Kurser for lærere på ungdomsuddannelserne

Transkript

1 er o t a d e t as f å p Kurser r e s r u k de e r e as b Sk ole er c n e r e Kon f Kurser for lærere på ungdomsuddannelserne ucc.dk/cfu/gymnasium Center for Undervisningsmidler

2 indhold Kurser på faste datoer Elevaktiverende historie med it 3 Digitale kompetencer i gymnasiet 3 Skolebaserede kurser 21st Century Learning Design 4 Dansk på nettet 4 Elevaktiverende og it-baseret naturvidenskab 5 Film og tv i historieundervisningen 5 Flipped learning og elevaktivering 6 Historie med it 6 Innovation 7 Klasseledelse 7 Kreativ skriftlighed 8 Læsning på skærm 8 Motivér eleverne 9 Produktionsdidaktik 9 Rettestrategier og feedforward i skriftligt arbejde 10 Skriv sammen 10 Studiekompetencer Temabaseret kemi 11 Toning af studieretninger 12 Videndeling på skolen 12 Virtuel undervisning/blended learning 13 Konferencer Gymnasiedage.dk Danmarks Læringsfestival Big Bang CFU's gymnasiekonsulenter Anne Boie Johannesson 15 Hanne Heimbürger 15 Lars Due Arnov 15

3 Kurser på faste datoer Elevaktiverende historie med it Kurset giver en introduktion til it-baseret historiedidaktik samt ideer til og praktiske eksempler på kortere undervisningssekvenser og længere undervisningsforløb. Du vil gennem kurset opnå viden om, hvordan digitale programmer og internettjenester kan bruges til aktivering af eleverne og til træning af deres historiebevidsthed. Desuden sættes der fokus på videndeling blandt historielærere. Formen vil være et mix mellem hands-on og kortere oplæg. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvor it inddrages, og hvor der udarbejdes web 2.0-produkter med historisk indhold. Der vil desuden blive mulighed for at diskutere it s rolle i historiefaget, og historiefagets fremtid i en digital verden. Kurset afholdes i Herning den og i Roskilde den Kurset er arrangeret i samarbejde med Historielærerforeningen. tid, sted og pris Tirsdag den kl Herning Gymnasium, H.P. Hansens Vej 8, 7400 Herning 1050 kr. eller Tirsdag den kl Roskilde Gymnasium, Domkirkepladsen, 4000 Roskilde 950 kr. Tilmelding ucc.dk/cfu/gymnasium/kurser-og-arrangementer Tilmeldingsfrist e Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium/CFU og Lars Henriksen, Herning Gymnasium/Historielærerforeningen Digitale kompetencer i gymnasiet Inspirationseftermiddag for lærere og bibliotekarer. De unge udfordrer gymnasiet med deres senmoderne holdninger til samarbejde, søgestrategier, plagiat, vedholdenhed, fokusering. Vi giver en karakteristik af ungdomskulturen og giver gode råd og inspiration til, hvordan man hjælper de unge hen imod de it- og studiekompetencer, der er nødvendige for et godt studieliv. Inspirationseftermiddagen er arrangeret i samarbejde med GAEB. Tirsdag den kl Roskilde Gymnasium, Domkirkepladsen, 4000 Roskilde Gratis Tilmelding ucc.dk/cfu/gymnasium/kurser-og-arrangementer Tilmeldingsfrist Oplægsholder Anne Boie Johannesson [email protected] 3

4 21st Century Learning Design 21st Century Learning Design er udviklet af en række internationale forskere fra bl.a. USA, England og Finland. Konceptet tilbyder en række strukturer, der kan hjælpe den enkelte lærer, teamet eller skolen med at strukturere arbejdet med følgende overfaglige kompetencer: videnskonstruktion, kollaboration, selvevaluering, problemløsning og innovation, kompetent kommunikation samt it og læring. For hver af ovenstående kompetencer tilbydes en "nøgle", der angiver, hvor grundigt der arbejdes med de enkelte kompetencer. På kurset forklares konceptet nærmere, samtidig med at de enkelte kompetencer og tilhørende nøgler gennemgås og diskuteres. Desuden fokuseres der på, hvordan nøglerne konkret kan anvendes i undervisningen. Målet med kurset er at gøre dig i stand til at anvende 21st Century Learning Design til planlægning, gennemførelse og evaluering af din egen og dit teams undervisning. Lars Due Arnov [email protected] Dansk på nettet * Vi skræddersyr kurser efter specifikke ønsker Med adgang til nettet under skriftlig eksamen i dansk forventer censorerne, at de unge mennesker forstår at udnytte denne mulighed. Men det kan de kun, hvis den forudgående undervisning i høj grad har brugt net- og it-værktøjer. Hvordan bruger vi it på en måde, der understøtter elevernes danskfaglighed? Kurset kobler brugen af it med undervisningsformer, som engagerer eleverne. Du får en lang række konkrete forslag til arbejdet med it i danskfagligt regi. Målet er, at du som dansklærer får inspiration og værktøjer til at inddrage it i din danskundervisning og således gøre eleverne hjemmevante på nettet også i en eksamenssituation. 4

5 Elevaktiverende og it-baseret naturvidenskab Undervisningen i de naturvidenskabelige fag er ofte meget traditionel: Læreren gennemgår stoffet ved tavlen, eleverne laver opgaver, evt. krydret med lidt eksperimentelt arbejde, hvorefter læreren gennemgår nyt stof. Hvordan kan mønstret brydes, så eleverne kommer mere på banen, og så deres læringsudbytte øges? Kurset giver en introduktion til it-baseret kollaborativ læring, hvor eleverne arbejder i grupper i længere tid ad gangen med en høj grad af selvbestemmelse, og hvor fokus er på udarbejdelse af web 2.0-produkter og formativ evaluering. Der gives praktiske eksempler på forløb, og der vil være mulighed for at starte på at udvikle egne forløb. Målet er, at du får en introduktion til it-baseret kollaborativ læring, samt at du får konkret inspiration til elevaktiverende undervisningsforløb. Anne Boie Johannesson [email protected] Film og tv i historieundervisningen Efterhånden er det muligt at streame levende billeder fra en lang række web-tjenester og bruge dem i historieundervisningen. Kurset sætter fokus på, hvordan film- og tv-materiale kan anvendes i historieundervisningen til både elevaktivering, illustration, kildekritik og træning af elevernes historiebevidsthed. Der tages udgangspunkt i CFU's film- og tv-materiale på mitcfu, men der ses også på andre tjenester som fx YouTube. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at anvende og kvalificere forskelligartet film- og tv-materiale i historieundervisningen på en elevaktiverende måde. Lars Due Arnov [email protected] 5

6 Flipped learning og elevaktivering Hvordan kan vi bedst udnytte undervisningstiden? Er det hensigtsmæssigt at bruge den på gennemgang af nyt stof, eller er det bedre at lade eleverne arbejde med at anvende stof, som de selv har læst eller set på video som hjemmearbejde? Hvilke fordele og ulemper er der ved at flippe undervisningen og hvordan kan flippet udnyttes til mere elevaktivering? Kurset giver eksempler på flippede undervisningsforløb og elevaktiverende arbejdsformer i forskellige fag. Der vil være mulighed for hands-on med fremstilling af undervisningsvideoer og/eller planlægning af flippede og elevaktiverende forløb. Målet med kurset er at du får inspiration, ideer og værktøjskasse til selv at anvende flipped learning og elevaktiverende arbejdsformer i dine fag. Kurset kan målrettes til relevante lærergrupper, fx til naturvidenskabelige lærere, til dansklærere, til historie-/samfundsfagslærere eller til alle faggrupper. Lars Due Arnov [email protected] eller Anne Boie Johannesson [email protected] Stream film og tv på mitcfu.dk > Historie med it Kurset giver en introduktion til it-baseret historiedidaktik samt ideer til og praktiske eksempler på kortere undervisningssekvenser og længere undervisningsforløb. Du vil gennem kurset opnå viden om, hvordan digitale programmer og internettjenester kan bruges til aktivering af eleverne og træning af deres historiebevidsthed. Desuden sættes der fokus på nogle af de forskellige ressourcer, der findes på nettet, og som kan anvendes i historieundervisningen. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvor it inddrages, og hvor der udarbejdes itprodukter med historisk indhold. Lars Due Arnov [email protected] 6

7 Innovation Hvordan tilrettelægger man undervisning, der gør eleverne innovative? På kurset introduceres forskellige definitioner på innovation, og der diskuteres, hvorfor det er vigtigt at elever opnår innovative kompetencer. Relevante innovationsmodeller præsenteres, og der gives praktiske eksempler på øvelser og forløb. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at undervise på en måde, der udvikler elevernes kreativitet og innovationskompetencer. Kurset skræddersys til specifikke fag, til AT, til bestemte lærergrupper eller lignende. Klasseledelse Inden for de seneste år er de unge blevet stadig mere rodløse. Det digitale liv tager langsomt over som det mest virkelige og ægte, men den flimrende kontaktflade med de hurtigt skiftende identitetsmuligheder kan ikke længere give de unge et substantielt tilhørsforhold. Mange unge evner ikke at koncentrere sig i længere tid; de kan ikke holde fokus, og samtidig er de ved at bukke under af selvpåført stress over ikke at kunne leve op til egne og andres krav. I denne situation kan gymnasiet faktisk hjælpe: Vi kan tilbyde de unge en kollektiv identitet, der kan give dem så meget ro og tryghed, at de faktisk evner at lære og huske. Målet med kurset er, at du bliver bevidst om vigtigheden af klare rammer, klare krav og konstante tilbagemeldinger samt anvendelse af en undervisningsform, der er elevaktiverende, virkelighedsnær og it-baseret. 7

8 Kreativ skriftlighed Skriftlighed er ikke kun danske stile, matematikafleveringer eller kemirapporter:"skriftlige arbejder er ikke bare ord på print, men skal forstås i en udvidet betydning som produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier (Ellen Krogh, SDU). Det kan også være wikier, blogindlæg, screencasts, dialoger i sociale medier og meget andet. Kurset fokuserer på, hvordan skriftligt arbejde kan gøres relevant og virkelighedsnært for eleverne, samtidig med at det er fagligt forankret, og målene for den skriftlige dimension i fagene opfyldes. Der fokuseres på formativ evaluering undervejs, både mellem lærer og elever, men også eleverne imellem. Målet med kurset er, at du får ideer til at anvende formativ evaluering og andre skriftlige genrer i din undervisning end de traditionelle på en motiverende og fagligt forankret måde. Kurset kan målrettes til relevante lærergrupper, fx til naturvidenskabelige lærere, til dansklærere eller til alle faggrupper. Læsning på skærm * Anne Boie Johannesson [email protected] Læs mere om kurser og it-didaktik på ucc.dk/cfu/gymnasium Flere og flere skoler investerer i e- og i-bøger samt portaladgange til eleverne. Men hvilke konsekvenser har skærmlæsning for elevernes læsehastighed og forståelse, og hvordan læser de egentlig på skærm i forhold til på papir? I forskningsprojektet Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser kan man bl.a. læse at elever har svært ved at navigere i de digitale bøger", og at "de kan miste overblikket, når de navigerer via linkstrukturer. Kurset vil præsentere resultater fra aktuel forskning på området og diskutere muligheder og udfordringer i arbejdet med digitale læremidler. Du vil få konkrete værktøjer til, hvordan du kan hjælpe eleverne med at læse og annotere på skærm på en hensigtsmæssig måde i forskellige typer af digitale læremidler. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at give eleverne relevante faglige læsestrategier til digitale læremidler, så deres forståelse samt deres motivation til at læse forbedres. Anne Boie Johannesson [email protected] eller 8

9 Motivér eleverne Forskningen giver klare anvisninger på undervisning, der virker motiverende: Hav fokus på digitale produkter, samarbejde, medbestemmelse, virkelighedsnære og autentiske problemstillinger, synlig og nærværende lærer, kreativitet samt elevproduktioner til andre målgrupper end læreren. Men hvordan kan vi omsætte alt dette til en praksis, der giver mening i fagene? Hvorledes motiverer vi eleverne til at lave lektier og aflevere skriftlige opgaver? En del af svaret ligger i mere udvidet lærersamarbejde og i ændrede arbejdsformer. Kurset giver konkrete anvisninger og inspiration. Målet er, at du som lærer kan planlægge og gennemføre undervisning, der motiverer eleverne til øget faglighed og fordybelse. Produktionsdidaktik Glem tavlen, og lad eleverne arbejde med læringsmål og fagligt stof gennem udarbejdelse af digitale produkter, der distribueres indbyrdes og på nettet. Dette kursus giver en teoretisk og praktisk indføring i produktionsdidaktik. Relevante programmer, tjenester og eksempler på elevproduktioner gennemgås, og der sættes fokus på didaktiske greb og strukturer, der kan bruges i arbejdet med produktioner. Endelig drøftes konceptets potentialer samt ændrede lærerroller. Målet med kurset er, at du bliver i stand til at tilrettelægge større eller mindre dele af din undervisning efter produktionsdidaktiske principper. Lars Due Arnov [email protected] 9

10 Rettestrategier og feedforward i skriftligt arbejde Hvordan sikrer vi progression i elevernes skriftlige arbejde? Hvad skal vi gøre, for at de lærer mere af vores rettelser og kommentarer? Hvordan kan vi vejlede dem undervejs i skriveprocessen og hvordan kan de vejlede hinanden? Kurset viser metoder til formativ og summativ evaluering, og der gives eksempler fra forskellige fag. Der bliver mulighed for hands-on på forskellige værktøjer, fx Google Docs, screencasts, wikier og blogs. Målet med kurset er, at du får ideer til, hvordan du kan arbejde med feedback og -forward på det skriftlige arbejde til eleverne på en måde, der motiverer dem og hjælper dem til at blive bedre, uden at du selv får mere arbejde. Anne Boie Johannesson [email protected] eller Skriv sammen Der er store læringsmæssige fordele ved at sætte elever til at udarbejde skriftlige produkter i grupper frem for individuelt. Eleverne bliver mere motiverede, og de lærer mere. Gruppernes mundtlige diskussioner i forbindelse med produktudarbejdelse er medvirkende til, at eleverne lærer stoffet på en dybere måde, end når de blot reproducerer fra bøger og vejledninger. En vigtig del af kollaborativ skrivning er at grupperne giver input på hinandens produkter undervejs i arbejdsprocessen med det formål at forbedre produkterne. Læreren giver også input med det formål at få eleverne til at reflektere over det faglige stof og over måden, de arbejder med det på. Kurset giver en introduktion til nyeste forskning om kollaborativ skrivning samt metoder og ideer til skriveforløb med formativ evaluering og peer feedback. Der vil være mulighed for hands-on med opgaveudarbejdelse i fx Google Docs. Anne Boie Johannesson [email protected] Målet med kurset er, at du får inspiration og konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde med kollaborativ skrivning i dine fag. 10

11 Studiekompetencer 2016 De unge bør rustes til den moderne verden. Der er en lang række helt moderne studiefærdigheder, som vi bør lære de unge: Informationssøgning på nettet med søgemaskiner, der tilpasser søgningen efter brugeren. Kilder, der ændrer sig. Læsning af digitale tekster. Samarbejde er en stadig vigtigere kompetence: Vi diskuterer, hvordan man træner konfliktløsning, kommunikation og bevidstgør om grupperoller, og vi arbejder med, at de unge både kan give og modtage konstruktiv kritik, feedforward. Kurset tager udgangspunkt i moderne motivationsteori, og vi forankrer teorien i praksis med med øvelser og redskaber til at træne en række studiefærdigheder. Målet med kurset er, at du får ideer til, hvordan du kan arbejde med moderne studiestrategier og hjælpe eleverne med at udvikle helt nødvendige studiekompetencer. + Vi kan også bookes til heldagskurser Temabaseret kemi Læreplanerne for kemi lægger op til temabaseret undervisning fremfor den systematiske gennemgang, der præger lærebogssystemerne. Kurset vil fokusere på, hvordan læreplanernes krav og intentioner kan opfyldes gennem temabaseret undervisning. På kurset arbejdes der med elevaktiverende arbejdsformer, der styrker elevernes naturvidenskabelige kompetencer og øger muligheden for overførsel af viden og kompetencer til andre fag og til elevernes hverdag. Der vil være erfaringsudveksling og idégenerering, praktiske eksempler samt hands-on mht. relevante it-værktøjer. Målet med kurset er, at du får idéer til nytænkning af kemi inden for temabaseret og elevaktiverende undervisning. Anne Boie Johannesson [email protected] 11

12 Toning af studieretninger (...) den faglige læring styrkes, når den kan bidrage til identitetsudviklingen, og omvendt, at når identitetsudviklingen er i spil, bliver der typisk tale om øget engagement, som også kan komme fagligheden til gode. (Knud Illeris, 2014) Udnyt koblingen mellem identitetsudvikling og fagligt engagement ved at tilbyde de unge en kollektiv identitet: En klar profil, som de unge kan relatere til. Dette indebærer et samarbejde mellem studieretningsfagene, som kan give en tydelig toning af studieretningen. Men samtidig lægger en del unge afstand til skolen: En del af deres identitet (er) en undgåelse af identifikation med arbejdet, en identitet, der går ud på at lægge afstand, beskytte sig selv og sin selvfølelse (Etienne Wenger, 2014). Hvordan får man de unge til at ville bruge tid og energi på skolen? Kurset giver konkrete anvisninger på toning på mange planer: efter emne, metode, fællesfaglig viden og overfagligt samarbejde. Alt sammen med udgangspunkt i de gældende læreplaner. Målet med kurset er, at du får ideer og metoder til at tone dine fag. Kurset giver samtidig inspiration til, hvordan man etablerer en klar profil af de enkelte studieretninger. Videndeling på skolen Uanset hvor gode gymnasielærere er til at videndele, kan man altid blive bedre. Kurset har givet idéer til nye tiltag og været med til at åbne døren til klasselokalet endnu mere! (Lars Hansen, rektor, htx, EUC Lillebælt) Med de seneste overenskomster er behovet for videndeling blevet større end nogensinde. Kurset giver en introduktion til, hvad viden er eller kan være, og hvilke former for viden, der kan deles og hvordan. Forhindringer for videndeling diskuteres, og der præsenteres redskaber og løsninger, der kan give mere og bedre videndeling. Målet for dette kursus er at give skoler, faggrupper eller teams en introduktion til videndeling, hvor deltagerne bliver opmærksomme på forhindringer for videndeling og bliver bedre til at facilitere videndeling. Lars Due Arnov [email protected] 12

13 Virtuel undervisning/blended learning Gymnasielærere må afholde op til 25 % af deres undervisning som virtuel undervisning, dvs. undervisning, hvor de ikke er til stede ansigt til ansigt. På mange gymnasier er virtuel undervisning blot synonymt med lærerfri undervisning, hvor eleverne skal arbejde selv. Men virtuel undervisning kan være en arbejdsform, der fremmer mange kompetencer, herunder ansvarsbevidsthed, selvstændighed og hensigtsmæssig kommunikation, og som der bør arbejdes systematisk med gennem gymnasieforløbet. Udfordringen er, hvordan det gøres forpligtende og motiverende for eleverne, uden at læreren får yderligere rettearbejde. Kurset giver en gennemgang af grundlæggende teorier og begreber inden for e-læring og blended learning, og der gives praktiske eksempler på undervisningsforløb og på, hvordan progression kan indtænkes i gymnasieforløbet. Målet for kurset er, at du får kendskab til centrale områder inden for itdidaktik, således at der kan planlægges, gennemføres og evalueres virtuel undervisning og blended learning. En af gymnasiekonsulenterne > Tilmeld dig vores nyhedsbrev på ucc.dk/cfu/gymnasium/nyhedsbrev 13

14 Konferencer Gymnasiedage.dk 2015 Gymnasiedage.dk er en spændende konference med fællesoplæg og workshops, der sætter fokus på årets tema, som er Fremtidens Gymnasium udvikling uden afvikling Syddansk Universitet, Odense Tilmelding på gymnasiedage.dk Gymnasiedage.dk er et mødested, hvor undervisere ved de gymnasiale uddannelser kan mødes, høre og debattere oplæg fra forskere og kolleger fra hele landet. Danmarks Læringsfestival 2016 Danmarks Læringsfestival er en kombineret udstilling og konference. Her finder du inspiration, netværk og videndeling omkring pædagogisk udvikling, teknologi og innovation Bella Center, København Tilmelding på danmarkslæringsfestival.dk Læs mere på danmarkslæringsfestival.dk Big Bang 2016 Big Bang-konferencen er en udviklende og overraskende konference med internationale talere, summende messestemning og konkret inspiration til fornyelse af undervisningen i de naturvidenskabelige fag Campus Roskilde Tilmelding på bigbangkonferencen.dk Konferencen er for dig, der underviser i naturfaglige fag i grundskolen, i naturvidenskabelige fag på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser eller i matematik på alle niveauer. 14

15 CFU's gymnasiekonsulenter Anne Boie Johannesson Lektor på Køge Gymnasium Cand.scient. i kemi og dansk Master i IKT og læring Forfatter til God kemi C (L&R Uddannelse 2015) Elevaktiverende og it-baseret naturvidenskab Flipped Classroom i dansk og naturvidenskab Innovation i dansk og naturvidenskab Kreativ skriftlighed Læsning på skærm Rettestrategier og feedforward i skriftligt arbejde Skriv sammen Temabaseret kemi Virtuel undervisning/blended learning Hanne Heimbürger [email protected] Lektor på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC Cand.mag. i tysk og dansk Webredaktør for almen studieforberedelse, studiekompetence og indgangen for gymnasieelever på emu.dk Forfatter til Knæk Studiekoden! (Gyldendal 2008), "Studiemetoder" (Frydenlund 1997) og "Studiekompetence fra elev til studerende" (Frydenlund 2005 og 2012) Dansk på nettet Innovation og entreprenørskab Klasseledelse Læsning på skærm Rettestrategier og feedforward i skriftligt arbejde Motivér eleverne Toning af studieretninger Studiekompetencer 2016 Lars Due Arnov [email protected] Lektor på Gribskov Gymnasium Cand.mag. i historie, samfundsfag og mediefag Master i IKT og læring 21st Century Learning Design Digital dannelse og sociale medier Film og tv i historieundervisningen Flipped Classroom i historie og samfundsfag Historie med it og web 2.0 Innovation i historie og mediefag Produktionsdidaktik Videndeling på skolen 15