Læsepolitik for Snedsted Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitik for Snedsted Skole"

Transkript

1 Snedsted Skole Hovedgaden Snedsted Tlf

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal man kunne?... 5 Efter 2. klasse:... 5 Efter 4. klasse:... 5 Efter 6. klasse:... 5 Efter 9. klasse:... 5 Læsevejlederne... 6 Støtteforanstaltninger... 7 Tidlig læsehjælp... 7 IT-støtte... 7 Støtte fra Kompetencecenteret... 8 Læseundervisningen på Snedsted Skole... 8 Indskolingen... 8 Mellemtrin og overbygning Læseteknikker/læsestrategier Læsehastighed Lix-tal Læseforståelsesstrategier Faglig læsning / læsning i alle fag Skolens testplan Plan for læsetestning af klasser på Snedsted Skole Inspiration og materialer

3 Forord På Snedsted Skole ønsker vi at fremme elevernes læsekompetencer. Dette skal gøres ved at skabe synlighed omkring læsningens mange sider. Derfor har vi på skolen sammen sat mål og rammer for Snedsted Skoles fremtidige indsats på læseområdet. Vi ønsker at have fokus på elevernes læsning, og dette skal komme til udtryk gennem deres læselyst og læsekompetencer. Det overordnede mål for Snedsted Skoles læsepolitik er, at såvel lærere, forældre, skoleledelse og læsevejledere har et fælles mål i arbejdet med at styrke elevernes læsning. Læsevejlederne skal sammen med skolelederen udfærdige skolens læsepolitik samt løbende revidere den. Skolelederen skal sørge for, at nye lærere bliver bekendt med Snedsted Skoles læsepolitik. Læsning på Snedsted Skole På Snedsted Skole har vi et balanceret læsesyn, hvor læsefærdigheder helt overordnet består af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstås som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at tegnene på papiret repræsenterer bogstaver. Bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Disse to komponenter er ubetinget afhængige af hinanden. At lære at læse kan være svært. Derfor er det meget vigtigt at arbejde med børnenes motivation for læsningen. Forældrene skal inddrages i så stort et 3

4 omfang som muligt i såvel den første læsetilegnelse som i den fortsatte læsning. Motivationen kommer af at se læsningen som noget brugbart til at få eller give oplysninger med, samt ved at børnene kan se det som nøglen til spændende oplevelser og de videre studier. På Snedsted Skole ser vi læsningen som bestående af 3 vigtige hovedkomponenter, der opstillet i en formel vil se ud som følgende: Læsning = afkodning x forståelse + motivation 4

5 Fælles Mål / Hvad skal man kunne? Undervisningsministeriet (UVM) har opstillet følgende Fælles Mål for læsning: Efter 2. klassetrin Eleven skal læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge. Opmærksomhedspunkter: Eleven skal læse lydrette ord (fx to, bus, sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme). Efter 4. klassetrin Eleven skal læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Opmærksomhedspunkter: Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Efter 6. klassetrin Eleven skal læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Opmærksomhedspunkter: Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). Efter 9. klassetrin Eleven kan styre og regulere sin læreproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. 5

6 Læsevejlederne På Snedsted Skole er der 3 læsevejledere: Indskolingsgruppen, mellemtrinet og overbygningen har hver sin læsevejleder. Læsevejledernes arbejde består af følgende punkter at holde klasse-/læsekonferencer i indskolingen, samt i 4., 6., 7., og 8. klasse. Her belyses og evalueres den enkelte klasses læseudvikling. Deltagere er klassens dansklærer, evt. faglærere og den tilkyttede læsevejleder. Skolelederen orienteres efterfølgende. at rådgive og vejlede skolelederen omkring tidsplan for arbejdet med skolens læsepolitik og handleplan samt støtte konkrete handletiltag at sikre sig viden om og informere om materialer. Arbejdet består ligeledes i at sikre sig viden om og informere om ny forskning inden for læseområdet at vejlede og rådgive omkring de prøver/tests, som dansklærere skal gennemføre, samt at evaluere på det færdige resultat at undersøge, vejlede eller rådgive omkring læsespørgsmål at arbejde tæt sammen med lærerne i Kompetencecenteret at deltage i kommunale netværksmøder at deltage i møder med skolens øvrige læsevejledere efter behov 6

7 Støtteforanstaltninger Tidlig læsehjælp Tidlig læsehjælp er et læsetræningstilbud til de elever i de yngste årgange, som ikke er kommet godt fra start. Der udvælges elever, som ved test viser, at de kan drage særlig nytte af dette tilbud. Eleverne undervises 4 5 dage hver uge i 30 minutter af en uddannet læselærer eller TLH-lærer, som tilrettelægger undervisningen sådan, at bøger og aktiviteter bygger videre på de læse- og skrivekompetencer, eleven allerede har tilegnet sig. Målet med denne intensive undervisning er, at eleven bliver i stand til selvstændigt at videreudvikle sin læsning og skrivning sammen med klassen. Undervisningen vil strække sig over uger. Tidlig læsehjælp bygger på en høj grad af forældreinddragelse. IT-støtte For de læse-/stavesvage elever skal der være mulighed for at anvende IT, enten i form af bærbare computere eller på skolens øvrige maskiner. Ligeledes er der mulighed for, at forældre kan downloade Skoleaftalens programmer til egen computer. Der kan inviteres til installationshjælp samt vejledning i brug af programmerne på skolen. Denne vejledning forestås af IT- vejlederen på skolen. Skoleaftalens programmer anvendes fra indskolingen. Syntetisk tale skal forefindes på alle skolens maskiner. Læse-/stavesvage elever lærer at anvende kompenserende ITværktøjer. Elever i kl. med særlige læse- og skrivevanskeligheder tilbydes evt. et kursusforløb på kommunens IT-kompetencecenter ( I særlige tilfælde kan det være specialundervisningslæreren, der står for oplæringen i brugen af de IT-kompenserende hjælpemidler. 7

8 Støtte fra Kompetencecenteret Ved særlige behov kan klasselærer, faglærer, forældre og elever på Snedsted Skole ønske støtte fra Kompetencecenteret. Støtten gives til enkeltelever eller grupper. Se mere i Kompetencecenterets folder. Læseundervisningen på Snedsted Skole Indskolingen Læseundervisningen tilrettelægges ud fra et balanceret læsesyn, hvilket betyder, at afkodning og forståelse vægtes lige højt. Desuden foregår læseundervisningen fortrinsvis på en sådan måde, at man bevæger sig fra helhed til detalje. Man tager altså udgangspunkt i en meningsfuld tekst som danner basis for arbejdet med bogstavformer, lyde, stavelser, ord, sætningsopbygning osv. Der arbejdes meget med stor bog/lille bog, ligesom eleverne får mulighed for megen individuel læsning. Skrivning og læsning er hinandens forudsætninger, så der arbejdes i høj grad også med skrivning i indskolingen. Progressionen i skriveundervisningen er: legeskrivning børnestavning retskrivning. IT inddrages efter behov som en naturlig del af undervisningen. 8

9 Indførelse af læsestrategier er en del af den daglige læseundervisning, da det er vigtigt, at eleverne kender og forstår brugen af disse. Eleverne lærer sig at læse på forskellige måder, og læsestrategierne er et redskab, de kan bruge i deres læseindlæring. Der findes mange læsestrategier, men vi har valgt at undervise i de strategier, der er bygget op omkring det meningssøgende, det syntaktiske og det visuelle og udgøres af flg.: 1. Se på billederne 2. Spring ordet over 3. Gæt 4. Gå tilbage læs igen 5. Giver det mening 6. Spørg en anden 7. Sig 1. lyd (forlydsstrategien) 8. Lydér (sig lydene) 9. Stav ordet 10. Del ordet 11. Se efter kineserlyde 12. Se efter endelser 13. Glid ind i ordet 9

10 Mellemtrin og overbygning Vi skal bygge videre på de læsefærdigheder, som eleverne allerede har tilegnet sig i indskolingen. Vi skal konsolidere og udvikle elevernes læsefærdigheder ved, at de stadig læser meget og læser forskelligartede tekster. Vi vil udvikle læsere med en selvstændig og aktiv læseindstilling og læsere med stor læselyst. Til at opnå dette kan nedenstående fokusområder være en hjælp. Læseteknikker/læsestrategier Eleven skal i forløbet lære at beherske alle læsestrategier og tilpasse læsningen ubevidst efter teksten og hensigten med den. Eleven skal blive indholdslæser med bevidsthed om læsning på, mellem og bag linjerne. Derfor er det vigtigt at undervise i forskellige læseteknikker. Læseteknikker for eleverne kan det være en meget positiv oplevelse at finde ud af, at ikke alle tekster skal nærlæses. Hermed eksempler på nogle læseteknikker: Skimning: At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten. Finde frem til steder, man vil læse grundigere. Punktlæsning: At finde steder i teksten, der indeholder bestemt information. Disse afsnit/tekstdele nærlæses. Nærlæsning: At læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet, hente præcise og konkrete informationer. Overblikslæsning: At finde ud af, hvad bogen handler om, sværhedsgraden, og hvad den kan bruges til i forhold til det læseformål, man har, f.eks. Kan jeg bruge denne bog til dette emne?. Skærmlæsning: Læsningen foregår ikke lineært øjnene springer rundt på skærmen for at finde bestemte informationer. 10

11 Læsehastighed Det er meget vigtigt at arbejde med elevens læsehastighed. Læsehastighed måles altid ud fra en alderssvarende tekst. Tekstens sværhedsgrad og indhold skal passe til klassetrinet. Læsehastigheden kan betragtes som: På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut. Flydende læsning: 150 ord pr. minut. Ubesværet læsning: 250 ord pr. minut (læseprøven efter 9. klasse). Lix-tal Eleven skal ved udgangen af 9. klasse læse tekster med sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold, f.eks. Martin Andersen Neksø: Pelle Erobreren. Vejledende LIX-skala >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur. Klassetrin anbefalet lixtal: 1. klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix

12 Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Strategierne kan inddeles i fire hovedkategorier: Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske teksten indhold. Det kan være at genlæse teksten, understrege væsentlige formuleringer, notere nøgleord eller tage noter undervejs. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den kan kombineres med / føjes til elevens baggrundsviden f.eks. ved at stille spørgsmål til teksten før læsning. Overvågningsstrategier bruges til at evaluere egen forståelse af teksten, f.eks. ved at eleven under læsningen stiller spørgsmål til sin egen læsning - "Forstår jeg faktisk det, som jeg har læst? Hvis ikke - hvordan kan jeg så komme til at forstå det?" Faglig læsning / læsning i alle fag Det er vigtigt at arbejde med faglig læsning i hele skoleforløbet. Hvert enkelt fag er forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. 12

13 Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, scanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal derfor i hele skoleforløbet undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde. Skolens testplan Det er dansklæreren, der skal afholde og rette læseprøverne. Når prøven er rettet, og elever og evt. forældre har fået tilbagemelding, skal de opbevares på skolen. Læsevejlederen er tovholder behjælpelig med vejledning, opsamling m.v. Når en prøve er afholdt og rettet, gennemgår læsevejlederen og den pågældende lærer prøveresultatet. Der holdes en læsekonference på nedenstående klassetrin: Indskolingen, 4., 6., 7. og 8. klassetrin. 13

14 Plan for læsetestning af klasser på Snedsted Skole Klassetrin Tidspunkt Læsetest Stavetest 0. kl. September 1. sprogvurdering Maj 1. kl. December Maj 2. kl. Efterår December April 2. sprogvurdering OS 64 Retest OS 64 Frivillig national læsetest Evt. OS 120 National læsetest Juni DVO screening 3. kl. Dec. Evt. SL 60 Feb/marts DVO 4. kl. Efterår Frivillig national læsetest Evt. SL 40 Forår National læsetest 5. kl. Efterår Evt. frivillig national læsetest for 4. eller 6. kl. 6. kl. Efterår Frivillig national læsetest Forår National læsetest 7. kl. Efterår Frivillig national læsetest for 6. eller 8. kl. 8. kl. Efterår Frivillig national læsetest for 8. kl. Evt. ST 4 Evt. ST 5 Evt. ST 6 Evt. ST 7 Evt. ST 8 Forår National læsetest 9. kl. Efterår Evt. ST 9 ST-prøver bestilles hos læsevejlederne senest hvert år. 14

15 Inspiration og materialer På Skoleintra under Arkiv oprettes en mappe: Læsevejledning, hvor der løbende vil være inspiration og materialer at finde. Rita Høgh Mia Mortensen Susanne Mortensen 15

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Bedsted skoles læsepolitik [Skriv dokumentets undertitel]

Bedsted skoles læsepolitik [Skriv dokumentets undertitel] [Skriv dokumentets undertitel] 1. revideret udgave 2012 Udarbejdet i samarbejde mellem skoleledelsen og læsevejlederen. Indholdsfortegnelse Forord for Bedsted skole... 2 Læsning på Bedsted skole... 2 Målene

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Kommunal testplan for dansk

Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den

Læs mere

Læsepolitik for Hurup Skole

Læsepolitik for Hurup Skole 2014 Læsepolitik for Hurup Skole Her læser alle! Udarbejdet af Læsevejlederteamet Heidi Ahlers, Lotte Vils og Vinni Christoffersen Skoleleder Tina Westergaard Indholdsfortegnelse Forord v. skolelederen

Læs mere

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse

Læs mere

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn. Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Læsehandleplan for Ellemarkskolen Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Læsehandlingsplan. Formål

Læsehandlingsplan. Formål Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018 Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted

Læs mere

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder

Læs mere

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange: 2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen

Læsepolitik på Damagerskolen Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der

Læs mere