Henning Kirk. Carsten Hendriksen. Kirsten Avlund. Vi vil gerne være

Transkript

1 SUFO årskursus 2015 Inspiration, mentorer og støtte SUFO Årskursus 2015 Mikkel Vass Tidligere praktiserende læge, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis Københavns Universitet Henning Kirk Povl Riis Carsten Hendriksen Kirsten Avlund Forebyggende hjemmebesøgs historie Besøget: kerneydelsens universalitet Hvor er vi nu? Dokumentation Skrøbelighed Hvad sker der i fremtiden? Flere aktive leveår, men hvordan skal vi bedrive forebyggelse på ældreområdet Organisation Uddannelse, tankegang Ulighed Befolkningen i Danmark år år år 100 år Vi vil gerne være Raske så længe som muligt Syge så kort tid som muligt Og få god hjælp og pleje hvis det bliver nødvendigt! Hjemmebesøgenes historie Lægeforeningen diskuterer Hjemmesygeplejersker banker på i Brønshøj i Kbh. - Inge Jespersen Rosengårdsprojektet i Odense Rødovreprojektet -Carsten Hendriksen Ældrekommisionen: Forebyggende omsorgsarbejde 1990 England 75+ contract Holland, Schweiz, Tyskland, Canada, USA Lov om Forebyggende hjemmebesøg til ældre fra 1998 til alle over 75 år i Danmark Australien England afskaffer Ændring i DK: ikke obligatorisk til funktionssvage Loven afskaffes, lægges ind under Loven om Social Service tilbud om besøg 1 gang årlig ?? Aktiviteter Sport Vandreture Cykling Tunge indkøb Støvsugning Rengøring Lettere indkøb Spadsereture Bade Toiletbesøg Gå Sidde Ikke hjælp Lidt hjælp Meget hjælp 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 1

2 Forebygge funktionstab Andel af 65+ årige med god funktionsevne i 1987, 1994, 2000 og 2005, efter uddannelse. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne, SIF 100% Hjemmehjælp Sygehus Fig Plejehjem Lav uddannelse < 10 år Mellemlang uddannelse 10 and 12 år Høj uddannelse 13+ år Lineær (Høj uddannelse 13+ år) Lineær (Lav uddannelse < 10 år) SUFO Årskursus 2015 Forebyggende hjemmebesøgs historie Hvor er vi nu? Dokumentation Besøget: Kerneydelsens universalitet Skrøbelighed Personcentrering, relation, situation I dag er vi danskere som er mellem 70 og 79 år. I 2024 er vi ! I dag er vi danskere som er mellem 80 og 89 år I 2034 er vi ! Hvad sker der i fremtiden? Jagger et al Lancet; 372: Forebyggende hjemmebesøg Brugerperspektiver 2001 % Glade for besøgene 96 Ændret på dagligdagen 15 Lettere klare dagligdagen 22 Tryghed ved besøgene 56 Fået vigtig information 67 God kontakt med forebyggeren 90 Tilfredshed med egen læge 94 Tillid til ældreomsorgen i kommunen 84 Berit Westbye Master 2014, Grimstad, Norge Brugerperspektivet: Hyggeligt og nyttigt Kontaktperson til kommunen Føler sig set og hørt og være af betydning Ønsker sig en meningsfuld hverdag Ønsker sig et sted at gå hen for at møde andre, spise, deltage i aktiviteter eller tale med nogen Ønsker råd om bolig og velfærdsteknologi Alle var bevidste om hvad de kunne gøre selv Fysisk aktivitet, samvær, kost og mental stimulering Ønsker sig opfølgning - gerne årligt evt. tlf. pga. ressourcer Besøgene gav bedre håndtering af hverdagen og tryghed Hvad synes svenskerne i ? Alder 80+ Tværfaglighed i teamet Åben dagsorden ved besøget Der skal være Tid Kontinuitet, samme person Information og vejledning Sundheds-og socialvæsenet er svært at forstå og der er mangel på informationer om hjælp og aktiviteter Stigmatisering ift. at få hjælp fra kommunen Alderisme indefra ift. at acceptere besøg 2

3 Study ID Archbold 1995 [1] Carpenter 1990 [2] Clarke 1992 [3] Clemson 2004 [4] Comans 2010 [5] Dapp 2011 [6,7,8] Day 2002 [9] de Vries 2010 [10] Dunn 1994 [11] Engelhardt 1996 [12] Epstein 1990 [13] Ettinger 1997 [14,15,16,17,18] Fairhall 2008 [19] Fletcher 2004 [20] Fordyce 1997 [21] Fox 2010 [22] German 1995 [23] Gill 2002 [24,25] Graham 2006 [26] Hansen 1992 [27] Hay 1998 [28] Hendriksen 1984 [29] Hornbrook 1994 [30] Reason for exclusion Intervention for families, not for the elderly themselves. Visits not conducted by health professional. Visits not conducted by health professional. Intervention not a home visit: intervention conducted in community venue with follow-up home visit. Ineligible comparison: both intervention and control groups received home visits. Only 8.8% of intervention participants opted for home visits. Intervention not a home visit. All arms of intervention (including controls) were assessed at home by nurses. Home visits not part of intervention. Visit directly related to hospital discharge. Intervention not a home visit:intervention carried out in out-patient clinic. Intervention not a home visit: assessment conducted in hospital. Intervention not a home visit. Visit directly related to hospital discharge. Intervention not a home visit: less than half the assessments were conducted in participants homes. Intervention not a home visit:health appraisal took place during office visits. Only 50.0% of intervention participants opted for home visits. Intervention not a home visit: preventive visits took place at physician s office. Ineligible comparison: both intervention and control groups received home visits. Home visits not carried out by health professionals. Quasi experimental design. Visit directly related to hospital discharge. Intervention not a home visit: screening took place in primary care practice. Not a randomised controlled trial:study refusers did not have equal chance of being assigned to either group. Informed consent followed randomisation. Visits not conducted by health professional Mayo-Wilson et al PreventiveHome Visits for Mortality, Morbidity, and Institutionalizationin OlderAdults: A SystematicReviewand Meta-Analysis PLoSONE 9(3): e doi: /journal.pone Antalbesøg(1, 2-4,5 ellerflere) Besøgerens profession Alder ( 70, 71 75, 76 80, 81 85, >85); Intervention komponenter: Fald Multidimensional vurdering Både fald og MultidimensionalGeriatricAssessment Hverken fald eller MGA. Konklusion Mayo-Wilson et al Hjemmebesøg erikkekonsistentassocieretmed forskelle i dødelighed eller uafhængighed, og der er ingenundergrupperiorganisering ogmålgrupperder viser konstante gavnlige effekter Pga. dårlige beskrivelser af hvad der egentlig er gjort kan man ikke udelukke at nogle programmer kan være effektive! Hvis forskere fortsætter med at evaluere disse typer interventioner skal der være klare teorier for hvordan man målerforandringer, klarebeskrivelser afhvadder vil gøres og hvordan de skal implementeres og klare afrapporteringer af valgte udfaldsmål! Hvorfor er forskningens resultater så forskellige? Forskellige i social-og sundhedskultur Forskellige i social- og sundhedssystemer Forskellige i udviklinger over tid Målgruppe Interventionen: Hvem, hvordan, hvor ofte, hvad, hvornår Nye forskningsmetoder! (M.Vass) Liebelet al. 2011, J AdvNursing Table S3: Table of excluded studies Table S3: Table of excluded studies Sjosten2008 [64] Intervention not a home visit. Spice 2009 [65] Intervention not preventative and not a home visit. Steinberg 2000 [66] Visits not conducted by health professional -student OTs. Stewart 2005 [67,68] Ineligible comparison: both intervention and control groups received home visits. Theander 2005 [69] Not a randomised controlled trial: no control group. Toseland 1996 [70] Intervention not a home visit. Townsend 1988 [71] Visit directly related to hospital discharge. Tulloch 1979 [72] Intervention not a home visit. Vaapio 2007 [73] Intervention not a home visit. Vass 2005 [74] Intervention targeted visitors. von Renteln 2003 [75] Not a randomised controlled trial. Wagner 1994 [76] Intervention not a home visit. Wallace 1998 [77] Intervention not a home visit. Wasson 1999 [78] Intervention not a home visit. Whitehead 2003 [79] Visit directly related to hospital discharge. Williams 1992 [80] Directly related to hospital discharge. Williams 2002 [81] Participants resided in retirement communities. Wolf 2001 [82] Intervention not a home visit. Yates 2001 [83] Visit not conducted by a health professional -masters students. Zimmer 1985 [84] Intervention not a preventive home visit: visits to homebound, chronically or terminally ill patients. FACULTY OF HEALTH SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Prevention of functional decline in older people Mikkel Vass Department of Public Health Section of General Practice, Research Unit for General Practice, and section of Health Services Research The Danish randomised intervention trial on preventive home visits Thursday, June 10 th 2010 Sandsynlighed for at klare sig uden hjælp 80-årige 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Uddannelse Kommune og lægeuddannelse Som sædvanlig 0 1½ 3 4½ Kun kommune uddannelse (Vass, Avlund, Siersma & Hendriksen. Family Practice 2009) Forebyggende hjemmebesøg Kumuleret risiko for plejehjemsindflytning efter 5 år 75-årige 80-årige Plejedage sparede Totalt 4440 Vass et al. J Am Geriatr Soc 2005;53:

4 Hvad kan vi så lære af dette? Funktionsevnetab kan forebygges Forebyggende hjemmebesøg indgår i årsagsfeltet Undervisning gør en forskel for 80+årige Tværfaglig undervisning med læger gør en større forskel Undervisningen byggede på enkle faglige budskaber og en fleksibel tilgang med respekt for lokale variationer Undervisningen skal være vedvarende Vass et al. Feasible Model for Prevention of Functional Decline in Older People. Municipality-Randomized Controlled Trial. J Am Geriatr Soc 2005;53: Figure 1. Mortality at each follow-up. Mayo-Wilson E, Grant S, Burton J, Parsons A, Underhill K, et al. (2014) Preventive Home Visits for Mortality, Morbidity, and Institutionalization in Older Adults: A Systematic Review and Meta-Analysis. PLoS ONE 9(3): e doi: /journal.pone Evidens for nytte af kompleks intervention: over for gamle mennesker 89 Intervention studies Individuals n = Beswick, Lancet 2008 Generelle befolkning (forebyggende hjemmebesøg) 5% Efter udskrivelse 10% Funktionssvage 0% Gruppebaseret undervisning 38% Funktion Funktions-mønstre n=3129 Forebyggende hjemmebesøgsprojektet 100% Hjemmehjælp Sygehus Plejehjem Avlunds mobilitets træthed Score 6 Score 4 Score 2 Progressiv Blandet Reversibel Intet fkt.fald Moderate fkt. begrænsninger Sværere fkt. begrænsninger n=3129 Intetfunktionsfald 58% Progressive 7% Katastrofiske 17% Reversible 7% Blandedeforløb 11% Katastrofisk /80år +1½år +3 år +4½ år Vass et al European Journal of Ageing SUFO Årskursus 2015 Besøget: Kerneydelsens universalitet: fejlfinder og talentspejder Skrøbelighed tidlige tegn Personcentrering, relation, situation fra KRAM ver. 1.0 til KRAM ver F - Forebyggende relation Jeg kan noget du måske kan bruge Frivillighed Jeg vil, kan og gør noget Faglighed Fortrolighed Forskellighed Forpligtethed Fleksibilitet 4

5 Hvad sker der i besøget Forskellige samtaleformer Suna Kate Palsholm, 1991 Den almindelige samtale Den professionelle samtale Den reflekterende samtale Den fordomsfulde samtale Betroelser 5FMPUT Risikoperson: Fald!! Fald -i fysisk funktion Fald -i psykisk funktion Fald -i social funktion Fald -i selvoplevet helbred Medicin Pårørende (til kronisk syg/svækket) Risikosituation: Udskrevet Tab: flytning, mistet person eller førlighed, kronisk sygdom Aldring Langsommere reaktionstid Mindre kontrast opfattelse i syn Mindre skelneevne i hørelse Nedsat muskelstyrke og smidighed Stigende medicinforbrug, hvor mange medikamenter har bivirkninger Er tiden inde til at holde op? Er der ofte andre bilister som dytter af mig? Har jeg haft ulykker? Er det sket at jeg er faret vild? Dukker biler eller fodgængere pludselig op i synsfeltet? Har familien, venner, eller min læge/forebygger talt om min kørsel? Er jeg begyndt på at køre mindre end før? Har jeg problemer når jeg skal skifte kørebane? Har jeg haft problemer med at skifte mellem gas-og bremsepedal? At afsøge sanselandskabet Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i telefonen? Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt til dig, når der er baggrundsstøj (fx når der er flere personer til stede?) 1+1= =6 Kan du læse undertekster på tv? 5

6 Stretching og balance øvelser Medicin og ældre At bruge de rigtige ord Ordinationen Medicinhåndtering Medicinafstemning Den rette pille i Den rette mund Medicingennemgang Månedsskrift for Almen Praksis nov Det er svært! Aktuelle initiativer til forbedring af medicinhåndtering og ordination Non-farmakologisk bhl. Det er svært at ordinere Medicin Det er svært at koordinere Medicin Det er svært at undlade at ordinere Medicin Kost/træning, trivsel, hygge, latter, besøg, gode venner og varme familieforhold Procedurer, holdninger og uenige børn Indlæggelser, behandling Undervisning og kompetencer Samarbejde og arbejdsglæde Doseringsæske, Dosisdispensering, IT app s mm. FMK - Receptdatabase, E-journal mv. Mulighed for årlig medicingennemgang? Optimale hjælpemidler (hørelse og syn) Muligheder for at blive transporteret til socialt samvær og fysisk aktivitet Et dynamisk samarbejde i hjemmeplejen og med de lokale læger er ofte nøglen til forbedring af såvel den farmakologiske som den non-farmakologiske behandling 6

7 Bivirkninger><Virkninger Adverse Drug Reactions (ADRs) Skrøbelighed Vægttab Funktionsevnetab Kognitionstab Fald Månedsskrift for almen praksis, november 2011 Lang et al. Gerontology. 2009;55(5): Gruppebaseret sundhedsfremme til hjemmeboende ældre mennesker Hvad sker der i fremtiden? Fysio-/ergoterapeut Det er svært at spå Fysisk aktivitet Ernæring Mobilitet Helbred Mentalt Kognitiv helbred fitness Socialrådgiver og diætist Det er ikke alt som kan måles der tæller Ikke alt der tæller kan måles Sygeplejerske og SoSu-assistent Socialt netværk Vi skal tænke os om Dapp et al. J Public Health 2005, 13: Fra KRAM version 1.0 til KRAM version 2.0 Tværfaglig undervisning InterProfessional Education (IPE) Du har taget de første skridt på vejen mod visdom, når du har lært at holde din kæft Goethe Kompetencer Ressourcer Anerkendelse Mestring Viden (Knowledge) Dygtighed (Skill) Holdning (Attitude) Under og EFTER uddannelsen Blandt praktikere Kommune baseret Tænk dig godt om før du siger: det er alderen m.vass@dadlnet.dk 7