Kompetencehjulet. - fælles udgangspunkt til det pædagogiske arbejde, læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde

Transkript

1 Kompetencehjulet - fælles udgangspunkt til det pædagogiske arbejde, læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde Handleplanen giver overblik og fastholder én i den pædagogiske indsats der er valgt. Derudover forpligter den og gør at vi skal evaluerer på vores indsats løbende. Ikv er en systematiseret kortlægning af barnet og derfor et godt redskab til at finde bekymringsbørn, som samtidig giver et helhedsbillede af barnets stærke og svage sider.

2 Indhold Om kompetencehjulet Kompetencehjulet Intern KompetenceVurdering IKV som redskab til dokumentation og kvalitetsoplysning Kompetencehjulet og IKV: værktøjet til forebyggelse, opsporing og tidlig indsats Kompetencehjulet har fokus på anerkendelse Kompetencehjulet og IKV giver mening til omsætning af lovgivningens krav Legetek.dk l Skalhuse 27 l 9240 Nibe l info@legetek.dk l

3 Om kompetencehjulet Kompetencehjulet er et moderne praksisredskab til det pædagogiske arbejde, læreplaner og dokumentation. Endelig er det lykkedes at få et anerkendende ressource- og relationsorienteret barnesyn til at harmonere med en ny moderne og vejledende udviklingsbeskrivelse af børns udvikling. Hele Kompetencehjulet er baseret på relevante nyere psykologiske udviklingsbeskrivelser - alle med udgangspunkt i en anerkendende ressource- og relationsorienteret tilgang. Alle 6 temaer i Lov om pædagogiske læreplaner er beskrevet ud fra et nutidigt psykologisk udviklingssyn baseret på forskning og teorier fra Daniel Stern m.fl. Alle læringstemaerne og deres udviklingslinier tager også udgangspunktet i nyere teorier og forskning indenfor områderne. Kompetencehjulet erstatter utidssvarende og enkeltstående redskaber. F. eks. inkorporerer Kompetencehjulets sproglige udviklingsbeskrivelse alle nutidigt faglige relevante elementer fra TRAS, Den sproglige udviklingslinie og Kuno Beller s udviklingsbeskrivelse, samt bl.a. forskning fra 2007 om danske børns tidligste sprogtilegnelse fra 8-36 mdr. (Dorthe Bleses m.fl.). Beskrivelserne i Kompetencehjulet er skrevet af pædagogiske og psykologiske kandidater med uddannelser fra DPU og RUC og lektorer i forskellige pædagogiske fag samt sundhedsplejersker og ergoterapeuter m.fl. Målet er at give mere viden om, hvad man kan forvente, at barnet er i gang med at lære sig af de utallige kompetencer, barnet skal udvikle de første 6 år. Udviklingsbeskrivelsen er en hjælp i dagligdagen med: læreplansarbejdet faglig vejledning indstillinger tværfagligt samarbejde og vejledning af forældre Kompetencehjulet bygger på et ressourcesyn og det betyder, at der altid er fokus på hvad barnet har lært og hvad det næste er, det kan lære indenfor hvert af de 6 temaer uanset barnets aktuelle funktionsniveau. Helt i overensstemmelse med nyere kommunikativ spædbørnsforskning hviler teksternes børnesyn nemlig på den opfattelse, at barnets læring og udvikling ikke er en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft, men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil. Fakta om Kompetencehjulet Kompetencehjulet og IKV er blevet til gennem et 3-årigt projekt arbejde mellem Legetek.dk, Mariagerfjord Kommune og UNC (University College Nordjylland). UCN har i dette samarbejde stået for at bearbejde teori og skrive de tekster, der er baseret på den nyeste viden og forskning om børns udvikling i Kompetencehjulet. Mariagerfjord Kommune har afprøvet Kompetencehjulet og IKV i praksis og leveret materiale til de videoer, der findes i Kompetencehjulet. Legetek.dk har stået for at gøre alt viden tilgængeligt online og står nu for at videreformidle Kompetencehjulet og IKV til andre interessenter. Projektet er støttet af Socialministeriet med 4.8 mio. kr. 3

4 Kompetencehjulet Kompetencehjulets funktioner Kompetencehjulet er unik nytænkning og et omfattende supplement og fælles værktøj til professionelles vurdering af børns kompetencer - på et hvilket som helst tidspunkt uanset barnets alder - og efterfølgende didaktiske overvejelser. Med et klik på et af Kompetencehjulets mange felter, åbner sig muligheden for at læse konkret om én af de næsten 700 kompetencer, der er beskrevet for børns udvikling fra 0 6 år. Herfra er der adgang til: videoklip, der visualisere teori i praksis, teori og dokumentation, eksempler på aktiviteter og legetøj specielt målrette denne ene kompetence. Kompetencehjulet er delt op i seks temaer: Sociale kompetencer, Personlige kompetencer, Krop og bevægelse, Sprog, Natur og naturfænomener, Kultur og kulturelle udtryksformer der tilsammen udgør temaerne i Lov om pædagogiske læreplaner. Hvert kompetenceområde (tema) er beskrevet i forhold til forskellige delkompetencer, som er defineret med udgangspunkt i Bidrag fra ekspertgruppen. Hver kompetence er inddelt i fire til otte delkompetencer. Når man har klikket på et felt i Kompetencehjulet, kommer der en uddybende tekst frem, der giver adgang til flere funktioner. 4 Teori og dokumentation Professionelle har adgang til Teori og dokumentation. Her er der adgang til den omfattende faglitteratur og forskning, der danner baggrund for beskrivelserne af barnets udvikling i Kompetencehjulet. Teksterne i Kompetencehjulet bygger på nyere psykologiske teoretikere f.eks. Daniel Stern. Teorien og empirien ser på muligheder for at børn kan deltage i fællesskaber og lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og fået et godt liv i dag og i fremtiden. Teorien og empirien lægger op til at børns, pædagogisk personales og forældres subjektive oplevelser og erfaringer anerkendes og inddrages i læreprocesserne. Teorien og empirien har opmærksomhed på kvaliteten af samspillet mellem voksne og børn. Den hviler på en anerkendende, ressourceorienteret og relationel tilgang.

5 Legetøj Ved klik på legetøj får man agang til at se sammenhæng mellem konkrete typer af legetøj og hvilke kompetencer, der understøttes ved leg med det konkrete produkt. Her er der adgang til en faglig vurdering af produktet, hvor man kan se hvilke kompetence produktet styrker. Videoklip Se et videoklip giver adgang til hundredvis af små videoklip, der kan give inspiration til, hvordan børn kan motiveres til udvikling ved samvær, leg og aktivitet. Disse videoklip understøtter også hvordan teori ser ud i praksis. Aktiviteter Under Eksempler på aktiviteter er der forslag til valg af lege og aktiviteter. Her er der også adgang til en faglig vurdering af produktet, hvor man kan se hvilke kompetence aktiviteten/ legen styrker. 5

6 Intern KompetenceVurdering Intern KompetenceVurdering IKV er et hjælpeværktøj, der synliggør det enkelte barns aktuelle udvikling og nærmeste udviklingszone. Intern KompetenceVurdering IKV - er en lettilgængelig, tidssvarende og tidsbesparende erstatning for Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse, der er psykologisk og kulturelt forældet. IKV dækker alle 6 læreplanstemaer, og gør derfor op med udelukkende undersøgelser af dele af barnets kompetencer, som f. eks. TRAS. Gennem IKV får man øje på barnets ressourcer og evt. andre læringsområder, der kan have indflydelse på f. eks. sprogudviklingen - IKV synliggør sammenhænge. Med IKV kan man: lave helhedsorienterede læringsprofiler for børn, der viser barnets læring og nærmeste udviklingszoner, og hvordan disse kan bruges til nemt at udarbejde handleplaner for de enkelte børn og for hele børnegrupper. gøre læreplansarbejdet langt lettere, og forbedre mulighederne for at finde de børn, der har særlige behov, og målrette det pædagogiske arbejde omkring dem. tilvejebringe dokumentation til de faglige kvalitetsoplysninger, der er krav om i 2012 Om Intern KompetenceVurdering: Eksemplet Emma. Med IKV er det muligt at foretage en vurdering af et barns kompetencer på et enkelt område og derefter, hvis det er nødvendigt, for flere/alle områder. IKV består af en række relevante spørgsmål, som udvælges efter barnets alder og de svar, der gives ved vurderingen. IKV er en faglig vurdering af barnet og beror ikke på tests, men udelukkende på fagpersonens observationer, erfaringer og kendskab til barnet. Derfor skal spørgsmålene besvares af eller i samarbejde med en pædagog/dagplejer, som har et indgående kendskab til barnet. Når spørgsmålene er besvaret, genereres barnets læringsprofil. Af Emmas sproglige profil fremgår det, at Emma i f.t. sin alder på 3,6 år ser ud til at være niveau 2,5 år. Emmas sproglige profil herover giver anledning til at gennemføre en hel IKV. På læringsprofilen kan man ud for hver delkompetence i et læreplanstema se barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) for enden af den hvide søjle. Emmas profil giver mulighed for at vurdere sammenhænge og synliggøre kompetencer Profilen synliggør kompetencer og fokusområder og er et tidsbesparende udgangspunkt, når to eller flere fagpersoner skal samarbejde om Emmas udvikling. 6

7 På handleplanen kan de læringsmål man har tilføjet ses og her er der mulighed for at beskrive bl.a. delmål, tiltag, metode, dokumentation og evaluering. Handleplanen er bygget over SMTTE modellen. Handleplanens punkter kan udfyldes helt eller delvis. Der er altså ikke krav om, at alle felter udfyldes. Den grafiske visning af barnets profil og handleplanen er et supplement i samtalen med forældrene om barnet og et godt udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Legetek.dk anbefaler at man revurderer IKV og handleplanen efter 6 mdr. Det sker ved at bygge oven på den aktuelle profil. Viser barnets profil, at der er behov for en handleplan giver IKV mulighed for at tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone eller i barnets særlige ressourcer. Mål med handleplanen makeres med flueben. Inspiration til indsats lege og aktiviteter kan hentes via kompetencehjulet Indstilling til støtte og status og plan for særlig støtte. Den grafiske profil minimerer behovet for skriftlighed betydeligt både ved indstilling til støtte og ved dokumentation af indsatsen. I lov om pædagogiske læreplaner fremgår det bl.a.: Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. Ved at bruge IKV kan institutionen leve op til de krav, som er formuleret i Lov om pædagogiske læreplaner, både i forhold til at have fokus på det enkelte barn, men også i forhold til at dokumentere læringsprocessen. 7

8 IKV som redskab til dokumentation og kvalitetsoplysning/ledelsesinformation I Evalueringer af pædagogiske læreplaner i kommunalt perspektiv mellem pædagogisk, administrativ og politisk praksis Fra Danmarks Evalueringsinstitut fremgår det bl.a.: Alle dagtilbud skal ifølge dagtilbudsloven én gang om året evaluere deres pædagogiske læreplan og herigennem dokumentere om de metoder og aktiviteter de har benyttet, leder frem til de læringsmål de har opstillet. Dagtilbuddenes evalueringer skal herefter drøftes på kommunalt niveau hvor der skal tages stilling til om de giver anledning til yderligere handling fra kommunens side. I lovens optik formidler dagtilbuddets evaluering af den pædagogiske læreplan altså en viden om hvorvidt de pædagogiske mål opfyldes en viden der både kan danne grundlag for refleksion og udvikling i pædagogisk praksis og for beslutninger og handlinger i en styringssammenhæng. Rapporten peger på at der ligger en opgave i at kvalificere og udvikle de metoder til at følge og evaluere børns udvikling og læring som dagtilbuddene oplever som meningsfulde, og i at udforske hvordan indsigterne kan videreformidles til forvaltning og politikere og bruges i arbejdet med at udvikle sektoren. Rapporten peger altså på, at der er behov for udvikling af metoder til at følge og evaluere børns udvikling og læring, som opleves meningsfulde. Metoder og midler hertil er beskrevet i afsnittet om: Kompetencehjulet og Intern KompetenceVurdering på de foregående sider 4 7, hvor IKV netop er beskrevet som omdrejningspunktet for det enkelte barns læringsprofil, der tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Kompetencehjulet og Intern KompetenceVurdering giver den mening, der efterspørges med hensyn til at følge og evaluere børns udvikling og læring og gør det muligt i grafisk form - indbydende og let - at videreformidle den evaluering, der efterspørges. Herunder er gengivet en samlet profil for 49 børn med en gennemsnitsalder på 4,3 år. mdr børn: 4,3 år Personlig Sprog Kultur Krop Natur Social Institutionen har i Institutionens profil en enestående chance for at få indblik i egne kernekompetenceområder og for at hente inspiration til temaer, det på institutionsniveau vil give god mening at sætte fokus på. Det fremgår af profilen, at der bør sættes fokus på Søjle 4 i Personlige kompetencer, Søjle 2 og 3 i Krop og bevægelse og endelig på Søjle 4 i Kulturelle kompetencer. Begrundelsen for disse valg er, at børnegruppen samlet set ser ud til at have brug for et kompetenceløft på disse områder.

9 Benchmarking På kommuneplan kan institutionerne indbyrdes benchmarke med udgangspunkt i institutionens profil. Institutioner kan i åbenhed vidensdele med hinanden og bidrage til et fælles kompetenceløft for dagtilbudsområdet. Kortlægning af udviklings- og uddannelsesbehov På kommuneplan kan en fælles profil for samtlige institutioner give et indblik i, om der er særlige temaer, der med fordel kunne sættes udviklings- og uddannelsesaktiviteter i gang for. Institutionens/kommunens evne til kompetencetilvækst Ved gennemførelse af IKV to gange med et års mellemrum kan den enkelte institution og kommune dokumentere den kompetencetilvækst, der er sket over et år. På institutionsniveau giver denne visning mulighed for at dokumentere institutionens samlede kompetencetilvækst set i forhold til sig selv. For institutioner med overvægt at børn med særlig vanskelig baggrund, bliver det synligt, at også disse børnegrupper kompetenceudvikler sig om end med et andet udgangspunkt og en anden hastighed end gennemsnitsinstitutioner. Herunder vises institutionens kompetencetilvækst et år frem ( fiktivt ). Det fremgår, at institutionen har valgt særligt at fokusere på fire temaer: Søjle 4 i Personlige kompetencer, Søjle 2 og 3 i Krop og bevægelse og endelig på Søjle 4 i Kulturelle kompetencer. mdr. Mestring 72 Sansemotorik Finmotorik og sansning Musik og sang som kommunikation Personlig Krop Sprog Natur Kultur Social I Kompetencehjulet kan institutionen hente inspiration til midler og metoder, der skal indgå i arbejdet på at nå målene for det kommende år på institutionsniveau. Midler og metoder i Kompetencehjulet er belyst ved aktivitetsanalyser, der løbende kan bidrage til dokumentation af den konkrete aktivitets bidrag til kompetenceudvikling. F.eks. kan forældre få indsigt i, hvilke kompetencer barnet udfordres på, når der leges med perleplader, ved en tur i skoven, når der bages boller o.s.v., der vil være et godt supplement til f.eks. billeddokumentation. 9

10 Kompetencehjulet og IKV: værktøjet til forebyggelse, opsporing og tidlig indsats På Servicestyrelsens hjemmeside om anbringelsesreformen defineres begreberne således: Med forebyggelse menes den del af indsatsen, der søger at forhindre, at børn og unge får behov for en egentlig foranstaltning efter 52, og at de på længere sigt som voksne får sociale problemer. Derudover handler det om at forebygge, at problemer bliver så store, at en indgriben fra den kommunale myndigheds side bliver nødvendig. Med opsporing menes den del af indsatsen, der handler om at få øje på de børn og unge, der har behov for særlig støtte efter 52. Det er her vigtigt at være opmærksom på de risikofaktorer, der kan være tegn på, at et barn eller en ung har brug for hjælp, se kapitel 4 50-undersøgelse for en uddybning. Med tidlig indsats menes at afhjælpe et barns eller en ungs problemer, så snart man er blevet opmærksom på dem. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende for barnet eller den unge. En tidlig indsats kan medvirke til at forhindre, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Kompetencehjulet og IKV er et unikt værktøj i bestræbelserne på at flytte fokus til Forebyggelse og dermed bremse eksplosionen i antallet af børn med behov for en særlig indsats. Her er der tale om besparelser uden tabere. Både familier og kommunaløkonomien er vindere. Kompetencehjulet har fokus på anerkendelse Vi ved, at de erfaringer barnet får i samspillet med nære voksne har grundlæggende indflydelse på dets opfattelse af sig selv, af andre og kundskaber til verden. Det betyder, at det er i den almindelige levede hverdag, vi sætter de afgørende spor i børns liv. En afgørende faktor i børns udvikling er kvaliteten af børns samspil med voksne. Kompetencehjulet bygger på, at det altid er den voksne der er ansvarlig for kvaliteten og forløbet af samspillet, derfor skal der nødvendigvis ses på den voksnes bidrag i samspillet med barnet. ICDPs 8 samspilstemaer er ikke direkte rettet mod barnet, men mod de voksne der har med barnet at gøre barnets omsorgsgivere. 1 Vis positive følelser vis at du er glad for dit barn Selvom barnet endnu ikke kan forstå almindelig tale, kan det alligevel opfatte følelsesmæssige udtryk for kærlighed og afvisning, glæde og sorg. Det er vigtigt for barnets tryghed, at du som voksen er følelsesmæssig tilgængelig, dvs. viser at du er glad for barnet, holder kærligt om det, kærtegner det og viser glæde og entusiasme. 2 Tilpas dig barnet og følg dets initiativ. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets handlinger og ønsker, følelser og kropssprog, og (til en vis grad) søge at tilpasse sig det, barnet er optaget af. Så vil barnet mærke, du holder af det og besvarer dets udspil. Det er vigtigt for barnets udvikling, at det (inden for rimelige grænser) får lov at følge sine egne udspil og ikke skal gøre som den voksne vil. Giv barnet tid til at komme med initiativer, pas på ikke at gå for hurtigt frem, da det udmatter barnet. 10

11 Tal til dit barn om ting, du er optaget af, og prøv at få en samtale i gang Kort tid efter fødslen er det muligt at starte en følelsesmæssig dialog med øjenkontakt, smil, udveksling af gestus og glædesudbrud, hvor du som omsorgsperson positivt kommenterer det, barnet gør og er optaget af, og hvor barnet svarer med glædeslyde. Denne tidlige følelsesmæssige samtale er vigtig for barnets tilknytning og dets sociale og sproglige udvikling. Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan Hvis barnet skal udvikle højt selvværd og selvtillid, er det vigtigt at du formidler en følelse af egenværd og kompetence til barnet. Du bør reagere positivt og bekræftende på det, barnet gør rigtigt og forklare barnet, hvorfor det er rigtigt. Barnet har brug for det for at udvikle et realistisk selvværd. Hjælp barnet til at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne Spædbørn og små børn har ofte brug for hjælp til at fokusere opmærksomhed. Det kan du hjælpe med ved at påkalde og lede barnets opmærksomhed mod ting i omgivelserne. Vis det frem, du ønsker banet skal opleve, eller tilpas dig selv efter det, barnet er optaget af. Fælles oplevelser er baggrund for at tale og gøre ting sammen og fælles gensidig opmærksomhed er en forudsætning for god kontakt og kommunikation. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme Ved at beskrive, benævne og vise følelser for det, man oplever sammen, vil oplevelsen blive betydningsfuld, og barnet vil huske den som noget meningsfyldt. Det kan barnet ikke gøre alene. Du må formidle beskrivelser og følelsesreaktioner, som hjælper barnets med at fortolke og forstå verden omkring sig. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med dit barn. Prøv at sammenligne det, I oplever, med noget, barnet tidligere har oplevet. Skab forbindelser og erindringer, og når barnet bliver ældre, fortæl historier, stil spørgsmål ( kan du huske dengang, da vi? ), påpeg ligheder og forskelle, tæl, sig rim og remser osv. Dette er vigtigt for barnets intellektuelle udvikling. Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde (anerkendende og afgrænsende) at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Barnet har brug for hjælp til at afgrænse sig selv, at udøve selvkontrol og at planlægge. I samspillet med barnet kan du vejlede, lægge ting til rette, hjælpe med planlægning og (når det bliver ældre) forklare hvorfor visse ting er tilladte og andre ikke. I stedet for hele tiden at sige nej til barnet, er det vigtigt, at du vejleder på en positiv måde og viser barnet hvad det gerne må, og hvad du gerne vil have.

12 Daginstitutionsområdet reguleres af en række ambitiøse lovkrav og hensigter, i bl.a. Dagtilbudsloven, Barnets reform og Pejlemærker for Dagtilbud Kompetencehjulet og IKV kan håndtere alle de krav, der stille i lovgivningen om Pædagogiske læreplaner og bidrage til omsætning af Pejlemærker for Dagtilbud. Pædagogiske læreplaner: fokus på alle barnets potentialer og kompetencer ruste det enkelte barn til at begå sig i livet hensyn til børns forskellige forudsætninger tidlig indsats gode overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og til skole Forældreinvolvering: Medarbejdere i dagtilbud har med udgangspunkt i barnets IKV mulighed for at inddrage forældre i aktivt at tage del i barnets udvikling. Dokumentation af kvalitet i dagtilbud jf. Lov om pædagogiske læreplaner: På baggrund af en børnegruppes IKV kan et dagtilbud dokumentere kvalitet og kompetencetilvækst og foretage prioritering af institutionens fokusområder. På kommuneniveau, kan institutionsprofiler være udgangspunkt for benchmarking og kvalitetsudvikling. Forebyggelse og tidlig indsats - et godt supplement til Forældrekurser : Når jordemødre og sundhedsplejersker orienterer forælder om Kompetencehjulet, har forældrene allerede før barnet fødes mulighed for at tage ansvar for det nyfødte barns udvikling. Kompetencehjulet er et godt supplement til kommunens forældreundervisning gennem barnets første 6 leveår. Tidlig opsporing af udsatte børn: IKV giver et helhedsorienteret billede af barnets udvikling, der sammenholdt med viden om barnets nærmeste omsorgspersoner giver et godt fundament for at træffe beslutning om en eventuel indsats. Tværfagligt samarbejde og indstilling om særlig indsats: Kompetencehjulet og barnets IKV er et tværfagligt samarbejdsredskab, der netop har fokus på at være et visualiseret fælles fagligt fundament for professionelle. Et fundament til brug for vurdering af og beslutning om indholdet i en særlig indsats Vores seneste skud på stammen af IT-baserede redskaber er Skolebarometret og Parat til Skole, der sikrer den gode overgang til skole/sfo, der får mulighed for at arbejde videre med udgangspunkt i dagtilbuddets observationer og viden om det enkelte barn. Pejlemærker for Fremtidens Dagtilbud 1. en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. målrettet forældresamarbejde 3. en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Skalhuse 27 l 9240 Nibe l l info@legetek.dk l