Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur
|
|
- August Ravn
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 7 til pkt. 9 Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning...2 Elementer i den fælleskommunale rammearkitektur...3 Governancemodel aktører og processer...4 Scope af governancemodel...5 Arkitekturboard...6 1
2 INDLEDNING For at leve op til de visioner og målsætninger, som kommunerne, KL og KOMBIT har til den fælleskommunale rammearkitektur, er der behov for at styrke governance i forhold til de konkrete arkitekturprodukter, som godkendes og efterfølgende publiceres på rammearkitektur.dk. Rammearkitekturen forventes at være i løbende udvikling. Eksisterende arkitekturprodukter vil blive opdateret og nye vil komme til. Kommunerne og KOMBIT har samtidigt et behov for at kunne styre projekter, hvor der er indgået kontrakt med en leverandør. Governance er i den forbindelse et vigtigt element, som sikrer, at der er en klar og fælles forståelse for, hvad rammearkitekturen består af på et givent tidspunkt. Endelig er der krav om versionering af rammearkitekturens elementer, så projekter klart kan kommunikere hvilken version, der realiseres efter. På It-arkitekturrådsmødet den 6. september 2016 blev det besluttet, at It-arkitekturrådet delegerer sit ansvar for at kvalitetssikre og godkende ændringer til rammearkitekturen til et arkitekturboard, der skal bestå af repræsentanter fra KL/KOMBIT s arkitekturstab. I den forbindelse blev der godkendt en ny KL og KOMBIT-governancemodel for rammearkitekturen i relation til den eksisterende styringsramme (jf. Figur 1) 1. 1 Modellen for processerne omkring It-Arkitekturrådet er beskrevet i Kommissorium for kommunernes IT- Arkitekturråd). Den justerede model, der blev godkendt på It-arkitekturrådsmødet ( ) er beskrevet i SAGERA-projektets Bilag 2 Projekt 1 Governance, mål og indhold for rammearkitekturen. 2 Figur 1: Governancemodellens placering i eksisterende styringsmodel
3 Formålet med at etablere en fælles governanceproces er at sikre, at KOMBIT og KL er fælles om at evaluere og godkende ændringer til rammearkitekturens indhold og form. Den fælles governanceproces vil sikre, at forventninger løbende bliver afstemt, og at der sikres sammenhæng mellem det strategiske, langsigtede arbejde i rammearkitekturen og de konkrete projekter i KOMBIT og hos kommuner og leverandører. Arkitekturboardet er underlagt It-arkitekturrådet. Store og principielle ændringer af rammearkitekturen vil fortsat blive forelagt It-Arkitekturrådet. Det skal bemærkes, at arbejdet i arkitekturboardet afgrænses til at vedrøre nye arkitekturprodukter samt ændringer til eksisterende arkitekturprodukter i rammearkitekturen, f.eks. principper, byggeblokke mv. Det omfatter også mindre ændringer af rammearkitekturens struktur, f.eks. i rammearkitektur.dk. Arkitekturboardet beslutter på It-arkitekturrådets uddelegerede mandat. ELEMENTER I DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR Figur 2: Elementer i den fælleskommunale rammearkitektur Figur 2 viser elementerne i den fælleskommunale rammearkitektur: På vej (overblik): Giver et overblik over de forslag til arkitekturprodukter, som er på vej ind i rammearkitekturen, men som endnu ikke er godkendte til Kerne rammearkitektur eller Laboratorium/prototyper for rammearkitektur Kerne rammearkitektur: Arkitekturprodukter, der er godkendt af arkitekturboardet på vegne af It- Arkitekturrådet Laboratorium/prototyper for rammearkitektur: Arkitekturprodukter, der har en relevans fælleskommunalt, men som, arkitekturboardet har vurderet, ikke skal være en del af Baseline. Governance i forbindelse med rammearkitekturen skal håndtere: Har dette arkitekturprodukt en fremtid i Kerne rammearkitektur eller Laboratorium/prototyper for rammearkitektur? (aftaleproces) Har dette arkitekturprodukt den aftalte kvalitet, så det kan publiceres på Kerne rammearkitektur eller Laboratorium/prototyper for rammearkitektur? (godkendelsesproces) Det betyder, at der er fokus på dels indholdet og strukturen i rammearkitekturen og dels kvaliteten af indholdet/strukturen i rammearkitekturen. I begge processer skal der foretages konsekvensanalyse af arkitekturproduktets sammenhæng til de øvrige dele af den fælleskommunale rammearkitektur. 3
4 GOVERNANCEMODEL AKTØRER OG PROCESSER Governancemodellen for den fælleskommunale rammearkitektur omfatter processen, organiseringen og strukturen for opbygning og vedligeholdelse af rammearkitekturen. 2 Figur 3: Overblik over aktører og processer i opbygning og vedligeholdelse af rammearkitekturen KL og KOMBIT modtager løbende en række forslag vedr. rammearkitekturens indhold og struktur (jf. figur ovenfor), disse kan komme fra kommuner, Digitaliseringsstyrelsen, andre styrelser, leverandører, KL/KOMBITs analyser og projekter mv. Input/forslag kommer i forbindelse med møder, analyser, i projekter m.m. Forslag vil blive sendt til sekretariatet, der vil tage initiativ til, at disse forslag typisk vil blive diskuteret, analyseret, kvalificeret og bearbejdet i et samarbejde mellem forslagsstiller og KL/KOMBITs arkitekter samt relevante økonomiske, politiske og øvrige fora. Arkitekter fra f.eks. kommunerne kan også komme med færdige forslag, som via sekretariatet kommer direkte til arkitekturboardet. Governanceprocessen består af to processer. Den første proces er, når forslagsstiller har behov for at få en tilkendegivelse af, om forslaget til ændringer til eller nye arkitekturprodukter / strukturer skal indarbejdes i den fælleskommunale rammearkitektur (aftaleproces). Det har forslagsstiller en dialog med KL/KOMBIT arkitekt og arkitekturboardet om. Den anden proces er, når der på et senere tidspunkt foreligger et struktureret beslutningsoplæg, som skal godkendes af arkitekturboardet (godkendelsesproces). Arkitekturboardet har efter behov dialog med It-arkitekturrådet samt relevante økonomiske, politiske og øvrige beslutningsfora. 2 En detaljeret beskrivelse af governanceproces og arkitekturboardets opgaver forefindes i bilag. 4
5 SCOPE AF GOVERNANCEMODEL Figur 4: Scope for governancemodel ( * - markeret) Når rammearkitekturen skal ajourføres med et nyt arkitekturprodukt 3, er der en række trin, der skal gennemløbes. I figuren ovenfor er de forskellige trin illustreret med tydeliggørelse af, hvad der er en del af governancemodellen (*-markeret og en mørkere blå farve): Foreslå: Forslag om et nyt arkitekturprodukt udarbejdes (ikke en del af governancemodellen) Aftal: Arkitekturproduktet bliver analyseret, præciseret og det videre forløb aftales. Der gives et foreløbigt tilsagn om, at produktet kan komme i rammearkitekturen, når det opfylder en række kvalitets- og godkendelseskriterier 4. Produktet bliver placeret i På vej (overblik). (Både Aftalprocessen og På vej (overblik) er omfattet af governancemodellen). Funding aftales også (ikke en del af governancemodellen). Producer: Produktet produceres, eller ved ændring af et produkt bliver dette Opdateret. (Ikke en del af governancemodellen) Godkend: Arkitekturproduktet godkendes, hvis det opfylder de aftalte kvalitets- og godkendelseskriterier. Inden da skal det evt. i Høring (en del af governancemodellen). Behandlingen af de indkomne Høringssvar er en del af KL s sædvanlige høringsproces (og derfor ikke en del af governancemodellen). Publicer: Arkitekturproduktet registreres, publiceres (enten i Kerne rammearkitektur eller Laboratorium/prototyper for rammearkitektur) og Arkiveres (en del af governancemodellen). 3 Det kan også være en ændring af et arkitekturprodukt eller en struktur i rammarkitekturen f.eks. i rammearkitektur.dk, men for overskuelighedens skyld forklares figuren vha. et nyt produkt 4 Jf. Bilag indeholdende en detaljeret beskrivelse af governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur 5
6 ARKITEKTURBOARD Arkitekturboardet består af tre faste medlemmer fra KL/KOMBIT samt ad hoc-medlemmer f.eks. fra kommunerne. Boardet er ansvarlig for at træffe beslutninger vedr. nye eller ændrede arkitekturprodukter i rammearkitekturen f.eks. principper, byggeblokke mv samt mindre ændringer af rammearkitekturens struktur, f.eks. i rammearkitektur.dk. Arkitekturboardet agerer på mandat fra It-arkitekturrådet, og skal afrapportere til It-arkitekturrådet, ligesom arkitekturboardet kan søge rådgivning i It-arkitekturrådet. Det er arkitekturboardet, der beslutter inden arkitekturboardmødet, hvorvidt der er behov for ad hocmedlemmer f.eks. fra kommunerne til det næste møde. Arkitekturboardet konsulterer desuden de politiske, økonomiske og øvrige beslutningsfora, når det er relevant. Arkitekturboardet mødes forud for It-arkitekturrådsmødet (4 x årligt). Yderligere møder afholdes, såfremt der opstår behov herfor. Det er den arkitekt (forslagsstiller), som har udarbejdet beslutningsoplægget, der kort præsenterer oplægget på mødet. Arkitekturboardet afholder beslutningsmøder al sagsbehandling skal være foretaget før mødet. Medlemmerne både faste og ad hoc har mandat med hjemmefra til at træffe beslutninger om arkitekturprodukterne. I tilfælde af at consensus ikke kan opnås, eskalerer den mødeansvarlige til rette niveau i både KL og KOMBIT. Disse vil i fællesskab afklare eller bestemme, om en videre eskalering til IT Arkitekturråd eller KL-KOMBIT koordinationsudvalg er nødvendigt. Emner i På vej (oversigt) og agenda til næste arkitekturboardmøde skal være offentligt tilgængeligt. Publicering og kommunikation om indkommet materiale og trufne beslutninger i boardet, foretages først efter det efterfølgende Arkitekturrådsmøde. Processen herfor og hvordan der kommunikeres skal være klart defineret og transparent for eksterne. Det er sekretariatet, der har ansvaret for at opgaven udføres. 6
7 BILAG TIL GOVERNANCEPROCES FOR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR INDHOLD Detaljeret beskrivelse af governanceproces...2 Arkitekturboard...7 Kvalitets- og godkendelseskriterier...8 Skabelon til Beslutningsoplæg
8 DETALJERET BESKRIVELSE AF GOVERNANCEPROCES Aftaleproces Figur 1: Aftaleproces Starthændelse Forslagsstiller kommer med forslag til ændringer eller nye arkitekturprodukter / strukturer i den fælleskommunale rammearkitektur. Forslaget kan også omhandle ændring af/tilføjelser til strukturer i rammearkitekturen. Forslagsstiller kan være KL/KOMBIT, kommuner, netværk, projekter mv. Aktivitet Kort beskrivelse Aktør 1 Registrering og kvalificering af forslag Sekretariatet modtager forslag, registrerer disse og initierer en dialog mellem forslagsstiller og KL/KOMBIT arkitekt, hvis de ikke allerede har et samarbejde herom. Sekretariatet sørger for at forslagsstiller er bekendt med Sekretariat (KL) 2
9 Aktivitet Kort beskrivelse Aktør skabelon til beslutningsoplæg og kvalitets- og godkendelseskriterierne (jf. afsnit herom). Arkitekter fra fx kommunerne kan også komme med færdige forslag, som via sekretariatet kommer direkte i arkitekturboardet. 2 Analyse og kvalificering af forslag 3 Vurder forslag ud fra økonomiske, politiske o.lign. perspektiver (evt.) Arkitekten og forslagsstiller har en dialog om forslag, der bliver analyseret og viderebearbejdet. Sekretariatet har en dialog med øvrige beslutningsfora (fx politiske eller økonomiske), såfremt forslaget evt. skal vurderes ud fra deres perspektiver. Arkitekt (KL/KOMBIT) Øvrige beslutningsfora 4 Videregiv forslag Sekretariatet videregiver forslaget til arkitekturboardet. Sekretariat (KL) 5 Dialog om forslag til ændring/tilføjelse i rammearkitektur 6 Vurder forslag ud fra økonomiske, politiske o.lign. perspektiver (evt.) 7 Behandl forslag på arkitekturboardmøde 8 Registrer tilsagn/afslag Arkitekturboardet har en dialog med forslagsstiller og evt. arkitekten om det fremsendte forslag. Forslaget justeres evt. hvis nødvendigt. Arkitekturboardet beslutter, om forslaget skal præsenteres på et boardmøde, eller der kan gives et foreløbigt tilsagn/afslag med det samme. Arkitekturboardet har en dialog med øvrige beslutningsfora (fx politiske eller økonomiske), såfremt forslaget evt. skal vurderes ud fra deres perspektiver. På arkitekturboardmødet behandles dels indkomne forslag og dels beslutningsoplæg (jf. næste afsnit). Forslagsstiller og/eller arkitekt præsenterer forslaget og konsekvenser for rammearkitekturen diskuteres. Arkitekturboardet giver enten et foreløbigt tilsagn eller et afslag. Sekretariatet registrerer arkitekturboardets beslutning (tilsagn/afslag) Ved tilsagn registreres, om boardet forventer, at beslutningsoplægget skal i høring (jf. Arkitekturboard Øvrige beslutningsfora Arkitekturboard Sekretariat (KL) 3
10 Aktivitet Kort beskrivelse Aktør godkendelsesproces). Desuden registreres det kommende/ændrede arkitekturprodukt i På vej (overblik). Godkendelsesproces Figur 2: Godkendelsesproces Starthændelse Arkitekt (evt. på vegne af forslagsstiller) har udarbejdet et beslutningsoplæg på ændringer til eller nye arkitekturprodukter / strukturer i den fælleskommunale rammearkitektur (mhp. Kerne RA eller Laboratorium/prototyper RA). 4
11 Aktivitet Kort beskrivelse Aktør 1 Registrering og screening 2 Gennemfør høringsproces Sekretariatet modtager og registrerer beslutningsoplæg og arkitekturprodukt samt screener det ift. formkrav og andre godkendelseskriterier (jf. afsnit herom). Såfremt beslutningsoplægget ikke overholder formkrav, returneres det til forslagsstiller (arkitekten). Arkitekten justerer oplægget og fremsender det igen. Det er sekretariatet, der funder de medgåede timer. Det vurderes, om den tidligere trufne beslutning om høring eller ej (jf. Aftaleproces) skal fastholdes (i dialog med Arkitekturboard). Sekretariatet gennemfører en høringsproces lig de sædvanlige procedurer for høringsprocesser i KL. It-arkitekturrådet får tilsendt materialet og kan fremsende høringssvar lig andre interessenter. Hvilke interessenter, der udpeges, afhænger af ændringens karakter og omfang. De indkomne høringssvar fremsendes til forslagsstiller (arkitekten). Sekretariat (KL) Sekretariat (KL) 3 Behandl høringsvar Arkitekt behandler høringssvar og returnerer et svar til sekretariatet. Arkitekt (forslagsstiller) 4 Ajourfør beslutningsoplæg (evt.) 5 Aftal møde og indkald arkitekturboard 6 Aftal og forbered kommende møde Høringssvarene resulterer evt. i, at beslutningsoplægget justeres og fremsendes til sekretariatet igen, der i sjældne tilfælde gennemfører en ny høringsrunde. Typisk resulterer høringsrunden i en fortsættelse af processen. Sekretariatet indkalder til næste arkitekturboardmøde efter det kommende møde er aftalt med boardet (se næste aktivitet). Arkitekturboardet (faste medlemmer) og sekretariatet har en dialog om deltagere på næste boardmøde. Det er Arkitekturboardet, der beslutter, om der mangler repræsentanter i boardet fx fra kommunerne til næste møde (adhoc medlemmer). Arkitekturboardet har evt. en dialog med eksterne deltagere og øvrige Arkitekt (forslagsstiller) Sekretariat (KL) Arkitekturboard 5
12 Aktivitet Kort beskrivelse Aktør beslutningstagere. Vurder forslag ud fra økonomiske, politiske o.lign. perspektiver (evt.) Øvrige beslutningsfora giver evt. input til Arkitekturboardet, såfremt forslaget skal vurderes ud fra deres perspektiver (økonomiske, politiske mv). Øvrige beslutningsfora 7 (Afslut) I sjældne tilfælde resulterer høringsprocessen i, at arkitekten trækker sit beslutningsoplæg tilbage og processen afsluttes. Arkitekturboardet og Itarkitekturrådet modtager besked om tilbagekaldelsen. Sekretariat (KL) 8 Gennemfør arkitekturboardmøde Arkitekturboardet træffer beslutning om, hvorvidt den foreslåede ændring/tilføjelse i rammearkitekturen kan godkendes. Arkitekt (forslagsstiller) præsenterer forslaget på arkitekturboardmødet og konsekvenserne for rammearkitekturen diskuteres. Hvilke afhængigheder og implikationer vil der være for rammearkitekturen. Når Arkitekturboardet har truffet beslutning, orienteres sekretariat og forslagsstiller (arkitekt) om resultatet. Arkitekturboard 9 Modtag svar Arkitekten modtager besked om den beslutning, som Arkitekturboardet har truffet. 10 Afrund behandling Såfremt forslaget er godkendt afpudser arkitekten forslaget og den endelige udgave sendes til sekretariatet. Arkitekt (forslagsstiller) Arkitekt (forslagsstiller) 11 Registrer, afrapporter og publicer ændring Sekretariatet registrerer beslutningerne mht. at det efterfølgende kan dokumenteres: 1. Hvad beslutningsgrundlaget var 2. Hvem der tog beslutningen 3. Hvad der blev besluttet Sekretariatet afrapporterer til It-arkitekturrådet om ændring af / nyt til rammearkitekturen og publicerer ændringen på rammearkitektur.dk Sekretariat (KL) 6
13 ARKITEKTURBOARD Arkitekturboardet er ansvarlige for at træffe beslutninger vedr. nye eller ændrede arkitekturprodukter i rammearkitekturen fx principper, byggeblokke mv samt mindre ændringer af rammearkitekturens struktur, fx i rammearkitektur.dk. Arkitekturboardet agerer på mandat fra It-arkitekturrådet, og skal afrapportere til It-arkitekturrådet, ligesom arkitekturboardet kan søge rådgivning i It-arkitekturrådet. Faste og adhoc medlemmer: Arkitekturboardet består af tre faste medlemmer: Mødeansvarlig (KL/KOMBIT) KL-repræsentant KOMBIT-repræsentant KL og KOMBIT afgør sammen, hvem der skal være mødeansvarlig, og udpeger hver især deres faste repræsentant. Det er arkitekturboardet, der beslutter inden arkitekturboardmødet, hvorvidt der er behov for adhoc medlemmer fx fra kommunerne til det næste møde. Som udgangspunkt er det de tre faste medlemmer, der træffer beslutningerne ang. arkitekturprodukterne, men det er muligt at have adhoc medlemmer, hvis der er særlige behov. Det er vigtigt, at boardmedlemmerne har den nødvendige tid til at indhente kommentarer og eventuel sparring i baglandet, har adgang til nogen, der kan hjælpe med at lave konsekvensanalyser mv. De sædvanlige beslutningsfora i KL/KOMBIT fx ang. økonomiske eller politiske konsekvenser involveres, når der skal træffes beslutninger inden for deres områder. Behovet for adhoc-medlemmer afhænger af de beslutningsoplæg, der skal behandles på mødet. Der kan indgå flere dimensioner i overvejelserne ifm. udpegning af adhoc medlemmer samt hvilke andre beslutningsfora, der skal involveres: Strategi o Har beslutningsoplægget strategiske implikationer? Politisk o Indebær beslutningsoplægget politiske risici? Økonomi o Har beslutningsoplægget større økonomiske konsekvenser fx i forhold til et projekts Business Case? Teknologi o Indeholder beslutningsoplægget tekniske detaljer? De udpegede adhoc-medlemmer beslutter, hvorvidt de deltager, eller de kommer med en skriftlig tilkendegivelse, hvor de videregiver deres mandat til boardet. Mødefrekvens 7
14 Arkitekturboardet mødes forud for It-arkitekturrådsmødet (4 x årligt). Yderligere møder afholdes, såfremt der opstår behov herfor. Mødet tilstræbes at have en varighed på max. 1 time. Det er den arkitekt (forslagstiller), som har udarbejdet beslutningsoplægget, der kort præsenterer oplægget på mødet. Møder afholdes onsdage. Dagsorden og mødemateriale udsendes 14 dage før. Emner til behandling skal være sekretariatet i hænde yderligere 5 hverdage før, såfremt der ikke skal gennemføres en høringsrunde. Hvor meget tid, der skal afsættes til en høringsrunde, afhænger af beslutningsoplæggets kompleksitet. Sekretariatet indkalder til møder samt udarbejder beslutningsreferat fra arkitekturboardmøder. Arkitekturboardets rolle / opgave Arkitekturboardet afholder beslutningsmøder al sagsbehandling skal være foretaget før mødet. Beslutninger træffes på baggrund af ready to sign beslutningsoplæg (jf. skabelon sidst i bilaget og formkrav i næste afsnit). Medlemmerne både faste og adhoc har mandat med hjemmefra til at træffe beslutninger. I tilfælde af at consensus ikke kan opnås, eskalerer den mødeansvarlige til rette niveau i både KL og KOMBIT. Disse vil i fællesskab afklare eller bestemme om en videre eskalering til IT Arkitekturråd eller KL-KOMBIT koordinationsudvalg er nødvendigt. Beslutningsoplæg kan godkendes og afvises med/uden kommentarer. Emner i På vej (oversigt) og agenda til næste arkitekturboardmøde skal være offentligt tilgængeligt. De dokumenter, der indgår i boardets beslutningsproces skal være tilgængelige for både KL og KOMBIT og eventuelle adhoc medlemmer. Kommunikationen sker via rammearkitektur.dk og Arkitekturrådets øvrige kommunikationskanaler. Desuden er der krav om versionsstyring. Publicering og kommunikation til eksterne om indkommet materiale og trufne beslutninger i boardet, foretages først efter det efterfølgende Arkitekturrådsmøde. Processen herfor og hvordan der kommunikeres skal være klart defineret og transparent for eksterne. Det er sekretariatet, der har ansvaret for den opgave. KVALITETS- OG GODKENDELSESKRITERIER Når et arkitekturprodukt skal ind i rammearkitekturen, skal det opfylde de opstillede kvalitets- og godkendelseskriterier. Det er vigtigt, at forslagsstiller er bekendt med disse så tidligt som muligt i processen. I aftaleprocessen skal kriterierne diskuteres og præciseres ift. det aktuelle arkitekturprodukt, og i godkendelsesprocessen bliver arkitekturproduktet vurderet i forhold til disse kriterier. En del af kriterierne vedrører processen for et arkitekturprodukts vej til Kerne RA eller Laboratorium / prototyper RA: Skal arkitekturproduktet i høring eller ej. Et produkt, der skal i Kerne RA, vil typisk skulle i høring 8
15 Der skal foreligge et beslutningsoplæg, der anvender skabelonen hertil (jf. Skabelon til Beslutningsoplæg) Arkitekturproduktet skal være godkendt af arkitekturboardet, før det kan komme i Kerne RA eller Laboratorium / prototyper RA For hver produkttype er der nogle foruddefinerede elementer (felter), der skal udfyldes, hvorimod andre er valgfri. Alle produkttyper skal indeholde en beskrivelse af Formål, hvorimod andre elementer er afhængige af produkttype og hvorvidt produktet skal i Kerne RA eller Laboratorium / prototyper RA, fx skal en byggeblok i Kerne indeholde en Informationsmodel (diagram og tekst) mv. Jf. beskrivelse af Kvalitetskriterier på rammearkitektur.dk (dokument er undervejs). Kriterier vedrørende kvaliteten af det beskrevne arkitekturprodukt (afhængig af produkttype): o o o Form: Er alle mandatory felter udfyldt Indhold: Er indholdet i alle udfyldte felter relevant og forståeligt Komplethed: Er beskrivelsen tilstrækkelig komplet. Beskrivelsen skal ikke nødvendigvis være 100% komplet. 9
16 SKABELON TIL BESLUTNINGSOPLÆG [Titel på indstilling] Deadline for materiale til arkitekturboardmøder er 3 uger før mødet, såfremt der ikke skal gennemføres en høring. Materialet skal fremsendes til sekretariatet. Er du det mindste i tvivl om anvendelsen af denne skabelon eller ønsker bistand til udformningen af indstillingen, kan du altid kontakte sekretariatet. Inden fremsendelse til sekretariatet slettes al tekst med kursiv. 1. Indstilling En kortfattet og klar beskrivelse af den beslutning som arkitekturboardet skal træffe. 2. Baggrund Hvad er anledningen for indstillingen? Er der særlige risici forbundet med indstillingen? 3. Scope og afhængigheder a. Indplacering ift rammearkitekturens målbillede Beskriv overordnet forslagets scope set i relation til rammearkitekturens målbillede b. Implikationer ift andre dele af rammearkitekturen (impact analyse) Beskriv eventuelle afhængigheder til andre dele af rammearkitekturen og eventuelle overlap eller konsekvenser 4. Alternativer Redegørelse for alternative valgmuligheder og fordele/ulemper herved 5. Involvering og review Hvem har været involveret i udarbejdelsen af/reviewet denne indstilling? Evt reviewkommentarer. Hvem skal deltage i den videre proces? Følgende emner skal kun indgå i beslutningsoplægget, såfremt det vurderes relevant: 6. Prioritering Begrund om indstillingen er en kan - eller skal -beslutning, og beskriv fordele og ulemper ved beslutningen, herunder også konsekvenser, såfremt indstillingen ikke følges. 6. Ressourcer Angiv det eventuelle ressourceforbrug på overordnet niveau (fx interne og eksterne ressourcer samt ressourcer i program eller projekter), samt om der er tale om allerede allokerede eller nye ressourcer. 7. Økonomi Beskriv det økonomiske omfang af indstillingen, herunder om indstillingen medfører efterfølgende udgifter for KL/KOMBIT i forbindelse med vedligeholdelse. a. Finansiering Angiv hvordan indstillingen skal finansieres 10
17 b. Projekts business case Angiv om finansieringen ligger inden for et konkret projekts business case, eller der er tale om en finansiering, som går ud over. 8. Tidsperspektiv Hvornår planlægges det indstillede igangsat (alternativt hvornår blev det igangsat), hvornår planlægges det afsluttet? 9. Proces og implementering Hvad er de næste skridt efter boardets behandling? Hvordan og hvornår sker en eventuel udrulning? 10. Kommunikation Angiv, hvis der er behov for intern/ekstern kommunikation i forbindelse med indstillingen? Beskriv overordnet hvornår og hvordan det vil ske. 11. Bilag Angiv eventuelle bilag 11
Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur
Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Elementer i den fælleskommunale rammearkitektur... 3 Governancemodel aktører og processer... 4 Scope af governancemodel...
Læs mereBILAG 6 RETNINGSLINIER FOR ADVISORY BOARD
Bilag 11 Punkt 11.4 BILAG 6 RETNINGSLINIER FOR ADVISORY BOARD Baggrund For at imødekomme behovet for en formaliseret proces og forum for, at KL, KOMBIT og kommunerne kan sikre en fælles og fagligt forankret
Læs mereK KOMBiT. ?),c, l I rt-{ Indhold. Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen'
?),c, l -. - +1 I rt-{.. 40 K KOMBiT L Kommunernes it-fællesskab 26-09-2016 Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen' Forslag til arkitektur-
Læs mereRACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale
Læs mereSAGERA PROJEKT 1 IT-ARKITEKTURRÅDET
SAGERA IT-ARKITEKTURRÅDET 06.12.18 Styringsmodel for indhold på INFO for rammearkitekturen INFO.rammearkitekur.dk Optaget i rammearkitekturen Forslag til nyt indhold På vej (overblik) Laboratorium / prototyper
Læs mereStatus for SAGERA-programmet
Status for SAGERA-programmet Godkendelse og organisation Information til leverandører og kommuner Projekt 1 vedr. governance, mål og indhold for rammearkitekturen Projekt 2 vedr. kommunal modning, kommunikation
Læs mereForretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Læs mereGENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET
GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET 17. Møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, fredag d. 4. marts 2016 Vibeke Normann Oversigt over afsnit Baggrund Rammearkitekturen
Læs mereKOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016
KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET KOMMISSORIUM, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Den fælleskommunale rammearkitektur...3 Formål...4 Mandat...4
Læs merePROGRAMSTATUS FOR SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN (SAGERA)
PROGRAMSTATUS FOR SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN (SAGERA) Programstatus Tværgående programstatus v. Jan Projekt 1: Governance, mål og indhold i rammearkitektur v. Vibeke Normann Projekt 3:
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR LANDSSTYRELSEN I UNGDOMMENS RØDE KORS 2015/2016
FORRETNINGSORDEN FOR LANDSSTYRELSEN I UNGDOMMENS RØDE KORS 2015/2016 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereGodkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder
Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereRegion Midtjylland Proces for Change Management
Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at
Læs mereMålbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Læs mereGovernance for standardisering af vej- og trafikdata
Governance for standardisering af vej- og trafikdata Gældende fra 1. januar 2016 Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Sanne Karlsen Mail sak@vd.dk Telefon +45 7244 3333 Dokument 15/14090-3 Side 1/11 Vejdirektoratet
Læs mereARKITEKTURRAPPORT 2.0
VIDEREUDVIKLING OG STYRKELSE AF KONCEPT FOR ARKITEKTURRAPPORTER KL, 17-05-2017 Julie Kristoffersen Bendtsen Arkitekturrapport 2.0 Formål Optimere høringsprocessen for Arkitekturrapporter Opdatere den nuværende
Læs mereBilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019
Organisering Fundamentet for BRN s samarbejdsmodel er en netværksorganisation, der består af en fast kerne af aktører samt en ad-hoc baseret organisering og involvering fra sag til sag, hvor vi sammensætter
Læs mereProcedure ved afgivelse af høringssvar
Procedure ved afgivelse af høringssvar (DSF) bliver inviteret til at deltage i høringer vedr. relevant fysioterapi-fagligt materiale. Ofte vil invitationerne komme fra myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen
Læs mereForretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg
FIOLSTRÆDE 44, 1. TH 1171 KØBENHAVN K TLF. +45 33 36 98 00 WWW.DKUNI.DK Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg 9. MAJ 2018 J.NR. TKS SIDE 1/6 Formål for Uddannelsespolitisk udvalg 1: Udvalget
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereForretningsorden for URK s landsstyrelse
Forretningsorden for URK s landsstyrelse 2011-2012 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen er på
Læs mereRelancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende
Læs mereKommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013
Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Drejebogen kommer med input, ideer og forslag til, hvordan kommunerne kan gribe en lokal høringsproces an med indsamling
Læs mereFælles Digital Arkitektur
1 Fælles Digital Arkitektur KL - Arkitekturrådet 17. maj 2017 AGENDA Hvidbog Standarder Review-model Rammearkitektur 2 STATUS HVIDBOG Udkastet til hvidbogen har været udsendt i offentlig kommentering i
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereProces for etablering af kommunale samarbejder
Proces for etablering af kommunale samarbejder Fra idé til etableret samarbejde Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 2 Etablering af kommunale samarbejder 4 2.1 Sondering
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereRAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE
RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereGovernance for standardisering. trafikdata. Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen. Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18
Governance for standardisering af vej- og trafikdata Dato 22. august 2014 Sagsbehandler Hans Jørgen Larsen Mail hjl@vd.dk Telefon 3341 3336 Dokument 14/04174-4 Side 1/18 Guldalderen 12 2640 Hedehusene
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S
2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereDen Fælles Organisation
Den Fælles Organisation Det Danske Spejderkorps Introduktion Den fælles organisation er betegnelsen for det samlede felt af frivillige og ansatte, der arbejder med drifts- og udviklingsdelen for hele Det
Læs mereBilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013
NOTAT Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013 (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion...
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereSAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016
Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016 Hvad er det fællesoffentlige niveau? Udfordringer, som vi deler på tværs, som alle parter har en fordel af eller hvor det er nødvendigt
Læs mereBilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel
Bilag 10 Punkt 11.3 Bilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel Viden om forretningsdomænerne sikrer en solid forståelse af forretningens problemstillinger,
Læs mereEvaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering
Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereKoncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mere1. Godkendelse af referatet fra BM 18/08/15
Dagsorden for møde i: Bestyrelsen for Dato for møde: 16. september 2015, kl. 13.45-16.00. For referat: Janus Pill Christensen Sted: Videokonference via LifeSize. Deltagere: Martin B. Josefsen, Bente Andersen,
Læs mereGovernancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT
13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,
Læs mereRetningslinjer for tildeling, vedligeholdelse og tilbagekaldelse af akkreditering. Publiceret september 2018
Retningslinjer for tildeling, vedligeholdelse og tilbagekaldelse af akkreditering Publiceret september 2018 1 Indhold Indledning... 3 Uddrag af RådgivningsDanmarks vedtægter... 4 Uddrag af forretningsorden
Læs mereIde-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan
Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.5 20. november Udkast
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereOpgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)
Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern
Læs mereArbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen.
Arbejdsgang ved udarbejdelse af per for Hillerød Vest Skolen. Dette dokument beskriver den arbejdsgang eller proces der gennemføres i arbejdet med at udarbejde per på Hillerød Vest Skolen. Det er pet om
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereGovernance model for MedCom versionsopdatering
Governance model for MedCom versionsopdatering 13. november 2014 Indhold Indledning... 1 Resultatmål med governancemodel... 2 Hvordan opnås målet om en governancemodel?... 2 MedCom årshjul og milepæle...
Læs mereDagsorden 12. april 2016 Klokken 12:00 14:30 Strøjer Tegl
Dagsorden 12. april 2016 Klokken 12:00 14:30 Strøjer Tegl Sekretariat: Fynssekretariatet Jacob Pedersen jacpe@odense.dk tlf. nr. 40290393 1 Dagsorden 1. Godkendelse af referat af mødet i Borgmesterforum
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereProjektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereGod dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84
God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereTilbudsbetingelser. for. Operatøropgaven for Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion
Tilbudsbetingelser for Operatøropgaven for Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion 1. ORIENTERING 1.1 Opgaven Erhvervsstyrelsen indhenter hermed tilbud på opgaven Operatør for Erhvervspartnerskabet
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereReferat styregruppemøde. Organisation: Aarhus Universitet Dato: Programspor: Programsekretariat Status: Udkast Version: 1.
Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 bestyrelsens lokale Tidspunkt Onsdag den 25. marts 2009 kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 10 Referent
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereBilag 5 - Styringsaftale 2014
Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereAfbud: Thomas Martinsen, it-arkitekt i Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) Lasse, KOMBIT, Rikke Vester Nielsen, KOMBIT
Tidspunkt: 19. februar 2019 kl. 10:00-14:00. Mødested: Mødelokale 1.345 på Rådhuset, Rådhustorvet 4, Horsens Mødelokalet er et internt mødelokale, som ligger på den interne gang til højre for trappen fra
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereIndstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS)
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. marts 2016 Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) 1. Resume Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereKommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU
Kommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU Syddansk Universitet HR-service, Arbejdsmiljøkontoret, revideret november på baggrund af beslutning i styregruppen oktober
Læs mereKommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland
Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland Læsevejledning: Nærværende kommissorium er udarbejdet med udgangspunkt i udkast til generisk kommissorium for samordningsfora, godkendt på DAK-mødet
Læs mereForretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)
Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) 1. Formål MI nedsætter udviklingsgrupper (UG) dækkende MI s uddannelsesmæssige ansvarsområde. UG skal arbejde med
Læs mereIt-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur
www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft
Læs mereRingkjøbing Landbobank A/S. Kommissorium for Aflønningsudvalget. Kommissorium for Aflønningsudvalget
1 1. Anvendelsesområde og formål 1.1 I henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 77c samt bestyrelsens forretningsorden punkt 1.6 er der nedsat et Aflønningsudvalg (i det følgende benævnt Udvalget) under
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereFAGLIGE EKSPERTGRUPPER
Bilag 5e Kommissorium for faglige ekspertgrupper FAGLIGE EKSPERTGRUPPER til KAI Forvaltning KOMMISSORIUM 1. april 2016 Udarbejdet af KAI-Forvaltningsteam version 2 1. Formål Championgruppen nedsætter relevante
Læs mereBestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold
Greve Fodbold Bestyrelsens Forretningsorden Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold 1. Formål 1.1 Nærværende forretningsorden fastlægger rammerne for Greve Fodbolds bestyrelses ageren under iagttagelse
Læs mereReferencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen
Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereKommissorium ABC helhedsplan
Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,
Læs mereIF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde
IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan
Læs mereSamarbejdsorganisation. Bilag 9
Samarbejdsorganisation Bilag 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Målsætninger omkring samarbejdsorganisationen... 4 1.3. Overordnede krav til samarbejdsorganisationen... 4 1.3.1.
Læs mereGenerisk implementeringsplan
Generisk implementeringsplan Introduktion Formålet med den generiske implementeringsplan er at give kommuner ramme og afsæt, for at udarbejde en intern implementeringsplan til brug i egen projektorganisation,
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereMæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
1. november 2012 Forretningsorden Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 1. Institutionens formål... 1 2. Grundlaget for institutionens virke og sagsbehandling... 1 3. Afholdelse
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.
Læs mereRSI change management proces
RSI change management proces version 1.8 RSI change management proces Dato: 01.02.20167 Version: 1.10 Status: t Systemansvarlig: RSI 1. Formål Det overordnede formål med RSI change management processen
Læs mereINFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,
ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock
Læs mere