HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
|
|
|
- Gunnar Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING klasse... 2 INDSKOLING klasse... 3 INDSKOLING klasse... 4 INDSKOLING klasse... 5 MELLEMTRIN klasse... 6 MELLEMTRIN klasse... 8 MELLEMTRIN klasse... 9 UDSKOLING klasse UDSKOLING klasse UDSKOLING klasse ELEVER I RISIKO FOR VEDVARENDE LÆSEVANSKELIGHEDER OVERGANGE OG SAMMENHÆNGE Overgang fra dagtilbud til skole Overgang fra udskolingen til ungdomsuddannelsen Læsekonferencer BILAG Læseskub i 1. klasse VAKS-undervisning Vejledning til download af cd-ord Læsekontrakt Når et barn indstilles til Viborg PPR
2 INDSKOLING 0. klasse Målet med arbejdet med læsning i børnehaveklassen er at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og skriveindlæring. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 0. klasse: - Kan fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte - Kan anvende det mundtlige sprog aktivt med anvendelse af begreber og sætninger - Viser interesse for læseindlæringen - Kender til læseretningen - Har kendskab til bogstavernes form, navn, lyd og bevægelse (håndfonem) - Har kendskab til at en tekst er opbygget af ord og sætninger og at ord er opbygget af bogstaver - Kender læseuglerne Se på billedet Sig 1. lyd og Gæt - Er sproglig opmærksom - Kan finde forlyd i lydrette ord - Kan tælle stavelser - Rimer med på ord - Anvender børnestavning - Lytter aktivt til oplæsning og fortælling - Viser lyst til at få læst højt og låne bøger med hjem. - Forstår at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi Handleplan: I starten af 0. klasse er der fokus på fonologisk opmærksomhedstræning. Efter efterårsferien begynder arbejdet med de 3 alfabeter. Først arbejdes der med vokalerne senere konsonanterne. Materialet Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen introduceres (bruges som grundmateriale). Efter vinterferien får eleverne en orange læsemappe indeholdende et læsekort og en forældrefolder med gode råd. De bøger, som klassen læser fx stor/lillebog - og senere individuelle læsebøger, anbringes i mappen. Den orange læsemappe følger eleven til og med 2. klasse. Den kommende dansklærer i 1. klasse vil i et vist omfang læse med hver enkelt elev. Læseuglerne præsenteres og hænges op i klassen. Hver uge besøges skolebiblioteket. Skolebibliotekaren læser højt, hvorefter eleverne låner bøger. Holddeling: Der arbejdes 2 gange om ugen på tværs af klasse i hold. Følgende skriftsproglige aktivitet anvendes ofte: - Dialogisk oplæsning (sprogforståelse, udvikling af ordforråd) - Niveaudelte hold i alfabetgrupper/læsegrupper - Faglig læsning - Skriv løs (makkerpar) Obligatorisk evaluering: - Sprogscreening efterår og forår - Læsekonference efterår og forår. Kommende klasselærer deltager i forårets læsekonference Løbende evaluering: 2
3 - Elevsamtaler forår efterår - Elevplaner forår - Det gode læseforløb - Bogstavtest Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan, uge og månedsbreve. Når eleven får den orange mappe, forventer vi, at der læses regelmæssigt hjemme, så gode læsevaner grundlægges tidligt. Hver gang der er læst hjemme, noterer forældrene det læste på læsekortet. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at læsetræne med jeres barn. INDSKOLING 1.klasse Undervisningen skal skabe et godt fundament for skriftsprogsudviklingen. Den skal styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, give eleven mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 1. klasse: - Kan bogstavernes form, navn og lyd - Kan læse og forstå tekster af sværhedsgrad lix Kan skrive små sammenhængende tekster med børnestavning - Kan opdele lydrette ord i fonemer og stavelser - Kan finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord - Kan fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp - Viser læselyst - Har gode læsevaner Handleplan: Læseundervisningen er fokuseret på, at eleverne lærer at læse med andre ord knækker koden. Der er fortsat fokus på fonologisk opmærksomhedstræning. Af hensyn til elever, som kan være i risiko for vedvarende læsevanskeligheder, anvendes lydmetoden. Indførelse i læsestrategier er en del af den daglige undervisning. Udvalgte læseugler hænges op i klassen efterhånden, som læsestrategierne præsenteres for klassen. Dansklæreren beslutter, om der skal anvendes et læsebogssystem. I den orange læsemappe har eleven sine individuelle læsebøger til læsetræning. Bøgerne skal være af en sværhedsgrad, som eleven magter (på niveau). Vi bestræber os på, at alle får gode læseoplevelser og oplever succes uanset læseniveau. Der er to læsevejledere i indskolingen. Fra august til jul læser de ca. hver 3.uge med hver enkelt elev. De sørger for, at eleven har tilstrækkeligt med læsestof og bytter bøger. På elevernes læsekort noteres hvilke bøger, der er læst og hvor mange sider. Hvis eleven ikke læsetræner hjemme regelmæssigt, gør læsevejlederne dansklæreren opmærksom på problemet. Herefter kontaktes hjemmet. Efter jul flyttes fokus fra alle elever til 4 elever fra hver 1. klasse. Disse elever har brug for ekstra opmærksomhed for at komme i gang med læseudviklingen. Tilbuddet kaldes Læseskub se nærmere side 17. Øvrige elever skal herefter være mere selvhjulpne med at få byttet bøger på skolebiblioteket eller i støttecentret. Læsning og skrivning går hånd i hånd. It inddrages i videst muligt omfang. Hver uge besøges skolebiblioteket. 3
4 Holddeling: Der arbejdes 2 gange om ugen på tværs af klasse i hold. Følgende skriftsproglige aktiviteter anvendes ofte: - Dialogisk oplæsning (sprogforståelse, udvikling af ordforråd) - Niveaudelte hold i alfabetgrupper/læsegrupper - Faglig læsning (læseteknikker) - Skriv løs (makkerpar) Obligatorisk evaluering: - Decemberevaluering OS 54 - OS 64 (marts) - SUP diktat 1. klasse - Læsekonference forår Løbende evaluering: - Elevplan - forår - Det gode læseforløb - Læsemåling (finde det aktuelle lix-tal) Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Der læses dagligt hjemme i de bøger, som klassen arbejder med og i de individuelle læsebøger i den orange mappe. Hver gang der er læst hjemme, noterer forældrene det læste på læsekortet. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at læsetræne med jeres barn, så vil vi forsøge at give jeres barn ekstra opmærksomhed. INDSKOLING 2. klasse Undervisningen skal fortsat give eleven lyst til at læse og skrive. Skriftsproget anvendes aktivt i hverdagen til at få oplevelser, til at få oplysning og information og til at bruge som kommunikationsmiddel. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 2. klasse: - Kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad på lix Kan anvende relevante afkodningsstrategier (læseuglerne) - Kan anvende enkle læseforståelsesstrategier (fx læseormene) - Kan læse og skrive en stor del af de almindelige ord - Kan skrive en tekst, der kan forstås af andre - Har fornemmelse for, at der findes forskellige genrer inden for litteratur - Kan skrive en tekst, som indeholder forskellige genretræk - Har begyndende kendskab til ordklasser og bøjningsformer - Har læselyst og gode læsevaner. Handleplan: Læseundervisningen er stadig fokuseret på, at eleverne lærer at læse med andre ord knækker koden. Af hensyn til elever, som kan være i risiko for vedvarende læsevanskeligheder, anvendes lydmetoden. Læseuglerne hænger i klassen og repeteres jævnligt. Der arbejdes med De 120 hyppigste ord i varierende aktiviteter. Dansklæreren beslutter, om der skal anvendes et læsebogssystem. I den orange læsemappe har eleven sine individuelle læsebøger til læsetræning. Bøgerne skal være af en sværhedsgrad, som eleven magter (på niveau). Vi bestræber os på, at alle får gode 4
5 læseoplevelser og oplever succes uanset læseniveau. Gennem lærerens oplæsning præsenteres eleverne for forskellige tekstgenrer. Eleverne introduceres for enkle læseforståelsesstrategier. Før jul får eleverne CD-ord kursus af skolens it-støttelærer. I marts måned laves en screening i 2. klasserne med henblik på at finde de elever, som er i risiko for vedvarende læsevanskeligheder. Hvis en elev viser vanskeligheder i forbindelse med screeningen igangsættes en fast procedure se side 13. Læsning og skrivning går hånd i hånd. It inddrages i videst muligt omfang. Hver uge lånes der bøger på skolebiblioteket. Holddeling: Der arbejdes 2 gange om ugen på tværs af klasse i hold. Følgende skriftsproglige aktiviteter anvendes ofte: - Dialogisk oplæsning (sprogforståelse, udvikling af ordforråd) - Faglig læsning (læseteknikker) - Niveaudelte læsehold Obligatorisk evaluering: - National test i læsning - forår - DVO s nonordsdiktat - forår - Klassekonference - forår Løbende evaluering: - Elevplan forår - Læsemåling (finde det aktuelle lix-tal) Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Der læses dagligt hjemme (mindst 10 sider) i de bøger, som klassen arbejder med og i de individuelle læsebøger i den orange læsemappe. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at læsetræne med jeres barn. Forældrene opfordres til at downloade CD-ord. INDSKOLING 3. klasse Undervisningen skal fortsat bevare elevens lyst til at læse og skrive. Elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles og automatiseres. Eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Undervisningen skal sikre, at eleven efter 3. klasse: - Kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad på lix Kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier - Kan læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - Kender forskellige læseteknikker - Kan søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk - Kan indgå i en tolkende samtale om tekster - Har læselyst og gode læsevaner - Kan skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster, som kan læses og forstås af andre. - Har kendskab til forskellige genrer og kan anvende genretræk i egne tekster - Kan stave de 120 hyppigste ord korrekt 5
6 Handleplan: I 3. klasse er fokus på automatisering af elevernes læsefærdigheder. Der skal læses mange sider, og eleverne præsenteres for mere krævende tekster. Der arbejdes med sprogforståelse og ordforråd som fundament for elevernes læseforståelse. Dansklæreren beslutter, om der skal anvendes et læsebogssystem. Læsetræningen fortsætter i de individuelle læsebøger. Der oprettes læsekontrakter på Skoleintra Efter jul tilbydes 4 elever fra hver klasse VAKS-undervisning i afkodningsstrategien Lyd for lyd. Kurset strækker sig over 21 lektioner. Læsning og skrivning går hånd i hånd. It inddrages i videst muligt omfang. Hver uge lånes der bøger på skolebiblioteket. Holddeling: Der arbejdes 2 gange om ugen på tværs af klasse i hold. Følgende skriftsproglige aktiviteter anvendes ofte: - Dialogisk oplæsning (sprogforståelse, udvikling af ordforråd) - Faglig læsning (læseteknikker) - Niveaudelte læsehold Obligatorisk evaluering: - SL 60 forår - SUP diktat 3. klasse forår - Læsekonference forår Løbende evaluering: - Læsemåling (finde det aktuelle lix-tal) - Elevplan forår Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Der læses dagligt hjemme (mindst 10 sider) i bøger, klassen arbejder med og i de individuelle læsebøger i. Enkelte klasser bruger stadig den orange læsemappe. Forældrene opfordres til at downloade CD-ord. Det forventes, at forældrene hjælper eleverne godt i gang med arbejdet med læsekontrakter. Støt barnet i at overholde de aftaler, som laves omkring læsning og andet hjemmearbejde. MELLEMTRIN 4.klasse Fokus i læseundervisningen skifter fra at lære at læse til at læse for at lære. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - læse og forstå tekster af en sværhedsgrad på lix anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af kendte og nye ord i alderssvarende tekster - læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier - søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk - kende forskellige læseteknikker/notatteknikker - tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad - udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse - læse sig til danskfaglig viden 6
7 - læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste - vedligeholde og udvikle hensigtsmæssige læserutiner - søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier - læse lette, korte norske og svenske tekster Handleplan: De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. I starten af 4. klasse indgår læsevejlederen med et antal lektioner, så der er mulighed for at læsemåle (finde det aktuelle lix-tal) den enkelte elev. Lektionerne anvendes oftest således, at dansklæreren læsemåler, og læsevejlederen laver et staveforløb med resten af klassen. Læsekontrakt: I forskelligt omfang anvendes læsekontrakten i Intra-systemet. Der aftales, hvor mange sider eleven læser i et aftalt tidsrum. Når eleven har læst en bog indskrives antal sider i læsekontrakten Læsebånd: To gange om året afholdes læsebånd. Eleverne læser i den første uge i første lektion, anden uge i anden lektion osv. Undtaget er lektioner i de praktisk musiske fag. De bøger, som læses, skal så vidt muligt dække fagenes indhold. Der skal altså læses skønlitterære bøger, men der skal også læses fagbøger. Elever i læsevanskeligheder, som ikke magter at læse i en hel lektion, skal have mulighed for at lyttelæse. CD-ord: Alle elever kender til de grundlæggende muligheder i programmet. Der arbejdes fortsat på at tilpasse brugen til den enkeltes behov. Ved skriftlige opgaver arbejdes der med, at den skrevne tekst skal læses af én af CD-ord stemmerne med henblik på at støtte eleven i at selvevaluere og videreudvikle egen tekst. Cd-ord kan downloades af alle elever i Viborg kommune. Faglig læsning: På mellemtrinnet er der aftalt følgende for 4. klassetrin angående notatteknikker/faglig læsning: Fag Faglærer VØL Procesnotat Ordbetydning Tidslinje Brain map Tip en tekst Egne skemaer N/T x x x x x Kristendom x x x Historie x x x x Matematik x x Dansk x x x Der er mulighed for at planlægge således, at man kan lave lektionerne i samarbejde med den kompenserende it-støttelærer. Hver uge lånes der bøger på skolebiblioteket. Obligatorisk evaluering: - National test i læsning forår Læsekonference forår Løbende evaluering: - Læsemåling (finde det aktuelle lix-tal) - Elevplan forår Forventninger til forældrene: Vi forventer at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og evt. ugeplaner og støtter barnet i at overholde de aftaler, som laves omkring læsning og andet hjemmearbejde. Desuden forventes, at forældrene følger og stimulerer elevernes læsning ved bl.a. at, - samtale med barnet om læsning og andre emner, som udvikler barnets almene viden 7
8 - hjælpe barnet ved lån af bøger på andre biblioteker end skolebiblioteket - være med til at danne grundlaget for en klasse med læsere, som har stor læselyst MELLEMTRIN 5.klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - læse og forstå tekster af en sværhedsgrad på lix og lede frem mod, at eleverne er i stand til at opfylde trinmålene efter 6.klasse, hvor de skal kunne: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper - læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier - søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger - anvende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning - læse lette norske og svenske tekster Handleplan: De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Læsekontrakt: I forskelligt omfang anvendes læsekontrakten i Intra-systemet. Der aftales, hvor mange sider eleven læser i et aftalt tidsrum. Når eleven har læst en bog indskrives antal sider i læsekontrakten Læsebånd: To gange om året afholdes læsebånd. Eleverne læser i den første uge i første lektion, anden uge i anden lektion osv. Undtaget er lektioner i de praktisk musiske fag. De bøger, som læses, skal så vidt muligt dække fagenes indhold. Der skal altså læses skønlitterære bøger, men der skal også læses fagbøger. Elever i læsevanskeligheder, som ikke magter at læse i en hel lektion, skal have mulighed for at lyttelæse. CD-ord: Alle elever kender til de grundlæggende muligheder i programmet. Der arbejdes fortsat på at tilpasse brugen til den enkeltes behov. Ved skriftlige opgaver arbejdes der med, at den skrevne tekst skal læses af én af CD-ord stemmerne med henblik på at støtte eleven i at selvevaluere og videreudvikle egen tekst. Cd-ord kan downloades af alle elever i Viborg kommune. Faglig læsning: På mellemtrinnet er der aftalt følgende for 5. klasse angående notatteknikker/faglig læsning: Fag Faglærer VØL Procesnotat Ordbetydning Tidslinje Brainmap Tip en tekst Faraolæsning Kolonnenotat Resume Stikord Egne skemaer N/T x x x x x x 8
9 Kristendom x x x x Historie x x x x x x Matematik x x Dansk x x x x x x Der er mulighed for at planlægge således, at man kan lave lektionerne i samarbejde med den kompenserende it-støttelærer. Hver uge lånes der bøger på skolebiblioteket. Obligatorisk evaluering: - Læseprøve - forår Læsekonference forår Løbende evaluering: - Frivillig national test i læsning (efterår) - Læsemåling (kun udvalgte elever) - Elevplan forår Forventninger til forældrene: Vi forventer at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner og støtter barnet i at overholde de aftaler, som laves omkring læsning og andet hjemmearbejde. Desuden forventes, at forældrene følger og stimulerer elevernes læsning ved bl.a. at, - samtale med barnet om læsning og andre emner, som udvikler barnets almene viden - hjælpe barnet ved lån af bøger på andre biblioteker end skolebiblioteket - være med til at danne grundlaget for en klasse med læsere, som har stor læselyst MELLEMTRIN 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - læse og forstå tekster af en sværhedsgrad på lix beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper - læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier - søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger - anvende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning - læse lette norske og svenske tekster. Handleplan: De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Læsekontrakt: 9
10 I forskelligt omfang anvendes læsekontrakten i Intra-systemet. Der aftales, hvor mange sider eleven læser i et aftalt tidsrum. Når eleven har læst en bog indskrives antal sider i læsekontrakten Læsebånd: To gange om året afholdes læsebånd. Eleverne læser i den første uge i første lektion, anden uge i anden lektion osv. Undtaget er lektioner i de praktisk musiske fag. De bøger, som læses, skal så vidt muligt dække fagenes indhold. Der skal altså læses skønlitterære bøger, men der skal også læses fagbøger. Elever i læsevanskeligheder, som ikke magter at læse i en hel lektion, skal have mulighed for at lyttelæse. CD-ord: Alle elever kender til de grundlæggende muligheder i programmet. Der arbejdes fortsat på at tilpasse brugen til den enkeltes behov. Ved skriftlige opgaver arbejdes der med, at den skrevne tekst skal læses af én af CD-ord stemmerne med henblik på at støtte eleven i at selvevaluere og videreudvikle egen tekst. Cd-ord kan downloades af alle elever i Viborg kommune. Faglig læsning: Der er på mellemtrinnet aftalt følgende for 6. klasse angående notatteknikker/faglig læsning: Fag Faglærer VØL Procesnotat Ordbetydning Tidslinje Brainmap Tip en tekst Faraolæsning Kolonnenotat Resume Stikord Referat Stikord N/T x x x x Kristendom x x x Historie x x x x x x x Matematik x x Dansk x x x x x x Der er mulighed for at planlægge således, at man kan lave lektionerne i samarbejde med den kompenserende it-støttelærer. Hver uge lånes der bøger på skolebiblioteket. Obligatorisk evaluering: - National test i læsning forår Læsekonference forår Løbende evaluering: - Læsemåling (kun udvalgte elever) - Elevplan forår Forventninger til forældrene: Vi forventer at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner og støtter barnet i at overholde de aftaler, som laves omkring læsning og andet hjemmearbejde. Desuden forventes, at forældrene følger og stimulerer elevernes læsning ved bl.a. at, - samtale med barnet om læsning og andre emner, som udvikler barnets almene viden - hjælpe barnet ved lån af bøger på andre biblioteker end skolebiblioteket - være med til at danne grundlaget for en klasse med læsere, som har stor læselyst UDSKOLING 7. klasse Når eleverne starter i 7. klasse i udskolingen, arbejdes der videre med læseudviklingen på baggrund af de kundskaber og færdigheder, eleverne har tilegnet sig på mellemtrinnet. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 10
11 - læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier - søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger - anvende forskellige læseteknikker - udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad - fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form - læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse - læse sig til danskfaglig viden - læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste - udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur - søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning - læse lette norske og svenske tekster Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse, hvor de skal kunne: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad - fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster Handleplan: Ved overgangen fra mellemtrin til udskoling er der øget fokus på den faglige læsning og tilegnelse af det mere komplicerede faglige læsestof. Eleverne testes i starten af 7. klasse med henblik på at sikre, at alle elever er fagligt parate til udskolingslæsningen. Læsevejlederen tilrettelægger i samarbejde med faglæreren et kursus i den faglige læsning omkring fysik. I samarbejde med dansklæreren afholder læsevejlederen et niveaudelt læsekursus i faglig læsning i dansk. Eleverne i 7. klasse prøver projektarbejdsformen med henblik på at klargøre dem til projektopgaven i 9. klasse. - Ved en klassekonference i slutningen af 6. klasse overleveres alle elevers læsestandpunkter til den modtagende lærer i 7. klasse. Obligatorisk evaluering: - I starten af 7. klasse testes alle elever med TL2 af læsevejlederen - Enkelte elever testes yderligere med henblik på at afdække det eventuelle behov for støtte ved afgangsprøverne. - Læsekonference Løbende evaluering: 11
12 - Elevsamtaler - Elevplaner forår - Frivillig national test i læsning - Karakterblade Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Ligeledes forventer vi, at forældrene bakker op omkring elevens lektielæsning og involvering i undervisningen. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at hjælpe jeres barn med at bevare overblikket og få læst lektier. UDSKOLING 8. klasse I 8. klasse i udskolingen arbejdes der videre med læseudviklingen på baggrund af de kundskaber og færdigheder, eleverne har tilegnet sig på mellemtrinnet og i 7. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse, hvor de skal kunne: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad - fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster Handleplan: Ved overgangen fra mellemtrin til udskoling er der øget fokus på den faglige læsning og tilegnelse af det mere komplicerede faglige læsestof. Viser de nationale test tegn på nogle specifikke vanskeligheder, testes enkelte elever af læsevejlederen i 8.klasse. I samarbejde med dansklæreren kan læsevejlederen afholde et niveaudelt læsekursus i faglig læsning i dansk. Eleverne i 8. klasse prøver ligeledes projektarbejdsformen med henblik på at klargøre dem til projektopgaven i 9. klasse. Undervisningen vil i et større omfang være præget af fokus på folkeskolens afgangsprøver. Obligatorisk evaluering: - National test i læsning - Enkelte elever testes yderligere for at afdække et eventuelt behov for støtte ved afgangsprøverne Løbende evaluering: - Elevsamtaler 12
13 - Elevplaner forår - Karakterblade Forventninger til forældrene: Vi forventer, at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Ligeledes forventer vi, at forældrene bakker op omkring elevens lektielæsning og involvering i undervisningen. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at hjælpe jeres barn med at bevare overblikket og få læst lektier. UDSKOLING 9. klasse I 9. klasse i udskolingen arbejdes der videre med læseudviklingen på baggrund af de kundskaber og færdigheder, eleverne har tilegnet sig i 7. og 8. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at opfylde trinmålene og slutmålene efter 9. klasse, hvor de skal kunne: - beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster - læse sprogligt udviklende tekster - bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk - anvende hensigtsmæssige læseteknikker - anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad - fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form - læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert - læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet - læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste - fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur - foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning - læse norske og svenske tekster Slutmål: - læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse - beherske forskellige læseteknikker - afpasse læsemåde efter formål, genre og medie - fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form - forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier - bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse - vurdere eget udbytte af det læste - forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk - læse norske og svenske tekster med forståelse Handleplan: Læseundervisningen i 9.klasse tager udgangspunkt i de kundskaber eleverne har tilegnet sig i 7. og 8. klasse. Undervisningen vil i et større omfang være præget af fokus på folkeskolens afgangsprøver. Obligatorisk evaluering: - FSA prøverne Løbende evaluering: - Elevsamtaler 13
14 - Elevplaner efterår - Karakterblade - Terminsprøver Forventninger til forældrene: Vi forventer at forældrene holder sig orienteret om arbejdet i klassen via årsplan og ugeplaner. Ligeledes forventer vi, at forældrene bakker op omkring elevens lektielæsning og involvering i undervisningen. Giv venligst skolen besked, hvis I ikke magter at hjælpe jeres barn med at bevare overblikket og få læst lektier. ELEVER I RISIKO FOR VEDVARENDE LÆSEVANSKELIGHEDER Tilbage til Indskoling 2. klasse I løbet af de 3 første uger i børnehaveklassen laver læsevejlederen i samarbejde med børnehaveklasse-lærerne en vurdering af elevernes sprog. På baggrund af resultatet findes de elever, som kan være i risiko for vedvarende læsevanskeligheder. Elever med opmærksomhedskrævende resultater undervises i perioder på mindre hold i holddelingstimerne. Børnehaveklasselærerne varetager undervisningen. Undervisningen på mindre hold fortsætter i klasse i holddelingstimerne. Børnehaveklasselærerne og indskolingslærerne varetager undervisningen. Efter jul i 1.klasse tilbydes elever, som ikke er så langt i læse - og skriveudviklingen, et Læseskub. Læseskubbet er en form for tidlig læse- og skrivehjælp. Tilbuddet gives til højst 4 elever fra hver klasse. Læsevejlederne underviser eleverne individuelt i 75 minutter fordelt på 4 ugedage i 12 uger. Læseskubbet foregår i et tæt samarbejde med forældrene for at nå et godt resultat på kort tid. Læseskub -eleverne følges herefter af læsevejlederne 1 gang om ugen. Specialvejlederen forsøger at følge eleverne frem til jul i 2. klasse. Elever, som ikke har fået tilstrækkelig udbytte af den tidlige indsats i klasse, undervises på mindre hold i støttecentret. Undervisningen varetages af lærere, som er tilknyttet støttecentret. Typisk arbejdes der med fonologisk opmærksomhedstræning, læsetræning og kompenserende it. For elever, som viser vanskeligheder i forbindelse med DVO -screeningen i marts 2. klasse, iværksættes en fast procedure: I august 3. klasse laves en individuel undersøgelse. Efter jul tilbydes eleverne VAKS-undervisning i Lyd for lyd. VAKS-kurset strækker sig over 21 lektioner. Herefter laves 2. individuelle undersøgelse. Hvis elevens udbytte af VAKS-undervisningen ikke har været tilstrækkelig, indstilles eleven til PPR-Viborg. Hvert VAKS-hold består af 4 elever. Det betyder, at øvrige elever kan få et tilbud om deltagelse i kurset. I starten af januar inviteres forældre til fyraftensmøde, hvor der orienteres om undervisningen. Elever, som på trods af den tidlige indsats stadig har svært ved at udvikle brugbare læse - og skrivefærdigheder, tilbydes udvidet undervisningsdifferentiering på hold. Undervisningen varetages af lærere tilknyttet støttecentret. Der udarbejdes handleplaner for eleven, og elevens udbytte af undervisningen evalueres mindst to gange årligt. Forældrene orienteres om undervisningen og elevens udbytte. Denne undervisning kan foregå indenfor klassens fysiske rammer og udenfor klassens fysiske rammer i støttecentret eller i krogen på biblioteket. Elever med store læsevanskeligheder kan tilbydes undervisning på Viborg kommunes læsecenter, som er placeret på Houlkærskolen. Elever med behov for it-kompenserende værktøjer støttes - i andre fag end dansk og matematik - af 14
15 skolens it-støttelærer. 1 gang om året afholdes statusmøder. På møderne drøftes, om eleverne fortsat har behov for udvidet undervisningsdifferentiering. Elever, som ikke læser på et alderssvarende niveau, tilmeldes Materialebasen på Skolekom. Materialebasen er en database, hvori der samles digitaliserede (indscannede) undervisningsmidler. I forbindelse med afgangsprøverne i 9. klasse har elever med særlige behov mulighed for fravigelser, hvis de i det daglige bruger hjælpemidler. Det kan dreje sig om forlænget tid individuel diktering tekster på CD-rom og anvendelse af kompenserende it-støtte. OVERGANGE OG SAMMENHÆNGE Overgang fra dagtilbud til skole Målet er, at børnene er skoleparate, og skolen er børneparat. Handleplan: Der er udarbejdet en fælles samarbejdsaftale mellem børnehaverne og Stoholm skole. Hensigten med samarbejdsaftalen er et ønske om at skabe en høj grad af tryghed i overgangen mellem dagtilbud og skole. I oktober før skolestart mødes personale fra børnehaverne og skolen for at planlægge forløbet for de kommende skolebørn. Der udarbejdes en beskrivelse af indhold samt tidsplan for forløbet. Pædagogerne fra børnehaven orienterer om de kommende skolebørn. Der planlægges fælles aktiviteter frem til sommerferien fx skolebesøg. I marts er der orienteringsmøde for kommende skolebørns forældre. Øvrige deltagere er skoleledelse, SFO og børnehaveklasseledere. Desuden deltager pædagoger fra børnehaverne. I juni før skolestart er der brobygningsmøder angående børn, der har fået fokuseret sproglig indsats/særlig sproglig indsats, samt børn med andre særlige behov. I juni inviteres kommende skolebørn og deres forældre til åbenhusdag på skolen/sfo. I oktober evalueres forløbet. Overgang fra indskoling til mellemtrin Målet er at skabe rammer, som eleverne føler sig trygge i. Handleplan: Vi bestræber os på, at eleverne får kendskab til kommende lærere, inden overgangen til mellemtrinnet. Der afsættes lektioner, hvor kommende lærere har mulighed for at deltage i undervisningen på 3. årgang. Modtagende klasselærer indkalder i løbet af september måned til et klasseteammøde, hvor afgivende klasselærer deltager som resurseperson. Desuden afholdes læsekonferencer. Se side Der evalueres hvert år i forbindelse med timefordelingen. 15
16 Overgang fra mellemtrin til overbygning Målet er at skabe rammer, som eleverne føler sig trygge i, og som skaber rammer for gode og sunde arbejdsrutiner. Handleplan: Skoleåret indledes med en lejrtur, hvor lærerteamet omkring klassen tilstræber, at der skabes et fællesskab mellem elever og nye lærere. Det tilstræbes desuden, at alle eleverne før sommerferien har hilst på deres nye klasselærer. 6. Klasserne er placeret i umiddelbar nærhed af 7. klasserne, hvilket skaber mulighed for, at eleverne kan få kendskab til overbygningslærerne i forbindelse med gangvagter osv. Det nye lærerteam omkring klasserne afholder et opstartsmøde med henblik på at skabe kendskab til enkeltelever og klassen som helhed sammen med det afgivende lærerteam. Der evalueres hvert år i forbindelse med timefordelingen. Overgang fra udskolingen til ungdomsuddannelsen At sikre en succesfuld overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen for elever med læse- og stavevanskeligheder. 8. klasse: I begyndelsen af 8. klasse: UU-vejlederen giver orientering om den foreløbige uddannelsesplan, som skal være udarbejdet ved slutningen af 8. klasse. Orienteringen omhandler introduktionskurser, e-vejledning, uddannelsesparathedsvurdering m.m. Arbejdet med uddannelsesplanen foregår stort set over hele skoleåret i samarbejde med forældrene. Efterår i 8. klasse: Specialvejlederen sikrer i samarbejde med klasselæreren, at opfølgning på elevens læse- /stavevanskeligheder indføres i elevplanen (støtte form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.). Dette føres ind under sociale og personlige kompetencer. Klasselæreren sørger for at UU-vejlederen for adgang til elevplanerne. UU-vejledere får hermed overblik over hvilke elever, der har et særligt vejledningsbehov. Skolens kompetencecenter: I oktober måned inviteres skolens UU-vejleder til at deltage i kompetencecentermødet, hvor overbygningens specialkoordinatorinformerer UU-vejlederen om elever i 8. og 9. klasse, der har behov for støtte i overgangen til ungdomsuddannelsen. November/december i 8. klasse: Omkring jul taler UU-vejlederen med elever om valg og tilmelding af introduktionsforløb, som helst skal være realistiske i forhold til valg af kommende uddannelse/beskæftigelsesmuligheder og i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen. Introforløbene finder sted i foråret. 9. klasse I begyndelsen af 9. klasse: UU-vejlederen deltager i et forældremøde, hvor han informerer om uddannelsesvalg, åbent hus arrangementer m.m. 16
17 I vejledningen tages der afsæt i den foreløbige uddannelsesplan, og det drøftes med elev, forældre og andre, hvad der skal til, for at eleven vil kunne gennemføre planen. Der arbejdes videre med den uddannelsesplan, som eleven skal have overført til (her ligger elevens ansøgning sammen med uddannelsesplanen klar til, at ungdomsuddannelserne kan hente dem). Skolens kompetencecenter: I oktober måned inviteres skolens UU-vejleder til at deltage i kompetencecentermødet, hvor overbygningens specialkoordinator informerer UU-vejlederen om elever i 8. og 9. klasse, der har behov for støtte i overgangen til ungdomsuddannelsen. November/december 9. klasse: Specialvejlederen sikrer i samarbejde med klasselæreren, at ændring og opfølgning på elevens læse-/stavevanskeligheder indføres i elevplanen (støtte form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.). Dette føres ind under sociale og personlige kompetencer. Klasselæreren sørger for, at UU-vejlederen får adgang til elevplanerne. UU-vejlederen får hermed overblik over hvilke elever, der har indikatorer på særlig vejledning. Specialvejlederen sikrer, at klasselæreren informerer UU-vejlederen om navne på elever, hvor der ønskes et dialogmøde inden tilmelding til ungdomsuddannelse. Deltagere i dialogmøde elev, forældre, klasselærer/-team og UU-vejleder. Klasselæreren udfylder på foranledning af UU-vejlederen en kortfattet parathedsvurdering på 9. klasses eleverne. Januar/marts 9. klasse: Uddannelsesplanen skal være færdig og afleveret den 1. marts i forhold til eleverne opereres med en tidligere dato. Ved tilmelding til ungdomsuddannelsen noterer UU-vejlederen klasselærerens navn og tlf.nr., så ungdomsuddannelsen har mulighed for kontakt angående elevens kommende støtte. Forventninger til forældrene: Det forventes, at forældrene går aktivt ind i arbejdet omkring det fremtidige uddannelsesvalg, læser relevante dokumenter, der sendes hjem, bakker op omkring overholdelse af deadlines og udfyldelse af relevante papirer i forhold til introduktionsforløb og tilmeldinger til ungdomsuddannelser. Læsekonferencer. Læsevejlederen fastsætter datoer for læsekonferencerne, som fortrinsvis afholdes i april, maj og juni med deltagelse af læsevejlederen, klasse-/dansklæreren og skolelederen. Ved læsekonferencer i 0., 1., 3. og 6.årgang deltager endvidere klassens kommende dansklærer. Der holdes læsekonferencer på hvert klassetrin fra 0. til 9.årgang. Klassens resultater gennemgås ud fra materiale, som læsevejlederen har udarbejdet på baggrund af læse- og staveresultaterne. Læsevejlederen giver derudover anbefalinger til klassens læse- og staveundervisning. 17
18 BILAG Læseskub i 1. klasse På baggrund af evaluering af elevernes læsning i november/december måned udvælges 4 elever fra de to 1. klasser. De udvalgte elever er endnu ikke kommet i gang med at tilegne sig en egentlig læsefærdighed. Eleverne undervises i støttecentret i 70 minutter - fordelt på ugens 4 dage - i en periode på 12 uger. Inden juleferien kontaktes de udvalgte elevers forældre af klasselæreren. Der sendes desuden nærmere information via skoleintra. Forældrene inviteres til at komme og deltage i en undervisningssituation. Vi har en forventning om, at forældrene aktivt vil indgå i træningsarbejdet med læsning hjemme, så det er vigtigt, at de har set, hvordan arbejdet gribes an. Afslutningsvis evalueres med henblik på elevernes udbytte af læseskubbet. Herefter orienteres forældrene om resultatet. Tilbage til Indskoling 1.klasse VAKS-undervisning. VAKS er et 75-lektioners undervisningsprogram og træningsmateriale for børn, der er i risiko for vedvarende læsevanskeligheder. VAKS (Vælg afkodningsstrategi) har til formål at lære eleverne fem forskellige afkodningsstrategier. Udvalgte elever får VAKS-kursus i strategien Lyd for lyd (basal lydstrategi) efter jul i 3. klasse. Kurset strækker sig over 20 lektionen + 1 lektion, hvor der evalueres. 18
19 Vejledning til download af cd-ord Tilbage til Indskoling 2. klasse, 3. klasse, 4.klasse, 5.klasse, 6. klasse 1. Stoholm skoles hjemmeside: 2. Klik på download: 3. Klik på UNI Login: 4. Skriv Uni Login ( det du bruger, når du skal logge på skolens computere): 19
20 5. Klik fx på: A-Å 6. Klik på CD-ord 7. Klik på download: Engelskstemmen hedder Emily, den downloades særskilt. Får du engelsk brugerflade altså at teksten i rullegardinerne står på engelsk, kan du gøre følgende: (og det skal gøres, som der står, selvom det måske lyder mærkeligt). Luk CD-ord Klik på Start-menuen Kontrolpanel Klokkeslæt, sprog og område Internationale/sproglige indstillinger Formater Vælg Engelsk (Storbritannien) Klik på anvend/ok Klik på Internationale/sproglige indstillinger Formater Vælg dansk (Danmark) Klik på anvend/ok Åbn CD-ord. 20
21 Tilbage til 3. klasse, 4.klasse, 5.klasse, 6.klasse Læsekontrakt Via elevintra kan der oprettes læsekontrakter. Når kontrakten er oprettet, skal eleven notere forfatter og titel på læste bøger + antal læste sider. Når der skal tilføjes antal læste sider, bruges arket med stjerne. Skal man rette i det allerede skrevne bruges arket med blyant. Læsekontrakt for: Dato: 21
22 En orientering til forældre. Når et barn indstilles til Viborg PPR. Hvis dit barn er i vanskeligheder med hensyn til udvikling, trivsel og læring kan vanskelighederne drøftes på et kompetencecentermøde. Kompetencecenteret består af skolens ledelse, skolepsykologen og specialvejlederen. Desuden kan andre ressourcepersoner inviteres med fx AKT lærere, støttelærere og barnets lærere. I inviteres med til mødet, som typisk varer ½ time. På mødet besluttes, om barnets vanskeligheder er så store, at lærere og forældre bør søge pædagogisk psykologisk rådgivning hos PPR Viborg. Herefter udfylder klassens lærere indstillingsskemaet og sender skemaet til jer. I har mulighed for at kommentere på side 5 og 6 og skal underskrive på side 7. Skemaet sendes tilbage til skolen, hvor Erling Bramming afslutningsvis skriver under. Indstillingsskemaet sendes nu til Viborg PPR. Senest 8 arbejdsdage efter modtagelsen vil skolen få besked om, hvem der vil tage sig af sagen (typisk skolepsykolog Konny Phillipsen eller inklusionskonsulent Christina Voigt). Skolen videregiver beskeden til jer. I må indstille jer på, at der ofte er ventetid, før sagsbehandleren er klar til at gå i gang. Når hun er klar, vil I blive kontaktet telefonisk. Måske foreslår sagsbehandleren et hjemmebesøg eller et møde med jer på skolen? Herefter vil sagsbehandleren tage forskellige prøver/test. I vil blive orienteret om, hvornår hun kommer på skolen og tager prøverne. På baggrund af resultaterne udarbejdes en rapport. I rapporten vil sagsbehandleren give en række anbefalinger. I bliver indkaldt til et møde, hvor sagsbehandleren vil gennemgå rapporten. Klassens danskog matematiklærer og evt. engelsklæreren deltager også i mødet. På mødet aftales som regel et nyt op følgende møde fx om ½ år. Afslutningsvis sender sagsbehandleren rapporten til jer og til skolen. Læs desuden Vejledning og oplysning om indstillingsskema på indstillingsskemaets side 5. Venlig hilsen Stoholm skole 22
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Ringsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Årsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Vemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Årsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Treja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4
Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Læse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 [email protected] www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Handleplan for læsning
Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.
Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
LÆSEPLAN. Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013. Fra læseføl til læsehest
LÆSEPLAN Læse- og skriveindsats på Nordenskov Skole skoleåret 2012/2013 Fra læseføl til læsehest Læse - og skriveindsats på Nordenskov Skole 2012/2013 På Nordenskov Skole anser vi læsning og skrivning
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Tilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)
Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:
Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Haldum-Hinnerup Skolen Læseundervisningen skal - give eleven forskellige redskaber til forskellige sammenhænge, både i og udenfor skolen. - øve forskellige læseteknikker/læsestrategier
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
