Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Transkript

1 Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre til at læse. Målet for læsepolitikken er, at eleverne tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden skal eleverne rustes til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske borgere. For at opnå dette er sikre læse- og skrivekompetencer nødvendige. Læsning er en færdighed, som både kan give oplevelse og bruges som et redskab til at lære.

2 Indhold Generelle betragtninger om læsning... 3 Relationers betydning for læsning og læseindlæringen... 5 Mål for læsning på Ellebjerg Skole:... 6 Evaluering:... 7 Børnehaveklasselederens rolle:... 8 Dansklærerens rolle:... 9 Faglærerens rolle:...11 Læsevejlederens funktion:...13 Forældrenes rolle:...15 Pædagogisk center...16 Specialcentret:...19 Sprogcentret:

3 Generelle betragtninger om læsning Hvad er læsning? For at blive en funktionel læser, skal man på alle klassetrin i skoleforløbet både kunne afkode, forstå og reflektere over, det man læser. Afkodning: Afkodning er den færdighed, hvor bogstaverne omsættes til lyde, som vi så sætter sammen til ord, vi genkender fra det talte sprog. Det er vigtigt, at denne færdighed bliver automatiseret, for at vi kan koncentrere os om at forstå teksten. Læseforståelse: Det er først, når den afkodede tekst bliver forstået, at læsning er funktionel. For at opnå en god læseforståelse, er der mange processer, der skal være i spil samtidig. Vi skal som underviser have fokus på alle områder i læseundervisningen. Hvordan skal modellen forstås: Modellen af den interaktive læseproces viser hvilke processer, der skal være i spil samtidig for at blive en funktionel læser. Viden om verden: For at der kan ske en læring hos eleven kræver det, at elevens forkundskaber smelter sammen med tekstens informationer. Der skal dannes følgeslutninger mellem elevens baggrundsviden og teksten, således at de tomme huller i teksten udfyldes. Hvis eleven ikke har den nødvendige baggrundsviden eller ikke aktiverer den, vil eleven ikke kunne danne indre forestillingsbilleder, og det vil derved være 3

4 vanskeligt at skabe mening i teksten. Det vil derfor altid være lettere at forstå en tekst, hvis emne man har en forforståelse af. Viden om sprog: Elevens sproglige færdigheder har stor indflydelse på læseforståelsen. For at blive en funktionel læser kræver det, at eleven er fortrolig med syntaksen, semantikken og pragmatikken i sproget. Med syntaks menes sætningens opbygning. Det er ikke ligegyldigt for forståelsen i hvilken rækkefølge, de forskellige led i sætningen står. Semantik er tekstens indholdsmæssige betydning. At eleven er i stand til at følge den røde tråd i teksten. Pragmatik er ytringer i deres kontekst og de skal forstås ud fra situationen. Her skal eleverne vide at den sammen ytring kan betyde forskellige ting ud fra, hvilken sammenhæng den optræder i. Viden om tekster: Det er vigtigt for læseforståelsen, at eleven har genrekendskab. For at en elev kan få udbytte af læsningen,skal eleven være bevidst om, at en teksts struktur har et formål, og at der er en forventningskontrakt mellem afsender og modtager. Er eleven i stand til at gennemskue en teksts genre, bliver strukturen forudsigelig. Eleven bliver derved i stand til at vælge hvilke læsemåder og læseforståelsesstrategier, der er hensigtsmæssige at bruge. Grafem-fonem kendskab: For at blive en god læser er det nødvendig at have gode afkodningsstrategier. Ved ukendte ord skal eleven kunne omsætte bogstav til lyd og derved danne syntese, således at udtalen ligner et rigtigt ord. Det er helt centralt, at afkodningen er automatiseret, da det vil gå ud over læseforståelsen, hvis alt kognitiv energi skal bruges på at afkode ordene. Ordkendskab: Elevens register af parate ordbilleder har betydning for udbyttet af læsningen. Elevens læseforståelse og læsehastighed vil øges, hvis de hyppigt anvendte ord genkendes umiddelbart, og der ikke skal foregå en bogstav-lyd omkodning. Elevens almene ordforråd har også stor betydning for udbyttet af læsningen. Samtidig er læsning en af de væsentligste kilder til at få et større ordforråd. Hukommelse for tekst: Læseforståelsen afhænger også af elevens evne til at huske. Eleven skal være i stand til at fremdrage meningsfulde sproglige enheder fra hukommelsen for at forstå en tekst. Det kræver, at eleven er i stand til at aktivere sin baggrundsviden i langtidshukommelsen. Metabevidsthed: Elevens metabevidsthed har stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstår vi elevens evne til at overvåge og styre egen forståelse i forhold til læseformålet. Desuden skal eleven være bevidst om hvilke læsestrategier eller vidensområde, der kan trækkes på, hvis der er noget i en tekst, der er svær at forstå. Læsemotivation: For at skabe gode læsere skal eleven være motiveret for at læse. 4

5 Her er arbejdet med forforståelsen helt centralt, og at eleverne kender læseformålet, således at eleven får en forventning om, at teksten kan mestres. Desuden skal eleven inddrages/have feedback på, hvor de er i deres læseudvikling. Dansk som andetsprog: På en skole med mange tosprogede er det vigtigt, at dansk som andet sprog indgår som en dimension i alle fag for at højne elevernes læsefærdigheder. Relationers betydning for læsning og læseindlæringen Kammerater Skolens signaler Forældre Faglærere Elevens læsekompetence Dansklærere Skole- biblioteket Specialcentret Sprogcentret 5

6 Mål for læsning på Ellebjerg Skole: elevernes lyst og glæde til at læse og skrive øges eleverne får gode læsevaner eleverne kan bruge læsning som et redskab o de kan anvendesikre afkodningsstrategier o de kan anvende forskellige læsestrategier o de kan anvende forskellige læsemåder/teknikker klassens lærere er alle ansvarlige for, at eleverne læser/skriver mindst 20 min. hver dag i skoletiden undervisning i læsning i fagene er et fælles ansvar forældrene inddrages i deres barns læseudvikling resultaterne af de obligatoriske læseprøver er på niveau med de krav Københavns Kommune stiller læsevejlederen har undervisningstid til at gå ind i klasserne der uddannes en læsevejleder til med sigte på at varetage læsevejlederfunktionen i udskolingen 6

7 Evaluering: Eleverne testes, så vi kan følge deres udvikling og justere undervisningen. For at kunne vurdere standpunkt og indlæringen i klassen (eller på en elev), skal man have et klart kendskab til klassens niveau. En væsentlig forudsætning for at benytte testene er, at de bruges som en del af en helhedspræget evaluering. Læsningen bliver på Ellebjerg Skole evalueret gennem følgende læseprøver: bh. klasse: Bogstavprøve og kendskab til skriftsprog maj 1. klasse: Bogstavprøve 1.klasse: OS64 2. klasse: Nationale test 3. klasse: SL60 4. klasse: Nationale test 5. kasse: Frivillig national test for 4. klasse 6. klasse: Nationale test 8. klasse: Nationale test 9. klasse: september december maj efterår Læseprøve til afgangseksamen Læsevejleder og funktionslærer i specialcenteret konfererer om prøverne og specialcentret tager desuden individuelle læseprøver for at afdække elever med specifikke læsevanskeligheder. Der afholdes læsekonferencer hvert år på 1., 2. og 6. klassetrin, umiddelbart efter at læseprøverne er taget. Læsekonferencen afholdes i stedet for et teammøde og teamets lærere vil deltage sammen med læsevejlederen og en repræsentant fra ledelsen. Fokus vil være på evaluering af læseprøvens resultat og den nære fremtidige læseundervisning. Prøveresultaterne af læseprøverne skrives ind i elevplanerne. Der arbejdes frem mod, hvilke løbende evalueringsmetoder vi vil bruge omkring læsning på de enkelte trin. Alle lærere på Ellebjerg Skole er ansvarlige for elevernes læseudvikling. 7

8 Børnehaveklasselederens rolle: Børnehaveklasselærerens rolle i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole. Skal dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed efter fastlagt program. Bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Skal arbejde med forforståelsen, inden man går i gang med at læse for at aktivere elevernes baggrundsviden. Skal have fokus på elevernes ordkendskab. Skal arbejde med tidlig alfabetisk læsning. Skal have ansvar for, at eleverne daglig arbejder med den forberedende læsning og skrivning, så målet om 20 minutters daglig læsning i skolen opfyldes. Er ansvarlig for, at prøveresultaterne af bogstavprøven skrives ind i elevplanerne. Er ansvarlig for at eleven inddrages/ får feed back på, hvor de er i deres læseudvikling. Tiltag: Læsebånd på 20 minutter i 2 perioder. Børnehaveklasselederen skal planlægge indholdet i læsebåndet. Læsevejlederen deltager i den børnehaveklassekonference, som ligger om foråret. Børnehaveklasserne arbejder med ordkendskab blandt andet gennem dialogisk oplæsning. Læsevejlederen og skolebibliotekaren afholder kursus i læse- og skriveindlæring for børnehaveklasselederne og kommende 1. klasses lærere (dansk, matematik og dansk som andet sprog). Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. Der fastlægges mindst et årligt møde i fagudvalget for dansk, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab kan præsentere skolens danskmaterialer, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og videregive gode råd. Læsevejlederen vil i samarbejde med børnehaveklasselederen, dansklæreren, funktionslæreren for specialcentret, funktionslæreren for sprogcentret og skolebibliotekaren medvirke til, at der bliver udarbejdet præcise trinmål for læsning for de enkelte klassetrin. Alle lærere på Ellebjerg Skole er ansvarlige for elevernes læseudvikling. Dansklæreren er ansvarlig for at lære eleverne at læse. Faglærerne er medansvarlig for, at eleverne får gode læsevaner og kan anvende læseforståelsesstrategier, der passer til de forskellige fags tekster. 8

9 Dansklærerens rolle: Dansklærerens rolle i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole. Har ansvaret for at lære eleverne hensigtsmæssige afkodningsstrategier. Desuden er dansklæreren medansvarlig for at lære eleverne brugbare læseforståelsesstrategier. Danskfaget rummer sine egne fagtekster bl.a. skønlitteratur. Skal i samarbejde med faglæreren vælge, hvilke områder inden for læsning, der skal være fokus på i det kommende skoleår. Dette skrives ind i årsplanen under et afsnit, der hedder faglig læsning. Skal arbejde med forforståelsen inden man går i gang med at læse, for at aktivere elevernes baggrundsviden. Har fokus på elevernes ordkendskab og strategier i forhold til ukendte ord. Har medansvar for, at eleverne daglig får læse- og skrivetræning, så målet om 20 minutter daglig læsning i skolen opfyldes. Er ansvarlig for at eleven inddrages/ får feed back på, hvor de er i deres læseudvikling. Er ansvarlig for at strukturere elevernes læsning, så de får læst hjemme. Tiltag: Læsebånd på 20 minutter i to perioder. Dansklæreren skal i samarbejde med faglærerne planlægge indholdet i læsebåndet. Der afholdes læsekonferencer hvert år på 1., 2. og 6 klassetrin, umiddelbart efter læseprøverne eller de nationale test er afholdt. Læsekonferencen afholdes i stedet for et teammøde og teamets lærere vil deltage sammen med læsevejlederen og en repræsentant fra ledelsen. Fokus vil være på evaluering af læseprøvens resultat og den nære fremtidige læseundervisning. Ledelsen indkalder til mødet og læsevejlederne står for planlægning af mødet. 2. klasses dansklærer er med til at planlægge et skønlitterært læsekursus i en A- uge i samarbejde med læsevejlederen og skolebiblioteket. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. Skønlitterært læsekursus i 5. klasse i samarbejde med skolebiblioteket i en af A- ugerne. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. Fagligt læsekursus for 3. og 6. klasse (Vi læser sammen). På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. Læsevejlederen afholder kursus i læse- og skriveindlæring for børnehaveklasselederne og kommende 1. klasses lærere (dansk, matematik og 9

10 dansk som andet sprog). Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. Læsevejlederen afholder kursus i læseforståelse og faglig læsning for kommende 3. og 6. klasses lærere, både dansk- og faglærere. Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. Der fastlægges mindst et årligt møde i fagudvalget for dansk, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab kan præsentere skolens danskmaterialer, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og videregive gode råd. Læsevejlederen vil i samarbejde med dansklæreren, funktionslæreren for specialcentret, funktionslæreren for sprogcentret og skolebibliotekaren medvirke til, at der bliver udarbejdet præcise trinmål for læsning for de enkelte klassetrin. 10

11 Alle lærere på Ellebjerg Skole er ansvarlige for elevernes læseudvikling. Dansklæreren er ansvarlig for at lære eleverne at læse. Faglærerne er medansvarlig for, at eleverne får gode læsevaner og kan anvende læseforståelsesstrategier, der passer til de forskellige fags tekster. Faglærerens rolle: Faglærernes rolle i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole. Er ansvarlig for at støtte eleverne i at kunne læse fagets tekster. Faglæreren skal undervise i læsestrategier, der støtter eleverne i at blive funktionelle læser af fagets tekster. Skal undervise i en fagbogs opbygning og eksplicit fortælle eleverne, hvordan de skal bruge den. Skal undervise i hvilke genretræk/teksttype, der er karakteristiske for fagets tekster. Er forpligtet i at undervise i sammenhængen mellem læseformålet, teksttype og læsemåde/teknik og hvilken notatform, det er hensigtsmæssig at bruge. Skal i samarbejde med dansklæreren vælge, hvilke områder inden for læsning, der skal være fokus på i det kommende skoleår. Dette skrives ind i årsplanen under et afsnit, der hedder faglig læsning. Skal arbejde med forforståelsen, inden man går i gang med at læse for at aktivere elevernes baggrundsviden. Har fokus på elevernes ordkendskab og strategier i forhold til ukendte ord. Har medansvar for, at eleverne daglig får læse- og skrivetræning, så målet om 20 minutter daglig læsning i skolen opfyldes. Tiltag: Faglæreren introduceres til Gerd Fredheims At læse for at lære. Bøgerne indkøbes til hvert klassetrin. Læsebånd på 20 minutter i to perioder. Faglæreren skal i samarbejde med dansklærerne planlægge indholdet i læsebåndet. Der afholdes læsekonferencer hvert år på 1., 2. og 6 klassetrin, umiddelbart efter læseprøverne eller de nationale test er afholdt. Læsekonferencen afholdes i stedet for et teammøde og teamets lærere vil deltage sammen med læsevejlederen og en repræsentant fra ledelsen. Fokus vil være på evaluering af læseprøvens resultat og den nære fremtidige læseundervisning. Ledelsen indkalder til mødet og læsevejlederne står for planlægning af mødet. Fagligt læsekursus for 3. og 6. klasse (Vi læser sammen). På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. 11

12 Fagligt læsekursus i 4. klasse i samarbejde med skolebiblioteket i en af A-ugerne. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. Læsevejlederen afholder kursus i læse- og skriveindlæring for børnehaveklasselederne og kommende 1. klasses lærere (Dansk, matematik og dansk som andet sprog). Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. Der fastlægges mindst et årligt møde, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab præsenterer lærerne fra de andre fag for de materialer som skolen råder over, og samtidig indføres faglærerne i nogle af de læseteknikker eleverne med fordel kan anvende ved brug af materialerne. Læsevejlederen og skolebibliotekaren afholder kursus i læseforståelse og faglig læsning for kommende 3. og 6. klasses lærere, både dansk- og faglærere. Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. 12

13 Læsevejlederens funktion: Læsevejlederens funktion i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole. At vejlede lærere og teams i læseindlæring, læseforståelse, læseteknikker, læsestrategier, faglig læsning og evaluering af læsning. Deltagelse i fagudvalgsmøder og fordelingsudvalget. At læsevejlederen spørges til råds, når der skal indkøbes et nyt bogsystem. Observation af undervisning med fokus på læseindlæring, læseforståelse og evaluering. Selvevaluering med brug af eksterne øjne. At orientere kollegaer om nye materialer, undersøgelser og læseforskning. At være med til at inspirere kollegaerne på læseområdet. At Ellebjerg Skoles læsepolitik revideres hvert år. Tiltag: At der afholdes læsekonferencer hvert år på 1., 2. og 6. klassetrin, umiddelbart efter læseprøverne eller de nationale test er afholdt.. På læsekonferencen deltager klassens team, læsevejlederen, og en repræsentant fra ledelsen. Fokus vil være på evaluering af læseprøvens resultat og den nære fremtidige læseundervisning. Ledelsen indkalder til mødet og læsevejlederne står for planlægning af mødet. Læsevejlederen deltager i den børnehaveklassekonference, som ligger om foråret. Læsevejlederen er ansvarlig for at komme med forslag til læsebåndets placering og det vedtages på Pædagogisk Samling og skrives ind i aktivitetskalenderen. I samarbejde med skolebibliotekaren og 2. klasses lærerne er læsevejlederen med til at planlægge et skønlitterært læsekursus i en A-uge. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. I samarbejde med 3. klasses og 6. klasses lærerne er læsevejlederen med til at igangsætte et fagligt læsekursus. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår i skoleåret det skal placeres. Læsevejlederen afholder kursus i læse- og skriveindlæring for børnehaveklasselederne og kommende 1. klasses lærere (Dansk, matematik, dansk som andet sprog). Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. 13

14 Læsevejlederen afholder kursus i læseforståelse og faglig læsning for kommende 3. og 6. klasses lærere, både dansk- og faglærere. Mødetidspunkt aftales umiddelbart efter fagfordelingen er færdig. Der fastlægges mindst et årligt møde i fagudvalget for dansk, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab kan præsentere skolens danskmaterialer, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og videregive gode råd. Der fastlægges mindst et årligt møde, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab præsenterer lærerne fra de andre fag for de materialer som skolen råder over, og samtidig indføres faglæreren i nogle af de læseteknikker, eleverne med fordel kan anvende ved brug af materialerne. Læsevejlederen deltager i forældremødet i bh.klasse, 1.klasse og 3.klasse. På planlægningsmødet før sommerferien planlægges det, hvornår forældremøderne skal placeres. Læsevejlederne og evt. funktionslæreren for specialcentret og ledelsen holder møde 2 gange årligt for at diskutere skolens læseindsats. Ledelsen indkalder til møde. Læsevejlederen og funktionslæreren for specialcentret mødes to gange om året og konfererer om resultaterne af læseprøverne. I samarbejde med funktionslæreren for specialcentret, funktionslæreren for sprogcentret, skolebibliotekaren og dansklæreren er læsevejlederen med til at udarbejde præcise mål for læsning for hvert klassetrin. Læsevejlederen udarbejder et udkast og indkalder til møde. 14

15 Forældrenes rolle: Gennem skole-hjemsamtalen skal forældrene løbende orienteres om deres barns læseudvikling. Læsevejlederen deltager i forældremødet i bh. klasse, 1.klasse og 3.klasse og informere forældrene om deres rolle i deres barns læseudvikling. Forældre i børnehaveklasse og 1. klasse modtager en pjece om læseindlæring. Forældre i 3. klasse modtager en pjece om læseforståelse og den fortsatte læseudvikling. 15

16 Pædagogisk center Skolens pædagogiske center spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af læsekompetencer. Ud over at præsentere eleverne for inspirerende skøn- og faglitteratur, formidler pædagogisk center viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til både elever og lærere. Pædagogisk center medvirker desuden ved elevernes udvikling af informationskompetencer, bl.a. ved at de får viden om kildekritik og tilegner sig forskellige søgestrategier ved arbejdet med it og medier, samt øger elevernes bevidsthed om skærmlæsning og oplæsning af tekster på computeren. Pædagogisk centers rolle: Vejlede lærerne om undervisning i læsning og forskellige systemers læsesyn Støtte den enkelte elev med materialer, der passer til elevens læseniveau Motivere eleverne til lystlæsning Sikre skolen et bredt udvalg af læremidler (herunder digitale læremidler), der understøtter læsning i alle fag Sammen med læsevejlederen at være omdrejningspunkt for skolens læseinitiativer Vejledning om materialer: Personalet i pædagogisk center har gennem deres arbejde et bredt kendskab til skolens materialesamling, som bruges i det daglige arbejde, når skolens lærere har brug for råd og vejledning. Skolebibliotekaren er medlem af skolens fordelingsudvalg, hvor ønsker fra fagudvalgene prioriteres. Det er med til at give skolebibliotekaren et overblik over skolens læremidler på alle niveauer og sikre, at der er den nødvendige faglige indsigt i forbindelse med vejledning af kolleger om systemernes læsefaglige udgangspunkt. Glæde og lyst til læsning: Pædagogisk center skal gennem sin viden om læsning og litteratur motivere til lystlæsning også gennem hele skoleforløbet i samarbejde med læsevejleder og dansklærer. Skolebibliotekaren skal holde sig orienteret om nye materialer, der henvender sig til skolens elever. De indkøbte materialer skal formidles videre til klasser, grupper af elever eller enkelte elever gennem f.eks. oplæg, udstillinger og indlæg på ElevIntra. Eksempler på emner: Et forfatterskab En prisvinder 16

17 Nye skønlitterære titler Fagbogsserier En genre Skolebibliotekaren vil arbejde for, at der løbende afholdes forskellige typer af arrangementer og præsentationer af elevarbejder. Dette sker bl.a. i samarbejde med folkebiblioteket. Eksempler på arrangementer og præsentationer: Elevernes mundtlige formidling af læst materiale Hele verden i skole Læseraketten Konkurrencen Læs, parat, svar Oplæsning af skolebibliotekaren Historieranker Elevernes forskellige arbejder præsenteres på skolebiblioteket Boganmeldelser offentliggøres både på papir og i ElevIntra Pædagogisk centers materialer: Personalet i pædagogisk center foretager indkøb af materialer, primært bøger, til skolens bibliotek, og de skal ved materialevalg tage hensyn til ønsker fra såvel lærere som elever. Indkøbene bestemmes af hensynet til ønsket om at have en opdateret samling af materialer, der dels sikrer et bredt udvalg af fagbøger på alle niveauer og dels sikrer en samling af skønlitteratur, hvor det er muligt for eleverne at finde bøger til lystlæsning, der passer til den enkeltes ønsker og behov. Læseinitiativer/tiltag At alle elever har mulighed for at komme på skolebiblioteket mindst en gang om ugen for at låne bøger til lystlæsning. I samarbejde med læsevejleder og 2. klasses lærere at planlægge et skønlitterært læsekursus. I samarbejde med 4. klasses lærere at lave et fagligt læsekursus i en A- uge. I samarbejde med 5. klasses lærere at lave et skønlitterært læsekursus i en A-uge. I samarbejde med 7. klasses lærere at lave et forløb om kildekritik At der fastlægges mindst et årligt møde i fagudvalget for dansk, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab kan præsentere skolens danskmaterialer, og hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og videregive gode råd. At der fastlægges mindst et årligt møde, hvor læsevejlederen og skolebibliotekaren i fællesskab præsenterer lærerne fra de andre fag for de materialer som skolen råder over, og samtidig indføres 17

18 faglærerne i nogle af de læseteknikker eleverne med fordel kan anvende ved brug af materialerne. Skolebibliotekaren deltager i danskudvalgsmøder, hvor der foregår diskussioner om skolens forskellige materialer, og hvor beslutninger om indkøb af læremidler tages. I samarbejde med fagudvalg og læsevejleder vejledes kommende 1. klasse lærere om læsebøgers forskellige læsesyn. 18

19 Specialcentret: Skolens specialcenter tilbyder hjælp/støtte til de elever med særlige behov, der har vanskeligt ved at indfri skolens almindelige krav. I Københavns kommunes læsepolitik anbefales det, at der udarbejdes en plan, hvor der i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske undervisning tages højde for princippet om mindsteindgreb. Specialundervisningstilbuddene, som kan være både forebyggende, kompenserende og indgribende, omfatter hele skoleforløbet med hovedvægten lagt hos de yngste elever. Specialcentret skal i samarbejde med læsevejleder og skolebiblioteket være med til at fremme læselyst og udvikling især hos de elever, som har læsevanskeligheder. Samarbejdspartnere: Vi samarbejder med klasselærere/faglærere, elever og forældre om at finde den bedst mulige måde at hjælpe disse børn på. I nogle tilfælde omfatter samarbejdet også skolens ledelse, psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, læge og institutioner. Der foregår tillige et samarbejde mellem specialcenter og sprogcenter. Det tilstræbes at ingen elever modtager læseundervisning i sprogcenter og specialcenter i samme periode. Forebyggende og opfølgende samarbejde: Funktionslæreren deltager to gange årligt i børnehavekonferencer og en gang om året i en klassegennemgang af alle klasser fra 1. til 8. klasse Lærerne i specialcenteret holder teammøder, hvor der bl.a. aftales hvilke klasser/elever der har behov for støtte. Funktionslæreren holder koordinerende møder med skolens ledelse og skolepsykologen. Test: Specialcentret har ansvaret for at læseprøverne bliver taget. Eleverne testes, så vi kan følge deres udvikling og justere undervisningen. For at kunne vurdere standpunkt og indlæringen i klassen (eller på en elev), skal man have et klart kendskab til klassens niveau. En væsentlig forudsætning for at benytte testene er, at de bruges som en del af en helhedspræget evaluering. Læsningen bliver på Ellebjerg Skole evalueret gennem følgende læseprøver: Bogstavprøve i slutningen af bh. klasse eller i starten af 1. klasse 19

20 Læseprøve i 1, 2, 3, 4, 6 og 8. klasse Læsevejleder og funktionslærer i specialcenteret konfererer om prøverne og specialcentret tager desuden individuelle læseprøver for at afdække elever med specifikke læsevanskeligheder. 20

21 Sprogcentret: I Københavns kommunes læsepolitik findes følgende overordnede mål for arbejdet i sprogcentret: - at forskellen mellem læseresultater på dansk for et- og tosprogede elever mindskes for at understøtte målet om at lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever. Sprogcentrets funktion i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole i 0. klasse: At afdække den enkelte tosprogede elevs behov for sprogstimulering og ekstra støtte, så elevens læseindlæring kan ske på lige fod med dansksprogede elever. Tiltag: Alle tosprogede elever screenes inden start i 1. klasse. Tosprogede elever med særlige behov støttes i optimering af den basale sprogformåen. Sprogcentrets funktion i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole i klasse: At støtte den tosprogede elevs muligheder for at indgå i hjemklassens læseundervisning, ved bredt at styrke elevens sproglige fundament. At sikre, at tosprogede elever, der har behov derfor, modtager målrettet undervisning i læsning på deres andetsprog. At sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag. Tiltag: Tosprogede elever med behov får undervisning i dansk som andetsprog. Der bliver undervist i forforståelse, læse- og gættestrategier. Der udarbejdes handleplaner for den enkelte elev i samarbejde med klasselærer/faglærer. Alle tosprogede elever screenes i starten af 4. klasse. Sprogcentrets funktion i forhold til at nå målene for læsning på Ellebjerg Skole i klasse: At styrke den tosprogede elevs dansksproglige kompetencer, så eleven kan indgå i hjemklassens arbejde på alle niveauer. At sikre, at tosprogede elever når samme læseresultat som de øvrige elever. At sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag Tiltag: Alle tosprogede elever screenes i starten af 6. klasse. 21

22 DA2 læreren støtter klassen/eleven i de igangværende undervisningsforløb, for at den tosprogede elev kan indgå i undervisning på niveau med dansksprogede elever. Der udarbejdes handleplaner for den enkelte elev i samarbejde med klasselærer/faglærer. Samarbejdspartnere: Klasse/faglærer, specialcentret, talepædagog, skolepsykolog. 22