Stressens 4 faser -hjælp til selvhjælp
|
|
- Gabriel Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stressens 4 faser -hjælp til selvhjælp
2 Kender du stressens 4. faser? Nej! det gør du nok ikke, for det min egen definition. Altså at påstå, at stressen har 4 faser. Det er sådan jeg selv har oplevet det og når jeg har talt med andre, der har været stressramte. Det har hjulpet mig selv meget, at dele mit eget stressforløbe op i 4 faser. Både for bedre, at kunne forstå hvad der skete med mig i hver enkelt fase. Vide at det var normalt og at der var en vej ud af sygdomsforløbet. Jeg vil også, understrege, at et stressforløb kan opleves meget individuelt, da vi er forskellige som mennesker. Men også fordi det kan være mange forskellige ting, der har udløst stressen. Johan Cullberg Da jeg i sin tid gik på seminariet, havde vi om traumatiske kriser, af Johan Cullberg. Johan Cullberg definerer en traumatisk krise som en situation, hvor en person psykisk føler sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller grundliggende livsmuligheder truet. Traumatiske kriser kan deles ind i fire faser. Chokfasen. Kan vare fra nogle sekunder til et par dage Reaktionsfasen. Kan vare fra en til otte uger Bearbejdningsfasen. Kan vare op til et halvt år Nyorienteringsfasen. Varer livet ud Det er hans teori jeg har mine fire faser fra. Da jeg mener, at en sygemelding med stress og udbrændthed ligner en traumatisk krise utroligt meget.
3 1. Chokfasen Jeg selv husker at, jeg følte en utrolig træthed, nærmest udmattelse. Husker det, som om jeg sov i 14 dage. Vågnede lige for at spise og så sov jeg igen. Det føles som om man er i en glasklokke, alt opleves fjernt og holdes ude. Man har hjertebanken, tanke mylder og er urolig. Nogle kan have svært ved at sove. Man føler sig tom inden i og ved ikke, hvad der kan gøre en glad. Man ved dårligt, hvad der kan være rart at spise. Man opfatter lidt af det der bliver sagt og det kan let blive fordrejet og forstærket inde i ens eget hoved. Desværre kan man udadtil virke helt normal og omverden tror ikke der er noget i vejen med en. Behandling Først og fremmest, at du melder dig syg. I denne periode skal du have så meget ro og hvile, som overhovedet muligt. Pårørende skal skabe ro, sørge for du får noget sundt, at spise. De helt basale ting, kan virke uoverskuelige. Pårørende må også meget gerne her tage med til lægen eller i det hele taget være den, der står for kontakten udadtil. Bor du alene må du finde en der står dig nær, der måske kan bo hos dig i denne tid eller som du kan flytte over til. Hvis du kender en der kærligt, kan holde dig i hånden eller en der holde om dig, er rigtigt godt. Men massage kan ikke kaperes af særlig mange i denne fase. De næste 3 faser bliver beskrevet i de kommende nyhedsbreve.
4 Stressens 2. fase. Denne gang vil jeg fortælle om stressens anden fase, som hedder reaktionsfasen. Begge disse to første faser hører ind under den akutte fase. Reaktionsfasen Nu begynder man, at reagere på det der er sket. Den situation du er havnet i. De fleste menneskers stress er arbejdsrelateret, men stress kan også skyldes andre omstændigheder. Du eller en pårørende kan have fået en uhelbredelig sygdom eller du har mistet en kær og meget andet. I denne fase kommer alle følelserne væltende frem især sorg, had, skam, skyld og man kan føle sig meget aggressiv. Det er krisens smerte du er midt i og du kan blive meget ked af det. Nogle bliver helt grådlabil og meget følsomme. Det er nu du kan bryde ud i så dyb gråd, at det gør dig forskrækket og du tror at du aldrig vil stoppe med at græde. Men sådan en gråd varer cirka mellem min, så bliver den lettere og du føler dig lettet, men måske også udmattet bagefter. Du skal vide at gråd forløser. Mennesker har forskellige forsvarsmekanismer man ubevist gør brug af i denne fase: Regression: Mennesket udviser adfærds- eller tankemønstre, der var karakteristiske for tidligere udviklingstrin. Fornægtelse: Mennesket registrerer faren, fornægter symptomerne, fx i forbindelse med kræft. Projektion: Mennesket lægger ansvaret for en hændelse, som pågældende selv har skyldfølelse for, over på øvrige person(er). Rationalisering: Mennesket mindsker oplevelsen af trussel eller skyld med fornuftsbetonede argumenter. Isolation: Mennesket formår stille og roligt at fortælle om det, der er sket. Der sker således en forvræning af de aktuelle følelser. Undertrykkelse: Denne mekanisme er mere bevidst, hvor mennesket ikke viser sin uro og sorg, men prøver på at tage sig sammen og være 'tapper'. Repression: Mennesket kan det ene øjeblik fortælle om en begivenhed, hvorefter vedkommende efter et stykke tid fornægter at have sagt eller oplevet begivenheden. Fortrængning: Mennesket har hukommelsestab, lammelser, etc. Der kan være stor forskel på hvordan vi, som køn takler denne fase og følelsernes kaos. I denne periode kan man have det svær med støj, mange mennesker, føle angst i nogle situationer, føle lavere selvværd, have hukommelses tab, svært ved indlæring, være afhængig af andre, have svært ved at sove, tankemylder, føle sig som en fiasko og have hjertebanken. Behandling
5 Meget af det samme, som i chokfasen, altså hvile og ro. Nogle begynder, at isolere sig i denne fase, det også godt til en vis grænse. Man skal have sin ro til, at finde sig selv og få hvilet. Men man skal også prøve, at tage nogle små skridt til, at møde andre mennesker igen. Hvis du er sygemeldt(hvilket jeg vil opfordre dig til) er det i denne fase du kommer til dit første lægebesøg. Du skal muligvis have en lægeerklæring fra lægen til din arbejdsplads. Det er godt, at lave aftale med lægen om at ses en gang pr. måned indtil du er rask igen. Lægen skal holde øje med, at der ikke tilstøder angst og depression til dit stressforløb. Gør der det kan du muligvis få hjælp til nogle psykologsamtaler. Min læge sagde til mig, at nu skulle jeg kun tænke på at gøre ting jeg syntes var sjovt eller rart. Måske skal du til en sundhedssamtale på dit arbejde, sørg for at have en bisidder med f. eks fra din fagforening. Helst en person udefra. Den bedste støtte pårørende kan give dig nu er, at hjælpe dig til at se den nuværende situation i øjnene. Finde ud af hvad konsekvenserne er. Og hvad der kan hjælpe. Man skal højest sandsynligt til at omlægge sit liv. På den måde, at man skal skære ned på mange ting, som man kunne før (f. eks for mange arbejdsopgaver/ansvar) og man skal have nye gode vaner ind i sit liv. Det kan være daglig meditation, yoga, gåture i skoven. I denne fase har mange rigtig godt af, at komme på et ophold i en terapihave, eller møde andre ligestillede en gang om ugen med. Dette kan jeg kun anbefale. Selv var jeg i denne fase på retræte med 4 dage i stilhed.
6 3. Bearbejdningsfasen Denne fase kommer efter den akutte fase, som var chokfasen og reaktionsfasen. Bearbejdningsfasen varer cirka fra ½ år til 1år. Den akutte fase har indtil videre varet cirka 2 måneder og nu kommer bearbejdnings fasen og den kan vare fra et halvt til et helt år. Du begynder nok nu, at forstå at en alvorlig stresssygemelding tager tid. Nogle kan også så småt begynde arbejdet igen i denne fase på stærkt nedsat tid. Det vil sige et par timer, et par dage om ugen. Måske tænker du Jo! men, hvor kan det lige lade sig gøre? Det kan det nogle få steder, men det er netop det største problem, ved at blive stressramt. Helbredelse af stress taget tid, meget længere tid end de fleste tror. Derfor har erhvervspsykolog Majken Matzau skrevet en vigtig bog, der hedder Stressfri på 12 uger -eller mere. Statistikker viser også, at hvis vi lægger låg på denne fase og går på arbejde for tidligt, så slår næste periode med stress meget hårdere. Måske oplever du i denne periode, til din sorg, at blive fyret, andre vil måske syntes det er rart. Dette er måske sparket til, at du kommer videre i livet til noget, der giver meget mere mening. Men så skal du også til at forholde dig til, at skulle finde nyt job og måske er der ikke mange jobs indenfor dit fagområde, så du skal finde en helt ny vej i livet. Dette er for mig en meget interessant fase. En dør lukkes, men det kan være åbningen til en ny spændende mulighed. Men måske er du ikke lige i stand til at se det på nuværende tidspunkt. De fleste jeg har talt med, som har prøvet, at være stress sygemeldte i deres liv, har alle sagt: Man bliver aldrig helt den samme igen. Det behøver man ikke at se som noget negativt. Det kan sagtens betyde, at du kommer ud på den anden side, med en ny livserfaring. Meget klogere på dig selv. For det er tit og ofte, når du i livet får nogle knubs, at du udvikler dig. Her oplever du også at finder nogle mere ægte og nye værdier. Men nu er du i stand til at bearbejde og snakke om det der er sket og den situation du er havnet i. Du begynder, at kunne sætte ord på det du ikke kunne sætte ord på i den akutte fase og se tingene i øjnene. Ansvarsfølelsen bliver lettere at bære. Du vender dig stille og roligt mod fremtiden. Symptomerne begynder at aftage og gamle eller nye aktiviteter tages op. Behandling De fleste er stadig sygemeldt her. Mange kan også i denne periode få det bedre ved ophold i en terapihave eller at mødes med ligestillede en gang om ugen. Det kan være svært for omverden, at det tager så langt tid. Viden om faserne er vigtig, både for den sygemeldte og for de pårørende. Du har godt af at lave et dagsskema, der veksler mellem at være aktiv og inaktiv. Der skal i løbet af dagen lægges flere pauser ind og alenetid. En eftermiddags lur er storartet. Husk i pauserne, at slukke alt kontakt
7 til omverden, mobil og internet(facebook). Facebook kan i de aktive perioder, være et godt socialt medie. Men overvej, hvad du skriver, hvis en uforstående chef eller kollegaer læser med. Pårørende må stadig godt være en støtte ved besøg hos lægen, fagforeningen, og jobcenteret. Får dit arbejde lønrefusion i din sygeperiode, skal du til samtaler på jobcenteret cirka hver 3 måned. Det kan være godt, at skrive dagbog for at få sat ord på tingene. Det kan også være godt at udfordre dig selv til, at komme ud blandt andre mennesker igen. Meld dig til et kursus i noget du syntes er spændende. Mange har stadig meget tankemylder over alt det der skal bearbejdes. Så du vil have godt af, at lave noget fysisk, der kan få dig ned i kroppen - så du kan mærke din krop igen. Det kan være godt, at gå til yoga eller gå ture i naturen. Jeg var glad for, at have en hund i denne fase, så jeg kom ud hver dag. Men brug min guide, som du fik da du tilmeldte dig mit nyhedsbrev og brug naturen på den måde. Berøring er også godt i denne sammenhæng f. eks, at blive hold i hånden på en tur, få et kram eller bare blive holdt lidt om. Føler du dig angst eller deprimeret, så må du fortælle lægen det, som måske kan henvise dig til en psykolog eller andet. Som regel skal disse to ting støde til før du kan få noget hjælp fra det offentlige. De fleste må selv betale sådanne ting eller ophold i terapihaver. Men det er i mange tilfælde også det værd, det er jo dit liv det handler om, men ikke alle har råd. De må finde hjælp steder, hvor man mødes en gang om ugen for ligestillede, det er som regel ikke særligt dyrt. Det vigtigste er, at når du raskmelder dig, at du så tager ansvaret tilbage til dig selv. Du bestemmer selv hvornår du føler dig rask. Der er så meget god energi i det. Jeg selv raskmeldte mig 5 måneder inde i denne fase. Jeg tog 100 % ansvaret hjem til mig selv, da jeg sagde det til sygedagpengeafdelingen og forslog lægen det.
8 4. Nyorinteringsfasen (fra 1/2år-resten af livet) På nuværende tidspunkt har din stressperiode varet lidt over 8 måneder. Det er stressperiodens sidste fase nu. Nu siger du endeligt farvel til det skete og accepterer tingenes tilstand. Du begynder også nu, at have overskud til at få nye venskaber og omgangskreds. Muligvis har du oplevet, at miste dit job på grund af fyring under din stresssygemelding. Så nu må du begynde at vove dig ud igen. Finde ud af hvem af dine gamle venner, der stadig er dine venner og møde nye bekendtskaber, så du kan opbygge et nyt netværk. De fleste får deres nye job gennem deres netværk, viser nye undersøgelser. Det kan følelses, som en ny stress ting, at være ledig. Du har en del ting du skal huske at gøre på bestemte ugedage. Samtidig med, at du skal huske at komme til møder og samtaler på jobcenteret og i A-kassen. Men her må du huske at bruge dybe vejrtrækninger, lave noget meditation eller gå nogle lange ture i skoven ind i mellem. Det vigtigste er ikke at se på dig selv som svag. De fleste kvinder, der får stress er som ofte stærke, karriere kvinder, der vant til at klare det hele selv. Så tro ikke du er svag fordi du fik stress, men accepter at du ikke kan det hele selv. Husk, at du er blevet en erfaring rigere og er blevet et nyt menneske med et nyt liv foran dig. Du kender dig selv langt bedre. Dette forudsætter selvfølgelig at du har fået bearbejdet din stress. Enten ved venner og families støtte og hjælp, eller ved lægens, psykologens, terapeutens eller en mindfulness instruktørs hjælp. Så i denne fase skal de skiftende forhåbninger gerne blive færdig bearbejdet og den vaklende selvfølelse blive genoprettet. Nu det ikke sådan, at der ikke altid vil være et ar, for det vil der. Men ikke et der behøver, at hindre dig i at leve livet. Stress kan også vende tilbage igen og slå hårdt, hvis ikke du har fået det ordentligt bearbejdet første gang og hvis du slet ikke har lavet nogen ændringer i dit liv, men bare vender tilbage til den hverdag du havde før.
9 Behandling Er du stadig sygemeldt skal du mærke efter om du i denne fase kan raskmelde dig, hvis ikke må du nok overveje noget professionel hjælp. Gik du på arbejde i forrige fase på nedsat tid, skal du til at mærke efter om du er parat til at gå op i tid. Skal du ud og finde et nyt job, så prøv så meget du nu kan, at være kritisk. Spørg f. eks dig selv vil det være sundt for mig at være i et åbent kontor miljø?. Nogle har meget svært ved processen, altså at accepterer det skete. Mindfulness øvelser kan være rigtige gode til at lære dig den tilstand. Du kan læse en bog om det, følge nogle på nettet eller melde dig til et mindfulness forløb. Husk de gode nye ting du har indført i dit liv. Husk dine nødvendige pauser, måske middagsluren, gå i seng så du får 8 timers søvn og sund kost. Har du stadig nogle følelser, der hænger fast kan du skrive et brev til den du har mistet, eller dem som du syntes, der har sat dig i denne situation og bagefter brænde brevet eller tage det med til din psykolog, hvis du har hos sådan en. Det kan være en god øvelse for at komme af med det. Giv forsat dig selv nogle udfordringer for at arbejde med selvfølelsen. Jeg selv lod mig vælge ind i en bestyrelse. Det gav mig en følelse af at komme lidt ovenpå. Evaluering af Stressens 4. faser Jeg håber I kan bruge denne viden om Stressens 4.faser. Jeg selv har været glad for at bruge dem. De har klargjort, at det jeg følte i de forskellige faser var normalt og at der var en vej ud af problemet. I må MEGET gerne skrive til mig om jeres egne erfaringer, eller hvad I har fået ud af at læse disse 4 faser, det ville jeg bliver super glad for. Skriv også gerne, hvis der er emner eller problemer I gerne vil have at jeg skriver om. Brug mig gerne som en brevkasse. Når jeg svarer bruger jeg dit brev anonymt(hvis jeg får tilladelse af dig) og svarer enten i nyhedsbrevet her eller på bloggen, så endnu flere kan få gavn af svaret.
10 Kik gerne forbi min site og se om der er mere du kan bruge. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvis du vil have mere viden. Eller følge med på bloggen. I kalenderen kan du følge med i de aktiviteter jeg løbende har. Eller kom og tiltage på et kursus eller få en behandling. Inden længe har jeg også onlineforløb, hvor du skal være så velkommen. Jeg håber du kunne bruge guiden og vil fortælle andre om den. Tak for besøget!
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereStresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering
Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereEnergi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed
Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSTRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER
STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000
Læs mereNetværksgrupper, mindfulness og mande-cafe
Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereSTRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?
STRESSCOACHING Hvem tager sig af jeres stressramte? Stress Stress har for alvor sneget sig ind på de danske arbejdspladser. Stressramte medarbejdere er derfor noget, som en hel del virksomheder oplever.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mere7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk
7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereSandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.
Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere