At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar

Transkript

1 At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

2 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den potentialitetsafsøgende velfærdsprofessionelle 3. Velfærdsledelse er velfærdspolitik

3 DEN POTENTIELLE BORGERS HISTORIE

4 Borgerledelse Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Borgeren som retssubjekt Lov og retsbestemte ydelse Borgerens formelle handlerum Privatgrænsen Den modtagende borger Vejledning Rådgivning Handleplan Borgerens materielle handlerum Borgerens motivation til at modtage hjælp Den aktive medborger Medsyn Dialog Kontrakt Borgerens selvforhold Borgerens kapacitet til selvrefleksion og til valg af sig selv som fri Borgeren som potentialitet Afsøgende samtaler Sociale skabelseslege Æstetiske værktøjer Borgerens kontingente selvforhold Borgerens fantasi og billeder af sig selv

5 Skabelon til tværfagligt målsætningssamarbejde med borgeren Spørgsmål Navn: CPR : Adresse: Hvad er dit ønskede hverdagsliv? Hvad betyder noget for dig? Hvad er vigtigt for dig omkring personlig pleje Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne fortsætte med? Er der noget nyt du gerne vil lave eller gøre? Obs påved kognitiv funktionsnedsættelse at bruge livshistorie i stedet for skema Hvad skal der til, for at du kan opnådette? Er omgivelser indrettet hensigtsmæssigt til dette? Er der fagpersoner, pårørende, frivillige, der skal inddrages? Skal du have støtte til at strukturere din hverdag for opnå målet? Svar Hvilket overordnet mål synes du der skal være for indsatsen? Eks. Jeg vil gerne kunne gåud at handle selv. Jeg vil gerne kunne komme til barnebarnets konfirmation om 2 måneder Hvilke delmål synes du, der skal være? Eks. Kunne komme op af sengen selv, kunne færdes uden rollator inde, selv tage bad, opretholde sociale netværk.

6 Potentialisering af borgeren

7 Professionsfiktioner Præstationsrolle Publikum Person Masse Skuespiller Sygeplejerske Lærer Socialrådgiver Publikum Patient Elev Klient

8 Publikumsfiktioner af anden orden Præstationsrolle Person Publikum Masse Præsterende publikum Personliggørelse Publikum

9 Hvordan inviterer man borgeren til skabe sig selv i systemets blik? Funktionssystem Kodens foldning Præstationsrolle Publikumsrolle af første orden Publikumsrolle af anden orden Det pædagogiske system Det politiske system At lære at lære at lære Magt til mægtiggørelse Lærer Elev Ansvarlig for egen læring Politiker Borger Aktiv medborger Omsorgssystem Hjælp til selv-hjælp Socialrådgiver Klient Selvhjælpende klient Sundhedssystem Forebyggende livsførelse Læge/sygeplejerske etc. Patient Den sunde borger Borgeren inviteres indenfor under forudsætningen at blive udenfor. Man skaber et monster fanget mellem to verdener

10 Den potentialiserede borger - har ikke (kun) en latent kerne af motivation den professionelle skal finde frem til - men en en mængde af forskellige identitetsmuligheder, som skal afsøges for potentialer - skal bringes til at eksperimentere med selvforståelse og gives fantasi til at forestille sig selv påandre måder

11 POTENTIALITETSAFSØGENDE PROFESSIONELLE

12 Den fagligt ansvarlige professionelle (1950 erne) Den enkelte institution skal opdage sig selv som en faglig institution med kompetence til selv at vælge midler og metoder til at løse givne problemer og indfri givne mål. Retslige medlemskab åbnes op for indflydelse fra fagprofessionerne. Den formelle ansættelse suppleres med et medlemskab af en profession, og i sidstnævnte findes ikke finder samme skarpe grænse mellem rolle og person

13 Det heterofone hospital Bedre/ dårlige læring og udvikling Betale/ikke betale Syg/rask Ret/uret Hjælp/ikke hjælp Pædagogik Økonomi Ret Omsorg Sundhed

14 BORGEREN I CENTRUM

15

16 Men vi ser borgeren med sådan nogle briller - sådan nogle kikkertbriller -hver især. Og såer der alt det, der ikke når ind i kikkertfeltet.

17 Hvordan kan man lede, når kvalitet beskrives som noget, der skabes i mellemrummet mellem fagligheder og enheder?

18 Fjernledelse At sætte patienten i centrum kræver et kvalitetsbegreb, der overskrider den ydelse en enkelt enhed kan levere Hvordan kan køkkenet være til stede når maden serveres? Hacke sig ind påde andre enheders fagligheder og organisatoriske hverdagspraksis

19 At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, barn og familie Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra

20 Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altsåuden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke

21 Faglighedernes hyper-refleksion Omsorgen ikke formynderisk. Retten ikke normsættende Sundheden ikke behandlende Når pædagogikken ikke vil være belærende. Øget refleksion over egen kodnings begrænsninger Programmer for selv-suspension

22 Kommunikationen række ud efter dens ustyrlige udenfor Magtoverlegen + Magtunderlegen - Bedre + Dårligere Læringsmæssigt - Magt Tvunget frihed Pædagogik Socialisering og leg Hjælp + - Hjælp - Ikke syg + - syg - Omsorg Trivsel og livskvalitet Behandling Sundhed (forebyggelse)

23 Den kommunikationsafsøgende organisation Ikke blot prioritering og afvejning, men fortsat afsøgning af, hvilke potentialer forskellige fagligheder tilbyder

24 Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005) Formål: at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer for sig selv Dobbeltbundet udgangspunkt: Forebyggelseskonsulenten siger: Jeg mener ikke man kan bruge ordet behandling i forbindelse med hash. Man kan jo ikke misbruge hash Lederen af en behandlingsinstitution siger Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og kokain

25 Den afsøgende Hash-samtale Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende! Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke være behandlende! Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk! Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen. Den bliver kommunikationsafsøgende, og koden skal bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

26 Fra tværfaglighed til potentialiseret faglighed Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort påforhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Opløsning af faggrænser som en ressource

27 Den kommunikationsafsøgende organisation En organisation, der fortsat afsøger, hvilke potentialer fagligheder eller vidensformer repræsenterer for at stille et spørgsmål, sætte en sag, beskrive organisationen eller formulere en strategi.

28 Potentialiseret faglighed Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergende begreb

29 Tvang til frihed

30 Det potentielle rum

31 Kommunikationsafsøgningens paradokser og udfordringer Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke? Hvordan leder man, når det der tillægges værdi er uden for rækkevidde?

32 VELFÆRDSLEDELSE ER VELFÆRDSPOLITIK

33 Samlet tese: velfærdsledelse er politisk ledelse Hvad der før var præmisser er nu strategiske muligheder, som ledere og professionelle selv skal tage ansvar for at skabe Ledelse Selvreference Rammer Omverden Forestillinger Grundværdier Mål Konflikter Sprog. Fremmedreference

34 KOMPLEKSITETEN PRESSES NEDAD!

35 Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring. Genopfindelse af folkeskolen mellem læring, organisation og ledelse. Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem Potentialisering og styring. Hans Reitzel. Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg og Holbæk Kommuner Se også: Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne. Juelskjær, Knudsen, Pors og Staunæs (2011): Ledelse af uddannelse at lede det potentielle. Frederiksberg. Samfundslitteratur