Evaluering af Turbodansk

Transkript

1 Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Oktober 2011

2 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur... 3 Målgruppe... 3 Udvælgelse af elever... 4 Succeskriterier... 4 Test... 4 Evaluering... 5 Perspektiver... 5

3 Baggrund for forsøget Baggrunden for ansøgningen til Skoleudviklingspuljen vedr. Intensive og motiverende læseforløb Turbodansk var, at de kommunale læseundersøgelser viste, at der var stor forskel på, hvordan eleverne profiterede af læseundervisningen, og at spredningen i læseresultater steg signifikant på mellemtrinnet. Formål med forsøget Formålet med projektet var at give bogligt svage elever en ekstra chance og en bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse, og målet for forsøgsarbejdet var: At styrke de læsesvage elever både i forhold til automatisering af læsefærdighed og til at mestre at læse fagtekster for at læse for at lære. At styrke elevernes læselyst og læsemotivation gennem succesoplevelser At afprøve effekten af at arbejde målrettet med pige- og drengegrupper At styrke lærernes bevidsthed om at arbejde med faglig læsning i alle fag Indhold Projektet omfattede to indsatsområder, hvor indholdet var bestemt af den lokale læsevejleder og de lærere, der underviste Turbodansk-holdene. Indsatsområde 1: Læsecamp Eleverne læsetræner i bøger efter eget valg. De arbejder endvidere med forskellige læseforståelsesstrategier, begrebsudvikling, ordkort etc. Herunder vises et eksempel på en skoles måde at arbejde med Læsecamp: Det faglige indhold i Turbodansk blev valgt med udgangspunkt i den nyeste forskning på området og strukturen i en dobbeltlektion blev fastlagt ud fra følgende 5 aktiviteter, som man skulle forsøge at komme igennem: 1) Sprogleg 2) Individuel læsetræning 3) Fælles arbejde med læseforståelse 4) IT og kompenserende hjælpemidler 5) Skriveaktivitet Dette viste sig hurtigt at være for meget stof pr. dobbeltlektion, da eleverne i målgruppen arbejder langsomt og derfor ikke kan forventes at nå dette hver gang, så dette blev retningslinerne, og der blev differentieret i forhold til materiale, elever og lærere. Alle forløb blev gradueret så de passede til det enkelte hold.

4 Indsatsområde 2: Faglig læsning og faglig skrivning. Herunder vises et eksempel på en skoles måde at arbejde med faglig læsning og skrivning: I tilrettelæggelsen af undervisningen TURBO-dansk / faglig læsning tages der udgangspunkt i, hvad der står skrevet i ny udgave af Fælles Mål for undervisning, hvor det slås fast, at faglig læsning skal være en del af de fleste fag. Målet for undervisningen i TURBO-dansk - faglig læsning - er, at: o læse og forstå en fagtekst o anvende relevante læseteknikker o anvende læseforståelsesstrategier før-under-efter læsning. o eleverne selvstændigt kan følge en læserute Det er ligeledes vigtigt, at eleverne kan definere læseformål, herunder have viden om teksttypernes kendetegn, eleverne møder i undervisningen. I forløbet arbejdes der ligeledes med faglig skrivning. Der tages afsæt i skolebogen og hverdagens tekster. Der arbejdes både individuelt og med større fællesskaber. Turbolærerne tilrettelægger undervisningen ud fra nedenstående modeller fra Faglig læsning i fagene Teamhåndbog af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp. Struktur Der blev undervist i to lektioner dagligt i 2 x 6 uger opdelt på et pige- og et drengehold med seks elever på hvert. Læseforløbene foregik på tværs af klassetrin, og de enkelte skoler har selv været ansvarlige for at placere forløbene tidsmæssigt. Der var en lærer til hvert hold og læsevejlederen var tovholder på projektet. Målgruppe Målgruppen var læsesvage elever på klassetrin, der var motiverede for at deltage i et særligt tilrettelagt forløb.

5 Udvælgelse af elever Eleverne blev udvalgt på baggrund af motivation og fagligt standpunkt. Der har generelt været enighed om, at det ikke er en god ide at tilbyde forløbet til elever fra 9. klasse. Hverken eleverne eller deres lærere har ment, at det var en god ide, at de gik glip af den almindelige undervisning i så mange lektioner. Succeskriterier Der skal være en positiv udvikling for alle elever inden for områderne: Læsesikkerhed (rigtighedsprocent) Læsehastighed Læselyst og læseglæde Test Alle elever testes før og efter læseindsatsen med delprøver fra læsetesten TL1 samt med opgaverne find det, der lyder som et ord og Find det, der er stavet rigtigt. I gennemsnit har eleverne ved testen efter endt Turbo-forløb 2 flere rigtige i afkodningstesten: Find det, der lyder som et ord og 4 flere rigtige i afkodningstesten: Find det, der er stavet rigtigt. Det er overvejende elever, der inden forløbet havde afkodningsvanskeligheder, der ved posttesten har forbedret deres resultater i disse prøver. Elever uden afkodningsvanskeligheder i prætesten har naturligt nok ikke opnået et bedre resultat i de afsluttende prøver. Til gengæld har de, i modsætning til elever i afkodningsvanskeligheder, forbedret deres resultat i læseforståelsesprøverne (TL1). At elever med afkodningsvanskeligheder ikke generelt har forbedret sig i læseforståelsesprøverne kan skyldes, at sværhedsgraden i disse prøver ikke gør det muligt at opfange disse elevers relative fremgang. Det er dog en generel tendens, at eleverne har øget deres læsehastighed.

6 Evaluering Udover den førnævnte testning er der efter turbo-forløbet gennemført samtaler med eleverne, som viser, at mange har været glade for forløbet og har fået større selvtillid, læselyst og læseglæde. Mange elever uden afkodningsvanskeligheder i prætesten har forbedret deres læsesikkerhed, og for de fleste elever gælder, at de har øget deres læsehastighed. Sammenfattende vurderes det, at turboforløbet har været positivt i forhold til forsøgets succeskriterier. Succeskriterier Der skal være en positiv udvikling for alle elever inden for områderne: Læsesikkerhed (rigtighedsprocent) Læsehastighed Læselyst og læseglæde I forhold til forsøgets formål er det positivt, at mange elever har fået en øget automatisering af læsefærdigheden og en styrket læselyst og motivation. Stort set samtlige lærere, der har undervist i turboforløbene, melder særdeles positivt tilbage vedr. effekten af at arbejde målrettet med pige- og drengegrupper. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udtale sig, om lærernes bevidsthed om at arbejde med faglig læsning i alle fag er blevet styrket. Formål med forsøget At styrke de læsesvage elever både i forhold til automatisering af læsefærdighed og til at mestre at læse fagtekster for at læse for at lære. At styrke elevernes læselyst og læsemotivation gennem succesoplevelser At afprøve effekten af at arbejde målrettet med pige- og drengegrupper At styrke lærernes bevidsthed om at arbejde med faglig læsning i alle fag Perspektiver I skoleåret er der ikke afsat midler til konkrete Turbodansk-forløb, men flere skoler melder, at de vil bruge erfaringerne fra Turbodansk-forløbene i tilrettelæggelsen af specialundervisning for elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

7 Greve Kommune