Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning

2

3 Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan for læsning er at afstikke ramme, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i dagtilbud og skoler med henblik på at styrke og udvikle børn og unges læsefærdigheder. Handleplan for læsning markerer sig ved specifikt at have fokus på to indsatsområder: Tidlig skriftsprogstilegnelse i dagtilbud Faglig læsning i alle skolens fag Handleplan for læsning danner grundlag for, at hvert enkelt dagtilbud og skole efterfølgende udvikler egen lokal handleplan for læsning ved at uddybe de enkelte decentrale initiativer med selvvalgt, konkret handleanvisende praksis. Skolernes lokale handleplaner drøftes efterfølgende med læsekonsulenterne. Efter 2 år evalueres indsatsen og nye fokuspunkter formuleres. Således revideres Handleplan for læsning fortløbende. Handleplan for læsning vil senere blive suppleret med indsatsområderne: Børn og unge i store læsevanskeligheder og Dansk som andetsprog & læsning. Yderligere vil der blive udarbejdet en Handleplan for sprogtilegnelse. Frands Fischer Formand for Undervisnings- og Børneudvalget November

4 4

5 Indhold Forord Indledning Mål og delmål Skriftsprogsudvikling i dagtilbud Baggrund Kvalitetsstandarder i dagtilbud Sprogkoordinatorens opgaver Initiativer i dagtilbud Læseundervisning i skolen Baggrund Kvalitetsstandarder i skolen Læsevejlederens opgave Initiativer i skolen Afsnit 1.0 Beskriver status for læseudviklingen i Skanderborg Kommune marts Desuden peges på centrale områder, som er væsentlige for børn og unges læseudvikling. Det drejer sig om roller og ansvarsområder, koblingen mellem evidensbaseret viden og praksis samt de professionelles kompetenceudvikling. Afsnit 2.0 Beskriver overordnede mål og to delmål, som specifikt er rettet mod indsatsområderne i Handleplan for læsning. Afsnit 3.0 og 4.0 Disse to afsnit henvender sig til dagtilbud og skoler. I afsnittene fremhæves: a. Kvalitetsstandarder, der beskriver den standard, som Skanderborg Kommunes borgere kan forvente inden for det givne område. b. Centrale initiativer, der retter sig mod Fagsekretariatet Børn & Unge og beskriver kommunale initiativer, som er udvalgt som væsentlige for at skabe god udvikling for de valgte indsatsområder. c. Decentrale initiativer, der retter sig mod henholdsvis dagtilbud og skoler og beskriver initiativer, som er udvalgt som væsentlige for at skabe god udvikling for de valgte indsatsområder. På skoleområdet er initiativerne delt op i: Indskolingen ( årgang), mellemtrinnet ( årgang) og skolens ældste klasser ( årgang). Endvidere omtales læsevejlederens arbejdsopgaver. 5

6 1.0 Indledning Gode læsefærdigheder 1 er nøglen til viden, gode oplevelser, uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt.»læsning er alle fags moder«. Hvis man ikke har lært at læse i 3. klasse, er der stor sandsynlighed for, at man ikke får det lært i løbet af skoletiden. Generelt er det sådan i Danmark, at en alt for stor del af eleverne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder. På dette område skiller Skanderborg sig ikke ud i forhold til resten af Danmark. Kravene til børn og unges læsefærdigheder stiger i takt med samfundsudviklingen. I dag skal man kunne mestre informationssøgning og videnbearbejdning i et helt anderledes omfang end for bare 10 år siden. Udbredelsen af it med de multimodale tekster stiller yderligere krav til udviklingen af nye læsestrategier. Jo bedre sproglige forudsætninger og gode oplevelser barnet har haft med skriftsproget inden skolestart, jo nemmere bliver læsetilegnelsen. Forældre og pædagoger i dagtilbud har derfor stor indflydelse på, hvordan den senere læseudvikling vil forløbe. Dagtilbudslederen har ansvaret for, at skriftsproget er en del af børnenes hverdag i dagtilbuddet. Forældre har gennem hele skoleforløbet et ansvar for at bakke op om børnenes fortsatte læseudvikling. Først og fremmest ved at signalere, at skolen er vigtig og helt konkret ved at støtte børnene i at udvikle deres læsefærdigheder. Det er væsentligt, at pædagoger og lærere vejleder forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets fortsatte sprog- og læseudvikling. Uddannelse/videreuddannelse og kurser i læseforudsætninger og læseudvikling for pædagoger og lærere fremmer børnenes sprog- og læseudvikling. Rapporten»Læsning i Folkeskolen 3 «understreger betydningen af, at fremme en faglig og pædagogisk praksis, hvor egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Kvaliteten af den pædagogiske praksis er kendetegnet ved, at de professionelle er bevidste om, hvorfor de benytter en given metode og givne materialer. Pædagogers og læreres viden om forskningsresultater på læseområdet er således med til at fremme den gode undervisning. Netværk mellem sprogkoordinatorer og netværk mellem læsevejledere skaber rum for erfaringsudveksling og spredning af»best practice«. Yderligere skal det fremhæves, at fagligt kvalificerede lærere og pædagoger øger muligheden for inklusion af børn og unge i sprog- og læsevanskeligheder. Skolelederen har det professionelle ansvar for, at der på skolen foregår en systematisk, vedvarende læseundervisning i alle fag i henhold til Fælles Mål 2. Gode læsefærdigheder kræver daglig læsning gennem hele skoleforløbet. Fritidsdelen (SFO) understøtter børnenes læseudvikling ud fra egen faglighed. 1 Når der i denne Handleplan tales om læsning, er skrivedelen underforstået. Læsning og skrivning går hånd i hånd. En del børn skriver sig til læsning. 2 UVMs faghæfter Fælles Mål »Læsning i Folkeskolen«, Danmarks Evalueringsinstitut,

7 2.0 Mål og delmål Det overordnede mål Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Delmål 1. Læsning i dagtilbud: 1 5 årige børn viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. 2. Læseundervisning i skolen Eleverne på alle årgange videreudvikler og konsoliderer alderssvarende, fleksible læsestrategier og læsefærdigheder som baggrund for videntilegnelse i alle skolens fag. 3.0 Skriftsprogsudvikling i dagtilbud 3.1 Baggrund Børn lærer sprog sammen med voksne i meningsfulde sammenhænge. Med voksne reflekterer børn over sproget for at opnå en høj grad af sproglig opmærksomhed. Sprogligt opmærksomme børn har oftest en gunstig læse- og skriveudvikling. I forhold til læse- og skrivetilegnelsen er udvikling af sprogforståelse, ordforråd og opmærksomhed på sprogets lydside vigtige faktorer. Kulturens betydning for læringsmiljøet er afgørende. Børn lærer i miljø, hvor de fysiske rammer og menneskelige relationer skaber mulighed for læring. I et miljø fyldt med skriftsprog, der bliver brugt af børn og voksne, bliver børn fortrolige med skriftsprogets muligheder. Børn oplever her, at det nytter at kunne læse og skrive. Voksne, der viser, at de bruger skriftsproget, er gode modeller. Bruger de voksne læsning og skrivning, vil børnene også gøre det. 3.2 Kvalitetsstandarder 4 i dagtilbud alle dagtilbuds læreplan beskriver, hvordan skriftsproget inddrages i hverdagens aktiviteter der er en kultur, hvor skriftsproget bliver brugt i hverdagens aktiviteter alle dagtilbud har en sprogkoordinator, der har kompetencer i forhold til børns sprogudvikling, herunder skriftsprogsudvikling Ved overleveringen fra dagtilbud til skole inddrages det enkelte barns sproglige kompetencer herunder skriftsproglige kompetencer 4 Kvalitetsstandarder beskriver den standard, som Skanderborg Kommunes borgere kan forvente inden for det givne område. 7

8 3.3 Sprogkoordinatorens opgaver Sprogkoordinatorernes funktion er at være koordinerende i forhold til at løfte dagtilbuddets generelle udvikling af børnenes kommunikation i meningsfulde sammenhænge, hvor det talte sprog og skriftsproget indgår i hverdagens aktiviteter. Fokus er på det givende sprogmiljø og udvikling af evaluering af børnenes sproglige kompetencer. Funktionen er af generel karakter, og klart adskilt fra den mere indgribende specialpædagogikse intervention. Sprogkoordinatoren er koordinerende i forhold til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og den lokale skole. Samarbejde med dagtilbuddets pædagoger om udvikling af den sproglige stimulation i forhold til de børn, der ud fra sprogvurderingen af 3-årige har brug for en fokuseret indsats altså en indsats i almenmiljøet, der fremmer det enkelte barns sproglige udvikling. Hertil kommer deltagelse i fælleskommunale møder for sprogkoordinatorer Initiativer i dagtilbud Centrale initiativer tale-hørekonsulenten holder 2 gange årligt fælleskommunale møder for sprogkoordinatorer tale-hørekonsulenten holder kurser i sprogscreening og -vurdering tale-hørekonsulenten tilbyder kurser om udvikling af børns skriftsprog i dagtilbud tale-hørekonsulenten tilbyder kurser i formidling af børns sproglige kompetencer mellem dagtilbud og skole tale-hørelærerne rådgiver og vejleder om skriftsprogudvikling. Decentrale initiativer dagtilbuddet sikrer, at børn får læst op (oplæsning og dialogisk læsning) dagtilbuddet støtter børn i at skrive (børneskrift) og læse (børnelæsning) på deres præmisser dagtilbuddet sikrer, at alle indgår i dialoger, hvor de får styrket lysten til at udvikle deres sprog dagtilbuddet indretter hverdagen, så alle børn oplever, at skriftsproget indgår naturligt i de daglige aktiviteter. 5 Tale-hørekonsulenten er faglig leder for tale-hørelærerne 6 Tale-hørelærerne er tilknyttet distrikterne 8

9 4.0 Læseundervisning i skolen 4.1 Baggrund Læseundervisningen i skolen ses som en fortsat indsats, idet skolens undervisning er en videreudvikling og konsolidering af de sproglige og skriftsproglige færdigheder, barnet møder med i skolen. Da elevernes erfaringer med skriftsprog er vidt forskellige, vil undervisningsdifferentiering gennem hele skoleforløbet være afgørende for, at eleven når det højest mulige faglige niveau. Læsning defineres som»motivation x Afkodning x Forståelse«, idet lyst til læsning, gode afkodningsfærdigheder og forståelse af det læste skal være til stede, for at der er tale om brugbar funktionel læsning. 4.2 Kvalitetsstandarder 7 i skolen alle skoler har én eller flere uddannede 8 læsevejledere, der deler viden og erfaring i kommunale netværk børnehaveklasseledere og dansklærere i indskolingen har kompetence til at undervise i strategier, der gør eleverne i stand til at afkode nye og ukendte ord faglærere på alle trin har kompetence til at undervise i læsestrategier rettet mod netop deres fagområde SFO har et tilbud om lektiehjælp alle elevers læse-skriveudvikling evalueres minimum én gang årligt Gode læsefærdigheder kræver daglig træning gennem hele skoleforløbet. Det er ikke noget dansklæreren lige ordner i løbet af de første skoleår. Børnehaveklasseleder og dansklærer på 1. og 2. årgang har det formelle ansvar for det systematiske bogstav/lyd arbejde, som sætter eleven i stand til rent teknisk at kunne afkode nye og ukendte ord. Herefter overgår læsning til at blive alle læreres ansvar. Der findes fagtekster til alle fag i skolen, og læsning skal tænkes ind i alle fag. Læsning er meget mere end simpel afkodning. Hvert fag har sine fagudtryk og karakteristika, som kommer til udtryk i det enkelte fags skriftsproglige fremstilling. 7 Kvalitetsstandarder beskriver den standard, som Skanderborg Kommunes borgere kan forvente inden for det givne område. 8 Læsevejlederuddannelsen er i et omfang svarende til ½ PD. 9

10 4.3 Læsevejlederens opgave 4.4 initiativer i skolen Læsevejlederens funktion er at være med til at løfte skolens generelle læseniveau. Fokus er på den gode undervisning og evaluering. Funktionen er af forebyggende karakter, og klart adskilt fra den mere indgribende specialundervisningsfunktion. Klasse- eller årgangslæsekonferencer, hvor elevernes læseresultater samt staveudvikling drøftes med klassens team og skolens ledelse, er det centrale udgangspunkt gennem hele skoleforløbet. Det er afgørende at ledelsen deltager samt fra 3. årg. også faglærere, så klassens læsning ikke alene bliver et anliggende for børnehaveklasseleder og dansklærer. Klasse- eller årgangslæsekonferencer skal gennemføres på udvalgte årgange: I børnehaveklassen tages udgangspunkt i sprogvurderingen På 1. årgang tages udgangspunkt i materiale efter eget valg På 2. årgang tages udgangspunkt i screeningen fra DVO samt De Nationale Test På 4., 6. og 8. årgang tages udgangspunkt i De Nationale Test Elevernes staveudvikling evalueres på alle årgange Klasselæsekonferencens formål spænder mellem at være et forum, hvor der åbnes mulighed for refleksion og samtidig træffes beslutninger og drages konklusioner. Klasselæsekonferencerne følges op med, at læsevejlederen følger med ind i undervisningen og her fortsætter dialogen med teamets lærere samt hjælper med at implementere nye tiltag. Læsevejlederne støtter op om brugen af læse- og skrivestøttende programmer for alle elever (f.eks. CD- ORD). Hertil kommer deltagelse i fælleskommunale netværksmøder med læsekonsulenterne. centrale initiativer læsekonsulenterne er tovholdere for læsevejledere og indkalder til netværksmøder læsekonsulenterne holder et årligt evalueringsmøde med skoleleder og læsevejleder om skolens læseresultater generelt og om skolens prioritering af læsning læsekonsulenterne udbyder kurser for børnehaveklasseledere og dansklærere på 1. årg. rettet mod afkodningsstrategier også indeholdende strategier til læsning af multimodale tekster læsekonsulenterne udbyder kurser med fokus på læsestrategier rettet mod læsning i alle fag også indeholdende strategier til læsning af multimodale tekster med henblik på indsatsområdet Læsning i alle fag iværksættes ét eller flere kommunale udviklingsarbejder, der kobler teori og praksis læsekonsulenterne kan i enkelte tilfælde være behjælpelig med udredningen af elever i store læseog skrivevanskeligheder Decentrale initiativer for indskolingen ( årgang) kontinuitet og sammenhæng i elevens skriftsprogsudvikling sikres gennem en fast procedure for overgang fra dagtilbud til skole og fra børnehaveklasse til 1. klasse læseundervisningen har fokus på at udvikle, automatisere og konsolidere elevernes afkodningsfærdigheder som grundlag for udviklingen af gode læseforståelsesstrategier læse-/skriveundervisningen kvalificeres med inddragelse af it bl.a. elektronisk oplæsnings- og ordforslagsprogram (f.eks. CD-ORD) skolen inddrager forældrene i drøftelser vedrørende eget barns læseudvikling og klassens læseundervisning 10

11 SFO inddrager skriftsproget som en synlig del af hverdagen SFO etablerer lektiecafe Decentrale initiativer på mellemtrinnet ( årgang) skolen sikrer, at eleverne videreudvikler deres læsning i alle fag med henblik på læselyst, anvendelse af læsestrategier, forståelse, hastighed og øget læsemængde læse-/skriveundervisningen kvalificeres med inddragelse af it bl.a. elektronisk oplæsnings- og ordforslagsprogram (f.eks. CD-ORD) skolen sikrer, at klassens læseudvikling jævnligt er fast dagsordenspunkt på teammøder skolen inddrager forældrene i drøftelser vedrørende eget barns læseudvikling og klassens læseundervisning SFO og klub inddrager skriftsproget som en synlig del af hverdagen SFO og klub etablerer lektiecafe Decentrale initiativer for skolens ældste klasser (7. 9. årgang) skolen sikrer, at eleverne videreudvikler deres læsning i alle fag med henblik på læselyst, anvendelse af læsestrategier, forståelse, hastighed og øget læsemængde læse-/skriveundervisningen kvalificeres med inddragelse af it bl.a. elektronisk oplæsnings- og ordforslagsprogram (f.eks. CD-ORD) skolen sikrer, at klassens læseudvikling jævnligt er fast dagsordenspunkt på teammøder skolen inddrager forældrene i drøftelse vedrørende eget barns læseudvikling og klassens læseundervisning 11

12 Handleplan for Læsning er udarbejdet af: Læsekonsulent Dorthe Helms Læsekonsulent Kirsten Bladt Tale-hørekonsulent Ida Marie Holm