Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Transkript

1 Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E mail: cahen@sund.ku.dk

2 Disposition for mit indlæg Strukturreform i Danmark 2007 Forebyggelse i alderdommen Forebyggende hjemmebesøg Dogme-slides

3 DK efter Kommunalreformen kommuner bl.a. omsorg, pleje, forebyggelse, genoptræning/rehabilitering, ning/rehabilitering, plejeboliger 5 regioner bl.a. hospitaler og praktiserende lægerl Finansieres fra stat og kommuner

4 Tværsektorielt samarbejde Samarbejde Almen praksis Kommunalt system Borger Hospital

5 I høj alder Sundhedsfremme og forebyggelse Nytter det overhovedet noget? - er løbet ikke kørt?

6 Vellykket aldring Masser af evidens for effekt ved en kombination mellem: Borger fx fysisk aktivitet Sundhedsvæsen fx hurtig udredning, behandling, rehab. Strukturelle indsatser fx sovemedicin/kørekort

7 Vellykket aldring indsatser Skelne mellem og forebygge overgang Raske og selvhjulpne Med kronisk sygdom men selvhjulpne Med nedsat funktionsevne Afhængig af andres hjælp dagligt

8 Lov i DK 1996 Sociallov Lov om forebyggende hjemmebesøg tilbud om 2 besøg årligt til 75+årige 2005 muligt at undtage borgere, der i forvejen modtager både b personlig og praktisk hjælp 2010 nu en enkelt paragraf i Serviceloven og nu kun tilbud 1 gang årligt til 75+årige

9 Formål gennem struktureret samtale - at skabe tryghed og trivsel - yde råd r d og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder ttemuligheder - oplyse om hjælpeforanstaltninger - støtte tte til at klare sig selv - øge muligheder for socialt netværk

10 Formål - at bevare funktionsevne længst l muligt - at afværge eller udskyde senere behov for offentlig hjælp

11 - Evidens Konklusion: Stor sandsynlighed for gavnlig effekt, målt m ved en helhedsvurdering som medinddrager sociale, psykologiske og helbredsmæssige ssige forhold. Besøg g skal følges f op, og effekten ser ud til at være v størst for den hjemmeboende ikke svækkede del af befolkningen.

12 Mikkel Vass og Kirsten Avlund Cluster randomiseret kontrolleret forsøg 34 kommuner 17 intervention undervisning af forebyggere og GP 17 kontrol Borgere årige årige Spørgeskema Registre Kommunale ydelser

13 MV og KA Kan undervisning af personale som udfører de forebyggende hjemmebesøg g og praktiserende læger forbedre funktionsevnen for den enkelte borger? Gør r det en forskel at acceptere og modtage forebyggende hjemmebesøg?

14 effekt MV og KA Undervisning af personale giver flere aktive leveår r (bedre funktionsevne) blandt ældre uden behov for hjælp ved start - færre i plejebolig At modtage hjemmebesøg g er associeret med bedre funktionsevne efter 3 år r og jo flere besøg g større sandsynlighed for bedre funktionsevne

15 MV og KA Undervisning om forebyggende hjemmebesøg til de forebyggende medarbejdere og Tilbud om og gennemførelse af forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker i Danmark er omkostningseffektivt

16 Læs s mere om undersøgelsen Vass M, Avlund K, Hendriksen C Ældre & forebyggende hjemmebesøg ÆldreForum

17 Samtalen Værktøj Kommunikation Midlet Handlekompetence m.m. Målet Faglig kompetence Nødvendighed

18 Personalets kompetence Kunne kommunikere med ældre mennesker - empati Kendskab til sociale, sundheds- og helbredsmæssige ssige forhold Kunne vurdere almentilstand og funktionsevne Kende og benytte de lokale samarbejdsmuligheder - såvel private som offentlige Kunne sidde påp sine hænderh nder Være motiverende og engagerende finde ressourcer

19 Vurdering af funktionsevne Hvis begyndende ændringer kompetent faglig opmærksomhed fysisk, psykisk og socialt Fx Sansedefekter, åndenød, d, træthed, thed, tab, kognitiv usikkerhed, medikamenter m.m. Fysiske test fx Rejse-sætte tte-sig test?

20 Hvis mistanke om kognitive problemer indlevelsesevne, enkelte spørgsm rgsmål l til uddybning, nænsomhed nsomhed ikke nødvendigvis n demens Viden om håndtering, h hvis mistanke bekræftes nænsom nsom opfølgning Råd/vejledning husk egen læge l samt kendskab til lokalområdets muligheder opfølgning - kompetent faglighed at kunne sidde påp sine hænderh nder

21 Vigtigt element for forebyggeren: Sammen med borgeren finde dennes ressourcer Gør r de sås det? Vi ved det ikke

22 Status i DK 2011 Ankestyrelsens rapport Alle kommuner tilbyder forebyggende hjemmebesøg Nogle kommuner overholder bare loven ( for( det skal vi jo ) - andre koordinerer med kommunens øvrige forebyggelsesindsats Udgift i 2009: Gennemsnit 379 DK kr pr. 75+borger Ca. 60% tager mod tilbud men tal usikkert

23 Status i DK 2011 på Kommunebasis Organisering: - De fleste indgår r i sundhedsområdet det - Oftest sygeplejersker som forebyggere - Invitation af borger: 68% brev med dato, 22% brev og borger skal selv henvende sig Pjecer og hjemmesideinformation - ja

24 Status i DK 2011 på Kommunebasis Fokusområder 68% enker/enkemænd nd 40% isolerede ældre 27% kognitive problemer 93% kroniske sygdomme 20% screening

25 Status i DK 2011 på Kommunebasis Samarbejde med 91% demens koordinatorer 78% praktiserende lægerl 62% døv/blinde d konsulenter 45% med frivillighedsområdet det

26 Status i DK 2011 på Kommunebasis 64% indsamler systematisk oplysninger om indhold og udførelse af besøg - men ikke alle benytter disse data til egentlig monitorering

27 g DK Status - læs s også rapport: Ankestyrelsens Forebyggende hjemmebesøg g til ældre. Oktober

28 g DK De næste n år Gør r vi det godt nok? Temamøder med grupper af ældre? Ændre aldersgrænser?

29 Etiske overvejelser Overtrædelse af privatsfæren ren frivillighed Overbeskyttelse/omklamring Selvbestemmelsesret Sygeliggørelse Afdækkede behov muligheder i kommunen Normer og holdninger Kvalifikationer personale

30 Viden fra forebyggende hjemmebesøg g kan overføres res til og benyttes i det øvrige sundhedsvæsen sen

31 Tak for opmærksomheden Held og lykke med reformen

32 Oversigt og metaanalyser: van Haastregt J C M, et al. BMJ 2000;320: Ingen klar evidens for effekten af forebyggende hjemmebesøg. Elkan R, et al. BMJ 2001;323: Evidens for nedsat mortalitet og færre f påp plejehjem blandt et bredt udsnit af ældre. Stuck A E, et al. JAMA 2002;287: Indsatsen synes at være effektiv hvis multidimenssional geriatrisk vurdering og inkluderende opfølgning blandt personer med lavere risiko for død.