assistenten 2 UDDANNELSEN SKIFTER NAVN Fra 1. juli skifter uddannelsen navn til ernæringsassistent 4 ET KØKKEN, DER FORTÆLLES
|
|
- Max Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 assistenten JUN / Tilbage til mesterlæren? 2 Uddannelsen skifter navn 3 Svendeprøven set med en faglærers briller 4 Et køkken, der fortælles historier om 6 Kompetenceudvikling i leve-bo miljøer 6 Nyt fra det lokale uddannelsesudvalg 6 Kurser og efteruddannelse 7 Personaleudvikling letter overgangen 8 Uddannelsescentret i Roskilde bringer dig videre INDHOLD 2 TILBAGE TIL MESTERLÆREN Direktør Else Erikstrup kommenterer diskussionen om genindførelsen af mesterlæren 2 UDDANNELSEN SKIFTER NAVN Fra 1. juli skifter uddannelsen navn til ernæringsassistent 4 ET KØKKEN, DER FORTÆLLES HISTORIER OM Temadag om Nyt Nordisk Køkken for eleverne på hovedforløbet
2 2 KØKKENASSISTENTEN AF DIREKTØR ELSE ERIKSTRUP Tilbage til mesterlæren? 30% AF NUTIDENS UNGDOMSÅRGANGE får ikke en uddannelse. Et stort problem for et samfund, hvor alle er enige om, at vejen til at klare udfordringerne fra globaliseringen og den øgede konkurrence er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Med genindførelsen af mesterlæren vil regeringen skabe nogle uddannelser, som er mere praktisk orienteret til fordel for de unge, som har læse- og skrivevanskeligheder. Som skoleleder er jeg skeptisk overfor idéen, fordi jeg er bange for, at vi i mange tilfælde og på mange måder vil gøre de unge en bjørnetjeneste. Boglige kompetencer nødvendige I debatten er mesterlære blevet lidt af et mantra. En tilbagevenden til noget ægte og oprindeligt, som nok skal få flere unge ud at bestille noget. Men vi har faktisk aldrig forladt mesterlæren, som med vekseluddannelsesprincippet er en af erhvervsuddannelsernes grundpiller, og det er stadig muligt at starte sin erhvervsuddannelse på en virksomhed ved at bruge praktikvejen. Det har vi på Slagteriskolen en hel del elever der gør, særligt inden for slagteruddannelserne. At skoledelen med årene er blevet større på erhvervsuddannelserne afspejler, at der bliver stillet flere krav til boglige og teoretiske kompetencer på arbejdspladserne. Ud fra de foreløbige udmeldinger om den nye mesterlæremodel, skal de unge på denne ordning nå de samme mål som på de ordinære uddannelser. Dette gør det svært at tro, at en ren mesterlæreuddannelse vil kunne indfri kravene til boglige kompetencer. I dag skal man kunne læse en manual ofte på engelsk. Man skal kunne regne og skrive og bruge en computer. Samtidig er skoledelen af en erhvervsuddannelse så langt fra ren teori. Det er i høj grad praktisk undervisning, som sikrer, at den enkelte får bredere kompetencer end dem, han eller hun kan få på sin arbejdsplads. De brede kompetencer stiller den enkelte bedre, hvis arbejdspladsen flytter til udlandet. Der er ingen vej udenom teorien i uddannelserne, og der bliver med stor sandsynlighed færre praktisk orienterede jobs i Danmark i årene der kommer. De unge skal have flere kompetencer også boglige for at kunne klare sig. Den samme interesse har virksomhederne fordi konkurrencevilkårene til stadighed skærpes og stiller krav til den enkeltes kunnen. UDDANNELSEN SKIFTER NAVN FRA AUGUST MÅNED skifter uddannelsen til køkkenassistent navn. Fremover giver svendeprøven på uddannelsen ret til at bære titlen ernæringsassistent. Der har i branchen længe været et ønske om at ændre navnet på køkkenassistentuddannelsen. Navneændringen skal give faget mere prestige, men det nye navn skulle først og fremmest signalere et kerneområde på uddannelsen, og derfor blev det hurtigt slået fast, at det skulle indeholde ordet ernæring. Ved at sætte ernæring i centrum sender vi et signal om, at fagets indhold har udviklet sig. Populært sagt kan man sige, at tidligere var kvalifikationen at man skulle kunne arbejde i et køkken, mens det centrale nu er, at kunne lave det rigtige måltid til det enkelte menneske. Her mener vi, at navnet ernæringsassistent sætter mere fokus på madens betydning for menneskers velbefindende og dermed det væsentligste kerneområde for faget i dag. Det siger Connie Søltoft, som sidder i Fagligt Udvalg som næstformand for Kost- og Ernæringsforbundet. Hun har været en af de bærende kræfter bag navneændringen, og fortæller her om den proces, der førte til det nye navn. I Fagligt Udvalg har vi indhentet input fra skoler og praktiksteder. Mange gav udtryk for, at man gerne ville væk fra assistent -titlen, og blandt de alternativer vi har haft oppe at vende har for eksempel været ernæringstekniker, ernæringshåndværker og institutionskok. Her følte de fleste dog, at vi var på vej ned ad en forkert boldgade. forklarer Connie Søltoft. Betegnelsen assistent overlevede processen og er bibeholdt i det nye navn. Dermed ligger ernæringsassistenterne som faggruppe i tråd med andre sundhedsuddannelser som fx social- og sundhedsassistent. Connie Søltoft er overbevist om, at det nye navn vil sende nogle nye signaler om faget og at det med tiden vil skabe et billede af ernæringsassistenten som en, der anretter kulinariske oplevelser, som det enkelte menneske har brug for. Som repræsentant for Kost- og Ernæringsforbundet som tidligere hed Økonomaforeningen ser Connie Søltoft endnu en gevinst ved det nye navn: Som forbund er det jo dejligt, at alle medlemsgrupper nu er repræsenteret i vores navn, slutter Connie Søltoft. Fra næste nummer skifter nærværende nyhedsbrev også navn til Ernæringsassistenten.
3 KØKKENASSISTENTEN 3 Glade efter veloverstået svendeprøve det seneste hold køkkenassistenter fra Uddannelsescentret i Roskilde. Både for dem og for faget er svendeprøven en god idé. Faglærer Henrik Dyrby Mogensen samler op på de foreløbige erfaringer med svendeprøven efter at 150 elever har været igennem AF FAGLÆRER HENRIK DYRBY MOGENSEN SVENDEPRØVEN SET MED EN FAGLÆRERS BRILLER SOM LÆRERE blev vi i sin tid glade for at køkkenassistenterne blev ligestillet med de øvrige erhvervsuddannelser og fik indført en svendeprøve. Vi mente blandt andet, at det var positivt at kunne sammenholde vores bedømmelser af den enkelte elev med vurderinger fra folk i branchen. Vi mente også, at svendeprøven kunne give et personligt løft for køkkenassistenterne. Når man ser på hvordan det er gået, efter de første 150 veloverståede svendeprøver, er forventningerne blevet indfriet. God overensstemmelse Som lærere kan vi nogen gange komme til at diskutere, om vi er i takt med virkeligheden, og om vi lærer eleverne de ting, som de har brug for. En ting er bekendtgørelsens og vejledningens ordlyd, men der er jo en høj grad af frihed til at fylde de ting på, som vi mener er vigtigst. Her har svendeprøven været en kærkommen lejlighed til at få vurderet, om de ting vi sætter højt, også er dem, der bliver værdsat i branchen. Og det har vist sig, at der ofte er fuldstændig enighed mellem censor og lærer om karaktererne. De steder, hvor der er forskelle, ligger den normalt inden for et karakterniveau, hvilket må siges at være nuanceforskelle. Der er med andre ord en god overensstemmelse mellem skolens og branchens krav til eleverne. Maden er vigtigst Skal man sige noget negativt om svendeprøven, er det at den kan virke skræmmende på eleverne. Vi gør en del ud af at fjerne usikkerheden om svendeprøvens form og indhold allerede i starten. En del af nervøsiteten fjernes som regel, når vi snakker om, at det vigtigste er, at man kan lave mad det tæller trods alt 50% og eleverne er jo fuldstændig enige i, at kan man ikke lave mad til et 6-tal, så skal man ikke være køkkenassistent. Og nu vi er ved det, så har vi også fået de situationer, hvor en elev ikke består. Det er en alvorlig situation for den enkelte, som vi gør meget ud af at tackle på den bedst mulige måde. I de fleste situationer har vi været klar over, at der er en risiko, og det er vigtigt for os, at eleven er klar over vores bekymring i god tid inden svendeprøven, så der er mulighed for at rette op på manglerne. Det er hårdt for den enkelte at dumpe, og også for os lærere. Vi har jo kæmpet sammen med hver enkelt elev igennem lang tid, og vi har prøvet at gøre hvad vi kan, for at de kan opnå et tilfredsstillende fagligt niveau. Det koster tid og kræfter i dagene omkring svendeprøven og også bagefter. Det er i hvert fald en del af lærerjobbet, som man aldrig bliver rutineret i. Til gavn for alle parter Disse trængsler opvejes dog af oplevelsen af hvor stolte eleverne er, når de har gennemført svendeprøven. Der er ingen tvivl om, at det for den enkelte er et stort personligt løft at komme igennem. Svendeprøven har i mine øjne været en faktor, som har skabt udvikling hos både skole, elever og i de mange virksomheder, som har engageret sig i uddannelsen. Og så er den også til stor gavn for brugerne af køkkenassistenternes kunnen. Vi ved nemlig, at flere af menuerne fra svendeprøven har fundet vej til menuplanerne ude i køkkenerne.
4 4 KØKKENASSISTENTEN ET KØKKEN, DER FORTÆLLES HISTORIER OM Temadag for køkkenassistenterne om det Ny Nordiske Køkken AF THOMAS PEDERSEN AMBITIONEN med det Ny Nordiske Køkken er intet mindre end at lave et køkken, der kan få en voksen mand til at græde. Et køkken, som der fortælles historier om! Det er høje mål Claus Meyer og en række af Nordens stjernekokke har sat sig med idéen om at skabe et nyt nordisk køkken. Han erkender dog også, at det er et køkken, som vil være mange år undervejs, før det for alvor har en chance for at slå igennem til institutionskøkkenerne. Og det er her de fleste af de godt 70 elever, som hører Claus Meyers fortælle om det Nye Nordisk Køkken, kommer til at arbejde. Så hvorfor bruge kostbar uddannelsestid på noget, som ligger langt ude i fremtiden? Årstider og nordisk renhed Det spørgsmål vil faglærer Hanne Langager gerne svare på. Det er en spændende udvikling, som Claus Meyer og de andre kokke har sat i gang. Det kan få os til at fokusere på nogle af de råvarer, vi har inden for rækkevidde, men ikke bruger. Et nordisk køkken behøver jo ikke nødvendigvis at være rypebrystsalat eller mørbrad af moskusokse. Vi har jo mange rodfrugter, bær og andre råvarer, som sagtens kan DET NY NORDISKE KØKKEN SKAL... NYT NORDISK KØKKEN PÅ TEMADAGEN Uddrag fra manifestet, som kan læses i sin helhed på 1. udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region 2. afspejle de skiftende årstider i sine måltider 3. bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande 4. forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære 7. udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer 8. forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra På temadagen blev der fremstillet to buffeter med forskellige retter, som kan ses herunder. Hvis du selv skulle have lyst til at prøve kræfter med retterne, kan du hente opskrifterne på Buffet 1 Jordskoksuppe m. jordskokchips Sprængt bornholmerhane Hvedesalat Coleslaw af rodfrugter Lammefrikassé Ølgravad Mørksej m. rygeost Sagodessert m. rabarbar Koldhævet brød Buffet 2 Skaldyrsbisque Bruchetta m. fjordrejer Salat m. hjemmerøgede kartofler Rødbedetartar m. rygeostcreme Gourmetsaltet skinkeculotte m. rabarberchutney Pæresuppe m. mørkt øl og rugbrødscroutoner Rabarber/gulerodsis Honning/ale brød
5 Fremmedartede smagsoplevelser med lokale råvarer. Smager det nu godt? Langt de fleste elever syntes, det var spændende at arbejde med idéerne i Det Ny Nordiske Køkken. KØKKENASSISTENTEN 5 På temadagen havde lærerne blandt andet hentet inspiration og opskrifter fra Claus Meyers bog Lyst. Ambitionen med det Ny Nordiske Køkken er intet mindre end at lave et køkken, der kan få en voksen mand til at græde. CLAUS MEYER indgå som elementer i maden på budgettet i et hospitalskøkken, siger Hanne Langager. I Foredragssalen forklarer Claus Meyer levende om hvordan Det Ny Nordiske Køkken bygger på Nordens skiftende årstider og råvarer, som bliver særligt fremragende på vores breddegrader. Gastronomisk skal køkkenet skabe retter, som udtrykker den renhed, friskhed, enkelthed og etik, som vi nordboere gerne vil forbindes med. Jordskoksuppe og sprængt bornholmerhane Efter næsten to timers oplæg er det slut med den åndelige føde til eleverne. Nu skal de ned i køkkenerne og fremstille en række madretter, som er sammensat med inspiration fra Manifestet om det Ny Nordiske Køkken. Et par timer senere samles alle i Caféen, hvor der er rettet store buffetborde an, og en hel del af skolens medarbejdere har indfundet sig for at smage på varerne. De kunne blandt andet sætte tænderne i en ølgravad mørksej med rygeost og jordskoksuppe med jordskokchips. På trods af råvarernes lokale islæt, var der i høj grad tale om fremmedartede smagsoplevelser, men så langt på den positive side. Spændende at arbejde med Nina Pedersen er elev på Tranehaven i Ordrup, og havde arbejdet med en pæresuppe med mørkt øl og rugbrødscroutoner, som hun ikke selv er så begejstret for. Jeg synes ikke den er blevet så god, men der er meget af det andet, der er blevet rigtig godt. Det har været enormt spændende at arbejde med og det vil jeg gerne gøre noget mere ud af. Mine beboere vil i hvert synes, at det er spændende. siger Nina, som til gengæld er usikker på det Ny Nordiske Køkkens gennemslagskraft i institutionskøkkenerne med den nuværende økonomi. Det skal helt sikkert være billigere. Prisen er jo vigtig, men privat skal det nok gå. Jeg har i hvert fald fået lyst til at arbejde mere med det her. Ninas klassekammerat, Oumar Ndiaye fra Amtssygehuset i Gentofte er også begejstret, og ser mere optimistisk på mulighederne. Jeg tror folk er klar til at betale. Når først de fine begynder på det, så breder det sig. Det skal bare have et navn og blive noget, de unge kan identificere sig med, mener Oumar. CLAUS MEYER Claus Meyer har skrevet flere bøger, der giver mulighed for at udforske det Ny Nordiske Køkken yderligere. Det drejer sig bl.a. om LYST, som er udkommet i 2003 og SPIS IGENNEM, (i samarbejde med Arne Astrup) fra Begge bøger er udkommet på Politikens Forlag og kan købes i boghandelen.
6 6 KØKKENASSISTENTEN Kompetenceudvikling for medarbejdere i leve-bo miljøer AF FAGLÆRER HANNE HYLDGAARD LANGAGER FLERE OG FLERE nye såvel som eksisterende plejecentre etableres i dag med leve-bo-miljøer. Det betyder ændrede arbejdsopgaver for medarbejderne, fordi både pleje, mad og rengøring skal udføres af personalet i fællesskab. Der kan være store kulturforskelle mellem de forskellige faggrupper, som skal overvindes, for at samarbejdet bliver frugtbart. Leve-bo miljøer kan organiseres på mange måder, også hvad angår maden til brugerne. Nogle steder produceres den i et centralkøkken, mens den andre steder bliver fremstillet i den enkelte bo-enhed. Uddannelsescentret i Roskilde har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Greve og to plejecentre, som begge arbejder med leve-bo miljøer, udviklet en række kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i leve-bo miljøer. Vi afholder bl.a et kursus for køkkenassistenter og serviceassistenter, som ønsker at kvalificere sig til at arbejde i en leve-boenhed. Kurset hedder Brugernes hjem i leve-bo miljø og koster 500 kr. pr. deltager. Vi har også god erfaring med hygiejnecertifikat-kurser, som er målrettet de specielle forhold omkring maden, som knytter sig til hverdagen i en leve-bo gruppe. Kontakt skolen for at få mere at vide om mulighederne for kurser og anden kompetenceudvikling til personalet i leve-bo miljøer. NYT FRA DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG AF FORMAND INGE SØNKE INGE SØNKE er formand for det lokale uddannelsesudvalg for køkkenassistentuddannelsen på Uddannelsescentret i Roskilde og fortæller her lidt om udvalget og dets arbejde. Det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om at udvikle uddannelsen i overensstemmelse med behovene på det lokale arbejdsmarked. Udvalget samles til fire årlige møder, og på dagsordenen er emner som fx skolepraktik, oplæg fra lærere om indholdet på de enkelte fag, evaluering af skoleperioder og praktikværtarrangementer mv. Her har praktikstederne mulighed for at komme med ønsker til emner til dagordenen på møderne ved at henvende sig til skolen. Nu også efteruddannelse Som noget nyt skal udvalget fremover også tage sig af efteruddannelsesområdet for de faglærte. Det betyder, at udvalget også skal arbejde med vurdering af uddannelsesbehov, rådgivning omkring fleksible afholdelsesformer samt udarbejde forslag til nye uddannelser. Den forøgede arbejdsmængde har medført, at udvalget er udvidet med 2 repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstager side. I øvrigt har Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen lavet en liste over de efteruddannelsestilbud, som skolerne kan udbyde. Deltagerbetalingen for en uges kursus ligger på mellem 500 kr. og 750 kr., og listen findes på: Også på efteruddannelsesområdet har branchen gode muligheder for at påvirke udbuddet. Der kan fx rettes henvendelse til udviklingsafdelingen på skolen, til ovennævnte udvalg eller til skolens lokale uddannelsesudvalg. Det lokale uddannelsesudvalg er branchens mulighed for at forme såvel uddannelsen som efteruddannelsestilbuddene til sine behov. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis I engagerer jer i debatten og gør brug af de eksisterende muligheder. Jeg vil gerne opfordre til at gøre begge dele. KURSUSER, EFTERÅRET 2005 / FØLG AKTUELLE KURSUSTILBUD PÅ AMU-KURSER Ajourføring af køkkenassistentuddannelsen Diæter ved fysiologiske forandringer Kreativ tallerken anretning Fremstilling af mad med kulinarisk kvalitet
7 KØKKENASSISTENTEN 7 Omdrejningspunktet i fleksibilitetskurset er opførelsen af en Storebæltsbro ved hjælp af papir, snor, ispinde, tape og en masse opfindsomhed. PERSONALEUDVIKLING LETTER OVERGANGEN Det er nye tider i storkøkkenbranchen og der opstår nye samarbejdsflader mellem personalegrupperne på plejehjem og sygehuse AF THOMAS PEDERSEN MANGE STEDER er medarbejderne ikke klar til de nye måder at arbejde og samarbejde på, men der er hjælp at hente. Uddannelsescentret i Roskilde kan nemlig tilbyde personaleudviklende kurser, som letter overgangen til de nye tider. Fleksibilitet Der er tale om en kursusrække, der er udviklet i samarbejde med slagterikoncernen Danish Crown. Overskrifterne er henholdsvis helhedsforståelse, fleksibilitet samt kvalitet og samarbejde, og filosofien er, kurser med et konkret indhold, som aktiverer deltagerne. For eksempel er omdrejningspunktet i fleksibilitetskurset opførelsen af en Storebæltsbro i 4 meters længde ved hjælp af papir, ispinde, tape, snor og en masse opfindsomhed. Kursisterne deles op i grupper, som skal samarbejde om at gennemføre projektet. Tidsplaner og budgetter skal overholdes, også selvom deltagerne i forløbet bliver præsenteret for forhindringer og ændrede forudsætninger. Her skal de selv finde frem til løsninger, og derigennem opleve hvordan omstilling, medansvar og kommunikation er forudsætninger for at nå målet. PRAKTIKVEJLEDERKURSER Køkkenassistentbogen, mål for praktiktiden og bedømmelser Pædagogik, kommunikation og den professionelle samtale TEMADAGE Sæt krydderi på sommerbuffeten Kulinarisk salatbuffet Greve kommune Selvom kurset er blevet lavet til slagteriarbejdere, kan de fleste elementer overføres mere eller mindre direkte til alle typer af produktionsvirksomheder, også produktionskøkkener. Den oplevelse deles blandt andet af Mette Vestergaard, som er udviklingskonsulent i Greve Kommune. I forbindelse med et kostprojekt og overgangen til en ny kostpolitik i vores produktionskøkkener, oplevede vi at køkken- og plejepersonalet ikke delte deres viden med hinanden i det omfang, vi ønsker, fortæller Mette Vestergaard. For at få gang i en dialog mellem de to personalegrupper undersøgte hun hvilke kursusmuligheder, der kunne sætte processen i gang, og igennem en kontakt til Økonomaforeningen, blev hun henvist til Uddannelsescentret i Roskilde. Det jeg faldt for, var det konkrete koncept, der ligger i at konstruere en stor bro undervejs. Det forekom helt rigtigt for den gruppe af medarbejdere, som ikke har brug for rent teoretiske kurser. Kurserne er blevet fulgt op med dialogcaféer på Slagteriskolen, og efterfølgende mener Mette Vestergaard, at kurset har fået sat en positiv udvikling i gang. Jeg tror, medarbejderne har fået mere forståelse for nødvendigheden af at samarbejde og kommunikere på arbejdspladsen. Ikke mindst fordi mange har fået øjnene op for, at vi ikke nødvendigvis alle ser på tingene på samme måde, siger Mette Vestergaard, som godt vil anbefale kurset til andre virksomheder inden for køkkenområdet. Kurser kan bruges af alle Afdelingsleder i Ambulant Afdeling, Folmer E. Hansen, er glad for de positive tilbagemeldinger fra Greve Kommune, men han er ikke overrasket over at fleksibilitetskurset, der er tilrettelagt for slagteriarbejdere med nogle justeringer kan bruges af personalet i køkkenet på et plejehjem. Vore holdningsbearbejdende kurser kan bruges af alle produktionsvirksomheder. Med det konkrete indhold får vi skabt nogle situationer, hvor deltagerne kan se sig selv lidt oppefra i situationer, der minder om dem, der skaber problemer i deres dagligdag, mener Folmer E. Hansen.
8 KONTAKT OS Erhvervsskolen, Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf sr@srts.dk Uddannelsesleder Hanne Christensen Tlf hc@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Lars Schnoor Tlf las@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Benny Svarre Jensen Tlf bs@srts.dk Uddannelsesleder AMU Hans Gustav Christensen Tlf hac@srts.dk UDDANNELSESCENTRET I ROSKILDE BRINGER DIG VIDERE Styr på EDB. Blandt Uddannelsescentrets mange tilbud til virksomheder og medarbejdere er Åbent EDB-Værksted. AF HANS GUSTAV CHRISTENSEN, UDDANNELSESLEDER AMU DEN GAMLE TALEMÅDE Skomager bliv ved din læst holder ikke længere. Er man på arbejdsmarkedet i dag, er det ikke nok, at kunne det, man altid har kunnet. Man er nødt til at lære noget nyt hele tiden, for at kunne følge med. Til gengæld har der næppe nogen sinde været flere muligheder for at uddanne sig. Her vil jeg fortælle lidt om hvad Uddannelsescentret i Roskilde kan tilbyde virksomheder og medarbejdere på den front. Voksenerhvervsuddannelser Er man i besiddelse af 2-4 års erfaring inden for områderne service/rengøring, detailslagterbranchen eller køkken- og kantineområdet har man mulighed for at tage en Voksenerhvervsuddannelse (VEUD) som henholdsvis faglært serviceassistent, detailslagter eller køkkenassistent. En VEUD uddannelse varer typisk et år, og kræver, at der oprettes en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. EDB og rengøring Siden AMU flyttede ind på Uddannelsescentret i Roskilde i 2003, har skolen også været i stand til at tilbyde undervisning i grundlæggende EDB og professionel erhvervsrengøring. På begge områder udbydes kurserne efter en åben værksteds model, hvilket giver stor fleksibilitet og brugervenlighed. I det Åbent EDB Værksted kan man både tage PC kørekort og en lang række AMU-uddannelser inden for brug af computere. På rengøringsområdet har vi splittet kurset i Grundlæggende Erhvervsrengøring op, så det er muligt at tage såvel enkeltmoduler, som hele forløbet på i alt 16 dage. På begge områder kan vi tilbyde forløb, som er særligt tilrettelagt ud fra behovet i den enkelte virksomhed. Akademiuddannelser Også de faglærte har muligheder for at komme videre. Med en uddannelse, som fx køkkenassistent, detailslagter, tarmrenser eller industrislagter kan man blive optaget på den to-årige akademiuddannelse til procesteknolog, som gennemføres på Erhvervsakademiet på Uddannelsescentret i Roskilde. For at blive optaget på uddannelsen kræver det dog at man har taget matematik, fysik, kemi eller naturfag på gymnasialt C-niveau. Opfylder man ikke disse krav, kan Uddannelsescentret også her være behjælpelig med forforløb, som giver de nødvendige færdigheder. Dette er bare nogen af de mange muligheder hvorpå Uddannelsescentret kan bringe virksomheder og medarbejdere på omgangshøjde med situationen. Har du spørgsmål eller særlige ønsker, kan du se på vores hjemmeside www. ucr.dk eller kontakte kursusafdelingen på tlf Redaktion Thomas Pedersen (ansv.) Design og produktion Mette Louise Andersen Forsidefoto Thomas Pedersen Tryk KLS Grafisk Hus Citater Eftertryk og citat tilladt med kildeangivelse
FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs mere6 Kursus- og aktivitetsoversigt 7 Kombinationsaftaler: Flere tangenter at spille på 8 Kompetenceudvikling for ansatte i leve-bo miljøer
2 assistenten NOV / 2004 2 Visitation for viderekommende 3 Tallerkenanretning på flere måder 3 Livsstilstimer 4 På den hårde måde 6 Kursus- og aktivitetsoversigt 7 Kombinationsaftaler: Flere tangenter
Læs mereassistenten Elever skaber udvikling på arbejdspladsen, og vi lærer alle sammen noget af det. Hansen, ledende økonoma.
1 assistenten JUNI / 2004 Velkommen til Køkkenassistenten..... 2 Nye muligheder for at indgå uddannelsesaftale........... 2 Alle veje fører til Rom......... 3 Elever skaber udvikling......... 4 Kursusoversigt............
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs mereFAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015
ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT
Læs mereKlar til fremtiden rundt om måltidet UCR.DK
Klar til fremtiden rundt om måltidet UCR.DK 3UCR 4 uddannelser 5 Musicon 6 Danmarks førende 7 Oplevelser Klostergårdsvej 56 4000 Roskilde Tlf. 46 4 1 0 Mobil 40 25 05 47 www.bjentreprise.dk Center for
Læs mereFrokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk
Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12
Læs mereDIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Ernæringsassistent giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 MJJ Januar 2014 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereDin guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere
Din guide til AMU mu Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere AMU er for alle AMU tilbyder voksen- og efteruddannelse for det danske arbejdsmarked. AMU henvender sig især til ufaglærte og faglærte
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereDe lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110
De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene
Læs mereERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE
ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER
Læs mereErnæringsassistent og Ernæringshjælper
EUD FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER Ernæringsassistent og Ernæringshjælper - kompetencer til en fremtid med succes Skal maden være sund og intelligent?... Så vælg uddannelsen til ernæringsassistent eller
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt
KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereFå din del af de lokale lønkroner
Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereMange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus
Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus + Uddannelsesaftaler Uddannelsesvej -under 25 år ingen Under 25 år 9. Klasse Ingen Grundforløb mad
Læs mereAnalyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen
Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis
Læs mereEUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
Jeg har valgt EUX, fordi jeg vil have mulighed for at læse videre og det får jeg med den gymnasiale eksamen. På sigt drømmer jeg om at blive selvstændig indretningsarkitekt. På grundforløbet kommer vi
Læs mereNyt AMU. - en kort introduktion
Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereFOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...
FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereK Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R
K Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereFakta om erhvervsuddannelse med EUX
Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereVL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010
VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos
2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde
Læs mereDanny & Victor GHO 27-01 / 2015. Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels
Kok Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen Vejleder/underviser: Jytte Niels Afleveringsdato: 27. Januar 2015 Klokkeslæt: 14:10 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Emne/problemformulering...?
Læs merePÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse
Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:
Læs mereBilag til analyserapporten:
Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Bilag til analyserapporten: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereKvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS
Kvalitet i uddannelserne Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har besluttet at arbejde for at fremme en række kvalitetsmål - og har sat arbejdet i gang De lokale
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereTil medlemmerne i det lokale uddannelsesudvalg Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Til medlemmerne i det lokale uddannelsesudvalg Fødevarer, jordbrug og oplevelser GRUPPE Det lokale uddannelsesudvalg Fødevarer, jordbrug og oplevelser MØDE Dagsorden til møde i det lokale uddannelsesudvalg
Læs mereKok: Valg af valgfri specialefag
Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok Uddannelsen til gastronom, specialet kok, er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes
Læs mereK Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L
K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed
Læs mereUNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen
UNGE I FOA Sådan får du indflydelse Bliv tillidsrepræsentant Ung på job Hierarki på arbejdspladsen HVAD VIL DU VÆLGE? Ansatte i Tryghedsplejen - herunder søsterselskabet Servisio - har ingen overenskomst.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereERNÆRINGSASSISTENT. erhvervsuddannelse OG gymnasiale fag på én gang!
EUX ERNÆRINGSASSISTENT erhvervsuddannelse OG gymnasiale fag på én gang! VELKOMMEN TIL EUX-ERNÆRINGSASSISTENT En ambitiøs uddannelse der åbner mange døre for dig Job med det samme eller læse videre? Vi
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereSUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT
SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereSide 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om
Læs mereDIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Industritekniker og EUX Klejnsmed kombinerer det bedste fra
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45652 Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager, Slagteriskolen Roskilde Gitte Svenson, Slagteriskolen Roskilde
Læs mereHold dig ajour med dit fag
Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen
Læs mereUddannelse i Hadsund og Hobro
Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereDIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE Hvilke uddannelser gælder det for? EUX BYGNINGSMALER (Odense og Vejle) EUX MURER (Odense
Læs mereErhvervsuddannelse for voksne EUV. din genvej til at blive faglært. krifa.dk
Erhvervsuddannelse for voksne EUV din genvej til at blive faglært. krifa.dk Kære Krifamedlem Fremtiden stiller krav om uddannelse og nye kvalifikationer. Vi skal være opdaterede for at kunne følge med
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,
Læs mereFremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen
Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel
Læs mereHar I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:
Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mere