, som giver brugeren mulighed for at søge informationer om firmaet. Oplysninger om varesortiment, gennemsigtige priser samt saglige varebeskrivelser er oplysninger som brugerne ønsker. Er websitet udsat for fejl, der gør at man ikke gennem en formmail 31 kan sende mail eller afgive bestilling skal dette også fremgå af websitet. Gør brugerens muligheder synlige Da det ikke kan forventes at brugeren har en god hukommelse og ej heller kan gennemskue hvordan man navigerer rundt på websitet, er det vigtigt at gøre brugerens muligheder på websitet synlige og klare. Ved at gøre websitets navigering logisk for brugeren lettes dennes navigering rundt på websitet og dermed tilgangen til informationer. Dette kan bl.a. gøres ved at: Skive korte, letforståelige instruktioner Give knapper og links forståelige tekster Opbygge websitet efter brugerens forventninger Tilbyde brugeren et sitemap (indholdsfortegnelse) over websitet Tilbyde brugeren en god søgefunktion Derudover er ensartethed en vigtig regel. Ved at benytte gennemgående standarder og fast design, mindsker dette kravene til brugerens hukommelse. Det gælder bl.a. datoformatet til indtastninger, placering af gennemgående billeder så som firmalogo, en * ud for de felter som brugeren skal udfylde. Fortæl hvad der sker. De er vigtigt at fortælle hvad det er der sker når brugeren foretager sig noget på websitet. Det gælder bl.a. tilbagemeldinger om de handlinger som brugere har foretaget i form af fx: send formuler, slet, opret og sikkerhedsniveauet ved at afgive informationer. 31 [Formmail: En formular som udfyldes på websitet hvor informationerne sendes som mail til modtageren] 23

24 Ligeledes vil brugere gerne vide hvor på websitet de er. Har de fx bevæget sig ned i et underliggende niveau kan der vises en kæde af de links der er blevet anvendt fx: Forside Organisationen Historie. Brugeren vil også gerne vide hvor langt de er i et forløb. Når man fx skal bestille en vare, så kan dette foregå gennem flere trin hvor brugeren: får en oversigt over varerne skal indtaste adresseinformationer bliver præsenteret for den samlede pris og indtaster betalingsinformationer skal bekræfte købet informeres om at handlen er gennemført (kvittering). Vær hjælpsom, når der opstå problemer. Skulle der opstå et problem på websitet er det vigtigt at gøre opmærksom på hvilke fejl der er og hvad årsag hertil kan være. Molich opstiller følgende 5 elementer der bør indgå ved en meddelelse til brugeren: forståelig, konstruktiv, præcis, tydelig, høflig og defensiv. Ovenstående principper vil jeg inddrage i min analyse af det eksisterende website fra Museumstjenesten og i designet af det nye website. 24

25 4 Metode I den efterfølgende analyse vil jeg ud fra Thorlacius model gennemgå hver enkelt del i modellen og notere hvad det er for et website som Museumstjenesten har på nuværende tidspunkt. Dvs. at jeg ikke vil gennemgå websitet punkt for punkt, men koncentrere mig om at inddrage elementer, som jeg mener overordnet giver et repræsentativt billede af websitet. Derefter vil jeg lave en heuristisk inspektion af websitet ud fra Molich principper for at finde ud af, hvilke elementer der er brugervenlige og hvilke der er ikke er. I det efterfølgende designkapitel vil jeg således tage udgangspunkt i de informationer jeg fremdrog i analysen og derudfra forsøge at re-designe Museumstjenestens website, så den både tager udgangspunkt i Tholacius kommunikationsmodel og i Molichs principper for brugervenligt webdesign og derved forsøge at svare på problemformuleringen. 5 Analyse Analysen er delt op i 3 dele. Den første del beskriver hvilken institution Museumstjenesten er. Anden del består i at analysere Museumstjenestens nuværende website ud fra Thorlacius kommunikationsmodel. I denne del vil jeg inddrage Lene Bjerregaard, der har skrevet bogen: Brug farverne bevidst. Hun underviser og vejleder både private og offentlige virksomheder i farvekommunikation fra sit firma: lb-colourconsult.dk. Jeg mener jeg kan benytte hendes farveteori til at begrunde valget af de anvendte farver på websitet. Den sidste del af analysen er en usabilityanalyse af websitet på baggrund af de 4 heuristikker beskrevet i brugervenlighedsafsnittet. Fra indledningen lød det at Museumstjenesten gerne ville have forbedret følgende: Teknisk forbedring af websitet. En praktisk opdatering der bl.a. indebærer en strukturændring. Tydeliggøre profilen af Museumstjenesten i form af den viden og de etiske principper der ligger til grund for Museumstjenesten. Tage højde for at målgruppen er blevet bredere i form af flere nationaliteters henvendelser. Gør websitet mere brugervenlig. Disse elementer vil jeg søge at inddrage i min analyse af websitet og jeg vil så endelig beslutte mig for hvilke elementer jeg vil beskæftige mig med i et redesign af websitet. 25

26 5.1 Museumstjenesten Jeg har gennemført et interview med Museumstjenesten, hvilket jeg her vil benytte til at beskrive Museumstjenesten yderligere i forlængelse af den beskrivelse der er givet i indledningen. Museumstjenesten blev oprettet som en selvejende institution i 1976 i en nedlagt landsbyskole i Lysgaard i udkanten af Viborg Kommune med det formål at virke som landsdækkende serviceorgan for den danske museumsverden. Institutionen skulle være museernes egen virksomhed - drevet af og for museerne - og følgelig uden egentlig profit-motiv. Altså en virksomhed, der (med rod i andelstanken) i 60'erne og 70'erne ofte blev betegnet som en "non-profit-organisation". Målgruppen gav sig selv: danske museer og dermed beslægtede institutioner, og den primære funktion var at fungere som fælles indkøbscentral for en række konserveringsfagligt godkendte produkter i forbindelse med basale museumsfunktioner som (op)bevaring/magasinering, udstilling og konservering. Sortimentet skulle begrænses til produkter/materialer, som det enkelte museum af praktiske og/eller økonomiske årsager kun med vanskelighed (om overhovedet) selv ville anskaffe sig. Museerne havde/har et økonomisk og kvalitativt materialebehov, hvorfor det faldt naturligt at gå sammen i et fællesindkøb frem for evt. at substituere med ringere materialer. Museumstjenesten var således tænkt som en lille (1-3 medarbejdere) niche-virksomhed med import og/eller selvproduktion af især (syrefri) papir-, pap- og kartonvarer. Praktisk talt alle museer kunne indmelde sig mod et symbolsk årskontingent, som i solidaritetens navn var ens uanset museets størrelse: til gengæld var mængderabat mere eller mindre et fremmedord. I det følgende gennemgås så elementerne i Thorlacius model med henblik på Museumstjenesten website. 5.2 Afsenderen I ovenstående gives et overblik over hvem Museumstjenesten er. Jeg har fået oplyst at Museumstjenestens website ikke er udviklet af en ekstern partner i form af et website-designfirma, men at en medarbejder i firmaet i år 2000 fik til opgave at designe websitet. En medarbejder der på daværende tidspunkt ikke havde nogen uddannelse inden for design af websites, usability eller æstetik. I dette 26