indikatorer for social kompetence og sprog

Transkript

1 Mål l for børns b læringl Opstilling af målbare m indikatorer for social kompetence og sprog Onsdag den 17. september, 2008 Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitetskole

2 Pædagogiske læreplaner Lov om Social Service 8a, tilføjelse Nu indføjet i Daginstitutionsloven. Forml for dagtilbud 1 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

3 Om målm Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er: meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen klare og entydige relevante for børn og ansatte udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde i overensstemmelse med de værdier og principper, som der tidligere er formuleret I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.

4 Didaktikkens problemfelter Spørgsmålet om målet (hvorhen) Spørgsmålet om indhold (hvad) Spørgsmålet om principper, organiseringsformer, metoder (hvordan) Spørgsmålet om medier, fx legepladsen, bøger Spørgsmålet om at vurdere pædagogikken og børnenes læring (evaluering, test )

5 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model Rekonstruktion af pædagogikken Formål SITUATIONS- ANALYSE Dokumentation og evaluering Gennemførelse Læringsforløb Formulering af mål og fastlæggelse af tegn (kriterier, indikatorer) Valg af indhold Opstilling af metoder og principper Broström, 2006

6 Indkredsning af begreberne Personlige, sproglige og sociale kompetencer kan ikke adskilles: Barnets selvfølelse og stræben mod kompetence og mestring (personlig udvikling) og dets relationer til og samarbejde med andre (social udvikling) foregår som oftest via sproglige udtryk og kommunikation PROBLEM NR. 1: Af praktiske og tekniske grunde splitter vi op for at kunne lave vurderingsmaterialer

7 Fra begreb til operationalisering Vurderingsmaterialer bygger på en teoretisk indkredsning og definition af de enkelte områder (læreplanspunkter) Dette teorigrundlag danner afsæt for en operationalisering, nedbrydelse i tegn, kriterier, indikatorer PROBLEM NR. 2: Gode og gyldige vurderingsmaterialer er tidskrævende at fremstille PROBLEM NR. 3: Brug af eksisterende (især udlandske) vurderingsskalaer passer ikke altid til danske pædagogiske idealer/mål

8 Social kompetence, definition Et socialt kompetent barn har et ønske om, forståelse for og evne til at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne, samt at deltage i et fælles liv hvor det tager del i løsning af fælles opgaver Dvs. en motivationel, kognitiv og færdighedsmæssig diension Inspireret af Susan Harter, 1987

9 Social kompetence, definition Det kognitive og færdighedsmæssige: Kapacitet til at frembringe kompetent adfærd Trower, 1982 Evne til succesfuldt og hensigtsmæssigt at udvælge og gennemføre interpersonelle mål Guralnic, 1990 At kunne løse sociale opgaver Doge og andre, 1986

10 Social kompetence, definition Det kognitive og færdighedsmæssige: Individets effektive respons på de specifikke livssituationer Golfried & Zurilla, 1996 Organismens kapacitet til effektivt at interagere med sin omverden White, 1958

11 Social kompetence, definition En positiv vurdering af andre: Social kompetence er interpersonel adfærd som er normmæssigt sanktioneret af andre Ballack & Hersen, 1979 Social kompetence er at kunne håndtere følelser, værdier og handlemåder, der orienterer sig med et socialt liv sammen med andre Andresson, 1977

12 Social kompetence, definition Undvige social konformisme: En person er social kompetent, hvis han eller hun er i stand til at tilfredsstille sine behov for at være tilknyttet en social gruppe Schneider, 1993 Social kometence er at kunne tilfredsstille sine mål i en given social gruppe uden at bringe de andres mål i fare Parks, 1985

13 Sociale handlekompetencer Ideelle sociale kundskaber + 13 underkategorier Ideelle sociale færdigheder + 33 Ideel kontrol over sociale handlebetingelser + 3 Ideelle individuel og kollektive identiteter + 5 Ideelle sociale handleberedskaber + 8 Broström, S. (2006). Hpa-serie no.1 Arbejdspapir 10. Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence.

14 Læringsmål Gladsaxe 2005 Personlige og sociale kompetencer 3 år At give udtryk for hvad det gerne vil, sprogligt, at give udtryk for valg mellem flere muligheder, at sige fra hvis der er noget barnet bestemt ikke vil At indgå i og fastholde en nær relation til kendte voksne Ud fra et foto eller ved at se i spejlet at erkende, at dét er mig, og dét er en anden At kunne identificere et problem og få en voksen til at hjælpe sig med at løse det

15 Læringsmål Gladsaxe 2005 Personlige og sociale kompetencer 3 år fortsat: At kende sin krop og benævne dele af kroppen med navn eller pege på kropsdelen, når en voksen siger navnet At arbejde henimod at blive selvhjulpen og i en vis udstrækning at kunne gennemføre visse praktiske opgaver eller dele deraf, bl.a. at kunne - tage tøj af og på - vaske hænder, åbne for vandhanen, tørre hænder - dække bord - hjælpe til med at sætte ting på plads efter brug - at forstå rækkefølge, fx først bukserne ned, så på wc, så bukser op igen og så vaske hænder

16 Læringsmål Gladsaxe 2005 Personlige og sociale kompetencer 3 år - fortsat: At indgå i relation med og have et begyndende venskab med andre børn, udtrykke egne følelser og vise følelser for andre børn, samt udvise omsorg for andre børn, som udtrykker deres egne følelser At lege enkle lege med andre (og ikke kun ved siden af) gå ind på andres forslag og selv komme med forslag til leg

17 Mål l for børns b læring l eksemplet sprog, Århus Kommune 3 år Barnet skaber kontakt Barnet kan give udtryk for sig selv Barnet kommunikerer med sin omverden Barnet udvikler og øger ordforråd og forståelse for sprogets regler 6 år Barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Barnet er sprogligt opmærksomt

18 Indikatorer for børns b læring l eksemplet sprog, Århus Pædagogiske læringsmål 3 år Barnet skaber kontakt Barnet kan give udtryk for sig selv Barnet kommunikerer med sin omverden Barnet udvikler og øger ordforråd og forståelse for sprogets regler Indikatorer Barnet har indfriet målet, når det tager initiativ til kontakt med andre dirigerer andres opmærksomhed hen på det som er interessant for barnet udtrykker følelser har lyst til/tør udtrykke sig spontant kropsligt og sprogligt giver udtryk for ønsker, og siger fra overfor ting, det ikke ønsker deltager aktivt i sang og sanglege forstår en instruktion som læg klodsen i kassen og læg bamsen i sengen snakker med andre børn under leg, kan trøste eller skælde ud svarer på spørgsmål med hvor, hvad og hvem begynder at svare på spørgsmål med hvornår, hvordan og hvorfor kan lide at få læst højt og viser begyndende interesse for at legeskrive viser glæde ved at bruge sproget og tilegne sig nye ord fortæller om oplevelser i sammenhængende små sætninger er interesseret i at lege med lyde, ord, rim og remser bruger udsagnsord (løber, synger) og stedord (jeg, mig, min)

19 Indikatorer for børns b læring l eksemplet sprog, Århus Pædagogiske læringsmål 6 år Barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Barnet er sprogligt opmærksomt Indikatorer Barnet har indfriet målet gengiver en fortælling elelr hændelse anvender overbegreber (fx møbler, frugt) anvender forholdsord rigtigt Kan svare relevant på, hvorfor, hvem og hvad spørgsmål kan samtale om noget der er sket, og det som skal ske forstår sproglige spilleregler, hvordan man bliver del af en samtale kan aflæse mimik og kropssprog sætter ord på følelser, behov, tanker og ideer anvender sproget til problem- og konfliktløsninger viser interesse og begyndende kompetence i.f.t. it ng anden teknologisk kommunikation legeskriver og legelæser Kender forskel på tal og bogstaver Lytter til og deltager i dialog om historier Laver ordbilleder, eget navn og navne på nære personer samt logoer skriver småord, eget navn og ord for nogen eller noget, det er optaget af finder på rim og remser leger, pjatter og eksperimenterer med sproget kan høre den første lyd i talte ord skelner mellem dansk og andre sprog

20 Problemer Nødvendigt med et gyldigt dokumentationsmateriale for at kunne konkludere i hvilket omfang de enkelte tegn, indikatorer, kriterier er indfriet Hvordan kommer man frem til en konklusion? Tælle eller fortælle? PROBLEM NR. 4: Kvantitative udtryk mister detaljer, er karaktergivning; kvalitative udtryk er besværlige at at videregive g tidskrævende at arbejde med

21 Fortællingen: Du driller INDLEDNING: Emil kom stortudende ind på stuen. NINA tog ham op på skødet og trøstede ham. Emil sagde: Andreas har sparket mig. LOTTE gik ud på gangen og fandt Andreas, der stod med korslagte arme og så ned i gulvet. Lotte lagde armene om ham. De stod lidt sådan. Andreas sukkede dybt, og LOTTE sagde: Emil siger at du sparkede, fortæl mig hvad der skete. Emil drillede og spyttede, - og så blev jeg tosset.. Og så sparkede jeg og jeg har ikke fået min nattesøvn selv om jeg koncentrerede og koncentrerede og koncentrerede, og min mor var morgensur og sagde jeg var lille. LOTTE sagde: Det lyder som en rigtig dårlig start på dagen. Kom lad os gå ind og snakke med Emil om det. De gik sammen ind på stuen, hvor Emil stadig sad hos NINA. MIDTE Emil indledte samtalen henvendt til Andreas: Du sparkede mig Andreas: Ja men du spyttede Emil: Du drillede mig Andreas: Neej du drillede mig! Du ville hele tiden tage de sorte riddere, og dem styrede jeg. Emil: Jeg ville altså ikke tage dem. Jeg ville bare have dem med over til borgen så de kunne være med til at forsvare Andreas: NNååå.. LOTTE: Det er ikke rart at lege sammen, når man spytter eller sparker det er meget bedre, når man husker at snakke sammen mens man leger. Det glemte I vist lige før. SLUTNING Andreas og Emil så på hinanden og nikkede. Andreas: Okaaaay, skal vi så sige, at vi skiftes til at styre ridderne, så kan de alle sammen forsvare borgen? Emil: God idé. De to drenge forlod stuen og gik ud for at lege videre.

22 Sociale kompetencer - kriterier Preschool version of Social Skills Rating System Følge anvisninger Danner venskaber Udtrykker uretfærdig behandling Håndterer drilleri Stiller spørgsmål til uretfærdige regler Styr på eget temperement ift. voksne Styr på eget temperement ift. børn Venlig overfor kammerater Deltager i gruppeliv Tager initiativer Accepterer kammeraters ideer Samarbejder med kammerater Venter på tur Venter til pædagogen er færdig Tildfreds med egen indsats Glad for kammeraters accept Hjælper frivilligt pædagogen Indgår kompromisser Følger regler i leg Inviterer andre ind i leg Håndterer gruppepres Modtager kritik OK Tager initiativ til at komme ind i grupper Giver frivilligt hjælp til andre børn Tager initiativ til samtale

23 Problemer Arbejdet med pædagogiske læreplaner betyder ofte, at fokus indsnævres til de seks temaer, - en forudsigelig mainstream pædagogik vha. kommunale standarder og skabeloner, jf. også svensk forskning Interessen for opstilling af evaluerbare mål fører til tab af interessante og vigtige ikke evaluerbare temaer De store og vigtige temaer overses, typisk de overordnede formål, demokrati, miljø osv.jf. epoketypiske problemstillinger: Spørgsmålet om krig og fred, fattigdom, problemet om nationalisme, det økologiske problem, den samfundsmæssigt producerede ulighed, samt farer og muligheder ved nye styrings-, informations- og kommunikationsmedier Fokusering på klare mål kan føre til en mål-middelpædagogik, en teknologisering