BILAG 1. Notat. Den 18. september Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale

Transkript

1 BILAG 1 Den 18. september 2013 CSH Notat Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale Sekretariatet gennemførte i 2013 en analyse af IF s erhvervsuddannelser for at afklare, om nogle af uddannelserne kan sammentænkes. Formålet med denne øvelse var at se, om der kunne skabes større volumen på IF s erhvervsuddannelser. Konklusionen på analysen var, den største styrke ved IF s uddannelser er deres specialisering, og at det derfor ikke er attraktivt at sammentænke IF s uddannelser til én større mere generalistpræget erhvervsuddannelse. Selvom det er en faglig attraktiv løsning at bevare specialiseringen i IF s erhvervsuddannelser, er der også problemer forbundet hermed. Et væsentligt problem er, at flere af IF s erhvervsuddannelser har svært ved at fungere under de nuværende finansielle rammer. Det gælder i høj grad for overfladebehandleruddannelsen uddannelsen har i de senere år kun fungeret pga. en særbevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning. En fremtidssikring af overfladebehandleruddannelsen kræver, at udvalget ser på uddannelsens vækstpotentiale. En grundig analyse af vækstpotentialet vil betyde, at udvalget bliver mere skarp på, hvilken fremtid der er muligt for overfladebehandleruddannelsen og hvad der skal til for at imødegå den fremtid som der udfolder sig. I det nedenstående vil sekretariatet give sit bud på vækstpotentialet for overfladebehandleruddannelsen. Dette er basereret på den viden, som sekretariatet kan indhente via tilgængelig statistik og analyser i relation til overfladebehandleruddannelsen. Side 1/11

2 Hvor mange overfladebehandlere har vi brug for? Hvor mange faglærte overfladebehandlere der vil være brug for i fremtiden afhænger af følgende faktorer: Tilbagetrækningsmønstret inden for branchen (f.eks. om der er mange ældre, som trækker sig på én gang eller der er er en spredt tilbagetrækning pga. balanceret aldersfordeling i branchen) Graden af outsourcing af produktionen Graden af insourcing af produktion til Danmark Afsætningsmuligheder for branchens produkter (vækstmarkeder eller stagnerende markeder) Hvor mange faglærte overfladebehandlere, der glider over i andre brancher I forhold til behovet for faglærte overfladebehandlere i fremtiden findes der ikke statistisk materiale omkring dette. Virksomhederne inden for komponentområdet er meget forskelligartet og deres vækstpotentiale meget forskelligt. Generelt har de hjemmemarkedsorienterede virksomheder haft en svær tid siden finanskrisen. Mange eksportorienterede virksomheder har klaret sig gennem finanskrisen gennem optimering og satsning på ny teknologi. Generelt er det indtrykket, at komponentvirksomhederne fremadrettet vil efterspørge flere faglærte overfladebehandlere, der både har en solid maleteknisk kunnen og evner at kunne indgå konstruktivt i en produktion, som organiseres lean principper eller lignende og som samtidig lægger vægt på at medarbejderne selvstændigt kan indgå i den løbende udvikling af produktionen. Det er vurderingen, at udviklingstendensen blandt komponentvirksomhederne er sammenfaldende med den udviklingstendens som er beskrevet i rapporten fremtidens jobprofiler i industrien 1, nemlig at mange virksomheder har i dag en så specialiseret produktion, at indgangskravet for nyansatte medarbejdere vil være minimum 2 års erhvervsuddannelse. 1 Udgivet af Industriens Uddannelser i 2010, se Jobprofilanalyse/FLASH/index.html Side 2/11

3 Inden for konstruktionsområdet har der i de senere år været en stigende efterspørgsel på faglærte overfladebehandlere pga. væksten inden for det maritime område, særligt off shore branchen. Der er dog den særlige udfordring på dette område, at der er mange projektaktiviteter, hvor ingen af de deltagende virksomheder har en tidshorisont der er lang nok til selv at forestå uddannelsen af overfladebehandlere. Det fremgår af analysen Det Blå Danmark 2, at de maritime virksomheder i Danmark 3 samlet set har 16% malere ansat i produktionen 4. Det er sekretariatets tolkning, at begrebet malere faktisk er identisk med overfladebehandlere, men at dette ord ikke er brugt i analysen, fordi det ikke er det gængse udtryk i branchen. Hvis denne tolkning accepteres, vil de udsagn som rapportens respondenter giver i forhold til malere kunne tolkes til at være udviklingstendenser som også gælder for overfladebehandleruddannelsen inden for konstruktioner. Det fremgår af rapporten, at de maritime virksomheder ikke ser, at de har rekrutteringsproblemer i forhold til malere på nuværende tidspunkt 5, men at de samtidig forventer en øget efterspørgsel efter malere i fremtiden 6. Disse svar indikere, at der i fremtiden kan forventes en stigende efterspørgsel efter faglærte overfladebehandlere med speciale i konstruktioner. Overfladebehandleruddannelsen i tal og tekst Tabel 1: Overfladebehandleruddannelsen i tal og tekst Overfladebehandleruddannelsen Hvad ved vi? Sekretariatets kommentarer Antal udlærte i alt 49 Antal udlærte per år I perioden er der i gennemsnit udlært 10 elever om året (se mere side 5-7) Antal igangværende elever Der er pt. 38 elever i gang. Der kan således forventet et lidt højere antal færdigudlærte i de kommende år, end der har været gældende i den foregående periode. 2 Oxford Research A/S (februar 2013). Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetenceog uddannelsesbehov. 3 Defineret som off shore, skibsfart, skibsbygning, udstyrsproduktion og havnevirksomhed, jf. Det Blå Danmark, s. 4 4 Det Blå Danmark, s Det Blå Danmark, s.34 6 Det Blå Danmark, s. 32 Side 3/11

4 Beskæftigelsesfrekvens Grundet uddannelsens lille størrelse foreligger der ikke beskæftigelsesfrekvenser for de enkelte år. Ministeriets opgørelse viser, at den aggregerede beskæftigelsesfrekvens for perioden er på 0,81. Den aggregerede syge/barsel-frekvens er på 0,04. Dagpengefrekvensen er 0,16 og kontanthjælpsfrekvensen er 0,01. Den relativ høje dagpengefrekvens kan forklares med, at den aggregerede periode omfatter netop tiden, hvor finanskrisen brød ud. Videreuddannelsesfrekvensen Grundet uddannelsens lille størrelse foreligger der ikke videreuddannelsesfrekvenser. Det er sekretariatets vurdering, at videreuddannelsesfrekvensen er meget lav, sandsynligvis under 4 procent. Antal godkendte praktikvirksomheder Specialet komponenter: 69 praktikvirksomheder. Specialet konstruktioner 26 praktikvirksomheder. I alt er der godkendt 95 praktikvirksomheder. Antal praktiksteder, der benytter godkendelsen Specialet komponenter: Her er der registreret 20 igangværende elever. Dette fordeler sig på 15 praktikvirksomheder. Det betyder at 78% af de godkendte virksomheder ikke uddanner elever pt. Specialet konstruktioner Her er der registret 16 igangværende elever. Disse fordeler sig på 9 praktikvirksomheder. Det betyder, at 65% af de godkendte praktikvirksomheder ikke uddanner elever pt. Samlet set har alt 24 praktikvirksomheder (begge specialer) igangværende elever. Det betyder, at 75% af de godkendte virksomheder (begge specialer) ikke uddanner elever pt. Side 4/11

5 Hvem uddanner flest? De 3 største producenter har samlet uddannet 18 af de i alt af de 68 elever som er blevet uddannet siden uddannelsens etablering. En uddybning af hvem der udlærer findes i tabel 6. Hvor mange delbrancher dækker overfladebehandleruddannelsen? Overfladebehandleruddannelsen har igennem perioden haft aktivitet inden for fire brancher, jf. tabel 9 (indgåede aftaler). Pt. er der kun igangværende aftaler inden for to delbrancher inden for metalindustrien, nemlig Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf samt Overfladebehandling af metal (jf. tabel 9). For ydereligere information om hvilke delbrancher overfladebehandleruddannelsen har godkendte virksomheder indenfor, se tabel 2 og 3 med tilhørende tekst. Hvor i landet ligger praktikvirksomhederne? Region Hovedstaden: 11 Region Sjælland: 5 Region Syddanmark: 31 Region Midtjylland: 33 Region Nordjylland: 15 For ydereligere information om, hvor mange praktiksteder der er på hvert speciale i de enkelte regioner henvises til tabel 4 og 5. Primære og sekundære delbrancher for overfladebehandleruddannelsen Det fremgår af tabel 1, at det primært er to delbrancher, der anvender overfladebehandleruddannelsen, nemlig delbrancherne overfladebehandling af metal og Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf. En opgørelse viser, at der for overfladebehandleruddannelsen er godkendte virksomheder inden for en række andre delbrancher end de to ovenfor nævnte. I tabel 2 og 3 er der, ud over den primære delbranche for specialet, oplistet sekundære delbrancher for specialet, det vil sige brancher, hvor der er godkendte praktikvirksomheder, men disse er få i forhold til antallet af godkendte praktikvirksomheder inden for de primære brancher. Det er også optalt evt. igangværende elever, der er inden for de enkelte brancher. Brancher med elever er kursiveret og skrevet med rødt. Side 5/11

6 Tabel 2: Delbrancher for godkendte virksomheder - specialet komponenter Speciale: Komponenter Primære delbranche Andre delbrancher Overfladebehandling af metal (27) har 32 elever Anden bygge- og anlægsvirksomhed som kræver specialisering (1) Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder (1) har 1 elev Autoreparationsværksteder (1) Engroshandel med cykler, sportsartikler og lystbåde (2) Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer (1) Fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer (1) har 2 elever Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n. (1) Fremstilling af andre haner og ventiler (1) Fremstilling af elektriske belysningsartikler (1) Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater (1) Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogn (3) Fremstilling af kontor- og butiksmøbler (5) Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner (1) Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sp (1) Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr (2) Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1) Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler (1) Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf (2) Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol (1) Fremstilling af vindmøller og dele hertil (1) Karrosseriværksteder og autolakerer (1) Koldbehandling (1) Malerforretninger (1) Reparation af møbler og boligudstyr (1) Støbning af jernprodukter (1) har 1 elev Ikke-finansielle holdingselskaber (1) Anden forretningsservice i.a.n. (1) Side 6/11

7 Tabel 3: Delbrancher for godkendte virksomheder - specialet konstruktioner Speciale: Konstruktioner Primære delbranche Andre delbrancher Overfladebehandling af metal (18) har 8 elever Bygning af skibe og flydende materiel (1) Fremstilling af elektriske belysningsartikler (1) Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater (1) Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf (2) har 7 elever Installation af industrimaskiner og udstyr (1) Malerforretninger (2) har 1 elev Praktikstedernes geografiske placering og deres uddannelsesaktivitet Hvor mange praktikvirksomheder, der godkendt i den enkelte region varierer en del på de to specialer. Der er også forskel på, hvor uddannelsesaktive de godkendte virksomheder i hver region er, jf. tabel 4 og 5 nedenfor: Tabel 4: Praktikvirksomheder og uddannelsesaktivitet - komponenter Speciale: Komponenter Region Antal godkendte praktikvirksomheder til Antal igangværende elever på specialet specialet Region Hovedstaden 9 0 Region Sjælland 4 0 Region Syddanmark 18 5 Region Midtjylland Region Nordjylland 11 2 Total Tabel 5: Praktikvirksomheder og uddannelsesaktivitet - konstruktioner Speciale: Komponenter Region Antal godkendte praktikvirksomheder til Antal igangværende elever på specialet specialet Region Hovedstaden 2 2 Region Sjælland 1 1 Region Syddanmark 13 7 Region Midtjylland 6 1 Region Nordjylland 4 5 Total Side 7/11

8 Udlæringsaktivitet hos de godkendte virksomheder Det fremgår af tabel 6, hvilke virksomheder, der har udlært lærlinge. Tabel 6: Oversigt over hvilke praktikvirksomhedernes udlæringsaktivitet Virksomhed Antal udlærte elever Senest udlært lærling (årstal) OMØ A/S Expedit A/S Bladt Industries A/S SI-Lak Svendborg A/S B Kildemoes Cykelfabrik A/S Billums Industrilakering A/S Brandt A/S Cubic-Modulsystem A/S Djuma Industri A/S Jyllak Pulver- Og Industrilakering Louis Poulsen Lighting A/S Protectors A/S Steel Coating Stilling A/S Terma A/S Andresen Towers A/S Bl Industri A/S I Likvidation Bosal-Sekura Industries A/S Brønderslev Industrilakering A/S Castella S Industrilakering Eftf. ApS Dan-color A/S Dansk Overflade Teknik A/S Dof Frederikshavn ApS DS Semaco A/S Ejendomsselskabet af 28/ A/S Under Konkurs F.H. Lakering V/ Frank Hermann Farvandsvæsenet Driftcenter Korsør GPV International A/S Hmf Group A/S Holmris A/S Horsens Industrilakering A/S Humlebæk Møbellakering Ib Andresen Industri A/S Interlak A/S JAI Overfladebehandling A/S Martin Professional A/S Mekoprint A/S Pluscoat A/S - Under Konkurs Spjald Sandblæsning Og Industri- Lakering Tom Schmidt Industrilakering A/S Vald. Birn A/S VSB Coating A/S Side 8/11

9 Indgåede aftaler og færdigudlærte Overfladebehandleruddannelsen er en meget ung erhvervsuddannelse, etableret i Uddannelsen afløste en eksisterende AMU-kontrakt uddannelse, som var relativt udbredt i branchen. Overfladebehandleruddannelsen har siden sin etablering været og er fortsat en relativ lille uddannelse. Der er i perioden tegnet mellem uddannelsesaftaler om året, med meget store udsving, jf. tabellen nedenfor: Tabel 7: Indgåede aftaler i perioden (t.o.m. juni) Total (PRK) Indg. aftaler i perioden Antallet af indgåede aftaler på overfladebehandleruddannelsens to specialer fremgår af nedenstående tabel Tabel 8: Indgåede aftaler fordelt på specialer i perioden (t.o.m. juni) Total Overfladebehandler /komponenter Overfladebehandler /konstruktion Side 9/11

10 De aftaler, som er indgået på uddannelsens koncentrere sig på nogle få brancher, primært inden for metalindustrien, hvilket fremgår af tabel 9 i nedenstående: Tabel 9: Indgåede og igangværende uddannelsesaftaler fordelt på brancheområder i perioden (t.o.m. juni) Total [blank] Fremst af elektrisk udstyr 5 Indgåede aftaler i perioden I gangværende aftaler i perioden Metalindustri Metalvareindustri Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Overfladebehandling af metal Total Total Møbel og anden industri mv 6 Transportmiddelindustri 6 Total [blank] Metalindustri Metalvareindustri Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Overfladebehandling af metal Total Total Total Side 10/11

11 Antallet af færdigudlærte er registreret for perioden Antallet af færdigudlærte fremgår af tabel 10 nedenfor: Tabel 10: Antal færdigudlærte overfladebehandlere i perioden (EAK) Fuldførte Total Overfladebehandler Total Overfladebehandleruddannelsen er en uddannelse, som både tiltrækker helt unge og lidt mere modne elever. Det fremgår af statistikken, at uddannelsens har en relativ balanceret aldersprofil for de færdigudlærte. De fleste færdigudlærte er under 29 år når de bliver færdigudlært, hvilket betyder at de har mulighed for arbejde i branchen i mange år. Aldersfordelingen fremgår af tabel 11 nedenfor: Tabel 11: Aldersfordeling for færdigudlærte overfladebehandlere i perioden Alder Antal år år år år år 5 Total 49 7 Det er ikke muligt at se hvor mange der har fuldført på de enkelte specialer i UNI C statistikken. Det kræver en Easy P særkørsel. Side 11/11

12 På grundforløbet undervises eleven i følgende emner: Processer og procesudstyr i forhold til forbehandling, metallisering samt våd- og pulverlakering Sikkerhed regler, værnemidler, håndtering af kemikalier mv. i forbindelse med forbehandling, metallisering samt våd- og pulverlakering Betjening af forbehandlingsanlæg samt udstyr til mekanisk forbehandling Betjening af udstyr og anlæg til våd- og pulverlakering. Kvalitetsbegreber Prøver og kontroller for forbehandling og lakering Dokumentation Enkle vedligeholdelsesopgaver i forhold til udstyr og anlæg til forbehandling, metallisering, våd- og pulverlakering OVERSIGT OVER OVERFLADEBEHANDLERUDDANNELSEN BILAG 2 Oversigt over indholdet i skole- og praktikperioderne for overfladebehandleruddannelsen. Bemærk at uddannelsen også har et hovedforløb 4, som ikke indgår i oversigten. Dette hovedforløb indeholder elevens svendeprøve. I de fleste tilfælde er der ikke en praktikperiode efter hovedforløb 4. Grundforløb Hovedforløb 1 (skole) Hovedforløb 2 (skole) Hovedforløb 3 (skole) På hovedforløb 1 undervises eleven i følgende På hoveforløb 2 undervises eleven i følgende På SPECIALET KOMPONENTER undervises eleven i følgende på hoveforløb 3: emner emner: Forbehandling og metallisering Udvikling af processer for forbehandling og metalliseringr Kemisk forbehandling, inklusiv proceskontrol Mekanisk forbehandling og metallisering efter specifikation Vådlakering pulverlakering Udvikle af maleprocesser for våd- og pulverlakering Pulver- og vådlakeringsopgaver Processtyring Kvalitetsarbejde Produktionsflow Forbehandling Indgangskontrol af emner Kemisk forbehandling, herunder affedtning, proceskontrol og kontrol af badtilstand Mekanisk forbehandling til en specificeret renhedsgrad Metallisering til en specificeret lagtykkelse Pulverlakering Brug af manuelt sprøjteudstyr Opstilling og betjening af automatiske anlæg Manuel og automatisk pulverlakering til en specificeret lagtykkelse Korrosionsforebyggelse Vådlakering Klargøring og sammensætning af en-eller tokomponent malinger Valg af udstyr og malematerialer til vådlakering Påføring af en- eller to-komponente maling til en specificeret lagtykkelse ved Produktions- og processtyring Slutkontrol og dokumentation heraf SO og DIN standarder Proceskontrol Forsvarlig håndtering af restprodukter Kemisk forbehandling Affedtning af stål, zinkbelagt stål samt udførelse af fosfaterings/ cromateringsprocesser på underlag af stål, zinkbelagt stål, udføre kemisk forbehandling af aluminium og beslægtede materialer ved hjælp af cromfrie processer Proceskontrol og kontrol af badtilstand; herunder justering af badsammensætning Miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra kemisk forbehandling, herunder emballage, personlige værnemidler og filtre Pulverlakering manuel og automatisk Manuel og automatiseret pulverlakering til en specificeret lagtykkelse Pulverbelægning med thermoplastiske pulverprodukter ved hvirvelsintring og sprøjtning Vådlakering Vådlakeringsopgaver med avanceret procesudstyr, herunder på automatiske sprøjteanlæg Vådlakering på emner af plast, herunder opstilling af krav til malematerialer og produktionslokaler Produktions- og processtyring Produktionsplanlægning og forberedelse samt produktionsoptimering Kvalitetskontrol af underlag, arbejdsprocesser og slutprodukt samt dokumentation heraf Valg af udstyr og materialer til en total overfladebehandlingsproces ud fra hensyn til kvalitet, omkostninger, miljø- og arbejdsmiljø Fejlfinding og udbedring af mindre, komplekse fejl på pulver- og vådlakeringsudstyr og anlæg På SPECIALET KONSTRUKTIONER undervises eleven i følgende på hovedforløb 3: Produktions- og processtyring Produktionsplanlægning og evt. evt. produktionsoptimering, herunder udarbejdelse af behandlingsspecifikation og beregning af ressourceforbrug for forbehandling, metallisering- og overfladebehandlingsprocesser Kvalitetskontrol af underlag, arbejdsprocesser og slutprodukt samt dokumentation heraf Valg af udstyr og materialer til en total overfladebehandlingsproces ud fra hensyn til kvalitet, omkostninger, miljø- og arbejdsmiljø Forbehandling mekanisk og metallisering Mekanisk forbehandling og metallisering til ønsket kvalitet (specifikation) Miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra mekanisk forbehandling og metallisering, herunder emballage, personlige værnemidler og filtre Vådlakering Påføring af en- eller to-komponent maling til en specificeret lagtykkelse ved anvendelse af avanceret påføringsudstyr Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads Opmåling af en specifik opgave og herudfra beregne tids- materiale-, udstyrs- og mandskabsbehov Beregning af omkostninger for bortskaffelse af affalds- og restprodukter samt variabel omkostninger ved specifik overfladebehandlingsopgave Etablering af udearbejdsplads/montageplads til en specifik overfladebehandlingsopgave Vurdering af specifikke opgave udført på udearbejdsplads Indhentelse af indhente relevante godkendelser for arbejdets udførelse Registrering og rapportering af produktionsdata samt kontrolresultater Udførelse af instruktion i forbindelse med overfladebehandlingsopgaver på en udearbejdsplads Praktikperiode 1 Praktikperiode 2 Praktikperiode 3 Praktikperiode 4 1

13 Praktikperiode 1 Undervisningsmål I praktikperioden skal eleven igennem følgende: Introduktion til virksomhedens forskellige arbejdsområder og afprøvning heraf, så elev og virksomhed inden prøvetidens (de første 3 måneder af aftalen) udløb får mulighed for at bedømme, om uddannelsesaftalen skal fortsætte. Introduktion til virksomhedens vision og mission, produkter og ydelser, virksomhedens rolle i værdikæden samt leverandør- og kundekreds Introduktion til virksomhedens arbejdsmiljømæssige forhold generelt og eventuelt forhold som er særlige for virksomheden. En drøftelse af ideer, forventninger, muligheder, begrænsninger og praktiske problemstillinger med den praktikansvarlige, således at der er grundlag for at strukturere praktikuddannelsen ud fra virksomhedens og elevens behov. Få forståelse for overfladebehandlerens arbejde samt vænne sig til at indgå i et produktionsteam Introduktion til virksomhedens forbehandlingsanlæg/afdeling. Introduktion til produktionsflowet fra råvare til færdigvare med særlig fokus på sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø Lære at arbejde efter procedurer, forskrifter mv. med fokus på sikkerhed og forebyggelse af uheld/ulykker Under vejledning deltage i virksomhedens overfladebehandling Blive bevidst om vigtigheden af at producere i den rette kvaltiet Opnå kendskab til hvilke prøver og kontroller, der foretages og hvorfor Under vejledning medvirke ved korrekt prøveudtagning og kontrol Opnå kendskab til analyseapparaters funktion hvilket udstyr bruger vi til hvad Medvirke ved enkle reparations- og vedligeholdelsesopgaver Have kendskab til hvordan forbehandlingsog overfladebehandlingsanlæg- og udstyr rengøres, og kunne deltage heri OVERSIGT OVER OVERFLADEBEHANDLERUDDANNELSEN BILAG 2 Praktikperiode 2 Undervisningsmål I praktikperioden skal eleven under vejledning udføre følgende opgaver: Forbehandling og metallisering Forbehandlingsopgaver i produktionen i overensstemmelse med gældende interne/eksterne forskrifter og bestemmelser Opbygge forbehandlingssystemer i forhold til forskellige ønskede krav Vådlakering pulverlakering Våd- og pulverlakeringsopgaver i overensstemmelse gældende interne/eksterne forskrifter og bestemmelser Opbygge malesystemer i forhold til forskellige ønskede egenskaber ved slutproduktet Produktions- og processtyring Indgangskontrol af emner Håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Arbejde efter behandlingsspecifikationer Deltage i teamets miljø- og sikkerhedsarbejde Slutkontrol af forbehandlings- og lakeringsopgaver samt dokumentere dette Deltage i den daglige rengøring af udstyr og anlæg i relation til forbehandling og lakering Praktikperiode 3 Undervisningsmål På specialet KOMPONENTER skal eleven under vejledning udføre følgende opgaver: Kemisk forbehandling Kemisk forbehandling på stål, zinkbelagt stål, aluminium og beslægtede materialer Daglig proceskontrol og kontrol af badtilstande, justering af badtilstande Pulverlakering manuel og automatisk Manuel og automatiseret pulverlakering til en specificeret lagtykkelse Klargøring og anvendelse af udstyr Rengøring og systematisk vedligehold på udstyr Vådlakering Vådlakering til en specificeret lagtykkelse Klargøring og anvendelse af udstyr Rengøring og systematisk vedligehold på udstyr Produktions- og processtyring Kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt dokumentation af dette Produktionsplanlægning og forberedelse Proceskontrol og slutkontrol Kvalitetssikring af arbejdsprocesser Produktionsoptimering På specialet KONSTRUKTIONER skal eleven under vejledning udføre følgende opgaver: Forbehandling mekanisk og metallisering Udarbejde behandlingsspecifikation Udføre mekanisk forbehandling og metallisering til den ønskede kvalitet Vådlakering Udarbejde behandlingsspecifikation Udføre vådlakering til en specificeret lagtykkelse, herunder klargøre og sammensætte en- og tokomponentmalinger Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads Beregne tids-, materiale-, udstyrs- og mandskabsbehov for specifikke opgaver Beregne omkostninger for bortskaffelse af affald samt variable omkostninger ved udearbejdsplads Etablere udearbejdsplads samt vurdere opgaver udført på udearbejdsplads Skaffe relevante godkendelser for udearbejde Give instruktion på udearbejdsplads Produktions- og processtyring Kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt dokumentation af dette Produktionsplanlægning og forberedelse Proceskontrol og slutkontrol Kvalitetssikring af arbejdsprocesser Produktionsoptimering Affaldshåndtering efter forbehandling og lakeringsopgaver Hovedforløb 4: Afsluttende svendeprøve Praktikperiode 4 Undervisningsmål På specialet KOMPONENTER skal eleven udføre følgende opgaver: Kemisk forbehandling Kemisk forbehandling på stål, zinkbelagt stål, aluminium og beslægtede materialer Daglig proceskontrol og kontrol af badtilstande, justere badtilstande og dokumentere dette Pulverlakering manuel og automatisk Manuel og automatiseret pulverlakering til en specificeret lagtykkelse på forskellige emner Klargøre og anvende gængs udstyr til manuel og automatiseret pulverlakering og kvalitet Vådlakering Vådlakering af flere forskellige emner til en specificeret lagtykkelse Deltage i fejlfinding og udbedring af mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk pulverlakeringsudstyr Produktions- og processtyring Kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt dokumentere dette Produktionsplanlægning og forberedelse Udføre proceskontrol og slutkontrol og lave dokumentation heraf Produktionsoptimeringsopgaver i forhold til manuel og automatiseret pulverlakering Rengøring og systematisk vedligehold på udstyr til forbehandling og lakering Fejlfinding og udbedring af mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk overfladebehandlingsudstyr Kvalitetssikre arbejdsprocesser og udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer På specialet KONSTRUKTIONER skal eleven udføre følgende opgaver Forbehandling mekanisk og metallisering Udarbejde behandlingsspecifikation i forhold til forskellige opgaver inden for mekanisk forbehandling og metallisering Udføre mekanisk forbehandling og metallisering til den ønskede kvalitet Vådlakering Udarbejde behandlingsspecifikation i forhold til forskellige emner som skal vådlakeres Udføre vådlakering til en specificeret lagtykkelse, herunder klargøre og sammensætte en- og to-komponentmalinger Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads Beregne tids-, materiale-, udstyrs- og mandskabsbehov for specifikke opgaver Beregne omkostninger for bortskaffelse af affald samt variable omkostninger ved udearbejdsplads Etablere udearbejdsplads samt vurdere opgaver udført på udearbejdsplads Skaffe relevante godkendelser for udearbejde Give instruktion på udearbejdsplads Produktions- og processtyring Kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt dokumentation af dette Produktionsplanlægning og forberedelse Proceskontrol og slutkontrol Kvalitetssikring af arbejdsprocesser Produktionsoptimering Affaldshåndtering efter forbehandling og lakeringsopgaver 2

14 OVERSIGT OVER OVERFLADEBEHANDLERUDDANNELSEN BILAG 2 3

15 BILAG 3 Den 18. september 2013 CSH Indstillingsnotat Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen Sekretariatet har gennemgået alle behandlede meritsager for overfladebehandleruddannelsen i perioden Formålet har været at se, hvordan historikken omkring meritgivning i forhold personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen har været. Indstilling På baggrund af denne gennemgang indstiller sekretariatet i alt fire typer af standardmeritter for personer, som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen 1 : Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært vognmaler + Min. 4 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen Trin 1 (skole og praktik) Udlært vognmaler + Ingen erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlerbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra Grundforløb 20 uger vognmaler overfladebehandlerbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + vognmaler overfladebehandlerbranchen grundforløbet De foreslåede standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte vognmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således indstilles det, at der gives mere merit til udlærte vognmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte vognmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået vognmaleruddannelsens grundforløb. 1 Tabellen skal læses vandret på følgende måde: Udlært vognmaler+ min. 4 års erfaring fra overfladebehandler branchen udløser merit for trin 1 (skole og praktik) Side 1/1

16 BILAG 4 Indstillingsnotat Den 27. september 2013 CSH Standardmeritter for de særlige kompetencemål for personer med relevant erhvervserfaring Overfladebehandleruddannelsen indeholder en række fælles kompetencemål på grundforløbet, som gælder for alle elever i indgangen produktion og udvikling. Der er12 uger til at undervise i de fælles kompetencemål. Desuden er der opstillet særlige kompetencemål, for de elever som skal på overfladebehandleruddannelsens hovedforløb. Der er afsat 8 uger til at undervise i de særlige kompetencemål. Indholdet af de generelle og særlige kompetencemål er gengivet nedenfor: Fælles kompetencemål for produktion og udvikling Eleven kan 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Side 1/3

17 Særlige kompetencemål for overfladebehandleruddannelsen: Eleven kan 1. udføre enkle praktiske arbejdsopgaver inden for kemisk og mekanisk forbehandling, 2. udføre enkle praktiske metalliseringsopgaver, 3. udføre enkle arbejdsopgaver inden for vådlakering og 4. udføre enkle arbejdsopgaver inden for pulverlakering. Erfaringer med merit for erhvervserfaring Sekretariatet har gennemgået alle behandlede meritsager for overfladebehandleruddannelsen i perioden Formålet har været at se, hvordan der tidligere har været givet merit for henholdsvis de generelle kompetencemål på grundforløbet og de særlige kompetencemål på grundforløbet. Sekretariatet har endvidere orienteret sig i, hvordan praksis for meritgivning i forhold til erhvervserfaring er inden for transportuddannelserne. Her er praksis, at f.eks. chauffører med 4 års relevant erhvervserfaring får merit for hele grundforløbet samt får afkortet deres uddannelsesforløb med 60% Indstilling På baggrund af ovenstående indstiller sekretariatet seks standardmeritter for personer med relevant erhvervserfaring. Det skal notereres at det i alle tilfælde er forudsat, at de pågældende profiler får merit for de fælles kompetencemål på grundforløbet (første 12 uger). De seks indstillede meritter er gengivet i tabellen nedenfor 1 : Erhvervserfaring Ufaglært overfladebehandler 4 år Supplerende kursuskrav Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Forslag til merit Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Afkortning af praktiktiden med 1 år på trin 1 1 Tabellen skal læses vandret på følgende måde: Erfaring som overfladebehandler i 3 år+ min. 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-beviser udløser merit for de 8 ugers særlige kompetencemål på overfladebehandlerens grundforløb. Side 2/3

18 Erhvervserfaring Ufaglært overfladebehandler og forbehandler i 4 år Supplerende kursuskrav Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Forslag til merit Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Faglært bygningsmaler med 5 års erhvervserfaring Afkortning af praktiktiden med seks måneder på trin 1 Epoxy-bevis Alle fælles kompetencemål på grundforløbet (12 uger) 5 uger (svarende til knap 2/3) af de særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært maler/overfladebehandler i 2 år Afkortning af praktiktiden med 3 måneder på trin 1 Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært vingeoperatør i 2 år Erfaring som arbejdsmand inden for overfladebehandling i 2 år Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Side 3/3

19 Sagsnr.: K.391 BILAG 5 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 6 14 Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,25 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udviklingsudvalget har siden 2010 fulgt Tradiums EU finansierede for-projekt, som via besøg i udlandet skal afklare mulighederne for et større EU projekt, hvori overfladebehandler uddannelsen kan indgå. For-projektet har været i gang siden 2011, hvor Tradium fik besøg af faglærer fra Tyskland. Tradium har i 2012 besøgt tyske uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder inden for overfladebehandling. En repræsentant fra udviklingsudvalg for overfladebehandling deltog i også besøget i Tysk-

20 Sagsnr.: K.391 land. Udvalget har drøftet inputtene fra studiebesøget i Tyskland i løbet af foråret 2012 og det forventes, at inspirationen fra studiebesøget også vil blive anvendt i udviklingsudvalgets arbejde fremadrettet. Endvidere vil udvalget undersøge, om der skal gøres yderligere for at fremme brugen af PIU ordningen inden for over overfladebehandleruddannelsen. Teknologiudvikling; Flere af branchens virksomheder peger på, at automatisering vil blive mere udbredt i fremtiden. Dette vil øge behovet for, at uddannede overfladebehandlere kan betjene større og mere komplicerede procesanlæg. Hensynet til kvalitet og miljø gør, at der løbende introduceres nye malematerialer, som overfladebehandlerne skal have indsigt i. Samme udviklingstendens gør sig gældende i forhold til forbehandlingsprocesser. Dette integreres løbende i uddannelsens områdefag. Virksomhedernes udvikling Flere virksomheder inden for branchen giver udtryk for, at der i stigende grad er behov for overfladebehandlere som både kan være specialister og generalister. De færdigudlærte overfladebehandlerne skal have tilstrækkelig med specialistviden til at betjene komplicerede procesanlæg og udvikle kundetilpassede malingsløsninger. Samtidig skal de også kunne arbejde som generalister i forhold til resten af virksomheden, hvilket øger kravene til overfladebehandlernes kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation, projektstyring, sikkerhed, lean, arbejdsmiljø, flowlogistik mv. Behovet for faglærte Generelt er der stor efterspørgsel på faglærte overfladebehandlere i branchen. Det vurderes, at der er behov for flere faglærte til branchen, hvorfor arbejdet med at skaffe praktikpladser har høj prioritet. Udviklingstendenser på tilgrænsende uddannelsesområder Udvalget har for nylig fået udarbejdet en analyse af AMU uddannelsesbehovene inden for overfladebehandlingsindustrien. Analysen har en række anbefalinger til, hvorledes man via AMU uddannelsespakker kan understøtte medarbejdernes kompetencer både i forhold til de teknisk-faglige kompetencer og i forhold til generalistkompetencer inden for IT, administration, kommunikation, samarbejde, kvalitet, videndeling olign. Udvalget vil, i forbindelse med implementeringen af analysens anbefalinger undersøge nærmere, hvorvidt anbefalingerne bør have konsekvenser for indholdet af den eksisterende erhvervsuddannelse på området Udviklingen i nøgletallene Udvalget kan konstatere at der i perioden fra 2010 til 2011 er sket en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Den positive udvikling skal ses i lyset af, at der i den foregående periode fra har været et markant fald i antallet af indgåede praktikaftaler. Udvalget forventer at der i vil være svag stigning i antallet af uddannelsesaftaler. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har af flere omgange drøftet, hvorledes man kan fremme elevernes innovative kompetencer i overfladebehandleruddannelsen. Udvalget vurderer, at der er behov for følgende revisioner af uddannelsen:

21 Sagsnr.: K.391 I uddannelsens slutmål skal indgå et mål omhandlende elevens innovative kompetencer Indarbejdelse af faglige mål omkring lean kompetencer i uddannelsens hovedforløbsfag Indførelse af praktikopgaver, som kan styrke koblingen mellem skoleundervisningen og virksomhedspraktikken 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udviklingsudvalget er i løbende i dialog med området skuemestre og medlemmer af lokale uddannelsesudvalg vedr. uddannelsens kvalitet. Generelt er der stor tilfredshed uddannelsens kvalitet. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget ønskede at afskaffe uddannelsens trin 1 pga. manglende efterspørgsel. Dette ønske er sat i bero, da der af flere grunde er hensigtsmæssigt at have en afstigningsprøve efter uddannelsens første to år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Af de aktuelle CAP rapporter er det særligt rapporten muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelser af AKF og Muligheder og barrierer på erhvervsuddannedes unges vej til videregående uddannelser af RUC, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Begge undersøgelser peger på, at der er mange barrierer for erhvervsuddannedes videreuddannelse. Udviklingsudvalget for overfladebehandlingsindustri har tidligere drøftet behovet for en styrkelse af videreuddannelsesaspektet for de færdige faglærte. Konklusionen på disse drøftelser var, at der i høj grad er behov for at øge synligheden for efteruddannelsesmuligheder i udlandet. Der vurderes ikke at være behov for flere KVU uddannede i branchen pt. Den mest aktuelle udfordring er at få flytte flere af branchens ufaglærte til faglært niveau. 8. Trin i uddannelsen Udviklingsudvalget vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trindeling i forhold til, hvilket omfang trinnet anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Overfladebehandleruddannelsen har i dag 91 godkendte praktikpladser. I 2009 blev der godkendt 10 virksomheder, i 2010 blev der godkendt 8 virksomheder, mens der i 2011 blev godkendt 18 virksomheder. I perioden 1. januar -1. juli 2012 blev der godkendt 5 virksomheder. Det peger i retning af, at antallet af nygodkendte virksomheder i 2012 vil blive mindre end i det foregående år. Udvalget forventer, at der i de kommende vil blive nygodkendt omkring 10 virksomheder årligt. Udvalget forventer, at niveauet af indgåede uddannelsesaftaler i de kommende år vil være svagt stigende i forhold til niveauet i 2011.

22 Sagsnr.: K En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2013 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget har deltaget på den årlige branchedag i maj 2012, hvor branchens virksomheder er inviteret. Branchedagen arrangeres af skolen og giver en unik mulighed for at markedsføre uddannelsen over for branchens virksomheder. Udvalget planlægger at deltage på næste års overfladebehandlermesse, som forventes at blive afholdt i foråret Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget har støttet et AER projekt, som er blevet ansøgt af det lokale uddannelsesudvalg på Tradium i april Udvalget afholder dialogmøde med de lokale uddannelsesudvalg en gang årligt, næste gang bliver i september Her drøftes praktikpladssituationen og mulige initiativer også. Herudover er udviklingsudvalget i løbende kontakt med de lokale uddannelsesudvalg omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2012 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

23 BILAG 6 Screendump af garantikurser fra efteruddannelse.dk

24

25 BILAG 7 Den 23. september 2013 CSH AMU behovsindmeldelse - overfladebehandling Brancheområde FKB Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Overfladebehandlingsindustri FKB 2755 Overfladebehandling Flere virksomheder i branchen introducerer lean-koncepter i produktionen. Det er meget forskelligt, hvorledes virksomhederne implementerer lean-koncepterne, derfor er kompetencebehovene også meget differentierede. Udvalget vurderer, at virksomhedernes uddannelsesbehov i forhold til lean kan dækkes af den eksisterende portefølje inden for det arbejdsorganisatoriske område. Den generelle teknologiske udvikling i branchen går i retning af, at der stilles højere og højere krav til overfladebehandlingens holdbarhed. Dette betyder, at man ofte vælger løsninger som stiller større krav til arbejdsmiljøet, men som samtidig giver en lang produktlevetid. Udvalget er overvåger på, om denne udviklingstendens giver nye kompetencebehov. Analyse - Forhåndsanmeldelse af FKB - Forhåndsanmeldelse af uddannelsesmål Udvalget noterer sig, at der sker en kraftig udvikling i forhold til typer af malematerialer- og dokumentationskrav, især inden for overfladebehandling af komponenter. På baggrund af dette har udvalget igangsat en revision af de eksisterende pulverkurser på området. Udvalget forventer, at der vil også vil opstå nye kompetencebehov som følge af denne udvikling inden for de kommende år. 1 uddannelsesmål inden for Vådlakering komponenter Forhåndsanmeldelse af UV-midler Forhåndsanmeldelse af lærerudd. BEHOVSREDEGØRELSE 1 undervisningsmateriale inden for Vådlakering komponenter - uændret Forventet behov for tilskud til udvikling FKB 2755 Overfladebehandling Udvikling af uddannelsesmål Undervisningsmaterialer Læreruddannelse Analyser I alt kr kr kr kr kr kr.

26 Opdateret den 27. september 2013 BILAG 8 MØDEKALENDER 2014 UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLING Udvalgsmøde Tid Sted/værter Torsdag den 20. februar 2014 Kl Industriens Uddannelser Mandag den 5. maj 2014 Kl Industriens Uddannelser Tirsdag den 7. oktober 2014 Kl AMU Vest Torsdag den 11. december 2014 (hvis behov) Kl Industriens Uddannelser Formandskabsmøde Tid Sted Torsdag den 23. januar 2014 Kl Industriens Uddannelser Onsdag den 16. april 2014 Kl Industriens Uddannelser Tirsdag den 16. september 2014 Kl Industriens Uddannelser Mandag den 10. november 2014 (hvis behov) Kl Industriens Uddannelser Øvrige møder Dato Sted Fælles UU-LUU møde kl oktober 2014 AMU Vest