Handleplan for læsning Frederiks skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for læsning Frederiks skole"

Transkript

1 Handleplan for læsning Frederiks skole

2 Læsevejledning: Denne handleplan er udbytterig læsning for alle undervisere på Frederiks skole. Benyt i begyndelsen læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de enkelte afsnit om årgangene kan du vælge at skimme og nærlæse, når det er de årgange, du beskæftiger dig med. Som en del af læseforståelsesstrategi kan du undervejs vælge at understrege nøgleord eller afsnit. Der kan i teksten være en * ved et ord. Det er en oplysning om, at du kan finde ordet forklaret i ordlisten bagerst i handleplanen. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Læsning er limen, der binder alle fag sammen På Frederiks skole har vi den holdning, at det er vigtigt, at alle elever gennem hele skoleforløbet tilegner sig og behersker de grundlæggende færdigheder læsning og stavning, så de er i stand til at anvende læsning og stavning funktionelt og optimalt i deres læring i alle fag. Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag. Dette fremgår også af Fælles Mål 2009 s.45: Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. 2

3 Overalt hvor der arbejdes med at tilegne sig viden, er sprog og tekster af afgørende betydning. Det sprog og de tekster, eleverne møder i de forskellige fag, er forskellige. Den interaktive læsemodel viser, hvor kompleks læsefærdigheden er. Mestrer man et fags sprog og tekster, mestrer man faget. Faglærerne skal arbejde med deres fags specifikke ordforråd og deres fags tekstgenrer. Derfor er læsning vigtigt i alle fag, og alle lærere underviser i læsning. Læsning Læsning kan udtrykkes ved en simpel ligning: LÆSNING = AFKODNING X FORSTÅELSE Afkodning er færdigheden, der gør os i stand til gennem flere afkodningsstrategier * at omsætte tegn til meningsfulde ord og sætninger. I sig selv er dette ikke læsning. Først når forståelsen er til stede, er der tale om læsning. Eleven skal lære at læse flydende og lære at læse mange forskellige typer tekster. Læsefærdigheden er en færdighed, man altid kan videreudvikle. Viden om sprog Syntaks Semantik Pragmatik Viden om tekster Ehris interaktive læsemodel. Den centrale meningsskabende funktion Bogstavlyd kendskab Viden om verden Metabevidst hed Ordkendskab Ordbilleder Hukommelse for tekst 3

4 Overgangen fra dagtilbud til skole I det kommende afsnit vil der beskrives, hvilke tiltag der finder sted ved overgang fra dagtilbud til skole. Samtaler i børnehaven I børnehaven afholdes samtale med alle børns forældre. Samtalens indhold og form er bl.a. forberedelse til skolestart, og i den forbindelse anvendes et dialogark, der omfatter såvel barnets motoriske, intellektuelle, følelsesmæssige som sociale kompetencer. En af de intellektuelle kompetencer er bl.a. at barnet har interesse for bogstaver og tal og kan skrive sit eget navn. Under samtalen udfyldes et overgangsskema, der bl.a. også omfatter barnets styrker. Overgangsskemaet underskrives, og underskriften er samtidig forældrenes tilladelse til at overgangsskemaet må sendes/videregives til kommende institution. Skemaet kan sendes til skole/sfo før - eller overdrages ved selve overleveringssamtalen. Fælles forældremøde På det fælles forældremøde for kommende skolebørn gives der en grundig orientering om, hvad der sker i førskolesamarbejdet, i SFO og i børnehaveklassen, og hvilke forventninger der er til børn og forældre. Overleveringssamtale Kontaktpædagogen fra børnehaven, 0.klasselærerne og SFOpædagogerne, afholder samtaler med kommende forældre. Alle forældre tilbydes en overleveringssamtale. Besøg Kommende skolebørn samt pædagoger fra børnehaven er på besøg en dag på skolen, således at børnene får et begyndende kendskab til skolen. Møde med børn og forældre på skolen Der afholdes kort før sommerferien et møde med børn og forældre. 0.klasselærerne, SFO-pædagoger og skoleleder deltager i mødet. Børn og forældre får her en fælles oplevelse af skolen, og børnene prøver at være i klassen. Dette er de første skridt til at opbygge et godt forældresamarbejde. 4

5 Sprog og tidlig skrivning og læsning i børnehaveklassen Indskolingen Det arbejde, der er påbegyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i børnehaveklassen i form af en fortsat sprogstimulering og sproglig opmærksomhed. Der arbejdes med læse- og skriveaktiviteter, og der undervises direkte i bogstav og lyd. I denne første fase af elevernes læseudvikling understøtter skrivning læseprocessen. Derfor indgår elevernes skrivning som en væsentlig aktivitet i undervisningen. Når børn begynder i skolen, har de gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med læsning og skrivning både i hjemmet og i dagtilbuddet. Læseundervisningen skal vedligeholde og videreudvikle de læse- og skrivefærdigheder, som det enkelte barn møder med i skolen. Målet er, at barnet i mødet med forskellige genrer og tekstformer udvikler gode læsevaner samt fleksible og varierede læsestrategier som grundlag for lyst til læsning i alle skolens fag. Den første læseundervisning er afgørende for elevernes videre læseudvikling i skolen. Det er derfor vigtigt, at alle elever får en god start, hvor de fra begyndelsen oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Den første læseundervisning Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning tilegner sig gode funktionelle læsefærdigheder, som kan danne grundlaget for læsning i alle fag. I den første læseundervisning er det derfor afgørende, at der undervises i såvel afkodningsmetoder som sprogforståelse, samt at der arbejdes videre med forskellige strategier for læsning, som eleverne kan benytte sig af. Herved bliver elevernes læsefærdighed fra begyndelsen funderet i både afkodning og sprogforståelse, og læse- og litteraturundervisning går hånd i hånd. 5

6 Overgang fra 0. klasse til 1. klasse Ved overgangen fra 0. klasse holdes der en overdragelsesforretning, hvor pædagog og lærer drøfter, hvordan eleven tilegner sig gode funktionelle læsefærdigheder, som kan danne grundlaget for læsning i alle fag. Der undervises i såvel afkodningsmetoder som sprogforståelse. Der arbejdes videre med forskellige strategier for læsning. Læsefærdigheden bliver fra begyndelsen funderet i både afkodning og sprogforståelse. Læse og litteraturundervisning følges ad. 6

7 Den første læseundervisning årgang Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering fortsat udvikling af samtale og fortælling sprog og ordforråd forforståelsen Oplæsning, lytteforståelse egen oplæsning af enkle tekster sproglig opmærksomhed, rim og remser, bogstav-lydforbindelser funktionelt bogstavkendskab afkodning og sprogforståelse fleksible læse og angrebsstrategier Klasse- og gruppesamtale små foredrag/oplæg Fokusord dagens ord ordsprog - børnenes egen ordbog - ordtræ Dialogisk læsning Makker- og gruppelæsning læse højt for klassen - rollespil Halfdans ABC vrøvleord, ordslange, vendespil Analyse Uglerne Morgenbånd frilæsning Bhkl. Læseevaluering på begyndertrinnet 1.kl. Ordlæseprøve LUS 2.kl. OS120 (Nyt materiale fra ) Nationale test LUS DVO Dysleksitest 3.kl. SL64 LUS Nationale test Samtaler med eleverne Skole-hjem-samtaler 7

8 Den første læseundervisning årgang Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering læsning af alderssvarende tekster, brug af enkle strategier for læseforståelse og bevidstgørelse af eget udbytte af læsning læsning af fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning skrivning af enkle tekster aktiv brug af computer Fakta (tøjsnoren) fiktion (handlingsbroen) fagliglæsning - instruktion Procesorienteret skrivning responsgrupper eller klassen Morgenbånd - dagliglæsning Børnestavning - skriverammer Word CD-ORD fandangos pc. Spil - andre medier 8

9 Mellemtrinnet At læse for at lære På mellemtrinnet er der fokus på automatisering og konsolidering af læsefærdigheder. Elevernes læselyst skal fortsat stimuleres, og der skal udvikles strategier til læseforståelse* i alle fag. Fokus flyttes fra at lære at læse til at læse for at lære. Gode læserutiner indarbejdes, hvilket kræver tid til læsning i alle fag. Undervisningen skal øge antallet af funktionelle læsere, der er i stand til at læse på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne. 9

10 Læsning i klasse Mål udvidelse af ord og begrebsforråd læseforståelse i alle fag automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier bruge varierede læseforståelsesstrategier og bevidstgørelse af læseudbytte anvende forskellige læseteknikker, fx læsemåder i forhold til læseformål Forslag til aktivitet/ handling Dagens ord ( ordstøvsugere ) Ugens ordsprog Ordsprogsopgaver Fælles snakke om ord og begreber vi støder på i undervisningen Træning i brug af ordbog Mange nye ord og begreber introduceres i fagene: Historie, Kristendom, matematik osv. Snak om over- og underbegreber. Samtaler om det læste: indhold, personer, tid, sted, mv. Boganmeldelser Læsetræning på skolen og hjemme Fælles læseoplevelser af f.eks. romaner, noveller mv. Individuelle læsebøger Læsekontrakter på intra. Øvelse i at skrive stikord. Læserammer: F.eks. fortælleansigtet Bogsystem: Læs med Fagligt læsekursus Søgelæsning på nettet Nærlæsning/ skimming Forslag til evaluering Nationale test Samtaler med eleven Skole-hjem-samtaler LUS 10

11 Læsning i klasse Mål læsning af fiktive og ikke-fiktive tekster samt digitale tekster læsning af mange forskellige genrer og tekstformer læseundervisning i alle fag elevens og lærerens oplæsning læselyst, læsemængde og læsehastighed etablering af hensigtsmæssige læserutiner strukturere og skrive tekster med varieret skriftsprog Forslag til aktivitet/ handling Læser og taler om mange genrer: Digte, romaner, noveller, dagbøger, på nettet osv. Træning i højtlæsning. Højtlæsningskonkurrencer. Læreren læser højt for eleverne Mundtlige boganmeldelser Boganmeldelser på intra. Bibliotekstimerne: Rådgivning i valg af bøger Læseuge Besøg på Viborg Bibliotek CD-ORD Superbog.dk Kursus i læsehastighed: læsning Bogsystemet: Ord bliver til sætninger Bogsystem: Sprog og genrelære Procesorienteret skrivning IT: Eleverne skal lære at bruge Word, PowerPoint, publisher, Prezi. Arbejde med layout: Opstilling af digte, avisartikler osv. Forslag til evaluering aktiv brug af computer 11

12 Udskolingen Funktionelle læsefærdigheder funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at fortsætte med en ungdomsuddannelse og deltage i et demokratisk samfund. I udskolingen handler læseundervisningen fortsat om udvikling af forskellige læsestrategier, samt tilpasning af elevernes læsning af teksten og til formålet med læsningen. Dette fokus er vigtigt, idet eleverne møder stadig mere komplekse tekster og en større tekstmængde. Der vil samtidig være brug for at arbejde med elevernes læselyst for at fastholde læseglæden. Læsning indgår fortsat som en del af danskfagets litteraturpædagogik og er samtidig et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket betyder, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Hensigten med læseundervisningen i udskolingen er at bidrage til, at alle elever kan gøre brug af tekster for at opnå de mål, de sætter sig, og at eleverne forlader folkeskolen med 12

13 Mål Læsning i klasse Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering udvikling af nuanceret og sikkert ord og begrebsforråd arbejde med forforståelse i alle fag sikring og effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekster bruge læseforståelsesstrategier afpasning af læsemåde i forhold til genre, teksttype og formål kende og anvende forskellige læseteknikker Arbejde med ugens ord Quiz-Quiz-Byt med begreber og fremmedord samt andet CL Hurtigskrivning på overskrift og genre Snak om forventninger til en tekst Bevidstgørelse af læseforståelsesstrategier ved aktivere forforståelsen / baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at skygge personer til en personmosaik at finde tomme pladser at kunne stille spørgsmål til eller selv være personen i Den varme stol at læse med opmærksomhed på genre og udvikle genrebevidsthed ved læsning af en mangfoldighed af forskellige genrer/teksttyper Læseteknikker som orienteringslæsning/oversigtslæsning skimming intensiv læsning/fordybelseslæsning skærmlæsning Frivillig National test, læsning, november 7. årg. Obligatorisk National test, læsning april 8. årg. Terminsprøver FA læsning november og marts 9. årg. Hastighedsprøver på alle klassetrin Elevens læseudvikling følges og tages op i forbindelse med de to elevsamtaler og i forbindelse med forældresamtaler 13

14 Læsning i klasse Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering læseundervisning i alle fag opmærksomhed på læsemængde og læsehastighed fokus på fortsat læselyst tid til fastholdelse af gode læserutiner Arbejde med det specifikke fags ordforråd/ terminologi Arbejde med notatteknik Arbejde med materialet Læs på Arbejde med fartkort Fortsat brug af Hurtiglæserskema Læsebånd klassevis/gruppevis oplæsning/læseteater Ugentlig biblioteksbesøg med hjælp til bogvalg med efterfølgende læsning Læsekontrakter Boganmeldelser mundtligt/på intra Fælleslæsning i klassen af en mangfoldighed af skønlitterære bøger 14

15 Overgang fra skole til ungdomsuddannelse I løbet af 8. klasse udarbejdes der den foreløbige uddannelsesplan. For elever i vedvarende læse/stavevanskeligheder sikrer specialvejleder, at opfølgning herpå indføres i elevplanen (støtte - form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.) Efterfølgende sender klasselærer elevplanerne til UUvejleder, der herved får overblik over, hvor der evt. er et særligt vejledningsbehov. I 9. klasse sikrer specialvejleder, at opfølgning på elevens læse/stavevanskeligheder indføres i elevplanen. (støtte - form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.) Klasselærer sender elevplaner til UU-vejleder, der herved får overblik over, hvilke elever, der har indikatorer på særlig vejledning. Specialvejleder sikrer, at klasselærer medsender navne på elever, hvor der ønskes et dialogmøde inden tilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Deltagere i dialogmøde - elev, forældre, klasselærer og UU-vejleder. Ved tilmelding til ungdomsuddannelserne 1. marts noterer UU-vejleder klasselærers navn og tlf. nummer, så ungdomsuddannelserne har mulighed for kontakt angående elevens kommende støtte. Som hjælp kan der ligeledes til ungdomsuddannelsen vedhæftes en status, der oplyser om fx læsestatus, hjælpemidler, engagement m.v. 15

16 Pædagogisk læringscenter på Frederiks skole på nye bøger og nye tiltag såvel lokalt, kommunalt som på landsplan. Det pædagogiske læringscenter, forkortet PLC, har både fysisk og pædagogisk en central position på Frederiks skole. Fysisk befinder PLC, skolebiblioteket, sig midt i skolen, hvor det med venlige, åbne og lyse lokaler indbyder til fordybelse og læring såvel individuelt som i socialt samvær. Læringscenterets kerneopgave er at servicere såvel undervisere som den enkelte elev. Hver klasse er tildelt 1 time om ugen til hjælp til bogvalg, orientering om nye materialer, konkurrencer, udstillinger, m.m. Ligeledes er PLC omdrejningspunkt, når elever arbejder med projektarbejde. Lærere vejledes angående bog og materialevalg til undervisningen, og PLC holder løbende underviserne opdateret 16

17 Handleplan vedrørende læsning på PLC klasse Skolebiblioteket præsenteres Læse billedbøger og lette bøg Oplæsning og oplevelser på PLC 2. klasse Gennemgang af letlæsningsbøger Præsentation af gode bøger 3. klasse Lette fagbøger introduceres Præsentation af gode bøger Kort orientering om skøn- og faglitteratur 4. klasse Kort orientering om skøn- og faglitteratur Fagligt læsekursus Titel og forfatter Find bogen øvelser Internetopgaver 17

18 Handleplan vedrørende læsning på PLC 5. klasse Øvelser i skøn- og faglitteratur Decimaltalsystem introduceres Find bogen øvelser Internetopgaver 6. klasse Gode bøger introduceres Gennemgang af elektroniske hjemmesider 7. klasse Aleph-systemets funktion Emnekataloget Faglitteratur Internetopgaver 8. klasse Aleph-systemets funktion Informere om søgning af materialer til diverse opgaver Projektopgaver 18

19 Handleplan vedrørende læsning på PLC Skoda Søgeprogrammer Gode internetadresser 9. klasse Informere om søgning af materialer til diverse opgaver projektopgaver Skoda 19

20 Elever i læsevanskeligheder Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering Overgang dagtilbud-skole Indskoling klasse Overgang indskoling mellemtrin Mellemtrin klasse Overgang mellemtrin udskoling Udskoling klasse Overgang skole - ungdomsuddannelse Læseløft Ansøgninger ang. ophold på Læsecenteret Opfølgning på elever fra læsecenter. Støtte til fortsat anvendelse af CD-ord Elevindmeldelse på NOTA Fortsat brug af Materialebasen Fortsat anvendelse af it-værktøj Overlevering af implementerede læseværktøjer Læseevaluering i bh. kl. Ordlæseprøve 1. årgang Nationale test i 2. årg. DVO screening i 2. årg. Individuelle DVO i 3. årg. Individuelle læsetest efter behov Nationale test i 4., 6., 8. årg. 20

21 Evaluering Læsning evalueres på alle klassetrin. Læsevejleder tager initiativ til og afholder læsekonferencer med deltagelse af dansklærer, øvrige aktuelle faglærere samt skolens ledelse. På læsekonferencerne drøftes klassens generelle læsestatus med udgangspunkt i de på klassetrinnet gennemførte evalueringer. Resultaterne sammenholdes med lærernes løbende evaluering af klassens læsning. Der er fokus på klassens almene læseudvikling, ligesom der er opmærksomhed rettet mod initiativer til fremme af bedre læseforståelse/læsefærdighed for elever i læsevanskeligheder. På næste side er der i skemaform en oversigt over skolens evaluering på de enkelte klassetrin. 21

22 Evaluering Forslag til evaluering Ansvarlig Overgang dagtilbud-skole Indskoling årg Overgang indskoling mellemtrin Mellemtrin klasse Overgang mellemtrin udskoling Udskoling klasse Bhkl: September og marts testes med Læseevaluering på begyndertrinnet 1. årg.: Marts testes med Ordlæseprøve 2. årg.: Nationale test i april I maj testes med DVO screening for dysleksi 3. årg.: Frivillig nationale test i november Testresultater videregives ved overleveringssamtalen til ny klasse/dansklærer. 4. årg.: Nationale test april 5. årg.: Frivillig nationale test november 6. årg.: Nationale test april Testresultater videregives ved overleveringssamtalen til ny klasse/dansklærer. 7. årg.: Frivillig nationale test november 8. årg.: Nationale test april 9. årg. Terminsprøver med Folkeskolens afgangsprøve i læsning Børnehaveklasseleder Læsevejleder Dansklærer Læsevejleder Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Overgang skole - ungdomsuddannelse Elevplaner udarbejdet løbende videresendes til ungdomsuddannelserne. For elever i læsevanskeligheder vedlægges beskrivelse af anvendte støttemuligheder. UU-vejleder Dansklærer Læsevejleder Specialvejleder 22

23 Ordforklaring Afkodningsstrategier: Hensigten er at genkende det enkelte ord. Det kan være lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier (Fælles Mål 2009) Læseformål: Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategi afhænger af, hvad formålet med læsningen er. (Fælles Mål 2009) Læseforståelse: Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. (Fælles Mål 2009) Læsemåder: En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man fx læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, og en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Læseforståelsesstrategier: En mental aktivitet, som læseren sætter i værk før, under og efter læsningen. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen. (Fælles Mål 2009) Læsestrategi: Det er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Det er det overordnede begreb med to underordnede kategorier: afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. (Fælles Mål 2009) Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. (Fælles Mål 2009) 23

24 PLC: Grethe Olsen Specialcenter: Connie Stentebjerg Læsevejleder: Inge Lautrup Maj

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i

Læs mere

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen 01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...

Læs mere

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning

Læs mere

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet

Læs mere

Læsehandlingsplan. Formål

Læsehandlingsplan. Formål Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og

Læs mere

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018 Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder

Læs mere

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...

Læs mere

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange: 2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013 Handleplan for læsning Overlund Skole 2012 / 2013 1 Handleplan for læsning Overlund Skole Indhold Læsning og læseforståelse. Overgange og sammenhæng. Trinmål efter 0. klassetrin 0. årgang Trinmål efter

Læs mere

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik på Trelleborg Friskole På Trelleborg Friskole arbejder vi målrettet med læsning og læsestimulering. Formålet med vores læsepolitik er, at etablere og fastholde

Læs mere

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Støtteundervisning på Den lille Skole

Støtteundervisning på Den lille Skole Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever

Læs mere

Læseprofilen for Bislev skole

Læseprofilen for Bislev skole Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Læsehandleplan for Ellemarkskolen Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere