Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Transkript

1 Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

2 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den potentialitetsafsøgende velfærdsprofessionel 3. Velfærd bliver politik

3 DEN POTENTIELLE BORGERS HISTORIE

4 Borgerledelse Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Borgeren som retssubjekt Lov og retsbestemte ydelse Borgerens formelle handlerum Privatgrænsen Den modtagende borger Vejledning Rådgivning Handleplan Borgerens materielle handlerum Borgerens motivation til at modtage hjælp Den aktive medborger Medsyn Dialog Kontrakt Borgerens selvforhold Borgerens kapacitet til selvrefleksion og til valg af sig selv som fri Borgeren som potentialitet Afsøgende samtaler Sociale skabelseslege Æstetiske værktøjer Borgerens kontingente selvforhold Borgerens fantasi og billeder af sig selv

5 Skabelon til tværfagligt målsætningssamarbejde med borgeren Spørgsmål Navn: CPR : Adresse: Hvad er dit ønskede hverdagsliv? Hvad betyder noget for dig? Hvad er vigtigt for dig omkring personlig pleje Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne fortsætte med? Er der noget nyt du gerne vil lave eller gøre? Obs på ved kognitiv funktionsnedsættelse at bruge livshistorie i stedet for skema Hvad skal der til, for at du kan opnå dette? Er omgivelser indrettet hensigtsmæssigt til dette? Er der fagpersoner, pårørende, frivillige, der skal inddrages? Skal du have støtte til at strukturere din hverdag for opnå målet? Svar Hvilket overordnet mål synes du der skal være for indsatsen? Eks. Jeg vil gerne kunne gå ud at handle selv. Jeg vil gerne kunne komme til barnebarnets konfirmation om 2 måneder Hvilke delmål synes du, der skal være? Eks. Kunne komme op af sengen selv, kunne færdes uden rollator inde, selv tage bad, opretholde sociale netværk.

6 Potentialisering af borgeren

7 Borger som publikum Præstationsrolle Publikum Person Masse Skuespiller Sygeplejerske Lærer Socialrådgiver Publikum Patient Elev Klient

8 Borger som præsterende publikum Præstationsrolle Person Publikum Masse Præsterende publikum Personliggørelse Publikum

9 Hvordan inviterer man borgeren til skabe sig selv i systemets blik? Profession Kodens foldning Præstationsrolle Publikumsrolle Præsterende publikumsrolle Pædagogik Politik At lære at lære at lære Magt til mægtiggørelse Lærer Elev Ansvarlig for egen læring Politiker Borger Aktiv medborger Omsorg Hjælp til selv-hjælp Socialrådgiver Klient Selvhjælpende klient Sundhed Forebyggende livsførelse Læge/sygeplejerske etc. Patient Den sunde borger Borgeren inviteres indenfor under forudsætningen at blive udenfor. Skaber man et monster fanget mellem to verdener?

10 Den potentialiserede borger - har ikke (kun) en latent kerne af motivation den professionelle skal finde frem til - men en en mængde af forskellige identitetsmuligheder, som skal afsøges for potentialer - skal bringes til at eksperimentere med selvforståelse og gives fantasi til at forestille sig selv på andre måder

11 Dilemmaer Hvor når går vi for langt i vores insisteren på at borgeren har usynligt potentiale der bare skal opdyrkes? Hvordan kan man balancere retssikkerhed (fx lige behandling) og afsøgning af den enkeltes unikke muligheder?

12 POTENTIALITETSAFSØGENDE PROFESSIONELLE

13 Den fagligt ansvarlige professionelle (1950 erne) Professionalisering af socialt arbejde Den enkelte institution skal opdage sig selv som en faglig institution med metodefrihed Retsligt medlemskab med indflydelse fra fagprofessionerne.

14 BORGEREN I CENTRUM

15 Faglighedernes hyper-refleksion Omsorgen ikke formynderisk. Retten ikke normsættende Sundheden ikke behandlende Når pædagogikken ikke vil være belærende. Øget refleksion over egen kodnings begrænsninger Programmer for selv-suspension

16

17 Men vi ser borgeren med sådan nogle briller - sådan nogle kikkertbriller - hver især. Og så er der alt det, der ikke når ind i kikkertfeltet.

18 Hvordan kan man lede, når kvalitet beskrives som noget, der skabes i mellemrummet mellem fagligheder og enheder?

19 At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, barn og familie Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra

20 Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke

21 Den kommunikationsafsøgende velfærdsorganisation Ikke blot prioritering og afvejning, men fortsat afsøgning af, hvilke potentialer forskellige fagligheder tilbyder

22 Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005) Formål: at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer for sig selv Dobbeltbundet udgangspunkt: Forebyggelseskonsulenten siger: Jeg mener ikke man kan bruge ordet behandling i forbindelse med hash. Man kan jo ikke misbruge hash Lederen af en behandlingsinstitution siger Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og kokain

23 Den afsøgende Hash-samtale Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende! Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke være behandlende! Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk! Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen. Den bliver kommunikationsafsøgende, og koden skal bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

24 Ikke blot tværfaglighed men potentialiseret faglighed Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Opløsning af faggrænser som en ressource

25 Potentialiseret faglighed Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergende begreb

26 Tvang til frihed

27 Dilemmaer Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke? Hvordan leder man, når det der tillægges værdi er uden for rækkevidde?

28 Velfærd bliver politisk Hvad der før var præmisser er nu strategiske muligheder, som ledere og professionelle selv skal tage ansvar for at skabe Ledelse Selvreference Rammer Omverden Forestillinger Grundværdier Mål Konflikter Sprog. Fremmedreference

29 KOMPLEKSITETEN PRESSES NEDAD!

30 Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring. Genopfindelse af folkeskolen mellem læring, organisation og ledelse. Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem Potentialisering og styring. Hans Reitzel. Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg og Holbæk Kommuner