Årsrapport for. Danmarks Designskole

Transkript

1 Årsrapport 2003 for Danmarks Designskole

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Mission 1.2. Vision 1.3. Hovedopgaver 1.4. Overordnede resultater 1.5. Kommende udfordringer 1.6. Hovedkonti omfattet af årsrapporten 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 3.3. Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter 3.4. Anlægsregnskab 3.5. Tilskudsregnskab 3.6. Personaleregnskab 4. Påtegning 2

3 1. Beretning 1.1. Mission Danmarks Designskole skal fremme professionelle kompetencer og ny viden inden for design og kunsthåndværk i et samspil med uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og designs øvrige aktører. Det betyder, at Danmarks Designskole skal medvirke til at sikre og fremme professionen, dansk designs internationale position og dansk erhvervslivs konkurrenceevne Vision Med afsæt i et ønske om fornyelse og flerårsaftalens målsætninger for de kunstneriske uddannelser er det Danmarks Designskoles vision at udvikle skolen til en højere uddannelsesinstitution, der med en ny designuddannelse, forskning og kunstnerisk virksomhed skal være en anerkendt aktør nationalt såvel som internationalt inden for uddannelse af designere og udvikling samt nyttiggørelse af ny viden til designfaget Hovedopgaver Uddannelse Danmarks Designskole har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag. Forskning og kunstnerisk virksomhed. Danmarks Designskole har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet endvidere til opgave at bidrage til at udbrede kendskab til metode og resultater inden for fagområdet. For at styrke forskningen inden for design i Danmark generelt og specielt for at medvirke til at designskolerne kan opbygge velfungerende forskningsmiljøer er etableret et Center for Designforskning med deltagelse af Danmarks Designskole samt Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus og Designskolen Kolding. Oprettelsen indgår som et element i flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser. De deltagende institutioner skal drive forskning på designområdet med henblik på at frembringe ny teoretisk viden. Danmarks Designskole har i skolens nye resultatkontrakt fået mulighed for parallelt med forskningen at satse på designfagets kunstneriske virksomhed (designpraksis og refleksion over praksis på højt internationalt niveau som udvikler faget, og som dokumenteres i adækvate former), som i samspil med forskningen skal berige den nye designuddannelse og sikre skolens fortsatte forankring i designpraksis. 3

4 1.4. Overordnede resultater Danmarks Designskole havde budgetteret med et underskud på 2,9 mio. kr i Det realiserede underskud blev imidlertid på 0,2 mio. kr., jf. tabel 1. Det skyldes bl.a. forsinket igangsætning af Center for Designforskning. Hovedparten af videreførselsbeløbet på 5,3 mio. kr. ultimo 2003 indgår i skolens plan for forskning og kunstnerisk virksomhed samt udvikling af skolens aktiviteter og medarbejdere. Tabel 1. Finansielt resultat kr. Indtægter Udgifter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto -171 Til videreførsel Fagligt resultat Rammer Rammerne for Danmarks Designskoles omstilling til en højere uddannelsesinstitution med forskningsbaseret undervisning, merit og titulatur er beskrevet i Danmarks Evalueringsinstituts Evaluering af designuddannelserne under Kulturministeriet, 2000, regeringens flerårsaftale fra 2002 og den 4-årige resultatkontrakt mellem Kulturministeriet og Danmarks Designskole fra Der er med den brede opbakning fra Folketingets politikere etableret et solidt fundament for udviklingen af skolen. Uddannelsen i 2003 Når resultatet af 2003s undervisningsaktiviteter skal vurderes er gode indikatorer udviklingen i det samlede antal studerende, antallet af afgængere, erhverslivets efterspørgsel, studiemiljøet og undervisningens kvalitet. Hvad angår det samlede antal studerende var det ikke i 2003 faldende som forudsat i resultatkontraktens prognose og økonomi: Aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid (alle aktive studerende) Antal aktive finansårsstuderende 630 (682) indenfor normeret studietid Resultatkontraktens forudsætning 623 (659) 603 (639) 584 (620) 565 (601) Afvigelse +7 (+23) Årsagen til stigningen i aktive studerende er ikke et fald i antallet af afgængere. Den gennemsnitlige studietid er således i forhold til 2002 uændret på 5½ år. Forklaringen er en betydelig stigning i antallet af overflytninger fra Designskolen Kolding (fra 11 til 27) samt et fald i studerende på orlov (fra 57 til 46). Danmarks Designskole vil fra 2004 indføre en mere restriktiv praksis for overflytninger m.m. med henblik på at leve op til resultatkontraktens forudsætninger. En justeret prognose er under udarbejdelse. 4

5 Trods nye konkurrerende uddannelser er antallet der søger om optagelse på Danmarks Designskole fortsat højt og stabilt. Det er samtidig blevet lidt sværere at blive optaget: Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal 1. prioritets ansøgere Antal ansøgere i alt Optagne i % af ansøgere i alt 11,8 10,6 9,6 8,6 Færdiguddannede kandidater Løbende undersøgelser af erhvervslivets efterspørgsel af skolens afgængere er indledt i efteråret Af 100 afgængere svarede 68 på skolens henvendelse. I denne gruppe var 34 % i arbejde, 2,2 % under uddannelse, 53,4 % uden arbejde og 10,3 % havde barselsorlov. En arbejdsløshed på lidt over 50 % er ikke tilfredsstillende men er sammenlignet med arkitekterne og undersøgelsens placering få måneder efter afgang ikke så overraskende, at det umiddelbart giver anledning til yderligere justering af optag og specialernes antal. Ud over studieårets mange kritikker af projektopgaverne og de pædagogiske vejledninger er der endnu ikke etableret nogen form for systematisk kvalitetssikring. Indikatorer, der siger noget om studiet, er studiemiljøet og pressedækningen af skolen. Studiemiljøet er præget af store udsving i form af perioder med en høj grad af tilstedeværelse og et inspirerende fagligt miljø samt perioder med tomme lokaler og fravær af faglig intensitet. Det er i forhold til kravet om en effektiv udnyttelse af ressourcerne bekymrende. Nye inspirerende studieplaner, nye arbejdstidsregler med tilstedeværelse for skolens undervisere samt håndhævelse af studieordningens krav om aktiv tilstedeværelse for de studerende skal afhjælpe dette. Danmarks Designskole nyder stor bevågenhed i pressen, selv om ikke alle artikler er lige positive. Der efterlyses f.eks. fokus på procestyring, refleksion og evner til at generalisere erfaringer i uddannelsen. Modsat andre artikler der viser, at når det gælder materialeforståelse, lysten til at eksperimentere samt evnen til at give form er det faglige fundament solidt. Trods denne bekræftelse er der i forbindelse med den nye teori og metodeorienterede uddannelse taget initiativ til en systematisk evaluering af undervisning og afgængere fra studieåret 2004/2005. Målopfyldelse generelt 2003s resultatkontrakt er ikke i fuldt omfang opfyldt. Selv om der er gode forklaringer, er det ikke tilfredsstillende. Implementeringen af den nye grunduddannelse begyndte den 1. september 2003, og den nye studieordning blev færdigbehandlet i skolerådet februar Det samme gjaldt for Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed og det højt profilerede fælles designforskningscenter, der efter ansættelsen af en centerleder primo 2004, holdt sit første styregruppemøde med international deltagelse i februar Samarbejdet med Glas- og Keramikskolen på Bornholm er på undervisningsområdet i første omgang konkret udmøntet i fælles teoriforelæsninger (holdes ugentligt på DDS og formidles til de studerende på Bornholm). Dette følges op ved at DDS forelæsere jævnligt rejser til GKSB og vejleder de studerende om de skriftlige 5

6 opgaver, der er knyttet til forelæsningerne. Herudover gennemføres der samarbejdsopgaver som studieprojekter herunder et projekt med Holmegaard Glasværk. Projektet udstilles på Kunstindustrimuseet. På det administrative område har skolerne sammen gennemgået alle funktioner og fastlægger inden fristen 1. april 2004 konkrete samarbejdsopgaver og - projekter. Barrierer Flerårsaftalens og resultatkontraktens overordnede mål har bred opbakning fra Danmarks Designskoles studerende og medarbejdere. Det er godt, men når det kommer til hvordan målene omsættes konkret hører enigheden op. Brudlinien går mellem en opfattelse, der ser skolen som en fælles designuddannelse og de eksisterende faglige miljøers selvforståelse som 8 selvstændige fag, hver med deres særlige behov for omstilling og udvikling. Resultatet er, at beslutninger på alle niveauer politiseres og processen trækker i langdrag. Lægges hertil som udtryk for de beskrevne meningsforskelle et års turbulent meningsbrydning mellem skolens undervisere og rektor, er det indlysende, at der i høj grad er tæret på ressourcer, der kunne have fremmet indfrielse af resultatmålene. Danmarks Designskoles strategi for omstillingen er baseret på tradition og fornyelse, hvilket udfoldes økonomisk, fagligt og personalepolitisk i en ambitiøs omstillingsplan og et rammebudget for perioden Hensigten er at fastholde skolens værdifulde faglige spændvidde og kvaliteter som afsæt for fornyelse og så vidt mulig skabe tryghed i ansættelsen. Imidlertid sker ansættelsen af forskere til designforskningscentret via Kunstakademiets Arkitektskole og arkitektskolernes stillingsstruktur. Konsekvenserne er et krav om dokumenterede forskningskvalifikationer, som kun en mindre del af designskolens lærere aktuelt kan leve op til. På den måde bliver forskningen, der siden 1970erne har været så brændende ønsket, ikke kun et middel til at løfte uddannelsen til højeste niveau men også en kilde til usikkerhed og uro for mange medarbejdere. På det organisatoriske og overenskomstmæssige plan har der været fokus på skolens organisation med 4 institutter med hver sin ledelsesstil samt stive arbejdstidsregler tilpasset en teknisk skole. Efter en ressourcekrævende proces er organisationen forenklet, en tidssvarende ledelsesform indført og nye regler for arbejdstid og løn for skolens lærere trådte i kraft den 1. februar Vigtige forbedringer er således vedtaget, men det vil tage tid før kulturen er ændret og paradigmeskiftet er gennemført i praksis. Mod forventning er designforskningscentret først i drift i Årsagen er, at det ikke lykkedes at besætte professorstillingen som centerleder. Internt på Danmarks Designskole har det ikke i nævneværdig grad forsinket udviklingen af skolens forskningsplan, formidlingen af skolens strategi for forskning og kunstnerisk virksomhed og etableringen af netværk. Eksternt har centrets manglende funktionsduelighed forsinket samarbejdet mellem Arkitektskolen i Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole i København, Designskolen i Kolding og Danmarks Designskole. Optimal er forsinkelsen heller ikke i forhold til den planlagte midtvejsevaluering af designforskningscentret i Kommende udfordringer Selv om den valgte strategi ikke fungerer optimalt, er der ikke noget alternativ til prioriteringen af traditionen og skolens eksisterende medarbejdere. Det giver Danmarks Designskole en profil, der gør den til noget særligt nationalt/internationalt og udnytter kunsthåndværkets livgivende potentiale for dansk design. Lægges hertil den 6

7 fornyelse der følger med den ny designuddannelse, etablering af designforskning og kunstnerisk virksomhed på højt internationalt niveau samt ny organisation, nye arbejdstidsregler og ny løn er der trods de mange snubletråde grund til forsigtig optimisme Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Danmarks Designskole (Driftsbev.) 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Tabel 2 Målopfyldelse Indsatsområde/Hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Indførelse af struktur/undervisning Ny uddannelsesbekendgørelse implementeres i Ny 3+2 designuddannelse, som inddrager forskningen og den kunstneriske virksomheds resultater i undervisningen, igangsættes fra 2003 Målet er opfyldt 100% Indførelse af struktur/undervisning Indførelse af struktur/undervisning Fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervene/undervisning Fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervet/undervsining studieåret 2003/2004 Samarbejds- og meritaftale med Kunstakademiets Arkitektskole om uddannelse og forskning inden for indretnings- og møbeldesign samt andre relevante områder Erhvervspanel med international repræsentation etableres DDS følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Meritgivende praktikordninger med DDC som operatør minimum 10 pladser 2003 Målet flytter efter aftale med Kulturministeriet til Målet er delvist 75% opfyldt 2003 Målet er opfyldt 100% 2003 Målet er ikke opfyldt - 0% Fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervene/undervisning Forskning Forskning og kunstnerisk virksomhed Samarbejdsaftale med Kunstakademiets Billedkunstskole med henblik på at styrke uddannelse inden for digital visualitet i kunst og design DDS indgår som partner i fælles designforskningscenter (Center for Designforskning) Planer for forskning og kunstnerisk virksomhed udarbejdes i Målet er ikke opfyldt 0% 2003 Målet er delvist opfyldt (centeret er oprettet) 75% 2003 Målet er opfyldt 100% 7

8 :Koblingen mellem økonomi og mål er søgt gennemført. Skolens konterings- og registreringsprakis understøtter imidlertid ikke endnu i tilstrækkelig grad målsætningen om at kunne beskrive og vurdere sammenhængen mellem økonomiske og faglige resultater. Det er forventningen, at skolen fremover i forbindelse med overgang til omkostningsbaserede regnskaber og (senere) budgettering kan koble resultater og ressourceforbrug tættere. På en enkelt måslsætning er årsværksforbruget angivet som et kvalificeret skøn Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Danmarks Designskoles tre væsentligste opgaver i 2003 var at igangsætte den nye designuddannelse, som inddrager forskningen og den kunstneriske virksomheds resultater i undervisningen, at bidrage til etableringen af Center for Designforskning samt at udarbejde skolens første plan for forskning og kunstnerisk virksomhed. Disse tre hovedmålsætninger analyseres og vurderes nedenfor. Samtidig er det et krav til årsrapporten, at alle underopfyldte mål også skal analyseres og vurderes. Det betyder, at yderligere 4 af de 5 resterende målsætninger nedenfor analyseres og vurderes (en målsætning er flyttet til 2004 efter aftale med Kulturministeriet) Ny uddannelsesbekendtgørelse implementeres i 2003 Mål og baggrund Designuddannelsen skal løftes til universitetsniveau og indskrives i overensstemmelse med Bolognadeklarationen i en uddannelsesstruktur med øget valgfrihed for den studerende og øget fokus på erhvervslivets behov. Det langsigtede mål er status som højere uddannelsesinstitution efter en evaluering af skolens faglige aktiviteter (undervisning, forskning og kunstnerisk virksomhed) i Resultater Designskolens nye studieordning har været under udarbejdelse i over et år og godkendtes først i sin færdigredigerede form af skolerådet i februar Men siden august har studieordningens principper og mål ligget fast og er for studieåret 2003/04 implementeret direkte i undervisningen. Over de følgende fire år indarbejdes den nye studieordning herefter gradvist i designuddannelsens femårige forløb. Optagelsen til grunduddannelsen for studieåret 2004/05 ændres som en konsekvens af den nye studieordning. Fremover søger man som udgangspunkt til optagelsesprøve gennem studentereksamen. I mindre omfang gives der mulighed for at søge til optagelsesprøve gennem dokumentation af egne arbejder af særlig kvalitet. Sigtet med optagelsesprøven forskydes også så ansøgerne i langt højere grad vurderes ud fra deres potentiale frem for en specifik kunnen og viden. Økonomi Implementeringen af den nye bekendtgørelse herunder udarbejdelse af ny studieordning skønnes at have kostet ca. 1 årsværk. Analyse Det er et formelt problem at påbegynde en uddannelse uden en godkendt studieordning. Imidlertid har arbejdet med den nye studieordning været præget af en intens fagpolitisk debat, der har forsinket den endelige godkendelse. 8

9 Den nye studieordning styrker den almene undervisning i teori og metode gennem en direkte kobling til forskning og udvikling. Den eksperimenterende, kunstneriske side af uddannelsen styrkes endvidere af skolens parallelle satsning på kunstnerisk virksomhed. Vurdering Gennem en omfattende nyrekruttering af forskere og forskerstuderende (ph.d.) får den teoretiske og metodiske side af uddannelsen tilført ressourcer i betydeligt omfang. Høj fleksibilitet i lærergruppen, optimalt brug af forskernes undervisningstid og satsning på kompetenceudvikling er en forudsætninger for at den ny uddannelse kan realiseres Partner i Center for Designforskning Mål og baggrund De overordnede mål med etablering af forskning og kunstnerisk virksomhed er 1) at generere og nyttiggøre ny designviden, 2) at levere forskningsbaseret undervisning til Danmarks Designskoles uddannelser og 3) at tjene som lokomotiv for skolens omstilling. Konkret skal centeret udgøre rammen om Danmarks Designskoles forskningsaktiviteter og overordnet sikre forskningsmæssig kvalitet og relevans, og dermed bidrage til at sikre skolen en positiv evaluering i Resultater Etableringen af Center for Designforskning har i 2003 været bremset af bestræbelsen på at få besat stillingen som professor/centerleder. Ved udgangen af 2003 var professoratet ubesat og en centerlederstillingen blev opslået i stedet. Centerlederen blev ansat 1. marts Analyse/Vurdering Forsinkelsen er ikke tilfredsstillende. Den har dog ikke standset opbygningen af forskning ved Danmarks Designskole eller den begyndende brobygning mellem de fire skoler. Etableringen af en plan for forskning og kunstnerisk virksomhed og ansættelsen af videnskabeligt personale knyttet til Danmarks Designskole er således ikke udtryk for sololøb. Planen afspejler skolens profil, kompetencer og ambitioner, altså de værdier og den kunnen som Center for Designforskning er etableret for at styrke og underbygge med forskning. Og ansættelserne i 2003 har primært sigtet mod at opbygge det designteoretiske satsningsområde. Opbygning af en selvstændig designteori er et krav fra Evalueringsinstituttets gennemgang af designuddannelserne fra Denne satsning vedrører altså ikke kun Danmarks Designskole, men ligger centralt i forhold til Center for Designforsknings opgave. De første stillinger indenfor satsningsområdet Materiale og interaktion slås op primo 2004, og puljes med ansættelser ved Center for Designforskning / Kunstakademiets Arkitektskole. 9

10 2.2.3 Plan for forskning og kunstnerisk virksomhed Mål og baggrund Etableringen af en plan for forskning og kunstnerisk virksomhed har tre formål: Projekter inden for forskning og kunstnerisk virksomhed er, i deres natur, snævre og pointerede. For at sikre generel afsmitning mellem individuelle projekter og mellem projekterne og skolen som helhed samles forskning og kunstnerisk virksomhed i tematiske grupperinger, som afspejler skolens egne værdier og kernekompetencer. Koblingen mellem rekruttering, satsningsområder og budgetstyring fastlægges på et overordnet niveau. Dette sikrer at det lange perspektiv fastholdes. Designforskning er et relativt nyt felt, nationalt og internationalt. Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed bidrager til den internationale diskussion om mål, midler, indhold og strategi. Internt sikrer planen ligeledes at skolens politik er kendt. Fra 2004 vil Danmarks Designskole årligt evaluere sin forskning og kunstneriske virksomhed i en samlet beretning. Resultater Der er afholdt en række seminarer med henblik på at etablere en plan for forskning og kunstnerisk virksomhed. Dette arbejde er næsten ved sin afslutning og der er opnået konsensus om temaer, forskningsformer og rammer for rekruttering. a. Temaer Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed indeholder tre temaer: Designteori og metode, Designværdier og Materiale og interaktion. Disse temaer afspejler skolens kernekompetencer og rokker ikke ved Danmarks Designskoles særkende som kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. b. Forskning og kunstnerisk virksomhed Danmarks Designskole skelner mellem forskning og kunstnerisk virksomhed, som to sidestillede erkendelsesformer som begge er essentielle for skolen. Der stilles samme høje kvalitetskrav ved besættelse at stillinger såvel indenfor kunstnerisk virksomhed som inden for forskning. c. Rekruttering Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed indeholder en rekrutteringsplan, som redegør for hvordan de tre temaer og de fire erkendelsesformer opbygges indenfor resultatkontraktens periode. Analyse Danmarks Designskole har indtil nu kun startet opbygningen af det ene af sine tre temaer for forskning og kunstnerisk virksomhed, nemlig Designteori og metode. Dette skyldes kravet om undervisning i designteori på den nye grunduddannelse. Denne overvægt af det ene forskningstema i begyndelsen af perioden afbalanceres ved gennemførelsen af skolens samlede plan og indsats. Lokaleplanlægning og målrettet opbygning af biblioteksressourcer er vigtige forudsætninger for skabelsen af et generelt akademisk miljø ved Danmarks Designskole. 10

11 I 2004 påbegyndes opbygningen af de to temaer Designværdier og Materiale og interaktion. Samtidig påbegyndes etableringen af et miljø for kunstnerisk virksomhed. Bredden i Danmarks Designskoles indsats på dette område vil først være tydelig omkring 1. januar, Og fra det tidspunkt vil sammenhængen mellem skolens hidtidige og fremtidige faglige profil også være tydeligere. Med igangsættelsen af Center for Designforskning og med den dermed følgende faglige koordinering forventes følelige fordele fra fælles forskning. Vurdering Dannelsen af en konsensus om temaer, forskningsformer og rammer for rekruttering er den tungeste del af etableringen af Danmarks Designskoles første plan for forskning og kunstnerisk virksomhed Samarbejdsaftale med Kunstakademiets Billedkunstskole om digital visualitet Mål og baggrund DDS og Billedkunstskolerne har i 2003 indledt et samarbejde med henblik på at styrke uddannelserne inden for digital visualitet. Det er samarbejdets mål at sikre Danmark et kunstnerisk højt fagligt niveau i digital billedbehandling og samtidig en bedre teoretisk-analytisk indsigt i den digitale visualitet, bl.a. hvorledes den digitale teknologi influerer på arbejdsprocesserne og kreativiteten inden for billedkunst og design. Samarbejdet er samtidig rettet mod at give de studerende adgang til tidssvarende udstyr og mod fælles projektforløb, der kan styrke både den kunststuderende og designstuderendes muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder. Samarbejdet omhandler: Teori / undervisning. Fællesprojekter mellem de studerende. Teknologi / udstyr. Resultater Skolerne har som et led i samarbejdet i 2003 investeret i nyt digitalt udstyr og udarbejdet en plan for udvikling af den nødvendige tekniske ekspertise. I løbet af foråret 2004 bliver udstyret implementeret i den fælles undervisning. Danmarks Designskole har i denne sammenhæng specifikt investeret i udstyr til digital video, 3Danimation og 3D-scanning. Der er ved at blive ansat en professor på Kunstakademiet, som bliver en af nøglepersonerne i samarbejdet. Analyse/Vurdering En konstruktiv dialog er etableret mellem skolerne om både det konkrete og om perspektiver, men arbejdet har også været præget af, at Kunstakademiet skifter professor på den relevante afdeling. På trods af professorskiftet er det på begge skoler planlagt, at afholde fælles forelæsningsrækker om digital æstetik samt fælles digitale studieprojekter i studieåret

12 2.2.5 Samarbejds- og meritaftale med Kunstakademiets Arkitektskole Mål og baggrund Med henblik på at etablere en specifik designfaglig metode- og teoridannelse samt iværksætte en forskningsbaseret undervisning anbefales det i Danmarks Evalueringsinstituts rapport Evaluering af designuddannelserne under Kulturministeriet, 2000 at Danmarks Designskole i højere grad prioriterer udviklingen af både arbejdsdelinger og samarbejdet i forhold til såvel undervisnings- og forskningsmiljøerne som den værksteds- og håndværksmæssige kapacitet. Denne anbefaling udmønter sig i resultatmålet. Resultater Arbejdet med at formulere rammerne for og det konkrete indhold for samarbejdet er endnu ikke kommet i gang. Dette hænger bl.a. sammen med at målet først er indarbejdet som resultatmål for Kunstakademiets Arkitektskole fra Analyse/vurdering Det er et grundlæggende problem, at der ikke er tale om et samarbejde mellem fuldt ud ligeværdige parter. Først når Danmarks Designskoles uddannelse i højere grad er forskningsbaseret vil der kunne etableres et reelt og perspektivrigt samarbejde. Indtil da må samarbejdet etableres på systematisk erfaringsudveksling og en udbygning af den velfungerende ordning, der aktuelt åbner for udveksling af studerende i et semester Erhvervspanel med international repræsentation Mål og baggrund Den høje arbejdsløshed blandt uddannede designere giver anledning til bekymring og overvejelser om at sikre en bedre balance mellem optag og erhvervsmuligheder. I resultatkontrakten forudsættes det, for at styrke erhvervstilknytningen, at der etableres et erhvervspanel med ledere fra industriens og kulturerhvervets førende virksomheder. Panelet skal have international repræsentation. Resultater Erhvervspanelet er ikke etableret i 2003, men der er etableret kontakt til Dansk Industri. Det har resulteret i støtte til en web-baseret Creative Bank, der markedsfører Danmarks Designskoles afgængere/kandidater, deltagelse i seminaret med temaet From Beauty to Business fulgt op med en aftale om et fremtidigt formelt samarbejde. Med denne aftale i ryggen er der i januar 2004 rettet skriftligt henvendelse til 8 personligheder fra faglige, økonomiske, kommunale og kulturelle organisationer samt erhvervslivet. Erhvervspanelets sammensætning blev endeligt afklaret i februar Analyse/vurdering Den øgede globalisering med skærpet konkurrence øger erhvervslivets behov for videnstunge innovative kompetencer. Et velfungerende erhvervspanel som dialogpartner er i den sammenhæng af stor betydning for Danmarks Designskoles muligheder for løbende at justere og udvikle uddannelsen. Erhvervspanelet har også en vigtig rolle at spille, når det gælder etableringen af nye praktikpladser samt formidlingen af undervisningens og forskningens resultater. 12

13 2.2.7 Minimum 10 meritgivende praktikpladser Mål og baggrund Som et led i designuddannelsernes udvidelse af samarbejdet med erhvervslivet skal de fire design- og arkitektskolers praktikordninger formaliseres og samordnes. Dansk Design Center skal i fremtiden fungere som et administrativt led for praktikordningen og centralt varetage formidlingen af praktiksteder. Det er hensigten at praktikordningen skal skabe grundlag for at opbygge et netværk for designstuderende, undervisere, designere og designvirksomheder. I 2003 har målet for DDS været at igangsætte samarbejdet med DDC og at opnå aftaler med min. 10 designvirksomheder om praktik. Resultater DDS har i 2003 foretaget en systematisk registrering og dokumentation af eksisterende praktikaftaler og identificeret potentielle fremtidige virksomhedsemner. Samarbejdet med DDC er påbegyndt i forhold til udarbejdelse af en egentlig praktikordning med beskrivelse af mål og principper for praktikopholdet gældende for studerende på såvel gammel som ny studieordning kontraktlige forhold (praktiksted, studerende, skole) administrativ håndtering rollefordeling (DDC / uddannelserne) DDS har i efteråret 2003 haft i alt 35 studerende i praktik.. Økonomi DDC har bevilling fra Kulturministeriet til formålet. Analyse/Vurdering Udarbejdelsen af fælles regler og principper for praktik præges af skolernes vidt forskellige faglige tilgang til og håndtering af hidtidige ordninger. Det vurderes derfor, at en væsentlig indsats i 2004 vil være at harmonisere og formalisere mål, regler og administrativ håndtering på tværs af uddannelsesinstitutionerne med DDC i en central rolle. Især undervisernes og specialeområdernes ofte nære kontakter til praktiksteder baseret på personlige og fagspecifikke relationer vil kræve en afklaring i forhold til, hvilke funktioner der i ordningen vil være mest hensigtsmæssig placeret lokalt på skolerne og centralt hos DDC. På baggrund af DDS s registrering af eksisterende, fast tilbagevendende praktiksteder skønnes antallet af nye formaliserede praktikordninger i 2004 at kunne opfylde de fastsatte mål. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle fire skoler og DDC, som forventes primo april 2004 at have grundlaget for praktikordningen endelig færdig. Ordningen forventes at træde i kraft ved semesterstart efteråret

14 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab, bevillingsafregning, akkumuleret resultat. Driftsregnskab, 2003 Tabel Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Årets driftsresultat udviser et underskud på 0,2 mio. kr. (Budget 2003 er oprindelig finanslovsbevilling plus TB 2003). Stigningen i nettobevillingen fra 2002 til 2003 på 18,6 mio. kr. skyldes dels 15 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af fejlagtig afløftet moms på husleje, el, vand og varme tilbage fra medio 1999, hvor skolen overgik til statsinstitution, samt 3,6 mio. kr. vedr. resultatkontraktforhandlinger. Bevillingen (netto) i 2004 svarer til skolens finanslovsbevilling hvoraf 2,9 mio. kr. vedrører ændrede forhold omkring moms på husleje og 0,1 mio. kr. vedr. samarbejdet mellem designskolen og Glas- og Keramikskolen på Bornholm. Oversigt over hovedformål, 2003 Tabel kr. Indtægter Udgifter Resultat Pct. Undervisning % Forskning % Generel ledelse og administration % Hjælpefunktioner % I alt % Bevilling (nettotal) Resultat, netto -171 Hjælpefunktioner tegnede sig for 47% af de samlede bruttoudgifter, hvilket overstiger niveauet i et normalt år. Udgifterne i 2003 til hjælpefunktioner er præget af, en ekstraordinær udgift i 2003 på 15 mio. kr. vedr. moms på husleje (se forklaring ovenfor vedr. driftsregnskab). 14

15 Bevillingsafregning, 2003 Tabel Underskuddet på 0,2 mio. kr. dækker over et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. på lønsum og et merforbrug på 1,4 mio. kr. på øvrige drift (se punkt 3.3. regnskabsmæssige forklaringer). Merforbruget på øvrig drift dækkes af mindreforbruget på lønsum og af skolens videreførselsbeløb. Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel 1000 kr. Bevilling Regnskab Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Akkumuleret resultat, 2003 Tabel Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002 Årets resultat Ultimo 2003 Hovedkonto Hovedparten af saldoen ultimo 2003 indgår i skolens plan for forskning og kunstnerisk virksomhed samt udvikling af skolens aktiviteter og medarbejdere. Der henvises til tabel Akkumuleret resultat på underkonti, Tilskudsfinansieret forskning, tilskudsfinansierede aktiviteter Designskolen udfører tilskudsfinansieret forskning og tilskudsfinansieret aktiviteter efter de generelle regler herom. Designskolen konstaterede i 2002, at der var foretaget en bogføringsfejl mellem institutionens underkonti (Almindelig virksomhed, Tilskudsfinansieret forskning og Tilskudsfinansierede aktiviteter). I tabel og fremgår det, at tilskudsfinansieret forskning har et underskud på kr og andre tilskudsfinansieret aktiviteter har et overskud på kr Der er imidlertid kun tale om forbrug af videreførelsesbeløb. 15

16 Tabel Tilskudsfinansieret forskning - underkonto 95 Oversigt 2003 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Resultat Videreførsel RealDanmark "den almene bolig" I alt Tabel Andre tilskudsfinansierede aktiviteter - underkonto 97 Oversigt 2003 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Resultat Videreførsel DEF-midler, nyt bibliotekssystem Virksomhedsvejledning Kompetencefond Miljø-Design-Mode DIS-sommeruniversitet KUA-sidefagsuddannelse Internationale undervisningsaktiviteter I alt Tabel Videreførselsoversigt 2003 Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter ,0 894 Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel Ultimosaldo beholdningskonti I forbindelse med skolens indgåelse af resultatkontrakt, vil der fremover være stigende aktiviteter på tilskudsfinansieret forskning og tilskudsfinansieret aktiviteter. Der henstår en ultimosaldo på beholdningskonto under konto 97. som vedrører internationale undervisningsaktiviteter i Regnskabspraksis og regnskabsmæssige forklaringer Regnskabet og de regnskabsmæssige forklaringer vedrører finanslovens Danmarks Designskole (Driftsbevilling). Årsrapporten er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes for staten. Der er benyttet et udgiftsbaseret regnskabsprincip. Designskolen har i 2003 ikke haft indtægtsdækket virksomhed. 16

17 Til regnskabet for 2003 kan der knyttes følgende bemærkninger: Driftsregnskabet udviser et underskud på 0,2 mio. kr. som skyldes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. og merindtægter på 1,2 mio. kr. De væsentlige bidrag til underskuddet på 0,2 mio. kr. er følgende: Mio. kr. merudgift merindtægt - Øgede aktiviteter vedr. tilskudsfinansierede aktiviteter 0,6 0,6 - Øgede investeringer i teknisk udstyr 1,1 - Senere igangsætning af designforskningscentret -0,9 - Etablering af printcenter i eget regi 0,2 0,1 - Etablering af inventarregistreringsmodul 0,1 - Interne flytteudgifter 0,3 - Grundbetaling på værksteder m.m. 0,5 I alt 1,4 1,2 Afvigelsen mellem bevilling og regnskab for lønninger og øvrige drift skyldes senere ansættelse af personale vedr. designforskningscentret samt større investeringer i teknologi. Der er i 2003 overført 1,3 mio. kr. fra løn til øvrige drift. Designskolen havde i det interne budget 2003 planlagt et underskud på 2,9 mio. kr. og et akkumuleret resultat på 2,5 mio. kr. ultimo Det er derfor tilfredsstillende, at Designskolen når der tages højde for senere igangsætning af designforskningscentret har reserver til gennemførelse af omstillingsplanen. 3.4 Personale Som det fremgår af nedenstående tabel 3.4.1, har der samlet været et fald i det gennemsnitlige årsværksforbrug på ca. 6 % i perioden Faldet finder primært sted inden for hovedformål undervisning og generel ledelse og administration. Tabel Personaleoplysninger Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 5/5 8/5 - Nedgangen i antallet af studiepladser som besparelser på undervisningen er medvirkende årsager hertil. Skolen forventede i 2003 et gennemsnitligt årsværksforbrug på 114, men som følge af senere igangsættelse af designforskningscenteret, har dette ikke kunne realiseres. Under henvisning til skolens omstillingsplan forventes der i budget 2004 en nedgang i årsværk inden for hovedformål undervisning og en tilsvarende forhøjelse af årsværk på hovedformål forskning og kunstnerisk virksomhed. 17

18 Tilgang/afgang af personale afspejler skolens faste medarbejdere, hvor der i 2003 har været en større tilgang end afgang. Dette betyder, at nedgang i gennemsnitlige årsværksforbrug fra perioden 2002 til 2003 er på løst ansat personale f.eks. timelærere. 4. Påtegning For Danmarks Designskole København den 26. marts 2004 Gøsta Knudsen rektor Lisbeth Dybdahl administrationschef Kulturministeriet godkender herved Danmarks Designskoles årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den 2. april 2004 Karoline Prien Kjeldsen departementschef 18