Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever
|
|
|
- Minna Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 April 2017 Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever 1 Introduktion SIAA-projektet ved Kobberbakkeskolen skal bidrage til, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever med en autismespektrumforstyrrelse (ASF) i skolens almenklasser, end hidtil har været muligt. Målgruppen for projektet er alle elever, som har særlig fagligt og socialt udbytte af en meget struktureret og visualiseret hverdag med ressourcer i klasserummet til både at sikre elevernes faglige fordybelse og faglige udvikling, samt udvikle elevernes sociale kompetencer. Dette for at tilgodese både elever med ASF og almen elever. Elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er udfordret af forstyrrelse af den sociale kommunikation, det sociale samspil og af deres forestillingsevne. Ofte har elever med ASF også sanseforstyrrelser. Elevgruppen fra almenklasserne er elever som ikke har diagnoser eller udviser en udadreagerende adfærd. Elever som er i stand til at udnytte egne ressourcer, så de kan udvikle deres faglige kunnen bedst muligt. Projektet er inspireret af Nest programmet, der er udviklet af New York City Department of Education og efterfølgende implementeret i Danmark af folkeskolen Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune, der pr. 1. august 2016 har valgt at oprette to Nest-klasser i indskolingen, i overensstemmelse med Nest programmets principper. Desuden bygger projektet på vor egen praksis fra autismeklasser igennem 25 år. Vi tager primært udgangspunkt i egne erfaringer og egne visioner. 1
2 Vores egne principper er inspireret af TEACCH og viden fra Danmark om struktur og visualisering. Tydelig struktur gennem dagen og den enkelte lektion. Visualisering; dagsskemaer, lektionens indhold og varighed, visuel guidning til f.eks. at tage overtøj af, tage sutsko på, hvor højt må vi tale nu, hvordan markerer jeg ønsker om hjælp, o.a. Overskuelighed og system i klassen. Hvor finder jeg hvad, hvem kan jeg henvende mig til nu? (billeder af tilstedeværende voksne) Hvor får jeg hjælp osv. De voksne taler et tydeligt og konkret sprog i lavt toneleje. (fyldord minimeres) Tankegangen bag SIAA er, at vi tager udgangspunkt i, hvordan elevens læring kan fremmes bedst muligt, med henblik på at sikre dels den størst mulige faglig progression og fremskridt, og dels udvikle de sociale kompetencer. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme og almen, og lægger vægt på at opbygge de rette velstrukturerede rammer, således at børnene bliver så dygtige som de kan og samtidig sikre at de trives og udvikler sig. SIAA bygger på: Struktur, for at anvende kendte strategier, skabe genkendelighed gennem klare rammer og anvende understøttende fysiske rammer. Skabe forudsigelighed, ro og overblik for den enkelte elev. Inklusion for rummelighed og læring forståelse for helheden, fagligt og socialt, samt trivsel for den enkelte elev. Accept af den enkelte, aflæse signaler og forstå handlemåder, være i progression. Autisme dvs. Elever med ASF. 4-5 af eleverne i klassen har dette, hvilket strukturen og det lave elevtal danner grundlaget for. Almen da det er klassens tilhørsforhold der arbejdes ud fra folkeskolelovens målsætning, og vi sigter mod at gøre den enkelte elev så fagligt og socialt dygtig og kompetent som muligt. Der arbejder ud fra folkeskolelovens og bekendtgørelsens faglige mål, timetal, læseplaner m.v I SIAA klasserne vægter vi fagligheden og socialforståelse højt. Det er vigtigt der er en god trivsel, for herigennem at skabe de mest optimale rammer for læring og udvikling. Eleverne i den enkelte klasse sammensættes således, at de alle deltager i og inkluderer hinanden i fællesskabet. Dette sikres gennem strukturerede rammer for undervisningen og fokus på den pædagogiske inklusion samt læringsfællesskaber. Undervisningen tager afsæt i, at læring finder sted i en omsorgsfuld rede (på engelsk nest ). 2
3 Fokus på den trygge rede sikrer, at læringen sker gennem en struktureret ro og respekt, tryghed og forudsigelighed, med vægt på at det er motivation og faglige ambitioner, der driver læringen. Der er fokus på ordvalg, stemmeleje og kommunikationsform, og vi arbejdere ud fra et anerkendende perspektiv. På Kobberbakkeskolen er der omkring elever, som tilhører gruppen af børn med forskellige grader af autisme. Fælles for gruppen er, at den i dag i høj grad modtager undervisning og relationel støtte i et specialundervisningsforløb. SIAA-projektet muliggør dermed gennem sin nye struktur og kvalitet - at en stor del af eleverne med autisme gennemfører et undervisningsforløb i en almenklasse. Alle elever i SIAA klasserne skal undervises ud fra deres faglige niveau, og målet er at de når så langt som muligt så deres muligheder for valg af videregående uddannelser højnes og de får et solidt og bredt fundament for deres videre uddannelsesforløb og trivsel. 2 Etablering af klasser Oprettelsen af SIAA-klasser vil ske med virkning fra 1. august Målet er, at der oprettes én klasse på hver årgang fra 0. til 6. klasse, dvs. i alt 7 klasser. Fra skoleåret udvides med 7. klasse, 2019/2020 med 8. klasse og 2020/2021 med 9. klasse. Eleverne i indskolingens og mellemtrinnet (0. 6. klasse) samles i SIAA-klasser på Afdeling Sct. Jørgen, mens elever i klasse samles på Afdeling Sjølund. Alle klasserne dannes ved, at forældrene til både ASF-børn samt øvrige børn i SIAA-klassen ønsker at blive en del af tilbuddet. Målet er således, at der er SIAA-klasser på Kobberbakkeskolen fra 0. til og med 9. klasse, dvs. i alt 10 klasser ved skolestart Antal ugentlige timer og klassestørrelse De ugentlige timetal i 40 uger om året er, som anført i folkeskoleloven, følgende: Indskoling: 30 timer Mellemtrin: 33 timer Udskoling: 35 timer I hver klasse er der maksimalt 16 elever, hvoraf 4-5 elever har ASF 3
4 3 Ressourcer Med 4-5 børn i hver klasse med ASF og med beregning af tilskud ( fra egne 20.2 midler) ud fra normal takst for elever i en almenklasse, er der mulighed for at finansiere driften i SIAAklasserne, dvs. det kan egenfinansieres, således at der permanent i klassen er både en lærer og en pædagog. I forhold til de nuværende udgifter til specialundervisningen, som udgør ca kroner pr. elev årligt, er det således muligt at finansiere, at der er to voksne i klassen permanent. I indskolingen betyder det, at der er to gennemgående lærere samt én pædagog tilknyttet klassen, og at der er én lærer og én pædagog, som arbejder sammen i klasserummet. Der er således altid to voksne i klassen, og pædagogen er med i frikvarterer og de kreative fag som idræt, musik og billedkunst. I mellemtrin og udskoling vil der være flere lærere tilknyttet, som har undervisningskompetence i de enkelte fag. 4 Fysiske rammer Udgangspunktet er de nuværende fysiske rammer med grupperum og klasseværelser. Indskoling og mellemtrin lokaliseres på afdeling Sct. Jørgen (0.-6. klasse), mens udskolingen (7.-9. klasse) lokaliseres på afdeling Sjølund. Hertil kommer investering i de fysiske rammer på følgende områder: Neutrale farver i klasseværelser m.v. Ensartethed Fleksible afskærmninger. Visuelt dagsskema. Skabe med låger i stedet for hylder Hver elev har sit eget bord og sin egen stol Time Timer (nedtællingsur) Digitalt undervisningsmateriale Mobile arbejdsenheder til undervisningsbrug 4
5 Ovenstående skal finansieres gennem puljebevilling, eksterne fonde samt gennem intern driftsbevilling. Klasserne er placeret i samme afdeling som almenklasserne på årgangen Hvert klasselokale har et lille rum tilknyttet hvor det er muligt at trække sig til Der er mulighed for at holde frikvarter i mindre miljøer end på de store legearealer Hver elev har sin egen plads Der er arbejdsstationer i klassen så man kan trække sig lidt væk hvis der er behov Der bruges faglokaler til de fag der indbyder til det. 5 Mål og undervisning Målet med læringen er: At alle elever lærer det maksimalt opnåelige, uanset særlige behov At alle elever mødes på deres individuelle læringsniveau At klasserummet er indrettet med særlige læringsstationer/stillehjørner/fælles steder, idet der lægges vægt på at alle ved, hvad de skal At der eksisterer et fælles værdigrundlag blandt de pædagogiske medarbejdere, som sætter retningen i forhold til de opstillede mål At der foruden de faglige resultater, fokuseres på hver enkelt elevs potentiale og ressourcer, og alle elever får mulighed for at lære, tænke og problemløse selvstændigt. At eleverne ud over at opnå gode faglige resultater ved 9. klasses prøve tillige udvikler deres intellektuelle, følelsesmæssige og sociale kompetencer. SIAA-klassernes skoledag er nøje forberedt af medarbejderne. Gennem hele skoledagen anvendes en struktur, hvor aktiviteterne støttes af visuelle og auditive systemer, så eleverne altid er klar over, hvad de skal lave, hvem de skal lave det sammen med, samt hvordan og hvorfor de skal lave det. 5
6 En detaljeret planlægning af dagen udgør forudsætningen for at skabe den nødvendige klare struktur og ro omkring læringsaktiviteterne, så alle børn kan indgå ligeværdigt i fællesskabet. Børnene bliver undervist i: Folkeskolens fag, med fokus på de mål, der er angivet i folkeskoleloven Social træning i sociale kompetencer med henblik på at fremme positiv adfærd, selvregulering, og problemløsning Fysiske aktiviteter Undervisningen er tilrettelagt, så alle undervises i fælles temaer samtidig med, at der tages højde for elevernes individuelle faglige niveau og behov. Der er opstillet læringsmål for hver enkelt elev på både kort og lang sigt, samtidig med at der er formuleret læringsmål for hele klassen. Begge dele er altid tydelige for børnene. Udgangspunktet for undervisningen er, at det er læreren og pædagogen, som løbende i et samarbejde og dialog med eleven skal ændre den måde, som de håndterer læringssituationen, i overensstemmelse med den enkelte elevs behov. Lærere og pædagoger supplerer hinanden i dagens arbejde og i udviklingen af den enkelte elev. Der arbejdes på fagligt og kognitivt at udvikle og understøtte den enkelte elevs kompetencer. Når man er elev i en SIAA-klasse, kan man forvente: Undervisning baseret på struktur og forusigelighed Fokus på faglig læring 16 elever i klassen To medarbejdere på i undervisningen, hhv. lærer og pædagog Samarbejde på tværs af årgangene Samarbejde med de øvrige klasser på årgangen Undervisning der følger Folkeskoleloven Samarbejde med SFO for indskolingen Mulighed for udvikling og pleje af særlige talenter/interesseområder 6
7 De pædagogiske metoder tager udgangspunkt i: En pædagogik hvor barnet mødes med indføling og forståelse, så der dannes et grundlag for trivsel, selvværd og samhørighed som udgangspunkt for personlig og fælles udvikling og forståelse. Der vil igennem skoledagen konkret arbejdes med forståelse og italesættelse af, hvad det er der sker i forskellige situationer, hvordan det kan forstås og håndteres, fulgt op af forstærkninger i form af anerkendende ord når man oplever eleven handler korrekt. En pædagogisk tilgang, hvor det enkelte barn oplever at blive mødt og accepteret for den man er, og hvor der ikke drilles eller mobbes. Man er en del af et fællesskab. En metode hvor undervisningen underbygges visuelt og der gives feed-back på elevens indsats. En relationspædagogisk tilgang, hvor der er fokus på selve relationen mellem eleven og medarbejderen, samt mellem elev og elev og mellem medarbejder og medarbejder. Samværet skal være præget af samhørighed og positivitet. Det er igennem involvering og tilknytning der skabes rum for læring og udvikling, og hver den enkelte elev føler sig anerkendt og værdsat. En anerkendende pædagogisk og kommunikativ tilgang, hvor man bevidst forholder sig til anerkendelse som pædagogisk metode i hele sin pædagogiske praksis. Eleven skal opleve, at det bliver værdsat for sine særlige evner, kvaliteter og handlinger. Vi tror på at eleven herigennem får energi og lyst til at lære og skabe, - både alene men også i samspil med andre. Klasserumsledelse som pædagogisk værkstøj, for at skabe synlige rammer, ro og mål for læring. Samarbejde Der lægges vægt på et positivt samarbejde mellem skole og hjem Vi forventer man som forælder bakker op om strukturen og pædagogikken Vi forventer eleverne møder undervisningsparate i skole Vi forventer eleverne har de nødvendige redskaber/og påklædning med i skole Vi skaber gode rammer for læring Vi har fokus på faglig læring og social/personlig udvikling Vi møder den enkelte elev på dennes niveau Vi er anerkendende i vores kommunikation 7
8 Vi tilbyder god faglig undervisning i alle vejledende fag for årgangen Vi forventer forældre bakker op om lektier og daglig læsning. Planlægning Der lægges hvert år et skema, som ikke kan rykkes af andre årgange. Der laves generelle aftaler/rammer for brug af faglokaler. SIAA klasserne er placeret på afdeling Sct. Jørgens for indskoling og mellemtrin. For udskoling er de placeret på afdeling Sjølund (med opstart for skoleåret 2018/19) Personalet i SIAA- klasserne har hovedparten af alle deres timer i disse klasser. Ideelt har medarbejderne alle deres timer i SIAA klasserne. Skemaet lægges èn gang årligt, men der kan være forskel på skemaerne for første og andet halvår. Dette fordi nogle fag kun er tildelt en lektion ugentlig, og det vil give mening at have to i rækkefølge. (eks billedkunst, musik o.a) hvorfor faget så vil strække sig timemæssigt over et halvt skoleår. SIAA klasserne følger Folkeskolens vejledende timetal, og den af skolebestyrelsen vedtagne fordeling af fag. Der er tilknyttet faglig sparring med matematikvejleder og læsevejleder, og der vil blive samarbejdet med nødvendige eksterne samarbejdspartnere i det omfang der er behov for det. Forberedelsen tager hensyn til differentieringen i gruppen, både i forhold til faglige niveau, læringsstil og mål for den enkelte elev. Personalet forbereder sammen hvilket tema/emne der skal arbejdes med i de enkelte fag, og fordeler arbejdsområder/opgaver imellem sig. Der laves en ugeplan, som udsendes senest fredag, så forældrene hjemme kan støtte op om undervisningen og forberede eleven på den kommende uge hvis der er behov for dette. Der er dagligt et visuelt skema i klassen for hele skoledagen, ligeledes visualiseres den enkelte lektions indhold. Der afholdes fra skoleårets start og frem til efterårsferien 1 ugentlig klasseteammøde, og efter efterårsferien, hver anden uge. Der afholdes årlige forældremøder og skole/hjem samtale Der kommunikeres mellem skole og hjem via Intra. Der kan aftales telefonsamtale eller møde hvis det er behov for dette for at sikre elevens trivsel. 8
9 Der afholdes årlige elevsamtaler, hvor elevens læringsmål og trivsel er i fokus. Personalet i SIAA- klasserne holder frikvarter sammen med deres elever. Der er altid en lærer eller pædagog fra klassen tilstede, og hvis eleverne deles i firkvartererne, laves der aftaler med de andre medarbejdere fra SIAA om tilsyn, således at der altid er en kendt voksen. Der laves legeaftaler for frikvartererne i indskolingen, så eleven ved hvem man leger med i pågældende frikvarter, og så vi herigennem sikrer at ingen mod sit ønske mangler legekammerater. Klassen følger de for afdelingen traditionelle aktiviteter. (eks. Motionsdag, sidste skoledag, juleafslutning o.a.) Der kan laves særlige aftaler for de elever som ikke kan rumme aktiviteterne. Der arbejdes med social træning, så eleverne får en forståelse af deres kammerater og det de oplever i skoledagen. Der arbejdes med KAT Kassen, Sociale Historier og Trin for Trin. SIAA klasserne vejledes løbende, og der vil løbende være observation i klasserne (som i alle andre klasser). Dette er politisk vedtaget i forbindelse med de faglig mål Næstved kommune har sat. Eleverne deltager i de Nationale test, samt øvrige test i løbet af skoleåret Der afholdes årligt to klassekonferencer hvor der er fokus på elevens læring, faglige standpunkt og sociale kompetencer. Hver elev får hver måned en faglig arbejdsmakker som lærerteamet planlægger. Denne er også makker når der skal ske noget uden for klassen som relaterer til undervisningen. Eks når man går fra et punkt til et andet, så er man også gåmakker. Der går en voksen forrest og en voksen bagerst. I nogle af UU- timerne arbejdes der med sociale træning. Der vil være mulighed for at trække 10 minutters kortet, hvis man har brug for en pause fra det sociale. Der vil være mulighed for at trække et hjælpekort hvis man har brug for en snak. Der udarbejdes årligt revisitationsmateriale for de elever med ASF, som er visiterede til klassen. Der anvendes den skabelon som er lavet for hele Kobberbakkeskolen. Der udarbejdes elevplaner på den enkelte elev. Vi anvender Min Uddannelse. Der udarbejdes årsplaner for det enkelte fag på hver årgang, også i Min Uddannelse. 9
10 SFO start for de elever som er i målgruppen og har behov Der er pasningsgaranti i SFO ved skolestart. Der starter før skolegruppe 1. april. Nogle af eleverne i SIAA klasserne går i Egehuset når de har fri fra skole, andre elever går i SFO på afdeling Sct. Jørgens. I SFO vil der være et lokale hvor de elever der har brug for det, vil kunne trække sig hen. Der vil være en voksen tilknyttet, og der vil arbejdes med samme struktur som i SIAA- klasserne. Der vil være fri mulighed for at være sammen med alle de andre elever som går i SFO på afdeling Sct. Jørgens. 6 Kompetenceudvikling Medarbejderne tager på inspirationskursus i Århus i maj måned 2017, for at få en indsigt i hvordan de arbejder med deres NEST projekt, og hvordan de har indrettet sig og visualiseret undervisningen. Grundlæggende viden om autisme Alle lærere og pædagoger, der er tilknyttet projektet, skal deltage i et kursus i grundlæggende viden om autisme. Udgangspunktet for kurser er TEACCH-inspirerede metoder. Kurset har en varighed af 10 timer, og indeholder både teori og praktiske øvelser. Temaer på kurset er følgende: Viden om vigtigheden af visualisering Viden om den nødvendige daglige struktur i hverdagen Indretning af lokale Tydelig verbal kommunikation Øvrige kurser: Sociale historier, tegneseriesamtale, KAT og opfølgningskursus Der gennemføres endvidere et kursus i sociale historier og tegneseriesamtale 3t. Katkassen/APP af 3 timers varighed. Piger og autisme, af 5 timers varighed. 10
11 Hvert år afholdes et opfølgningskursus af 4 fire timers varighed. Kurset ligger i den første uge efter sommerferien, dvs. i ugen før eleverne starter i skole. Forældrene vil have mulighed for at deltage i et årligt kursus om autisme og pædagogiske redskaber. Løbende sparring Der afholdes pædagogiske sparringsmøder én gang hver 6. uge. De har en varighed af halvanden time. Disse kaldes Cafe`møder, og er for alle SIAA personaler, samlet. Der indbygges i projektet en vejleder/lærer, som én dag ugentlig frikøbes fra øvrige undervisningsopgaver. Tanken er, at hver klasse får besøg i undervisningen 2 klokketimer hver 6. uge af vejlederen/læreren, og der gives efterfølgende feedback og supervision/vejledning i forhold til egen praksis og i forhold til at videreføre den overordnede struktur for projektet. Der skal rettes fokus på autisme-elevernes sanseprofil, evt. i samarbejde med en ergoterapeut. Der skal sættes tid af til samtaleforløb med eleverne med autisme, for at sikre deres trivsel. 7 Den videre proces Den videre proces omfatter dels færdiggørelse af dette udkast til projektbeskrivelse, dels fremskaffelse af ekstern finansiering til udvikling af undervisningen samt finansiering af kompetenceudvikling. Første milepæl er, at der pr. 1. januar 2017 er sket en drøftelse af projektbeskrivelsen og på den baggrund foreligger der en godkendelse af projektet i Kobberbakkeskolens ledelsesgruppe, skolebestyrelsen er orienteret i december og efterfølgende er projektet præsenteret for medarbejderne. I perioden 1. januar til 1. maj 2017 ansøges dernæst om økonomiske midler til kursus- og efter-/videreuddannelse samt til investering i de fysiske rammer. I februar 2017 præsenteres projektet for forældre og elever med henblik på at skaffe elever til SIAA-klasserne med start 1. august Der præsenteres en beslutningsproces for oprettelse af de 7 SIAA-klasser pr. 1. august 2017, hvorefter partshøring hos forældrene og betalingsskoler/kommuner igangsættes. Den samlede ledergruppe er ansvarlig for at understøtte en proces, hvor forældre og elever til SIAA orienteres om tilbuddet, og at ledergruppen efterfølgende medvirker til at projektets målgruppe får mulighed for at tage stilling til tilbuddet. 11
12 I maj 2017 gennemføres kompetenceudvikling blandt de lærere og pædagoger, som bliver en del af projektet over de efterfølgende næste 3 år. I SIAA klasserne vægter vi fagligheden og socialforståelse højt. Det er vigtigt der er en god trivsel, for herigennem at skabe de mest optimale rammer for læring og udvikling. Fordele ved SIAA klasser Der gives mulighed for at styrke fagligheden hos den enkelte elev Der er altid to medarbejdere i klassen Det er klasser med maksimalt 16 elever Der arbejdes struktureret og forudsigeligt De undervisningsmæssige rammer tilpasses elevens behov Der er mulighed for at styrke den enkelte elevs selvforståelse Der er et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Velkommen til SIAA, - Vi glæder os til at tage imod jer Læring er for livet, og vi vil skabe det bedste afsæt for en god og givende start. 12
Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Inklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber
NEST Komparativ analyse af kommuner som har såkaldte Nestklasser, der er kendetegnet ved at der kun er 14-16 elever i klassen, hvoraf fire er børn med Autismespektrumforstyrrelser. Organisering af inkluderende
Kontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Helhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Gruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
LABYRINTEN. Vi er forskellen
LABYRINTEN Vi er forskellen LABYRINTEN MASSER AF GLADE BØRN OG UNGE Velkommen til Labyrinten Det er en stor ting at starte på en ny skole, og derfor skal I både føle jer trygge og overbeviste. Det vil
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder
Videnscenteret Vejen Kommune Foreløbig folder Specialpædagogisk sparring Boardmaker, Picto selektor og symbolskrivning Bombekursus Klasserumsledelse med fokus på den gode relation Vejen Kommune Vidensformidling
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Sunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Specialklasser Nørre Nissum Skole
Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup Skole Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Hjallerup udgør sammen med Klokkerholm og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Ødis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
