EBELTOFT BYMIDTE. Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN EBELTOFT
|
|
- Sven Steffensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 EBELTOFT Udviklingsplan for Ebeltoft by & havn Indledning Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN AF EBELTOFT BYMIDTE
2 Ansøgning - Kulturarvskommuneprojekt III Kulturarven som potentiale i transformationen af Ebeltoft Bymidte. Med nærværende ansøgning søger Syddjurs Kommune om at blive kulturarvskommune Som projektområde har Syddjurs Kommune valgt at fokusere på den gamle købstad Ebeltoft. Problemstilling Den gamle søkøbstad Ebeltoft er Djurslands centrale turistby placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge og kendetegnet ved sin lange havnefront og midtbyens smalle, brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Byen rummer en unik kulturarv med særlige kulturmiljøer og en særdeles høj koncentration af bevaringsværdige bygninger. Men Ebeltoft står også over for en række udfordringer, som kræver en gentænkning af bymidtens rolle og nye strategier for at bruge kulturarvens potentiale i udviklingen. Nye samfundstendenser, et stagneret befolkningstal, et generelt udfordret handelsliv, et funktionstømt havneområde samt nye krav til byrum og byliv gør, at Ebeltoft må se på sig selv som by; der må søges nye veje til omstilling og udvikling af bymidten. Her spiller den unikke kulturarv en afgørende rolle. Udfordringen er blot, hvorledes man aktiverer den! Syddjurs Kommune oplever nemlig i lighed med en række øvrige kommuner en række udfordringer og dilemmaer, når kulturarven skal aktiveres som ressource. Den centrale problemstilling i projektet er derfor: Hvordan kan kulturarvens potentiale i byens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger bidrage til den nødvendige omstilling af bymidten? For at besvare denne problemstilling arbejder projektet med følgende spørgsmål: Hvorledes kan byens kulturmiljøer i bymidten og havnen revitaliseres ved at der skabes nye forbindelser fysiske såvel som formidlingsmæssige? Hvorledes kan de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer tilføres nye funktioner og dermed aktiveres som en levende del af bymiljøet? Hvorledes kan der skabes en incitamentstruktur og forståelse for kulturarven, således at ejerne af bevaringsværdige bygninger bedst muligt animeres til vedligeholde kulturarven og samtidig sikres muligheder for det moderne liv? Politisk forankring I Ebeltoft spiller kulturarven en helt central rolle som katalysator for omstilling af bymidten. En omstilling, der skal stå på skuldrene af den markante kulturarv og mere præcist kulturmiljøerne omkring handelsgaden Adelgade og den i dag delvist funktionstømte havnefront.
3 Der eksisterer allerede i dag en bevidsthed om denne kulturarv, hvilket blandt andet er udtrykt i den eksisterende og omfattende kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen. En kortlægning, der blandt andet kan findes i kommuneatlasset for den tidligere Ebeltoft Kommune og i den bevarende lokalplan for Ebeltoft Midtby, og som ligger til grund for Syddjurs Kommunes bevaringsstrategi fra Ligeledes har Syddjurs Kommune i samarbejde med Realdania af Dansk Bygningsarv maj 2015 fået udarbejdet en Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der også hviler på kulturarvens potentiale for udviklingen af Ebeltoft. Der er med andre ord i Syddjurs Kommune en høj grad af bevidsthed om kulturarven og dens betydning for byudvikling og turisme. Med denne ansøgning har Syddjurs Kommune beskrevet et ambitiøst projekt fra kommunens side. Når vi mener, at det trods dette er realistisk at gennemføre projektet i sit fulde omfang, skyldes det den stærke opmærksomhed på og de mange igangværende initiativer omfattende kulturarven i Syddjurs Kommune, hvor vi vil sikre synergi og samklang med nærværende projekt: Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn: Omstilling af bymidten er i særlig grad forankret i den netop vedtagne Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn (bilag 1), der udmøntes over de kommende år. Udviklingsplanen har netop den stærke kulturarv som det bærende element, der skal aktiveres i omstillingen af Ebeltoft som bosætningsby og ikke mindst som turismeby. Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune: Endvidere vil projektet blive understøttet af den i 2014 vedtagne Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune med de tilknyttede handleplaner for 2015 og 16 herunder det pågående arbejde med videre registrering og særligt formidling af kulturmiljøerne i Nationalpark Mols Bjerge, hvor Ebeltoft er hovedstaden. Turismestrategier: Kulturarven og kulturmiljøerne spiller allerede i dag en betydelig rolle i markedsføringen og formidlingen af Syddjurs Kommune som en af landets førende turismekommuner. Her kan blot nævnes Ebeltofts autentiske købstadsmiljø, Nationalpark Mols Bjerges mange herregårdsmiljøer, Kalø Slotsruin og Egil Fischers revitaliserede ferieby, der er centrale i fortællingen om Syddjurs Kommune som feriested. Projektet vil i tæt samarbejde med turismeudviklingsselskabet Destination Djursland sikre, at kulturarvens potentiale i turismeudviklingen i og omkring Ebeltoft integreres i de kommende turismestrategier. Opmærksomheden på kulturarven er, som det fremgår af ovennævnte, således særdeles stærk i Syddjurs Kommune og udmøntet i en lang række af indsatser og initiativer, der kan og skal understøtte nærværende projekt. Dertil kommer, at vi i projektet vil udnytte erfaringerne fra det kommunale netværkssamarbejde under Bygningskultur 2015, hvor Syddjurs Kommune har deltaget aktivt og blandt andet i 2014 huset kuffertudstillingen Side 2 af 15
4 Steder med sjæl, der blev kombineret med en lokal fotokonkurrence og afsluttende debatarrangement med ejere, borgere, politikere og foreninger. Projektet skal, som det fremgår ovenfor, således indgå i sammenhæng med en række øvrige projekter, der alle har kulturarven som et prioriteret kommunalt omdrejningspunkt. Og netop denne samklang med allerede politisk forankrede og igangsatte projekter, vil i meget høj grad understøtte projektet om Syddjurs Kommune som kulturarvskommune og dermed sikre dets realisering. Formål Projektets hovedformål og overordnede tema er at bruge kulturarvens potentiale til at transformere Ebeltoft bymidte til en moderne søkøbstad. Projektet bidrager til et omdannelsesprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser skal sikre en revitalisering af Ebeltoft bymidte i kraft af skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige forbindelser, nye funktioner i bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger samt en styrket kulturarv. Projektet har følgende delmål, der afspejles i delprojekterne. Projektet Syddjurs som kulturarvskommune skal: / Skabe nye fysiske og formidlingsmæssige forbindelser mellem bymidten og havnen i Ebeltoft. / Skabe nye funktioner i bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. / Styrke og sikre vedligeholdelsen, brugen og udviklingen af bymidtens bevaringsværdige bygninger. Side 3 af 15
5 Figur: Diagram fra Udviklingsplanen for Ebeltoft By og Havn, Udviklingsplanen for Ebeltoft By og Havn peger på en styrkelse af forbindelserne mellem de byrum, der er i særlig grad er bærere af byens historie og identitet, og på en transformation af disse byrum, som tager udgangspunkt i kulturmiljøet i og omkring de udvalgte nedslag. Forventede effekter Overordnet vil resultatet af dette projekt være et transformationsprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser sikrer en revitalisering af bymidten i Ebeltoft i kraft af skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge mellem bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Følgende effekter forventes af projektet: / Konkrete fysiske løft af funktionstømte by- og gårdrum, etablering af fysiske forbindelseslinjer og fortællinger i form af skilte, vejvisere, kortmateriale og byvandringer, der synliggør og formidler byens kulturarv. / Flere af de bevaringsværdige bygninger og byrum er tilført nye funktioner og aktiviteter, der kan bidrage til skabelsen af mere liv. Der er konkret igangsat arbejdet med etableringen af en såkaldt pop-up -butik for kreative iværksættere og virksomheder, der skal blive et eksempelprojekt for etablering af nye funktioner i Adelgades tomme, bevaringsværdige butiksbygninger. Ligeledes er et større omdannelsesprojekt for den gamle maltfabrik i Ebeltofts bymidte i gang, hvor dette funktionstømte industriminde blandt andet vil blive tilført nye funktioner som bibliotek, museum, kulturhus og erhverv. I udviklingen af havneområdet planlægges Side 4 af 15
6 etableringen af en folkepark med tilknyttede aktivitetsmuligheder på et i dag funktionstømt havneområde, hvilket skal tilføre funktioner og oplevelser, skabe nye forbindelser og markere startskuddet til udviklingen af havnen i sammenhæng med bymidten. / På den mere immaterielle side vil projektet i afsøgningen mellem beskyttelse og benyttelse af kulturarven og de bevaringsværdige bygninger derudover bidrage til udviklingen af et bredere bevaringsbegreb, der vil være anvendelig i mange kommuners arbejde med sikring af kulturarven gennem blandt andet bevarende lokalplaner. Det er forventningen, at eksempelværdien af dette arbejde vil være særdeles høj, og det samles i inspirationskataloget, der også vil indeholde konkrete anbefalinger for en incitamentstruktur, der skal animere ejerne af bevaringsværdige bygninger til at vedligeholde kulturarven - herunder anbefalinger for implementeringen af tegne-hjælp. / Endelig vil resultatet af projektet være et etableret, lokalt netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner, inkl. Bevaringsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, ejere af bevaringsværdige bygninger, grundejerforeninger, handelstandsforeningen m.fl., der har som formål at gøre kulturarven til en lokalt forankret folkesag. Det samme netværk vil endvidere have en rådgivende funktion i forhold til ejere af bevaringsværdige bygninger og byrum, der ønsker at modernisere og transformere disse. Ovennævnte resultater vil alle indgå i det samlede digitale inspirationskatalog for andre kommuner, hvor resultater og anbefalinger formidles. Side 5 af 15
7 Figur: Illustration fra Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, Illustrationen viser forslag til tværgående forbindelseslinjer, som kan styrke sammenhængen mellem bymidten og havnefronten, hvor der i dag kun er få forbindelser, der desuden fremstår svage og uformidlede. De tværgående forbindelser vil kunne skabe et bedre flow mellem byens kulturmiljøer samt eksisterende og nye byrum, funktioner og steder. Side 6 af 15
8 Projektets opbygning og aktiviteter Projektets hovedmål er at bruge kulturarven som et potentiale i forhold til at transformere bymidten i Ebeltoft til en moderne søkøbstad. For at opnå dette hovedmål gennemføres tre sideløbende delprojekter, der hver har en række aktiviteter. Der er i hvert delprojekt særligt fokus på at etablere lokale netværk, der kan bidrage til at løse delprojektet. Projektets opbygning fremgår af nedenstående model: Syddjurs Kommune vil dels tage initiativ til at danne et netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner som Bevaringsforeningen, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl., der får til opgave at sætte kulturarven yderligere på dagsordenen og gøre den til en folkesag i Ebeltoft. Dels vil Syddjurs Kommune samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, samt skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. Ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger vil være vigtige samarbejdspartnere, særligt i forhold til at skabe kontakt til ejere, der kan formidle den viden, de selv har oparbejdet gennem istandsættelse af deres egen ejendom og som vil rådgive og bistå andre ejere. Side 7 af 15
9 Projektets tre delprojekter har følgende indhold og aktiviteter: Delprojekt I: Nye forbindelser mellem bymidte og havn I takt med funktionstømningen af havneområdet er den naturlige sammenhæng mellem købstadens bymidte og kulturmiljøet omkring havnen forsvundet. Syddjurs Kommune ønsker sammen med Museum Østjylland at genskabe forbindelsen mellem den samlede bymidtes kulturmiljøer og dermed lade disse komme til sin fulde ret også i en sammenhæng. Herunder ønsker vi i særlig grad sammenhæng mellem købstadens handelsgade og havnen, hvor den tidligere funktionsmæssige tilknytning er forsvundet, og disse to bymidtemiljøer derfor i dag ikke hænger sammen på samme indlysende måde som tidligere. Det historiske og autentiske kulturmiljø omkring fiskerihavnen opleves blandt andet unaturligt afsondret fra bymidten, og lukningen og nedrivningen af et tidligere slagteri har efterladt et tomrum midt på havnen med ubenyttede arealer. Dermed er en tidligere naturlig overgang mellem den tætte by og havnearealerne ikke tilstede. Med udgangspunkt i havnens oprindelige kulturhistorie ønsker Syddjurs Kommune med etableringen af en folkepark med tilhørende havnebad at transformere dette tomrum til en ny anvendelse i overensstemmelse med den nutidige mere rekreative brug af havnearealerne. Dermed fastholdes en afgørende del af kulturarven som et offentligt rum samtidig med, at områdets attraktion forøges, og der med udgangspunkt i kulturarven tilføres nyt liv i de tomme kulturmiljøer og skabes nye aktiviteter i området for fritidsbrug og rekreative aktiviteter. Ligeledes vil kommunen med etableringen af en havnepromenade skabe øget sammenhæng mellem og tilgængelighed og nyt liv til de eksisterende kulturmiljøer på havnen i form af blandt andet den autentiske fiskerihavn, Trafikhavnen og Skudehavnen. Aktiviteter i delprojekt I: / Identificering og undersøgelse af forbindelser: Som en videreudvikling af anbefalingerne i Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn vil projektet igangsætte nærmere analyser af de foreslåede forbindelser, der skal identificere og beskrive potentialer og udfordringer for hvert nedslagspunkt. Fokus er på at kortlægge, hvor kulturarven kan bruges som vejviser mellem byens kulturmiljøer, både konkret i form af bygninger, strukturer og byrum, men også i form af fortællinger, oplevelser og nye funktioner. Aktiviteterne inkluderer fysisk kortlægning, workshops med netværket og midlertidige indgreb i byrummet. Undersøgelsen ønskes udført i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, der har særligt fokus på potentialer i Side 8 af 15
10 kulturmiljøer, evt. som en opgave for studerende. Resultaterne skal danne baggrund for en arkitektkonkurrence. / Arkitektkonkurrence for havnen og forbindelser til handelsgaden: For at bygge videre på udviklingsplanens og bevaringsstrategiens anbefalinger afholdes som en del af projektet en arkitektkonkurrence, der skal belyse de fysiske muligheder på havnen, og hvorledes den kan bindes sammen med byens handelsgade. Konkurrencen planlægges til afvikling i 2016 og skal have fokus på at udvikle principper for, hvordan kulturmiljøet på havnen udvikles i samspil med bymidten, så der skabes nye funktioner, oplevelser, forbindelser og allerede igangsatte initiativer og attraktioner bindes sammen. / Turismenetværk: Der er i delprojektet særligt fokus på at skabe netværk og inddrage aktører i forbindelse med turisme i og omkring Ebeltoft, der skal have en særlig rolle i udviklingen af nye forbindelser mellem havn og bymidte. Netværket aktiveres gennem workshops, byvandringer og events på udvalgte steder, der bidrager til identificering og beskrivelse af forbindelser og grundlaget for arkitektkonkurrencen. Delprojekt II: Nye funktioner i bevaringsværdige ejendomme Den centrale handelsgade i bymidten, Adelgade, med dens mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt forskelligartede større og mindre by- og gårdrum udpeges som projektområde i nærværende projekt. Her er flere specialbutikker lukket som følge af de større dagligvarebutikker i periferien af bymidten, ligesom byrummene i dag i mindre grad animerer til ophold. Samtidig betrædes der dog nye veje i disse år, der skal skabe nyt liv i såvel bygninger som byrummene i Ebeltoft. Således er eksempelvis et større funktionstømt industribyggeri - Den Ny Maltfabrik - undervejs med at blive omdannet til nye erhvervslejemål for kreative erhverv, ligesom det vil indeholde et nyt og fusioneret bibliotek og museum, der vil blive et nyt ankerpunkt i Ebeltoft midtby. Ligeledes er det historiske Tinghuset overfor det ikoniske gamle rådhus på torvet i Ebeltoft i dag omdannet til kunstgalleri og udstillingsbygning drevet af Ebeltoft Kunstforening. En stor del af havneområdet er ligeledes tømt for funktion og opleves unaturligt afsondret fra bymidten grundet de tomme og ubenyttede arealer, der ellers skulle danne overgang mellem den tætte by og havnearealerne. Med etableringen af den ovenfor nævnte folkepark ønsker Syddjurs Kommune at øge områdets muligheder for beboelse og rekreative oplevelser. Side 9 af 15
11 Med dette projekt ønsker Syddjurs Kommune at afsøge nye veje for at putte yderligere og nye funktioner ind i de bevaringsværdige bygninger og byrum, både i handelsgaden og i forbindelserne mellem kulturmiljøerne. Aktiviteter i delprojekt II: / Analyse af bygningsmasse ift. potentiale: Der gennemføres en kortlægning af funktionstømte butikker, byrum og kulturmiljøer, der skal danne overblik over deres fysiske, økonomiske og sociale potentialer. Arbejdet udføres i en netværkstilgang, hvor både lokale virksomheder, bevaringsfaglighed og lokale brugere inddrages i at kortlægge og analysere. Aktiviteterne inkluderer kortlægning, byvandringer og midlertidige indgreb i byrummet. / Udviklingsforløb med lokale aktører: Med udgangspunkt i analysen planlægges et udviklingsforløb, hvor resultater og erfaringer bringes i spil i konkret udvikling af nye tilgange til at skabe nye funktioner i bygninger og byrum. Aktiviteterne inkluderer workshops, events på stedet og midlertidige installationer, der skal skabe grundlaget for mere blivende aktiviteter. Fokus er på at skabe nyt indhold og skabe nye incitamentsstrukturer for at udvikle nye funktioner i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. / Virksomhedsnetværk: Der er i delprojektet særligt fokus på at skabe netværk og inddrage virksomheds- og erhvervsaktører i og omkring Ebeltoft, der skal have en særlig rolle i udviklingen af nye funktioner. Netværket skabes og aktiveres konkret i en række workshops og events, der kortlægger og udvikler nye funktioner, der kan bidrage til omstillingen af by og havn. Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Smukke, istandsatte bevaringsværdige bygninger bidrager til, at værdien af et helt byområde eller kvarter øges, ligesom de byrum, der udgør livet mellem husene har betydning for kvaliteten og for værdien af de omkringliggende bygninger. Ved siden af de funktionstømte byrum er de enkeltstående bevaringsværdige bygninger de afgørende brikker for en revitalisering af bymidterne ved brug af kulturarven. Spørgsmålet er her, hvorledes der kan arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Ebeltoft Bymidte rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger, der set i en sammenhæng bidrager til et bevaringsværdigt kulturmiljø. Bygninger med eksempelvis en middelbevaringsværdi rummer dog ikke nødvendigvis altid en værdi i sig selv, men Side 10 af 15
12 mere en værdi i kraft af den sammenhæng, det gadeforløb, den facaderække mm., som bygningen indgår i. Bygninger med en middelbevaringsværdi er samtidig i større fare for at miste deres værdi for ejeren, da de typisk er i dårligere stand end bygninger med en høj bevaringsværdi, hvor de arkitektoniske og bevaringsværdige kvaliteter er tydeligere, og hvor ejeren ofte i højere grad har blik for bygningens værdi som arkitektur og derfor også værdsætter og vedligeholder bygningen stilhistorisk korrekt. Bygninger med en middelbevaringsværdi kan derfor ofte så længe værdien for helheden og sammenhængen respekteres som bygninger bedre tåle større omforandringer, tilbygninger eller bygningsmæssige ændringer, der ikke ændrer ved bygningens hovedform eller placering, hvis bebyggelsesstruktur og historiske vejforløb er afgørende for helheden. Kulturarven bevares bedst, hvis den bruges, og bevaringsværdige bygninger bevares bedst, hvis de kan modsvare kravene til en moderne og tidsvarende bolig - at bygninger kan efterisoleres, at sanitære forhold er tilstrækkeligt gode, at boligen er funktionel og har en størrelse, der modsvarer nutidens krav. Af hensyn til en fortsat attraktiv bygningsmasse i midten af Ebeltoft ønsker Syddjurs Kommune derfor at udvikle et bredere bevaringsbegreb end det, der har ligget til grund for den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby og for en lang række af landets øvrige bevarende lokalplaner. Kommunens, områdets, byens, institutionernes og ikke mindst ejerens blik for de bærende bevaringsværdier er afgørende for sikringen af de bevaringsværdige bygninger og byrum. Ejerens blik skærpes gennem stolthed over kulturarven og i særlig grad gennem viden og kendskab til historien, byggeskik og de håndværksmæssige traditioner. Gode og erfarne håndværkere er her afgørende for ejerens muligheder for at selv at sikre sin bygning. Gode rådgivere er ligeledes vigtige for at sikre bygningskulturen og den bygningskulturelle arv. Aktiviteter i delprojekt III: / Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk: Fra starten af delprojektet fokuseres der på at etablere og facilitere et netværk af dels lokale organisationer og fagpersoner, inkl. Bevaringsforeningen, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, dels ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Formålet er at samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, samt skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. / Udvikling af bredere bevaringsbegreb: For at aktivere netværket og udvikle en bredere tilgang og forståelse af arbejdet med bevaring planlægges en række aktiviteter, der bringer netværkets deltagere sammen og udveksler viden. Det kan være i form af foredrag, workshops, fyraftensmøder, mini-kurser, byvandringer el- Side 11 af 15
13 ler kulturarvs-dage, hvor der skabes en festivaltilgang til arbejdet. Alle aktiviteter og arrangementer udvikles og udføres i samarbejde med lokale aktører, der tager ejerskab til indholdet. Der samles løbende op på diskussioner, der skal bidrage til at skabe et bredere og fælles bevaringsbegreb og tilgang i Ebeltoft. / Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere: Som en aktivitet i netværket etableres en rådgivningstjeneste, der har karakter af tegnehjælp eller faglig sparring i konkrete tilfælde. Det er tanken, at kommune og museum faciliterer og støtter ordningen, men at rådgivning og lokal hjælp ydes af deltagere i netværket fra borger til borger. Tjenesten etableres i løbet af 2017 med erfaringer fra delprojekt I og II, og udvikles med henblik på at være et blivende tilbud til ejere af bevaringsværdige bygninger i kommunen. Side 12 af 15
14 Organisation af projektet: Projektets organisation fremgår af nedenstående model: Syddjurs Kommune deltager både som projektejer, daglig projektleder og med konkrete faglige opgaver i delprojekterne. Der nedsættes en styregruppe for projektet, der skal udvikle og følge projektets forløb og koordinere mellem delprojekterne. Følgende aktører indgår i styregruppen: / Museum: Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Museum Østjylland, der har fokus på den store omfattende kulturarv i Syddjurs Kommune og besidder både megen af den nødvendige viden og muligheden for sammen med øvrige partnere at gøre denne viden tilgængelig. / Lokale råd: Derudover ønskes projekt gennemført i tæt samarbejde med Ebeltoft distriktsråd og det nystiftede Bevaringsråd for Syddjurs Kommune, der alle kan bidrage med faglig og strategisk sparring på kulturarvens potentialer. / Konsulent: Som konsulent på opgaven er valgt Dansk Bygningsarv A/S, der i kraft af de seneste års samarbejde med Syddjurs Kommune har stor fortrolighed med Ebeltoft, dens kulturarv og potentialer. Konsulenten deltager i den overord- Side 13 af 15
15 nede projektudvikling i styregruppen, men har særligt ansvar for projektudviklingen i de tre delprojekter. / Turisme-, erhvervs- og handelstandsforening: Projektet vil i tæt samarbejde med lokale og regionale aktører indenfor turisme og erhverv sikre, at kulturarvens potentiale i turisme- og erhvervsudvikling styrkes, og at aktørerne inddrages i styringen og planlægningen af delprojekter. / Uddannelsesinstitutioner: Som en særlig repræsentant for uddannelses- og forskningsområdet inviteres Arkitektskolen Aarhus til dels at deltage i styregruppens arbejde, dels til at få en specifik rolle i et eller flere af delprojekternes fysiske aktiviteter. Tidsplan Projektet forløber fra oktober 2015 til 2018 efter nedenstående tidsplan: Delprojekt I: Nye forbindelser Identificering og undersøgelse af forbindelser Arkitektkonkurrence for havnen Turismenetværk Delprojekt II: Nye funktioner Analyse af bygningsmasse ift. potentiale Udviklingsforløb med lokale aktører Virksomhedsnetværk Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk Udvikling af bredere bevaringsbegreb Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere Side 14 af 15
16 Budget Kulturstyrelsen og Realdania ansøges om kr , hvoraf der betales 17,5 % i fondsafgift, hvilket giver kr. til ekstern konsulentbistand. Projektets samlede budget er kr. ifølge nedenstående budget: Kommunal finansiering Tilskud fra KUS og RD Omkostninger I alt kr. Delprojekt I: Nye forbindelser Identificering og undersøgelse af forbindelser Arkitektkonkurrence for havnen Turismenetværk Delprojekt II: Nye funktioner Analyse af bygningsmasse ift. potentiale Udviklingsforløb med lokale aktører Virksomhedsnetværk Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk Udvikling af bredere bevaringsbegreb Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere Overordnet projektledelse Publicering af inspirationskatalog I alt ekskl. moms Den kommunale medfinansiering vil bestå i midler, der afsættes indenfor de mange igangværende indsatser herunder i særlig grad udmøntningen af Udviklingsplanen for Ebeltoft Havn og By, implementeringen af Bevaringsstrategien for Syddjurs Kommune samt byfornyelsesmidler, der i henhold til byrådets vedtagne strategi prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Med venlig hilsen Poul Møller Direktør Syddjurs Kommune Udvikling Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Side 15 af 15
Interessetilkendegivelse - Kulturarvskommune part III
1 of 9 27-05-2015 Kulturstyrelsen bygogplan@kulturstyrelsen.dk Sagsnummer: 15/4963 Sagstype: KLE 01.02.00 Dok nr. 87041/15 Sagsbehandler: Alette Lena Skov-Hansen Tlf.: 87535058 E-mail: alsh@syddjurs.dk
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereBevaringsrådet i Syddjurs Kommune
Bevaringsrådet i Syddjurs Kommune 14-11-2017 Sagsnummer: 14/19273 Sagstype: KLE 01.11.00 Dok nr. 270536/17 Sagsbehandler: Alette Lena Skov-Hansen Tlf.: 87535058 E-mail: Alsh@syddjurs.dk Referat fra møde
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereKulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv
Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv Syddansk Universitet 13. april 2016 Mette Slyngborg 1. KoP: (Kulturhistorie og planlægning) Kommuner og museer m. fl. 2. Kulturhistorien
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereIndustrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen
/ billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereFælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania
Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereInteressetilkendegivelse for deltagelse i kampagnen Gang i hovedgaden
22. september 2017 Interessetilkendegivelse for deltagelse i kampagnen Gang i hovedgaden 1. Angivelse af, hvad der søges støtte til Assens Kommune ønsker at søge støtte til en strategisk helhedsplan for
Læs mereHandleplan 2017 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi 2015-17 Side 1 af 5 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereFormålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:
Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereVedr. høringsbreve fra Slots og Kultur Styrelsen, ifb. m. affredning af 3 ejendomme i Syddjurs Kommune.
From: Sent: Mon, 26 Mar 2018 09:28:12 +0200 To: Kurt Sørensen Cc: 'Team Hoffmann Co';enybo@stofanet.dk;Hanne Sloth;'Lea Glerup Møller' Subject: SV: Tre høringsbreve Til Syddjurs kommune, Att. Kurt Sørensen.
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereFREMTIDENS ASSENS SAMMEN SÆTTER VI KURSEN BYMØDE FREMTIDENS ASSENS - SAMMEN SÆTTER VI KURSEN. Assens den 12. november 2018.
FREMTIDENS ASSENS - SAMMEN SÆTTER VI KURSEN BYMØDE Assens den 12. november 2018 FREMTIDENS ASSENS SAMMEN SÆTTER VI KURSEN side 1/5 BARK Rådgivning A/S EN BY MED FORANDRET ROLLE EN NY FÆLLES FORTÆLLING
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereThorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:
Thorkild Hansen Aktiv senior, bor i Ebeltoft Tidligere konsulent i Mercuri Urval Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Foreningen BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs Foreningen Ålekvasen Rigmor Foreningen
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereMed strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:
International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereNaturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi
Naturpark Lillebælt fra 2018 Organisering, ressourcer og økonomi Fra 2018 går Naturpark Lillebælt fra pilotpark til naturpark. Notatet beskriver den fremtidige politiske og administrative organisering,
Læs mere- En koordineret indsats for bygningskulturen
Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereVil du arbejde videre med dit brand?
Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert
Læs mereHandlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme
Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereJomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171
Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Udkast til godkendelse i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 1 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereDET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.
e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereByen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereHandlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020
Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020 Handlinger 2017 Syddjurs Kommune har i 2016 vedtaget ny Fritids- og friluftspolitik, og politikken udmøntes i konkrete handlinger i 2017 og
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereVækst gennem oplevelser
Vækst gennem oplevelser Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Turismestrategi og indsatser for perioden 2012 2015 Destination Djursland, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune igangsætter en række
Læs merePotentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2
Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereSag: Kulturarvskommune
Industrimuseet Frederiks Værk Projektbeskrivelse Projektnavn: Kulturarvskommune Udarbejdet dato: 22. april 2009 Projektleder: Frank Allan Rasmussen Udarbejdet af: Frank Allan Rasmussen Projektejer: Halsnæs
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereUdvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereKommissorium for projekt Haslev Seminarium
Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser
Læs merePRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER
PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes
Læs mereSyddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej Ebeltoft
Syddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Fuglsøvej 12 8400 Ebeltoft Partshøring Nedrivning af bevaringsværdigt sommerhus Sagsnummer 18/10540 BLIS har modtaget brev om partshøring fra
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereVelkommen til information om Byfonden
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til information om Byfonden Kiersgaard 6. januar 2017 09-01-2017 www.toender.dk 1 Program Velkomst og nyt v/ Karsten Jensen Intro og baggrund for indsatsen Hvad betyder
Læs mereSYDHAVNSKVARTERET I AARHUS
SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS Møde i Advisory Board 10./11. august 2016 Vilkår og virkelighed dilemmaer i udviklingen af Sydhavnen Bente Lykke Sørensen, Bolig og Projektudvikling Aarhus Kommune et godt sted
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereVELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016
VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 Dagsorden Velkomst v. Jørgen Christensen Status for områdefornyelsen Præsentation af indsatsområderne
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen
Læs mereMette Slyngborg, Sydvestjyske Museer. Odense 29. januar 2018
SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG MANGE FLERE Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Odense 29. januar 2018 SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG EN DEL ANDRE Introduktion strategi i forhold til
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8
TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs,
Læs mereStrategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereV/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN
V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN SAMMENHÆNG MELLEM PLANER PLANSTRATEGI Udkast til Planstrategi 2011 SUND VÆKST VÆKSTPLAN FREMTIDENS KØBSTAD HAL 3 CAMPUS Projektets udspring - Planstrategi SUND VÆKST
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereMuseum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mere