MillPlus IT. NC Software V5.10. Styrings-vejledning

Transkript

1 MillPlus IT NC Software V5.10 Styrings-vejledning V1.0 10/2002

2 Software Version V HEIDENHAIN NUMERIC B.V. EINDHOVEN, NEDERLAND 2002 Udgiveren påtager sig ingen forpligtelser for oplysningerne i denne vejledning, hvad angår specifikationer. Angående specifikationerne vedrørende denne numeriske styring henvises udelukkende til bestillingsdatoerne og den tilsvarende beskrivelse af specifikationerne. Alle rettigheder forbeholdes. Mangfoldiggørelse, i sin helhed eller i uddrag, er kun tilladt med tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. Der tages forbehold for ændringer og fejl. Der kan ikke rejses nogen krav på basis af angivelserne, illustrationerne og beskrivelserne PS2627

3 INDHOLDSFORTENEISE Indholdsforteneise Indholdsforteneise...i 1. Inledning MillPlus IT. Programog funktioner Software-Version V Enkelt / dobbelt-processorsystem. Introduktion DP-filstyring Slå MillPlus IT fra på et dobbelt-processorsystem Sikkerhed Tastaturopbygning / Skærm-layout Skærmbilleder Tastaturopbygning / Skærm-layout (LE412) Taster til justering af billedskærm Maskinens kontrolpanel Håndhjul HR410 (HCU) Tilkobling/frakobling af håndhjul Plan over de 4 processer Forlade en funktion Tilbage til foregående Softkey-niveau Overlejring af Softkey-grupper Omstilling mellem store og små bogstaver Valg i menuen Easy Operate, ICP og IPP Hurtigt modusvalg Softkey Status Bruger-Softkeys Definition af Bruger-Softkeys Procesniveau manuelt Procesniveau automatik Procesniveau program Procesniveau overvågning Arbejdsemne-koordinater Koordinatsystem og Bevægelsesretninger Akser Nulpunkter Kartesiske koordinater Polære koordinater Tildeling af polære koordinater FSP-koordinater Tilkobling af maskine / Referencepunkt Tilkobling af maskine (Eksempel) Tilnærmelse til referencepunkter Indstil niveau Manuel betjening Bevægelse af akser Trinvis drift, kontinuerlig bevægelse Kontinuerlig drift Ilgangsdrift Fri trinstørrelse Bevæg spindel og øvrige akser (Jogakse) Fremgangsmåde i FSP Omstilling. Fremføring/Fortsæt-metode F-, S-, T-indtastning MillPlus IT V510 i

4 INDHOLDSFORTENEISE 7. Fri indtastning (MDI) Fri indtastning Afbryde blok (MDI) Indstil akseværdi Berøringsside Fastlæg centrum Indstil aktuel værdi Måle værktøj Ind- og udlæsning af data og filhåndtering Dataoverførsel Koordinere styring med perifert udstyr Forkortelser af lagernavne Indlæsning Indlæsning af program (PM,MM) Indlæsning af tabeller (TM..PO) Udlæsning Sikring af data Udlæsning af program (PM,MM) Udlæsning af tabeller (TM-LB Mini-PC Markering af filer Filhåndtering Redigering af filer Ændring/forskydning af filnavn Sletning af fil Attributfil (sikre/frigive) Kopiere fil Kopiere: Lokal direktor Kopiere: Netværks bibliotek Oprette bibliotek Fjerne katalog Ethernet interface Vælge server Skrive til serveren Læse fra server Indtastning / redigering af program DIN/ISO Editor IPP Editor Indtastningshjælp Indlæse nyt programnummer (hovedprogram /mmakro) Indtastning af nyt programnummer (Hoverprogram / Makro) Vælg program (Hovedprogram / Makro) Lagring på harddisk Indtastning af programlinie Indsæt programlinie Indtastning af tekst Matematisk indtastning Positionsovertagelse i program (DIN-editor Slette adresse Redigeringsfunktion Slette linie Find & Erstat Finde tegn Omnumerering Blok (slette, ny nummerering Blok (flytte, kopiere) Filredigeringsprogram...62 ii Heidenhain

5 INDHOLDSFORTENEISE Fortryde (undo) Springe til linjenummer Program-testkørsel Modus Testkørsel Vælg muligheden Testkørsel Udføre testkørsel Grafik-testkørsel Grafiske funktioner Grafisk fremstilling Grafikalternativ Udfør trådmodel-grafik Arbejde med grafik (eksempel) Udfør udfyldt grafik Anslået kørselstid i Grafik Tid pr. værktøj Aktivere / udføre program Aktivere program Direkte aktivering af det redigerede program CAD-kørsel Udfør program Enkeltlinie-drift Slet linie Valgfrit stop Bearbejdnings-status Programstatus Genindlæsning (BTR) Autostart Klargøring af autostart Aktivere autostart Afbryde program, søg sats Afbryde programkørsel Slet fejl og meddelelser på skærmen Afbryd program Afbryde cyklus Tilbagestille CNC Find linie Teknologi Teknologi-tabellen Værktøj med forskellige radier Tabelværdier for gevindskær Forholdet mellem F1 og F Forholdet mellem S1 og S Lagring af teknologi-tabeller Materialetype Bearbejdningstype Værktøjstype Anvendelse af teknologien Værktøj Værktøjsadresser Værktøjsidentifikation Kald af værktøjs-data Indlæsning af værktøjslager Værktøjsholdetidsovervågning Værktøjsbrudovervågning Udskiftning af manuelt værktøj (eksempel) MillPlus IT V510 iii

6 INDHOLDSFORTENEISE 15.8 Værktøjshåndtering Værktøjsrettelse Udlæsning af værktøj fra værktøjsmagasinet (Eksempel) Manuel måling Aktivering af måling af udvidet værktøj Indføring i laseropmåling Aftastningsbevægelser Generel information Værktøjsskift Læse/skrive værktøjsdata Driftsformen programtest og aggregatets fremløb Problemer ved kølemiddel Problemer ved kølemiddeltåge Problemer ved tilsmudset optik Størrelser der har indflydelse på den absolutte nøjagtighed Værktøjsopmåling med lasermålesystemet Lasermålecyklusser i program Eksempel Værktøjsfejlmeddelelser Værktøjsudmåling med TT120/TT Indstilling af maskinkonstanter TT120/TT130-målecyklusser til automatisk drift Eksempel Tabeller NP-forskydning Parametre (E) Punkt (P) Pallens nulpunkt Automation Installation Logbog Registrering af fejl i logbog Diagnose Fjerndiagnose Ur IPLC-visning I/O-tildeling Temperaturkompensation Øksediagnose EASYoperate Gå ind i EASYoperate modus Forlade EASYoperate Basisfunktioner i EASYoperate Liste - funktion Vælge, starte og / eller gemme cyklus / fri indlæsning Starte uden at gemme, gemme uden at starte Hovedmenu fræsedrift: Menu: Måle arbejdsemnets nulpunkt Informationsvindue G62x-måling Menü: FST Menu: Mønster Absolutte inkrementelle indlæsninger Menu: Planfræsning Menu: Hulbearbejdninger Menu: Lommebearbejdning Menü: DIN / ISO iv Heidenhain

7 INDHOLDSFORTENEISE Hovedmenu drejedrift Tilslutte drejedrift Tilslutte fræsedrift Menu: Hovedmenu for drejedrift: Menü: FST Menu: Spåntagning Menu: Indstikning Eksempel i liste Interaktiv konturprogrammering (ICP) Generelt ICP-Grafiksymbolmenu Nye ICP-programmer Indgang i ICP-modus Forlad ICP Redigering af eksisterende programmer Ændring af element Tilføje element Slette element Grafisk visning af konturen Programmeringsanvisninger ICP Hjælpelementer i ICP Hjælpepunkter Krævede vinkelparametre Lige skåret cirkel Rundinger ICP-Programmeringseksempel ICP-oprettet program Alternative ICP-Programmeringsmetoder Interaktiv Delprogrammering (IPP) / GRAPHIPROG Generelt Indføring i den interaktive delprogrammering (IPP) Forberedelse til IPP-programmering IPP-Programmeringsrækkefølge Hovedmenusymboler i IPP-grafik IPP-Grafiksymbolmenu Nye IPP-programmer Indgang til IPP-modus Forlade IPP Indtastning af programdata PP-Program-liste Redigering af IPP-programmer (Ændring af blokke Ændring af Features Tilfæj feature Slette Feature Vælg værktøj, mens du redigerer Grafisk fremstilling af kontur (Testkørsel Udføre IPP-programmer Konvertering af bearbejdningsplan G17 <-> G IPP-programmeringsanvisninger Anvendelse af ICP til definition af konturer IPP-forslag Maksimale fremføringshastigheder og spindelomdrejningstal Optimering af programmerings- og bearbejdningstiderne Ændre IPP-programmer med DIN-Editor Programopbygning og linieformat Programuddrag Lageridentifikation MillPlus IT V510 v

8 INDHOLDSFORTENEISE 22.3 Programnummer Programlinie Linienummer Programord Indtastningsformar for akseadresser G-funktioner Ilgang G Lineær interpolation G Cirkel med uret / mod uret G2/G G4 Ventetid Spline-Interpolation G Drejning af bearbejdningområde G Drejning af bearbejdningsområdet Indføring Maskintyper Kinematisk model Håndbetjening Visning Udlæsningsakse / Indstillingsakse Referencepunkt Afbrydelse Fejlmeddelelser Maskinkonstanter Drejning af værktøjsretningen G Definere polært punkt (målreferencepunkt) G Polære koordinater, hjørnerunding, fase G Gentagefunktion G Bearbejdningsflade XY, værktøjsakse Z G Bearbejdningsflade XZ, værktøjsakse Y G Bearbejdningsakse YZ, værktøjsakse X G Kald af underprogram (Makro-kald) G Kald af hovedprogram G Aktivering / deaktivering af føde- og aksel-override G25/G Slette/aktivere positioneringsfunktioner G27/G Look Ahead Feed Positioneringsfunktioner G27/G Betinget hopordre G G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G36/G37 Tilslutte/afslutte drejedrift Aktivere/deaktiver overmål G Ingen værktøjsradiuskorrektion G Værktøjsradiuskorrektion (venstre/højre) G41/G Værktøjsradiuskorrektion til/over endepunkt G43/G Måling af et punkt G Måling af en hel cirkel G Kalibrering af målesonde G46 + M Sammenligning af toleranceværdier G Omregning af måleværdier G Ophævelse/aktivering af akseforskydningen G51/G Ophævelse/aktivering af nulpunktforskydning G53/G54...G Udvidet nulpunktsforskydning G54 MC84> Tangential tilnærmelse G Tangentiel bortkørsel G Ophævelse/Aktivering af den geometriske beregning G63/G Måleenhed INCH/METRISK G70/G Slette/aktivere Forstørre/formindske hhv. spejlvende G72/G Programmérbar absolut position G Delecirkelcyklus G Punktedefinition G vi Heidenhain

9 INDHOLDSFORTENEISE Cyklus-kald G Borecyklus G Borecyklus for dybe huller G Gevindborecyklus G Oprømningscyklus G Udboringscyklus G Rektangel-lommefræsningscyklus G Notfræsningscyklus G Cirkellomme-udfræsningscyklus G Absolut mål-/inkrementelt mål-programmering G90/G Absolut-/Inkrementel-programmering pr. ord Nulpunktsforskydning inkrementel/absolut og/eller drejning af koordinatsystemet inkrementelt/absolut G92/G Fremføring i mm/min (inch/min) / mm/o (inch/o) G94/G Grafikvindue-definition G Grafik-materiale-definition G G106 Modregne kinematik: FRA G108 Modregne kinematik: TIL G141 3D-værktøjskorrektur med Dynamisk TCPM Lineær Målebevægelse G Forespørgsel målesondestatus G Forespørgsel Værktøjs- eller nulpunktsforskydningsværdier G Ændring af værktøjs- eller nulpunktsforskydningsværdier G G174 Værktøj, tilbagetrækningsbevægelse Ophævelse af cylindrisk interpolation eller aktivering af basis-koordinatsystemet G Basis-koordinatsystem/Cylinder-koordinatsystem G Grafikvindue-definition G Slut grafik-konturbeskrivelse G Start på indvendig/udvendig konturbeskrivelse G197/G Start grafik-konturbeskrivelse G Universal-lommefræsercyklus G200- G Makroer beregning af konturlommecyklus G Start på konturlommecyklus G Slut på konturlommecyklus G Start på lommekonturbeskrivelse G Slut på lommekonturbeskrivelse G Start på ø-konturbeskrivelse G Slut på ø-konturbeskrivelsen G Kald af Ø-kontur-makro G Konturbeskrivelse parallelogram G G227/G228 Uligevægtsmonitor: FRA/TIL G240/G241 Konturovervågning: TIL/FRA Specifikke G-funktioner for makroer Oversigt over specifikke G-funktioner for makroer: Fejlmeldingsfunktioner G300 Programmering af fejlmeldinger G301 Fejlmelding i det indlæste program eller makro Udførelsesfunktioner G302 Overskrive radiuskorrektur parameter G303 M19 med programmerbar retning Forespørgselsfunktioner G319 Forespørge om aktiv teknologi G320 Aflæser nuværende G-data G321 Forespørgsel, værktøjstabel G322 Forespørgsel af maskinkonstantværdier G324 Forespørgsel på aktuelle modale G-funktion G325 Forespørge om aktuelle modale M-funktion G326 Forespørgsel om aktuelle aksepositionsværdier MillPlus IT V510 vii

10 INDHOLDSFORTENEISE G327 Forespørgsel af den aktuelle driftstilstand G329 Forespørge om programmerbare kinematiske elementer Skrivefunktioner G331 Skrivning i værktøjstabellen G339 Skrivning af programmerbare kinematiske elementer Regnefunktioner G341 Beregning af G7-rumvinkel Formaterede skrivefunktioner Formaterede: G350 Skrive til vindue Skrive til vindue Skrive til vindue og bede om information G351 Skrivning til fil Værktøjsmålecyklusser for lasermåling Almindelige anvisninger G600 Lasersystem: Kalibrering G601 Lasersystem: Opmåling af længde G602 Lasersystem: Opmåling af længde og radius G603 Lasersystem: Enkeltsnitskontrol G604 Lasersystem: Kontrol af værktøjsbrud Værktøjsudmåling med TT Almindelige henvisninger til målesystemer TT G606 TT130: Kalibrering G607 TT130: Måling af værktøjslængde G608 TT130: Opmåling af radius G609 TT130: Opmåling af værktøjslængde og -radius G610 TT130: Breakcontroll G611 TT130: Udmåle drejeværktøj G615 Lasersystem: L/R-måling af drejeværktøj Målecykluser Indledning målecykluser Beskrivelse adresser G620 Mål vinkel G621 Måle position G622 Mål hjørne udvendig G623 Mål hjørne indvendig G626 Mål højre hjørne udvendig G627 Mål højre hjørne indvendig G628 Mål cirkel udvendig G629 Mål cirkel indvendig G631 Måle niveaus skråstilling G640 Finde drejecentrum Bearbejdnings- og positionscykluser Oversigt over bearbejdnings- og positionscykluser: Indledning Beskrivelse af adresser G700 Plandrejningscyklus G730 Fræs frem/tilbage G771 Bearbejdning på en linje G772 Bearbejdning på firkant G773 Bearbejdning på gitter G777 Bearbejdning på cirkel G779 Bearbejdning på en position G781 Bore / centrere G782 Dybt hul borings-cyklus G783 Dybdeboring med ekstra spånbrud viii Heidenhain

11 INDHOLDSFORTENEISE G784 Indv. Gevindskæring cyklus G785 Gnidning G786 Uddrejning G787 Lommefræsning G788 Notfræsning G789 Fræse cirkellomme G790 Tilbage -sænke G794 Gevindbore interpolerende G797 Sletdreje lomme G798 Sletdreje not G799 Sletdreje cirkel Drejedrift Indledning Maskinkonstanter G36/G37 Tilslutte/afslutte drejedrift G17 Niveau for drejedrift (G17 Y1=1 Z1=2) G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G96/G97 Konstant skærehastighed Definere drejeværktøjer i værktøjstabellen G302 Overlejre værktøjsdata G611 TT130: udmåle drejeværktøjer G615 Lasersystem: L/R-måling af drejeværktøjer Uligevægtscyklusser Generel information Beskrivelse af uligevægt (G227/G228) Uligevægtsmonitor G691 Måle uligevægt G692 Kontrollere uligevægt Uligevægtscyklusser G822 Spåntagning på langs G823 Spåntagning plant G826 Spåntagning på langs, sletdrejning G827 Spåntagning plant, sletdrejning G832 Uddrejning på lang G833 Uddrejning plant G836 Spåntagning på langs, sletdrejning G837 Uddrejning plant, sletdrejning G842 Indstikning aksialt G843 Indstikning radialt G846 Indstikning aksialt, sletdrejning G847 Indstikning radialt, sletdrejning Eksempler Oversigt over tilladte G-funktioner i drejedrift G-funktioner der er fremstillet med cyklusdesign Cyklusdesign Liste over G-funktioner, M-Funktioner G-Funktioner Liste over G-funktioner til makroer Liste over G-funktioner mål cyklus Liste over G-funktioner fræse cyklus Liste over G-funktioner dreje cyklus Basis M-funktioner Maskin-afhængige M-Funktioner Teknologiske kommandoer Fremføringshastighed MillPlus IT V510 ix

12 INDHOLDSFORTENEISE 32.2 Spindelomdrejningstal Værktøjsnummer E-Parametre og aritmetiske funktioner E-Parameter Arithmetiske funktioner Udvidede regneoperationer E-parameter Hele tal Hele tal med største værdi Hele tal med mindste værdi Afrunding Restdel efter deling Tegn Variable parameter-nr: Generelt Operatør-maskinkonstanter Overvågningsfiler - Maskinkonstanter Liste over bruger-maskinkonstanter Tilslutningskabel for data-grænseflader Indretning af Ethernet interface Tilslutningsmuligheder for Ethernet-interface Tilslutningskabel for Ethernet interface Konfigurering af MillPlus Ethernet-interface (datei tcpip.cfg x Heidenhain

13 INLEDNING 1. Inledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp ved betjening og programmering af Styringen. Vi beder Dem venligst: Læs de oplysninger, der er sammenfattet for Deres skyld i denne vejledning, inden De starter Deres nye maskine. De får her vigtige anvisninger til betjening af maskinen og sikkerhed under driften, så De kan anvende Deres maskine sikkert og effektivt. Anvisninger for Deres sikkerhed: Denne vejledning er absolut nødvendigt for sikker anvendelse af maskinen. Sørg for, at den ligger til rådighed i nærheden af maskinen. Uden den nødvendige uddannelse - ved kursus i virksomheden, ved faglig uddannelse på specialskole eller træningscenter - må ingen arbejde ved maskinen, selv ikke for kortere tid. Gennemlæs de generelle Ulykkesforebyggende forskrifter fra Deres faglige organisation. Hvis disse ikke hænger fremme i Deres virksomhed, så spørg den, der har ansvaret for sikkerheden. Sørg for at overholde anvisningerne for korrekt anvendelse. Tilpasning af styringen til maskinen sker via maskinkonstanter. En del af disse konstanter er tilgængelige for operatøren. Forsigtig! Ved ændringer af konstanterne skal betjeningen af disse samt funktionerne forstås fuldstændigt. I modsat fald bør man henvende sig til vore kundeservice. Styringen er udstyret med et back-up batteri, som sikrer lagerindholdet i ca. tre år i tilfælde af frakobling af systemet. (Gælder dog kun, hvis akkumulatoren er funktionsdygtig!) Brugeren bør altid kopiere sine programmer og specifikke data (f.eks. teknologiske data, maskinkonstanter osv.) over på sin PC eller på en diskette. Herved undgås, at data uigenkaldeligt går tabt i tilfælde af et defekt system eller et defekt back-up batteri. Ændringer i konstruktion, i bestykning og tilbehør er forbeholdt af hensyn til videreudviklingen. Der kan derfor ikke gøres krav gældende baseret på angivelser, afbildninger og beskrivelser. Der tages forbehold for fejl. MillPlus IT Styring fås som enkelt- og som dobbelt-processorsystem. Overalt hvor dette logo vises, gælder beskrivelsen af dobbelt-processorsystemet MillPlus IT V510 1

14 INLEDNING 1.1 MillPlus IT. Programog funktioner Denne håndbog beskriver funktioner, der er til rådighed i MillPlus IT (VME og LE4xx-hardware) fra følgende NC-program-numre - V420 (LE4xx) Software-nummer xx - V500 (LE4xx) Enkelt processorsystem software-nummer xx - V500 (LE4xx) Dobbelt processorsystem software-nummer xx - V510 (LE4xx) Enkelt processorsystem software-nummer xx - V510 (LE4xx) Dobbelt processorsystem software-nummer xx Maskinproducenten tilpasser MillPlus IT' aktive ydelsesområde i den pågældende maskine gennem maskinparametre. Derfor beskrives også funktioner i denne håndbog, der ikke understøttes af enhver MillPlus IT. MillPlus IT-funktioner, der ikke understøttes af alle maskiner er f.eks.: - Drejedrift udvidet - Værktøjsudmåling med TT120/TT130 - Værktøjsudmåling med lasermålesystemet - Ethernet-grænseflade (TCP/IP) - Autostart (opvarmningsprogram) Kontakt producenten af maskinen for at få oplysninger om den individuelle understøttelse i den pågældende maskine. 2 Heidenhain

15 INLEDNING 1.2 Software-Version V510 Oplysning Denne V510 software fungerer med enkelt- og dobbelt-processorsystemer. Betjening: Filstyringsfunktion omstillet fra menuliste til softkeyliste EASYoperate I manuel drift er tilføjet menu til valg af indretning til aksediagnose og maskinmakroer. Betjening: Dobbelt processorsystem. Slå styring fra. Diagnose / Hjælp udvidelse. Tilføjede G-funktioner: G33 Gevindskæringscyklus til drejning G106 Modregne kinematik: Fra G108 Modregne kinematik: Til G610 Brudovervågning TT130 G61 Udmåle drejeværktøjer TT130 G615 Lasersystem L/R måling af drejeværktøjer Målecykluser G620 Måle vinkel G621 Måle position G622 Måle hjørne udvendig G623 Måle hjørne indvendig G624 Måle hjørne og vinkel udvendig G625 Måle hjørne og vinkel indvendig G626 Måle rektangel udvendig G627 Måle rektangel indvendig G628 Måle cirkel udvendig G629 Måle cirkel indvendig Målecykluser i skråt niveau (G7): G631 Måle niveau for skråstilling G640 Finde kinematisk drejecentrum Borecykluser G781 Bore / centrere G782 Dybdebore G783 Dybdebore med ekstra spånbrydning G784 Gevindbore G785 Gnide G786 Uddreje G790 Sænke baglæns G794 Gevindbore (interpolerende) Positionscykluser (mønster) G771 Bearbejdning på linje G772 Bearbejdning på firkant G773 Bearbejdning på gitter G777 Bearbejdning på cirkel G779 Bearbejdning på position Særcykluser G700 Plandrejning G730 Fræsning af linjer Fræsecykluser G787 Lommefræsning G788 Notfræsning G789 Fræse cirkellomme G797 Sletdreje lomme G798 Sletdreje noter G799 Sletdreje cirkellomme Ændrede funktioner: G4 Ventetid i omdrejninger G320 udvidet med I1=63 til 65 G324 udvidet med I1=29 G106 eller G108 G326 udvidet med adresse D7= Cyklusdesign: Små udvidelser (INCH) MillPlus IT V510 3

16 INLEDNING 1.3 Enkelt / dobbelt-processorsystem. Introduktion Enkelt-processorsystem: SP Dobelt-processorsystem: DP V500 og den følgende version V510 kan begge køre på SP/DP systemer. DP-MillPlus IT har et Windows operativsystem på frontenden DP-filstyring 1 Liste over kataloger 2 Softkey til vinduesvalg 3 Det aktuelle katalogs indhold 4 Kort visning af den aktuelle fil Henvisning Vha. den venstre touchpad-tast kan man vælge en fil. Den højre touchpad-tast har de samme funktioner, som også er til rådighed via softkeys. Betjeningen af cursoren og aktivering ved at dobbeltklikke som i Windows. 4 Heidenhain

17 INLEDNING Slå MillPlus IT fra på et dobbelt-processorsystem Tryk først på Nødstop, så det er sikkert at motorerne bliver slukket! Tryk på Windows-tasten på dit MillPlus IT pc-tastatur. Windows åbner nu START -menuen. Vælg Luk computeren... Windows beder om en bekræftelse. Hvis du ikke har trykket på Nødstop, kommer følgende meddelelse: Bemærkning Hvis du straks tænder for styringen, behøver du ikke at vente til styrings-softwaren er startet op. Så snart startproceduren er i gang, kan du trykke på Ctrl/Esc og dermed komme frem til den næste proces MillPlus IT V510 5

18 INLEDNING 6 Heidenhain

19 SIKKERHED 2. Sikkerhed Symboler og anvisningsforklaringer: Gælder ved umiddelbart truende fare for personskader. "SPÆNDINGSFØRENDE DELE". Kun adgang for autoriseret fagligt uddannet personale! Anvisning om fare på grund af spændingsførende dele, som, inden en reparation påbegyndes, skal isoleres fra strømmen. Gælder for arbejds- og driftsforanstaltninger, der nøje skal overholdes for at undgå at udsætte personer for fare eller legemsbeskadigelse. Også for at undgå beskadigelse af anlægget. Gælder for mulige faresituationer for personer. For tekniske detaljer, som operatøren skal bemærke. Ud over anvisningerne i driftsvejledningen skal de generelle sikkerhedsregler og uheldsforebyggende forskrifter overholdes MillPlus IT V510 7

20 SIKKERHED 8 Heidenhain

21 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3. Tastaturopbygning / Skærm-layout 3.1 Skærmbilleder 1 Procesflade 2 Maskinfunktions-Softkeys 3 Softkeys 4 Maskininformation 3.2 Tastaturopbygning / Skærm-layout (LE412) 1 VGA-skærm 2 Maskinfunktions-Softkeys 3 Softkeys 4 Informationstast 5 Tast uden funktion 6 VGA skærmstyring 7 Taster uden funktion MillPlus IT V510 9

22 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT Taster til justering af billedskærm Afhængig af den valgte modus har tasterne til justering af billedskærmen forskellige funktioner Der er ikke valgt nogen funktion: 1 Demagnetisere 2-4 Kalde justeringsmenuen frem på skærmen Justeringsmenuen på billedskærmen: 1 Afslutte justeringsmenuen (nye indstillinger gemmes). 2 Flytte den markerede undermenu nedad (når den nederste linie i den 1. menu er nået, og der trykkes en gang til, vælges automatisk 2. menu). 3 Flytte den markerede undermenu opad (når den nederste linie i den 2. menu er nået, og der trykkes endnu en gang, vælges automatisk den 1. menu). 4 Aktivere den markerede undermenu. Undermenuen på billedskærmen: 1 Afslutte justeringsmenuen (nye indstillinger gemmes) 2 Reducere værdien Billedet forskydes til venstre hhv. nedad 3 Øge værdien Billedet forskydes til højre hhv. opad 4 Tilbage til 1. eller 2. menu (nye indstillinger gemmes) Indstillinger for billedskærm CONTRAST BRIGHTNESS H-POSITION H-SIZE V-POSITION V-SIZE SIDE-PIN TRAPEZOID ROTATION COLORTEMP R-GAIN B-GAIN RECALL Justering af kontrast Justering af lysstyrke Justering af billedets horisontale position Justering af billedbredden Justering af billedets vertikale position Justering af billedhøjden Justering af billedets geometriske form (konkav/konveks) Justering af billedets geometriske form (trapez) Korrektion af skævt billede Justering af farvetemperatur Justering af farveindstilling for rød Justering af farveindstilling for blå Ingen funktion 10 Heidenhain

23 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.3 Maskinens kontrolpanel 1 Regulering af ilgang. 2 Maskinen TIL 3 NØDAFBRYDER 4 Regulering af fremføringshastigheden 5 Spindel højrerotation, til, Stop, venstrerotation til 6 Aksebevægelsestaster for andre akser 7 Aksebevægelsestaster og ilgang 8 Regulering af Spindelens omdrejningstal 9 Maskinens funktionstaster defineres af værktøjsmaskinebyggeren. Se i manualen til værktøjsmaskinen. 10 Fremføring- og Spindel-STOP 11 Fremføring-STOP 12 START 13 Hoveddriftsformer 14 Touchpad Anvisning Tasterne (F11, F12, Num Lock, Prt Sc Sys Rq, Pause Break) har ikke nogen funktion og må ikke aktiveres MillPlus IT V510 11

24 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.4 Håndhjul HR410 (HCU) 1. NØDSTOP 2. Håndhjul 3. Sikkerhedstaster Taster til aksevalg 5. Taster til fastlæggelse af indstillingerne: Langsom, middel, hurtig. Indstillingerne fastlægges af maskinfabrikanten 3 4 X IV Y V 6. Retningen hvori CNC flytter den valgte akse 5 Z 8 7. Maskinfunktionstaster (fastlægges af maskinenfabrikanten) Taster til overtagelse af førsteposition - Indstilling af førsteværdi - Værktøjsmåling - Programeditor 7 FCT A FCT B FCT C De røde lysdioder angiver hvilken akse og hvilke indstillinger der er valgt Tilkobling/frakobling af håndhjul Håndhjulet kobles til, når den venstre sikkerhedstast trykkes ind. Øverst til højre i skærmen vises: HCU. Det kobles fra, når venstre sikkerhedstast slippes igen. Anvisning Styring fastlægges af maskinfabrikanten. Se maskinmanualen. 12 Heidenhain

25 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.5 Plan over de 4 processer Manuel drift: Manuel betjening 2. Automatik: Køre program 3. Program: Oprette program 4. Kontrol: Styring af tabeller, filer og kommunikation Basisprincip: Alle 4 procesniveauer fungerer parallelt, med visse begrænsninger. Eksempel på parallelle funktioner: I automatik-processen kan et program køre, mens der i program-processen samtidig kan oprettes et nyt program. Eksempel på en begrænsning: Hvis den manuelle drift er aktiv, kan der ikke køres et program i automatik-processen. 3.6 Forlade en funktion For at forlade en funktion eller en status trykkes igen på Menu, Eller For at forlade en funktion og vælge en anden proces; når man derefter igen vælger det samme procesniveau startes dette procesniveau på de steder, hvor man har forladt det. En funktion forlades definitivt, når man vælger en ny funktion inden for det samme procesniveau MillPlus IT V510 13

26 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.7 Tilbage til foregående Softkey-niveau Tryk på denne for at vende tilbage til foregående Softkey-gruppe (hvis aktuelt). 3.8 Overlejring af Softkey-grupper Eksempel Ud over den aktuelle Softkey-gruppe kan også andre Softkey-grupper være aktive i samme modus. Bruger-Softkey-gruppe til redigering af DIN/ISO-programmer tryk 2 gange på tasten for en driftsform: Softkey-gruppe til redigering Info-Softkey-gruppe Visning af værktøjer, der er indtastet i værktøjstabellen Visning af tabellen over nulpunktsforskydninger. Visning af listen over G-funktioner Omstilling mellem store og små bogstaver med 14 Heidenhain

27 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.10 Valg i menuen Easy Operate, ICP og IPP 1. Med Cursortasterne kan man gå til højre, venstre, opad og nedad gennem menuen. Valg foretages med ENTER-tasten. 2. Eller ved tryk på en taltast 1-9. ENTER-Tasten anvendes ikke Hurtigt modusvalg Tocifret modusnummer (1.ciffer:Position menu, 2.ciffer:Position modus) Eksempel: Valg ur 3.12 Softkey Status Die Status-Anzeige der Softkeys informiert Sie über den aktuellen Zustand. Beispiel: Softkey grå (Softkey ikke aktiv) Softkey blå (Softkey aktiv) MillPlus IT V510 15

28 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.13 Bruger-Softkeys Bruger-Softkeys bruges for hurtigt at komme til at bruge de mest anvendte funktioner. Bruger-Softkeys vises, når man har trykket må hovedmodus-trykknappen for den aktuelle hovedmodus. Ved endnu et tryk forsvinder Bruger-Softkeys. Den foregående funktion bliver igen aktiv Definition af Bruger-Softkeys Søgning i hjælpevindue 16 Heidenhain

29 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT Tabel med taster Taste Befehl Aktions- Wert Taste Befehl direct menu command <-- (Cursor left) 49 number command ^ (Cursor Up) 51 Delay command v (Cursor Down) 52 hor. softkey > (Cursor right) 50 hor. softkey clear 15 Aktions- Wert hor. softkey escape 166 hor. softkey back space 154 hor. softkey key pad "." 39 hor. softkey key pad "=" 40 hor. softkey key pad "+" 45 hor. softkey key pad "-" 46 menu 38 key pad "/" 47 number "0" 0 key pad "*" 48 number "1" 1 help 153 number "2" 2 store/select 53 number "3" 3 tab 171 number "4" 4 ASCII "(" 1044 number "5" 5 ASCII ")" 1045 number "6" 6 ASCII "*" 1046 number "7" 7 ASCII "+" 1047 number "8" 8 ASCII "," 1048 number "9" 9 ASCII "-" 1049 process manual 139 ASCII "." 1050 process automatic 162 ASCII "/" 1051 process program 140 ASCII "0" ASCII "9" process control 141 store 53 ASCII "A" ASCII "Z" enter 54 insert 168 ASCII "a" ASCII "z" home 176 page Up 170 delete 163 end 165 page Down Procesniveau manuelt: S11 til S18 (Softkey 1-8) Procesniveau automatik: S21 til S28 (Softkey 1-8) Procesniveau program: S31 til S38 (Softkey 1-8) Procesniveau overvågning: S41 til S48 (Softkey 1-8) MillPlus IT V510 17

30 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT Indtastning af Softkeytekst: - Softkey-teksten skal stå i parenteser. - 2 linier, maks. 9 tegn pr. linie. - "\"-tegnet definerer automatisk linjeskift. Eksempler SF1: S31 A1=38 A2=1 A3=1 Datei\Programm anwählen SF3: S33 A1=38 A2=2 A3=1 DIN/ISO\Eingabe 3.14 Procesniveau manuelt 18 Heidenhain

31 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.15 Procesniveau automatik 3.16 Procesniveau program MillPlus IT V510 19

32 TASTATUROPBYGNING / SKÆRM-LAYOUT 3.17 Procesniveau overvågning 20 Heidenhain

33 ARBEJDSEMNE-KOORDINATER 4. Arbejdsemne-koordinater 4.1 Koordinatsystem og Bevægelsesretninger 4.2 Akser +Z +C +Y +B +A +X 4.3 Nulpunkter W R M R M W R Referencepunkt M Maskinens nulpunkt W Arbejdsemnets nulpunkt MillPlus IT V510 21

34 ARBEJDSEMNE-KOORDINATER 4.4 Kartesiske koordinater Absolutte Koordinater (G90) Inkrementale koordinater (G91) Den absolutte/inkrementelle programmering (X90,X91,Y90...) pr. ord er ikke afhængig af det modalt gyldige målesystem G90/G Polære koordinater Absolutte koordinater (G90) Inkrementale koordinater (G91) Programmeringen i polære koordinater påvirkes ikke af den absolutte/inkrementelle programmering pr. ord. Antydning Hvis et polært punkt er blevet programmeret (se G9), refererer programsætninger med polær programmering (vinkel og længde) ikke mere til nulpunktet, men til det sidst programmerede polære punkt Tildeling af polære koordinater Polære koordinater Vinkelreferenceakse Bevægelseg B1=+ X Y G17 +X +X nach +Y Z X G18 +Z +Z nach +X Y Z G19 +Y +Y nach +Z 22 Heidenhain

35 ARBEJDSEMNE-KOORDINATER 4.6 FSP-koordinater Positionsvisningen på skærmen kan skifte mellem positionen i G7-området (Xp,Zp) eller i maskinkoordinaterne (X,Z). Begge er baseret på det aktive nulpunkt G52 + G54 + G92/G MillPlus IT V510 23

36 ARBEJDSEMNE-KOORDINATER 24 Heidenhain

37 5. Tilkobling af maskine / Referencepunkt 5.1 Tilkobling af maskine (Eksempel) Hoverafbryder TIL Styring og målesystemer forsynes med spænding.. TILKOBLING AF MASKINE / REFERENCEPUNKT Fare for ulykker ved elektrisk spænding! Berør ingen åbne komponenter - de kan være spændingsførende. Inden maskinen tilkobles / sættes i gang, skal det sikres, at ingen kan udsættes for fare på grund af den kørende maskine. Sørg for, at kun autoriseret personale betjener maskinen! NØD-AFBRYDEREN skal udløses. Tryk på Maskine TIL (hold tasten inde) og CLEAR. Starte og afslutte softwaren i et dobbelt-processorsystem, se kapitel Tilnærmelse til referencepunkter Valg af en eller flere akser Tilnærmelse til referencepunkt (RPF) Anvisning Kollisionsfare! Inden 'Tilnærmelse til referencepunkter' er Software-endestopafbryderne ikke aktive, og akseslæderne kan køre til det mekaniske endestop. Maskinens operatør skal inden 'Tilnærmelse til referencepunkter' sikre, at der ved tilnærmelse til referencepunkterne ikke sker en kollision med maskinen! MillPlus IT V510 25

38 TILKOBLING AF MASKINE / REFERENCEPUNKT 5.3 Indstil niveau Bearbejdningsplanet kan vælges med softkey'en. I bearbejdningsprogrammet er funktionerne G17, G18 eller G19 afgørende og softkey'ernes indstilling overskrives. Valg af niveau 26 Heidenhain

39 MANUEL BETJENING 6. Manuel betjening Maskinens akser kan betjenes manuelt, både kontinuerligt og med indstillelige bevægelsestrin. Bevægelseshastigheden kan reguleres ved hjælp af fremførings-override. Det er muligt at bevæge to akser samtidigt. Yderligere akser, f.eks. den femte akse eller spindel, skal vælges først. 6.1 Bevægelse af akser Aksernes bevægelse foregår via aksebevægelsestasterne. 1. Z-akse 2 Y-akse 3 X-akse 4 Akse 4 5 Akse 5 6 Ilgangs-drift Anvisning Valg af akse 4 med mc153. Valg af akse 5 med mc Trinvis drift, kontinuerlig bevægelse Det fastlægges, om maskinaksen bevæges kontinuerligt eller trinvist ved tryk på aksebevægelsestasten MillPlus IT V510 27

40 MANUEL BETJENING Kontinuerlig drift Kontinuerlig bevægelse med aksebevægelsestasten og start. Aksen bevæges, indtil den standses. Tryk samtidigt -Fremføring fra MC -Der kan maksimalt bevæges 2 akser samtidigt. -Stop med tasten 'Fremføring-STOP' eller 'Fremføring og spindel-stop' Ilgangsdrift Tryk samtidigt 28 Heidenhain

41 MANUEL BETJENING Fri trinstørrelse Med Fri indtastning kan man indstille det mest egnede bevægelsesskridt til maskinen. Anvend fri trinstørrelse: Bevæg spindel og øvrige akser (Jogakse) MillPlus IT V510 29

42 MANUEL BETJENING 6.2 Fremgangsmåde i FSP Efter aktivering af "Frit bearbejdningsområde" kan der arbejdes i FSP-området eller maskinakserne. Fremgangsmåde i det frie bearbejdningsområde. Fremgangsmåde ved maskinakserne. 30 Heidenhain

43 MANUEL BETJENING 6.3 Omstilling. Fremføring/Fortsæt-metode MillPlus IT V510 31

44 MANUEL BETJENING 6.4 F-, S-, T-indtastning Indtastning af værktøjsnummer, spindlens omdrejningstal, fremføring og M-funktion. Aktivering af WZ-skift Tilkobling af spindel (M3 eller M4) 32 Heidenhain

45 FRI INDTASTNING (MDI) 7. Fri indtastning (MDI) 7.1 Fri indtastning Indtastning af en instruktion i kommandolinien med efterfølgende udførelse. Adresse og Adresseværdier indtastes på tastaturet. Udfør programlinie. Når gennemføring af linien er afsluttet, forbliver modus Fri indtastning aktiv. Oplysning Når man starter en fri indlæsning, bliver denne indlæsning gemt i MDI-bufferen. Tidligere startede indlæsninger kan nås med cursoren eller. MDI-bufferen rummer maks. 15 indlæsninger. Kommer der flere nye posteringer i bufferen, bliver de ældste presset ud af bufferen igen. Den sidste MDI-bufferplads er altid tom. Se også kapitlet Easy Operate MillPlus IT V510 33

46 FRI INDTASTNING (MDI) 7.2 Afbryde blok (MDI) eller Sætningens forløb afbrydes Den aktuelle blok afbrydes. 34 Heidenhain

47 INDSTIL AKSEVÆRDI 8. Indstil akseværdi Ved funktionerne "Berøringsside", "Fastlå centrum" og "Indstil ask" er der mulighed for at ophæve den aktuelle nulpunktsforskydning efter at softkey-tasten "Vælg nullpunkt" er blevet valgt. 8.1 Berøringsside MillPlus IT V510 35

48 INDSTIL AKSEVÆRDI Aktivér indtastning af nulpunktsforskydning. Berør kant Indtast forskydningsværdier (X, Y, Z, R) Til Tryk på Softkey'en, fra hvilken retning kanten blev berørt. Nulpunktforskydningen beregnes for den valgte akse og retning. Forskydningsværdien overføres til den aktuelle aksevisning. Visning af nulpunktsforskydningslager 36 Heidenhain

49 INDSTIL AKSEVÆRDI 8.2 Fastlæg centrum Forløb: Som ved Fastlæg kant. Aktiver værdien i hovedlinjen Aktiver værdier i værktøjsaksel 8.3 Indstil aktuel værdi For arbejdsemne-bearbejdelsen skal maskine og nulpunkt bringes i forhold til hinanden. Arbejdsemnets nulpunkt findes af maskinens operatør og meddeles til styringen ved hjælpaf nulpunktforskydning. - Nulpunkt vælges. - Flyt position med aksebevægelsestasterne. - Aktuelle akseværdier indtastes. Opdatering med de indtastede aktuelle akse-værdier i aksediaplayet og opdatering af nulpunktet i tabellen NP-forskydning MillPlus IT V510 37

50 INDSTIL AKSEVÆRDI 8.4 Måle værktøj Med måleværktøjet kan værktøjskorrektionsværdierne (radius og længde) for det aktive værktøj findes. De fundne korrektionsværdier opdateres i tabellen Værktøj. Eksempel værktøjslængde måles. - Aktivér bearbeidningsniveauerne (f.eks. G17) - Aktivér nulpunktsforskydningen (f.eks. G54 eller G54 I10) - Skift værktøj i spindelen (f.eks. T1) Under R og L vises aktuelle værktøjsværdier Måling af radius: - Indstilling i relativ position (f.eks. X20). - Start relativ position. - Fastlæg værktøjsradius med funktionstasterne Måling af længde: - Indstilling i relativ position (f.eks. Z0). - Start relativ position. - Fastlæg værktøjslængde med funktionstast Antydning For yderligere oplysninger se kapitlet Værktøjer. 38 Heidenhain

51 9. Ind- og udlæsning af data og filhåndtering IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Dateoverførsel til et dobbeltsystem er ikke aktiv. Data i en tabel indlæses via Windows Explorer. 9.1 Dataoverførsel 9.2 Koordinere styring med perifert udstyr Anvisning Maskinkonstanter til apparater: Bloknummer > 9000, se liste over bruger-maskinkonstanter (MC ). 9.3 Forkortelser af lagernavne Anvisning - Ved mc84=0 er karakteristikken af NP-forskydning ZO.ZO og ved mc84>0 ZE.ZE MillPlus IT V510 39

52 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 9.4 Indlæsning Indlæsning af program (PM,MM) Vælge PM eller MM Välj huvudprogram eller makro ur listan Indlæsning af tabeller (TM..PO) Der vælges en tabel i listen. Obs Efter indlæsningen skal teknologitabellerna gemmes på harddisken således at disse igen aktiveres efter fra-/tilkobling af styresystemet (CNC gemmer altid i Startup-kataloget). 40 Heidenhain

53 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 9.5 Udlæsning Sikring af data Brugeren bør regelmæssigt udlæse og kopiere sine programmer (PM og MM) og specifikke data (f.eks teknologidata, maskinkonstanter, værktøjer, osv.) over på PC'en eller på diskette for at undgå, at dataene uigenkaldeligt går tabt Udlæsning af program (PM,MM) Vælge hovedprogram eller makro i listen. Vælge program Udlæsning af tabeller (TM-LB Der vælges en tabel i listen. 9.6 Mini-PC Diskettedrev 3,5" MillPlus IT V510 41

54 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 9.7 Markering af filer vha. vha. vha. Markere en fil Markere en fil. Skifter mellem <markeret>/<ikke markeret> for den fil, hvor markøren står; markøren springer frem til den næste fil. Alle filerne i biblioteket markeres. Alle markeringerne ophæves. Markerede filer kan genkendes ved tegnet ud for filnavnet. I de følgende menuer kan filerne markeres således: File Management/Edit Slet fil Filattribut Kommunikation: Udlæse Indlæse Antydninger: Ved angivelse af en målfil negeres denne, hvis der er flere kildefiler. Målfilen optages så i målbiblioteket. Den fil, hvor markøren står på, men som ikke er markeret, medtages ikke. 42 Heidenhain

55 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 9.8 Filhåndtering Ved leveringen er der opstillet en katalogstruktur på harddisken. Denne struktur lyder således: \STARTUP -WORK -TEMP Teknologitabellerne og underprogrammerne i Startup-oversigten indlæses i CNC-RAM mens CNC initialiseres. Det kan føre til farlige situationer at udføre et fejlbehæftet program. I driftstilstanden "Automatisk" og ved redigering vælges programmerne altid fra harddisken. Biblioteket kan skiftes i de forskellige driftstilstande. Når programmerne vælges, indlæses de i lageret (dynamisk RAM). Anvisninger - Hvis der under indlæsningen findes en mangelfuld fil, afbrydes indlæsningen. - Programmer kontrolleres under indlæsningen. Hvis der opstår en fejl under indlæsningen, vises den fejlbehæftede sætning i parentes og der vises en fejlmelding. Eksempel: N.. G301 (O... "Forkert indhold i original sætning") - I startbiblioteket lagres teknologi-tabellerne og makroen IPP-Setup. Det anbefales, IKKE at lagre andre programmer i startbiblioteket. Den eneste undtagelse er f.eks. underprogrammer, der kaldes af flere hovedprogrammer. - Under kopiering, omdøbning eller indlæsning tilpasses programnummeret i programmets første sætning til filnavnet, forudsat at filnavnet svarer til et gyldigt programnummer. - Hovedprogrammer (kaldes med G23) og underprogrammer (kaldes med G22) skal være i det samme bibliotek som det aktive hovedprogram. - Når redigeringsprogrammet afsluttes, forespørges der, om ændringerne skal gemmes. Ændringer i det aktive hovedprogram og de tilhørende underprogrammer gemmes automatisk. - Store programmer, der ikke passer i arbejdslageret, skal udføres med softkey'en "CADkørsel". Der er dog mulighed for at kalde og afvikle et omfangrigt program ved hjælp af G23 fra et program, der ikke udføres i "CAD-kørsel" MillPlus IT V510 43

56 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Redigering af filer Vælg program eller programnummer (f. eks pm). Aktivere program 44 Heidenhain

57 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Ændring/forskydning af filnavn Skift/forskydning navn på betjeningsfilen og kopiér analog fil Sletning af fil Der kan kun slettes programmer i det aktuelle bibliotek. Ved sletning af et helt bibliotek (*.*) slettes indholdet. Biblioteket slettes ikke. Vælg program eller programnummer MillPlus IT V510 45

58 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Attributfil (sikre/frigive) Vælg program eller programnummer 46 Heidenhain

59 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Kopiere fil Betjeningen af funktionen <fil: kopiere> er ens, hvad enten man kopierer over Ethernet eller kopierer lokalt på harddisken. Ved valg af kilde- eller målkatalog bestemmes, om Ethernet skal anvendes. Kopiere i det aktuelle katalog: Indtaste målfilens navn (f. eks PM): MillPlus IT V510 47

60 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Kopiere: Lokal direktor Vælge katalog Aktivere katalog 48 Heidenhain

61 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Kopiere: Netværks bibliotek Vælge katalog Aktivere katalog MillPlus IT V510 49

62 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Oprette bibliotek Man kan oprette et nyt bibliotek. Bibliotekets navn består af 11 tegn (DOS-Format 8.3 tegn). Biblioteket kan have op til 5 niveauer. Vælge katalog Indtaste katalog navm (NEWDIR) 50 Heidenhain

63 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Fjerne katalog. Kataloget skal være tomt. Det aktuelle katalog kan ikke fjernes. Vælge katalog Fjerne katalog MillPlus IT V510 51

64 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 9.9 Ethernet interface Når MillPlus er tilsluttet et netværk er der yderligere disponible drev. Kun funktionen 'kopiere fil' gælder også for netdrev. Angående indretningen af interface se kapitlet 'Diverse' Vælge server Serveren er den del af netværket, hvormed der overføres data. Der kan altid kun være én server aktiv. I konfigureringsfilen er de mulige servere defineret. Der kan altid kun vælges én aktiv server. Vælge server Aktivere server NB Ethernet har ingen'sikring', hvis to 'clients' på samme fil kobler sig til serveren. I dette tilfælde kan en overført fil beskadiges. 52 Heidenhain

65 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING Skrive til serveren Sende filerne fra CNC's aktive harddiskkatalog til serverens indstillede katalog. -Vælge kildekatalog på CNC -Vælge målkatalog på server -Indtaste målfilens navm Skrive fil til serveren Læse fra server Kopiere filerne fra serveren til CNC's aktive harddiskkatalog. -Vælge kildekatalog på server Læse fil fra server -Vælge målkatalog på CNC - Indtaste målfilens navm Skrive fil til CNC MillPlus IT V510 53

66 IND- OG UDLÆSNING AF DATA OG FILHÅNDTERING 54 Heidenhain

67 10. Indtastning / redigering af program 10.1 DIN/ISO Editor INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Til redigering af DIN/ISO-programmer IPP Editor Til redigering af IPP-programmer Indtastningshjælp Følgende findes: Interaktiv delprogrammering (IPP) Interaktiv konturprogrammering (ICP) Understøtning til G-funktioner 10.4 Indlæse nyt programnummer (hovedprogram /mmakro) Vælge filtype *.pm, *mm: Programvindue med hovedprogram og makroprogram sammen Indtastning af nyt programnummer (Hoverprogram / Makro) MillPlus IT V510 55

68 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Indtastning af programnummer ( ) Eksempel: Start den aktive Editor med det nye programnummer.. Anvisning Hovedprogrammer (kaldes med G23) og underprogrammer (kaldes med G22) skal være i det samme bibliotek som det aktive hovedprogram Vælg program (Hovedprogram / Makro) Vælge program, f.eks PM Når programnummeret indtastes, behøver man ikke at indtaste filnavnsudvidelsen.pm eller.mm. 56 Heidenhain

69 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Aktiver programmet til redigering. Abfrage zum Speichern nach Editieren und erneutem NC-Programm auswählen über Menü. Forespørgsel om ændringer skal gemmes efter redigeringen, og om nyt NC-program skal vælges ved hjælp af menuen Lagring på harddisk Gem program på harddisken 10.8 Indtastning af programlinie Direkte på cursorens plads med ASCII-tastatur 10.9 Indsæt programlinie Vælg det linienummer, hvorefter der skal tilføjes en linie MillPlus IT V510 57

70 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Sætningen redigeres og afsluttes Indtastning af tekst Tekst i parentes efter parametrene, maksimal størrelse 124 tegn. Eksempel: G1 X50 Y83 M13 (Tilkobling af kølemiddel) Matematisk indtastning Funktioner sin(..) cos(..) tan(..) asin(..) acos(..) atan(..) sqrt(..) abs(..) int(..) må kun skrives med små bogstaver. Mellemrumstegn er ikke tilladt i en funktion. Maksimal størrelse for et udtryk i en linie: 248 tegn Positionsovertagelse i program (DIN-editor Vælger akserne der skal overtages. Overtager den aktuelle position for de valgte akser i programmet til DIN-editor Positionsovertagelse med HR410. Vælg akserne der skal overtages. Overtager den aktuelle position for de valgte akser i programmet på markørens position. Derefter tilføjes automatisk <Enter>. Positionen kan også overtages, når maskinen kører. 58 Heidenhain

71 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Tip Når der i linien står G0 X100 og position X121 Y122 overtages, er den endelige linie G0 X100 X121 Y122. Derefter skal programmøren slette en af de to X-adresser Slette adresse Sletter tegnet til venstre for curseren. De sidst slettede adresser inden for en sætning hentes frem igen Redigeringsfunktion Aktivér REDIGERINGS-Softkeys. For lad REDIGERINGS-funktionen Slette linie Hermed slettes den aktive linie direkte (vises med curseren) Find & Erstat MillPlus IT V510 59

72 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Rækkefølge af tegn indtastes Finde tegn. Rækkefølge af tegn indtastes Omnumerering Linienumrene i programmet omnummereres hele vejen. Tip Den nye nummerering begynder med sætningsnummeret på den første (markerede) sætning.. 60 Heidenhain

73 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Blok (slette, ny nummerering Afmærk en programsætning/-blok Udfør funktion Antydning Den nye nummerering begynder med den første markerede sætnings sætningsnummer Blok (flytte, kopiere) Afmærk en programsætning/-blok.. Gemme en programsætning/-blok i mellemlageret. Vælg sætningsnummer Gemme programsætning/-blok i programmet MillPlus IT V510 61

74 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Filredigeringsprogram Eksempel på indtastning af programnummer: 4444.pm Eller Vælge sætningsnummer Ændringerne træder øjeblikkeligt i kraft. I filredigeringsprogrammet foretages der ingen sætningskontrol ved indtastning og lagring. Programmet kontrolleres ved hjælp af den grafiske testkørselsfunktion. Funktionerne grafiktest, understøttelse, ICP og teknologi er ikke understøttet i filredigeringsprogrammet. Kendetegn: Til redigering af programmer større end 1 MB Ingen sætningskontrol ved indtastning og lagring Redigering af aktive programmer er ikke mulig NC-sproget er ikke understøttet ved redigering 62 Heidenhain

75 Keine Unterstützung der NC-Sprache während dem Editieren Fortryde (undo) INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM Op til 100 handlinger kan fortrydes. Følgende handlinger kan ikke fortrydes: -Markere, slette, flytte eller kopiere blok. -Skrive blok / Tilføje en fil -Søge & erstatte Springe til linjenummer Antydning: Ved et linjenummer forstås et linjenummer i filen, og ikke sætningnummer N i et program MillPlus IT V510 63

76 INDTASTNING / REDIGERING AF PROGRAM 64 Heidenhain

77 PROGRAM-TESTKØRSEL 11. Program-testkørsel Modus Testkørsel Ved testkørsel køres med høj indstilling (MC 741). Aktivere program Vælg muligheden Testkørsel Ingen visning af M,S og T Anvisning: Spærring af akser MC 100 C3 (1.akse) MC 105 C3 (2.akse) MC 110 C3 (3.akse) MC 115 C3 (4.akse) Udføre testkørsel Start testkørsel MillPlus IT V510 65

78 PROGRAM-TESTKØRSEL 11.2 Grafik-testkørsel Aktivere program Grafiske funktioner 2/2.5/3D Valg af perspektiv f.eks. 3D perspektiv Grafisk fremstilling Grafisk fremstilling Forstørre tegning trinvis Formindske tegning trinvis Grafikalternativ 66 Heidenhain

79 PROGRAM-TESTKØRSEL Udfør trådmodel-grafik Start testkørsel Arbejde med grafik (eksempel) - Program aktiveres. - Valgmuligheden Grafik vælges. - Grafik trådmodel eller hele flader vælges. - Program startes MillPlus IT V510 67

80 PROGRAM-TESTKØRSEL Udfør udfyldt grafik Start testkørsel 11.3 Anslået kørselstid i Grafik Under Grafik bliver den grafiske udførelsestid vist i bearbejdningsstatus. Udførelsestiden beregnes ud fra den programmerede vejlængde og fremføring (Korrektur = 100%). Til denne beregnede værdi føjes 10% til opbremsning/acceleration i hjørnerne. Ved højt programmeret fremføring er den anslåede kørselstid mindre end den faktiske kørselstid fordi maskinen ikke kan følge med. Tip Tiden for M-funktionerne medtages ikke i den anslåede tid. 68 Heidenhain

81 PROGRAM-TESTKØRSEL Tid pr. værktøj Den anslåede bearbejdningstid beregnes også pr. værktøj. Derved medtages kun tiden hvor der køres med fremføring MillPlus IT V510 69

82 PROGRAM-TESTKØRSEL 70 Heidenhain

83 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM 12. Aktivere / udføre program 12.1 Aktivere program Sæt cursoren på det ønskede program eller indtast programnummer Driftstilstanden "Udføre: Bearbejdning" aktiveres automatisk Direkte aktivering af det redigerede program Redigere program MillPlus IT V510 71

84 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM 12.3 CAD-kørsel Funktionen "CAD-korsel" anvendes for at kunne arbejde med programmer, der har brug for et større lagervolumen, end CNC-RAM har. BTR-lagerstørrelse fastlægges i MC93. CAD kørsel Markøren placeres på det ønskede program eller programnummeret indtastes. Kørselsformen "Udfør: Bearbejdning" aktiveres automatisk. Anvisning: Det er ikke tilladt, at funktionerne G23, G14, G29 eller parameteren E0 står i hovedprogrammet. Bagud "Seg blok" er ikke mulig. 72 Heidenhain

85 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM 12.4 Udfør program 12.5 Enkeltlinie-drift 12.6 Slet linie Anvisning: Programlinien skal begynde med '/', f.eks.: /N5 G1 X Valgfrit stop Stop efter udførelse af M MillPlus IT V510 73

86 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM 12.8 Bearbejdnings-status I bearbejdningsstatus vises rotationsdybden efter MM: Tip - Under BTR- og CAD-drift tælles BTR-makroernes rotationsdybde ikke med - Den første rotations- eller gentagelsesdybde er '1' og den vises ikke Programstatus Følgende elementer vises derved: -Aktuelle værktøjslængde (L+L4=) og værktøjsradius (R+R4=). -Aktuelle værktøjsopmåling G39 L og R -Positionen i forhold til maskinnulpunktet -Den aktuelle G52, G54 (Inn eller G54-G59) nulpunktsforskydning -Den aktuelle G92 og/eller G93 nulpunktsforskydning -Hovedprogrammets komplette 'rotationstræ', makroer og gentagelser 74 Heidenhain

87 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM Tip -Rotationstræet kan maksimalt indeholde to hovedprogrammer, otte underprogrammer og fire gentagelser. De 'skroller' automatisk i vinduet om nødvendigt. -Ved gentagelse vises kun antallet af udestående gentagelser. -<Programstatus> (<Programm Status>) kan ikke vælges under Grafik. -Spring i programmet vises ikke i rotationstræet MillPlus IT V510 75

88 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM Genindlæsning (BTR) Funktionen Genindlæsning anvendes til at afvikle programmer, der kræver et større lagervolumen end CNC'ens hovedlager, direkte fra de eksterne apparater. BTR-lagerstørrelse fastlægges i MC93. Med BTR (genindlæsning) kan programmer fra eksterne enheder fuldføres. Gør det perifere udstyr kllart til datatransmission (Eksempel eksterne enheder med DNC-forbindelse) Inputprogram eller et andet program vælges med cursortasterne. Fra ekstern enhed Programmet afvikles. Anvisning: I Hovedprogrammerne må ikke forekomme funktionerne G23,G14,G29 eller parameteren E0. "Find linie" er ikke mulig. 76 Heidenhain

89 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM Autostart Før det første arbejdsemne fremstilles om morgenen, skal maskinen allerede have nået driftstemperatur. Maskinen bringes på driftstemperatur ved at starte et såkaldt opvarmningsprogram, hvormed f.eks. spindlen kører i et stykke tid. Dette opvarmningsprogram skal startes automatisk et stykke tid før arbejdets påbegyndelse. Det er operatørens ansvar, at maskinen faktisk er indstillet til den rigtige driftsmodus i det øjeblik, at der vælges <autostart>. Det er altid den sætning eller det program, som er aktuelt på det pågældende tidspunkt, der startes. F.eks. kan det ske, at operatøren udfører et program i enkeltsætning, når autostart initierer en <start>. I så tilfælde udføres den aktive sætning 'uventet' Klargøring af autostart Validerer de indtastede værdier og gemmer dem. Indtastningsfelterne på denne side slettes MillPlus IT V510 77

90 AKTIVERE / UDFØRE PROGRAM Aktivere autostart Antydning: CNC'en og maskinen skal efterlades i den rigtige driftsmodus. Hvis intet program er angivet, startes det aktive program. Vha. en gul baggrund bag uret angives, at autostart er aktiv. 78 Heidenhain

91 AFBRYDE PROGRAM, SØG SATS 13. Afbryde program, søg sats 13.1 Afbryde programkørsel Under bearbejdning og i enkeltlinie-modus kan en programkørsel til enhver tid afbrydes. Vorschub-Stop eller Fremførings- og spindel-stop Ved 'Afbryde program' kan maskinen bevæges ved hjælp af aksebevægelsestasterne med programmeret fremføring. (uden for gevindskæring) Slet fejl og meddelelser på skærmen Slet fejl og meddelelser på skærmen. Programmet afbrydes ikke Afbryd program Afbryd programforløb Retur til programmets start. Kun forskydningen af det aktuelle værktøj og nulpunktsforskydningerne forbliver aktive. Udestående fejl og meddelelser slettes MillPlus IT V510 79

92 AFBRYDE PROGRAM, SØG SATS 13.4 Afbryde cyklus Afbryde cyklussens programforløb. Afbryde cyklus og fremføringsbevægelse til udgangspunktet.. Fortsæt programmet fra næste sats Tilbagestille CNC Tilbagestil alle funktioner (Forindstillede værdier er aktive) og slet alle modalparametre. Afbryde program 80 Heidenhain

93 AFBRYDE PROGRAM, SØG SATS 13.6 Find linie Søgning af sætning (f.eks. afbryde programmet efter programmets start) Indtastning af sætningens nummer eller Sætning vælges Zurück nach Programm Anvisning Søge blok i gentagelsesdel (G14) eller underprogram (G22): -Programblok G14 eller G22 søges. -Blok G14 eller G22 fuldføres (enkeltliniedrift). -Blok søges i gentagelsesdel eller underprogram. Søgning i makroer: Det er kun muligt at søge sætninger, ikke tegn MillPlus IT V510 81

94 AFBRYDE PROGRAM, SØG SATS 82 Heidenhain

95 TEKNOLOGI 14. Teknologi Den praksisorienterede beregning af skæreværdier er på grund af de mange forskellige værktøjer, skærematerialer, coatings, skæregeometrier, anvendelsesmuligheder samt arbejdsemnernes materialer osv. meget omfattende. Derfor kan værdier for fremføring og omdrejningstal, der foreslås af skæreværdicomputeren, ikke opfylde alle krav, der stilles af omstændighederne, og skal, om nødvendigt, optimeres af brugeren. Herved kan værktøjsproducenternes anbefalinger for skæreværdier være nyttige Teknologi-tabellen Q1= Materialekode, fra filen for materiae-tekster. Q2= Bearbejdningsproceskode, fra filen for bearbejdnings-tekster Q3= Værktøjstypekode, fra filen for værktøjstype-tekster. R Værktøjsradius (i mm). Ved indtastning R=O opfordres De til at indtaste værktøjets radius, hvis fremføringshastigheden eller spindel-omdrejningstallet skal beregnes i en anden måleenhed end den, der er angivet i teknologi-tabellen (de programmerede data er f.eks. angivet i o/min, mens de i teknologi-tabellen er angivet i m/min) MillPlus IT V510 83

96 TEKNOLOGI F1 F2 S1 S2 Fremføringshastighed i mm/o. Fremføringshastigheden for den i de andre parametre angivne kombination af materiale, bearbejdningsproces, værktøjstype og værktøjsradius skal hentes fra specielle tabeller eller beregnes særskilt. Fremføringshastighed pr. tand i mm/o. Henviser til værktøjstyper med mere end en skæreflade. Fremføringshastigheden for den i de andre parametre angivne kombination af materiale, bearbejdningsproces, værktøjstype og værktøjsradius skal hentes fra specielle tabeller eller beregnes særskilt. Skærehastighed i m/min. Spindelomdrejningstal i U/min. Denne værdi skal tages fra værktøjsproducentens tilhørende beskrivelser eller indsættes erfaringsmæssigt Værktøj med forskellige radier Det er ikke nødvendigt at finde en selvstændig tabelværdi for hvert enkelt af ensartede værktøjer med forskellige radier. Hvis kombinationen af materiale, bearbearbejdningsproces og værktøjstype forbliver uforandret, behøver man kun at finde to tabelværdier, dvs. en værdi for den mindste værktøjsradius og en værdi for den største. Teknologien interpolerer derefter ud fra de to tabelværdier fremføringshastigheden og omdrejningstallet og fremkommer med forslag til F1 og S Tabelværdier for gevindskær I enkelte tilfælde er en interpolation mellem tabelværdier eller umulig, f.eks. ved gevindskæring. Fremføringshastigheden (F1) skal her svare til gevindstigningen. I så tilfælde er interpolation ikke mulig Forholdet mellem F1 og F2 Til anførsel af fremføringshastigheden anvendes både F1 og F2. Generelt anvendes F1 til definition af fremføringshastighederne for gevindskær eller til udboring på en fræsemaskine. Fræsere har i reglen flere skæreflader (tænder). Til fræsearbejder sker angivelse af fremføringshastigheden normalt med F2. F1 = F2 x Antal skæreflader Forholdet mellem S1 og S2 S1 angives i meter per minut. S2 angives i omdrejninger per minut. S1 = (S2 x 2 x π x R) / 1000 R står for værktøjsradius. Anvisning Der tildeles en værdi til enten parameteren F1 eller F2, ikke begge. Det samme gælder for parametrene S1 og S2. 84 Heidenhain

97 TEKNOLOGI 14.2 Lagring af teknologi-tabeller Lagring af teknologi-tabeller på harddisken Lagring af teknologi-tabeller i CNC_RAM 14.3 Materialetype Definition af de materialer, der skal bearbejdes. Q1= Materialekode Materialer med de samme bearbejdningsegenskaber kan indordnes under de samme materialekoder. Materialeteksterne skal stå i parenteser MillPlus IT V510 85

98 TEKNOLOGI 14.4 Bearbejdningstype Definition af bearbejdningsprocedurer. Q2= Bearbejdningsproces Materialeteksterne skal stå i parenteser. 86 Heidenhain

99 TEKNOLOGI 14.5 Værktøjstype Definition af værktøjer. Q3= Værktøjstype Materialeteksterne skal stå i parenteser MillPlus IT V510 87

100 TEKNOLOGI 14.6 Anvendelse af teknologien Valg af procesplanet og program. Et forslag til fremføringshastighed og spindel-omdrejningstal kan findes ved at indtaste i følgende rækkefølge: Vælg det ønskede materiale. Vælg den ønskede bearbejdningsproces. Vælge værktøjstypen. Vælge det ønskede værktøjs identifikationsnummer. De foreslåede data for F-, S-, og T-værdier overføres til den valgte programlinie. 88 Heidenhain

101 VÆRKTØJ 15. Værktøj Værktøjet anvendes af det aktuelle program Klartekst-indtastning i tabel. Indtast tekst mellem parentes. Filfunktion MillPlus IT V510 89

102 VÆRKTØJ 15.1 Værktøjsadresser P Placering i magasinet. Værktøjets placering i værktøjsmagasinet (hvis det findes). Placeringen P0 er forbeholdt for det udskiftede værktøj og kan ikke bruges til at gemme værktøjsparametre. Placering 1 angives med P1, placering 2 med P2, osv. Det faktiske antal værktøjsplaceringer i magasinet gemmes som en maskinkonstant. T Identifikationsnummer, f.eks. T L Længde R Radius C Hjørneradius L4= Overmål længde R4= Overmål radius Ved målingen tilpasses L og/eller R. L4= og/eller R4= nulstilles. Ved kontrollen tilpasses ikke L og R. Kun L4= og/eller R4= ændres. G Grafik. Definere værktøjets udformning i grafikmodus. Q3 Type. Numre til afmærkning af værktøjstypen kan indtastes i denne parameter. Måleføler Q3=9999: Drejning af spindlen er blokeret og ilgangen (MC) er begrænset. Q4 Antal knive I2= Skæreretning 3 højreløb M3 4 venstreløb M4 A1 S E Nedsænkningsvinkel (0,1-15 grad) Størrelse (0=normal, 1=overdimensioneret). Værktøjernes grænsemål og den diameter, hvorfra et arbejdsemne anses for at være overdimensioneret, er beskrevet i maskinhåndbogen, der fulgte med maskinen. Styringen reserverer en magasinplacering foran og bag det overdimensionerede værktøj. Status. Den normale indstilling er E0 (værktøjet er frigivet, men ikke målt). Når den angivne værktøjsstandtid er overskredet, indstilles automatisk E1. Når værktøjet er frigivet hhv. målet, indstilles E1. E-2,-3,-4 værktøjet er blokeret (ny funktion fra V321). Maskinproducenten kan fastlægge yderligere negative statusværdier. Se maskinhåndbogen for yderligere oplysninger. M Standtid i (min) M1 Aktuel standtid (min) M2 Standtidovervågning (0 = fra, 1 = til) B Brudtolerance (0 = MC-værdi) (maks. 255) B1 Brudtolerance (0 = fra, 1 = til) Næste adresse-vælger L1 Første ekstra længde R1 Første ekstra radius C1 Første ekstra hjørneradius L2 Anden ekstra længde R2 Anden ekstra radius C2 Anden ekstra hjørneradius Q5 Brudovervågnings cyklus (0-9999) L5= Slidtolerance længde (mm) R5= Slidtolerance radius (mm) Der vises en fejl, hvis afvigelsen ved kontrollen er større end disse værdier. L6= Forsats længde (mm) Forskydning (>=0) af målepositionen i forhold til værktøjets spids. R6= Forsats radius (mm) Forskydelse (>=0) af målepositionen i forhold til værktøjets midte. 90 Heidenhain

103 VÆRKTØJ 15.2 Værktøjsidentifikation Værktøjets identifikationsnummer kan have op til otte cifre for værktøjsnummer plus 2 dekader (00) til identifikation af værktøjet (originalværktøj eller udskiftningsværktøj). For originalværktøjet kan dekadeindtastningen bortfalde. Hvis der indtastes et udskiftningsværktøj til et værktøj, f.eks. T1, vises dette ved informationen i dekaderne (f.eks. T1.01, T1.02, osv., dvs. disse værktøjer er udskiftningsværktøjer for T1) Kald af værktøjs-data Værktøjer i bearbejdningsprogrammet kan kaldes ved hjælp af adressen T og en M-funktion. Eksempel på et værktøjs-kald: Værktøjsnummer T.. [Format 8.2] (max. 255 værktøjer) N.. T1 M.. Originalværktøj (T1-T ) N.. T1 Reserveværktøj (Tx.01-Tx.99) N.. T1.01 Aktivering: Automatisk værktøjsskift Manuelt værktøjsskift Aktivering af værktøjsdata Første ekstra værktøjskorrektion Anden ekstra værktøjskorrektion Nøtvendige værktøjets standtid T3=..[0-9999,9min] Gennemsnitskraftovervågning T1=..[1..99] N.. T.. M6 N.. T.. M66 N.. T.. M67 N.. T.. T2=1 M6/M66/M67 N.. T.. T2=2 M6/M66/M67 N.. T.. T3=x M6/M66 N.. T.. T1=x M6/M66 Deaktivering (T1=0 eller T1= ikke programmeret) N.. T1=0 Modale Parametre T, T1=, T2=. Forvalg af et værktøj i bearbejdningsprogrammet: Ved at programmere værktøjsnummer T uden ordre om værktøjsudskiftning vælges i forvejen det værktøj, der skal anvendes som næste værktøj MillPlus IT V510 91

104 VÆRKTØJ 15.4 Indlæsning af værktøjslager Muligheder ved indlæsning af værktøjslager. Mulighederne ændres gennem MC774: 0 Den indlæste adresse tilføjes eller overskriver de eksisterende adresser. 1 Værktøjslageret slettes først. Derefter tilføjes den nye adresse 2 De eksisterende værktøjer ændres ikke og overspringes uden fejlmeddelelse ved indlæsning. 3 Værktøj uden P overskriver det aktuelt gældende værktøj. Den indlæste adresse tilføjes eller overskriver de eksisterende adresser. MC774 = 0 Eksisterende TM Indlæses TM Resultat Normal P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 Uden T P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 R3 Fejl O/D 61 Uden P P1 T1 L1 P2 T2 L2 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P25T3R3 magasin) (udenfor T findes allerede Ingen P T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T1 R1 Fejl O/D 60 T1 R1 Fejl O/D 62 Værktøjslageret slettes først. Derefter tilføjes den nye adresse MC774 = 1 Eksisterende TM Indlæses TM Resultat Normal P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 P3 T3 R3 Uden T Uden P P1 T1 L1 P2 T2 L2 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 R3 Fejl O/D 61 T3 R3 P25T3R3 (udenfor magasin) T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T1 R1 P3 T1 R1 Ingen P T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 T1 R1 P25T3R3 (udenfor magasin) 92 Heidenhain

105 De eksisterende værktøjer ændres ikke, og overspringes uden fejlmeddelelse ved indlæsning VÆRKTØJ MC774 = 2 Eksisterende TM Indlæses TM Resultat Normal P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 Uden T P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 R3 Fejl O/D 61 Uden P P1 T1 L1 P2 T2 L2 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P25 T3 R3 magasin) (udenfor T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T1 R1 Fejl O/D 60 Ingen P T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 T1 R1 overspringes Værktøj uden P overskriver det aktuelt eksisterende værktøj. MC774 = 3 Eksisterende TM Indlæses TM Resultat Normal P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T3 R3 Uden T P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 R3 Fejl O/D 61 Uden P P1 T1 L1 P2 T2 L2 T3 R3 P1 T1 L1 P2 T2 L2 P25 T3 R3 magasin) (udenfor T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 P3 T1 R1 Fejl O/D 60 Ingen P T findes allerede P1 T1 L1 P2 T2 L2 T1 R1 P1 T1 R1 P2 T2 L MillPlus IT V510 93

106 VÆRKTØJ 15.5 Værktøjsholdetidsovervågning Er værktøjets holdetid (M) eller den ønskede holdetid (T3=..) for et værktøj nået, indsættes reserveværktøjet automatisk ved næste værktøjsskift. Adresser i værktøjslager: M Værktøjsholdetid i minutter M1 Restholdetid (kun angivelse) M2 Værktøjsholdetidsovervågning (0 = AUS, 1 = EIN). Restholdetiden M1=... kan forespørges med funktionen G149 og ændres med G150 i værktøjslageret Værktøjsbrudovervågning Maskiner kan udstyres med en værktøjsbrudovervågning. Denne funktion kan kun programmeres gennem makroer. Følgende adresser anvendes af værktøjslageret: B Brudtolerance i mm R6= Radiusposition for brudkontrol Ved overskridelse af brudtolerancen bliver værktøjsstatusen E-4 indstillet og desuden vises en fejl. Også når værktøjsstatusen ved start af cyklussen er E=1, gennemføres en brudkontrol. Standardværdi for tolerance i MC33 angivet. Brudovervågning aktiveres gennem MC32. Værktøjsbrudovervågningen er en maskinafhængig funktion. Der henvises til maskinhåndbogen! Tip Når et originalværktøj er spærret, indsættes automatisk et reserveværktøj (hvis findes). Se også G Heidenhain

107 VÆRKTØJ 15.7 Udskiftning af manuelt værktøj (eksempel) Værktøjsudskiftning er en maskinafhængig funktion. Der henvises til maskinhåndbogen! Aktivering af værktøjsudskiftning: T... M66 Meldung: int T.. Dør til arbejdsrum låses op. Dør til arbejdsrum åbnes. Overhold venligst de almindelige sikkerhedsforanstaltninger Tryk på "Valg af værktøjsspænding" ("Anwahl Werkzeugspanner") Tag fat om værktøjet og betjen drejeknappen eller pedalen "Løsn værktøjsspænding" ("Werkzeugspanner lösen") og hold. Værktøjsspændingen løsnes. Tag værktøjet ud. Indsæt nyt værktøj. Giv slip på drejeknappen eller pedalen og understøt spændprocessen ved at skubbe arbejdsemnet. Luk dør til arbejdsrum. Dørene til arbejdsrummet låses MillPlus IT V510 95

108 VÆRKTØJ 15.8 Værktøjshåndtering Værktøjshåndteringen tillader hhv. indlæsning/udlæsning af værktøjet i værktøjsmagasinet ved samtidig aktualisering af værktøjsdataene i værktøjslageret Værktøjsrettelse Alle værktøjsdata undtagen spindelværktøjet kan redigeres under bearbejdelsen. 96 Heidenhain

109 VÆRKTØJ Valg af sæt eller Indlæsning P12 Indførsel L MillPlus IT V510 97

110 VÆRKTØJ 98 Heidenhain

111 VÆRKTØJ Udlæsning af værktøj fra værktøjsmagasinet (Eksempel) Vælg værktøj eller angiv værktøjsnummer Værktøjsmagasinet positioneres. Bekræftelse på at værktøjet blev fjernet MillPlus IT V510 99

112 VÆRKTØJ 15.9 Manuel måling Aktivering af måling af udvidet værktøj Maskinen og MillPlus skal være forberedt til systemet TT120/TT130 eller lasermålesystemet af maskinproducenten. Der henvises til maskinhåndbogen. Med TT120/TT130 eller lasermålesystemet og værktøjsmålecyklussen i MillPlus måler De værktøjer automatisk: Korrekturværdien for længde og radius placeres af MillPlus i værktøjslageret og beregnes ved næste værktøjsaktivering. Menuen og tilhørende maskinkonstanter aktiveres gennem følgende maskinkonstanter: MC261 >0: Målecyklusfunktioner MC254 >0: Måling af værktøj MC840 =1: Måleknapper forefindes MC854 =1: Type værktøjsmåleapparat (0=ingen, 1=Laser, 2=TT120) MC859 =1: Signaltype 2. knapper MC356 Mål: Radialakse: 1=X, 2=Y, 3=Z MC357 Mål: Værktøjsakse 1=X, 2=Y, 3=Z MC358 Mål: 3.akse 0=FRA, 1=TIL MC359 Radial aftastningsside: -1=neg, 0=aut, 1=pos MC370 Mål: Maksimal værktøjsradius MC371 Mål: Maksimal værktøjslængde MC372 Frirum under laserstråle MC373 Friplads bag laserstrålen µm MC350 Position 1 akse negativ MC351 Position 1 akse positiv MC352 Position 2 akse negativ MC353 Position 2 akse positiv MC354 Position 3 akse negativ MC355 Position 3 akse positiv I MC350 til MC355 skrives de nøjagtige positioner efter kalibrering. MC392 Maks. målefejl med rødt. WZ [µm] MC394 Tastefremføring ikke rødt. WZ [mm/min] MC395 Afstand fra WZ-nederste kant til skærenålens øverste kant [µm] MC396 Skærenålens diameter af TT120 [µm] MC397 Sikkerhedszone for foreløbig positionering [µm] MC398 Ilgang i tastecyklus [mm/min] MC399 Maks. omløbshastighed [m/min] 100 Heidenhain

113 VÆRKTØJ Indføring i laseropmåling Grundene til at foretage den berøringsløse værktøjsopmåling ved driftsomdrejningstal: På højhastighedsfræsemaskiner opstår der ved høje spindelomdrejningstal (fra min -1 ) længdeforandringer på spindelaksen. Ved driftsomdrejningstal måles også fejl i værktøjets flyvekreds, der i sidste ende er afgørende for, at den bearbejdede boring/flade holder målene. Spåner, der klæber til værktøjet og/eller køle-smøremidlerne, slynges på grund af centrifugalkraften bort ved højt driftsomdrejningstal. Korrigerbare fejl: Spindelforskydning ved højfrekvensspindler (ca. ± 0.15 mm) Værktøjslængdeafvigelse pga. forskellige spændkræfter (ca. ± 0.10 mm) Værktøjsradiusafvigelse pga. flyvekredsfejl (ca. ± 0.05 mm) Værktøjskonturafvigelse pga. slitage eller slibefejl (ca. ± 0.08 mm) Aftastningsbevægelser Fremføringshastighed Grovpositioneringer af værktøjet til laserstrålen udføres i ilgang. Finpositioneringer på værktøjet udføres med positioneringsfremføring Generel information Alle procesbevægelser (med undtagelse af måleaggregatet) kan påvirkes med overridekontakten. Når cyklus afbrydes på grund af fejlmeldinger, indlæses de allerede fejlfri, målte værdier ikke i værktøjsstyringen. Kalibrering og opmåling skal principielt gennemføres med en driftsvarm maskine. En opvarmningsfase på 15 min. ved middel spindelomdrejningstal, tilsluttet kølemiddelgennemstrømning og bevægede NC-akser anbefales. Dermed sikrer man sig, at målesystemet altid har de samme omgivelsesbetingelser Værktøjsskift Værktøjsskift skal principielt udføres før opkald til en målecyklus. For at generere angivne værktøjsnumre for værktøjer med flere korrekturdata f.eks. trinbor, T- notfræser osv. skal R, R1 og R2 være sat til. Henvisning Måling af L1, R1, C1 og L2, R2, C2 er ikke mulig. Udføres med drejende spindel. En afvigelse fra reelt radiusmål på maks. ± 2 mm må ikke overskrides Læse/skrive værktøjsdata Værktøjslængdeparametre i værktøjsstyringen: Er L=0 eller L ikke indlæst antages værktøjslængden som ubekendt. I dette tilfælde bliver der ved 1. måleaggregat udført en grov søgning. Måleaggregatets startposition refererer til den maksimalt tilladte VT-længde Lmax ca. 5 mm oven over laserstrålen, målpositionen ligger min. ca. 5 mm under laserstrålen. Dermed har man sikret sig, at både det længste og det korteste værktøj inden for denne målestrækning udløser et koblingssignal til grov længdebestemmelse. Alle efterfølgende finmålinger udføres da ud fra denne groft bestemte VT-længde MillPlus IT V

114 VÆRKTØJ Henvisning til kollisionsfare: En afvigelse fra det reelle længdemål på maks. ± 5 mm må ikke overskrides. En afvigelse fra det reelle radiusmål på maks. ± 2 mm må ikke overskrides. Overvågningen og begrænsningen af den radiale nedsænkningsdybde er kun i funktion, når der angives en grov VT-radius Overvågningen og begrænsningen af den aksiale nedsænkningsdybde er kun i funktion, når der angives en grov VT-længde Værktøjsradiusparametre i værktøjsstyringen: Er R=0 eller R ikke indlæst, antages værktøjsradius som ubekendt. I dette tilfælde udføres der en grov søgning ved det 1. måleaggregat. Måleaggregatets startposition defineres i forhold til den maksimalt tilladte VT-radius Rmax, ca. 2 mm foran laserstrålen, målepositionen defineres i forhold til værktøjsaksen ca. 2 mm bag laserstrålen Driftsformen programtest og aggregatets fremløb I driftsformen programtest eller ved aggregatets aktive fremløb springes Blum målecykluserne over. Hvis der skal være gyldige værktøjsdata til rådighed i værktøjstabellen til arbejdsemnebearbejdningen, skal disse indlæses manuelt, eller de skal findes forinden vha. en særskilt udført målecyklus Problemer ved kølemiddel Ved målingen skal kølemiddeltilstrømningen (udvendigt og indvendigt kølemiddel) slås fra. Undgå om muligt at måle straks, efter at kølemidlet er slået fra. Indsæt om nødvendigt en ventetid. Værktøjsskær, som der hænger kølesmøremiddel eller spåner fast på, skal renses med blæserluft eller ved slyngning med højt omdrejningstal. Her skal der tages højde for det maks. tilladte omdrejningstal, som angivet af værktøjets producent. Værktøjer, hvor det afbrudte indvendige kølemiddel drypper, kan delvis renses med højt omdrejningstal. En værktøjsbrudkontrol er også i dette tilfælde mulig, med begrænset nøjagtighed (fejl > 0,1 mm). Ved at ændre spindelomdrejningstallet kan det dryppende indvendige kølemiddels udstrålingsvinkel ændres, så dråberne ikke slynges bort ud for smudsblænden. Hvis optikken hyppigt tilsmudses med kølemiddel eller spåner bør sender og modtager desuden dækkes til med en beskyttelseshætte Problemer ved kølemiddeltåge Kølemiddeltåge reducerer lyseffekten på modtageren, jo stærkere tågedannelsen er desto større er lysstrækningen mellem sender og modtager. I dette tilfælde skal der arbejdes med større forstærkning på signalmodtageren. Ved meget stærk kølemiddeltåge kan laserlysskranken ikke gøres driftsklar. I dette tilfælde skal kølemiddeltågen suges væk, eller der indsættes en ventetid, indtil tågen er forsvundet. Også ved reduceret lyseffekt kan der gennemføres en nøjagtig måling, hvis der umiddelbart før værktøjsopmålingen foretages en kalibrering. Konstant tåge i arbejdslokalet kan kompenseres, hvis kalibreringen og værktøjsopmålingen ikke gennemføres ensidigt men tosidigt, hvorpå man tager gennemsnittet af delresultaterne (f.eks. ved VT-diameter). Af tidsmæssige grunde foretrækkes i praksis ensidig måling frem for tosidig måling.målingen gennemføres 10 gange, er den 10. måling igen forkert, udsendes der en fejlmelding. 102 Heidenhain

115 VÆRKTØJ Problemer ved tilsmudset optik Bliver optikken hyppigt tilsmudset, skal filterenheden kontrolleres for olie - eller vandrester i filteret, og filterenheden eventuelt udskiftes. Ligeledes skal pneumatikledningerne fra smudsblænden og spærreluften udskiftes med nye, rene ledninger, da der til stadighed føres interne aflejringer ind i målesystemet med luftstrømmen. De optiske glas til dækning af senderen og modtageren skal holdes pinligt rene, og om nødvendigt renses med en fugtig brillepudseklud. Selv fingeraftryk kan forårsage unøjagtige målinger.ved korrekt installeret pneumatik med filterenhed sikrer man, at det optiske system i praksis er rent til lang tids brug Størrelser der har indflydelse på den absolutte nøjagtighed Ved stærk kølemiddeltåge på lysstrækningen forskydes koblingspositionen til laserstrålens midte, dvs. koblingssignalet udløses tidligere. Værktøjsgeometrien bliver derved målt tydeligt større (fejl ca. <0,02 mm). Er værktøjsskærene stærkt tilsmudsede af køle-smøremidler (smøremiddelfilm, ingen dråber!), måles værktøjsgeometrien større (fejl ca. <0,03 mm). Over for et værktøjs-indstillingsredskab, som bestemmer værktøjsgeometrien statisk efter det optiske oplysnings- eller gennemlysningsprincip med CCD-kamera, kan der optræde afvigende mål, da værktøjsgeometrien med lasersystemet bestemmes dynamisk i spændt tilstand. Ved VTlængdemålingen måles den reelle VT-længde under hensyntagen til indtrækningsfejl i værktøjsoptagelsen (fejl op til 0,07 mm påvist ved stejlkegler). Ved VT-radiusmålingen medregnes desuden spindelens rundgangsfejl l, VT-skiftsfejl og flyvekredsfejl ved små, acentrisk spændte værktøjer. Overfladens beskaffenhed (mat, blank, metallisk) har næsten ingen indflydelse på nøjagtigheden (fejl < 0,005 mm), det samme gælder overfladefarven på forskellige belægninger (HSS, VHM, PKD, TiN, TiCN). Det omdrejningstal, som anbefales til måling af VT-længden og VT-radius, svarer til bearbejdningsomdrejningstallet. Ved målehastigheden skal der tages højde for systemfejl i forbindelse med forholdet mellem fremføring og omdrejningstal. Omdrejningstal under 100%, fejlen bliver større Omdrejningstal over 100%, fejlen bliver mindre Fremføring under 100%, fejlen bliver mindre Fremføring over 100%, fejlen bliver større For at opnå en opløsning på 1 µm, holdes en målehastighed på mm/omdrejninger: Målehastigheden skal holdes konstant mens måleaggregatet bruges og må ikke påvirkes eller reduceres via overridekontakten MillPlus IT V

116 VÆRKTØJ Værktøjsopmåling med lasermålesystemet Med lasermålesystemet og værktøjsmålecyklusserne i MillPlus måler De værktøj automatisk. Korrekturværdierne for længde og radius placeres i værktøjslageret. Efter valg af "Måling af værktøj" ("Werkzeug messen") vises følgende menubillede (MC254=1): Følgende cyklusser er til rådighed: Opmåling af værktøjslængden på koncentriske værktøjer Opmåling af værktøjslængde og radius på excentriske værktøjer Enkeltsnitkontrol Kalibrering af lasermålesystemet G601 G602 G603 G Heidenhain

117 VÆRKTØJ Lasermålecyklusser i program Eksempel N12345 N1 G54 I1 N100 T1 M6... (Fræser D50)... \... Fræsebearbejdning... / N191 G602 S3000 (Længde, radius, måling af slitage) N200 T2 M6... (Bor D4)... \... Borebearbejdning... / N291 G604 S3000 (Brudovervågning) N300 M30 Værktøjslager ved programstart. Værktøjer er forud opmålt gennem målecyklusserne. Fræseren spærres (E-1) gennem afslutning af holdetid eller overskredet slitagegrænse. Boret spærres (E-1) gennem afslutning af holdetid. Ved brud spærres boret (E-4) og efterfølges af et programstop med fejl. Fræser 50mm diameter med reserveværktøj: P.. T1.01 L R L4=0 R4=0 E1 M15 M2=1 P.. T1.02 L R L4=0 R4=0 E1 M15 M2=1 Bor 4mm diameter med reserveværktøj: P.. T2.01 L L4=0 E1 B1 M15 M2=1 P.. T2.02 L L4=0 E1 B1 M15 M2= Værktøjsfejlmeddelelser Hvis en værktøjsfejl konstateres (brud, slitage eller omdrejning), ændres E-status i værktøjstabellen. E= -1 Værktøj er uden for tolerance. E= -4 Værktøj er itu. Enkeltheder beskrives ved den pågældende cyklus MillPlus IT V

118 VÆRKTØJ Værktøjsudmåling med TT120/TT130 Med TT130 og værktøjsmålecyklusser i MillPlus måler De værktøj automatisk. Korrekturværdierne for længde og radius placeres i værktøjslageret. Efter valg af "Måling af værktøj" ("Werkzeug messen") vises følgende menubillede (MC854=2): Følgende cyklusser er til rådighed: Værktøjslængde måles Værktøjsradius måles Værktøjslængde og -radius måles TT120/TT130 kalibreres G606 G607 G608 G605 Værktøjslængde og -radius Før De første gang måler værktøj, indføres den omtrentlige radius (R10), den omtrentlige længde (L100), antal snit (Q4=4) og snitretningen (I2=0) for det pågældende værktøj i værktøjstabellen. Måleresultater Ved den første måling overskriver MillPlus værktøjsradiusen (R10 med R10.012) og værktøjslængden (L100 med L99.456) i værktøjslageret og indstiller opmålingen R4 og L4 = 0. Testning af værktøj Hvis De tester et værktøj, sammenlignes de målte værktøjsdata med værktøjsdataene fra værktøjslageret. MillPlus beregner afvigelserne fortegnsmæssigt korrekt og fører dem som opmåling (R4=0.015 og L4=0.06) ind i værktøjslageret. Indtastningsretning, radialakse Indtastningsretningen er afhængig af systemets tilstand. Der indtastes automatisk fra retningen hvor det største behandlingsområde er til rådighed. 106 Heidenhain

119 VÆRKTØJ Indstilling af maskinkonstanter MillPlus anvender fremføringen fra MC394 til udmåling med stående spindel. Ved udmåling med roterende værktøj beregner MillPlus spindelomdrejningstal og fremføring automatisk. Spindelomdrejningstallet beregnes derved som følger: MC399 n = r Med: n MC399 R = Omdrejningstal O/min = maksimalt tilladte omdrejningshastighed [m/min] = aktiv værktøjsradius [mm] Fremføringen beregnes ud fra: V = Måletolerance n Med: V Måletolerance N = Fremføring [mm/min] = Måletolerance [mm], afhængigt af MC391 = Omdrejningstal [1/min] Med: MC391 indstilles beregningen af fremføringen: MC391=0: Måletolerancen forbliver konstant - uafhængigt af værktøjsradiusen. Ved meget store værktøjer reduceres fremføringen til nul. Jo mindre De vælger den maksimale omdrejningshastighed (MC399) og den tilladte tolerance (MC392) desto hurtigere bemærkes denne effekt. MC391=1: Måletolerancen ændrer sig med tiltagende værktøjsradius. Det fastsætter også en tilstrækkelig fremføring ved større værktøjsradiuser. MillPlus ændrer måletolerancen efter følgende tabel: Værktøjsradius Måletolerance til 30 mm MC til 60 mm 2 MC til 90 mm 3 MC til l20 mm 4 MC392 MC391=2: Fremføringen forbliver konstant, og måleafvigelsen vokser lineært med stigende værktøjsradius: r MC392 Måletolerance = mm Med: r MC392 = Værktøjsradius [mm] = Maksimale tilladte målefejl MillPlus IT V

120 VÆRKTØJ Oversigt over maskinkonstanter: Funktionen TT120/TT130 kan aktiveres gennem MC854. Efter genstart af CNC er de efterfølgende maskinkonstanter til rådighed. MC NUMMER FUNKTION INDTASTNING MC391 Beregning af fremføring 0 Beregning af fremføring med konstant tolerance. 1 Beregning af fremføring med variabel tolerance. 2 Beregning fremføring MC392 Maksimalt tilladt målefejl µm ved værktøjsudmåling med roterende værktøj MC394 fremføring ved mm/min værktøjsudmåling med ikkeroterende værktøj MC395 Afstand værktøjsoverkant µm til målemærkeoverkant ved værktøjsradiusudmåling. MC396 Diameter hhv. kantlængde i µm målemærke i TT120/TT130. MC397 Sikkerhedszone om µm målemærke i TT120/TT130 til forpositionering. MC398 Ilgang i afmærkningscyklus mm/min for TT120/TT130. MC399 Maksimalt tilladte m/min omdrejningshastighed ved værktøjssnittet. MC854 Værktøjsudmålingtype 0=ingen,1=laser,2=TT120/TT130 MC350 Koordinater i TT120/TT130 -maks - +maks. µm MC352 målemærke-midtpunktet i MC354 forhold til maskinreferencepunktet TT120/TT130-målecyklusser til automatisk drift Eksempel N66666 N1 G54 I1 N100 T1 M6... (Fræser D50)... \... Fræsebearbejdning... / N191 G609 (Længde-, radiusslitagemåling) N200 T2 M6... (Bor D4)... \... Borbearbejdning... / N291 G607 (Længdemåling, brudovervågning) N300 M30 Værktøjslager ved programstart. Værktøj er målt forud gennem målecyklusserne. Fræseren spærres (E-1) gennem holdetidsafslutning eller overskredet slitagegrænse. Boret spærres (E-1) gennem holdetidsafslutning. Ved brud spærres boret (E-4) og der følger en fejlmeddelelse. Fræser 50mm diameter med reserveværktøj: P.. T1.01 L R L4=0 R4=0 E1 M15 M2=1 P.. T1.02 L R L4=0 R4=0 E1 M15 M2=1 Bor 4mm diameter med reserveværktøj: P.. T2.01 L L4=0 E1 B1 M15 M2=1 R6=0 P.. T2.02 L L4=0 E1 B1 M15 M2=1 R6=0 108 Heidenhain

121 TABELLER 16. Tabeller 16.1 NP-forskydning Anvisning og indlæsning Anvisning mc84>0 Nulpunktsforskydning G54 I1-I99 Lagernavne ZE.ZE mc84=0 Nulpunktsforskydning G51-G59 Lagernavne ZO.ZO MillPlus IT V

122 TABELLER 16.2 Parametre (E) Anvisning og indlæsning af E-parametre 110 Heidenhain

123 TABELLER 16.3 Punkt (P) Anvisning og indlæsning af punktdefinitioner MillPlus IT V

124 TABELLER Pallens nulpunkt Kun hvis ZE.ZE-lager er aktiveret: (se np-forskydning) Lagring af pallens nulpunkt. Antydning Slå op i den tekniske håndbog for yderligere oplysninger. 112 Heidenhain

125 AUTOMATION 17. Automation For funktionerne Ext-programopkald, jobadministration, pallehåndtering og DNC-modus se maskindokumentationen fra værktøjsmaskinens producent MillPlus IT V

126 AUTOMATION 114 Heidenhain

127 INSTALLATION 18. Installation 18.1 Logbog I logbogen lagres de seneste aktiviteter fra tastaturet Registrering af fejl i logbog Visning af de sidste fejlmeldinger (kun i driftstilstandene "Manuelt" og "Automatisk") MillPlus IT V

128 INSTALLATION 18.2 Diagnose I diagnose kan der vises oplysninger om systemet Fjerndiagnose Forberedelse af CNC til fjerndiagnose. Meddelelserne på billedskærmen bliver omstillet til sort/hvid. 116 Heidenhain

129 INSTALLATION 18.3 Ur Indtastning og lagring af klokkeslæt MillPlus IT V

130 INSTALLATION 18.4 IPLC-visning Funktion udelukkende for Service/Kundeservice I/O-tildeling Visning af status for I/O-tildelingen (kun i driftstilstandene "Manuelt" og "Automatisk") 118 Heidenhain

131 INSTALLATION 18.5 Temperaturkompensation Funktion udelukkende for Service/Kundeservice 18.6 Øksediagnose Funktion udelukkende for Service/Kundeservice Antydning Vises kun, hvis diagnose-afbryder er tilkoblet MillPlus IT V

132 INSTALLATION 120 Heidenhain

133 EASYOPERATE 19. EASYoperate I EASYoperate bliver cykluser og frie indlæsninger udført direkte på maskinen. Over en grafisk menu kan cykluserne vælges og indlæses med understøttelse. Disse indlæsninger kan gemmes i en liste (med undtagelse af værktøjsmålinger). Hvis de gemte cykluser og frie indlæsninger har det ønskede forløb, kan man ved at starte dem igen afspille dette forløb endnu en gang. Før bearbejdningen kan startes, skal F,S,T aktiveres og spindelen tilsluttes (ikke til grafik). EASYoperate i manuel drift: Ved indretningen af komplekse maskiner kan bestemte handlinger udføres direkte og enkelt. F.eks. måling og indstilling af arbejdsemnet. For at udføre enkle bearbejdninger, som ofte går forud for et bearbejdningsprogram, er det ønskeligt at betjeningen er nem. Bearbejdninger er f.eks. skrubbe / sletdreje overflade, lave fastgøringsflade eller huller osv. Genafspilning af gemte cyklusindlæsninger (Teach-in / Play-back). Henvisning: De anvendte G-funktioner i cykluserne er mere udførligt beskrevet i afsnittet G- funktioner.beschrieben MillPlus IT V

134 EASYOPERATE 19.1 Gå ind i EASYoperate modus I manuel drift foretages der via menulinjen opkald til EASYoperate-funktionen. Først vises hovedmenuen med basisfunktionerne EASYoperate anvendes til programmering af enkle bearbejdningsskridt på maskinen. I EASYoperate modus, kan man direkte vælge en cyklus og derefter udføre denne. Efter udførelsen afsluttes cyklusen, og man kommer igen ind i hovedmenuen, eller med softkeyen Gem ind i listen. Henvisning: Hvis MillPlus har en dreje-drift (der aktiveres over maskinindstillingsdata MC314 ), kommer softkeyen Fræs <> Drej. med den kan man skifte mellem fræse- og drejedrift. I drejedrift vises i menuen de tilsvarende dreje-cykluser og funktioner. Se kapitlet EASYoperate Hovedmenu Drejning Forlade EASYoperate EASYoperate kan forlades midlertidigt ved at vælge en anden proces. Når man igen vælger procesniveauet manuel drift, startes EASYoperate på det sted, hvor man forlod EASYoperate. EASYoperate kan afsluttes ved at vælge menutasten Heidenhain

135 EASYOPERATE 19.2 Basisfunktioner i EASYoperate. I EASYoperate-modus vises 2 vinduer på skærmen: til venstre en liste, til højre hovedmenuen. Liste: De gemte indlæsninger (cykluser og frie indlæsninger).cursoren viser den aktuelle position i listen. Hovedmenu Grafisk udvalg af tilgængelige cykluser. Den valgte cyklus programmeres understøttet og kan derefter udføres direkte og/eller gemmes i listen Skifte mellem fræse- og drejedrift ( maskinafhængigt) Liste - funktion Listen bliver aktiv: Cursoren i listen bliver blå og kan flyttes med cursortasterne. I det højre vindue vises detaljeret information, som hører til cursorlinjen. Handlingerne Ændre, kopiere og slette udføres på den aktuelle cursorlinje eller cursor-blok (markeret med blåt). Markere en blok inden for liste-funktionen: Positionering af cursoren på den ønskede linje. Tryk Shift (hold fast) og bevæg cursoren op eller ned. Den ønskede blok er nu markeret (blå baggrund). Markeringen ophæves med ESC-tasten eller en hvilken som helst anden softkey undtagen Kopier eller slet. I en liste kan der ved siden af en fræsebearbejdning også være beskrevet en drejebearbejdning. Der kan kun tilføjes i den rigtige dreje- eller fræsemodus. Ændringer kan gennemføres pr. sætning, og fejlmeldinger gives kun, hvis sætningen ikke kan udføres. Der er ingen begrænsninger for at slette eller kopiere en sætning MillPlus IT V

136 EASYOPERATE I det venstre vindue bliver et statusvindue fadet ind over listen. Her vises de modale funktioner. De linjer, som cursoren peger på, kan ændres. Ændringerne foretages med de samme indlæsningsmuligheder, som den oprindelige indlæsning foretages med. Når softkeyen Marker. Slet aktiveres, slettes de markerede linjer straks. Når softkeyen Slet liste aktiveres, vises en ny softkey-linje med spørgsmålet Ja/Nej. Svares der Ja, slettes hele listen. Når der er trykket på softkeyen Kopier, får denne softkey en ny funktion: Indsæt. Placer cursoren på det sted, hvor du ønsker kopien indsat (bag cursoren) og tryk Indsæt. Kopieringsfunktionen kan afbrydes med ESC-tasten. Spring ind i hovedmenuen 124 Heidenhain

137 EASYOPERATE 19.3 Vælge, starte og / eller gemme cyklus / fri indlæsning. Når en cyklus (eller fri indlæsning) er valgt og oplysningerne indlæst, er følgende funktioner tilgængelige: En 2,5D grafiksimulation startes. En ny softkey-linje viser de øvrige funktioner.. Den til denne cyklus hørende tidligere indlæsning (som er blevet startet eller gemt) hentes tilbage. Cyklusen (eller den fri indlæsning) gemmes i listen, og betjeningen springer tilbage til hovedmenuen (med listen til venstre). Cyklusen (eller den frie indlæsning) bliver IKKE gemt i listen, og betjeningen springer tilbage til hovedmenuen (med den uændrede liste til venstre). Når en udføringscyklus (et mønster) er valgt, er flere softkey-funktioner tilgængelige: Den aktuelle position overtages i indlæsningsfelterne Position kan indlæses som inkrementel eller absolut for hvert indlæsningsfelt. Jog-bevægelsen kan kontrolleres. Når en definitionscyklus er indlæst, springes der efter aktivering af softkeys Gem eller Tilbage automatisk tilbage til menu-mønster. For de øvrige cyklusers vedkommende bliver cursoren stående i hovedmenuen på det sidste valg Starte uden at gemme, gemme uden at starte Starte uden at gemme I alle tilfælde, undtagen menuvalg, kan der straks startes med de værdier, der er indlæst i indlæsningsfeltet. OBS!: Styringen mister de indlæste værdier, hvis disse ikke først gemmes rigtigt. Gemme uden at starte Det er muligt at gemme de indlæste værdier uden at starte. OBS!: De gemte cykluser og de frie indlæsninger er ikke testet for, om de har det ønskede forløb. Når cykluserne og de frie indlæsninger er gemt i listen, kan de udføres igen ved at starte på ny MillPlus IT V

138 EASYOPERATE 19.4 Hovedmenu fræsedrift: Valgmuligheder: Opmåle materiale med måletast Indlæsning FSTM og måling af værktøj Definere mønster-positioner Trække linjer Borebearbejdninger Lommer MDI fri indlæsning (DIN/ISO) 126 Heidenhain

139 EASYOPERATE 19.5 Menu: Måle arbejdsemnets nulpunkt Valgmuligheder: Vinkelmåling Arbejdsemnemåling Arbejdsemnehjørnemåling indvendig Arbejdsemnepositionsmåling Retvinkelmåling udvendig Retvinkelmåling indvendig Cirkelmåling udvendig Cirkelmåling indvendig G620 G622 G623 G621 G626 G627 G628 G629 Henvisning: Se yderligere information i kapitlet værktøjer Informationsvindue G62x-måling Efter opkald til en G62x-funktion kan adressen I5= indlæses. Når cyklusen startes, kommer der i venstre side (over det understøttende billede) et informationsvindue: måleværdierne vises. Med ESC-tasten kan vinduet lukkes: Det understøttende billede bliver igen synligt. Henvisning til adresse I5= ved G620: I5=0 måleværdier vises kun på skærmen. I5=1 måleværdier gemmes til en akse-transformation. I5=2 måleværdier gemmes til en rundakse-drejning Niveau, som der måles i VInklens måleværdi Indlæst nominel værdi Afvigelse mellem måleværdi og nominel værdi i grader eller mm/100mm MillPlus IT V

140 EASYOPERATE 19.6 Menü: FST Valgmuligheder: Værktøjsnummer med dertil hørende M- funktion (Med oversigt over værktøjer) Fremføring og snithastighed med dertil hørende M-funktion. Laser eller TT130 målinger (kan vælges over MC854) M-funktion. (Med oversigt over M- funktioner). Udmåle værktøj: Laser-måling (MC854=1) Heidenhain TT130 (MC854=2) Henvisning Se yderligere informationen i kapitlet værktøjer. 128 Heidenhain

141 EASYOPERATE 19.7 Menu: Mønster Valgmuligheder: Udførelse på position. Udførelse på cirkel. Udførelse på linje Udførelse på firkant Udførelse på gitter G779 G777 G771 G772 G773 Bemærkning til alle udførelsescykluser: Kun tilgængelige i EASYoperate Absolutte inkrementelle indlæsninger Kun i udførelsescykluserne kan man ved hjælp af softkeyen Ink / Abs, for hver indlæst positionsværdi bestemme, om denne værdi skal modregnes inkrementelt eller absolut. Når værdien er sat på inkrementel, vises et delta-tegn ved siden af adressen. Hvis der med softkeyen I.-pos. overtagelse indlæses en værdi i X, Y eller Z- indlæsningsfeltet, er denne værdi automatisk absolut MillPlus IT V

142 EASYOPERATE 19.8 Menu: Planfræsning Valgmuligheder: Trække linjer G730 Henvisning: Hvis C2 ikke programmeres, er positioneringsbredden 67% * værktøjsdiameter.ved hjælp af adressen I1= kan bearbejdningsstrategien bestemmes: Mæander, med mellembevægelser i ilgang eller med parallelle baner Menu: Hulbearbejdninger Valgmuligheder: Boring / centrering Dybdeboring Uddrejning Gevindboring udligningsfor. tilgængelig EASYoperate. Gevindboring udligningsfor. tilgængelig EASYoperate. Gnidning Tilbage- sænkning med Kun i uden Kun i G781 G782 G786 G784 G794 G785 G790 Henvisning: Gevindboring: Hvis gevindstigning (F1) ikke er programmeret, er fremføringen F. 130 Heidenhain

143 EASYOPERATE Menu: Lommebearbejdning Valgmuligheder: Skrubbe lomme Skrubbe cirkellomme Skrubbe noter Sletdreje lomme Sletdreje cirkellomme Sletdreje noter G787 G789 G788 G797 G799 G798 Henvisning: Se yderligere information om valgmuligheder i G-funktionen. Hvis C2 ikke programmeres, bliver positioneringsbredden lig med maskinkonstanten MC Menü: DIN / ISO Som ved den direkte MDI-indlæsning, kan der her foretages en G, M, FST osv. indlæsning. Nu kan denne indlæsning gemmes i listen. Kommentarer vises i listen med tekst i parentes MillPlus IT V

144 EASYOPERATE Hovedmenu drejedrift Tilslutte drejedrift Skifte mellem fræsning og drejning. En ny menu vises: Vælge drejedrift. Når drejedrift tilsluttes, skal der vælges bearbejdningsniveau: G17 (grundstilling) eller G18. Nu skal der startes. Dermed sættes maskinen i drejedrift I drejedrift er drejecykluserne tilgængelige 132 Heidenhain

145 EASYOPERATE Tilslutte fræsedrift Skifte mellem drejning og fræsning. En ny menu vises: Vælg fræsedrift. Når fræsedrift tilsluttes, skal bearbejdningsniveauet vælges: G17 (grundstilling) eller G18. Nu skal der startes. Dermed sættes maskinen i fræsedrift. I fræsedrift er fræsecykluser tilgængelige MillPlus IT V

146 EASYOPERATE Menu: Hovedmenu for drejedrift: Valgmuligheder: Indlæsning FST Spåntagning Indstikning MDI fri indlæsning (DIN / ISO) 134 Heidenhain

147 EASYOPERATE Menü: FST Valgmuligheder: Værktøjsskift Snithastighed, sætte fremføring Bordets omdrejningstal, sætte fremføring Registrering af uligevægt Maskinfunktionen Indlæsninger til værktøj (med M-funktion), konstant snithastighed og bordets omdrejningstal kan indlæses. Arbejdsemneuligevægt kan findes (G691) MillPlus IT V

148 EASYOPERATE Menu: Spåntagning Valgmuligheder: Spåntagning på langs Uddrejning på langs Spåntagning plant Uddrejning plant G822 G832 G823 G833 Eksempel: Cyklus: Spåntagning på langs (G822) 136 Heidenhain

149 EASYOPERATE Menu: Indstikning Valgmuligheder: Indstikning aksial Indstikning aksial G842 G843 Eksempel: Cyklus: Indstikning aksial (G842) MillPlus IT V

150 EASYOPERATE Eksempel i liste Betjening via menu: Liste: Kommentar: G54 I1 Aktivere nulpunkt T150 M67 Indsætte måletast M19 D25 Orientere måletast (Måle nulpunkt med måletast) G622 Måle hjørne udvendig G621 Måle position I4=1 Hjørnenummer B3=10 Afstand til hjørnet C1=10 Målestrækning I5=1 Gem ikke måleværdi I1=-3 Måleretning=værktøjsakse C1=10 Målestrækning I5=1 Gem ikke måleværdi 138 Heidenhain

151 EASYOPERATE (Planfræsning) T12 M67 Sætte fræser ind F2000 S1000 M3 Fremføring, Omdrejningstal og drejeretning G730 Trække linjer G779 Bearbejdning på position B1=200, Sidelængde B2=100 L5, L1=1 Højde og sikkerhedsafstand C2=67 Procentvis snitbredde C3=5 Radial sikkerhedsafstand I1=1 Bearbejdning: Mæander X0 Y0 Z0 Startposition fra linjetrækning MillPlus IT V

152 EASYOPERATE 140 Heidenhain

153 20. Interaktiv konturprogrammering (ICP) 20.1 Generelt INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) ICP kan anvendes ved eksisterende hhv. nye hovedprogrammer eller makroer. ICP kan anvendes ved DIN/ISO og ved IPP. Programmøren starter et bestemt sted i konturen og arbejder hele arbejdsemnet igennem, enten med eller mod uret, hvorved enhver kontur beskrives som en lineær eller cirkulær bevægelse. Efter denne første udvælgelse tilbydes flere muligheder, indtil bevægelsen er defineret. Derefter bedes om angivelse af vej-informationer. Med ICP tegnes hver eneste kontur, så snart dens position er kendt, når der er trykket på STORE-tasten. Dette r dog ikke nødvendigvis altid tilfældet. Når en kontur ikke straks kan indordnes, lægges den sammen med den efterfølgende kontur, til der er tilstrækkelige vej-informationer til rådighed til en nøjagtig beregning af dens position MillPlus IT V

154 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) 20.2 ICP-Grafiksymbolmenu ICP har en dynamisk menustruktur. Optioner frigives eller spærres, alt efter den foregående valgte option. ٱ Midtpunkt Endepunkt Hjælpepunkt Menu-hovedniveau Menu for Lineær bevægelse Menu for cirkelbevlgelse i urets retning Menu for cirkelbevægelse mod urets retning 142 Heidenhain

155 Menu for lineær bevægelse vandret INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Menu for Lineæ bevægelse lodret Menu for Runding Menu for skæringspunkt MillPlus IT V

156 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) 20.3 Nye ICP-programmer Indgang i ICP-modus Nye programmer kan være helt tomme, bortset fra hovedet. I dette tilfælde opfordres programmøren til at indlæse et udgangspunkt. Indtast en værdi for alle angivne parametre, selv om værdien er 0. Anvisning En polposition som forprogrammeres med G9 iagttages ikke i ICP. G9 skal fravælges for ICP. 144 Heidenhain

157 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Forlad ICP Afslut ICP ved at aktivere softkeys. eller Modus ICP INDTASTNING kan under indtastning af data til enhver tid forlades. Dog kan det føre til fejlmeddelelse, når man kommer ind i ICP igen, hvis ICP forlades under konturprogrammeringen. Den aktuelle programlinie eller skal da findes og slettes Redigering af eksisterende programmer Ved anvendelse af et eksisterende programs positioneres cursoren på det sted i programmet, hvor ICP skal starte. Gå op/ned med cursor-tasten gennem programmet. Det pågældende konturafsnit vises med hvidt i grafikvinduet. Programafsnittet før cursorpositionen gennemsøges af ICP for en G64-funktion uden G63 (cursoren befinder sig i et ICP-afsnit i programmet). Hvis cursoren befinder sig uden for et G64-G63-område, anbringes disse G-funktioner af ICP i efter hinanden følgende programblokke. Til at begynde med kontrolleres programmet med hensyn til, om der i det mindste til hovedplanens adresser er programmeret en fremføringsbevægelse. Er dette ikke tilfældet, opfordres operatøren til at indtaste en procesbevægelse Ændring af element Vælg ICP. Vælg programlinie, f.eks. N MillPlus IT V

158 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Konturelementet kan defineres på en anden måde, f.eks. kan man nøjes med at ændre en adresseværdi. Indtast adresseværdier. eller Elementet lagres, og konturen omberegnes og vises. 146 Heidenhain

159 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Er alle ændringer i ændringsmodus foretaget? Nej? Prochain élément. Ja? Anvisning Ved visse elementer (rundingskredse) findes der yderligere løsningsvarianter. Varianterne kan kun vælges i "Ændring af element" Tilføje element Vælg indsætningssted for konturelement / linie MillPlus IT V

160 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Anvisning Ved visse elementer findes der flere muligheder for indtastning. Valg af mulighederne Slette element Vælg det konturelement / den linie, der skal slettes Anvisning Ved at slette, ændre eller tilføje linier kan man opnå ikke-kontinuerligt fortløbende konturer, hvorved det ændrede element eller følgeelementerne vises med hvide skraveringer Grafisk visning af konturen Grafisk visning af konturen Forstørring Originalstørrelse 148 Heidenhain

161 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) 20.5 Programmeringsanvisninger ICP Hjælpelementer i ICP Linjer og cirkler kan defineres med hjælpelementer, f.eks. taster eller cirkler. Med hjælpelementer er det muligt at beregne de koordinater eller vinkler der mangler. De beregnede værdier vises altid for hvert element. Med funktionstasten "lås koordin." fastlægges disse beregningsværdier. Derefter kan hjælpelementerne slettes og den ønskede cirkel eller linje angives påny. Eksempel: Y X N100 G0 X-80 Y0 Startpunkt N101 G64 Vælg ICP N102 G2 I0 J0 Cirkel med centrum N103 G2 R17 Runding (i urets retning) N104 G1 X0 Y0 B1=-60 Hjælpelinje med endepunkt og vinkel, vælg skæringspunkt 2 - Sæt markøren på linje N103. -Anvisning: x y Begyndelsespunkt (små bogstaver) X Y Endepunkt (Store bogstaver) I J R17 Centrum og radius - Fasthold disse koordinater med F7 "lås koordin.". - Slet hjælpelinjen N104 og cirklen N Angiv påny programsatserne N103 (cirkel med centrum) og N104: N103 G2 I J N104 G3 X-46 Y0 R46 N105 G63 Cirkel (med urets retning) med centrum Cirkel (mod urets retning) med endepunkt og radius MillPlus IT V

162 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Hjælpepunkter Programmeringsmuligheden "Hjælpepunkt" i ICP er en enkel løsning på definition af akseendepunkter i komplekse konturer. Muligheden anvendes, når der aksens endepunkt er ubekendt. Så snart aksens endepunkt er bestemt via den næste eller de derpå følgende bevægelser, indordnes det Krævede vinkelparametre Visse af de lige interpolationsbevægelser kræver en vinkelparameter (angivet i forhold til horisontalplanet) Lige skåret cirkel ICP tegner den lige linie, der går gennem cirklen, skæringspunkterne (1 og 2) markeres. Programmøren opfordres til at vælge det rigtige skæringspunkt Rundinger Den bevægelse, der går forud for rundingen kan konstrueres på en hvilken som helst måde efter eget valg, også med endepunkt. Rundingen angives udelukkende som radius. Dens position og dens startog endepunkt beregnes af ICP, så snart der er tilstrækkelige data til rådighed til at bringe dem på plads. 150 Heidenhain

163 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) 20.6 ICP-Programmeringseksempel Først oprettes et nyt programm N med startpunkt X0, Y0, Z0 L1 X0 Y=12.7 Enter, Store C1 I=12.7 J=12.7 Enter, Store L2 C2 I = 76.2 J = 63.5 R = 7.94 Enter, Store L3 B1 = -135 Enter, Store C3 R = 10 Enter, Store L4 X = 120 Y = Enter, Store C4 I = 96.2 J = 25 R = 12 Enter, Store MillPlus IT V

164 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) L5 X = 120 Y = Enter, Store C5 I = J = 6.35 R = 12.7 Enter, Store L6 X = Y = 0 B1 = -135 Enter, Store L7 C6 R = 1 Enter, Store C7 I = 38.1 J = 0 R = 10 Enter, Store C8 R = 1 Enter, Store L8 X = 0 Y = 0 Enter, Store 152 Heidenhain

165 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) ICP-oprettet program N (ICP-oprettet PROGRAM) N1 G0 X0 Y0 Z0 N2 G64 N4 G1 X0 Y12.7 N5 G2 I12.7 J12.7 R1=0 N6 G1 R1=0 N7 G2 I76.2 J63.5 R7.94 R1=0 N8 G1 B1=-135 N9 G3 R10 N10 G1 X120 Y19.05 B1=0 I1=0 J1=2 N11 G3 I96.2 J25 R12 J1=1 N12 G1 X120 Y19.05 B1=0 I1=0 J1=2 N13 G2 I114.3 J6.35 R12.7 J1=1 N14 G1 X Y0 B1=-135 N15 G1 B1=180 J1=1 N16 G2 R1 N17 G3 I38.1 J0 R10 J1=1 N18 G2 R1 N19 G1 X0 Y0 B1=180 N3 G MillPlus IT V

166 INTERAKTIV KONTURPROGRAMMERING (ICP) Alternative ICP-Programmeringsmetoder I det foregående eksempel vises kun en mulighed for programmering af de enkelte bevægelser. Det samme resultat kan fås på flere måder. Efterfølgende vises de forskellige muligheder for programmering af Linie 1 og Cirkel 1: X = 0 Y = 12.7 N4 G1 X0 Y12. N5 G2 I12.7 J12.7 R1=07 I = 12.7 J = Linie som tangent I = 12.7 N4 G1 R1=0 J = 12.7 N5 G2 I12.7 J12.7 R12.7 R1=0 R = Linie med hjælpepun kt X = 0 Y = 10 I = 12.7 J = 12.7 R = 12.7 N4 G1 X0 Y10 I1=0 J1=2 N5 G2 I12.7 J12.7 R12.7 R1=0 3. Linie med vinkel B1 = 90 N4 G1 B1=90 J1=2 N5 G2 I12.7 J12.7 R12.7 R1=0 I = 12.7 J = 12.7 R = Linie lodret Y12.7 N4 G1 Y12.7 B1=90 N5 G2 I12.7 J12.7 I = 12.7 J = Heidenhain

167 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 21. Interaktiv Delprogrammering (IPP) / GRAPHIPROG 21.1 Generelt Indføring i den interaktive delprogrammering (IPP) Ved anvendelse af den interaktive delprogrammering skal De for at oprette et program foretage et valg af nogle Features og bearbejdningsstrategier. Kendskab til DIN-programmering er i reglen ikke nogen forudsætning. IPP-teknologiforslag fremkommer på baggrund af informationerne i teknologidatabanken. De deri lagrede informationer er baseret på Deres egne erfaringer på værkstedet. Se afsnittet om teknologi. Hver feature begynder med en blok, som indeholder feature-betegnelsen og en identifikation. De kan til enhver tid koble om fra IPP- til DIN-programmering. En simulation af bearbejdningsforløbet er mulig nårsomhelst under udformning af programmet Forberedelse til IPP-programmering - Teknologitabellerne skal indeholde de egnede data. - IPP-Startmakro skal indeholde de passende data. Anvisninger - Sørg altid for, at værktøjsaksens tilbageføringsbevægelse i parameter E714 er stor nok, så en kollision af værktøjet og arbejdsstykket eller spændeemnet undgås. - IPP-startmakroen skal indeholde de rigtige data (se 21.8). - Når der ikke findes noget egnet værktøj i værktøjstabellen, genererer IPP et nyt værktøj i tabellen. Alle værktøjer, der er fremkommet ved hjælp af IPP, skal indføres i værktøjstabellen. M6 omsættes ved simulering i M IPP-Programmeringsrækkefølge Fremgangsmåden ved programmering af et nyt program i IPP er beskrevet nedenstående: 1. Definer først et råemne. 2. De kan også vælge at definere typen af den værktøjs-indspændingsanordning, der skal anvendes. 3. Programmer emnet ved hjælp af IPP-Features. 4. Vælg M30-Feature til afslutning af programmet MillPlus IT V

168 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 21.2 Hovedmenusymboler i IPP-grafik Borebearbejdninger Program slut Planfræsning og kantfræsning Konturindtastning, gevindfræsning Lomme med og uden øer Opsætning (materiale, nulpunkter og klemning) Kald af makro eller hovedprogram 156 Heidenhain

169 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 21.3 IPP-Grafiksymbolmenu MillPlus IT V

170 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 158 Heidenhain

171 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 21.4 Nye IPP-programmer Indgang til IPP-modus Valg Program Anvisning Hvis der ikke er mulighed for adgang til IPP, skal det kontrolleres, om referencepunktet er startet i alle akser, eller om G19, G91, G182, G201, G64 eller G199 er aktiv Forlade IPP Forlade IPP. Anvisning Hvis man forlader IPP under en programmering, fører det til et ufuldstændigt program MillPlus IT V

172 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Indtastning af programdata Når en arbejdsgang er defineret ved hjælp af Feature, vises dataindtastningsruden med de adresser, der er nødvendige for en fuldstændig definition. Der skal indtastes en værdi for hver adresse. Ved mange adresser er der allerede foreslået en værdi. Lagring af de indtastede værdier og visning af næste dataindførsel. agring af de indtastede værdier og afslutning af dataindførsel. Anvisning Tilbage uden lagring af data. Når man forlader indtastningen af data under programmeringen kan det ofte føre til et ufuldstændigt program. Den pågældende feature skal da slettes og programmeres om. 160 Heidenhain

173 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG PP-Program-liste Programvinduet viser kun navnene på de Features, der anvendes i delprogrammet Redigering af IPP-programmer (Ændring af blokke MillPlus IT V

174 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Ændring af Features Välj den funktion som skall ändras Featuren kan defineres på en anden måde, 162 Heidenhain

175 F.eks. kan der nu ændres en adresseværdi. Indtast adresseværdier. INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Featuren genereres umiddelbart. Kontrollere ændringer ved hjælp af grafikken MillPlus IT V

176 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Er alle ændringer gennemført i programmet? Hvis ikke, vælges næste funktion. Næste feature. Anvisning Hvis et element ændres inden for en IPP-programblok, skal den komplette programblok gennemløbes med Ændringer, der er gennemført, overtages af IPP-programblokken i efterfølgende elementer. 164 Heidenhain

177 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Tilfæj feature Ved indføjelse af et IPP-element føjes elementet ind efter den valgte plads. Tindsætningssted Vælg feature. Definition af element og indtastning af programdata. Anvisning Ved lommefræsning foreslås makronummer Lav om på dette nummer, hvis makronummeret allerede findes Slette Feature Ved sletning af en IPP-Features slettes alle tilhørende anvisninger i programmet samtidig. Vælg den feature, der skal slettes. Den feature, der skal slettes, slettes. gelöscht Vælg værktøj, mens du redigerer MillPlus IT V

178 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Vælg værktøj. Kopiér værktøjet i dialogboksen Grafisk fremstilling af kontur (Testkørsel Kontrollér kort delprogrammet for korrekt kørsel og korrekt udførelse Tilbage efter indtastning Udføre IPP-programmer Inden udførelse af et delprogram skal operatøren: Indføre alle værktøjer, der er fremkommet ved hjælp af IPP, i magasinet og i de aktuelle værktøjstabeller Konvertering af bearbejdningsplan G17 <-> G18 I IPP oprettes programmer principielt i bearbejdningsplan G17 (XY-plan). Hvis bearbejdningen på maskinen skal ske i bearbejdningsplan G18 (XZ-plan), skal programmet først konverteres fra G17 til G18. Det er muligt at konvertere programmet tilbage. Redigering er ligeledes kun mulig i G Heidenhain

179 21.6 IPP-programmeringsanvisninger INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG Anvendelse af ICP til definition af konturer Efter valg af en af mulighederne for den frit formede lommekontur eller konturindstik, lades ICP automatisk. Programmet kontrolleres på forhånd for, om der i det mindste for X- og Y-akse er programmeret en procesbevægelse. Er dette ikke tilfældet, opfordres brugeren til at indtaste en procesbevægelse IPP-forslag De forslag, der er givet under dataindtastningen i IPP, er baseret på de tabeldata, der er lagret i CNC (værktøjs- og teknologitabeller) samt på en speciel IPP-startmakro. De forslag, der er givet i IPPstartmakro, kan tilpasses til det individuelle behov Maksimale fremføringshastigheder og spindelomdrejningstal De fremføringshastigheder og spindelomdrejningstal, der er foreslået i IPP-driften, udregnes ud fra de data, der fås fra teknologitabellerne. Hvis den anvendte værktøjsmaskines begrænsninger ikke er indregnet heri, er der mulighed for, at de foreslåede fremføringshastigheder og spindelomdrejningstal kommer til at overskride de gældende maksimumværdier for denne værktøjsmaskine. Derfor skal de data, der er lagret i teknologitabellerne, tage højde for den anvendte værktøjsmaskines begrænsninger. Maskinkonstant-lageret indeholder de maksmimalt tilladte værdier for fremføringshastigheder og spindelomdrejningstal til denne værktøjsmaskine Optimering af programmerings- og bearbejdningstiderne 1. Centrér boringen, skift værktøj og bor. Gentag denne fremgangsmåde for alle boringer. 2. Centrér alle boringer, skift værktøj og færdiggøre alle boringer. Anvisning Beslut dem altid for optimeringsstrategien inden IPP-programmeringen - ikke bagefter! Ændre IPP-programmer med DIN-Editor Vi råder dem til at ændre alle IPP-frembragte programmer ved hjælp af IPP. Hvis dette ikke er muligt eller ønskeligt, kan programmerne enkelt ændres manuelt ved hjælp af det af IPP udviklede standard- DIN-kodningsprogram. Manuelt gennemførte programændringer går tabt, når en manuelt ændret Feature senere ændres i IPP-Modus 'Ændre blok', fordi IPP sletter den fuldstændige Feature og viser den påny MillPlus IT V

180 INTERAKTIV DELPROGRAMMERING (IPP) / GRAPHIPROG 168 Heidenhain

181 PROGRAMOPBYGNING OG LINIEFORMAT 22. Programopbygning og linieformat 22.1 Programuddrag %PM9001 N9001 N1 G17 S630 T1 M6 N2 G54 N3 G0 X60 Y30 Z-8 M3 N4 G1 Z-10 F50 N5 G43 X80 F100 N6 G42 : M Lageridentifikation Hovedprogram: Programnummer.PM eller %PM Underprogram: Programnummer.MM eller %MM 22.3 Programnummer N1 - N Programlinie En programlinie består af flere programord (max. 255 tegn). Hver adresse kan kun anvendes en gang i en programlinie. 1 Linienummer N1 2 Geometriske kommandoer G17 S630 3 Teknologiske kommanoder (S,F,T,M) T1 M3 I alt N1 G17 S630 T1 M Linienummer N1 - N Linienumrenes rækkefølge har ingen betydning. Udførelse af linierne sker i deb programmerede rækkefølge 22.6 Programord Adresse, Fortegn, Tal (positivt fortegn kan bortfalde) Positivt ord X21.43 Negativt ord Y-13.8 Indexeret ord Beregnet ord 22.7 Indtastningsformar for akseadresser X1=15.3 Z= Y=2^5 Y=sqrt(25) Metrisk 6.3 X Inch 5.4 X MillPlus IT V

182 PROGRAMOPBYGNING OG LINIEFORMAT 170 Heidenhain

183 ILGANG G0 23. G-funktioner 23.1 Ilgang G0 N... G0 [Aksekoordinater] Parametre Eksempel N... G0 X25 Y15 Z30 Samtidig bevægelse i hovedplan XY, herefter i værktøjets akse Z Anvisninger Ved begyndelsen af et program og efter skiftning af værktøj eller drejehoved skal hver aktiv akse være programmeret i en programsats for procesbevægelse. Derved kommer hver af akserne i udgangsposition. Positioneringslogikken fastlægger procesbevægelsernes rækkefølge. Værktøjets bevægelse: til emne G17,18,19 bort fra emne G17,18,19 1. Aksebevægelse Z Y X 2. Aksebevægelse X+Y X+Z Y+Z X+Y X+Z Y+Z 3. Aksebevægelse Z Y X MillPlus IT V

184 LINEÆR INTERPOLATION G Lineær interpolation G1 Parametre Lineær interpolation på hovedplan: N.. G1 {X..} {Y..} {Z..} {F..} 3 D-Interpolation: N.. G1 X.. Y.. Z.. {F..} En drejeakse: N.. G1 {A..} {B..} {C..} {A40=..} {B40=..} {C40=..} {F...} Flere akser: N... G1 {X..} {Y..} {Z..} {A..} {B..} {C..} {A40=..} {B40=..} {C40=..} {F...} Eksempler 3 D-Interpolation : N14 G0 X10 Y5 Z20 N15 G1 X20 Y10 Z40 F100 Simultan bevægelse af akserne 172 Heidenhain

185 LINEÆR INTERPOLATION G1 Programmering af drejeakser med og uden lineær akse En drejeakse og en lineær akse: Z- og C-akse (X- og A-akse) (Y- og B-akse) Gevind på en cylinderflade: : N10 G18 N11 T1 M6 S2000 F200 N12 G0 X0 Z80 Y22 C0 M3 N13 G1 Y18 N14 Z20 C3600 C40=18 N15 G0 Y25 : Udskifte værktøj Køre værktøjet i position Fræse spiral, 10 drejninger MillPlus IT V

186 LINEÆR INTERPOLATION G1 Lineær akse med yderligere drejeakser: C40=..(midterste baneradius) C40=(Rb+Re):2 Rb(startradius) Re(slutradius) Spiral: N10 G17 T1 M6 Udskifte værktøj N11 G54 Nulpunktsforskydning N12 G0 X0 Y-5 Z3 C0 S200 M3 N13 G1 Z-2 F100 Køre i begyndelsesposition N14 Y-29 C1440 C40=17 F200 Fræse spiral, 4 drejninger N15 G0 Z100 : : Antydning: MASKINER MED KINEMATISK MODEL I maskiner med en kinematisk model beregnes drejeakseradiussen automatisk. Man behøver ikke længere programmere A40=, B40= eller C40=. Den nye mulighed programmeres vha. G94 F5=1 174 Heidenhain

187 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G Cirkel med uret / mod uret G2/G3 Hel cirkel: N.. G2/G3 [Centrum] Cirkelbue mindre end eller lig med 180: N.. G2/G3 [Endepunkt] R.. Cirkelbue større end 180 : N.. G2/G3 [Centrum] [Endepunkt] N.. G2/G3 [Centrum] B5=.. 2.5D-Interpolation: N... G2/G3 [Centrum] [Endepunkt i cirkelbuen] [Endepunkt på den lineære akse eller drejeaksen] Spiral: N... G2/G3 [Centrum] [Endepunkt i cirkelbuen] [Endepunkt på den lineære akse eller drejeaksen] [stigning] N... G2/G3 [Centrum] [stigning] B5=... Parameter G2 / G3 Eksempel Cirkelbuen mindre end eller lig med 180 Cirkel med uret N10 G1 X55 Y25 F100 N20 G3 X45 Y35 R10 Lineær MillPlus IT V

188 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 Cirkelbuen større end 180 Centrumkoordinater: G17 N.. G2/G3 I.. J.. G18 N.. G2/G3 I.. K.. G19 N.. G2/G3 J.. K.. Absolutte centrumkoordinater (G90): Centrumkoordinater i forhold til programnulpunkt Inkrementelle centrumkoordinater (G91): Centrumkoordinater i forhold til startpunkt Polære centrumkoordinater N.. G2/G3 L3=.. B3=.. (G17/G18/G19) 176 Heidenhain

189 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 Endepunktkoordinater: Kartesiske endepunktkoordinater G17 N.. G2/G3 X.. Y.. G18 N.. G2/G3 X.. Z.. G19 N.. G2/G3 Y.. Z.. Absolutte endepunktkoordinater (G90): Endepunktkoordinater i forhold til programmnulpunkt Inkrementelle endepunktkoordinater (G91): Endepunktkoordinater i forhold til startpunkt Polære endepunktkoordinater: Endepunktkoordinater i forhold til programnulpunkt N.. G2/G3 L2=.. B2=.. (G17/G18/G19) MillPlus IT V

190 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 Endepunktkoordinater i forhold til startpunkt N.. G2/G3 L1=.. B1=.. (G17/G18/G19) Vinkel af cirkelbuen: N2.. G2/G3 B5=.. (G17/G18/G19) Cirkelbevægelse ikke på hovedplan Cirkelbue mindre end eller lig med 180 : N2.. G2/G3 [Endepunktkoordinater på de lineære akser] R.. N2.. G2/G3 [kartesiske koordinater for cirklens centrum] Cirkelbue større end 180 : N2.. G2/G3 [kartesiske koordinater for endepunkt og cirklens centrum] Anvendelse af radiuskorrektion er ikke mulig. 178 Heidenhain

191 Cirkelbevægelse med samtidig bevægelse i en tredje akse (2.5D) Cirkel i hovedplan: N.. G2/G3 [Cirkeldefinition][Værktøjsakse] Plan G17 G18 G19 Værktøjsakse Z Y X CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 Cirkel ikke i hovedplan: N.. G2/G3 [kartesiske koordinater for endepunktet og cirklens midtpunkt] [værktøjsakse] Plan G17 G18 G19 Endepunkt X..Y.. X..Z.. Y..Z.. Centrum I..J.. I..K.. J..K.. Værktøjsakse Z Y X Spiralinterpolation Plan G17 G18 G19 Værktøjsakse Z Y X Centrum I..J.. I..K.. J..K.. / / / B3=..L3=.. B3=..L3=.. B3=..L3=.. Cirkelbuevinkel B5=.. B5=.. B5=.. Spiralstigning K J I Værdien for (B5=) kan ligge mellem 0 og grader (ca omdrejninger) Plan G17 G18 G19 Værktøjsakse Z Y X Cirklens endepunkt X..Y.. X..Z.. Y..Z.. Mittelpunkt I..J.. I..K.. J..K.. Spiralensteigung K J I Absolutte koordinater N82000 N1 G17 N2 G98 X0 Y0 Z10 I60 J60 K-30 N3 N4 G0 X0 Y0 Z-10 N5 N6 G1 X42.5 Y F200 N7 G3 X19 Y25 I35 J20 N8 N9 G0 Z100 M30 Lineær bevægelse Cirkel med uret (absolut) MillPlus IT V

192 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 Inkrementelle koordinater N82001 N1 G17 N2 G98 X0 Y0 Z10 I60 J60 K-30 N3 N4 G0 X0 Y0 Z-10 N5 N6 G1 X42.5 Y F200 N7 G91 N8 G3 X-23.5 Y I-7.5 J9.133 N9 N10 G0 Z100 M30 Lineær bevægelse Inkrementelt mål-programmering Cirkel mod uret (inkrementel) N82030 N1 N2 G17 N3 G98 X-10 Y-10 Z10 I80 J80 K-30 N4 N5 G0 X0 Y Z0 N6 G1 F200 B1=-45 L1=25 N7 G2 B1=-45 B3=45 L1=30 L3=40 N8 G1 B1=-45 L1=25 N9 N10 G0 Z100 M30 Grafikvindue-definition Cirkel med uret 180 Heidenhain

193 N8240 N10 G17 T1 M6 Bearbejdningsplan, værktøj udskiftes N11 G0 X40 Y40 Z1.5 S400 M3 N12 G1 N13 G43 Y61 F120 Værktøjsradiuskorrektion til endepunkt N14 G42 Værktøjsradiuskorrektion højre N15 G2 I40 J40 K1.5 B5=4320 Cirkel med uret (gevind) N16 G40 Deaktivere værktøjsradiuskorrektion N17 G1 Y40 N18 G0 Z100 M30 CIRKEL MED URET / MOD URET G2/G3 : N10 G1 X30 Y30 F500 N11 G2 I40 J20 B5=120 Cirkel med uret N85770 N1 G17 N2 G54 N3 G98 X20 Y50 Z10 I-100 J-100 K-20 N4 N5 N6 S650 T1 M6 Værktøj udskiftes N7 G0 X0 Y-25 Z5 M3 Spindel Til, højreløb; ilgangsbevægelse N8 G1 Z-2 F100 Køre ned i bearbejdningsdybde N9 G2 X0 Y25 Z-7 I0 J0 F200 Cirkel med uret N10 G1 Z5 Køre værktøj fri N11 N13 M MillPlus IT V

194 G4 VENTETID 23.4 G4 Ventetid Indlægge en ventetid (tid eller antal omdrejninger) i udførelsen af et program. Format G4 X.. eller D.. eller D1=.. Henvisninger og anvendelse Indgive værdier Holdetid (D): sekunder (15 minutter) Omdrejninger (D1=): Eksempel N50 G4 X2.5 Denne sætning bevirker en ventetid på 2.5 sekunder mellem to arbejdsgange. N60 G4 D2 Denne sætning bevirker en ventetid mellem to arbejdsgange af en varighed på 2 spindelomdrejninger. 182 Heidenhain

195 SPLINE-INTERPOLATION G Spline-Interpolation G6 Spline-interpolationen gør det muligt for programmøren at skabe en regelmæssig og ren kurve ved indtastning af nogle få punkter. Formater med Bezier-Splines Spline med tre toppunkter: G6 X61=.. Y61=.. Z61=.. X62=.. Y62=.. Z62=.. X.. Y.. Z.. Spline med to toppunkter og konstant tangent i forhold til spline: G6 X62=.. Y62=.. Z62=.. X.. Y.. Z.. Spline med konstant krumning i forhold til foregående spline: G6 X.. Y.. Z.. Parameter Bezier-Splines Formater med kubiske splines Spline med alle koefficienter defineret: G6 X51=.. Y51=.. Z51=.. X52=.. Y52=.. Z52=.. X53=.. Y53=.. Z53=.. Spline med konstant tangent i forhold til foregående spline: G6 X52=.. Y52=.. Z52=.. X53=.. Y53=.. Z53= MillPlus IT V

196 SPLINE-INTERPOLATION G6 Spline med konstantkrumning i forhold til foregående spline: G6 X53=.. Y53=.. Z53=.. Parameter Kubiske splines X51=, Y51=, Z51= Første not koefficient X52=, Y52=, Z52= 2. not koefficient X53=, Y53=, Z53= 3. not koefficient Eksempel: Bezier-Splines N17001 (Spline Kurve) N1 G98 X2 Y-6 Z-2 I10 J10 K10 N2 G17 N101 G0 X0 Y0 Z0 F500 N102 G6 X1 X61=0.3 X62=0.7 Y1 Y61=0.3 Y62=0.7 Z0.001 Z61=0 Z62=0 N103 X2 Y1.001 Z0 N104 X3 Y0 Z0.001 N105 X4 Y1 Z0 N106 X6 X62=5.7 Y2 Y62=2 Z0.001 Z62=0 N107 X8 X61=6 X62=7.5 Y0 Y61=1.5 Y62=0 Z0 Z61=0 Z62=0.001 N108 X10 X61=8.5 X62=10 Y2 Y61=0 Y62=1.5 Z0.001 Z61=0.001 Z62=0 N109 G0 X0 Y0 Z0 N110 M30 N101: Køre i begyndelsesposition (P1) N102: Første element. Lige. Berører P1-P2 og P3-P4. Endepunkt er P4. Alle koordinater skal indføres. Hertil vælges en ret linie. N103: Kurve går igennem P5 N104: Kurve går igennem P6 N105: Kurve går igennem P7. Når kurven ikke ser ud som ønsket, skal der tilføjes flere punkter. N106: Kurve går igennem P9 og berører linie P8-P9. N107: Ny kurve med skarp overgang defineres. Det første kurveelement begynder i P9 og berører P9-P10 og P11-P12. Endepunkt er P12. N108: Ny kurve med tangential overgang defineres. Det første kurveelement begynder i P12 og berører P12-P13 og P14-P15. Endepunkt er P15. Ved at ændre afstand P14-P15 kan krumningsradius i P15 tilpasses. Anvisning: Ved G6 skal de samme koordinater i to blokke være forskellige (Z0 og Z0.001) 184 Heidenhain

197 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G Drejning af bearbejdningområde G7 Programmering af et ændret bearbejdningsområde for fire- eller fem-aksemaskiner. Med funktionen "Drejning af bearbejdningsområde" ("Bearbeitungsebene schwenken") kan positionen på bearbejdningsområdet drejes. Den programmerede bearbejdning i et hovedområde (G17, G18) kan derefter udføres i det ændrede bearbejdningsområde. Værktøjsaksen orienterer sig lodret på det nye område. Ændringen af bearbejdningsområdet defineres og udføres med funktionen G7. Format N.. G7 {A5=.. A6=..} {B5=.. B6=..} {C5=.. C6=..} {A7=..} {B7=..} {C7=..} {B47=..} {L1=..} {L..} Parameter Tilhørende funktion IKKE TILLADTE G-FUNKTIONER, NÅR G7 AKTIVERES Når G7 aktiveres, må følgende (modale) G-funktioner ikke være aktive: G6, G9, G19, G41, G42, G43, G44, G61, G64, G73, G141, G182, G197, G198, G199, G200, G201, G203, G204, G205, G206, G207, G208 Hvis G7 tilsluttes, må følgende (modale) G-funktioner med nedenstående adresser ikke være aktive: G54 I1 B4=... et G93 B4=... IKKE TILLADTE G-FUNKTIONER I G7 Følgende G-funktioner er ikke tilladt, når G7 er aktiv: G6, G19, G182 IKKE TILLADTE G-FUNKTIONER, NÅR G7 DEAKTIVERES Når G7 deaktiveres, må følgende (modale) G-funktioner ikke være aktive: G9, G41, G42, G43, G44, G61, G64, G73, G141, G197, G198, G199, G200, G201, G203, G204, G205, G206, G207, G208 Når en af disse ikke tilladte G-funktioner er aktive, får man fejlmeddelelsen P77 "G-Funktion og Gxxx er ikke tilladt" ("G-Funktion und Gxxx nicht erlaubt"). Funktionsmåde modal MillPlus IT V

198 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G7 Tip og anvendelse G7-FUNKTION Det frit programmerbare bearbejdningsområde defineres gennem den nye G7-funktion: Det nye område bliver aktivt med originalnulpunktet. Værktøjet orienterer sig lodret på det nye område. Hvilken akse der bevæger sig, afhænger af maskinkonfigurationen og programmeringen. Angivelsen viser koordinaterne i det nye (drejede) område. Håndbetjeningen orienterer sig efter det nye område. Rumvinkel A5=, B5=, C6= Definerer den absolutte vinkel, hvor bearbejdningsområdet drejer om den pågældende positive akse. A6=, B6=, C6= Definerer den stigende vinkel, hvor bearbejdningsområdet drejer om den pågældende positive akse. Wert liegt zwischen und [Grad] NY DEFINITION AF BEARBEJDNINGSOMRÅDE Drejningen af bearbejdningsområdet kan defineres på to måder: - Programmering med parametrene A5=, B5= eller C5=. Derved bliver de absolutte drejninger om de pågældende positive akser defineret. Drejningerne udføres som følger: 1. den aktive G7-drejning ophæves 2. C5= Drejning om den maskinfaste positive Z-akse 3. B5= Drejning om den positive Y-akse 4. A5= Drejning om den positive X-akse - Programmering med parametrene A6=, B6= eller C6=. Derved bliver de stigende drejninger om de pågældende aktuelle positive akser defineret. Drejningerne udføres som følger: 1. C6= Drejning om den aktuelle positive Z-akse (G7) 2. B6= Drejning om den aktuelle positive Y-akse (G7) 3. A6= Drejning om den aktuelle positive X-akse (G7) Programmeringen er uafhængig af maskinkonfigurationen. Drejningen af området beregnes i forhold til det aktuelle nulpunkt. Bevægelsen er afhængig af maskinkonfigurationen. 186 Heidenhain

199 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G7 KALDE EN BEREGNET VINKELPOSITION A7=, B7=, C7= Indeholder nummeret på E-parameteren, hvor den udregnede vinkel for den pågældende rundakse indstilles. B47= Indeholder nummeret på E-parameteren, hvor den udregnede vinkel for hovedområdet indstilles. DREJNING AF VÆRKTØJET LODRET PÅ DET DEFINEREDE OMRÅDE G7-drejebevægelsen finder sted interpoleret med ilgang. Værktøjsaksen drejes til det definerede område. Det afhænger af bevægelsesmåden L1=, hvilke akser der bevæger sig: - L1=0 Rundakserne bevæger sig ikke (grundposition). Bemærkning: Drejebevægelsen kan så udføres gennem E-parameteren der har A7=, B7= eller C7= indlæst. Denne bevægelse skal så programmeres manuelt. - L1=1 Kun rundakserne interpoleres, lineærakserne bevæger sig ikke. - L1=2 Rundakserne interpoleres og lineærakserne udfører desuden en "udligningsbevægelse". Derigennem forbliver værktøjspinolen på den samme position i forhold til arbejdsemnet VÆRKTØJSLÆNGDEOPMÅLING (L) Hvis drejebevægelsen finder sted omkring værktøjsspidsen (L1=2), definerer L en opmåling i værktøjsretningen, mellem det programmerede slutpunkt og værktøjsspidsen. DEAKTIVERING AF G7-FUNKTIONEN G7 forbliver aktiv, indtil G7 deaktiveres. Gennem programmeringen af G7 uden parameter eller G7 L1=1 positionering af rundakser på værktøjsnulpunktet deaktiveres G7. G7 deaktiveres ikke gennem M30 eller <Programafbrydelse> (<Programmm Abbruch>). Efter aktivering af styringen er G7 stadig aktiv. Man kan derefter køre i G7-området. Efter referencepunktkørsel eller <CNC retur> (<CNC rücksetzen>) deaktiveres G7. Tip: Ved enhver start af et program med G7 anbefales det at programmere en G7 uden parameter. Derved bliver området altid tilbageført under indkøring af programmet (afbrydelse inden for det drejede område og ny start). Uden denne G7 i begyndelsen udføres den første del af programmet i det drejede, i stedet for i det ikke drejede område. Denne programmering ligner programmeringen med G17/G18 - forskellige nulpunkter eller forskellige værktøjer. RUNDAKSER Rundakserne kan normalt programmeres i det drejede område. Der er programmørens ansvar, at rundaksepositionerne stemmer overens med G7-drejningen. ABSOLUT POSITION G74 Når G7 er aktiv, drejer G74 "Absolut position" ("Absolutposition") sig om maskinkoordinater. Denne er den samme som i V3.3x. GRAFIK Grafik viser G7-området som standard. Skærmbilledet opdateres når G7 bliver aktiv. Når G7 er aktiv, angives positionen mellem værktøj og arbejdsemne. VISNING Når G7 er aktiv, vises et gult ikon bagved værktøjsnummeret. Gennem et lille "p" til højre ved siden af "aksebogstaverne" vises, om positionen vises i det skrå bearbejdningsområde eller i maskinkoordinaterne. Bearbejdningsstatusen er udvidet med den aktuelle tilstand for den programmerede G7-rumvinkel MillPlus IT V

200 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G7 I funktionstastgruppen for Jog-driftmåder vises en ny funktionstast (Jog i G7-området). Med denne funktionstast kan der skiftes mellem det skrå bearbejdningsområde og maskinkoordinaterne. Når positionen i maskinkoordinaterne vises, vises værktøjspinolens faktiske position. VÆRKTØJSUDSKIFTNING Når G7 er aktiv, er en udskiftning af værktøj ikke tilladt (fejlmeddelelse). G7 skal først fravælges. For at arbejde videre i det skrå bearbejdningsområde efter værktøjsudskiftning, skal G7 vælges igen. Eksempel: N100 G7 B5=45 L1=1 N110 T N200 G0 Z200 N210 G7 B5=0 L1=1 N220 M6 N230 G0 X.. Y.. Z.. N240 G7 L1=1 B5=45 (Område indstilles) (Værktøjsforvalg) (Værktøjsaksen trækkes tilbage) (G7 fravælges) (Værktøjsudskiftning) (Ilgang til ny startposition) (Hoved drejes igen på G7-området) UDSKIFTNING AF PALETTE, SVINGHOVED ELLER VÆRKTØJ Med G7 aktiv kan ingen udskiftning af palette, svinghoved eller værktøj foretages. Der vises en fejlmeddelelse og programmet skal afbrydes. G7 skal deaktiveres før denne udskiftning. DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDE MED M53/M54 Ved blandet drift med G7 og M53/M54 skal svinghovedpositioneringen M53/M54 med M55 fravælges før programmeringen af G7. Derved bliver den aktive hovedforskydning fravalgt i de pågældende tilfælde. IKKE TILLADTE M-FUNKTIONER, NÅR G7 AKTIVERES Når G7 aktiveres, må følgende M-funktioner ikke være aktive: M53, M54 IKKE TILLADTE M-FUNKTIONER, INDENFOR G7 Følgende M-funktioner er ikke tilladt, når G7 er aktiv: M6, M46, M53, M54, M60, M61, M62, M63, M66 FEJLMEDDELELSER P77 G-funktion og Gxxx ikke tilladt Denne fejlmeldingstekst angiver, hvilken kombination af G-funktioner der ikke er tilladt. F.eks. bliver G7 programmeret, når G41 er aktivt, kommer fejl P77 'G-funktion og G41 ikke tilladt'. P306 P307 Område ikke entydigt defineret G7-området er defineret med en blanding af absolutte vinkler (A5=, B5=, C5=) og stigende vinkler (A6=, B6=, C6=). Løsning: Anvend kun absolut eller stigende vinkel. Når det er nødvendigt, kan flere G7-definitioner med stigende vinkler defineres efter hinanden. Der er ikke adgang til programområde Der er ikke adgang til den definerede G7-skråindstilling pga. et indskrænket område i rundakserne. 188 Heidenhain

201 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G7 MASKINKONSTANTER MC 312 Frit bearbejdningsområde (0=fra, 1=til) Aktiverer det frie bearbejdningsområde. G7-funktionen kan programmeres. MC 755 Frit bearbejdningsområde: Drejning (0=Koord.kryds,1=akser) Når bearbejdningsområdets ønskede drejning stemmer overens med en rundakses drejning, kan det her indstilles om den pågældende rundakse eller koordinatkrydset drejes. På en maskine med (faktisk C-akse) giver programmeringen G7 C5=30 og MC755=0 f.eks. en drejning af koordinatkrydset på -30 og MC755=1 en drejning af C-aksen på 30. Eksempel 1 Arbejdsemne med skråt bearbejdningsområde. N10 G17 Bearbejdningsområde defineres N20 G54 Nulpunktsforskydning N30 M55 Fravalg af M53/M54 N40 G7 L1=1 Returstilling G7 N.. N100 G81 Y1 Z-30 Borecyklusdefinition N110 G79 X40 Z0 N110 G79 X40 Z0 Bor første hul i det horisontale område N120 G79 X90 Bor andet hul i det horisontale område N.. Andre bevægelser i det horisontale område N200 G0 X130 Z50 Værktøjet indstilles på sikkerhedsafstand. N210 G93 X130 Nulpunktet indstilles til begyndelsen af det drejede bearbejdningsemne. N220 G7 B5=30 L1=2 L50 Definition af nyt bearbejdningsområde B5=30 Drejevinkel L1=2 Værktøj/bord drejer om værktøjspinolen L50 Ekstra opmåling i værktøjsretning. Derved drejer værktøjet om nulpunktet. Værktøjspinolens afstand til nulpunktet er 50 mm. N230 G79 X30 Z0 N240 G79 X70 N.. N300 G7 L1=2 L50 Bor første hul i det drejede bearbejdningsområde Bor andet hul i det drejede bearbejdningsområde Andre bevægelser i det skrå bearbejdningsområde Returdrejning på det horisontale område MillPlus IT V

202 DREJNING AF BEARBEJDNINGOMRÅDE G7 Eksempel 2 Arbejdsemne med skråt bearbejdningsområde. N10 G17 N20 G54 N30 M55 N40 G7 L1=1 N.. N100 T1 M6 N110 G81 Y1 Z-30 N120 G79 X40 Z0 N.. N200 T2 M6 N210 X70 Z50 N220 G93 X70 N230 G7 B5=30 L1=2 L50 N240 G1 X0 Z0 N250 X150 N.. N300 T1 M6 N310 G79 X30 Z0 N320 G93 X=80:cos(30) N330 G79 X0 Z0 N.. N400 G93 X=40 N410 G0 X0 Z50 N420 G7 B5=0 L1=2 L50 N430 G79 X0 Z0 N.. N500 M30 Definition af bearbejdningsområde Nulpunktsforskydning Fravalg af M53/M54 Returstilling G7 Indskiftning af bor Definition af borecyklus Boring af hul i det horisontale område Andre bevægelser i det horisontale område Indskiftning af fræser Værktøj indstilles til sikkerhedsafstand Nulpunktsforskydning Definition af nyt bearbejdningsområde B5=30 Drejevinkel L1=2 Værktøj/bord drejer om værktøjspinolen L50 Ekstra opmåling i værktøjsretning. Derved drejer værktøjet om nulpunktet. Afstanden fra værktøjspinolen til nulpunktet er 50 mm. Positionering af fræseren på det drejede område. Fræsning af det skrå område. Andre bevægelser i det drejede bearbejdningsområde Indskiftning af bor Bor første hul i det drejede bearbejdningsområde Nulpunktsforskydning Bor andet hul i det drejede bearbejdningsområde Andre bevægelser i det drejede bearbejdningsområde Nulpunktsforskydning Værktøj indstilles til sikkerhedsafstand Fravælg drejning af bearbejdningsområde Returdrejning på horisontalt område B5=0 Drejevinkel L1=2 Værktøj/bord drejer om værktøjspinolen L50 Ekstra opmåling i værktøjsretning. Derved drejer værktøjet om nulpunktet. Værktøjspinolens afstand til nulpunktet er 50 mm. Bor tredje hul i det horisontale bearbejdningsområde Andre bevægelser i det horisontale bearbejdningsområde Programafslutning 190 Heidenhain

203 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET 23.7 Drejning af bearbejdningsområdet Indføring Styringen understøtter drejning af bearbejdningsområdet på værktøjsmaskiner med både svinghoveder og drejeborde. Der henvises til maskinhåndbogen. Typisk anvendelse er f.eks. skrå boringer eller skråtliggende konturer. Bearbejdningsområdet drejes derved altid om det aktive nulpunkt. Sædvanligvis programmeres bearbejdningen i et hovedområde (f.eks. X/Y-område), men udføres dog i området der blev drejet til hovedområdet. Der henvises til beskrivelsen af G-funktionen, hvor der findes oplysninger om programmeringen af det frit programmerbare bearbejdningsområde. Drejningen af bearbejdningsemnet defineres og udføres af G-7-funktionen. G7-funktionen består af to dele: - Definition af bearbejdningsområde, drejning fra koordinatsystemet. - Hvis det er programmeret, drejes værktøjet lodret på det definerede bearbejdningsområde. En bearbejdning på et skråt arbejdsemneområde er programmeret i lokale koordinater. Derved ligger de lokale X- og Y-koordinater på det skrå område og Z-koordinater står lodret på området. Styringen kender sammenhængen mellem de programmerede lokale koordinater og de faktiske maskinakser og de beregnes. Styringen udregner værktøjskorrekturen. Millplus skelner ved drejning af bearbejdningsområdet mellem to maskintyper: 1) Maskine med svingbord Positionen på den transformerede værktøjsakse ændrer sig ikke med hensyn til det maskinfaste koordinatsystem. Når De drejer Deres bord og også arbejdsemnet f.eks. 90 drejer koordinatsystemet ikke med. Hvis De i driftsmåden Manuel drift trykker på akseopretningstasten Z+, føres værktøjet i retning Z+. 2) Maskine med svinghoved Positionen for den drejede (transformerede) værktøjsakse ændrer sig med hensyn til det maskinfaste koordinatsystem: Drej Deres maskines svinghoved og også værktøjet f.eks. i B-aksen med +90, og koordinatsystemet drejer med. Når De i driftsmåden Manuel drift trykker på akseopretningstasten Z+, føres værktøjet i retning Z+ og X+ i det maskinfaste koordinatsystem. Med G7-funktionen definerer De positionen på bearbejdningsområdet gennem indtastning af svingvinkler. Indtastede vinkler beskriver vinkelkomponenten for en rumvektor. Når De programmerer vinkelkomponenten for en rumvektor, beregner styringen vinkelpositionen for svingakserne automatisk. Positionen for rumvektoren og også positionen for spindelaksen beregner MillPlus gennem drejning om det maskinfaste koordinatsystem. Rækkefølgen af drejningerne til MillPlus IT V

204 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET beregningen af rumvektoren er fast: Først drejer MillPlus A-aksen, dernæst B-aksen og endelig C- aksen. G7-funktionen fungerer efter sin definition i programmet. MillPlus kan kun positionere indstillede akser automatisk. I G7-definitionen kan De foruden drejningsvinklerne indtaste en sikkerhedsafstand som svingakserne positioneres efter. Anvend kun forudindstillede værktøjer (fuld værktøjslængde i værktøjstabellen). Ved drejeprocessen forbliver værktøjspinolens position overfor arbejdsemnet næsten uændret. (afhængigt af bevægelsestypen L1=). MillPlus udfører drejeprocessen med ilgang Maskintyper Fræsemaskiner med fire eller fem akser kan anvendes til den skrå bearbejdning af et arbejdsemne. Afhængigt af området der drejes, skal der anvendes andre maskintyper til bearbejdningen. For at få adgang til alle sider og områder (undtagen undersiden) uden ny opspænding, er det mindst nødvendigt med to rundakser og tre lineærakser. De mulige maskintyper er: Svinghoved 90 og drejebord Dobbelt drejebord Dobbelt drejebord og svinghoved 45 Dobbelt drejebord 45 Drejebord og svinghoved Drejebord og svinghoved 45 Svinghovedet kan stå i to positioner. Ved hjælp af svinghovedet kan oversiden og bagsiden bearbejdes. Ved hjælp af drejebordet (C-akse) kan de fire sidekanter bearbejdes. Kun når svinghovedet kan skråtstilles (manuelt) er maskinen velegnet til alle skrå bearbejdningsområder. Bordene (A- og C-akse) er stablet. Derved kan alle sider og skrå bearbejdningsområder bearbejdes. Bordene (A- og C-akse) er stablet. A-aksen har et begrænset udslag. Sammen med svinghovedets to positioner kan alle sider og skrå bearbejdningsområder bearbejdes. Bordene (B- og C-akse) er stablet. B-aksen står derved under 45. Alle sider og skrå bearbejdningsområder kan bearbejdes. Hovedet (B-akse) kan positioneres frit. Sammen med bordet (C-akse) kan alle sider og skrå bearbejdningsområder bearbejdes. Hovedet (B-akse) står under 45. Sammen med bordet (C-akse) kan alle sider og skrå bearbejdningsområder bearbejdes. 192 Heidenhain

205 Skitse over de mest egnede maskintyper til bearbejdningsområdet. DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET Kinematisk model For at omstille de lokalt programmerede koordinater i det skrå område til maskinaksernes bevægelser, skal styringen bruge en kinematisk model til maskinen. En kinematisk model beskriver "opbygningen" af akserne og den nøjagtige position for rundaksernes forskellige drejepunkter. F.eks. en kinematisk model til DMU 50 V-maskinen. Den kinematiske model består af en kæde fra arbejdsemnet til maskinrammen. Det er ikke nødvendigt at beskrive kæden fra værktøjet til maskinrammen fordi den ikke indeholder rundakser. Kinematisk model til DMU 50 V Forklaring til tegning: -1,2,3 Fastlæggelse (absolut) af tre elementer i X-,Y-, og Z-retningen om midtpunktet af arbejdsemnebordet i forhold til markeringspositionerne. -4 Element der skal defineres, C-akse. Det er kun nødvendigt at beskrive drejeaksen i en rundakse, ikke midtpunktet. -5,6 Adgang (inkrementel) til to elementer om drejeaksen fra den anden rundakse. -7 Element der skal defineres fra retningen (inkrementel) fra den anden drejeakse. Denne retning er -45 i A-aksen (rundt om X-aksen). -8 Element der skal defineres fra B-aksen. -9 Ophævelse af element om -45 drejningen (element 7). Derved slutter den kinematiske kæde uden drejning MillPlus IT V

206 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET Den kinematiske model indføres gennem maskinkonstanterne MC600 til MC699. Til formidling af sammenhængen mellem positionen for bearbejdningsområdet og aksepositionerne er stablingen og den nøjagtige position for rundaksernes forskellige drejepunkter nødvendig. En beskrivelse af denne stabling hedder kinematisk model. Den kinematiske model defineres i to "kæder". Den ene kæde definerer værktøjets aksestabling til maskinrammen og den anden kæde fra arbejdsemnet til maskinrammen. Derfor har man kun brug for en kæde til at beskrive når den indeholder rundakser. En kinematisk kæde definerer ved hjælp af forskydninger og drejninger hvordan rundakserne ligger i forhold til hinanden. Hver forskydning eller drejning fastlægges i tre maskinkonstanter som element i den kinematiske kæde. I alt kan 25 elementer således fastlægges i den kinematiske kæde. Alle tilstedeværende rundakser og indstillingsakser skal beskrives. Kun maskintyper med rundakser i X-, Y- eller Z-retning understøttes, hvorved rundaksernes rækkefølge fra arbejdsemnet til værktøjet er: - A C - C A - C B - C A_fest B -A_fest (DMUxxV og DMCxxU hvorved A_fest = -45 ) - C - Akseombytningsvarianter (C bliver B og B bliver C) er også muligt. Når andre maskintyper indtastes, får man fejlmeddelelsen O256 "Ikke gyldig maskintype" ("Nicht gültiges Maschinentyp") Håndbetjening Ved håndbetjening føres akserne langs de lokale koordinater i det drejede G7-område. I f.eks. tippedrift for Z-aksen bevæger værktøjet sig lodret på området. Derved kan alle faktiske lineære maskinakser bevæges. Betjeningen kan ændres til kørsel af de faktiske maskinakser ved hjælp af en funktionstast. Visningen skifter da også til visning af de faktiske maskinakser. Procestasterne og håndhjulene til lineærakserne kan gennem valg tilknyttes enten G7-området eller maskinakserne. Visningen følger da også i G7- elle maskinakseområdet. Valget mellem G7-området eller maskinakser sker gennem en ny funktionstast i funktionstastgruppen <Skridt / Fortsæt> (<Schritt / Kontinu>). Derudover bliver valget mellem tippedrift <Fremføring> (<Vorschub>) og <Fortsæt> (<Kontinu>) en indstilling for at give "plads" til denne nye funktionstast Visning I visning angives med et gult ikon bagved værktøjsnummeret når er G7 aktiv. Ved hjælp af et lille "p" til højre lige under "aksebogstaverne" antydes, om positionen vises i det skrå bearbejdningsområde eller i maskinkonstanterne. Bearbejdningsstatusen er udvidet med den aktuelle tilstand for de programmerede G7-rumvinkler. Visningen kan skiftes samtidig med Jog-retningen ved hjælp af en ny funktionstast i funktionstastgruppen for Jog-driftsmåder. Når positionen i maskinkoordinaterne vises positionen for den faktiske værktøjspinol. Se næste billede: 194 Heidenhain

207 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET Positionsvisningen på skærmen kan skifte mellem positionen i G7-området (Xp,Zp) eller i maskinkoordinaterne (X,Z). Begge er baseret på det aktive nulpunkt G52 + G54 + G92/G Udlæsningsakse / Indstillingsakse En ikke indstillet akse skal manuelt sættes i den rigtige position. Før eller efter skal værktøjets skråstilling også indtastes over G7. Ellers gennemregnes den ikke. Bemærkning: I G7 med n7=<parameternummer> bliver den forventede position for rundaksen indstillet i parametre. Med disse oplysninger kan en udlæsnigs-akse eller indstillingsakse indstilles manuelt. Udlæsningsaksen eller indstillingsaksen skal også medtages i den kinematiske model Referencepunkt Når referencepunktet køres under G7 bliver rundakserne stående på deres referenceposition efter kørslen. G7-området ophæves og G17-området aktiveres. Efter maskinkørsel men før kørsel til referencepunktet er G7-området endnu aktivt. Efter <CNC retur> (<CNC rücksetzen>) ophæves G7-området MillPlus IT V

208 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET Afbrydelse Når G7-bevægelsen afbrydes, passer værktøjspinolens position på skærmen nøjagtigt. Efter afbrydelse kan akserne køres med håndbetjening. Efter <Start> sker en positioneringsbevægelse tilbage til det afbrudte punkt. Derved løber akserne med positioneringslogik i overensstemmelse med G7-området. Rundakserne drejer derved som de første Fejlmeddelelser P306 Område ikke entydigt defineret G7-området er defineret med en blanding af absolutte vinkler (A5=, B5=, C5=) og inkrementelle vinkler (A6=, B6=, C6=). Løsning: Anvend kun absolutte eller inkrementelle vinkler. Når det er nødvendigt kan flere G7- definitioner med inkrementelle vinkler defineres efter hinanden. P307 Der er ikke adgang til programområde Der er ikke adgang til den definerede G7-skråindstilling pga. et indskrænket område for rundakserne. Løsning: Maskiner med svinghoved skal dreje hovedet (gennem M-funktionen) fra den øjeblikkelige position (horisontal eller vertikal) til den anden position O256 Ugyldig maskintype Den kinematiske model i MC600 til MC699 definerer en maskintype der ikke understøttes til det skrå bearbejdningsområde (G7). Kun maskintyper med følgende rundakse-rækkefølge, set fra arbejdsemne til værktøj, understøttes: - A C - C A - C B - C A_fest B -A_fest (A_fest er en fast drejning i A-aksens retning som f.eks. DMU50V har med -45 ) - C - Akseombytningsvarianter (C bliver B, og B bliver C) er også mulig. Løsning: Den kinematiske model skal indtastes udtømmende med mindst en beskrivelse af de tilstedeværende rundakser. Styringen skal igen køre med høje omdrejninger. 196 Heidenhain

209 DREJNING AF BEARBEJDNINGSOMRÅDET Maskinkonstanter MC 312 Frit bearbejdningsområde (0=fra, 1=til) Aktiver det frie bearbejdningsområde. G7-funktionen kan programmeres. MC MC 699 Der findes 100 nye maskinkonstanter (MC600 MC699) til beskrivelse af den kinematiske model. Modellen defineres med maksimalt 25 elementer, hvor hvert element bliver beskrevet med fire maskinkonstanter. Følgende maskinkonstanter anvendes: MC 600 Kinematisk kæde (0=Slut,1=Værktøj,2=Arbejdsemne) MC 601 Element (0,1=X,2=Y,3=Z,4=A,5=B,6=C) MC 602 Elementtype (0=Inkrementel,1=Absolut) MC 603 Elementforskydning [:m/mgrad] MC 604, 608, 612, 616, 620,., 696 som MC 600 MC 605, 609, 613, 617, 621,., 697 som MC 601 MC 606, 610, 614, 618, 622,..., 698 som MC 602 MC 607, 611, 615, 619, 623,., 699 som MC 603 MC 755 FBE: Drejning (0=Koord.kryds,1=Akser) Når den ønskede drejning af bearbejdningsområdet stemmer overens med rundaksens drejning har styringen valget mellem drejning af den pågældende rundakse eller drejning af koordinatkrydset. Dette valg foretages med MC755. Eksempel: På en maskine med (faktisk) C-akse giver programmeringen G7 C5=30 og MC755=0 en drejning af koordinatkrydset på -30 og MC755=1 en drejning af C-aksen på MillPlus IT V

210 DREJNING AF VÆRKTØJSRETNINGEN G Drejning af værktøjsretningen G8 Programmering af en drejet værktøjsretning til maskiner med fire eller fem akser. Ved hjælp af funktionen "Drejning af værktøjsretning" kan værktøjsretningen skråstilles i forhold til bearbejdningsplanet. Dette muliggør styrtfræsning, hvorved betingelserne for skæring under fræsning og derved overfladens beskaffenhed forbedres væsentlig. Se Drejning af bearbejdningsplanet G7. G8 R L C Parameter L, R og C fra værktøjstabellen. N.. G8 {A5=.. A6=..} {B5=.. B6=..} {C5=.. C6=..} {A7=..} {B7=..} {C7=..} {L} {L1=..} {L3=..} {F6=..} Anvisning og brug Følgende G-funktioner er ikke tilladt, hvis G8 er aktiveret: G6, G19, G40, G41, G42, G43, G44, G141, G180, G182. Drejningen af værktøjsretningen kan defineres på to måder: Absolut: - Programmeres med parametrene A5=, B5= eller C5=. Med disse parametre defineres absolutte fordrejninger rundt om de pågældende positive akser. Fordrejningerne beregnes som følger: 1. den aktive G8-fordrejning ophæves 2. C5= fordrejning rundt om den positive Z-akse, der er fastlagt for maskinen 3. B5= fordrejning rundt om den positive Y-akse 4. A5= fordrejning rundt om den positive X-akse 198 Heidenhain

211 DREJNING AF VÆRKTØJSRETNINGEN G8 Inkrementel: - Programmering med parametrene A6=, B6= eller C6=. Med disse parametre defineres inkrementelle fordrejninger rundt om de pågældende aktuelle positive akser. Fordrejningerne beregnes som følger: 1. C6= fordrejning rundt om den aktuelle positive Z-akse for G8 2. B6= fordrejning rundt om den aktuelle positive Y-akse for G8 3. A6= fordrejning rundt om den aktuelle positive X-akse for G8 Programmeringen er ikke afhængig af maskinkonfigurationen. Planets fordrejning beregnes i forhold til det aktuelle nulpunkt. Bevægelsen er afhængig af maskinkonfigurationen. FORESPØRGE EN BEREGNET VINKELPOSITION A7=, B7=, C7= Indholder nummeret af den E-parameter, hvori den beregnede vinkel af den tilsvarende rundakse sættes. DREJEBEVÆGELSEN Drejebevægelsen sker interpolerende med ilgang. Den drejer værktøjsaksen til det definerede plan. Hvilke akser der bevæges, afhænger af bevægelsestypen L1=. - L1=0 Rundakserne bevæges ikke (udgangsstilling). Værktøjs-radiuskorrektur kan fravælges L3=0 med radiuskorrektur(standardværdi) L3=1 ingen radiuskorrektur Bemærk: Drejebevægelsen kan programmeres eller udføres manuelt ved hjælp af E-parametrene, der er indlæst med A7=, B7= eller C7=. - L1=1 Kun rundakserne drejes, lineærakserne bevæges ikke. Positionen af berøringspunkterne X,Y,Z ændres under drejningen. - L1=2 Rundakserne drejes og lineærakserne udfører en bevægelse. Herved forbliver positionen af berøringspunktet X,Y,Z uændret. Hvis berøringspunktet er på værktøjshjørneradiussen, er bevægelsen kun en rotation. Hvis berøringspunktet er på værktøjsspidsen og mindre end R, udføres der en udlignende bevægelse, så at berøringspunktet forskydes fra værktøsspidsen til hjørneradiussen. Hvis C er mindre end R, og berøringspunktet forskydes fra venstre til højre, udføres der også en udlignende bevægelse A MillPlus IT V

212 DREJNING AF VÆRKTØJSRETNINGEN G8 For cylinderfræser (med hjørneradius C < fræseradius R) gælder følgende særegenhed: Ved drejning fra den lodrette position (1) til den skråstillede (2 --> 3) eller omvendt, forskydes berøringspunktet fra fræserens midte til hjørneradiussen (A) og omvendt. En udlignende bevægelse ved værktøjsspidsen sørger for, det aktuelle berøringspunkt X,Y,Z alligevel ikke ændres. VÆRKTØJETS LÆNGDE_OVERMÅL Når drejebevægelsen udføres rundt om værktøjets berøringspunkt (L1=2), definerer L et ekstra overmål i værktøjsretningen mellem drejepunktet og værktøjsspidsen. VÆRKTØJSRETTELSE Når funktionen drejning af værktøjsretning (G8) udføres, rettes værktøjsmålene L, R og C. Denne G8-værktøjsrettelse foregår uafhængig af G41 eller G42, og er altid aktiveret. I starten og slutningen af værktøjsrettelsen udføres ofte en ekstra udlignende bevægelse (kun hvis C er mindre end R). Hvis værktøjsmålene (L,R,C) ændres, når G8-funktionen er aktiveret, beregnes lineæraksernes aktuelle position på ny. UDKOBLING AF G8-FUNKTIONEN Ved at programmere G8 uden vinkelparametre, ophæves funktionen G8. G8 ophæves også efter referencepunktkørsel eller <nulstilling af CNC>. G8 ophæves ikke af M30 <afbrydelse af program>. Efter tilkobling af styringen er G8 stadigvæk aktiv. Bemærk: Det tilrådes at programmere en G8 uden parametre i starten af hvert program med G8. Herved nulstilles altid værktøjsretningen under indkørsel af programmet (afbrydelse, hvis værktøjet er drejet og ny start). Uden G8-funktionen i starten udføres programmets første del i det drejede plan i stedet for det ikke-drejede. Denne programmering ligner meget programmering med G7/G17/G18 - forskelllige nulpunkter eller forskellige værktøjer. KONFIGURATION Drejning af værktøjsretningen (G8) kan anvendes med maskiner, for hvilke en kinematisk model er defineret og registreret. DISPLAY Når G8 er aktiv, vises der et gult felt bag værktøjsnummeret. Ved hjælp af et lille 'p' nederst til højre ved siden af 'aksebogstaverne' angives, om der vises positionen for værktøjsspidsen eller positionen i maskinkoordinaterne. 200 Heidenhain

213 DREJNING AF VÆRKTØJSRETNINGEN G8 Eksempel Arbejdsemne med skråstillet bearbejdningsplan og skråstillet værktøjsretning. G8 G7 L R C N10 G17 N20 G54 N30 M55 N40 G7 L1=1 N50 G8 L1=1.. N100 G0 X130 Z50 N110 G93 X130 N120 G7 B5=-30 L1=2 N130 G8 B5=30 L1=2.. N200 G8 N210 G7 L1=2 Forklaring: N10 Definere bearbejdningsplanet N20 Nulpunktforskydning N30 Fravælge M53/M54 N40 Nulstille G7 N50 Nulstille G8 N100 Indstille værktøjet til sikkerhedsafstand. N110 Nulpunktet sættes til start af det drejede bearbejdningsplan. N120 G7 Definere et nyt bearbejdningsplan. B5=-30 Drejevinkel L1=2 Dreje værktøjet/bordet rundt om værktøjsspidsen. N130 G8 Definere en ny værktøjsretning. B5=30 Drejevinkel L1=2 Dreje værktøjet/bordet rundt om berøringspunktet. Der udføres en udlignende bevægelse. N200 Sætte værktøjsretningen igen lodret på bearbejdningsplanet (dreje- og udlignende bevægelse). N210 Dreje tilbage til det vandrette plan MillPlus IT V

214 DEFINERE POLÆRT PUNKT (MÅLREFERENCEPUNKT) G Definere polært punkt (målreferencepunkt) G9 Programmering af et polært punkt. Efter at der er programmeret et polært punkt, refererer programblokke med polær programmering (vinkel og længde) ikke mere til nulpunktet, men til det sidst programmerede polære punkt. N.. G9 X.. Y.. {X90=...} {X91=...} {Y90=...} {Y91=...} {Z90=...} {Z91=...} N.. G9 X0 Y0 Pol deaktiveres (er lig arbejdsemnets nulpunkt) Parametre N.. G9 B2=.. L2=.. {B1=..} {L1=..} (polært punkt i polære koordinater) Anvisninger og anvendelse Polært punkt i absolutte koordinater: B = Polært punkt N.. G9 X.. Y.. Polært punkt i inkrementelle koordinater: A = eksisterende polært punkt B = nyt polært punkt N... G9 X91=... Y91= Heidenhain

215 Polært punkt i blandede absolutte/inkrementelle koordinater: DEFINERE POLÆRT PUNKT (MÅLREFERENCEPUNKT) G9 B = nyt polært punkt N... G9 X... Y91=... N.. G9 X91=.. Y.. A = eksisterende polært punkt Polært punkt i absolutte polære koordinater: A = eksisterende polært punkt B = nyt polært punkt N.. G9 B2=.. L2=.. Polært punkt i inkrementelle polære koordinater: A = Sidste bevægelses endepunkt B = nyt polært punkt N.. G9 B1=.. L1=.. Blandet programmering: kartesisk absolut/polær: A = eksisterende polært punkt B = nyt polært punkt N.. G9 X.. B1= MillPlus IT V

216 DEFINERE POLÆRT PUNKT (MÅLREFERENCEPUNKT) G9 Blandet programmering: kartesisk inkrementel/polær: A = eksisterende polært punkt B = nyt polært punkt N.. G9 X91=.. B1=.. - Polære definitioner er kun tilladt i det aktive bearbejdningsplan - inden blok G9 kaldes, ligger det polære punkt på arbejdsemnets nulpunkt (polært punkt= 0) - Ved planskifte med G17, G18, G19 sættes det polære punkt på 0 (nul). Definere endepunkt polært: Ved den absolutte, polære programmering refererer de polære længder L2= hhv. L3= samt de polære vinkler B2= hhv. B3= ikke mere til nulpunktet, men til det polære punkt. Polær punktdefinition Polær cirkeldefinition I G2- og G3-blokke kan centrum og endepunkt programmeres polært med polært punkt. ICP/Geometrisk beregning G64 G1-, G2- og G3-blokke med B2=, B3= og L3= programmering kan programmeres inden for G64 og ICP. De refererer til det aktive polære punkt. Det polære punkt kan kun ændres inden for G64, men ikke inden for ICP. 204 Heidenhain

217 DEFINERE POLÆRT PUNKT (MÅLREFERENCEPUNKT) G9 Eksempel A = nyt polært punkt N30 G9 X48 Y39 N40 G1 B2=135 L2=44 N50 G1 B2=90 L2=42 N60 G1 B2=45 L2=35 Definition af nyt polært punkt Definition af endepunktkoordinat, der refererer til det nye polære punkt MillPlus IT V

218 POLÆRE KOORDINATER, HJØRNERUNDING, FASE G Polære koordinater, hjørnerunding, fase G11 Anvendelse af funktionen er kun begrænset til programmer, der er fremstillet med tidligere styringstyper. Programmer, hvor der kræves geometriske beregninger, kan operatøren let fremstille ved hjælp af den interaktive konturprogrammering (ICP). (Se afsnittet Interaktiv konturprogrammering) 206 Heidenhain

219 GENTAGEFUNKTION G Gentagefunktion G14 Parameter N... G14 N1=.. {N2=..} {J..} {K..} {E..} Eksempel Gentag programblokke N12-N19 fire gange. (2 muligheder) : N12 : N19 : N90 G14 N1=12 N2=19 J4 : : N5 E2=4 : N12 : N19 : N90 G14 N1=12 N2=19 E2 : Programblokke N12-N19 gentages fire gange Programblokke N12-N19 gentages fire gange Anvisning Bloknumrene fra N1=.. og N2=.. skal begge være indeholdt i det samme delprogram eller underprogram. Hvis N2= ikke programmeret, gentages kun den blok, der er markeret med N1= gentaget. Hvis parametrene J og E ikke er programmeret, vil blokrækkefølgen kun blive gentaget en gang. En blokrækkefølge, der gentages, kan være indesluttet i en anden blokrækkefølge, der gentages (fire gange indlejret i hinanden). I en G14-blok sker der kun en gentagelse, hvis E>0. Hvis K-parameteren ikke er programmeret, anvender CNC standardværdien K MillPlus IT V

220 BEARBEJDNINGSFLADE XY, VÆRKTØJSAKSE Z G Bearbejdningsflade XY, værktøjsakse Z G17 N... G Bearbejdningsflade XZ, værktøjsakse Y G18 N... G Bearbejdningsakse YZ, værktøjsakse X G19 N... G Heidenhain

221 23.15 Kald af underprogram (Makro-kald) G22 Parameter Kald underprogram: N... G22 N=.. Kald underprogram på betingelse af, at E..>0: N... G22 E.. N=.. {E..=..} KALD AF UNDERPROGRAM (MAKRO-KALD) G22 Eksempel Anvisning Et underprogram kan kaldes af et anden underprogram (otte gange indlejret i hinanden) MillPlus IT V

222 KALD AF HOVEDPROGRAM G Kald af hovedprogram G23 N.. G23 N=.. Parameter Eksempel PM PM N9451 N9001 N1 N1... N2 N3 G23 N=9001 N3 N4 N4 : N5 N50 M30 : N200 M30 Anvisninger Det kaldte hoved- eller underprogram må ikke indeholde nogen G23-funktion; der må altså ikke forekomme programmer indlejret i hinanden. Programmer, der er større end 100 Kbyte må ikke indeholde nogen hopordrer. 210 Heidenhain

223 AKTIVERING / DEAKTIVERING AF FØDE- OG AKSEL-OVERRIDE G25/G Aktivering / deaktivering af føde- og aksel-override G25/G26 Parameter Aktivering (G25) hhv. deaktivering (G26) af fremførings- og aksel-overrides til styring af de programmerede fremførings- og akselbevægelser. Ved deaktiveret fremførings- og aksel-override står den på 100%. Aktivering af fremførings- og aksel-override: N... G25 Deaktivering af fremførings-override (F=100%): N... G26 I2=1 eller uden I2= Deaktivering af aksel-override (S=100%): N... G26 I2=2 Deaktivering af fremførings- og aksel-override (F og S= 100%): N... G26 I2=3 Eksempel N66 G26 I2=1 Deaktiverer føde-override dvs. sæt til 100% : N70 G25 I2=2 Aktiverer føde-override : N68 G26 I2=3 Deaktiverer fremførings- og aksel-override d.v.s. F og S på 100 % : N70 G25 Aktiverer fremførings- og aksel-override Note Fremførings-override og aksel-override aktiveres igen med G25, M30, funktionstast Afbryd program eller funktionstasten Tilbagestilling af CNC MillPlus IT V

224 SLETTE/AKTIVERE POSITIONERINGSFUNKTIONER G27/G Slette/aktivere positioneringsfunktioner G27/G Look Ahead Feed Ved hjælp af "Look Ahead Feed" foretages der i forvejen en beregning på den programmerede værktøjsbane, hvorved der inddrages samtlige involverede aksers aksedynamik. Hermed tilpasses banehastigheden således, at der opnås optimal konturnøjagtighed ved den højest mulige hastighed. Den programmerede fremføring overskrides dog aldrig. Særligt højtydende algoritmer sikrer under hensyntagen til den programmerede fremføring og det aktuelt indstillede fremførings-override, at der er mulighed for et homogent fremføringsforløb med hurtige afviklingstider. Med henblik på "Look Ahead Feed" behøver brugeren ikke tage højde for yderligere forholdsregler. Funktionen kan ikke påvirkes. Allerede eksisterende programmer behøver ikke at blive tilpasset, d.v.s. at disse programmer kan fremover køres som hidtil. Under "Look Ahead Feed" skal en cirkels endepunkt og centrum stemme overens med hinanden inden for 64 µm. I dette tilfælde rettes centrum automatisk. Der foretages ikke nogen "udlignende bevægelse" ved endepunkt som i V310. Når endepunkt og centrum ikke stemmer overens inden for 64 µm, vises en fejlmelding. Dette gælder også helixinterpolationen. Afviklingen af programmer, der er genereret ved hjælp af CAD, øges betydeligt. Kun i funktion G28 er der foretaget ændringer. Adresserne for fremføringsbegrænsningen er bortfaldet (se G27/G28 fra V320) Positioneringsfunktioner G27/G28 1. G28 uden parametre G1,G2,G3 med ind-position G28 2. Bevægelser med fremføring G1,G2,G3 uden ind-position (tilkoblingsstilling) G28 I3=0 G1,G2,G3 med ind-position G28 I3=1 3. Ilgangsbevægelser G0 G0 med ind-position (tilkoblingsstilling) G28 I4=0 G0 uden ind-position G28 I4=1 4. Positioneringslogik ved G0 G0 med positioneringslogik (tilkoblingsstilling) G28 I5=0 G0 uden positioneringslogik G28 I5=1 5. Bevægelser med programmerbar konturnøjagtighed G0,G1,G2,G3 -konturnøjagtighed (MC765) -programmerbar konturnøjagtighed I7=... ( mm) G28 I7= Heidenhain

225 Programmerbar konturnøjagtighed (ilgang og fremføring) SLETTE/AKTIVERE POSITIONERINGSFUNKTIONER G27/G28 Parameter Anvisning: G28 I3= er kun effektiv ved G MillPlus IT V

226 BETINGET HOPORDRE G Betinget hopordre G29 N.. G29 E.. N=.. {K..} {I..} Parameter Eksempel : N50 E2=3 Parameter E2 indeholder værdi 3 N51 : : N100 G29 E2 N=51 Ved E2 > 0 foretages et hop til N51, E2 reduceres med 1. Ved E2=0 fortsættes programmets afvikling efter N100. : Anvisning Værdien for E-parameteren reduceres med værdien for K-adressen. E-parameteren fungerer som ny hopbetingelse. Hvis K-adressen ikke er programmeret, reduceres E-parameteren efter hvert hop med 1. I et (underprogram) kan der springes både frem og tilbage. Dette styres med parameteren I Med I=1 eller I=0 søges kun fremad. Ved I=-1 eller hvis intet er anført, springes først tilbage til (under)programmets start, og herefter søges fremad efter bloknummeret. 214 Heidenhain

227 23.20 G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G33 GRUND-GEVINDKÆRINGSBEARBEJDNING G33 Ggevindkæringsbearbejdning i drejedrift. Se beskrivelse i kapitlet Drejedrift G36/G37 Tilslutte/afslutte drejedrift G36 G37 Tilslutte drejedrift. Stille maskinen om fra fræsedrift med C-akse til drejedrift med drejespindel S1. Afslutte drejedrift. Stille maskinen om til fræsedrift. Se beskrivelse i kapitlet Drejedrift MillPlus IT V

228 AKTIVERE/DEAKTIVER OVERMÅL G Aktivere/deaktiver overmål G39 Parameter Den programmerede kontur kan ændres af et overmål. Aktivere overmål: N... G39 {R...} {L...} R: Værktøjsradiussens overmål L: Værktøjslængdernes overmål Deaktiviere: N... G39 L0 og/eller R0 Anvisninger og anvendelse Ændringer i værktøjslængdernes overmål træder i kraft ved næste fremføringsbevægelse. Værktøjsradiussens overmål træder kun i kraft, når fræsningsradius-korrektion er aktiv. Ændringer i værktøjsradiussens overmål ved ikke aktiveret fræsningsradiuskorrektion træder i kraft efter at fræsningsradiuskorrektion (G41/G42, G43/G44) er aktiveret. Ændringer i værktøjsradiussens overmål ved aktiveret fræsningsradiuskorrektion rettes i næste bevægelsesblok lineært over hele distancen. Anvisning: Radiussens overmål undertrykkes ved aktivering af følgende funktioner: G6, G83-G89, G141 og G182. Længdens overmål forbliver aktiv. Overmålprogrammeringen bør deaktiveres, før disse funktioner aktiveres. 216 Heidenhain

229 Eksempel Rektangel-fræsning ved hjælp af to gange skrubning og en gang sletfilning AKTIVERE/DEAKTIVER OVERMÅL G39 N39001 N1 G98 X-10 Y-10 Z10 I120 J120 K-60 Grafikvindue fastlægges N2 G99 X0 Y0 Z0 I100 J100 K-40 Materiale fastlægges N3 T1 M6 Værktøj udskiftes (fræseradius 5 mm) N4 G39 L0 R9 Værktøjsradiussens overmål aktiveres. Overmålet er 9 mm. (Fræseradius til radiuskorrektion er (5+9 =) 14 mm). N5 F500 S1000 M3 Fremføring og spindelomdrejningstal aktiveres. N6 G0 X0 Y-20 Z5 Tilnærmelse til begyndelsesposition. N7 G1 Z-10 Gå i dybde. N8 G43 X18 Tilnærmelse til kontur med radiuskorrektion. N9 G41 Y82 Rektangel grovbehandles for første gang. N10 X82 N11 Y18 N12 X0 N13 G40 Radiuskorrektion udkobles. N14 G39 R0.5 Værktøjsradiussens overmål ændres. Overmålet er 0.5 mm. (Fræseradius til radiuskorrektion er (5+0.5 =) 5.5 mm. N15 G14 N1=8 N2=13 Gentagelse rektangel (2. skrubningsbevægelse). N16 G39 R0 Værktøjsradiussens overmål ændres. Overmålet er 0 mm. (Fræseradius til radiuskorrektion er 5 mm. N17 G14 N1=8 N2=13 Rektangel deaktiveres. N18 G0 Z10 Værktøj køres fri. N19 M30 Program slut MillPlus IT V

230 INGEN VÆRKTØJSRADIUSKORREKTION G Ingen værktøjsradiuskorrektion G40 N.. G40 Eksempel : N9 G42 N10 G1 X.. N11 X.. Y.. N12 G40 N13 G0 Y.. : Radiuskorrektion højre aktiveres Radiuskorrektion deaktiveres. Anvisninger G40 bliver automatisk aktiv efter: - Tilkobling af styringen - Softkey CNC reset - Softkey program-afbrydelse - M Heidenhain

231 VÆRKTØJSRADIUSKORREKTION (VENSTRE/HØJRE) G41/G Værktøjsradiuskorrektion (venstre/højre) G41/G42 N.. G41/G42 I begge tilfælde svarer synsretningen til værktøjets bevægelsesretning Konstant skærefremføring ved radiuskompensation af cirkler Parametren F1= tjener til det formål at holde den programmerede fremføring konstant på arbejdsemnets kontur uden hensyn til fræseradius og konturens udformning. F1=0 ingen konstant skærefremføring (tilkoblet tilstand, M30, Softkey Afbryde program eller Softkey Nulstille CNC). Den programmerede fremføring bør repræsentere værktøjsspidsens hastighed. * = Skærefremføring for stor ** = Skærefremføring for lille F1=1 konstant skærefremføring kun på cirkelbuernes inderside. Den programmerede fremføring reduceres for at sikre, at værktøjsspidsen bevæges med reduceret hastighed på cirkelbuens inderside MillPlus IT V

232 VÆRKTØJSRADIUSKORREKTION (VENSTRE/HØJRE) G41/G42 F1=2 konstant skærefremføring på cirkelbuernes inder- og yderside. Den programmerede fremføring reduceres (indre cirkelbue) hhv. øges (ydre cirkelbue) for at sikre, at værktøjsspidsen bevæges med den ny beregnede hastighed. Når den øgede hastighed er højere end den over en maskinkonstant definerede maksmimale fremføring, anvendes den maksimale fremføring. F1=3 konstant skærefremføring kun på cirkelbuernes yderside. Den programmerede fremføring øges for at sikre, at værktøjsspidsen bevæges med den øgede hastighed på cirkelbuens yderside. Eksempel N9999 N1 G17 N2 G54 N3 T1 M6 N4 G0 X200 Y-20 Z-5 S500 M3 N5 G43 N6 G1 X150 F150 N7 G42 Y80 N8 X0 N9 Y0 N10 X150 N11 G40 N12 G0 X200 Y-20 Værktøj udskiftes Spindlen startes, værktøjet køres i ilgang til X120,Y-20 Radiuskorrektion til endepunkt Radiuskorrektion højre aktiveres Radiuskorrektion deaktiveres 220 Heidenhain

233 VÆRKTØJSRADIUSKORREKTION TIL/OVER ENDEPUNKT G43/G Værktøjsradiuskorrektion til/over endepunkt G43/G44 N.. G43/G44 G43 G44 Eksempel : N40 G0 X120 Y-15 Z10 N41 G1 Z-10 F500 N42 G43 Y20 N43 G41 X35 N44 X15 Y50 : Radiuskorrektion til endepunkt Radiuskorrektion venstre aktiveres MillPlus IT V

234 MÅLING AF ET PUNKT G Måling af et punkt G45 Fastsættelse af koordinatværdier med målesonde. Man kan fastsætte emnets spænding og emnets dimensioner. Måleresultaterne kan videreforarbejdes med G49 hhv. G50. Som alternativer til G45 kan den frit programmerede målecyklus G145-G150 anvendes. N.. G45 [Måleposition] {I+/-1} {J+/-1} {K+/-1} {L+/-1} {X1=..} {N=..} {P1=..} Planet til rundbordet bestemmes ved at definere den 4. akse på listen over maskinkonstanter. (MC117 skal være 4 og MC118 skal være B(66) eller C(67)). L refererer til 4. akse B eller til C. Drejeaksen A er ikke tilladt. Parameter 222 Heidenhain

235 MÅLING AF ET PUNKT G45 Eksempler Måling af et punkt på X-aksen : Mpling i positiv retning N.. G45 X0 Y20 Z-10 I1 E1 N=1 Måling i negativ retning N.. G45 X60 Y20 Z-10 I-1 E1 N=1 Punktet måles, målepositionen beregnes, gemmes i punktlager N= eller i parameter E1. Anvisninger - Med en G45-blok kan der kun måles en aksekoordinat. - På værktøjsaksen kan der kun måles i negativ retning. - Spindelomdrejningstal må ikke aktiveres hhv. tilkobles. - Søg blok N N110 G148 E20 N115 G29 E21=E20=2 E21 N=125 N120 G45/G46 N Til målesonden kan værktøjstypen Q3=9999 inddrages. M27 Aktivere målesonde. M28 Udkoble målesonde. Eksempel: P5 T5 Q3=9999 L150 R4 Ved kald af værktøjet T5 detekterer styringen, at dette værktøj er målesonden. Funktionen Spindel til (M3, M4, M13, M14) undertrykkes, og der sendes en fejlmeddelelse. Funktionen G45 arbejder kun parallel med aksen. G45 har en forbedret funktionalitet og kan heller ikke måle parallel med aksen. Derfor er det bedre at bruge den nye basismålebevægelse G145. Forskellen mellem den målte og den programmerede koordinat beregnes og lagres internt med henblik på brug ved drift med G49 eller G MillPlus IT V

236 MÅLING AF EN HEL CIRKEL G Måling af en hel cirkel G46 Måling af en hel cirkel (indvendig eller udvendig) ved hjælp af 4-punktsmåling. Måleresultaterne kan viderebearbejdes med G49 hhv. G50. Måling af indvendig cirkel: N.. G46 [Cirkelcentrumkoordinater] R.. {I+1 J+1} {I+1 K+1} {J+1 K+1} {F..} {X1=..} {P1=..} N=.. E.. Måling af udvendig cirkel: N... G46 [Cirkelcentrumkoordinater] R.. {I-1 J-1} {I-1 K-1} {J-1 K-1} {F..} {X1=..} {P1=..} N=.. E.. Parametre 224 Heidenhain

237 MÅLING AF EN HEL CIRKEL G46 Eksempel Måling af indvendig og udvendig cirkel på XY-plan: Indvendig cirkel: N... G46 X30 Y25 Z20 I+1 J+1 R12.5 F3000 N=59 E24 Cirkel måles, centrum gemmes i punktlager N=59, og radiusser gemmes i parameterlager E24. Udvendig cirkel: N... G46 X30 Y25 Z20 I-1 J-1 R20 F3000 N=58 E23 Plan Indvendig cirkel Udvendig cirkel XY (G17) I+1 J+1 I-1 J-1 XZ (G18) I+1 K+1 I-1 K-1 XZ (G19) J+1 K+1 J-1 K MillPlus IT V

238 KALIBRERING AF MÅLESONDE G46 + M Kalibrering af målesonde G46 + M26 Ved berøring af kalibreringsringen findes målesondens radius. Ud fra den målte radius af kalibreringsrringen og den programmerede radius beregner styringen sondens radius. Den nye radiusværdi lagres i værktøjskageret. Centrumskoordinaterne og kalibreringsringens radius indtastes i maskinkonstanterne. Mål den indvendige ringlære: N... G46 {I+1 J+1} {I+1 K+1} {J+1 K+1} {F...} {X1=...} M26 Mål den udvendige ringlære: N... G46 {I-1 J-1} {I-1 K-1} {J-1 K-1} {F...} {X1=...} M26 Parametre Eksempel N46002 N1 G17 N2 T1 M6 N3 D207 M19 defineret spindelstop N4 G46 I1 J1 M26 F300 Målesonde kalibreres, målesonderadius for T1 gemmes i værktøjslageret N5 Z200 M Heidenhain

239 23.29 Sammenligning af toleranceværdier G49 SAMMENLIGNING AF TOLERANCEVÆRDIER G49 Sammenligning af, om forskellen mellem den programmerede værdi og den måleværdi, der er fundet ved G45- eller G46-blokken, ligger inden for de fastsatte måletolerancegrænser. Hvis differencen ligger inden for tolerancegrænserne, fortsættes programabearbejdningen. Hvis differencen ligger uden for tolerancegrænserne, er der følgende muligheder: Gentagelse af programdel: N.. G49 {X.., X1=..} {Y.., Y1=..} {Z.., Z1=..} {B.., B1=..} {R.., R1=..} N1=.. N2=.. {E..} Betinget hop: N.. G49 {X.., X1=..} {Y.., Y1=..} {Z.., Z1=..} {B.., B1=..} {R.., R1=..} N=.. E.. Parametre Målepunktet skal ligge mellem det øverste grænsemål (X/..) og det nederste grænsemål (X1=/..) i toleranceområdet. Eksempel N10 G49 R.02 E1 R1=2 N=13 N11 G49 R2 R1=.02 N1=1 N2=6 N10 N11 1. Tolerancesammenligning: Hvis den øvre tolerancegrænse (R0.02) er overskredet (boring for stor), hoppes til blok N13. Den nederste tolerancegrænse må ikke nås. (Betinget hop) 2. Tolerancesammenligning: Hvis den nederste tolerancegrænse (R1=0.02) overskrides (Boring for lille), gentages programdelen mellem N1 og N6. Den øvre tolerancegrænse må ikke nås. (gentagelse af programdel) Anvisning Ved to efter hinanden programmerede G49-blokke skal det kontrolleres, at der i første blok står det betingede hop, og den anden blok programgentagelse. (Ellers fremkommer der en fejlmeddelelse!) MillPlus IT V

240 OMREGNING AF MÅLEVÆRDIER G Omregning af måleværdier G50 Parametre Ændring af nulpunktsforskydninger eller værktøjsmål, afhængigt af de korrekturværdier, der er udledt af de fundne differenceværdier. Omregning af nulpunktsforskydning: Med standard nulpunkter eller MC84=0: N.. G50 {X1} {I..} {Y1} {J..} {Z1} {K..} {C1} {C2} {B1=} {C1=} {L..} N=.. Med udvidede nulpunkter med MC84>0: N.. G50 {X1} {I..} {Y1} {J..} {Z1} {K..} {C1} {C2} {B1=} {C1=} {L..} N= Omregning af værktøjslængde: N.. G50 T.. L1=1 {I..} {J..} {K..} {T2=..} Omregning af værktøjradius: N.. G50 T.. R1=1 {X1=..} {T2=..} Anvisninger Maskinkonfigurationer (B1,C1,C2) B-akse B1: For at rette et emne ud, der er opspændt på et rundbord (B-akse), der drejer omkring Y-aksen, er det tilstrækkeligt at måle fra to punkter på X-aksen: - rotationsvinklens referenceakse er X-aksen. - emnet drejer omkring Y-aksen. - værktøjsaksen med måleføler er Z-aksen eller Y-aksen. 228 Heidenhain

241 OMREGNING AF MÅLEVÆRDIER G50 C-akse C1: For at rette et emne ud, der er opspændt på et rundbord (C-aksen) der drejer omkring Z-Aksen, er det tilstrækkeligt at måle fra to punkter på X-aksen: -rotationsvinklens referenceakse er X-aksen. -emnet drejer omkring Z-Aksen. -værktøjsaksen med måleføler er Z-aksen. C-akse C2: Dette er en udvidet mulighed af C1: 1. C-aksen er drejet 90 grader og roterer omkring Y-aksen, i stedet for omkring Z- aksen. For at rette et emne ud, der er opspændt på et rundbord (C-aksen), der drejer omkring Y-aksen, er det tilstrækkeligt at måle fra to punkter på X-aksen: - rotationsvinklens referenceakse er X-Aksen. - emnet drejer omkring X-aksen. - værktøjsaksen med måleføler er i Z-aksen MillPlus IT V

242 OMREGNING AF MÅLEVÆRDIER G50 2. For at rette et emne ud, der er opspændt på et rundbord (C-aksen), der drejer omkring Z-aksen er det tilstrækkeligt at måle fra to punkter på X-aksen: - rotationsvinklens referenceakse er X-aksen. - emnet drejer omkring X-aksen. - værktøjsaksen med måleføler er i Y-akse. Eksempler N.. G50 X1 I0.8 N=54 X-koordinaterne for G54-forskydningen ændres ved multiplikation af korrekturværdien med 0,8, og den nye X-koordinatværdi for G54 indføres i nulpunktslageret. N.. G50 T5 L1=1 K0.97 R1=1 Længden på værktøj 5 korrigeres ved at multiplicere differencen i Z (værktøj på Z-akse) med 0,97, og det nye mål indføres i værktøjslageret. N.. G50 X1 I0.8 N=54 N50003 N1 G17 T1 M6 N2 G54 N4 G45 X-50 Z0 Y-20 C0 J1 N=1 Måling ved punkt 1 N5 G45 X50 Z0 Y-20 J1 N=2 Måling ved punkt 2 N6 G50 C1 N=54 Modregning af nulpunktsforskydning N7 G54 Nulpunktsforskydning aktiveres på ny N8 G0 Z100 B0 230 Heidenhain

243 OMREGNING AF MÅLEVÆRDIER G50 N50006 N1 G54 N2 G17 T1 M67 (Fræse R5) N3 G89 Z-20 B2 R15 F1000 S50 M3 N4 G79 X0 Y0 Z0 N5 G0 Z50 M5 N6 T31 M67 (Mälesonden) N7 M19 N8 M27 Målesonde aktiveres N12 G46 X50 Y40 Z-5 R15 I1 J1 F500 E5 Måling af en hel cirkel N13 G0 Z50 N14 G49 R0.02 R1=2 N=21 E5 (Boring> ( ) Hop-> N=21) Sammenligning af tolerance N15 G49 R2 R1=.02 N=17 E5 (Boring < ( ) Hop-> N=17) Sammenligning af tolerance N16 G29 E10 E10=1 N=23 Betinget hop til programmets afslutning N17 G50 T1 R1=1 Modregning af værktøjsradius N18 M28 Målesonde udkobles N19 G14 N1=2 N2=5 N20 G29 E1 E1=1 N=23 N21 M0 N22 (Boring uden for toleranceområdet) N22 M MillPlus IT V

244 OPHÆVELSE/AKTIVERING AF AKSEFORSKYDNINGEN G51/G Ophævelse/aktivering af akseforskydningen G51/G52 Fastlæggelse af emnets nulpunkt med de lagrede værdier. Aktivere: N... G52 Slette: N... G51 Anvisning Anvendelse af funktionerne er begrænset til programmer, der er fremstillet med tidligere styringstyper. Funktionen G52 deaktiveres med Softkey Nulstille CNC eller ved at programmere af G51. Funktionerne G51 og G52 forbliver aktive efter CNC RESET og M30, efter Program-afbrydelse og M30. Hvis en nulpunktsforskydning G54.. G59 allerede er aktiv, er G52 virksom fra denne forskydning. Hvis G52 er aktiv, er G54.. G59 virksomme fra denne forskydning. Fra V320 Når MC84 = 0, er G52 i ZO.ZO (nulpunkt) lager. Når MC84 > 0, er G52 i PO.PO (palle offset) lager. Nulpunkterne kan redigeres i begge lagre. 232 Heidenhain

245 OPHÆVELSE/AKTIVERING AF NULPUNKTFORSKYDNING G53/G54...G Ophævelse/aktivering af nulpunktforskydning G53/G54...G59 Forskydning af emnets nulpunkt til en ny position, hvis koordinatværdier er lagret i nulpunktslageret (under det pågældende nummer). Aktivere: N.. G54 N.. G55 N.. G56 N.. G57 N.. G58 N.. G59 Slette: N.. G53 Eksempel : N60 G54 : N600 G55 : Nulpunktsforskydning G54 aktiveres Nulpunktsforskydning G55 aktiveres; koordinaterne refererer til det nye nulpunkt MillPlus IT V

246 UDVIDET NULPUNKTSFORSKYDNING G54 MC84> Udvidet nulpunktsforskydning G54 MC84>0 Parameter Ud over den hidtidige tabel G54..G59 over nulpunktsforskydninger er der også en anden tabel over nulpunktsforskydninger G54 I[nr] med maks. 99 nulpunktsforskydninger. Den tilsvarende nulpunktsforskydning vælges med maskinkonstant MC84. - Karakteristik af nulpunktsforskydningslager Ze.Ze (MC84 > 0) - Programmering (forskydningsværdier) af nulpunktsforskydningen i NC-programmet - Programmering af en drejevinkel (B4=) i nulpunktsforskydningen - Indtastning af kommentar i nulpunktsforskydningslageret Definere og kalde nulpunktsforskydning: G54 I[nr] [Akskoordinater] {B4=..} Kalde nulpunktsforskydning: G54 I[nr] Anvisninger og brug Ved forstørrelse eller formindskelse (MC84 > 0) tilpasses tabellen over nulpunktsforskydninger. Eksisterende nulpunkter bibeholdes. Udvidede nulpunkter initialiseres på nul. Bemærk: Hvis MC84 gøres nul, ændres tabellen (fra ZE.ZE til ZO.ZO). Den nye tabel over nulpunkter initialiseres på nul. Der er 2 muligheder for indførelse af forskydningsværdierne i nulpunktslageret: - Nulpunktsforskydningsværdierne G54 I[nr] indtastes via betjeningsfeltet eller kopieres fra en databærer over til nulpunktsforskydningslageret, inden programmet udføres. - Værdierne af nulpunktsforskydningens G54 I[nr] X.. Y.. Z.. A.. B.. C.. B4=.. programmeres i en NC-programblok. Under programmets bearbejdelse overtages de programmerede værdier i nulpunktsforskydningslageret og værdierne aktiveres. Bemærk: Hvis ingen nulpunktsforskydningsværdier er programmeret i programblokken, overskrives ikke hhv. deaktiveres de nulpunktsforskydningsværdier, der allerede findes i lageret. Ikke programmerede aksekoordinater fjernes fra lageret. Fare for kollision! Endvidere kan hver nulpunktsforskydning i tabellen indeholde en kommentar. Endvidere kan hver nulpunktsforskydning i tabellen indeholde en aksedrejning. Først udføres forskydningen, og herefter drejes koordinatsystemet i vinkel B4=. 234 Heidenhain

247 Eksempel 1. UDVIDET NULPUNKTSFORSKYDNING G54 MC84>0 G52 påvirker ikke funktionerne G53...G59. Når G52 er aktiv, er G54..G59 aktive ud fra denne forskydning. En programmeret nulpunktsforskydning (G92 eller G93) deaktiveres af én af funktionerne i G54 I[nr]. G54 I[nr] deaktiveres automatisk med Softkey Nulstille CNC eller ved at programmere G53. Med Softkey Afbryde program eller M30 deaktiveres ikke funktionerne G54...G59. N60 G54 I1 Valg af nulpunkt W1. Dens koordinater (X40,Y100,Z300) hentes fra nulpunktsforskydningslageret. Alle programmerede koordinater måles ud fra W1. N600 G54 I2 Valg af nulpunkt W2. Dens koordinater (X200,Y100,Z100) hentes fra nulpunktsforskydningslageret. Nulpunkt W1 deaktiveres og W2 aktiveres. Derfor måles alle programmerede koordinater ud fra W2. N700 G53 Udkobling af nulpunkt W2. Koordinaterne (X0,Y0,Z0) hentes fra nulpunktsforskydningslageret G53. Nulpunkt W2 deaktiveres og M aktiveres. Derfor måles alle programmerede koordinater ud fra M. 2. Aksedrejning 1 Arbejdsemne 1 2 Arbejdsemne 2 3 Maskinbord Indførsel i tabel over nulpunkter og kald: N60 G54 I1 X-42 Y-15 B4=14 (Z0 C0) Nulpunktsforskydningsværdier indføres i tabellen over nulpunktsforskydninger. Bearbejde arbejdsemne 1; alle programmerede koordinater måles ud fra M1. N120 G54 I2 X10 Y24 B4=-17 Bearbejde arbejdsemne 2; alle programmerede koordinater måles ud fra M MillPlus IT V

248 TANGENTIAL TILNÆRMELSE G Tangential tilnærmelse G61 Programmering af en tangential tilnærmelsesbevægelse mellem et startpunkt og startpunktet for en kontur. Aktuel position. Beregnet startposition i planet. Fremføringsakse Z (G17). Z1 kan programmeres. Når Z1 ikke er programmeret, er Z1=Z Konturens startposition (X, Y, Z). Parametre TANGENTIAL TILNÆRMELSE TIL KONTUR G61 N... G61 {I2=..} X... Y... Z... R... [{X1=..} {Y1=..} {Z1=}] {I1=} {F2=} N... G61 {I2=..} B2=... L2=... Z... R... [{X1=} {Y1=}] {Z1=} {I1=} {F2=} 236 Heidenhain

249 TANGENTIAL TILNÆRMELSE G61 I2=0 mit Endpunkt und Kreisbogen I2=1 med kvartcirkel. I2=2 met halvcirkel. I2=3 Helix til adressering (til lommer). I2=4 Konturparallel. I2=5 Lodret Anvisninger og brug Styringen beregner selv et startpunkt. Den første bevægelse er en positionering hen til det beregnede startpunkt. Herfra udføres tilnærmelsesbevægelsen. Tilnærmelsesbevægelsen består af 2 faser. Den første fase er en ilgangs- eller fremføringsbevægelse (bestemt af I1=) hen til tilnærmelsesbevægelsens (beregnede) startpunkt. Den anden fase er en fremføringsbevægelse langs med tilnærmelseskonturen hen til konturens startpunkt. Tilnærmelsessiden bestemmes af den aktive funktion G41/G42. Når G40 er aktiv, udføres tilnærmelsen. Det samme gælder for G41. Når radiuskorrektionen (G41/G42 uden tilnærmelsesbevægelse i programblokken) bliver aktiveret lige før blok G61, udføres korrektionen under den lineære bevægelse. Afhængigt af den aktuelle position køres der en mindre eller større del af tilnærmelsescirklen. Når radiuskorrektion allerede er aktiv, udføres såvel den lineære bevægelse som cirkelbevægelsen med radiuskorrektion. Hvis ingen G-funktion er programmeret efter blok G61, aktiveres ikke G1 automatisk. Funktionen G16's sidste bevægelse kan være G1, G2 eller G3. Når afstanden mellem den aktuelle position og tilnærmelsescirklen er større end fræsradiussen (I2=0), består tilnærmelsesbevægelsen af en linie og en cirkelbue. Når afstanden mellem den aktuelle position og tilnærmelsescirklen er mindre end fræsradiussen, ændres I2=0 til I2=1, og tilnærmelsesbevægelsen bliver en kvartcirkel. Ved programmering af G61 gælder følgende begrænsninger: G61 er ikke tilladt i ICP-, G64-, MDI- og G182-modus. Efter de blokke, der følger umiddelbart efter tilnærmelsesbevægelsen (G61) gælder visse begrænsninger. Kun følgende funktioner med bevægelser i bearbejdningsplanet er tilladt: G64, G0, G1, G2 og G MillPlus IT V

250 TANGENTIAL TILNÆRMELSE G61 Eksempel N1 G17 N2 T1 M6 (fræsemaskine R5) N3 F500 S1000 M3 N4 G0 X0 Y0 Z30 Tilnærmelse til begyndelsesposition. (Position 1: X0 Y0 Z30). N5 G41 Radiuskorrektion venstre. N6 G61 I2=2 X20 Y20 Z-5 Z1=10 R5 I1=0 F2=200 Tangential tilnærmelsesbevægelse (I2=2) med halvcirkel. Tilnærmelsesbevægelsens første del er en ilgangsbevægelse med positioneringslogik til halvcirklens begyndelsespunkt (position 2: X.. Y.. Z10). Radiuskorrektionen aktiveres under denne bevægelse. Cirkelbuen udføres som spiral. Konturen begynder i position X20 Y20 Z0 (position 3: X20 Y25 Z-5) N7 G64 N8 G3 I20 J50 R1=0 N9 G1 X60 Y60 N10 G63 N11 G62 I2=2 Z1=10 R5 N12 G40 N13 G0 X0 Y0 Z30 N14 M30 Tangential bortkørselsbevægelse (I2=2) med halvcirkel. Halvcirklen udføres som spiral. Z-aksens starthøjde er -5, sluthøjde er 10. (Position 5: X.. Y.. Z10). 238 Heidenhain

251 TANGENTIEL BORTKØRSEL G Tangentiel bortkørsel G62 Programmering af en tangential bortkørselsbevægelse efter konturens endepunkt. Konturens endeposition. Beregnet endeposition i planet. Fremføringsakse Z (G17). Z1 kan programmeres. Når Z1 ikke er programmeret, bliver højden uændret. Bortkørselsbevægelsens programmerede endeposition (X, Y, Z) (nur I2=0). Parameter TANGENTIAL BORTKØRSEL FRA KONTUR G62: N... G62 I2>0 Z1=... R... {I1=} {F2=} N... G62 I2=0 X... Y... Z... Z1=... R... {I1=} {F2=} N... G62 I2=0 B2=... L2=... Z... R... {I1=} {F2=} MillPlus IT V

252 TANGENTIEL BORTKØRSEL G62 I2=0 mit Endpunkt und Kreisbogen I2=1 med kvartcirkel. I2=2 met halvcirkel. I2=3 Helix til adressering (til lommer). I2=4 Konturparallel. I2=5 Lodret Anvisning Læs først G61 for at forstå G62. Anvisninger og brug Når radiuskorrektionen (G40 uden tilnærmelsesbevægelse i programblokken) bliver udkoblet lige før blok G62, deaktiveres korrektionen under den lineære bortkørselsbevægelse. Når radiuskorrektionen med G40 ikke deaktiveres, udføres både cirkelbevægelsen og den lineære bevægelse med radiuskorrektion. Begrænsninger Ved programmering af G62 gælder følgende begrænsninger: - G62 er ikke tilladt i ICP- og G64-modus - G62 er ikke tilladt i MDI-modus - G62 er ikke tilladt i G182-modus For de blokke, der følger umiddelbart efter tilnærmelsesbevægelsen (G61), gælder visse begrænsninger. Kun følgende funktioner er tilladt: - G64 - G0, G1, G2, G3 med bevægelser i bearbejdningsplanet Eksempel Se eksemplet under G Heidenhain

253 OPHÆVELSE/AKTIVERING AF DEN GEOMETRISKE BEREGNING G63/G Ophævelse/Aktivering af den geometriske beregning G63/G64 G63: Ophævelse af den geometriske beregning G64: Aktivering af den geometriske beregning Parameter: G64 aktiv Anvisning Programmer, hvor geometriske beregninger er nødvendige, er lette at fremstille for operatøren ved hjælp af den interaktive konturprogrammering (ICP). (Se afsnittet Interaktiv konturprogrammering) MillPlus IT V

254 MÅLEENHED INCH/METRISK G70/G Måleenhed INCH/METRISK G70/G71 Indlæsning og kald af delprogrammer, som er skrevet i den anden måleenhed end den, der er standard-måleenhed i CNC. (Måleenheden er defineret i maskinkonstanterne) Inch-programmering: N... (PROGRAM-NAVN) G70 Metrisk programmering: N... (PROGRAM-NAVN) G71 Eksempler 1. Måleenhed: CNC: Metrisch Program: Inch 9001.PM N9001 G70 : N50 G1 X2 Y1.5 F8 : Indlæsning bevirker, at X50.8 Y38.1 og F203.2 lagres. 2. Måleenhed: CNC: Inch Program: Metrisk 9002.PM N9002 G71 : N50 G1 X50.8 Z38.1 F203.2 : Indlæsning bevirker, at X2 Y1.5 og F8 lagres. 242 Heidenhain

255 SLETTE/AKTIVERE FORSTØRRE/FORMINDSKE HHV. SPEJLVENDE G72/G Slette/aktivere Forstørre/formindske hhv. spejlvende G72/G73 Aktivering af forstørre/formindske: N.. G73 A4=.. (Faktor eller procentsats, indstilling i maskinkonstanterne) Slette forstørre/formindske: N.. G73 A4=1 (Faktor) N.. G73 A4=100 (Procentsats) Spejling om en akse hhv. skift af fortegn for en akse: N.. G73 {X-1} {Y-1} {Z-1} {A-1} {B-1} {C-1} Slette spejling / skift af fortegn for hver akse: N.. G73 {X1} {Y1} {Z1} {A1} {B1} {C1} Slette forstørre/formindske og spejle: N.. G72 Forstørre/formindske G73 A4=2 G73 A4=0.5 XY-flade (G17) XZ-flade (G18) YZ-flade (G19) Parametre G72 G73 Ingen parameter Forstørre/formindske Spejle/skifte fortegn A4= Skalerings-faktor MillPlus IT V

256 SLETTE/AKTIVERE FORSTØRRE/FORMINDSKE HHV. SPEJLVENDE G72/G73 Eksempel N7273 (SPEJLING AF EN Ø) N1 G17 N2 G54 N3 T1 M6 S2000 F200 Værktøj udskiftes N4 G0 X-60 Y20 Z0 M3 N5 G1 Z-9 N6 G43 Y0 N7 G41 X-10 N8 G3 X0 Y10 R10 N9 G1 X0 Y45 N10 G1 X45 Y45 N11 G1 X45 Y-10 N12 G40 N13 G1 Z10 N14 G73 X-1 Y-1 Spejle koordinater om x- og y-akse N15 G14 N1=4 N2=13 Gentage blokke 4 til 13 N16 G72 Deaktivere spejlning N17 S1000 F100 T6 M6 Værktøj 6 udskiftes N18 G81 Y5 Z-20 N19 G79 X30 Y14 N20 G79 X10 Y32 N21 G79 X20 Y32 N22 G79 X30 Y32 N23 G79 X40 Y32 N24 G73 X-1 Y-1 Spejle koordinater om x- og y-akse N25 G14 N1=19 N2=23 Gentage blokke 19 til 23 N26 G72 Deaktivere spejlning N27 G0 Z50 M Heidenhain

257 PROGRAMMÉRBAR ABSOLUT POSITION G Programmérbar absolut position G74 Ilgangsbevægelse i en position, hvis koordinater forholder sig til referencepunktet. Parametre N... G74 X.. Y.. Z.. {X1=..} {Y1=..} {Z1=..} {K...} {L...} {K2=...) Anvisninger og brug Funktionen G74 anvendes hovedsageligt i programmercykler til værktøjsskiftere pallestationer e.l. og især, når de programmerede koordinater skal være uafhængige af de koordinater, der er anvendt til at definere arbejdsemnets bearbejdning. Endepunktskoordinaten kan fastlægges på to måder. 1) X100: Relativ position i forhold til referencepunktet 2) X100 X1=2: Relativ position i forhold til maskinkonstantens absolutte position. For den første akse kan maskinpositionerne 1 til 10 fastsættes i maskinkonstanterne MC MC3154. For den anden akse i MC MC3254 osv. Hvis værdien i den anvendte maskinkonstant er nul, udføres ingen kørselsbevægelse. Ved G74 udføres en simultan tilnærmelsesbevægelse i alle programmerede akser. Den næste tilnærmelsesbevægelse begynder først, når den ønskede position er opnået i alle akser. Bevægelsesformen bestemmes af K-værdien: K0: Der tages højde for et (eksakt)-stop mellem bevægelsen af blok G74 og den næste bloks bevægelse som sædvanligt ved ilgangsbevægelser. (K0 er i ON-position). K1: Der tages ikke højde for et stop mellem blok G74's bevægelse og den næste bloks bevægelse (runding). Den næste bevægelse begynder, efter at den ønskede position er næsten opnået i alle akserner MillPlus IT V

258 PROGRAMMÉRBAR ABSOLUT POSITION G74 Eksempel K2: Der tages ikke højde for et stop mellem blok G74's bevægelse og den næste bloks bevægelse. Den næste bevægelse begynder, efter at den ønskede position er næsten opnået i alle akserner. Denne position defineres af maskinkonstanten (MC136) (K2=0) eller af vinduesstørrelsen (K2=...) til hjørnefrigivelsesafstand. K2= Vinduesstørrelse i mm ( mm) Når der programmeres en inkrementel bevægelse efter en G74-bevægelse, refererer koordinaterne til den position, der er angivet i blok G74. Generelt bruges ingen korrektion af værktøjslængden ved G74 (L0 er ON-position). Til korrektion af værktøjslængden skal L1 programmeres. Inden aktivering af funktion G74 skal radiuskorrektion (G41...G44) deaktiveres. Ved G74 må den geometriske funktion G64 ikke være aktiveret. Den effektive nulpunktsforskydning ignoreres for blok G74. Tilnærmelsesbevægelsen lige før G74 skal programmeres med G0 eller G1. Tilnærmelsesbevægelsen lige efter G74 udføres automatisk med den samme G-funktion. Koordinaterne for P i forhold til R er kendt. P programmeres på følgende måde: N10 G0 X95 Y10 N11 G74 X-120 Y-115 Bevægelse fra X95 Y10 til P : Eksempel på blok: N20 G74 X100 X1=1 Y Z1=10 K2 K2=25.2 X100 X1=1 Relativ position i forhold til maskinkonstantens absolutte position. Y Relativ position i forhold til referencepunktet. Z1=10 (Z0) Position i forhold til maskinkonstantens absolutte position. K2 Der tages ikke højde for et stop mellem blok G74's bevægelse og den næste bloks bevægelse. Den næste bevægelse begynder, efter at den ønskede position er næsten opnået i alle akserne. Denne position defineres af vinduesstørrelsen (K2=...) til hjørnefrigivelsesafstanden. K2= Vinduesstørrelse i mm 246 Heidenhain

259 DELECIRKELCYKLUS G Delecirkelcyklus G77 Udførelse af en forud programmeret borecyklus eller fræsecyklus i punkter, der befinder sig en samme afstand på en cirkelbue eller en hel cirkel. Punkter på en cirkelbue: N.. G77 [centrum] R.. J.. I.. K.. {B1=..} Punkter på en cirkel: N... G77 [centrum] R.. J.. I.. {B1=..} Parametre Anvisning B1= har to betydninger: Den udgør vinklen for drejning af en lomme hhv. not, eller beliggenheden af cirklens centrum (B1= mit L1=, eller X/Y med B1=). Eksempler MillPlus IT V

260 DELECIRKELCYKLUS G77 N40 G78 P2 X.. Y.. Z.. : N50 G81 Y1 Z-10 F100 S1000 M3 : N60 G77 P2 R25 I30 K150 J4 N41 G78 P1 X.. Y.. Z.. : N50 G81 Y1 Z-10 F100 S1000 M3 : N60 G77 P1 R25 I0 J6 Andet defineret punkt Definere cyklus Gentage cyklus fire gange på cirkelbue Første defineret punkt Definere cyklus Gentage cyklus seks gange på en hel cirkel Drejede noter. N60 T1 M6 N65 G88 X20 Y10 Z-10 B1 F100 S1000 M3 N70 G77 X78 Y56 Z0 R24 I0 J6 B1=30 Værktøj 1 udskiftes (fræsemaskine med radius på 4.8 mm) Definere not, som om siderne forløber parallelt med x- og y-akserne. De drejede noter fræses. Boringernes retning på en cirkelbue I K 1 4 K 1 I I = 180 I - K > 0 CW 2 I = -180 I - K < 0 3 CCW N50 G81 Y1 Z-10 F100 S1000 M3 N60 G77 X0 Y0 Z0 R25 I180 K30 J4 Cyklus defineres Cyklus gentages fire gange på cirkelbuen; begyndelse ved 180 grader, slut ved 30 grader med uret (CW). N70 G77 X0 Y0 Z0 R25 I-180 K30 J4 Cyklus gentages fire gange på cirkelbuen; begyndelse ved grader, slut ved 30 grader mod uret (CCW). 248 Heidenhain

261 PUNKTEDEFINITION G Punktedefinition G78 Koordinaterne for et punkt defineres en gang i et program. For en tilnærmelsesbevægelse til dette punkt skal man senere kun programmere dets nummer. N... G78 P... [Punktkoordinater] Eksempel N10 G78 X-60 Y-20 P1 Punkt 1 defineres N11 G78 X-70 Y-20 P2 N12 G78 X-30 Y60 P3 N13 G78 X30 Y55 P4 N14 G78 X30 Y70 P5 N15 G78 X80 Y-30 P6 : N90 G0 P1=1 Værktøj køres i ilgang til den position, : der er defineret af P1. N91 G1 P1=3 P2=5 P3=6 F1000 Værktøj med programmeret fremføring køres i P3, P5 og derpå i P6. Anvisning I en G78-blok kan der kun defineres et punkt. Samtlige punktkoordinater forholder sig til det aktive emne-nulpunkt W. Program-blokke med G1 eller G79 kan indeholde op til 4 punkter. Ellers kan der kun stå et punkt i programblokken. Eksempel: N.. G1 P1=9 P2=1 P3=3 P4=8 P-Adresse med Index: Index-værdien (1-4) angiver prioriteringen af rækkefølgen for behandlingen (1=højeste prioritet, 4=laveste prioritet). Indtastning efter lighedstegnet angiver punktets nummer i punktlageret. En anden mulighed er at indtaste punktdefinitionen parameteriseret, hvorved Index'et atter definerer prioriteringen MillPlus IT V

262 CYKLUS-KALD G Cyklus-kald G79 Parametre Udførelse af tidligere programmerede borecykler (G81, G83-G86) eller fræsecykler (G87-G89) i bestemte positioner. N... G79 [Punktkoordinater] {B1=..} Eksempel Der skal bores tre huller N50 G78 P1 X50 Y20 Z0 Punkt defineres N55 G78 P2 X50 Y80 Z0 N60 T1 M6 N65 G81 Y1 Z-30 F100 S1000 M3 Borecyklus defineres N70 G79 P1 P2 Huller bores ved punkt 1 og 2 N75 T2 M6 N80 G79 X50 Y50 Z0 M3 Hul bores Anvisning B1= har to betydninger: Den udgør vinklen for drejning af en lomme hhv. not, eller beliggenheden af cirklens centrum (B1= mit L1=, eller X/Y med B1=). Se eksemplet under G77 "Drejede noter". 250 Heidenhain

263 BORECYKLUS G Borecyklus G81 N.. G81 Z.. {X..} {Y..} {B..} Parametre Eksempel N50 G78 P1 X50 Y20 Z0 Punkt 1 defineres N55 G78 P2 X50 Y80 Z0 Punkt 2 defineres N60 G0 Z10 T1 M6 N65 G81 X1.5 Y1 Z-30 F100 S500 M3 Cyklus defineres N70 G79 P1 P2 Cyklus udføres ved punkt 1 og 2 Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G MillPlus IT V

264 BORECYKLUS FOR DYBE HULLER G Borecyklus for dybe huller G83 N.. G83 Z.. {X..} {Y..} {B..} {I..} {J..} {K..} {K1=..} Parametre Eksempler 1. : N5 T1 M6 N10 G83 Y4 Z-150 I2 J6 K20 F200 S500 M3 N20 G79 X50 Y50 Z0 2. : N.. G83 Y4 Z-150 I2 J6 K20 K1=3 N20 G79 X50 Y50 Z0 Cyklus defineres Cyklus udføres Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G Heidenhain

265 GEVINDBORECYKLUS G Gevindborecyklus G84 N... G84 Z... {Y...} {B...} {J...} {X...} eller N... G84 I1=0 Z... {Y...} {B...} {J...} {X...} Fra V400: Gevindboring kan også udføres som interpolation mellem værktøjsaksen og akslen i en lukket styrekreds. I denne interpolation medtages akslens accelerationskapacitet. Derigennem sikres, at akslen kører med den ønskede position/omdrejningstal. ("Synchron tapping"). Parametre N... G84 I1=1 Z... {Y...} {B...} {J...} {X...} F(Vorschub) = J(Steigung) * S(Drehzahl) MillPlus IT V

266 GEVINDBORECYKLUS G84 Eksempel N14 T3 M6 N15 G84 Y9 Z-22 J2.5 S56 M3 F140 N20 G79 X50 Y50 Z0 Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G79. Ved kald af en G84-cyklus gennem G79 skal CNC være indstillet til G94-drift (fremføring i mm/min) og ikke til G95-drift (fremføring i mm/omdr). G94 skal altid programmeres før G84. Fra V400: Gevindboring kan programmeres med eller uden interpolation. I1=0 ført (Grundindstilling, åben lagerkreds) I1=1 interpolerende (lukket lagerkreds) Et aktivt "Drejning af bearbejdningsområde G7" kan kun bearbejdes med interpolation (I1=1) Fra V410 kan der også udføres styret gevindboring (I1=0), når "Drejning af bearbejdningsplanet (G7)" er aktiveret, uden at hovedet er drejet (værktøjsaksen er lig med z-aksen). Gevindefterskæring For maskiner med interpolation (I1=1) giver programmeringen med et orienteret spindelstop (M19), med D-parameter 'Spindelforsætningsværdi', mulighed for gevindefterskæring. Oplysning Efter den interpolerende gevindskæring (I1=1) er den modale M-funktion (M3,M4) ikke længere aktiv. Denne overskrives med M19. Maskinkonstanter Ved interpolation anvendes MC723 og MC727 ikke længere. Akslens maskinkonstanter skal være korrekt indstillet under gevindboring. Akslens acceleration beregnes ved hver type drift ved hjælp af MC2491, 2521, 2551, 2581 og MC2495, 2525, 2555, For at opnå en god indstilling skal MC4430 ligeledes være aktiv. 254 Heidenhain

267 OPRØMNINGSCYKLUS G Oprømningscyklus G85 N.. G85 Z.. {X..} {Y..} {B..} {F2=..} Parametre Eksempel N25 T4 M6 N30 G85 X2 Y3 Z-30 F50 S100 F2=200 M3 N35 G79 X50 Y50 Z0 Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G MillPlus IT V

268 UDBORINGSCYKLUS G Udboringscyklus G86 N.. G86 Z.. {X..} {Y..} {B..} Parametre Eksempel N45 T5 M6 N50 G86 X1 Y9 Z-27 B10 F20 S500 M3 N55 G79 X50 Y50 Z0 Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G Heidenhain

269 23.48 Rektangel-lommefræsningscyklus G87 N.. G87 X.. Y.. Z.. {R..} {B..} {I..} {J..} {K..} {Y3=..} {F2=..} REKTANGEL-LOMMEFRÆSNINGSCYKLUS G87 Parametre Eksempel N10 T1 M6 N20 G87 X200 Y100 Z-6 J+1 B1 R40 I75 K1.5 F200 S500 N30 G79 X120 Y70 Z0 M3Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G MillPlus IT V

270 NOTFRÆSNINGSCYKLUS G Notfræsningscyklus G88 N.. G88 X.. Y.. Z.. {B..} {J..} {K..} {Y3=..} {F2=..} Parametre Eksempel N10 S500 T1 M6 N20 G88 X55 Y15 Z-5 B1 K1 F350 Y3=10 F2=200 M3 N30 G79 X22.5 Y22.5 Z0 N40 G88 X15 Y-55 Z-5 B1 K1 Y3=10 F2=200 N50 G79 X90 Y Z0 Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisninger En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G79. Fortegnene på X og Y bestemmer notens retning fra startpunktet S. 258 Heidenhain

271 CIRKELLOMME-UDFRÆSNINGSCYKLUS G Cirkellomme-udfræsningscyklus G89 N.. G89 Z.. R.. {B..} {I..} {J..} {K..} {Y3=..} {F2=..} Parametre Eksempel N10 T1 M6 N20 G89 Z-15 B1 R25 I75 K6 F200 S500 M3 N30 G79 X50 Y50 Z0 N40 G0 Z200 Cyklus defineres Cyklus udføres Anvisning En bearbejdningscyklus (G81-G89) udføres med G77 eller G MillPlus IT V

272 ABSOLUT MÅL-/INKREMENTELT MÅL-PROGRAMMERING G90/G Absolut mål-/inkrementelt mål-programmering G90/G91 G90: Absolutte koordinater, målt fra programnulpunkt W. G91: Inkrementelle koordinater, relativt til sidste position. N.. G90/G91 Parametre Eksempel N88550 N1 G17 N2 G54 N3 G98 X0 Y0 Z60 I100 J100 K-80 N4 S1300 T1 M6 N5 G81 Y2 Z-10 F200 M3 N6 G79 X50 Y50 Z0 N7 G91 N8 G79 Y20 N9 G79 X20 N10 G79 Y-20 N11 G90 Grafikvindue-definition Cyklus defineres Cyklus udføres Omskiftning til inkrementelt mål-programmering Cyklus udføres Omskiftning til absolut mål-programmering Anvisning Inden den inkrementelle målangivelse G91 skal der være indprogrammeret en absolut position. 260 Heidenhain

273 23.52 Absolut-/Inkrementel-programmering pr. ord Absolut-/Inkrementel-programmering, ikke afhængigt af G90/G91. absolut programmering: N.. G.. [navn på akse]90=... inkrementel programmering: N.. G.. [navn på akse]91=... ABSOLUT-/INKREMENTEL-PROGRAMMERING PR. ORD Parameter Achsname: X, Y, Z, U, V, W, I, J, K, A, B, C Anvisninger og brug Kartesiske koordinater: Den absolutte/inkrementelle programmering pr. ord er ikke afhængig af det modalt gyldige målesystem G90/G91. Eksempel Polære koordinater: Programmeringen i polære koordinater påvirkes ikke. N88550 N1 G17 N2 G54 N3 G195 X0 Y0 Z60 I100 J100 K-80 N4 S1300 T1 M6 (bor R5) N5 G81 Y2 Z-10 F200 M3 N6 G79 X50 Y50 Z0 N7 G79 Y91=20 N8 G79 X91=20 N9 G79 Y91=-20 N10 M30 Grafikvindue defineres Værktøj 1 udskiftes Borecyklus Cykluskald 1. boring Cykluskald 2. boring, inkrementel bevægelse Cykluskald 3. boring, inkrementel bevægelse Cykluskald 4. boring, inkrementel bevægelse MillPlus IT V

274 NULPUNKTSFORSKYDNING INKREMENTEL/ABSOLUT OG/ELLER DREJNING AF KOORDINATSYSTEMET INKREMENTELT/ABSOLUT G92/G Nulpunktsforskydning inkrementel/absolut og/eller drejning af koordinatsystemet inkrementelt/absolut G92/G93 Nulpunktsforskydning: N.. G92 [inkrementel(le) koordinat(er), i forhold til det sidste programnulpunkt] N.. G93 [absolut(te) koordinat(er), i forhold til det nulpunkt, der er defineret med G54-G5] Drejning af koordinatsystemet: N... G92/G93 B4=.. Nulpunktsforskydning: Drejning af koordinatsystemet: FSP: Start af drejeposition ad korteste vej FSP viser altid en vinkel mellem -180 og +180 grader. Denne ændres så en vinkel mellem endestoppene vises. Denne vinkel er så den korteste vej. Ulempen er at rundaksens position kan stige til en meget høj værdi der på et tidspunkt skal drejes tilbage. 262 Heidenhain

275 NULPUNKTSFORSKYDNING INKREMENTEL/ABSOLUT OG/ELLER DREJNING AF KOORDINATSYSTEMET INKREMENTELT/ABSOLUT G92/G93 Ulempen med de meget høje positioner løses med en separat funktion der sætter den (interne) position tilbage til en værdi mellem 0 og 360 grader. G93 {X},{Y},{Z}, {A},{B},{C}, {B2=},{L2=}, {P},{P1=}, {B4=}, {A3=1},{B3=1},{C3=1} Hvorved: A3=1, B3=1, C3=1 Den pågældende akseposition sættes tilbage til en værdi mellem 0 og 360 grader. Parametre ved G92 Parametre ved G93 Nulstillingsfunktion A3=,B3=,C3= parametre for nulstilling Med G93 A3=1 tilbagestilles den tilsvarende rundakseposition til en værdi mellem 0 og 360 grader. Eksempel: En a-akse med positionen 370 grader ændres efter programmering af G94 A3=1 til 10 grader. Eksempler 1. Arbejdsemnets centrum falder sammen med maskinens nulpunkt (M). Programnulpunktet (W) lægges i venstre hjørne af emnet. N30 G93 X-200 Y MillPlus IT V

276 NULPUNKTSFORSKYDNING INKREMENTEL/ABSOLUT OG/ELLER DREJNING AF KOORDINATSYSTEMET INKREMENTELT/ABSOLUT G92/G93 2. De fire huller omkring punkt A og punkt B skal bores. I programmet ligger programnulpunktet (W) i A hhv. B. Program med G92 N79560 N1 G17 N2 G54 N3 G98 X-10 Y-10 Z10 I420 J180 K-30 N4 G99 X0 Y0 Z0 I420 J160 K-10 N5 F200 S3000 T1 M6 N6 G92 X90 Y70 Inkrementel nulpunktsforskydning N7 G81 Y1 Z-12 M3 Definere cyklus N8 G77 X0 Y0 Z0 I45 J4 R40 Kalde cyklus N9 G92 X200 Y-20 Inkrementel nulpunktsforskydning N10 G14 N1=8 Gentagelsesfunktion N11 G93 X0 Y0 Deaktivere inkrementel nulpunktsforskydning N12 G0 Z100 M30 Program med G93 I forhold til opspændingsnulpunktet ser programmet således ud: N79561 N1 G17 N2 G54 N3 G98 X-10 Y-10 Z10 I420 J180 K-30 N4 G99 X0 Y0 Z0 I420 J160 K-10 N5 F200 S3000 T1 M6 N6 G93 X90 Y70 Absolut nulpunktsforskydning N7 G81 Y1 Z-12 M3 N8 G77 X0 Y0 Z0 I45 J4 R40 N9 G93 X290 Y50 Absolut nulpunktsforskydning N10 G14 N1=8 N11 G93 X0 Y0 Deaktivere absolut nulpunktsforskydning N12 G0 Z100 M30 Anvisninger Hvis G54-G59 ikke forinden er aktiveret, er G92/G93 virksom fra maskinens nulpunkt. Hvis drejning af koordinatsystemer (G92/G93 B4=..) er aktiv, er en nulpunktsforskydning programmeret med G92/G93 ikke længere tilladt. 264 Heidenhain

277 FREMFØRING I MM/MIN (INCH/MIN) / MM/O (INCH/O) G94/G Fremføring i mm/min (inch/min) / mm/o (inch/o) G94/G95 Information til styringen om, hvordan den programmerede fremføring (F-ord) skal omregnes. N.. G94/G95 F.. N... G94 F5=. G94 : Fremføring i mm/min. eller tomme/min. G95 : Fremføring i mm/omdr. eller tomme/omdr. G94 F5= : Fremføring af rundakser (fra V410) F5=0 grader/min. (udgangsstilling) F5=1 mm/min. eller tomme/min. Parameter Bemærk: MASKINER MED KINEMATISK MODEL Funktionen G94 F5= er kun tilgængelig, hvis der er defineret en kinematisk model for maskinen. (MC312 skal være aktiveret.) BEREGNING AF RUNDAKSERADIUS G94 F5=1 For maskiner med kinetisk model kan man beregne drejeakseradiussen mellem rundaksens og arbejdsemnets midtpunkt. Derfor behøver man ikke at programmere A40=, B40= eller C40=. FRAKOBLING AF G94 F5=1 G94 F5=1 ophæves af: G94 F5=0, G95, programmeringen med A40=, B40= eller C40= i G0 eller G1, M30, <afbrydelse af program> eller <nulstilling af CNC>. Eksempler : N.. G94 N.. G1 X.. Y.. F200 : Fremføring i mm/min Køre på X.. Y.. med fremføring på 200 mm/min : N.. G95 N.. G1 X.. Y.. F.5 : Fremføring i mm/omdr. Køre på X.. Y.. med fremføring på 0.5 mm/omdr MillPlus IT V

278 GRAFIKVINDUE-DEFINITION G Grafikvindue-definition G98 Definition af position i forhold til programmets nulpunkt W og målene i et 3D-grafikvindue, hvor emnets bearbejdning skal vises ved grafisk simulering. N.. G98 X.. Y.. Z.. I.. J.. K.. {B..} {B1=..} {B2=..} Parametre Eksempel N9000 N1 G98 X-20 Y-20 Z-75 I140 J90 K95 N2 G99 X0 Y0 Z0 I100 J50 K-55 : 3D-grafikvindues startpunkt og mål Definere ubearbejdet emne som 3D-rum 266 Heidenhain

279 GRAFIK-MATERIALE-DEFINITION G Grafik-materiale-definition G99 Definition af et tredimensionalt råemne og dettes position i forhold til programmets nulpunkt W. Målene er nødvendige ved den grafiske simulering. N... G99 X... Y... Z... I... J... K... Parametre Eksempel N9000 N1 G98 X-20 Y-20 Z-75 I140 J90 K95 3D-grafikvindues startpunkt og mål N2 G99 X0 Y0 Z0 I100 J50 K-55 Definere ubearbejdet emne som D3D-rum : MillPlus IT V

280 G106 MODREGNE KINEMATIK: FRA G106 Modregne kinematik: FRA Format G106 Afbryde G108 (Modregne kinematik: TIL). Henvisninger og anvendelse Modalitet Denne funktion er modal med G108. Udførelse G106 venter med alle aktioner, indtil bevægelsen i den foregående sætning er afsluttet med <INPOD>. G106 deaktiverer beregningen af kinematikken. Den aktive forsætning i linearakserne ophæves. Bemærkning: G106 har den samme virkning som G108 I1=0 eller som MC756=0 (ingen kinematikmodregning). Angivelse Funktionerne G106/G108 står i den modale G-række i bearbejdningsstatus. Der er ikke noget separat symbol (som ved G7/G8/G141) for tilstanden med G108 aktiv. Eksempel N10 G106 Afbryde G Heidenhain

281 G108 MODREGNE KINEMATIK: TIL G108 Modregne kinematik: TIL Funktion, hvormed værktøjsspidsens funktion ved drejede rundakser bliver regnet tilbage ved hjælp af den kinematiske model. G108 aktiverer beregningen af kinematikken. Værktøjshovedet og/eller arbejdsemnebordet tilbageregnes efter en positionering i lineraksernes position. Linearakserne bliver ikke taget med. MillPlus tager hensyn til en ændring af maskinkinematikken i den positionsangivelse, der opstår, når et hoved/bord drejes. Vha. en absolut programmeret bevægelse af de pågældende akser udlignes den opståede forsætning. Format G108 {I1=..} {I2=..} I1= Definerer, hvilke rundakser (hoved eller bord) der skal modregnes linearaksernes position. 0 = Ingen rundakser (= afbryde, G106) 1 = Rundakser i værktøjshoved. 2 = Rundakser i værktøjsbord 3 = Alle rundakser I2= Definerer, om værktøjslængden skal modregnes 0 = Ikke modregne 1 = Modregne Grundstillinger I1=1, I2=1 Henvisninger og anvendelse Modalitet Denne funktion er modal med G106. Udførelse G108 venter med alle handlinger, indtil bevægelsen i den foregående sætning er afsluttet med <INPOD>. KM = Modregning med den kinematiske model. X, Z er udgangspositionen. Værktøjslængdeudligningen modregnes i Z-retningen MillPlus IT V

282 G108 MODREGNE KINEMATIK: TIL X1, Z1 er visnings-position ved G108 I2=0. Hovedpositionen modregnes i den drejede retning, værktøjslængdeudligningen i Z-retningen (afhængigt af G17). X2, Z2 er visnings-position ved G108 I2=1. Hovedpositionen og værktøjslængden modregnes i drejet retning (uafhængigt af G17/G18/G19). Advarsel: Advarsel: Hvis G108 er aktiv for regulerede rundakser (f.eks. et reguleret hoved), er værktøjsspidsens position i denne rundakses mellemstillinger en anden end før (PLC-programmet er tilpasset hertil, og modregningen er ikke længere kompatibel). Derved kan eksisterende NC-programmer føre til kollision. Hvis G108 modregner værktøjslængden (I2=1), defineres værktøjsretningen ikke længere via G17/G18/G19 eller G66/G67. Derved kan eksisterende NC-programmer føre til en kollision. G108 Afbryde Funktionen G108 afbrydes vha. G106. Efter <Stil CNC tilbage> eller efter at tilslutte styringen bliver værdierne fra MC756 'Modregne kinematik' og MC757 'Modregne værktøjslængde' anvendt. G108 er fortsat aktiv efter <Programafbrydelse> eller M30. Rundaksebevægelse Hvis G108 er aktiv, bliver angivelsen af linearakserne tilpasset efter hver positionering af de i G108 definerede rundakser. Bevægelsen standser her kort med <INPOD>. Afbrydelse Hvis en rundaksebevægelse afbrydes, tilpasses angivelsen af linearakserne ikke. Kun efter <Nødstop>, <Programafbrydelse> eller <Manuel drift> under afbrydelsen tilpasses angivelsen af linearakserne til rundaksens stilling. Manuel drift Funktionen G108 er fortsat aktiv efter M30, og den er aktiv under manuel drift. Angivelsen af linearakserne tilpasses, når rundaksebevægelsen er standset. Kinematisk model Funktionen fungerer med alle maskintype. Både rundakser i Værktøjshoved' og rundakser i 'Arbejdsemnebord' kan modregnes. Maskinkonstanter MC 756 Kinematik (0,1=hoved, 2=bord, 3=begge) Definerer grundstillingen for funktionen G108 'Modregne kinematik: TIL'. Med G108 defineres det om og hvilke rundaksepositioner, der skal modregnes regnes i angivelsen af linearakserne. Værdien af MC756 bliver aktiv efter at styringen er kommet op på fulde omdrejninger eller <Stil CNC tilbage>. 0 = Ingen rundakser modregne 1 = Kun modregne rundakser i værktøjshoved 2 = Kun modregne rundakser i værktøjsbord 3 = Modregne alle rundakser MC 757 Modregne værktøjslængde (0=fra, 1=til) Definerer om værktøjslængden modregnes inden for G = Ikke modregne værktøjslængde 1 = Modregne værktøjslængde Advarsel: Hvis MC756 er aktiveret, kan eksisterende NC-programmer føre til en kollision. Eksempel Kinematisk model altid aktiv. N10 G108 I1=1 I2=1 Modregning af rundakserne i værktøjshovedet. 270 Heidenhain

283 23.59 G141 3D-værktøjskorrektur med Dynamisk TCPM G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Format Gør det muligt at korrigere værktøjsmålene for en 3D-værktøjsbane, der er programmeret ved hjælp af sine endepunktkoordinater og normaliserede vektorer, der står lodret på overfladen i disse punkter. For at aktivere 3D-værktøjskorrekturen: G141 {R..} {R1=..} {L2=} For at programmere retlinjede bevægelser: G141 G0/G1 [endepunktkoordinater] [I.. J.. K..] TCPM med aktiv kinematisk model G0/G1 [endepunktkoordinater] [I.. J.. K..} {I1=.. J1=.. K1=..} {A, B, C} {F..} For at slukke 3D-værktøjskorrekturen: G40 Ved G141 R Nominel værktøjsradius R1= Nominel værktøjshjørneradius L2= Rundakser (0=kortest, 1=absolut) Ved G0/G1 X, Y, Z Lineære endepunktkoordinater I, J, K Fladenormalvektorens aksekomponenter. I1=, J1=, K1= (TCPM) Værktøjsvektorens aksekomponenter A, B, C (TCPM) Værktøjsvektorens rundaksekoordinater F Fremføring på banen Dertil hørende funktioner G40 og til radiuskorrekturen i et niveau G41 til G44 Til TCPM G8 Almindelige grundlag G141 Ved fræsningen af en 3D-overflade køres et givet værktøj i retlinjede bevægelser med en bestemt tolerance hen langs overfladen. Beregningen af værktøjsbanen på en 3D-overflade kræver adskillige beregninger, der sædvanligvis foretages af et NC-programmeringssystem eller et CAD-system. Den beregnede værktøjsbane afhænger af værktøjsformen, værktøjsmålene og tolerancen på overfladen. Ved udførelsen af dette program uden G141 skal den anvendte fræser have de samme mål som i beregningerne, dvs. der skal anvendes en nominalfræser MillPlus IT V

284 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Hvis der ved bearbejdningen af 3D-overfladen bliver behov for et nyt værktøj, skal også dette værktøj have de samme mål som Nominalværktøjet. Konstateres der afvigende mål på arbejdsemnet, skal der foretages en ny beregning via programmeringssystemet. 3D-værktøjskorrekturen (G141) gør det muligt at anvende værktøj, hvis mål afviger fra nominalfræserens mål. Korrekturen foretages ved hjælp af retningsvektorer, der frembringes af programmeringssystemet sammen endepunktkoordinaterne. Endvidere består der en mulighed for at lade arbejdsemnemålene beregne af programmeringssystemet og værktøjsbanen af CNC ud fra de normaliserede vektorer og værktøjsmålene. _ N = Fladenormalvektor (I, J, K) Henvisninger og anvendelse Radius (R, R1=) Værdierne for R.. og R1=.. skal svare til de nominelle værktøjsmål, som de tages frem af programmeringssystemet til beregning af værktøjsbanen; hvis disse værdier ikke er programmeret, bliver de automatisk nul. R definerer den værktøjsradius, hvormed G0/G1-sætningernes endepunkter er beregnet i CADsystemet. R1= definerer den værktøjshjørneradius hvormed G0/G1-sætningernes endepunkter er beregnet i CAD-systemet. Almindelige grundlag TCPM Bibeholdelse af værktøjsspidsens position ved positionering af drejeakser (TCPM). (TCPM er "Tool Center Point Management"). Med G141 '3D-værktøjskorrektur uden TCPM' kan en krummet (CAD-)overflade køres under hensyntagen til de aktuelle værktøjsmål. Her beskrives banen med endepunktkoordinater og de lodret på overfladen stående vektorer. G141-funktionen fører kun de tre linearakser, men ikke rundakserne. Herved står værktøjet altid i samme retning og føres ikke i en teknologisk optimal vinkel på arbejdsemnets overflade. Med G8 'Værktøjsorientering' (statisk TCPM) kan værktøjet stilles i en teknologisk optimal vinkel på arbejdsemnets overflade. G8-funktionen er en udkørselsbevægelse og kan ikke anvendes kontinuerligt på en krummet overflade under en banebevægelse. 272 Heidenhain

285 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Ved G141 med dynamisk TCPM føres værktøjet i en teknologisk optimal vinkel til en krummet værktøjsoverflade. Herved tages der hensyn til de aktuelle værktøjsmål. Dynamisk TCPM anvendes til 5 akse-fræsning. Dynamisk TCPM fører også rundakserne. Her bliver værktøjet ført lodret eller med en programmeret orientering til den krummede arbejdsemneoverflade. N = Fladenormalvektor (I, J, K) _ O = værktøjsvektor (I1=, J1=, K1=) eller rotationsakse-koordinater til værktøjsvektor (A, B, C) Programmeringsformatet for linearsætningerne, i G141, udvides med muligheden for at programmere en værktøjsvektor. Mulige kombinationer er fladenormalvektor og/eller værktøjsvektor. Hvis kun værktøjsvektoren anvendes, skal værktøjskorrekturen beregnes i CAD-systemet. G7 må gerne være aktiv. I dette tilfælde er fladenormal- og værktøjsvektorerne defineret i G7-niveau. Henvisninger og anvendelse. Adresser (R, R1=, L2=, F2=) (TCPM) R definerer den værktøjsradius, hvormed G0/G1-sætningernes endepunkter er beregnet i CADsystemet. R 1=definerer den værktøjsradius, hvormed G0/G1-sætningernes endepunkter er beregnet i CADsystemet. L2= 0 Køre rundakser den korteste vej (Grundstilling) 1 Køre rundakser til deres absolutte position (ved rundakseprogrammering). F2= Fremføringsbegrænsning ved stærkt krummede overflader. Ved runding af et udvendigt hjørne, kan maskinen pludselig bevæge sig med maksimal fremføring. F2= begrænser denne maksimale fremføring. Fremføringsoverride er virksom. F2= kan kun programmeres i G141 sætningen, med virker også inden for G141 bevægelser, til sætningen med G MillPlus IT V

286 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Muligt værktøj Værktøj anvendt i G141-funktionen Værktøjshukommelse For anvendelse af forskellige værktøjstyper skal følgende oplysninger om mål indlæses i værktøjshukommelsen: Radiusfræser Radiusskaftfræser Skaftfræser : R (værktøjsradius), L (værktøjslængde), C (=værktøjsradius) : R (værktøjsradius), L (værktøjslængde), C = (rundingsradius) : R (værktøjsradius), L (værktøjslængde), C0 Hvis der ikke angives nogen C-værdi, bliver C automatisk 0. Standardfræseren er således en skaftfræser. Anvisning Rundingsradius i G141-sætningen programmeres med ordet R1=. Med C-ordet bliver rundingsradius lagt ind i værktøjshukommelsen. Skabte værktøjsbane Når programmeringssystemet skaber værktøjsbanen (programmerer fladenormalvektor), programmeres målene for nominalværktøjet (R.. og R1=..) i G141-sætningen. De værktøjsmål der er langt ind i værktøjshukommelsen benyttes af CNC en til at korrigere værktøjsbanen. Værktøjsmål Når programmeringssystemet opretter værktøjsmålene (programmerer fladenormalvektor og værktøjsvektor), programmeres ordene R.. og R1=.. ikke i G141-sætningen. De værktøjsmål der er langt ind i værktøjshukommelsen benyttes af CNC en til at beregne værktøjsbanen. Aktivering af G141 I første sætning efter G141 kører fræseren fra den aktuelle værktøjsposition til den korrigerede position i denne sætning. Endepunktkoordinater Der kan kun anvendes absolutte eller inkrementale (X, X90, X91) kartesiske målangivelser. Indtil V420 skal koordinaterne i den første G141-sætning være absolutte og måles fra programnulpunkt W. G90/G91 Funktionerne G90 og G91 bruges til absolut eller inkrementel programmering. Disse funktioner skal stå enkeltvis i sætningen. 274 Heidenhain

287 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Spejling Hvis funktionen Spejling (G73 og aksekoordinater) er aktiv, før G141 aktiveres, anvendes de spejlede koordinater under 3D-værktøjskorrekturen. Efter aktiveringen af G141 er spejling mulig både før og efter. Spejling ophæves med funktionen G73. Radiuskorrektur G41...G44 Efter aktiveringen af en G141-sætning slukkes den aktive radiuskorrektur, der er programmeret med G41...G44. Fladenormalvektor (I, J, K) (TCPM) Definerer fladenormalvektoren lodret på overfladen. Fladenormalvektoren står lodret på arbejdsemnets overflade. Værktøjet positioneres sådan, at denne vektor altid går gennem værktøjsrundingens midtpunkt. Denne vektor styrer positioneringen af linearakserne inden for G141. Vektorkomponenter Aksernes vektorkomponenter er uafhængige af det valgte niveau. Hvis der ikke er programmeret en vektorkomponent i en sætning, benyttes den sidst programmerede værdi. Hvis der i første sætning ikke er programmeret en komponent, bliver den ikke programmerede komponent nul. Målestoksfaktor Indlæsningformatet for vektorerne (I, J, K, I1=, J1=, K1= ord) er begrænset til tre pladser efter komma. Fladenormal- og værktøjsvektorerne behøver dog ikke at have længden 1. For at øge præcisionen af målingerne kan de pågældende værdier multipliceres med en målestoksfaktor mellem 1 og Med faktoren 1000 f.eks. forhøjes indlæsningsnøjagtighed for vektorkomponenterne til seks pladser. Underskæringer Underskæringer henh. kollisioner mellem værktøj og materiale på punkter der ikke skal bearbejdes, bliver ikke opfattet af CNC en. Kinematisk model (TCPM) Den kinematiske model anvendes til beregninger inden for G141. Hvis ingen kinematisk model er aktiv (MC312 'Frit bearbejdningsniveau = 0), er G141 stadig kompatibel med G141-funktionen i ældre CNC-versioner MillPlus IT V

288 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Værktøjsvektor (TCPM) I1=, J1=, K1= Værktøjsvektorens aksekomponenter Eller A, B, C Værktøjsvektorens rundaksekoordinater Værktøjsvektoren eller rundaksekoordinaterne angiver retningen for værktøjsaksen. Værktøjet vendes sådan, at det er parallelt med denne vektor. Denne vektor styrer positioneringen af rundakserne (og den dertil hørende udligningsbevægelse med linearakser) inden for G141. Slukke Funktionen G141 slukkes med G40, M30, softkey til at afbryde programmet eller med Softkey til at sætte CNC tilbage. Fræseren standser på den sidst korrigerede position. Rundakserne bliver ikke drejet automatisk tilbage. Fuktioner der skal slukkes Ved drift med G141 skal funktionerne G64, målestokændring (G73 A4=..), akserotation (G92/G93 B4=..) og G182 slukkes. Følgende G-funktioner er tilladt, når G141 (TCPM) tilsluttes: Grundbevægelser 0, 1, 7 Niveauer 17, 18 Programstyring 14, 22, 23, 29 Positioneringsfremføring 4, 25, 26, 27, 28, 94, 95, 96, 97 Radiuskorrektur 39, 40, 141 Nulpunkter 51, 52, 53, 54, 92, 93 Geometri 72, 73 Driftsformer for koordinatmåling 70, 71, 90, 91 Grafik 195, 196, 197, 198, 199 Hvis der er programmeret en ikke tilladt G-funktion, sendes fejlmeldingen P77 'G-funktion og Gxxx ikke tilladt'. Følgende G-funktioner er tilladt, når G141 (TCPM) er aktiv: Grundbevægelser 0, 1 Parameter for G0 og G1 er begrænset G0 uden positioneringslogik Programstyring 14, 22, 23, 29 Positioneringsfremføring 4, 25, 26, 27, 28, 94, 95, 96, 97 Radiuskorrektur 40, 141 G40 afbryder G141 Nulpunkter 51, 52, 53, 54, 92, 93 Geometri 72, 73 Driftsformer for koordinatmåling 90, 91 Hvis der er programmeret en ikke tilladt G-funktion, udsendes fejlmeldingen P77 'G-funktion og G141 ikke tilladt'. Programmeringsbegrænsninger Ikke omtalte G-funktioner må ikke anvendes. Punktdefinitioner (P) og E-parametre må ikke anvendes. Når G141 er aktiveret, må der ikke skiftes værktøj. Wenn eine nicht zugelassene G-Funktion programmiert wird, wird die Fehlermeldung P77 'G-Funktion und G141 nicht erlaubt' ausgegeben. 276 Heidenhain

289 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Anvisninger og anvendelse vedrørende TCPM Kollisionsfare Når G141 bliver tilsluttet, kan der være en lignende udligningsbevægelse som ved G8. Ved tilslutningsbevægelsen må værktøjsspidsen ikke stå på overfladen af arbejdsemnet og bør programmeres mindst med en afstand som værktøjsgennemsnittet fra materialet. Bemærkning: Ved afbrydelsen af G141 via G40, M30 eller ved programafbrydelse er der ingen udligningsbevægelse og rundakserne bliver stående i deres sidste position. Ved frakørslen af konturen kan det forekomme, at bordet med arbejdsemnet drejes 180 grader for at opnå den programmerede værktøjsretning. PAS PÅ! KOLLISIONSFARE. Knibning Når værktøjsretningen ændres i en G1 sætning, udføres denne værktøjsretningsændring interpolerende med bevægelsen til endepunktet. Samtidig korrigeres banen mellem begyndelsesog endepunkt for knibninger. Visning Knibning opfattes ikke under sætningsovergangene. Denne knibning skal korrigeres af CADsystemet ved at indføje en sætning uden endepunkter og med kun en ændring af værktøjsvektoren. I dette tilfælde drejer værktøjet omkring værktøjskontaktpunktet, indtil den nye værktøjsretning er opnået. Når G141 er aktiv vises et gult ikon bag værktøjsnummeret, og man kan se den programmerede G141 værktøjsvektor (I1, J1, K1) i bearbejdningsstatus (på G7/G8 s plads). Bemærkning: Når G7 og G141 er aktive samtidig, ser man G7-vinklen eller vektoren. Med et lille 'p' nederst til højre, ved 'aksebogstaverne', tilkendegives om det er værktøjskontaktpunktets position eller positionen i maskinkoordinater. Visningen skifter med samme softkey som ved G7. Fremføring Den programmerede fremføring gælder for kontaktpunktet mellem overflade og værktøj. Værktøjshovedet kan foretage andre bevægelser. Fejlmeldinger P341 P342 Værktøjsvektor ikke korrekt Værktøjsvektoren (I1=, J1=, K1=) er ikke korrekt. Denne fejlmelding genereres, hvis alle vektorens komponenter er nul. Fladenormalvektor ikke korrekt Fladenormalvektoren (I, J, K) er ikke korrekt. Denne fejlmelding genereres, hvis alle vektorens komponenter er nul MillPlus IT V

290 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM Eksempel: G141 og TCPM Værktøjsvektor med (I1=, J1=, K1=) Denne programmering er maskinuafhængig N113 (Retvinklet materiale med ovenrundinger (R4) og drejet værktøj (5 grader) N1 G17 N2 T6 M67 (kuglefræs rund 10: I værktøjstabel T6 R5 C5) N3 G54 I10 N4 G0 X0 Y0 Z0 B0 C0 S6000 M3 N5 F50 E1=0 N6 G141 R0 R1=0 L2=0 (alle grundstillinger behøver ikke at programmeres) N7 (R er i CAD systemet 0 mm) N8 (R1 er i CAD systemet 0 mm) N9 (L2=0 køre rundakser den korteste vej) N10 N11 G0 X-1 Y=E1 Z0 I1=-1 K1=0 N12 (Genereret i CAD systemet) N13 (buer foran til venstre) N14 G1 X=0 Y=E1 Z=-4 I1= K1= N15 G1 X= Z= I1= K1= N16 G1 X= Z= I1= K1= N17 G1 X= Z= I1= K1= N... (hver grad et punkt) N100 G1 X= Z= I1= K1= N101 G1 X= Z= I1= K1= N102 G1 X= Z= I1= K1= N103 G1 X=4 Z=0 I1= K1= N104 (Buer foran til højre) N105 G1 X=36 Z=0 I1= K1= N106 G1 X= Z= I1= K1= N107 G1 X= Z= I1= K1= N N194 G1 X= Z= I1= K1= N195 G1 X= Z= I1= K1= N196 G1 X=40 Z=-4 I1= K1= Heidenhain

291 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM N197 G40 N1971 (Buer bag til højre) N1972 (Skubbe op til næste skæring) N1973 G174 L100 (værktøjs tilbagetrækningsbevægelse) N1974 G0 B0 C0 (drej rundborde til det oprindelige koordinatsystem) N198 E1=E N1981 G1 Y=E1 (Bevægelse i normale X, Y, Z koordinatsystem) N1982 G141 Eller uden afbrydelse af G141 N1971 (Buer bag til højre) N198 EL=EL+0.25 (Skubbe op til næste skæring) N199 G1 X=40 Y=E1 Z=-4 I1= K1= N200 G1 X= Z= I1= K1= N201 G1 X= Z= I1= K1= N N287 G1 X= Z= I1= K1= N288 G1 X= Z= I1= K1= N289 G1 X=36 Z=0 I1= K1= N290 (Buer bag til venstre) N291 G1 X=4 Z=0 I1= K1= N292 G1 X= Z= I1= K1= N293 G1 X= Z= I1= K1= N N379 G1 X= Z= I1= K1= N380 G1 X= Z= I1= K1= N381 G1 X=0 Z=-4 I1= K1= N382 E1=E N383 G14 N1=10 N2=389 J40 N384 G40 N385 G174 L100 (Værktøj tilbagetrækningsbevægelse) N386 G0 B0 C0 (Drej rundborde til det oprindelige koordinatsystem) N387 M30 Eksempe 2: G141 og TCPM Samme arbejdsemne. Værktøjsvektor med (A, B, C) Denne programmering er maskinafhængig. Dette program er til en maskine med en B-akse under 45, med en C-akse ovenpå, på bordet. N114 (Retvinklet materiale med ovenrundinger (R4) og drejet værktøj (5 grader)) N1 G17 N2 T6 M67 (kuglefræs rund 10: I værktøjstabel T6 R5 C5) N3 G54 I10 N4 G0 X0 Y0 Z0 B0 C0 S6000 M3 N5 F50 E1=0 N6 G141 R0 R1=0 L2=0 (alle grundstillinger behøver ikke at programmeres) N7 (R er i CAD systemet 0 mm) MillPlus IT V

292 G141 3D-VÆRKTØJSKORREKTUR MED DYNAMISK TCPM N8 (R1 er i CAD systemet 0 mm) N9 (L2=0 køre rundakser den korteste vej) N10 N11 G0 X-1 Y=E1 Z0 B180 C-90 N12 (Genereret i CAD systemet) N13 (buer foran til venstre) N14 G1 X=0 Y=E1 Z=-4 B C N15 G1 X= Z= B C N16 G1 X= Z= B C N17 G1 X= Z= B C N... (hver grad et punkt) N100 G1 X= Z= B2.829 C1 N101 G1 X= Z= B4.243 C1.501 N102 G1 X= Z= B5.658 C2.001 N103 G1 X=4 Z=0 B7.073 C2.502 N104 (Buer foran til højre) N105 G1 X=36 Z=0 B7.073 C2.502 N106 G1 X= Z= B8.489 C3.004 N107 G1 X= Z= B9.906 C3.507 N... N194 G1 X= Z= B C N195 G1 X= Z= B C N196 G1 X=40 Z=-4 B C N197 (Buer bag til højre) N198 E1=E (Udsætte til næste snit) N199 G1 X=40 Y=E1 Z=-4 B C N200 G1 X= Z= B C N201 G1 X= Z= B C N... N287 G1 X= Z= B4.243 C N288 G1 X= Z= B5.658 C N289 G1 X=36 Z=0 B7.073 C N290 (Buer bag til venstre) N291 G1 X=4 Z=0 B7.073 C N292 G1 X= Z= B8.489 C N293 G1 X= Z= B9.906 C N... N379 G1 X= Z= B C N380 G1 X= Z= B C N381 G1 X=0 Z=-4 B C N382 E1=E N383 G14 N1=14 N2=382 J40 N384 G40 N385 G174 L100 (Værktøj tilbagetrækningsbevægelse) N386 G0 B0 C0 (Drej rundborde til det oprindelige koordinatsystem) N387 M Heidenhain

293 LINEÆR MÅLEBEVÆGELSE G Lineær Målebevægelse G145 Udførelse af en frit programmerbar lineær målebevægelse til konstatering af aksepositioner. N... G145 [Målepunktskoordinater] [(Akseadresse) 7=..] {S7=..} E.. {F2=..} {K..} {L..} {I3=..} Parametre Eksempel Der skal fræses en not, og dens bredde skal måles. Hvis notbredden er for lille, skal fræseradius korrigeres, og noten skal efterbearbejdes. N14504 (Fræsning of måling af en not) N1 G17 N2 G54 N3 E15=20.02 (Maksimal notbredde) N4 E16=19.98 (Minimal notbredde) N5 E3=(E15+16):2 N6 S1000 T1 M6 (Fræser d=18 mm) N7 G0 X-25 Y50 Z-10 B0 F400 M3 N8 G1 X140 N9 G43 N10 G1 Y60 N11 G41 N12 X-25 N13 Y40 N14 X140 N15 G40 N16 Y50 N17 G0 Z50 M MillPlus IT V

294 LINEÆR MÅLEBEVÆGELSE G145 Anvisninger N18 G149 T0 E30 N19 T30 M6 (Målesonde) N20 M19 (D-Adresse Optional) N21 M27 N22 G0 X60 Y50 Z-8 B0 N23 M29 N24 G145 Y65 E10 Y7=1 F2=500 N25 GO Y50 N26 G29 E11=E10=0 E11 N=30 N27 M29 N28 G145 Y35 E10 Y7=2 F2=500 N29 G0 Y50 N30 M28 N31 G29 E11=E10=0 E11 N=41 N32 E5=E1-E2 N33 E6=(E5-E3):2 N34 G29 E20=E5>E15 E20 N=44 N35 G29 E20=E5>E16 E20 N=46 N36 G149 T=E30 R1=4 N37 G150 T=E30 R1=E4+E6 N38 S1000 T1 M6 (Fræser d=18 mm) N39 G0 X140 Y50 Z-10 B0 F400 M3 N40 G29 E20 E20=1 N=9 N41 M0 N42 (Målesonde får ingen kontakt, ingen måling udfort) N43 G29 E20 E20=1 N=46 N44 M0 N45 (Notbredde er for stor) N46 M Heidenhain

295 LINEÆR MÅLEBEVÆGELSE G145 Værktøjskorrektion: K0: Værktøjskorrektion til. Målepositioner korrigeres for værktøjslængde og værktøjsradius. Målepositioner i rotationsakser korrigeres ikke for værktøjsdata. K1: Værktøjskorrektion fra. Målepositionerkorrigeres ikke. Hvis målepositionerne korrigeres for målesondemål, gælder følgende antagelser: - Målesonden er anbragt parallelt med værktøjsaksen - Målesonden er fuldstændigt rund - Målesondebevægelsen sker lodret på den overflade, der skal måles E-Parametre: Nummeret på E-parameteren, hvor den målte akseposition er lagret (z.b. X7=2 angiver, at måleværdien i X-aksen er lagret i parameter E2. X7=E1 (E1=5) betyder, at måleværdien er lagret i E5. Målesondestatus: E...=0: den programmerede endeposition er nået. Der er dog ikke fundet noget målepunkt. De tilhørende E-parametre, der indeholder måleværdier, forbliver uændrede. E...=1: der blev fundet et målepunkt under målebevælgelsen. Målepositionen er lagret i E-parametrene. E...=2: G145-Blokken er udført under bloksøgning, test eller demo. Status-overvågning (I3=) Status-overvågning af måletastestatus i G145 kan deaktiveres for nogle apparater (laser). Laseren har intet signal. Standardværdien er nul. Ved drift med G182 må funktionerne G145 til G150 ikke anvendes. I alle de nævnte driftsformer anvendes E-parameteren til målesondestatus for værdi 2. Da denne parameter kontrolleres i målemakroerne, kan man undgå at anvende parametre uden måledata MillPlus IT V

296 FORESPØRGSEL MÅLESONDESTATUS G Forespørgsel målesondestatus G148 N... G148 {I1=...} E... Parametre Eksempel : N110 G148 E27 N115 G29 E91=E27=2 E91 N=300 : N300 M0 (Aktuel drift: bloksøgning, testkørsel, demo) : N400 M30 Anvisning Målesondestatus: I1=1 eller ikke programmeret (standardværdi) E...=0: Den programmerede endeposition er nået. Der blev dog ikke fundet noget målepunkt. De tildelte E-parametre, der indeholder måleværdier, forbliver uændrede. E...=1: Der blev fundet et målepunkt under målebevægelsen. Målepositionen er lagret i E-parametrene. E...=2: G145-blokken blev udført under bløksøgning, testkørsel eller demodrift. E...=3: Der foreligger en målesondefejl; ingen måling mulig. Prioriteten for koder for måletastestatus er følgende: 1 : Kode 2 (aktiv modus) 2 : Kode 3 (måletastefejl) 3 : Kode 0 eller 1 (måletastekontakt) I1=2 E...= 0: Under udmålingen blev intet målepunkt formidlet E...= 1: Under udmålingen blev et målepunkt formidlet I1=3 E...= 0: Information fra IPLC: Tast/laser ikke aktiveret E...= 1: Information fra IPLC:Tast/laser aktiveret Se dokumentation til tastesystem. Ved drift med G182 må funktionerne fra G148 til G150 ikke anvendes. 284 Heidenhain

297 FORESPØRGSEL VÆRKTØJS- ELLER NULPUNKTSFORSKYDNINGSVÆRDIER G Forespørgsel Værktøjs- eller nulpunktsforskydningsværdier G149 Forespørgsel aktivt værktøj: N.. G149 T0 E.. Forespørgsel om værktøjsmål: N.. G149 T.. {T2=..} {L1=..} {R1=..} {M1=..} Forespørgsel værktøjsstatus: N.. G149 T.. E.. Forespørgsel aktiv nulpunktsforskydningsværdier: N.. G149 N1=0/1 E.. Forespørge værdier for paletforskydelse N.. G149 N1=0/1 E.. Forespørgsel lagrede nulpunktsforskydningsværdier: Med standard nulpunkter eller MC84=0: N.. G149 N1= [(akseadresse)7=..] {(akseadresse)7=..} Med udvidede nulpunkter med MC84>0: N.. G149 N1=54.[NR] [(akseadresse)7=..] {(akseadresse)7=..} {B47=...} Forspørgsel programmerbar nulpunktsforskydningsværdier: N... G149 N1=92 {93} [(akseadresse)7=...] {(akseadresse)7=...} Kald af aksernes aktuelle positionsværdier. N... G149 [(aksens adresse)7=...]{(aksens adresse)7=...} Parametre Anvisninger Værktøjets status kan lades fra værktøjslageret i de angivne E-parametre. Værktøjets status kan repræsenteres af følgende værdier: E... = 1 Værktøjet er frigivet og målt E... = 0 Værktøjet er frigivet, men ikke målt E... = -1 Værktøjet er blokeret E... = -2 Værktøjets standtid er nået E... = -4 Fejl pga. værktøjsbrud E... = -8 Værktøjets skærestyrke er nået E... = -16 Værktøjets standtid er mindre end programmeret i T3 Der kan også vises en kombination af fejlmeldinger: E... = -13 betyder: Fejlmelding -8 og -4 og -2 og MillPlus IT V

298 FORESPØRGSEL VÆRKTØJS- ELLER NULPUNKTSFORSKYDNINGSVÆRDIER G149 Eksempler 1: Forespørgsler om nummer på aktivt værktøj. N100 G149 T0 E1 E1 indeholder nummeret på det aktive værktøj 2: Forespørgsel om målene på det aktive værktøj. N100 G149 T12 L1=5 R1=6 E5 indeholder værktøjets længde E6 indeholder værktøjsradius 3: Forespørgsel om aktiv funktion i nulpunktsforskydningen N100 G149 N1=0 E2 N110 G149 N1=1 E3 E2 indeholder den aktive nulpunktsforskydning (51 eller 52) E3 indeholder den aktive lagrede nulpunktsforskydning ( ) eller G54.[nr] 4: Forespørgsel om forskydning G54 N100 G149 N1=54 X7=1 Z7=2 eller N100 G149 N1=54.[nr] X7=1 Z7=2 E1 indeholder forskydningen i X E2 indeholder forskydningen i Z 5: Forespørgsel af forskydning G54 med drejevinkel (MC84>0) N100 G149 N1=54.[nr] X7=1 B47=2 E1 indeholder forskydningen i X E2 indeholder koordinatsystemets drejevinkel 6: Kald af den resterende standtid M1=: N100 G149 T1 M1=3 (resterende standtid af T1 gemmes i parameter E3) Anvisninger Der kan angives værktøjskorrektions-index 0, 1 eller 2. Standardværdien er T2=0. Fra V400: T2=0: Værktøjsradius = Radius (R) + Opmåling (R4=). Værktøjslængde = Længde (L) + Opmåling (L4=). Det er bedre at anvende G Heidenhain

299 ÆNDRING AF VÆRKTØJS- ELLER NULPUNKTSFORSKYDNINGSVÆRDIER G Ændring af værktøjs- eller nulpunktsforskydningsværdier G150 Parametre Ændring af værktøjdata i værktøjslager: N.. G150 T.. {T2=..} L1=.. R1=.. M1=.. Ændring af værktøjsstatus i værktøjslager: N.. G150 T.. E.. Ændring af nulpunktsforskydningsdata i værktøjslager: Med standard nulpunkter eller MC84=0: N.. G150 N1= [(akseadresse)7=..] {(akseadresse)7=..} Med udvidede nulpunkter med MC84>0: N.. G150 N1=54.[NR] [(akseadresse)7=..] {(akseadresse)7=..} {B47=...} Anvisninger Værktøjets status kan lades fra værktøjslageret i de angivne E-parametre. Værktøjets status kan repræsenteres af følgende værdier: E... = 1 Værktøjet er frigivet og målt E... = 0 Værktøjet er frigivet, men ikke målt E... = -1 Værktøjet er blokeret E... = -2 Værktøjets standtid er nået E... = -4 Fejl pga. værktøjsbrud E... = -8 Værktøjets skærestyrke er nået E... = -16 Værktøjets standtid er mindre end programmeret i T3 Der kan også vises en kombination af fejlmeldinger: E... = -13 betyder: Fejlmelding -8 og -4 og -2 og 1. Eksempler 1. Ændring af værktøjsdata i værktøjslager: N50 G150 T1 L1=E2 R1=4 2. Ændring af nulpunktsforskydningsdata i værktøjslager: N70 G150 N1=57 X7=E1 Z7=E6 eller N70 G150 N1=57.[nr] X7=E1 Z7=E6 3. Ændre en nulpunktsforskydning med koordinatsystemets drejevinkel: N70 G150 N1=57.[nr] X7=E1 B47=E2 4. Ændring af den resterende standtid M1=: N110 G150 T1 M1=10 (Ændring af den nye resterende standtid af T1 til 10 min.) MillPlus IT V

300 G174 VÆRKTØJ, TILBAGETRÆKNINGSBEVÆGELSE G174 Værktøj, tilbagetrækningsbevægelse Bevægelse for at køre værktøjsaksen fri ved 5 akse-fræsning. Format G174 {L...} {X1=.. eller Y1=.. eller Z1=..} Henvisninger og anvendelse Udførsel (Ingen X1=, Y1=, Z1=) Med denne funktion har man mulighed for altid at køre bort i retning af værktøjsaksen (kun ved programmeret Z-akse). Værktøjet trækkes tilbage, indtil det når til den første SWendestopkontakt. Køreselsretningen bestemmes af fræsehovedets stilling. Udførsel (X1=.. eller Y1=.. eller Z1=..) I programmet fastlægges med X1= eller Y1= eller Z1=, hvilken akse der kører. En kombination af X1=, Y1= und Z1= er ikke mulig (P414). Der køres ikke fri lodret. X1=1 vil sige, at kun X-aksen kører. Hvis X1= og Y1= og Z1= ikke er indlæst, antages det, at alle akser er frigivet. 1 Udgangsposition L Tilbagetrækningsafstand 2 Slutposition A Begrænsning via software endestopkontakt. 288 Heidenhain

301 G174 VÆRKTØJ, TILBAGETRÆKNINGSBEVÆGELSE Ikke tilladte G-funktioner, når G174 tilsluttes Når G174 tilsluttes, må følgende (modale) G-funktioner ikke være aktive: G64, G197, G198, G199, G200, G201, G203, G204, G205, G206, G207, G208 Hvis en af disse ikke tilladte G-funktioner er aktiv, gives fejlmeldingen P77 'G-funktion og Gxxx ikke tilladt'. Tilbagetrækningsafstand (L) Tilbagetrækningsafstanden (L > 0) definerer den afstand, der køres i værktøjsretningen. Hvis L er større end afstanden til softwarens endestopkontakt, gives der en fejlmelding (Z31). Hvis L ikke er indlæst, køres der til softwarens endestopkontakt. Udførsel (G0) G174 udføres i ilgang eller når F6=-<Fremføring sætningsvis> er programmeret, med F6=. Efter G107 er G0 eller G1 fra den forrige sætning modalt aktiv igen. Eksempel: Værktøj, tilbagetrækningsbevægelse N10 G174 L100 Værktøj trækker sig 100 mm tilbage. N.. N30 G174 L100 X1=1 Værktøj kører 100 mm i X-aksen MillPlus IT V

302 OPHÆVELSE AF CYLINDRISK INTERPOLATION ELLER AKTIVERING AF BASIS- KOORDINATSYSTEMET G Ophævelse af cylindrisk interpolation eller aktivering af basiskoordinatsystemet G180 Ophævelse af det cylindriske koordinatsystem eller definition af hovedplan og værktøjsakse (basiskoordinatsystem). N... G180 [hovedakse 1] [hovedakse 2] [værktøjsakse] basis-koordinatsystem Parametre Generelle basisprincipper Den normale indstilling er G180 X1 Y1 Z1 Kun følgende konfigurationer er mulige: Hovedakse 1 X Hovedakse 2 Y Værktøjsakse Z eller W Tre forskellige oplysninger bestemmer den rigtige arbejdsmåde: 1) Værktøjsaksen bestemmes af G17/G18/G19 (G17 Z). 2) G180 bestemmer, hvilke akser der skal omsættes. (G17 W i Z). 3) Maskinkonstanten til værktøjsaksens definition skal være rigtig (værktøjsakse W hører til Z). Anvisninger og brug Funktionerne G41...G44, G64, akserotation (G92/G93 B4=) og G141 skal deaktiveres, inden G180 bliver aktiveret. Korrektionen af værktøjslængden er aktiv i den definerede værktøjsakse. Radiuskorrektionen er aktiv i hovedplanet. Maskinkonstanterne skal sættes rigtigt. Når W-aksen er den fjerde akse, skal MC117 være lig med 3 (som Z-aksen). MC3401 = 0 (W-akse er en lineær akse). Der kan kun anvendes kartesiske koordinater. Når G180 programmeres og radiuskorrektionen er stadig aktiv, deaktiveres den af G180. Det anbefales at deaktivere radiuskorrektionen med G40 og herefter at skifte til basiskoordinatsystemet. Eksempel N12340 N1 G17 T1 M6 N2 G54 N3 F1000 S1000 M3 N4 G180 X1 Y1 Z1 N5 G81 Y2 B10 Z-22 N6 G79 X0 Y0 Z0 Aktivere hovedplan XY og værktøjsakse Z Definere cyklus. Bore, hvorved fremføringsbevægelsen foregår i Z-aksen. 290 Heidenhain

303 BASIS-KOORDINATSYSTEM/CYLINDER-KOORDINATSYSTEM G Basis-koordinatsystem/Cylinder-koordinatsystem G182 Valg af cylindrisk koordinatsystem. Dette system gør det muligt at programmere konturer og positioner på den krummede cylinderflade på en enkel måde. Aktivering af det cylindriske koordinatsystem: N.. G182 [cylinderakse] [rotationsakse] {værktøjsakse} Ilgang ved aktiv G182: N.. G0 [cylinderakse] [rotationsakse] (værktøjakse} Lineær fremføringsbevægelse: N.. G1 [cylinderakse] [rotationsakse] (værktøjsakse} {F..} Cirkulær fremføringsbevægelse: N.. G2/G3 [cylinderakse] [rotationsakse] R.. Tilbagevenden til basis- koordinatsystem: N.. G180 eller M30, Softkey Afbryde program, Softkey Nulstille CNC Parametre MillPlus IT V

304 BASIS-KOORDINATSYSTEM/CYLINDER-KOORDINATSYSTEM G182 G182 A1 X2 Z3 R.. eller (som hidtil) G182 A1 X1 Z1 R.. G182 B1 Y2 Z3 R.. (som hidtil) G182 B1 Y1 Z1 R.. G182 C1 Z2 X3 R.. eller (som hidtil) G182 C1 X1 Z1 R.. G182 C1 Y2 Z3 R.. Specifikation af cylinderplanet Anvisninger Udtrykkene X,Y,Z,A,B,C må ikke programmeres uden værdi. Konfigurationen til cylinderinterpolationen programmeres i sætning G182: - Standardkonfiguration Rotationsakse A1 B1 C1 Cylinderakse X1 Y1 Z1 Værktøjsakse Y1/Z1 X1/Z1 X1/Y1 Cylinderradius R R R 292 Heidenhain

305 Eksempel - Udvidet konfiguration (V321) BASIS-KOORDINATSYSTEM/CYLINDER-KOORDINATSYSTEM G182 Rotationsaksen er mærket med 1 A1 B1 C1 Cylinderaksen er mærket med 2 X2/Y2/Z2 X2/X2/Z2 Z2/X2/Y2 Værktøjsaksen er mærket med 3 Y3/Z3/X3 X3/Z3/Y3 X3/Y3/Z3 Cylinderradius R R R Maskinkonstanter Maskinkonstanterne til aksernes definition skal være korrekte. MC 102 = 1, MC103 = 88 (x-akse) MC 107 = 2, MC108 = 89 (y-akse) MC 112 = 3, MC113 = 90 (z-akse) MC 117 = 4 tilhører akse 1 (4-3), MC118 = 65 (a-akse roterer om x-aksen) MC 122 = 6 tilhører akse 3 (6-3), MC123 = 67 (c-akse roterer om z-aksen) Indstik på en cylinders krummede flade (diameter 40 mm) skal fræses med en endefræser med to skær (diameter 9.5 mm). Bearbejdningsdybden er 4 mm. Den vandrette bearbejdning af emnet sker i rotationsaksen C, cylinderaksen Z og værktøjsaksen Y. N12340 N1 G18 S1000 T1 M66 N2 G54 N3 G182 Y1 C1 Z1 R20 N4 G0 Y22 C0 Z15 M3 N5 G1 Y16 F200 N6 G43 Z10 N7 G41 N8 G1 C23.84 N9 G3 Z C R15 N10 G1 Z C N11 G2 Z42 C R10 N12 G1 C N13 G2 Z37 C R5 N14 G1 Z26 N15 G3 Z10 C R16 N16 G1 C MillPlus IT V

306 BASIS-KOORDINATSYSTEM/CYLINDER-KOORDINATSYSTEM G182 N17 G40 N18 G41 Z20 N19 G1 C N20 G2 Z26 C R6 N21 G1 Z37 N22 G3 Z52 C R15 N23 G1 C N24 G3 Z C R20 N25 G1 Z C N26 G2 Z20 C23.84 R5 N27 G1 C0 N28 G40 N29 G180 N30 G0 Y100 M30 Anvisninger Der kan kun anvendes kartesiske koordinater. Følgende funktioner må ikke være aktive, når G182 aktiveres: G41-G44, G64, G92/G93 B4=, G141 Følgende kan ikke programmeres, når G182 er aktiv: G25/G26, G27/G28, G51-G59, G61/G62 G70/G71, G73, G92/93. Værktøjsradius må kun vælges minimalt mindre end indstiksbredden. (Underskæringer!) Begrænsning: Zylindrisk radius >5mm <500mm 294 Heidenhain

307 GRAFIKVINDUE-DEFINITION G Grafikvindue-definition G195 Definition af målene i et 3D-grafikvindue og dettes position i forhold til nulpunkt W. N.. G195 X.. Y.. Z.. I.. J.. K.. {B..} {B1=..} {B2=..} Parametre Eksempel N9000 N1 G17 N2 G195 X-30 Y-30 Z-70 I170 J150 K100 N3 G199 : Grafikvindue-definition Start grafik-konturbeskrivelse Slut grafik-konturbeskrivelse G196 N.. G196 Eksempel : N2 G195 X... Y... Z... I... J... K... N3 G199 X... Y... Z.. B.. C.. N4 G198 X.. Y.. Z.. D.. : : N25 G197 X.. Y.. D.. : : N35 G196 : Grafikvindue-definition Start grafik-konturbeskrivelse Start udvendig konturbeskrivelse Start indvendig konturbeskrivelse Slut grafik-konturbeskrivelse MillPlus IT V

308 START PÅ INDVENDIG/UDVENDIG KONTURBESKRIVELSE G197/G Start på indvendig/udvendig konturbeskrivelse G197/G198 Definition af startpunktet for en indvendig kontur: N.. G197 X.. Y.. {Z..} D.. {I1=..} Definition af startpunktet foren udvendig kontur: N.. G198 X.. Y.. {Z..} D.. {I1=..} Parametre Eksempel Se G199 Mulige farver (I1=): 1 rød 11 lyserød 2 grøn 12 lysegrøn 3 gul 13 lysegul 4 blå 14 lyseblå 5 grå 15 lys magenta 6 cyan 16 lys cyan 7 hvid 17 lys hvid 8 sort 18 sort 9 forgrund 19 forgrund 10 baggrund 20 baggrund Anvisninger Konturstartpunkt forholder sig til forskydnigen i G199-blokken. Konturen skal være lukket. Den indvendige kontur skal ligge inden for den udvendige kontur. En indvendig kontur kan ikke ligge inden i en anden indvendig kontur. 296 Heidenhain

309 START GRAFIK-KONTURBESKRIVELSE G Start grafik-konturbeskrivelse G199 Definition af en råemnekonturs eller en maskindels (f.eks. indspændingsmiddel) position, kan kollidere med værktøjets. En kollision kan opdages under den grafiske simulation. Definition af en råemnekontur: N.. G199 [startkoordinater] B1 {C1} {C2} Definition af en maskindelskontur: N... G199 [startkoordinater] B2 {C1} {C2} At tegne en kontur under simulering af trådmodelgrafikken N... G199 [begyndelseskoordinater] B3 {C1} {C2} Tegning af ét eller flere geometriske elementer (linie eller cirkel) under simulation eller trådmodelgrafik. N... G199 [Koordinater for position] B4 {C1} {C2} C1 Forhold til M C2 Forhold til W Parametre Eksempel MillPlus IT V

310 START GRAFIK-KONTURBESKRIVELSE G199 Hver enkelt indspændingsværktøj er beskrevet i en særskilt makro. Startpunktet for indspændingsværktøjets kontur programmeres med to parametre: E1 : Konturstartpunktets X-koordinater i forhold til programnulpunktet E2 : Konturstartpunktets Y-koordinater i forhold til Makro for venstre indspændingsværktøj (øverste billede) N1991 N1 G92 X=E1 Y=E2 N2 G199 X0 Y0 Z0 B2 C2 Start grafik-konturbeskrivelse N3 G198 X0 Y0 Z0 D10 Start udvendig konturbeskrivelse N4 G1 X45 N5 Y5 N6 X53 N7 Y25 N8 X45 N9 Y30 N10 X0 N11 Y0 N12 G197 X30 Y15 D-10 Start indvendig konturbeskrivelse N13 G2 I35 J15 N14 G196 Slut grafik-konturbeskrivelse N15 G92 X=-E1 Y=-E2 Makro for højre indspændingsværktøj (øverste billede, 180 roteret) N1992 N1 G92 X=E1 Y=E2 N2 G199 X0 Y0 Z0 B2 C2 N3 G198 X0 Y0 Z0 D10 N4 G1 X-45 N5 Y-5 N6 X-53 N7 Y-25 N8 X-45 N9 Y-30 N10 X0 N11 Y0 N12 G197 X-30 Y-15 D-10 Start indvendig konturbeskrivelse N13 G2 I-35 J-15 N14 G196 Slut grafik-konturbeskrivelse N15 G92 X=-E1 Y=-E2 298 Heidenhain

311 START GRAFIK-KONTURBESKRIVELSE G199 Delprogrammets grafikdel: N (Hovedprogram) N1 G17 N2 G54 N3 S1200 T1 M6 N4 G195 X-20 Y-20 Z-60 I180 J110 K70 N5 G199 X0 Y0 Z0 B1 C2 Start grafik-konturbeskrivelse N6 G198 X0 Y0 D-50 Start udvendig konturbeskrivelse N7 G1 X70 N8 Y20 N9 X120 N10 Y60 N11 X70 N12 Y80 N13 X0 N14 Y0 N15 G197 X31 Y40 D-20 Start indvendig konturbeskrivelse N16 G2 I36 J40 N17 G196 Slut grafik-konturbeskrivelse N18 G22 N=1991 E1=-48 E2=25 Makrokald venstre spændeværktøj N19 G22 N=1992 E1=168 E2=55 Makrokald højre spændeværktøj : N200 M MillPlus IT V

312 UNIVERSAL-LOMMEFRÆSERCYKLUS G200- G Universal-lommefræsercyklus G200- G208 Den universelle lommecyklus giver mulighed for nem og hurtig oprettelse af CNC-programmer til fræsning af vilkårlige lommer, med eller uden øer. Programformat: N99999 N1 G17 N2 G54 N3 \ : > Normal bearbejdning N96 / N97 G200 N98 G81 N99 G22 N=.. Forboring af startpunkter N100 G201 N1=.. N2=.. Start på lommebeskrivelsen til fræsning af lommen N101 G203 N1=.. Start på lommekonturbeskrivelse N102 \ : > Lommekonturbeskrivelse N109 / N110 G204 Slut på lommekonturbeskrivelse N111 G205 N1=.. Start Økonturbeskrivelse N112 \ : > Konturbeskrivelse Ø 1 N118 / N119 G206 Slut på Økonturbeskrivelse N120 G205 N1=.. Start Økonturbeskrivelse N121 \ : > Konturbeskrivelse Ø 2 : / N130 G206 Slut på Økonturbeskrivelse N220 G207 X.. Y.. N=.. N1=.. Kald Økonturmakro N221 G203 / G205 Start på lomme- / Økonturbeskrivelse N222 G208 Konturbeskrivelse parallelogram N223 G204 / G206 Slut på lomme- / Ø-konturbeskrivelse N131 G202 Slut på lommekonturcyklus N350 G22 N=.. Efterbearbejdelse af konturen N351 G22 N=.. Efterbearbejdelse Ø 1 N352 G22 N=.. Efterbearbejdelse Ø 2 : N500 M Heidenhain

313 23.72 Makroer beregning af konturlommecyklus G200 N.. G200 MAKROER BEREGNING AF KONTURLOMMECYKLUS G200 Denne funktion skal programmeres inden den universelle lommecyklus, der skal beregnes, og angiver, at: - Koordinaterne for fræserbanerne skal beregnes (såfremt de endnu ikke er beregnet). - Fræserbanerne skal programmeres i en makro udviklet af CNC; nummeret (N1=..) på denne bearbejdningsmakro programmeres i en G201-blok. - om nødvendigt (angives af N2=.. i en G201-blok) udvikles en anden makro til boring af startpunkterne. - om nødvendigt (angives i en G203- eller G205-blok) udvikles makroer (N1=..) til efterbearbejdning af konturerne. Alle driftsbetingelser, som bearbejdningsflade, nulpunktsforskydninger og værktøjkorrektioner skal aktiveres, inden G200-funktionen udføres. Punktdefinitioner (G78), der anvendes til angivelse af lommekontur, skal defineres før G200-blokken. En G200-blok kan være indesluttet i en makro; lommen søges dog kun i makroer, som ligger i et dybere lag. CNC beregner makroer, inden programmet udføres. Derfor ignoreres linier mellem G200 og G201 først. Når makroerne er blevet udformet, afvikles linierne. Alle universelle lommecyklusser, der er programmerede mellem en G200-sætning og G202 eller M30, beregnes på samme tid. Bearbejdningsplanet (G17/G18/G19) skal defineres, før G200 eller efter at G202 er blevet programmeret. Anvisning Fra V321 vises genererede makroer ikke længere i makrolageret for operatøren. Hvis man vil bruge en makro i et andet program, skal der først indtastes makronummeret i makrolageret. Først herefter vises makroen i makrolageret og kan ind-/udlæses MillPlus IT V

314 START PÅ KONTURLOMMECYKLUS G Start på konturlommecyklus G201 Parametre Start på beskrivelsen af en lomme (inklusive evt. øer). Blokken indeholder de teknologiske data, der er nødvendige til beregning af fræserbanerne. Under bearbejdelsen begynder fræsningen af lommen fra G201-blokken. N... G201 Y... Z... N1=.. N2=.. {B...} {I..} {J..} {K..} {R..} {F..} {F2=..} Disse ord er uafhængige af den valgte bearbejdningsflade. I-ordet er uden fortegn. Når I ikke er programmeret, anvendes den under MC 720 lagrede værdi. Anvisninger Adresserne (især Y og Z) er uafhængige af det aktive plan. Ved udførelse af G201-funktionen aktiveres funktionerne G90, G40 og G63 automatisk. Funktionerne G201/G202, G203/G204 og G205/G206 skal stå i samme program/makro. Mellem G201 og G202 må kun følgende programmeres: G203/G204, G205/G206 und G207. Mellem G203/G204 og G205/G206 må kun følgende programmeres: G1, G2/G3, G208, G63/G64, G90, G91. Bevægelserme G1, G2/G3 er begrænset til hovedfladen. værktøjakse- og drejeaksekoordinater er ikke tilladt. Efter lommebeskrivelsen skal programmet fortsætte med en absolut position. E-Parametre må kun anvendes til konturbeskrivelser. Beregninger skal gennemføres før G Heidenhain

315 SLUT PÅ KONTURLOMMECYKLUS G Slut på konturlommecyklus G202 Afslutning af den samlede lommebeskrivelse. N.. G202 Anvisning Ved udførelse af G202 aktiveres G0, G40, G63 og G90 automatisk. Ved G202 afsluttes beregningen af de universelle lommecyklusser. Beregningen fortsættes ved den næste G Start på lommekonturbeskrivelse G203 Parametre N.. G203 X.. Y.. Z.. N1=.. {P..} {B1=..} {B2=..} {L2=..} {P1=..} Anvisninger Ved udførelse af G203 aktiveres G1, G63 og G90 automatisk. Første punkt i en konturbeskivelse skal være angivet i en G203-blok. Også efterbearbejdningen af konturen begynder i dette punkt. Lommens bund skal ligge parallelt med bearbejdningsfladen. Lommekanterne skal stå lodret mod lommens bund. To elementer af samme lomme må ikke skære eller tangere hinanden. Ved sletfiling skal programmøren være opmærksom på, at han skal vælge værktøjdiameteren mindre end afstanden til mindste forsnævring i arbejdsemnets lomme. Konturbeskadigelser ved sletfilingen opdages ikke af styringen Slut på lommekonturbeskrivelse G204 Denne funktion afslutter beskrivelsen af lommekonturen. N.. G MillPlus IT V

316 START PÅ Ø-KONTURBESKRIVELSE G Start på ø-konturbeskrivelse G205 Parametre Konturen for en ø beskrives på samme måde som konturen for en lomme. Beskrivelsen begynder med G205 og øens absolutte startposition. N.. G203 X.. Y.. N1=.. {Z..} {P..} {B1=..} {B2=..} {L2=..} {P1=..} Anvisninger CNC går ud fra, at ø- og lommeoverflade er lige høje. Hvis øen rager op over lommeoverfladen, kan man undgå en kollision mellem fræser og arbejdsemne under bevægelsen med B-ordet i G201-blokken. G205 forårsager aktivering af G1, G63 og G90. Værktøjsaksen må ikke programmeres. Konturen af en ø skal være lukket. To øer må ikke skære eller tangere hinanden. Øer skal ligge i lommen og må ikke skære eller tangere siderne. Siderne på en ø skal stå lodret på bundfladen Slut på ø-konturbeskrivelsen G206 Konturbeskrivelsen afsluttes med G206. Beskrivelsen til lommekonturer gælder også for ø-konturer. N.. G Heidenhain

317 KALD AF Ø-KONTUR-MAKRO G Kald af Ø-kontur-makro G207 Parametre N... G207 X.. Y.. Z.. N=.. N1=.. Der findes tre muligheder: 1. Den samme ø forekommer på et andet sted i den samme lommekontur. 2. Den samme ø-kontur forekommer i en anden lommekontur. 3. Den samme ø-kontur forekommer i et andet program. Da en ø-kontur er bundet i en makro, kan de tre muligheder forarbejdes på samme måde. Ø-konturens makro lyder: N9xxx G205 X.. Y.. N1=.. : N1 \ : > Ø-kontur N.. / N G206 N9xxx viser her makroadressen. Makroen kaldes med funktion G207. N.. G201 : N.. G207 N=9xxx N.. G207 N=9xxx X=(X1-X2) Y=(Y1-Y2) N.. G MillPlus IT V

318 KALD AF Ø-KONTUR-MAKRO G207 Eksempel 1 : Øer hvis kontur er programmeret som makro P1 : Startpunkt for konturbeskrivelsen (G205-blok) 2 : Ønsket position for øen P2 : Startpunkt for den forskudte kontur X..: Afstand parallelt med X-aksen fra P1 til P2 Y..: Afstand parallelt med Y-aksen fra P1 til P2 Anvisninger Underprogrammet, som kaldes i G207-blokken, må ikke indeholde nogen programmering med G63/G64. Det bedste er at starte en ø-kontur med koordinaterne X0,Y0 (nulpunktsforskydning). I blok G207 kan man så programmere startpunktet uden at skulle regne. Ø-konturens samme makro lyder i dette tilfælde som følger: N9xxx G205 X0 Y0 N1=.. N.. \ : > Ø-kontur med nulpunktsforskydning N.. / N.. G206 N9xxx repræsenterer her makroens mærkning. Makroen kaldes med funktionen G207. N.. G201 : N.. G207 N=9xxx X=X2 Y=Y2 N.. G207 N=9xxx X=X1 Y=Y1 N.. G202 Underprogrammet for ø-konturen kan programmeres i absolutte eller inkrementelle mål. 306 Heidenhain

319 23.80 Konturbeskrivelse parallelogram G208 Parametre KONTURBESKRIVELSE PARALLELOGRAM G208 Funktionen G208 gør det muligt, på en enkel måde at programmere en regelmæssig firkant, specielt et rektangel eller et parallelogram. N... G208 X.. Y.. {Z..} {I..} {J..} {R..} {B1=..} Eksempel G203 X (=X1) Y (=Y1) Z (=Z1) B1= (=A) G208 X (=X) Y (=Y) B1= (=B) G204 Anvisning Lommens bund skal altid forløbe parallelt med hovedfladen MillPlus IT V

320 KONTURBESKRIVELSE PARALLELOGRAM G208 Lommekontur-eksempel Lomme med øer. Der tages hensyn til forboring af startpunkter og efterbearbejdning af konturerne. N82150 N1 G17 N2 G54 N3 G98 X-10 Y-10 Z10 I320 J320 K-60 N4 G99 X0 Y0 Z0 I300 J300 K-40 N5 F200 S3000 T2 M6 N6 G200 N7 G81 Y2 Z-20 M3 (Forboring af startpunkter) N8 G22 N=9992 N9 S2500 T3 M6 (Rømning af lommen) N10 G201 Y0.1 Z-20 B2 I50 R10 F200 N1=9991 N2=9992 F2=100 N11 G203 X70 Y40 Z0 N1=9993 N12 G64 N13 G1 X260 B1=0 I1=0 N14 G1 I30 N15 G1 X260 Y260 B1=90 I1=0 (Lommekontur) N16 G1 I30 N17 G1 X40 Y260 B1=180 I1=0 N18 G1 I30 N19 G1 X40 Y70 B1=270 N20 G63 N21 G204 N22 G205 X100 Y80 N1=9994 N23 G208 X-30 Y30 J-1 (Ø 1) N24 G206 N25 G205 X190 Y80 N1=9995 N26 G91 N27 Y50 (Ø 2) N28 X40 Y Heidenhain

321 KONTURBESKRIVELSE PARALLELOGRAM G208 N29 G90 N30 G206 N31 G205 X150 Y130 N1=9996 N32 G2 I150 J150 (Ø 3) N33 G206 N34 G205 X110 Y210 N1=9997 N35 G208 X-40 Y40 J-1 B1=135 (Ø 4) N36 G206 N37 G205 X180 Y200 N1=9998 N38 G91 N39 G1 Y30 N40 X20 (Ø 5) N41 X30 Y-30 N42 G90 N43 G206 N44 G202 N45 F200 S2200 T4 M6 N46 G22 N=9993 N47 F200 S2500 T5 M6 N48 G22 N=9994 (Efterbearbejdning) N49 G22 N=9995 N50 G22 N=9996 N51 G22 N=9997 N52 G22 N=9998 N53 G0 Z100 M MillPlus IT V

322 G227/G228 ULIGEVÆGTSMONITOR: FRA/TIL G227/G228 Uligevægtsmonitor: FRA/TIL G227 G228 Slå uligevægtsmonitor fra. Tilslutte uligevægtsmonitor. Se beskrivelse i kapitlet "Drejedrift". 310 Heidenhain

323 23.82 G240/G241 Konturovervågning: TIL/FRA G240/G241 KONTUROVERVÅGNING: TIL/FRA G240 Overvågning af den radiuskorrigerede kontur: FRA G241 Overvågning af den radiuskorrigerede kontur: TIL' Disse funktioner er kun egnede til programmer med G41 og/eller G42. G241 I1= Kontrol: 0 = Ingen retningskontrol (kompatibel med tidligere versioner) 1 = Retningskontrol af, om den kompenserede cirkel og den programmerede cirkel løber i samme retning (grundstilling) 2 = Retningskontrol af, om den kompenserede rette linje (G0/G1) eller cirkel, og den programmerede rette linje (G0/G1) eller cirkel løber i samme retning Henvisninger og anvendelse Se også G41/G42. Modalitet G240 og G241 er tilsammen modale. Slette G241 slås fra med G240, M30, <Programafbrydelse> eller <stil CNC tilbage>. Programmeringsfejl Hvis der konstateres en retningsændring, kommer fejlmeldingen: P412 <Korrigeret kontur i forkert retning> Retningsændring Hvis værktøjsradius er for stor, kan retningen blive vendt om og arbejdsemnet blive beskadiget. Aktivering af G241 vil i så fald give en fejlmelding. a. Konturen AB-BC er blevet programmeret. Med aktiv radiuskorrektur bliver værktøjet trukket tilbage langs CD. Hvis BC er mindre end den dobbelte værktøjsradius, vil værktøjet under kørselsbevægelsen fra B' til C' og fra C' til D' kollidere med arbejdsemnet MillPlus IT V

324 G240/G241 KONTUROVERVÅGNING: TIL/FRA b. Den kontur, der vises på det følgende billede, er blevet programmeret. Hvis den rette linje er mindre end den dobbelte værktøjsradius, vil værktøjet under bearbejdningen kollidere med arbejdsemnet. c Den kontur, der vises på følgende billede, er blevet programmeret. Værktøjet kører til punkt B1, så fra B1 til C1 og derefter parallelt langs CD. Bevægelsens retning under kørselsbevægelsen fra B1 til C1 svarer til den bevægelsesretning, der er programmeret for cirklen BC. Hvis cirkelbevægelsen BC er for lille, kører værktøjet næsten en hel cirkel, før det når C Heidenhain

325 24. Specifikke G-funktioner for makroer OVERSIGT OVER SPECIFIKKE G-FUNKTIONER FOR MAKROER: 24.1 Oversigt over specifikke G-funktioner for makroer: Fejlmeldingsfunktioner G300 Programmering af fejlmeldinger G301 Fejlmelding i det indlæste program eller makro Udførelsesfunktioner G302 Overskrive radiuskorrektur parameter G303 M19 med programmerbar retning Forespørgselsfunktioner G319 Forespørge om aktiv teknologi G320 Aflæser nuværende G-data G321 Forespørgsel, værktøjstabel G322 Forespørgsel af maskinkonstantværdier G324 Forespørgsel på aktuelle modale G-funktion G325 Forespørge om aktuelle modale M-funktion G326 Forespørgsel om aktuelle aksepositionsværdier G327 Forespørgsel af den aktuelle driftstilstand G329 Forespørge om programmerbare kinematiske elementer Skrivefunktioner G331 Skrivning i værktøjstabellen G339 Skrivning af programmerbare kinematiske elementer Regnefunktioner: G341 Beregning af G7-rumvinkel Formaterede skrivefunktioner G350 Skrive til vindue G351 Skrivning til fil MillPlus IT V

326 G300 PROGRAMMERING AF FEJLMELDINGER 24.2 Fejlmeldingsfunktioner G300 Programmering af fejlmeldinger Programmering af fejlmeldinger ved udførelse af universelle programmer eller makroer. Format G300 D... eller D1=... =... Henvisninger og anvendelse D er generelle fræsefejlmeldinger (P), D1= er fejlmeldinger (R) om drejedrift (G36). Der kan kun bruges fejlmeldinger, der er opført på den eksisterende P-fejlliste. (Se liste over P-, 0- og F-fejl i kapitel: Generelt). Eksempel Placering af fejlmeldinger, når en programmeret vinkel ikke er tilladt. N9999 (Makro til beregning af bordets drejning) N11 (E4 er indgangsværdi for vinkel phi) : N110 G29 I1 E30 N=180 E30=(E4>360) Når E4 > 360, så hop til N180 N120 G29 I1 E30 N=210 E30=(E4<0) Når E4 < 0, så hop til N210 N150 G29 I1 E30 N=290 E30=1 Hop til N290 (0 <= E4 <= 360 ) : N180 G300 D190 Fejlmelding (phi >360 ): Programmeret værdi > Maksimal værdi Programmet skal afsluttes og der skal indføres en ændret E4. N190 N210 G300 D191 (Programmeret værdi < minimal værdi) : N290 Normalt program 314 Heidenhain

327 G301 Fejlmelding i det indlæste program eller makro G301 FEJLMELDING I DET INDLÆSTE PROGRAM ELLER MAKRO Fejlmelding i det indlæste program eller makro Format G301 (O... Forkert original-blok) Henvisninger og anvendelse G301 bliver genereret, når der opdages en læsefejl under indlæsning af et program eller indlæsning af en makro. Funktionen kan kun stå i forkerte programmer eller makroer. Funktionen kan ikke indføres i MDI. Fejlmeldingerne er de eksisterende O-fejl. (Se liste over P-, 0- og F-fejl i kapitel: Generelt). Eksempel Det rigtige program blev lagret på harddisk. Programmet blev oprettet med MC84 = 0. N9999 (Program...) N1 G17 N2 G57 N3 T1 M6 N4 F200 S1000 M3 : N99 M30 Forkert program i RAM. Udvidet nulpunktsforskydning er aktiv (MC84 > 0) N9999 (ERR*) (Program...) N1 G17 N2 G301 (O138 G57) G301 angiver, at blok er forkert. G57 skal være G54 I3. N3 T1 M6 N4 F200 S1000 M3 : N99 M30 Forklaring: Dette forkerte program kan udføres. Der standses ved blok G301 og fejl P33 (lav om på tekst i det omsatte blok) vises. Denne blok skal ændres, og programmet skal startes på ny MillPlus IT V

328 G302 OVERSKRIVE RADIUSKORREKTUR PARAMETER 24.3 Udførelsesfunktioner G302 Overskrive radiuskorrektur parameter G302-funktionen bestemmer det aktive værktøjsparameter under udførelsen. Værktøjsparametret i værktøjshukommelsen ændres ikke. I denne version kan kun O-parametrene for værktøjsorienteringen overskrives. Se beskrivelse i kapitlet "Drejedrift" G303 M19 med programmerbar retning M19 med programmerbar retning (CW eller CCW). Format G303 M19 D... {I2=...} Henvisninger og anvendelse Kun funktion M19 kan programmeres. Grundstillingen for I2=3. Eksempel: Standse spindel med M19. N100 G303 M19 D75 I2=4 Orienteret spindelstop Vinkel 75 grader CCW 316 Heidenhain

329 G319 FORESPØRGE OM AKTIV TEKNOLOGI 24.4 Forespørgselsfunktioner G319 Forespørge om aktiv teknologi Forespørgsel aktiv F (Fremføring), S (Omdrejningstal),.S1 (Skærehastighed/omdrejningstal) eller T (værktøjsnummer). Format G319 I1=.. E... {I2=..} Hvilken funktion: I1=1 Fremføring (F) I1=2 Omdrejningstal (S) I1=3 Værktøjsnummer (T) I1=4 Skærehastighed/omdrejningstal (S1=) (kun drejning) I1=5 Konstant skærefremføring (F1= ved G41/G42) I1=6 Indstiksfremføring (F3=) I1=7 Niveaufremføring (F4=) I1=8 Rundaksefremføring (F5=) I2=0 Programmeret værdi (grundstilling) I2=1 Aktuelle værdi. Henvisninger og anvendelse Udlæsning af adresse uden værdi Hvis adressen ikke eksisterer, fyldes E-parametret med Eksempel Udlæsning af den aktive fremføring og lagring af værdien i E-parameter 10. N... G319 I1=1 E10 I1=1 Forespørgsel på fremføringsværdi E10 indeholder værdien MillPlus IT V

330 G320 AFLÆSER NUVÆRENDE G-DATA G320 Aflæser nuværende G-data Forespørgsler om adresseværdier for aktuel modal G-funktion og lagring af disse værdier i det dertil beregnede E-parameter. Format G320 I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Grundstillinger Ved opstarten af maskinen initialiseres alle værdier. De fleste værdier nulstilles. Udlæsning af aktive modale g_funktioner Med G324 kan man forespørge, om en G-funktion er aktiv. med G320 kan der altid spørges om en bestemt information. Resultatets enhed Resultatets enhed er mm eller inch for positioner. Grader for vinkler. Nummervalg G-funktion Resultat Grundstilling I1=nummervalg min maks. G7 Dreje bearbejdningsniveau 1 Rumvinkel A-akse Rumvinkel B-akse Rumvinkel C-akse G8 Dreje værktøj 4 Rumvinkel A-akse Rumvinkel B-akse Rumvinkel C-akse G9 Polpunkt (definere henvisningslinie 7 Polarkoordinat X-akse 0 8 Polarkoordinat Y-akse 0 9 Polarkoordinat Z-akse 0 Resultat af G17, G18, G19, G180 og G Første hovedakse Anden hovedakse Værktøjsakse =X, 2=Y, 3=Z, 4=A, 5=B, 6=C 318 Heidenhain

331 G320 AFLÆSER NUVÆRENDE G-DATA G25 Fremførings- og spindeloverride aktiv 13 Fremførings- og spindeloverride aktiv 0 G26 Fremførings- og spindeloverride ikke aktiv 13 Fremførings- og spindeloverride ikke aktive =F=100%, 2=S=100%,3=F og S=100% G27 Positioneringsfunktioner 14 Fremføringsbevægelse (I3=) 0 15 Ilgangsbevægelse (I4=) 0 16 Positioneringslogik (I5= Accelerationsformindskelse (I6=) 100% 18 Konturnøjagtighed (I7=0 MC765 G28 Positioneringsfunktioner 14 Fremføringsbevægelse (I3=) Ilgangsbevægelse (I4=) Positioneringslogik (I5= Accelerationsformindskelse (I6=) 5 100% 18 Konturnøjagtighed (I7= µm eller MC765 G39 Aktivere/afbryde opmåling 19 Længdeopmåling (L) 0 20 Radiusopmåling (R) 0 G52 Pallenulpunktsforskydning 21 Nulpunktsforskydning i X-akse 0 22 Nulpunktsforskydning i Y-akse 0 23 Nulpunktsforskydning i Z-akse 0 24 Nulpunktsforskydning i A-akse 0 25 Nulpunktsforskydning i B-akse 0 26 Nulpunktsforskydning i C-akse 0 G54 Standard nulpunktsforskydning 27 Nulpunktsforskydning i X-akse 0 28 Nulpunktsforskydning i Y-akse 0 29 Nulpunktsforskydning i Z-akse 0 30 Nulpunktsforskydning i A-akse 0 31 Nulpunktsforskydning i B-akse 0 32 Nulpunktsforskydning i C-akse 0 33 Rotationsvinkel 0 G92/G93 inkremental eller absolut nulpunktsforskydning 34 Nulpunktsforskydning i X-akse 0 35 Nulpunktsforskydning i Y-akse 0 36 Nulpunktsforskydning i Z-akse 0 37 Nulpunktsforskydning i A-akse 0 38 Nulpunktsforskydning i B-akse 0 39 Nulpunktsforskydning i C-akse 0 40 Rotationsvinkel 0 Samlede nulpunktsforskydning (G52 + G54 + G92/G93) 41 Nulpunktsforskydning i X-akse 0 42 Nulpunktsforskydning i Y-akse 0 43 Nulpunktsforskydning i Z-akse 0 44 Nulpunktsforskydning i A-akse 0 45 Nulpunktsforskydning i B-akse 0 46 Nulpunktsforskydning i C-akse 0 47 Rotationsvinkel MillPlus IT V

332 G320 AFLÆSER NUVÆRENDE G-DATA G72 Aktivere spejling og målefaktor 48 Målestok faktor niveau (A4=) 1 49 Målestok faktor værktøjsakse (A4=) 1 50 Spejling i X-akse 1 51 Spejling i Y-akse 1 52 Spejling i Z-akse 1 53 Spejling i A-akse 1 54 Spejling i B-akse 1 55 Spejling i C-akse 1 G73 Aktivere spejling og målefaktor 48 Målestok faktor niveau (A4=) 1 49 Målestok faktor værktøjsakse (A4=) 1 MC714 0= bearbejdningsniveau faktor 1= Bearbejdningsniveau procentuelt 2= alle linearakser faktor 3= alle linearakser procentuelt 50 Spejling i X-akse Spejling i Y-akse Spejling i Z-akse Spejling i A-akse Spejling i B-akse Spejling i C-akse System akse nummer bestemt via maskinkonstanter (MC103, MC105 osv.) 56 X-akse =ikke aktiv, 1 6 aksenummer f.eks. informationer om aksenummer 1 står i MC3100 og MC4700 rækken osv. 57 Y-akse Z-akse A-akse B-akse C-akse 0 6 Informationer om aktuelle værktøjer (Værdien er nul, hvis T0 er aktiv eller der ingen værdi er indlæst): 62 Aktuel værktøjslængde (L/L1=/L2= + L4= + G39 L) 63 Aktuel værktøjsradius (R/R1=/R2= + R4= + G39 R) 64 Aktuel værktøjshjørneradius (C) 65 Aktuel værktøjsorientering (O eller G302 O) Eksempler: Forespørgsel om aktuelle G data og lagring af værdierne i E-parametret. N11 G320 I1=10 E11 I1=10 Spørge efter første hovedakse E11 indeholder resultatet E11=1 X-Akse er første hovedakse. N12 G320 I1=11 E12 I1=11 Spørge efter anden hovedakse E12 indeholder resultatet E12=2 Y-akse er anden hovedakse. N13 G320 I1=12 E13 I1=12 Spørge efter værktøjsakse E13 indeholder resultatet E13=3 Z-Akse er værktøjsakse. 320 Heidenhain

333 G321 FORESPØRGSEL, VÆRKTØJSTABEL G321 Forespørgsel, værktøjstabel Forespørgsel på værdier fra værktøjstabellen. Format G321 T.. I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Værktøjsnummer og position Værktøjsnummeret (T) skal kendes. Positionen (P) i værktøjstabellen kan ikke forespørges. Opkald efter værktøjstabel-værdien uden værdi Når E-parameteren indeholder , er adressen i værktøjstabellen tom. Indde-ling: I1=1 L Værktøjslængde I1=2 R Værktøjsradius I1=3 C Værktøjshjørneradius I1=4 L4= Opmåling, længde I1=5 R4= Opmåling, radius I1=6 G Grafik I1=7 Q3= Værktøjstype I1=8 Q4= Antal værktøjstænder I1=9 I2= Snitretning I1=10 A1= Indgangsvinkel I1=11 S Værktøjsstørrelse I1=12 E Værktøjsstatus I1=13 M Værktøjsholdetid I1=14 M1= Vedvarende værktøjsholdetid I1=15 M2= Overvågning af værktøjsholdetid I1=16 B Værktøjsbrudtolerance I1=17 B1= Værktøjsbrudovervågning I1=18 L1= Første ekstra værktøjslængde I1=19 R1= Første ekstra værktøjsradius I1=20 C1= Første ekstra værktøjshjørneradius I1=21 L2= Anden ekstra værktøjslængde I1=22 R2= Anden ekstra værktøjsradius I1=23 C2= Anden ekstra værktøjshjørneradius I1=24 L5= Forskydningstolerance, længde I1=25 R5= Forskydningstolerance, radius I1=26 L6= Måleforskydning, længde I1=27 R6= Måleforskydning, længde I1=28 Q5= Værktøj, brudovervågningscyklus (0-9999) MillPlus IT V

334 G322 FORESPØRGSEL AF MASKINKONSTANTVÆRDIER I1=29 O Værktøjsorientering (kun hvis drejedrift er valgt) Eksempel Programsætninger til forespørgsel i værktøjstabellen. N30 G321 T10 I1=1 E1 Læs job T (Værktøjsnummer) I1=1 Information om værktøjsadresse E1 er E-parameter L (Værktøjslængde) indstilles i E-parameter 1 N40 G321 T10 I1=2 E10 (R (Værktøjsradius) indstilles i E-parameter 10) N50 G321 T10 I1=3 E20 (C (Værktøjshjørneradius) indstilles i E-parameter 20. Når C ingen værdi har, er E20= ) N60 G321 T10 I1=4 E2 (L4 (Opmåling, længde) indstilles i E-parameter 2) N70 G321 T10 I1=5 E11 (R4 (Opmåling, radius) indstilles i E-parameter 11) N80 E3=E1+E2 (Den faktiske værktøjslængde (E3) er L+L4 (E1+E2)) N90 E12=E10+E11 (Den faktiske værktøjsradius (E12) er R+R4 (E10+E11)) G322 Forespørgsel af maskinkonstantværdier Udlæsning af en maskinkonstantværdi og lagring af denne værdi i den dertil beregnede E- parameter. Format G322 E.. N1=... Henvisninger og anvendelse Udlæsning af maskinkonstanter uden værdi Når der i tabellen over maskinkonstanter forespørges adresser, der ikke er synlige, ændres ikke E- parametren. Eksempel Universelle programblokke, der kan bruges til begge typer nulpunktstabeller. N40 E5= E6= N50 G322 N1=84 C10 Maskinkonstant 84 sættes i E10 N60 G29 E1 N=90 E1=E10>0 Sammenligning, om MC84 > 0. Herefter hop til N90 N70 G150 N1=57 X7=E5 Z7=E6 Ændring af nulpunktsforskydningstabel ZO.ZO N80 G29 E1 N=100 E1=1 Hop til N100 N90 G150 N1=54.03 X7=E5 Z7=E6 Ændring af nulpunktsforskydningstabel ZE.ZE1 322 Heidenhain

335 G324 Forespørgsel på aktuelle modale G-funktion G324 FORESPØRGSEL PÅ AKTUELLE MODALE G-FUNKTION Forespørg den aktuelle modale G-funktion og gem denne værdi i den dertil beregnede E-parameter. Format G324 I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Udlæsning af gruppe uden værdi Når gruppen eller G-funktionen ikke findes, ændres E-parameteren ikke. Inddeling: I1= G-Funktion 1 G0, G1, G2, G3, G6, G9 2 G17, G18, G19 3 G40, G41, G42, G43, G44, G141 4 G53, G54, G54_I, G55, G56, G57, G58, G59 5 G64, G63 6 off, G81, G83, G84, G85, G86, G87, G88, G89, G98 7 G70, G71 8 G90, G91 10 G94, G95 11 G96, G97 (kun drejning) 12 G36, G37 (kun drejning) 13 G72, G73 14 G66, G67 15 Off, G39 16 G51, G52 17 G196, G G27, G28 20 G25, G26, G26_S, G26_F_S 21 Off, G9 22 G202, G G180, G182, G180_XZC 26 Off, G Off, G7 28 Off, G8 29 G106, G108 (Ab Version V510). Resultater Generelt er resultatet lig med værdien for den modale G-funktion. For eksempel: G324 I1=3 giver, hvis G40 er aktiv, værdien 40 som resultat. Undtagelser er: Off giver værdien 0. G26_S, G26_F_S giver 26. G54_I giver 54.nn, hvor nn er indekset. G180_XYZ giver 180. Eksempel Udlæsning af G-funktionen (I1=2) og lagring af værdien i E-parameter 10. N... G324 I1=2 E10 I1=2 G-funktion Gruppe 2 forespørgsel E10 indeholder resultatet E10 =17 G17 er aktiv MillPlus IT V

336 G325 FORESPØRGE OM AKTUELLE MODALE M-FUNKTION G325 Forespørge om aktuelle modale M-funktion Forespørgsel på den aktuelle modale M-funktion og lagring af værdien i den dertil beregnede E-parameter. Format G325 I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Udlæsning af gruppe uden værdi Når gruppen eller M-funktionen ikke findes, bliver E-parameteren ikke ændret. Betydning M-funktioner Nogle af disse M-funktioner er basis M-funktioner, og de er beskrevet i paragraffen M-funktioner i kapitlet Teknologiske kommandoer. De andre er maskinafhængige M-funktioner. Se en beskrivelse heraf i Maskinbyggerhåndbogen. Kombinerede M-funktioner (M13 og M14). M13 og M14 er kombinerede M-funktioner. (M13=M3 + M8). Disse funktioner skal bestemmes vha. to sætninger. N... G325 I1=1 E10. N... G325 I1=3 E11 Når E10=3 og E11=8, er M13 aktiv. Indde-ling I1= M-Funktion 1 off, M5, M3, M4, M19 2 off, M40, M41, M42, M43, M44 3 M9, M7, M8 4 off, M17, M18, M19 5 off, M10, M11 6 off, M22, M23 7 off, M32, M33 8 off, M55 9 off, M51, M52 10 off, M53, M54 11 off, M56, M57, M58 12 off, M72, M73 13 off, M1=.. Resultater Generelt er resultatet lig med den modale M-funktions værdi. For eksempel: G325 I1=2 giver, hvis M40 er aktiv, værdien 40 som resultat. Undtagelser er: Off giver værdien 0. Eksempel Udlæsning af M-funktionen (I1=1) og lagring af værdien i E-parameter 10. N... G325 I1=1 E10 I1=1 M-funktion Gruppe 1 forespørgsel E10 indeholder resultatet E10 =5 M5 er aktiv 324 Heidenhain

337 G326 FORESPØRGSEL OM AKTUELLE AKSEPOSITIONSVÆRDIER G326 Forespørgsel om aktuelle aksepositionsværdier Kald af en aktuel værdi af aksepositionen og lagring af denne værdi i den hertil beregnede E- parameter. Format G326 {X7=..} {Y7=..} {Z7=..} {A7=..} {B7=..} {C7=..} {D7=..} {I1=..} {I2=..} I1= 0 Position til arbejdsemnets nulpunkt (grundstilling) 1 Position til maskinnulpunkt 2 Position til referencepunkt I2= 0 Programmeret værdi (grundstilling) 1 Aktuelle værdi. Henvisninger og anvendelse Forespørgsel om ikke tilstedeværende akser Hvis aksen ikke er til rådighed, fyldes E-parametret med Forespørgsel ved grafisk simulation Ved den grafiske simulering kaldes x-, y- og z-aksen korrekt. Rotationsakserne forbliver nul. Forespørgsel om spindelposition (D7=): Hvis I1=0, er resultatet den programmerede spindelposition for M19 eller den programmerede spindelposition i G700. Eksempler Fortsættelse af programmet efter universel lommefræsningscyklus N30 G202 N40 G326 X7=20 Y7=21 N50 G29 E1 N=90 E1=E20>100 N60 G29 E1 N=90 E1=E20<-100 N70 G0 X-110 N80 G0 Y 100 Slut af lommefræsningscyklus Ukendt aktuel slutposition af x og y Når den aktuelle x-position er >100, udføres et hop til N90 Når den aktuelle x-position er <-100, udføres et hop til N90 G0-bevægelse til X-110, når den aktuelle x-position er mellem 100 og På denne måde kan man f.eks. undgå en hindring. Yderligere vigebevægelse MillPlus IT V

338 G327 FORESPØRGSEL AF DEN AKTUELLE DRIFTSTILSTAND G327 Forespørgsel af den aktuelle driftstilstand Forespørge den aktuelle driftstilstand og gemme denne værdi den E-parameter, der er beregnet til dette formål. Format G327 I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Gruppeindeling Gruppe I1= Driftstilstand 1 Easy Operate 0 = ikke aktiv, 1=aktiv 2 Enkeltblok tilstand 0 = ikke aktiv, 1=aktiv 3 Grafik 0 = ikke aktiv, 1=aktiv 4 Testkørsel 0 = ikke aktiv, 1=aktiv 5 Søgning (search) 0 = ikke aktiv, 1=aktiv 6 Demo 0 = ikke aktiv, 1=aktiv Eksempler Udlæse driftstilstanden (I1=1) og gemme denne værdi i E-parameter 10. N... G327 I1=1 E10 I1=1 : Kontrollere om Easy Operate er aktiv. E10 indeholder resultatet: 0= ikke aktiv, 1=aktiv. 326 Heidenhain

339 G329 FORESPØRGE OM PROGRAMMERBARE KINEMATISKE ELEMENTER G329 Forespørge om programmerbare kinematiske elementer Forespørgsel om programmerbare kinematiske elementer og lagring af disse værdier i det dertil beregnede E-parameter. Format N... G329 N1=.. E... Henvisninger og anvendelse Programmerbare kinematiske elementer Et kinematisk element defineres ved en gruppe på 4 maskinkonstanter. Maskinbyggeren kan indlæse, om et bestemt kinematisk element er programmerbart. Derved skal den tredje maskinkonstant i gruppen (MC602, MC606 og så videre) have værdien 2. Værdierne for dette programmerbare kinematiske element kan programmeres ved hjælp af G339. Derved bliver værdien for den fjerde maskinkonstant i gruppen (MC603, MC607 og så videre) overskrevet. Nummer programmerbare kinematiske element Definerer nummeret på det programmerbare element i den kinematiske model, der spørges om. Værdien ligger mellem 1 og 10. Eksempler: Udlæsning af et programmerbart kinematisk element og lagring af værdien i E-parametret N... G329 N1=1 E10 E10 indeholder indholdet af det programmerbare kinematiske element 1 (i mm eller inch) MillPlus IT V

340 G331 SKRIVNING I VÆRKTØJSTABELLEN 24.5 Skrivefunktioner G331 Skrivning i værktøjstabellen Skrivning af værdier i værktøjstabellen. Format G331 T.. I1=.. E... Henvisninger og anvendelse Werkzeugnummer und Position Die Werkzeugnummer (T) muss bekannt sein. Die Position (P) in der Werkzeugtabelle kann nicht geändert werden. Schreiben des Werkzeugtabellen-Wertes ohne Wert Wenn der E-Parameter enthält, wird die Adresse in der Werkzeugtabelle leer. Neue Information aktivieren Das geänderte Werkzeug Information muss nach dem Schreiben neu aktiviert werden. (T.. M67) Indde-ling I1=1 L Værktøjslængde I1=2 R Værktøjsradius I1=3 C Værktøjshjørneradius I1=4 L4= Opmåling, længde I1=5 R4= Opmåling, radius I1=6 G Grafik I1=7 Q3= Værktøjstype I1=8 Q4= Antal værktøjstænder I1=9 I2= Snitretning I1=10 A1= Indgangsvinkel I1=11 S Værktøjsstørrelse I1=12 E Værktøjsstatus I1=13 M Værktøjsholdetid I1=14 M1= Vedvarende værktøjsholdetid I1=15 M2= Værktøjsholdetidsovervågning I1=16 B Værktøjsbrudtolerance I1=17 B1= Værktøjsbrudovervågning I1=18 L2= Første ekstra værktøjslængde I1=19 R2= Første ekstra værktøjsradius I1=20 C2= Første ekstra værktøjshjørneradius I1=21 L3= Anden ekstra værktøjslængde 328 Heidenhain

341 I1=22 R3= Anden ekstra værktøjsradius I1=23 C3= Anden ekstra værktøjshjørneradius I1=24 L5= Slitagetolerance, længde I1=25 R5= Slitagetolerance, radius I1=26 L6= Måleforskydning, længde I1=27 R6= Måleforskydning, radius I1=28 Q5= V-brudovervågningscyklus (0-9999) I1=29 O Værktøjsorientering (kun drejning) Værkstøjskommentaren kan ikke ændres. G331 SKRIVNING I VÆRKTØJSTABELLEN Eksempel N10 E5=100 (Værktøjslængde) L (Værktøjslængde) indstilles i E-parameter 5 N11 E6=10 (Værktøjsradius) R (Værktøjsradius) indstilles i E-parameter 6 N12 E7= (Værktøjshjørneradius) C (Værktøjshjørneradius) indstilles i E-parameter 7 (Når C ingen værdi har, skal E7=-være ) N13 E8=0 (Opmåling, længde) L4 (Opmåling, længde) indstilles i E-parameter 8 N14 E9=0 (opmåling, radius) R4 (Opmåling, radius) indstilles i E-parameter 9 N20 G331 T10 I1=1 E5 L (Værktøjslængde) Skrivning af E-parameter 5 i værktøjstabellen N21 G331 T10 I1=2 E6 R (Værktøjsradius) Skrivning af E-parameter 6 i værktøjstabellen N22 G331 T10 I1=3 E7 C (Værktøjshjørneradius) Skrivning af E-parameter 7 i værktøjstabellen N23 G331 T10 I1=4 E8 L4 (Opmåling, længde) Skrivning af E-parameter 8 i værktøjstabellen N24 G331 T10 I1=5 E9 R4 (Opmåling, radius) Skrivning af E-parameter 9 i værktøjstabellen N30 T10 M67 Værktøj skal aktiveres igen med de ændrede informationer N.. N40 E8=0.3 L4 (Opmåling, længde) E-parameter 8 indstilles til 0.3 N41 G331 T10 I1=4 E8 L4 (Opmåling, længde) Skrivning af E-parameter 8 i værktøjstabellen N50 T10 M67 Værktøj skal aktiveres igen med de ændrede informationer MillPlus IT V

342 G339 SKRIVNING AF PROGRAMMERBARE KINEMATISKE ELEMENTER G339 Skrivning af programmerbare kinematiske elementer G339 Skrivning af programmerbare kinematiske elementer. Format G339 N1=.. E... {I1=...} Henvisninger og anvendelse Programmerbare kinematiske elementer Et kinematisk element defineres ved en gruppe på 4 maskinkonstanter. Maskinbyggeren kan indlæse, om et bestemt kinematisk element er programmerbart. Derved skal den tredje maskinkonstant i gruppen (MC602, MC606 og så videre) have værdien 2. Værdierne for dette programmerbare kinematiske element kan programmeres ved hjælp af G339. Derved bliver værdien for den fjerde maskinkonstant i gruppen (MC603, MC607 og så videre) overskrevet. Nummer programmerbare kinematiske element Definerer nummeret på det programmerbare element i den kinematiske model, der spørges om. Værdien ligger mellem 1 og 10. Skrivemåde Skrivemåden "inkremental" (grundstilling) betyder, at den programmerede værdi adderes til den eksisterende værdi. Skrivemåden "absolut" betyder, at den eksisterende værdi overskrives med den programmerede værdi. De programmerede værdier forbliver i den kinematiske model og bliver ikke stillet tilbage efter M30, <Programafbrydelse> eller <Stille CNC tilbage>. Eksempel: Skrivning af et programmerbart kinematisk element. I den kinematiske model er et rundbord defineret. Dette rundbord er for hver X-akse defineret ved to kinematiske elementer. Det første er bestemt af maskinbyggeren og bestemmer rundbordets position. Det andet er et programmerbart element. Hermed kan denne position, når den nøjagtige position er målt, korrigeres i den kinematiske model. N100 G (Måling) N105 (alle parameterberegninger) N110 G339 N1=1 E10 I1=1 Måling af den nøjagtige position. Indholdet af E10 skrives i det første programmerbare kinematiske element. 330 Heidenhain

343 G341 BEREGNING AF G7-RUMVINKEL 24.6 Regnefunktioner G341 Beregning af G7-rumvinkel Med G341 beregnes rumvinklen A5=, B5= und C5= ud fra tre definerede punkter. Denne rumvinkel anvendes ved G7 til at justere niveauet. Format G321 {X1=.. Y1=.. Z1=.. X2=.. Y2=.. Z2=.. X3=.. Y3=.. Z3=..} O1=.. O2=.. O3=.. Henvisninger og anvendelse X1= til Z3= er E-parameternumre, som indeholder koordinaterne for de 3 punkter, som definerer bearbejdningsniveauet [mm eller inch]. Adresserne X1=.til Z3= skal principielt alle programmeres. De 3 punkter må ikke være identiske og må ikke ligge på en linje. Hvis adresserne X1= til Z3= ikke er indlæst, beregner G341 A5=, B5= og C5= af det indstillede drejede niveau. O1= O3= er numrene på de E-parametre, som den beregnede rumvinkel A5=, B5= og C5= gemmes i [grad]. O1=, O2= og O3= skal programmeres. Når G7 eller G8 er aktiv, skal de indlæste værdier defineres i det aktive koordinatsystem. G341 er ikke tilladt, hvis G19 er aktiv. Note Hvis de af G341 anvendte koordinatværdier er bestemt i G7, G8, G17 eller G18, skal beregningen af rumvinklen udføres gennem G341 i det samme niveau. Eksempel: Indstille et skråt niveau MillPlus IT V

344 G341 BEREGNING AF G7-RUMVINKEL Det skrå niveau skal defineres ved 3 punkter (P1 (X,Y,Z), P2 (X,Y,Z) og P3 (X,Y,Z)). Hvis niveauet er for skråt til, at man kan få de nøjagtige måleresultater, kan niveauet drejes. De 3 punkter måles med måletasten, og de målte positioner gemmes i E-parametrene E10 til E18: P1 (X, Y, Z) = E10, E11 og E12 P2 (X, Y, Z) = E13, E14 og E15 P3 (X, Y, Z) = E16, E17 og E18 Die G341 beregner rumvinklen ud fra disse 3 punkter og gemmer værdierne i E-parametrene E20, E21 og E22. G341 X1=10 Y1=11 Z2=17 Z3=18 O1=20 O2=21 O3=22 Til sidst kan det skrå niveau indstilles med G7: G7 A5=E20 B5=E21 C5=E Heidenhain

345 FORMATEREDE: 24.7 Formaterede skrivefunktioner Formaterede: Indtil nu var kun skrivefunktioner til den interne hukommelse mulige Nu er det muligt formateret: - at skrive til skærmen. - at skrive til en fil på harddisken. - at fylde et felt (array). - at læse et tal fra et felt (array). Konfigurationsfil Til disse handlinger kræves konfigurationsfiler, der beskriver hvor og hvordan der kan skrives eller læses. Disse konfigurationsfiler lagres på harddisken og indlæses ved System Start. To konfigurationsfiler er mulige. 1) Fil til at definere og fylde et felt (array) med grundstillinger. D:\STARTUP\CYCLES\ARRnnnnn.CFG nnnnn er filnummer fra 1 til ) Fil til at definere en printfil. D:\STARTUP\CYCLES\FORMnnnn.CFG. nnnn er filnummer fra 1 til Fil til at definere og fylde et felt (array) med grundstillinger. Et felt (array) defineres med en konfigurationsfil. Denne aktiveres ved opstarten af systemet. Maksimalt 10 felter (arrays) kan defineres. Slutbrugeren kan selv definere en fil. Feltets (array s) størrelse er maksimalt 5000 elementer. Med arrayread(nnnnn, række, kolonne) kan et element fra feltet (array) læses. Når der læses et element, der ikke eksisterer, får man værdien Beskrivelse konfigurationsfil felt (array): ;Kommentar starter med et ';' ; ;Sektions: ;[element] definerer et element i feltet (array) ;row = rækkenummer hvor rækkenummer = [ ] ;col = kolonnenummer hvor kolonnenummer = [ ] ; række * kolonne <= 5000 ;val = værdi hvor værdi = real number (double) ; MillPlus IT V

346 FORMATEREDE: Eksempel: Konfigurationsfil felt (array). ARRnnnnn.CFG [element] row = 1 col = 1 val = 0 ; Element (1,1).=.0 [element] row = 3 col = 66 val = ; Element (3,66) = [element] row = 9999 ;maksimal rækkestørrelse col = 9999 val = E-parameter felt (array) Ved hjælp af en konfigureringsfil kan flere felter (arrays) fyldes. Disse felter (arrays) kan udlæses i udførelsen med E-parameter. Til registrering af uligevægt indlæses og interpoleres justeringskurverne således. arrayread (Arraynummer, række, kolonne) hvorved: Arraynummer angiver feltets (array s) nummer. Hvert felt (array) har sin egen konfigureringsfil. Arraynummer mellem 1 og Række angiver det rækkenummer i feltet (array) der skal læses. Række 1 og Kolonne angiver den position i rækken inden for feltet (array), der skal læses. Kolonne mellem 1 og Med funktionen arrayread kan der læses faste felter (arrays). Felterne (arrays) fyldes af en konfigureringsfil D:\STARTUP\CYCLES\ARRnnnnn.CFG). Tomme 'elementer' i feltet (array) har værdien < >. Eksempel: arrayread E300 = arrayread(100,1,2) E300 har felt (array)-værdi 100, række 1, plads 2 Konfigurationsfil til at definere en fil eller et vindue (visning / indlæsning) En printfil defineres med en konfigurationsfil. Denne aktiveres ved opstarten af systemet. Maksimalt 10 filer kan defineres. Slutbrugeren kan selv definere en fil. Filstørrelsen er ubegrænset. 334 Heidenhain

347 FORMATEREDE: Beskrivelse konfigurationsfil printfil: :Kommentar starter med et ';' ; ;Sections: Kun til et vindue: ;[window] definerer tilstedeværende vindue ;number= windowid hvor windowid = 1 = output, center, 5x40 ; 2 = input, center, 1x40; ; 3 = graphic, above dashboard ;[file] definerer fil (kun for G351') ;name = filnavn hvor filnavn er 8.3 ASCII-karakterer. ; Registeret er altid D:\STARTUP\ ; ;[string] definerer sætningens position og indhold ;line = linienummer hvor linienummer = [1... n] grundstilling = 1 ;position= positionsnummer hvor positionsnummer = [1... n] grundstilling = 1 ;gb = ;[string] hvor sætning er <n> ASCII-tegn ;d = ;[string] ; Tekster er defineret for forskellige sprog ; Kode gb=, d=, f=.. eller sprog uafhængigt defineret med: txt = ; ;[value] definerer position, format og E-parameter for værdien ;line = linienummer ;position= positionsnummer ;eparam= E-parameter hvor E-parameternummer = [1... MC83] ;form = digitdecimal hvor digitdecimal = <digits>.<decimals> ;sign = yesno hvor yesno = y = plads til fortegn ; n = ingen plads til fortegn ; Kun til indlæsning vindue: ;[input] definerer position, format og E-parameter for et indlæsningsfelt ; kun for G350 og windowid = 2 ; kun en [input] SeKtion er tilladt ;line = linienummer ;position= positionsnummer ;eparam= E-parameternummer hvor E-parameternummer = [1... MC83] ;form = digitdecimal hvor digitdecimal = <digits>.<decimals> ;sign = yesno hvor yesno = y = plads til fortegn ; n = ingen plads til fortegn MillPlus IT V

348 G350 SKRIVE TIL VINDUE G350 Skrive til vindue Med E-parameter og en konfigureringsfil kan bestemte linier og værdier skrives til et vindue. Man kan også vente på en bestemt indlæsning. Hvad angår registrering af uligevægt kan resultatet meldes til operatøren. Format G350 N1=.. I1=... N1= Definerer konfigureringsfilen <'D:\STARTUP\CYCLES'\FORMnnnn.CFG>, der anvendes til det format, de linier og E-parametre der skrives. Filnummer mellem 1 og I1= 0 = vindue ikke synligt. Startstilling 1 = vindue er synligt. Henvisninger og anvendelse Med G350 kan man gøre et på forhånd defineret vindue synligt. Teksterne i vinduet er fast defineret, værdierne aktualiseres kontinuerligt efter det definerede E-parameter. Når et indtastningsfelt er defineret, venter programudføringen indtil indlæsningen er foretaget, og der er trykket <Start>. Der kan kun være ét inputvindue aktivt ad gangen. Indtil videre er 3 vinduer defineret: Nummer Vinduesty Driftsform Position Størrelse pe 1 Visning Manuel drift Højre side af skærmen 14 linjer, 35 tegn Automatisk Foroven Dashboard 2 Input Manuel drift Højre side af skærmen 1 linjer, 35 tegn Automatisk Foroven Dashboard 3 Grafik Manuel drift Indtil maskinfunktionstaster 14 linjer, 70 tegn Automatisk Foroven Dashboard Vinduet kommer også frem i grafik, men ikke under sætningssøgning Vinduet bliver usynligt efter M30 og <Afbryd program> Skrive til vindue N1 E11=45 Hulnummer N2 E12=6 Number N10.. G350 N1=3501 I1=1 Skrive til vindue Fil D:\STARTUP\CYCLES\FORM3501.CFG benyttes 336 Heidenhain

349 G350 SKRIVE TIL VINDUE Konfigurationsfil visning vindue. ;FORM3501.CFG [Window] number = 1 ; Benytter vinduesnummer 1 af de tilstedeværende vinduer. [string] line = 2 dk = " borebillede " [string] line = 4 position = 1 dk = " Maksimum nummer huller " [value] line = 4 position = 27 ; Print værdi i felt på position 27 og frem eparam = 11 ; E-Parameter E300 indeholder værdien form = 3.0 ; Format 3 cifre og 0 decimaler sign = n ; Ingen plads reserveret til tegn [string] line = 5 position = 1 dk = " Nummer huller " [value] line = 5 position = 27 ; Print værdi i felt på position 27 og frem eparam = 12 form = 3.0 sign = n Skrive til vindue og bede om information N10.. G350 N1=3502 I1=1 Skrive til vindue Fil D:\STARTUP\CYCLES\FORM3502.CFG benyttes Konfigurationsfil visning vindue. ;FORM3502.CFG [window] number = 2 ; Benytter vinduesnummer 2 af de tilstedeværende vinduer. [string] line = 1 position = 1 dk = " Nummer huller ved cirkel?" [string] line = 2 position = 1 dk = " Nummer huller " [input] eparam = 10 ; E-parameter E10 og indeholder senere operatørernes indlæsning form = 3.0 ; Format 3 cifre og 0 decimaler sign = n ; Ingen plads reserveret til tegn MillPlus IT V

350 G351 SKRIVNING TIL FIL G351 Skrivning til fil Med E-parameter og en konfigureringsfil kan bestemte linier og værdier skrives til en tekstfil på D:\Startup\. Til registrering af uligevægt kan kalibreringskurverne oprettes hermed. Format G351 N1=.. I1=... N1= Definerer konfigureringsfilen <'D:\STARTUP\CYCLES'\FORMnnnn.CFG> der anvendes til det format, linier og E-parameter der skrives. Filnummer mellem 1 og Fortegnelsen kan være enhver 'Cycle Design' fortegnelse. Konfigureringsfilen er som ved skrivning til vindue, blot ignoreres 'Sektion' [window] og [Input]. I1= Angiver om dataene tilføjes i slutningen af en eksisterende fil, eller at en eventuelt eksisterende fil bliver overskrevet. Grundstilling <0> for tilføjelse. Henvisninger og anvendelse G351 skriver linjerne og værdierne i konfigureringsfil og E-parameter til harddisk. Der kan maksimalt skrives 50 linjer à 255 tegn samtidig. Filen skrives ikke i grafik og under sætningssøgning. Eksempel: Protokollering af måledata og skrivning til fil En lommeradius måles i programmet Følgende data, der står til rådighed i E-parameter, skal protokolleres: N10 (Målingen programmeres i sætning N12 til N16;) N11 (Her som eksempel kun resultaterne af f.eks. målecyklus G145) N12 E50=34.1 (ønskeværdi) (indlæst) N13 E51=34.05 (underste tolerance) (indlæst) N14 E52=34.15 (øverste tolerance) (indlæst) N15 E53= (øjebliksværdi) (målt) N16 E54=0.008 (difference) (beregnet) N20 G351 N1=0002 I1=0 (skrive fil) Fil D:\STARTUP\CYCLES\FORM0002.CFG benyttes I1=0 er tilføje Filen Messdat.txt bliver: Radius Ønskeværdi = 34.1 Underste tolerance = 34.5 Øverste tolerance = 34.5 Øjebliksværdi = Difference = ***************************** 338 Heidenhain

351 G351 SKRIVNING TIL FIL Konfigurationsfil protokollering af måledata FORM0002.CFG ;******************************************************************* ; CFG fil til skrivning af måledata ;******************************************************************* ;---- navn på fil der skrives på startup\ [file] name = Messdat.txt ;---- målingens art [string] line = 1 position = 1 d = Radius ;---- ønskeværdi [string] line = 2 position = 1 d = ønskeværdi = [value] line = 2 position = 20 eparam = 50 form = 4.3 sign = y ;---- Underste tolerance [string] line = 3 position = 1 d = Underste tolerance = [value] line = 3 position = 20 eparam = 51 form = 4.3 sign = y ;---- Øverste tolerance [string] line = 4 position = 1 d = Øverste tolerance = MillPlus IT V

352 G351 SKRIVNING TIL FIL [value] line = 4 position = 20 eparam = 52 form = 4.3 sign = y ;---- Øjebliksværdi [string] line = 5 position = 1 d = Øjebliksværdi = [value] line = 5 position = 20 eparam = 53 form = 4.3 sign = y ;---- Difference [string] line = 6 position = 1 d = Difference = [value] line = 6 position = 20 eparam = 54 form = 4.3 sign = y ; [string] line = 7 d = ***************************************************** 340 Heidenhain

353 ALMINDELIGE ANVISNINGER 25. Værktøjsmålecyklusser for lasermåling 25.1 Almindelige anvisninger Antydninger og brug Maskinen og MillPlus skal fra maskinproducentens side være forbredt til måleapparatet. Derfor er der i denne håndbog også beskrevet funktioner, der ikke er tilgængelige i hver MillPlus. For yderligere oplysninger henvises der til Deres maskinhåndbog. Programmering Før én af G600-G604 funktionerne aktiveres, skal M24 (tilslutte måleredskab) programmeres, så måleredskabet tilsluttes og eventuelt svinges hen i den rigtige måleposition. Til sidst skal M28 (slå måleredskab fra) programmeres, så måleredskabet igen trækkes tilbage. Eventuelle rundakser tages ikke i betragtning eller positioneres. Frit bearbejdningsniveau G7 og akserotation G92/G93 B4 må ikke være aktive Forskelle mellem Easy Operate og DIN. Hvis tolerancen overskrides, sættes værktøjsstatus E-1, og i Easy Operate gives der desuden en fejlmelding. Hvis værktøjsstatus ved starten af cyklusen er E=1 i, gives der i Easy Operate en fejlmelding, og cyklusen springes over i DIN. I Easy Operate standses efter en fejl. I DIN køres der videre. En eventuel udskiftning med erstatningsværktøj skal programmeres. Maskinkonstanter Menuen og tilhørende maskinkonstanter aktiveres gennem følgende maskinkonstanter: MC261 >0: Målecyklusfunktioner MC254 >0: Måling af værktøj MC840 =1: Måleknapper forefindes MC854 =1: Type værktøjsmåleapparat (0=ingen, 1=Laser, 2=TT120) MC859 =1: Signaltype anden tast (kun for V410) MC350 Position 1 akse negativ MC351 Position 1 akse positiv MC352 Position 2 akse negativ MC353 Position 2 akse positiv MC354 Position 3 akse negativ MC355 Position 3 akse positiv I MC350 til MC355 skrives de nøjagtige positioner efter kalibrering. MC356 Mål: Radialakse: 1=X, 2=Y, 3=Z MC357 Mål: Værktøjsakse 1=X, 2=Y, 3=Z MC358 Mål: 3.akse 0=FRA, 1=TIL MC359 Radial måle sida: -1=neg, 0=aut, 1=pos MC MC369 er beregnet på et 2. lasermåleapparat i et andet arbejdsområde eller en forsatsspindel. Hvilket område der benyttes, bestemmes ved hjælp af IPLC en. MC370 Mål: Maksimal værktøjsradius MC371 Mål: Maksimal værktøjslængde MC372 Frirum under laserstråle MC373 Frirum bag laserstrålen µm MillPlus IT V

354 G600 LASERSYSTEM: KALIBRERING 25.2 G600 Lasersystem: Kalibrering Bestemmelse af lasermåleapparatets position og gemning af denne positionsværdi i de maskinkonstanter, der er beregnet til dette formål Format G600 {X... Y... Z...} {S...} {I1=..} Henvisninger og anvendelse Finde omløbsfejl (I1=) Med adressen I1= kan det bestemmes, om omløbsfejlen skal måles og gemmes i værktøjstabellen ved kalibreringsværktøjet. Det er nødvendigt at finde omløbsfejlen én gang for alle med en ren kalibreringsdorn. I1= 0 Ikke finde omløbsfejl (grundstilling) 1 Finde omløbsfejl Den radiale omløbsfejl skrives under R4= i værktøjshukommelsen. Den aksiale omløbsfejl skrives under L4= i værktøjshukommelsen, og længden L reduceres efter L4- værdien. Summen L+L4 forbliver konstant. Omdrejningstal S = Omdrejningstal (anbefalet værdi S3000) Kølemiddel slynges bort ved venstre-højre-venstreløb. Spindlen afbrydes ved slutningen af cyklussen med M5. Kalibreringsdorn, adresser i værktøjshukommelsen Målene fra kalibreringstappen indtastes i værktøjslageret. L Længde på kalibreringstappen (undersiden af den cylindriske del) R Radius L1= Første ekstra længde (oversiden af den cylindriske del) Længden L1= indtastes ikke, når der anvendes en cylinderstift. I dette tilfælde bliver kun oversiden af laserstrålen kalibreret. Omløbsfejlen R4 og kalibreringsdornens L4 bliver af kalibreringscyklussen indskrevet i værktøjshukommelsen. R4= Radial omløbsfejl i kalibreringsdornen. L4= Aksial omløbsfejl i kalibreringsdornen. 342 Heidenhain

355 G600 LASERSYSTEM: KALIBRERING Definition af kalibreringsværktøj i værktøjslager Måleapparatets position X1,Y1,Z1 er måleapparatets globale position (+/- 5mm nøjagtighed) i forhold til maskinnulpunktet. Når X1,Y1 eller Z1 ikke er indtastet, anvendes de kalibrerede positioner fra maskinkonstanterne. Ved bestemmelse af måleapparatets position til kalibreringen skal midten af stiftens underste kant (mål L) sættes i lysstrålen (+/-5 mm). Ved kalibrering måles måleapparatets nøjagtige position og lagres i MC350-MC355. De lagrede værdier henviser til maskinreferencepunktet. - Nulpunktsforskydninger må ikke være aktive når X1,Y1 eller Z1 indtastes. - Der skal være valgt et kalibreringsværktøj. T0 er ikke tilladt. Eksempel: Eksempel: Kalibrering af lasermåleapparat N... G600 X300 Y500 Z600 S3000 Eksempel: Kalibrering af lasermåleapparat, søgning efter omløbsfejlen. N... G600 X300 Y500 Z600 I1=1 S3000 Omløbsfejl L4 og R4 gemmes i værktøjstabellen, længden L tilpasses (I1=1). De nøjagtige X, Y og Z-positioner gemmes i maskinkonstanter MillPlus IT V

356 G601 LASERSYSTEM: OPMÅLING AF LÆNGDE 25.3 G601 Lasersystem: Opmåling af længde Opmåling af centrerede værktøjers længde. Format G601 {S...} {I1=} Henvisninger og anvendelse Valg af værktøjsside (I1=) På værktøjet kan enten den underste eller den øverste kant måles. I1= 0 Måling af underste kant (grundstilling) 1 Måling af øverste kant Omdrejningstal S = Omdrejningstal (anbefalet værdi S3000) Hvis spindlen ikke er tilsluttet i forvejen (M5 eller M19), bliver: - kølemidlet slynget bort ved venstre-højre-venstreløb. - Spindlen ved slutningen af cyklussen afbrudt med M5. Hvis spindlen er tilsluttet i forvejen (M3 eller M4), sker der ingen retningsændring eller spindelstop ved slutningen af cyklussen Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde L5= længdetolerance R6= Radiusposition for længdemåling E værktøjstatus Handlinger "Testning" (E=1): Den målte afvigelse bliver i værktøjstabellen føjet til L4. "Måling" (E=0 eller ingen værdi): Ved den første opmåling bliver værktøjslængden overskrevet og opmålingen L4 =0 samt værkstøjsstatusen E =1 indstillet. - Målefremdrift beregnes af omdrejningstal. Operate fremkommer ydermere en fejl. - Måling udføres med drejende spindel. Forskelle mellem Easy Operate og DIN. Når tolerancen overskrides, sættes værktøjsstatus E-1 til, og i Easy Operate gives der desuden en fejlmelding. 344 Heidenhain

357 G601 LASERSYSTEM: OPMÅLING AF LÆNGDE Når værktøjsstatus ved cyklusens start er E=1, gives der i Easy Operate en fejlmelding, og cyklusen springes over i DIN. Længdemåling Hvis værktøjets radius er større end MC373, og R6 ikke er programmeret, måles længden excentrisk. Hvis R6 er programmeret, og R-R6 > MC373, følger en fejlmelding Cyklusforløb ved længdemåling af en overkant (I1=1) på det ukendte værktøj: - Først måles underkanten i midten. - Derefter kører værktøjet til siden og væk og hen til radiuspositionen (R6=). - Værktøjet positioneres 2 mm over fripladsen under laserstrålen. - Overkanten måles presset opad MillPlus IT V

358 G602 LASERSYSTEM: OPMÅLING AF LÆNGDE OG RADIUS 25.4 G602 Lasersystem: Opmåling af længde og radius Opmåling af ikke centrerede værktøjers længde og radius vha. lasermåleapparatet.. Format G602 {S...} {I1=..} {I2=..} Henvisninger og anvendelse Valg af værktøjsside (I1=) På værktøjet kan enten den underste eller den øverste kant måles. I1= 0 Måling af underste kant (grundstilling) 1 Måling af øverste kant Valg mellem en- eller tosidig måling (I2=) Værktøjet kan måles én- eller tosidigt I2= 0 ensidig måling (grundstilling) 1 tosidig måling Ved tosidig måling har temperaturfejl og skråstilling af værktøjet ingen indflydelse på den målte radius. Omdrejningstal Hvis spindlen ikke er tilsluttet i forvejen (M5 eller M19), bliver: - kølemidlet slynget bort ved venstre-højre-venstreløb. - Spindlen ved slutningen af cyklussen afbrudt med M5. Hvis spindlen er tilsluttet i forvejen (M3 eller M4), sker der ingen retningsændring eller spindelstop ved slutningen af cyklussen Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde L5= længdetolerance R værktøjsradius R4= overmål radius R5= radiustolerance L6= position over værktøjsspidsen for rundkørselkontrol R6= radius-position for opmåling af længde Q4= antal tænder E værktøjsstatus C Værktøjshjørneradius 346 Heidenhain

359 G602 LASERSYSTEM: OPMÅLING AF LÆNGDE OG RADIUS Handlinger Testning (E=1): Den målte afvigelse føjes i værktøjstabellen til L4 og R4. Måling (E=0 eller ingen værdi): Ved første opmåling overskrives værktøjslængde og -radius, og opmålingerne L4 og R4 =0 samt værktøjsstatusen E =1 indstilles. - Målefremdrift beregnes af omdrejningstal. - Måling udføres med drejende akse. Forskelle mellem Easy Operate og DIN. Adressen I2= er ikke tilgængelig i Easy Operate. Når tolerancen overskrides, bliver værktøjsstatus E-1 sat til, og i Easy Operate gives der desuden en fejlmelding. Når værktøjsstatus ved cyklusens start er E=1, gives der en fejlmelding i Easy Operate, og cyklusen springes over i DIN. Længdemåling Hvis værktøjets radius er større end MC373, og R6 ikke er programmeret, måles længden excentrisk. Hvis R6 er programmeret, og R-R6 > MC373, følger en fejlmelding Radiusmåling Når L6>0 eller intet angives (værktøjstabel) gennemføres en radiusmåling. Hvis L6 er større ned MC372, følger en fejlmelding. Omdrejningskontrol: Når Q4>0 (antal tænder fra værktøjstabellen) gennemføres en omdrejningskontrol efter radiusmålingen. Omdrejningskontrollen gennemføres med et beregnet omdrejningstal. Omdrejningstals-override er ikke aktiv. Maksimal tolerance fastlægges med L5. Cyklusforløb ved en længdemåling af en overkant (I1=1) på det ukendte værktøj: Først måles underkanten i midten. Derefter kører værktøjet til siden og væk hen mod radiuspositionen (R6=). Værktøjet positioneres 2 mm over fripladsen under laserstrålen. Overkanten måles presset opad MillPlus IT V

360 G603 LASERSYSTEM: ENKELTSNITSKONTROL 25.5 G603 Lasersystem: Enkeltsnitskontrol Kontrol af værktøjets nederste del (inspektionshøjde) vha. lasermåleapparat. Format G603 {I1=...} {F2=...} Henvisninger og anvendelse Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde R værktøjsradius R4= overmål radius R5= radiustolerance L6= position over værktøjsspidsen til rundkørselskontrol Q4= antal tænder E værktøjsstatus Forskelle mellem Easy Operate og DIN. Når tolerancen overskrides, sættes værktøjsstatus E-1, og i Easy Operate gives der desuden en fejlmelding. Hvis værktøjsstatus ved cyklusens start er E=1, gives der i Easy Operate en fejlmelding, og i DIN springes denne cyklus over. - Når I1=0 udføres kun omdrejningskontrol. - Snitkontrollen udføres med et beregnet omdrejningstal. - Omdrejningstal-override er ikke aktiv. - Maksimale antal fejl fastlægges med R5. - Hvis L6 er større ned MC372, følger en fejlmelding. 348 Heidenhain

361 25.6 G604 Lasersystem: Kontrol af værktøjsbrud G604 LASERSYSTEM: KONTROL AF VÆRKTØJSBRUD Værktøjsbrudkontrol Format G604 {S...} {I1=..} Henvisninger og anvendelse Måleretning (I1=) Måleretningen kan være trækkende eller trykkende I1= 0 trækkende (grundstilling) 1 trykkende Den hurtige trækkende måling foretrækkes, men værktøj med stærk hulslibning skal måles trykkende, da hulslibningen ellers bliver opfattet som brud. Fejlbedømmelse (I2=) Hvis der blev konstateret brud, kan der komme forskellige aktioner: I2= 0 Fejlmelding eller udslusning af palle (grundstilling) 1 ingen fejlmelding Valget I2=0 sørger for, at funktionen M105 (der blev konstateret værktøjsbrud) bliver printet ud ved værktøjsbrud. IPLC en afbryder laseren og styringen bringer en fejlmelding. Hvis der imidlertid er et pallesystem til stede, bliver pallen om muligt sluset ud, det aktuelle program afbrydes, og en ny palle bliver ført ind. Valget I2=1 sørger for, at der ved værktøjsbrud ikke udsendes en fejlmelding. Enhver handling skal programmeres i delprogrammet. Til det formål kan værktøjsstatus (værdien E i værktøjshukommelsen) skrives direkte i et E-parameter. Se adresse O1. Udprintning af værktøjsstatus i e-parameter (O1=) Værktøjstatus (definition som E i værktøjshukommelsen) skrives i det angivne E-parameter. Ved hjælp af dette parameter kan det fastslås i programmet, om der er registreret et værktøjsbrud (status 4) Dette er meningsfyldt, hvis fejlmeldingen med I2=1 er slået fra. Omdrejningstal S = Omdrejningstal (anbefalet værdi S3000) Hvis spindlen ikke er tilsluttet i forvejen (M5 eller M19), bliver: - Spindel i højreløb (M3) tilsluttet. - Spindlen ved slutningen af cyklussen afbrudt med M5. Hvis spindlen er tilsluttet i forvejen (M3 eller M4), sker der intet spindelstop ved slutningen af cyklussen MillPlus IT V

362 G604 LASERSYSTEM: KONTROL AF VÆRKTØJSBRUD Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde R værktøjsradius R4= overmål radius B brudtolerance i mm. R6= radiusposition for brudkontrol E værktøjsstatus Forskelle mellem Easy Operate og DIN. Denne funktion er ikke tilgængelig i Easy Operate. Værktøjsstatus - Når brudtolerancen overskrides, sættes værktøjsstatus E=-4 til, og der gives desuden en fejlmelding i afhængighed af I2=. - Også når værktøjsstatus ved cyklusens start er E=1, gennemføres brudkontrollen. - Grundstillingsværdi for tolerance B indtastes i MC33. Kun 1 eller 2 mm er muligt. Indstillingen af MC133 er også i mm i Inch-drift. - Brudovervågningen skal være tilsluttet med MC32. Brudmåling - Hvis værktøjets radius er større end MC373, og R6 ikke er programmeret, måles længden excentrisk. - Hvis R6 er programmeret, og R-R6 > MC373, følger en fejlmelding 350 Heidenhain

363 26. Værktøjsudmåling med TT130 ALMINDELIGE HENVISNINGER TIL MÅLESYSTEMER TT Almindelige henvisninger til målesystemer TT130 Tilgængelighed Maskinen og MillPlus skal hos maskinproducenten være forberedt til måleapparatet. Derfor er der i denne håndbog også beskrevet funktioner, der ikke er tilgængelige i hver MillPlus. For yderligere oplysninger henvises der til Deres maskinhåndbog. Programmering Før én af funktionerne G600-G609 aktiveres, skal et M24 (tilslut måleredskaber) programmeres for at sætte måleredskabet i den rigtige måleposition. Til sidst skal der programmeres en M28 (afbryd måleredskab), hvorved måleredskabet igen bliver trukket tilbage. Maskinkonstanter Menuen og tilhørende maskinkonstanter aktiveres gennem følgende maskinkonstanter: MC 261 >0: Målecyklusfunktioner MC 254 >0: Måling af værktøj MC 840 =1: Måleknapper forefindes MC 854 =2: Type værktøjsmåleapparat (0=ingen, 1=Laser, 2=TT130) Mc350 Position 1 akse MC352 Position 2 akse MC354 Position 3 akse Koordinaterne i TT130 stylus-midtpunkt refererer til maskinnulpunktet G51 og G53 (- maks. - + maks. µm) I MC350 til MC355 skrives de nøjagtige positioner efter kalibrering. MC 356 Mål: Radialakse: 1=X, 2=Y, 3=Z MC 357 Mål: Værktøjsakse 1=X, 2=Y, 3=Z MC 358 Mål: 3.akse 0=FRA, 1=TIL MC 359 Radial måle sida: -1=neg, 0=aut, 1=pos MC MC369 er beregnet på et 2. lasermåleapparat i et andet arbejdsområde eller en forsatsspindel. Hvilket område der benyttes, bestemmes ved hjælp af IPLC en. MC 392 Maks. målefejl med rødt. WZ ( µm) MC 394 Tastefremføring ikke rødt. WZ ( mm/min) MC 395 Afstand fra WZ-nederste kant til skærenålens øverste kant. ( µm) MC 396 Skærenålens diameter af TT120. ( µm) MC 397 Sikkerhedszone for foreløbig positionering. ( µm) MC 398 Ilgang i tastecyklus. ( mm/min) MC 399 Maks. omløbshastighed. (1-120 m/min) MillPlus IT V

364 G606 TT130: KALIBRERING 26.2 G606 TT130: Kalibrering Bestemmelse af lasermåleapparatets position og gemning af denne positionsværdi i de maskinkonstanter, der er beregnet til dette formål. Oplysninger og brug Kalibreringsværktøjets Før De kalibrerer, skal De indføre kalibreringsværktøjets nøjagtige radius og nøjagtige længde i værktøjstabellen. Forløb TT120/TT130 kalibrerer De med målecyklussen "Dialogangivelse" ("Dialogeingabe"). Kalibreringsprocessen udløber automatisk. MillPlus formidler også automatisk kalibreringsværktøjets midterforskydning. Derudover drejer MillPlus aksen gennem halvdelen af kalibreringscyklussen med 180. Som kalibreringsværktøj anvender De en nøjagtig cylindrisk del som f.eks. en cylinderstift. Kalibreringsværdien lagrer MillPlus i maskinkonstanterne, hvor de tages i betragtning ved efterfølgende værktøjsopmålinger. I MC350, MC352 og MC354 skal situationen for TT120/TT130 i maskinens arbejdsrum fastlægges. Når De ændrer MC350, MC352 eller MC354, skal De kalibrere igen. Position: Angiv position i X, Y og Z-akse, hvor en kollision med arbejdsemner eller spændmidler er udelukket. Når positionshøjden angives så lavt, at værktøjspinolen ville ligge under tallerkenens overkant, positionerer MillPlus automatisk kalibreringsværktøjet over tallerkenen. 352 Heidenhain

365 26.3 G607 TT130: Måling af værktøjslængde G607 TT130: MÅLING AF VÆRKTØJSLÆNGDE Opmåling af værktøjslængde Oplysninger og brug Værktøjslængde og -radius Før De første gang måler værktøj, indføres den omtrentlige radius (R10), den omtrentlige længde (L100), antal snit (Q4=4) og snitretningen (I2=0) for det pågældende værktøj i værktøjstabellen. Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde L5= længdetolerance R værktøjsradius R4= overmål radius R6= Radiusposition for længdemåling E værktøjstatus Måleforløb De kan fastlægge værktøjslængden på tre forskellige måder: 1 Når værktøjsdiameteren er større end diameteren på målefladen i TT120/TT130, måler De med roterende værktøj. 2 Når værktøjsdiameteren er mindre end målefladens diameter i TT120/TT130 eller når De fastlægger længde på bor eller radiusfræsere, så måler De med standset værktøj. 3 Alle tænder måles med funktionstasten "Alle tænder" ("Alle Zähne"). Målingen udføres med stående spindel. De største tandlængder lagres i værktøjstabellen. Måleforløb, "Udmåling med roterende værktøj". For at formidle det længste snit forskydes værktøjet, der skal måles, til midtpunktet i tastesystemet og roterende på kørslens måleflade. Forskydningen programmeres i værktøjstabellen under værktøjsforskydning, radius (R6=). Måleforløb,"Udmåling med standset værktøj" (f.eks. til bor). Værktøjet, der skal måles, føres gennem midten af målefladen. Derefter køres hen over målefladen med stående spindel. For denne måling indføres værktøjsforskydning, radius (R6=0) i værktøjstabellen MillPlus IT V

366 G607 TT130: MÅLING AF VÆRKTØJSLÆNGDE Måleforløb, "Enkeltsnitsudmåling" MillPlus positionerer værktøjet, der skal måles, tidsmæssigt i forhold til aftastningshovedet. Værktøjsfrontfladen befinder sig derved nedenunder overkanten på aftastningshovedet som fastlagt i MC395. I værktøjstabellen kan De under værktøjsforskydning, længde (L6=) fastsætte en yderligere forskydning. MillPlus afmærker radialen med roterende værktøj for at bestemme startvinklen for enkeltsnitmålingen. Derefter måles længden på alle snit gennem ændring af spindel-retningen. Til denne måling vælges funktionstasten "Alle tænder" ("Alle Zähne"). Måle værktøj (E=0 eller ingen værdi) Ved den første måling overskriver MillPlus værktøjsradiusen (R10 med R10.012) og værktøjslængden (L100 med L99.456) i værktøjslageret og indstiller opmålingen R4 og L4 = 0. Testning af værktøj (E=1): Hvis De tester et værktøj, sammenlignes den målte længde med værktøjslængden fra værktøjstabellen. MillPlus beregner afvigelsen fortegnskorrekt og fører denne som opmåling L4 ind i værktøjstabellen. Når opmålingen er større end den tilladte slitage- eller brudtolerance for værktøjslængde, vises en fejlmeddelelse. Sikker højde (I1=): Indtast position i spindelakse gennem parameteren (I1 = sikkerhedsafstand) fra "Dialogangivelse" ("Dialogeingabe") når en kollision med arbejdsemner eller spændmidler er udelukket. Den sikre højde gælder det aktive referencepunkt for arbejdsemnet. Når den sikre højde er så lavt angivet, at værktøjspinolen ville ligge nedenfor tallerkenoverkanten, positionerer MillPlus ikke værktøjet automatisk over tallerkenen (sikkerhedszone fra MC397) Snitudmåling (I2=): til- eller frakobling af enkeltsnitudmåling (Parameter I2=) Med I2=0 eller ingen værdi foretages en enkeltsnitudmåling. Forskelle mellem EASYoperate og DIN. I EASYoperate er parameteret Snitudmåling (I2=) erstattet af en softkey "alle tænder". Stående spindel Til udmåling med stående spindel anvendes aftastningsfremføringen fra MC394t. Beregnes spindelomdrejningstal Ved udmåling med roterende værktøj beregner MillPlus spindelomdrejningstal og fremføring automatisk. Spindelomdrejningstallet beregnes derved som følger: MC399 n = r * mit: n = Omdrejningstal O/min MC 399 = maksimalt tilladte omdrejningshastighed [m/min] R = aktiv værktøjsradius [mm beregnes Fremføringen Fremføringen beregnes ud fra: V = = Måletolerance * n mit: V = Fremføring [mm/min] Måletolerance = Måletolerance [mm], afhængigt af MC391 n = = Omdrejningstal [1/min] 354 Heidenhain

367 G608 TT130: OPMÅLING AF RADIUS 26.4 G608 TT130: Opmåling af radius Opmåling af værktøjsradius. Oplysninger og brug Værktøjslængde og -radius Før De første gang måler værktøj, indføres den omtrentlige radius (R10), den omtrentlige længde (L100), antal snit (Q4=4) og snitretningen (I2=0) for det pågældende værktøj i værktøjstabellen. Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde R værktøjsradius R4= overmål radius R5= radiustolerance E værktøjstatus Måle værktøj (E=0 eller ingen værdi) Ved den første måling overskriver MillPlus værktøjsradiusen (R10 med R10.012) og værktøjslængden (L100 med L99.456) i værktøjslageret og indstiller opmålingen R4 og L4 = 0. Måleforløb De kan fastlægge værktøjsradius på to måder: 1 Udmåling med roterende værktøj 2 Udmåling med roterende værktøj og efterfølgende enkeltsnitudmåling Når værktøjsdiameteren er mindre end målefladens diameter i TT120/TT130 eller når De fastlægger længde på bor eller radiusfræsere, så måler De med standset værktøj. MillPlus positionerer værktøjet, der skal udmåles, tidsmæssigt i forhold til aftastningshovedet. Fræserfrontpladen befinder sig derved nedenunder aftastningshovedets overkant som fastlagt i MC395. MillPlus afmærker radialen med roterende værktøj. Hvis der ydermere skal udføres en enkeltsnitudmåling, bliver radiuserne for de gamle snit udmålt gennem spindelretningen. Testning af værktøj (E=1): Ved den første udmåling overskriver MillPlus værktøjsradiusen R i værktøjslageret og indstiller opmålingen R4=0. Hvis De vil teste et værktøj, sammenlignes den udmålte radius med værktøjsradiusen R fra værktøjstabellen. MillPlus beregner afvigelsen fortegnsrigtigt og fører denne som opmåling R4 ind i værktøjstabellen. Når opmålingen er større end den tilladte slitage- eller brudtolerance for værktøjsradiusen, vises en fejlmeddelelse MillPlus IT V

368 G608 TT130: OPMÅLING AF RADIUS Sikker højde: Indtast positionen i spindelaksen gennem parameteren (I1 = sikkerhedsafstand) fra "Dialogangivelse" ("Dialogeingabe") hvor en kollision med arbejdsemner eller spændmidler er udelukket. Den sikre højde gælder det aktive referencepunkt for arbejdsemnet. Når den sikre højde er angivet så lavt, at værktøjspinolen ville ligge under tallerkenunderkanten, positionerer MillPlus ikke automatisk værktøjet over tallerkenen (sikkerhedszone fra MC397) Snitudmåling: til- eller frakobling af enkeltsnitudmåling (Parameter I2=) Med I2=0 eller ingen værdi foretages en enkeltsnitudmåling. Forskelle mellem EASYoperate og DIN. I EASYoperate er parameteret Snitudmåling (I2=) erstattet af en softkey "alle tænder". 356 Heidenhain

369 G609 TT130: OPMÅLING AF VÆRKTØJSLÆNGDE OG -RADIUS 26.5 G609 TT130: Opmåling af værktøjslængde og -radius Opmåling af værktøjslængde og -radius. Oplysninger og brug Værktøjslængde og -radius Før De første gang måler værktøj, indføres den omtrentlige radius (R10), den omtrentlige længde (L100), antal snit (Q4=4) og snitretningen (I2=0) for det pågældende værktøj i værktøjstabellen. Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde L5= længdetolerance R værktøjsradius R4= overmål radius R5= radiustolerance E værktøjstatus Måleforløb MillPlus måler værktøjet efter et fast programmeret forløb. Først måles værktøjsradiusen og derefter værktøjslængden. De kan udmåle værktøjet på to måder: 1 Udmåling med roterende værktøj 2 Udmåling med roterende værktøj og efterfølgende enkeltsnitudmåling Testning af værktøj (E=0 eller ingen værdi): Ved første udmåling overskriver MillPlus værktøjsradiusen R og værktøjslængden L i værktøjslageret og indstiller opmålingen R4 og L4 = 0. Hvis De vil teste et værktøj, sammenlignes de målte værktøjsdata med værktøjsdataene fra værktøjstabellen. MillPlus beregner afvigelserne fortegnsrigtigt og fører disse som opmåling R4 og L4 ind i værktøjstabellen. Når opmålingen er større end den tilladte slitage- eller brudtolerance, vises en fejlmeddelelse. Kontrollere værktøj (E=1) MillPlus positionerer værktøjet, der skal udmåles, tidsmæssigt i forhold til aftastningshovedet. Fræserfrontpladen befinder sig derved nedenunder aftastningshovedets overkant som fastlagt i MC395. MillPlus afmærker radialen med roterende værktøj. Hvis der ydermere skal udføres en enkeltsnitudmåling, bliver radiuserne for de gamle snit udmålt gennem spindelretningen MillPlus IT V

370 G609 TT130: OPMÅLING AF VÆRKTØJSLÆNGDE OG -RADIUS Sikker højde: Indtast positionen i spindelaksen gennem parameteren (I1 = sikkerhedsafstand) fra "Dialogangivelse" ("Dialogeingabe") hvor en kollision med arbejdsemner eller spændmidler er udelukket. Den sikre højde gælder det aktive referencepunkt for arbejdsemnet. Når den sikre højde er så lavt angivet, at værktøjspinolen ville ligge under tallerkenoverkanten, positionerer MillPlus ikke værktøjet automatisk over tallerkenen (sikkerhedszone fra MC397) Snitudmåling: til- eller frakobling af enkeltsnitudmåling (Parameter I2=) Med I2=0 eller ingen værdi foretages en enkeltsnitudmåling. Forskelle mellem EASYoperate og DIN. I EASYoperate er parameteret snitudmåling (I2=) erstattet af en softkey "alle tænder. 358 Heidenhain

371 G610 TT130: BREAKCONTROLL 26.6 G610 TT130: Breakcontroll Overvågning af værktøjers længde. Anvendes hovedsagelig for at overvåge brudfølsomme værktøjer som bor. Det målte slid korrigeres ikke. Oplysninger og brug Værktøjsdata Værktøjsdataene skal på forhånd være indlæst i værktøjstabellen. Værktøjet må ikke være spærret (Værktøjsstatus E skal >=0 eller ikke være indlæst). Adresser i værktøjshukommelsen Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes: L værktøjslængde L4= overmål længde R6= Måleforskydning, længde B Værktøjsbrudtolerance i mm (også i inch-drift) E værktøjstatus Ved enkeltsnitudmåling: R værktøjsradius R4= overmål radius L6= Måleforskydning, længde Forskelle mellem EASYoperate og DIN. Denne funktion er ikke tilgængelig i EASYoperate. Forløb Værktøjsbrud kan i lighed med værktøjslængden bestemmes på tre forskellige måder: 1 Når værktøjsdiameteren er større end diameteren på målefladen på TT130, måles der med roterende værktøj. 2 Mål med værktøjet stående stille, når værktøjsdiameteren er mindre målefladens diameter på TT130. Det samme gælder, når man vil bestemme længden af bor eller radiusfræsere. 3 Med parameter I2=1 måles alle tænder. Denne måling udføres med spindelen stående. Udmåling med roterende værktøj Det værktøj, der skal måles, forsættes til tastsystemmidtpunktet og køres roterende hen til målefladen på TT130. Flytningen programmeres i værktøjstabellen under Værktøjsforsætning radius (R6=) MillPlus IT V

372 G610 TT130: BREAKCONTROLL Måling med stillestående værktøj (f.eks. bor). Det værktøj, der skal måles, køres hen midt på målefladen. Derefter kører det med stående spindel hen til målefladen på TT130. Til denne måling indlæses Værktøjsforsætning radius (R6=0) i værktøjstabellen. Enkeltsnitudmåling MILLPLUS positionerer det værktøj, der skal måles, ved siden af aftastningshovedet. Værktøjets endeflade befinder sig samtidig neden for aftastningshovedets øverste kant, som fastlagt i MC395. I værktøjstabellen kan du under Værktøjsforsætning længde (L6=) fastlægge en ekstra forsætning. MILLPLUS aftaster radialt med roterende værktøj for at bestemme startvinklen for enkeltsnitudmålingen. Derefter måler den længden af alle skær ved at ændre spindelorientering. Vælg I2=1" til denne måling. Sikkerhedsafstand (I1=) Sikkerhedsafstanden (I1=) i retning af spindelaksen, skal være sådan, at det er udelukket, at der kan ske en kollision med arbejdsemne eller spændemidler. Sikkerhedsafstanden refererer til stylus øverste kant. Grundstilling I1=MC397 Snitudmåling (I2=) Med I2=1 udføres en enkeltsnitudmåling. Med I2=0 eller ingen værdi fravælges en enkeltsnitudmåling. Fejltolkning (I3=) Når der konstateres et brud, kan følgende handlinger forekomme:. I3= 0 Fejlmelding eller Palle udsluses (grundstilling) I3= 1 Ingen fejlmelding Valget I3=0 sørger for, at funktionen M105 (Der er konstateret værktøjsbrud) bliver udlæst ved værktøjsbrud. PLC afbryder laseren, og styringen bringer en fejlmelding. Men når der er et pallesystem til stede, bliver pallen, om muligt, udsluset, det aktuelle program afbrydes og en ny palle føres ind. Valget I3=1 sørger for, at der ikke kommer en fejlmelding ved værktøjsbrud. Hver handling skal programmeres i deleprogrammet. Til det formål kan værktøjsstatus (værdien E i værktøjshukommelsen) skrives direkte i et E-parameter. Se adresse O1. Udlæsning af værktøjsstatus i E-parameter (O1=) Værktøjsstatus (definition som E i værktøjshukommelsen) skrives i det angivne E-parameter. Ved hjælp af dette parameter kan det i programmet fastslås, om der er registreret et værktøjsbrud (status 4) Dette giver kun mening, når fejlmeldingen er slået fra med I3=1. Stående spindel MILLPLUS anvender antastningsfremføringen fra MC394 til udmåling ned stående spindel. Se beregning af spindelomdrejningstal eller aftastningsfremføring i G Heidenhain

373 G611 TT130: UDMÅLE DREJEVÆRKTØJ 26.7 G611 TT130: Udmåle drejeværktøj G611 Udmåle drejeværktøj i drejedrift. Se beskrivelse i kapitlet drejedrift MillPlus IT V

374 G615 LASERSYSTEM: L/R-MÅLING AF DREJEVÆRKTØJ 26.8 G615 Lasersystem: L/R-måling af drejeværktøj G615 L/R-måling af drejeværktøj i drejedrift. Se beskrivelse i kapitlet Drejedrift. 362 Heidenhain

375 INDLEDNING MÅLECYKLUSER 27. Målecykluser 27.1 Indledning målecykluser Målecykluser på hovedniveauet: G620 Mål vinkel G621 Måle position G622 Mål hjørne udvendig G623 Mål hjørne indvendig G626 Mål højre hjørne udvendig G627 Mål højre hjørne indvendig G628 Mål cirkel udvendig G629 Mål cirkel indvendig Sær-målecyklus: G631 Måle niveau-skråstilling (G7) G640 Finde kinematisk drejecentrum. Definition Cyklusdefinition er uafhængig af bearbejdningsniveauet (G17, G18, G19 og G7). Akser og bearbejdningsniveau Cykluserne gennemføres i det aktuelle hovedniveau G17, G18, G19 eller i det drejede niveau G7. G17 G18 G19 Hovedakse X X Y Biakse Y Z Z Bearbejdningsniveau XY XZ YZ Værktøjsakse Z Y X eller X (G66/G67) I nogle cykluser bestemmes måleretningen vha. adressen (I1=). Nulpunkt Måleværdierne kan (I5>0) lagres i nulpunktforskydningstabellen med den i øjeblikket aktive forskydning og/eller i et E-parameter. Indskrænkning ved G7: Måleværdier kan kun skrives i E-parametre (I5= må kun være nul). Forskelle EASYoperate DIN/ISO. Bestemte adresser er ikke tilgængelige i EASYoperate. Måleværdierne vises i et vindue. Kommentar Kommentar i en sætning med en bearbejdningscyklus er ikke tilladt. Når en målecyklus aktiveres, sker der følgende: - G91 bliver deaktiveret. - Radiuskorrektur bliver deaktiveret (G40 bliver aktiv). - Skalering med G72 bliver deaktiveret. - I G39 bliver L og R sat på nul MillPlus IT V

376 BESKRIVELSE ADRESSER Maskinkonstanter, der har betydning for målecykluserne: MC261 >0: Målecyklus-funktioner aktive MC312 =1: Frit bearbejdningsniveau aktivt (G631) MC840 =1: Måletast til stede MC843: Målefremføring MC846 >0: Orienteringsvinkel måletast MC849 : Måletast: 1. orienteringsvinkel Ikke tilladte funktioner, når en målecyklus bliver kaldt. G36, rotationer (B4=) i G92/G93, G182. G7 må ikke være aktiv, når måleværdierne i en nulpunktsforskydning gemmes (I5>0). Advarsel: Værktøj skal forpositioneres sådan, at der ikke kan ske en kollision med værktøjet eller spændemidler Beskrivelse adresser Obligatoriske adresser Obligatoriske adresser vises med sort skrift. Hvis en obligatorisk adresse ikke er indlæst, kommer der en fejlmelding. Valgfrie adresser Valgfrie adresser vises med lysegrå skrift. Er denne adresse ikke indlæst, bliver den ignoreret eller får grundstillingsværdien. Forklaring af adresserne. De her beskrevne adressen bruges i de fleste cykluser. Specifikke adresser beskrives i forbindelse med cyklusen. X, Y, Z: Startpunkt Målebevægelsens startpunkt. Herfra udføres målecyklussen. Hvis ikke alle koordinater for startpunkt er indlæst, overtages måletastens aktuelle position. Udførelse En målecyklus udføres i modsætning til en fræsecyklus direkte fra startpunktet (X, Y, Z). Måletasten kører med ilgang og afhængigt af G28, med positioneringslogik, til det første startpunkt (X, Y, Z). C1= Maksimal målestrækning Maksimal afstand mellem startpunkt og slutpunkt for målebevægelsen (grundstilling 10). Når arbejdsemnets væg eller enden af målestrækningen er nået, standses bevægelsen. Bemærk: Hvis der på en målestrækning (C1=) ikke berøres noget materiale, kommer der en fejlmelding. L2= Sikkerhedsafstand Måletasten kører under (hvis I3=1) og ved slutningen af målingen hen til sikkerhedsafstanden (grundstilling 0 for målinger på arbejdsemnets yderside eller 10 mm for målinger i lommer og huller). Sikkerhedsafstanden (L2=) er beregnet i forhold til det pågældende startpunkt X, Y, Z. 364 Heidenhain

377 BESKRIVELSE ADRESSER B3= Afstand til hjørnet. Afstanden mellem det første startpunkt og arbejdsemnets hjørne. Afstand til den næste måling omkring arbejdsemnets hjørne. Den bane, som måletasten følger omkring arbejdsemnets hjørne til startpunktet for den 2. måling, er lige lang i begge retninger. For hver retning er summen af B3= og den første tilbagelagte målestrækning. I1= Måleretning fra måletast til arbejdsemne I1=±1 Hovedakse I1=±2 Biakse I1=-3 Værktøjsakse Vinkelreferensaksen er altid lodret på aftastningsretningen I3= Bevægelse mellem målebevægelserne. Med I3= fastslås det, om positioneringsbevægelsen mellem målingerne finder sted i målehøjde eller i sikkerhedsafstand (L2=). I3=0 Positioneringsbevægelsen mellem målebevægelserne er i målehøjde og parallel med hovedaksen. Ved en cirkelbevægelse er positioneringsbevægelsen cirkelformet med fremføringshastighed. I3=1 Positioneringsbevægelsen mellem målebevægelserne er i sikkerhedsafstand og lineær mellem målepunkterne. I4= Hjørnenummer (1 4) Angiver, i hvilket hjørne den første måling skal finde sted (grundstilling 1). Den første måling er altid lodret på hovedaksen. Den anden måling er altid lodret på biaksen. O1= til O6= Gemme måleværdierne Måleværdierne kan gemmes i E-parametrene. E-parameterets nummer skal være indlæst. Hvis der ikke er indlæst et nummer, bliver intet gemt. Eksempel: O1=10 betyder, at resultatet gemmes i E-parameter 10. F2= Målefremføring. Grundstillingen er MC MillPlus IT V

378 G620 MÅL VINKEL 27.3 G620 Mål vinkel Måling af en arbejdsemneopspændings skråstilling. B1= Afstand med retning langs hovedaksen. Hvis I1=±2, skal B1= programmeres (B1= må ikke være nul). Hvis I1=-3, må B1= und B2= ikke programmeres samtidig. B2= Afstand med retning langs biaksen. Hvis I1=±1, skal B2= programmeres (B2= må ikke være nul). Hvis I1=-3, må B1= und B2= ikke programmeres samtidig. Ikke tilladt: B1= B2= 0 I5= Gemme måleværdier i en nulpunktsforskydning. I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i rotationsvinklen (G54 B4=). I5=2 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i omdrejningsaksen (A/B/C). Når måleværdierne gemmes, bliver de adderet til den aktive nulpunktsforskydning. A1= Når den målte vinkel gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), bliver den nominelle værdi modregnet. Dermed får den målte position den nominelle værdi i den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger B1=0, B2=0, C1=10, L2=0, I3=0, I5=0, F2=MC843, A1=0. Oplysninger og brug Afhængigt af det valgte niveau (G17, G18 eller G19), bestemmer parameter I1= måleretningen, og dermed bliver betydningen af B1= og B2= fastlagt. G17 G18 G19 Måleretning I1= I1=±2 I1=3 I1=±1 I1=±2 I1=3 I1=±1 I1=±2 I1=3 ±1 B1= B2= B1= B2= B1= B2= Vinkel niveau XY XY XZ YZ XZ XZ XY ZY YZ YZ YX ZX Omdrejningsakse C C B A B B C A A A C B EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O3= og F2= ikke tilgængelige. 366 Heidenhain

379 G620 MÅL VINKEL Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller til den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden måling (som punkt 2 og 3). 6. Ved slutningen af en bevægelse med ilgang hen til sikkerhedsafstanden (L2=). 7. Afhængigt af I5= gemmes måleværdien.. Eksempel: Positionering af et arbejdsemne N40 G17 Sætte niveau. N50 G54 I3 Sætte nulpunkt. N60 G620 X-50 Y-50- Z-5 I1=2 B1=100 L2=10 I3=1 I5=2 Definere og udføre målecyklus. Efter målecyklusen bliver G54 I3 tilpasset. N70 G0 C0 Drejebordet positioneres på nul (G17) MillPlus IT V

380 G621 MÅLE POSITION 27.4 G621 Måle position Måling af en koordinat på en arbejdsemnevæg. I5= Gemme måleværdier i en nulpunktforskydning I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes bliver de adderet med den aktive nulpunktsforskydning. B1= Når det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), bliver den nominelle værdi modregnet. Dermed får det målte koordinat den nominelle værdi i den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger C1=10, L2=0, I5=0, F2=MC843, B1=0 Oplysninger og brug Afhængigt af det valgte niveau (G17, G18 oder G19) bestemmer adressen I1= måleretningen. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1= og F2= ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2 Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller til den maksimale målestrækning (C1=) er nået. 3 Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4 Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=). 5 Afhængigt af I5=bliver måleværdien gemt. Eksempel: Måling af en position. N60 G621 X40 Y40- Z-5 I1=2 L2=20 O1=300 Definere og udføre målecyklus Efter målecyklusen skrives resultatet i E-parameter (E300). 368 Heidenhain

381 G622 MÅL HJØRNE UDVENDIG 27.5 G622 Mål hjørne udvendig Måling af hjørnepositionen (ydersiden) på et positioneret arbejdsemne. I5= Gemme måleværdier i en nulpunktsforskydning I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes, bliver de adderet til den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Hvis det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), bliver den nominelle værdi modregnet. Dermed får det målte koordinat den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger I4=1, B3=10, C1=10, L2=0, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug Tag højde for, at: - Siderne skal være parallelle med akserne. - Arbejdsemnevinklen skal være 90 grader. - Måleniveauet er lodret på værktøjsaksen. Startretning for målingerne - Den første måling er altid lodret på hovedaksen. - Den anden måling er altid lodret på biaksen. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2= og F2= ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2 Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller til den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3 Bevægelse i ilgang tilbage til det første startpunkt. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4 Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5 Anden måling (som punkt 2 og 3). 6 Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=) MillPlus IT V

382 G622 MÅL HJØRNE UDVENDIG 7 Afhængigt af I5= bliver måleværdien gemt. Eksempel: Positionere et arbejdsemnehjørne udvendig N40 G1 X.. Y.. Z-5 Positioner måletast 10 mm til højre for hjørne 1 og 8 mm foran forsiden. N50 G54 I3 Sæt nulpunkt N60 G622 L2=20 B3=25 I3=1 I5=1 X1=-50 Y1=-50 Definer og udfør målecyklus Efter målecyklusen overskrives nulpunktsforskydningen, således at koordinaterne i hjørne 1 er lig med X1= og Y1=. 370 Heidenhain

383 G623 MÅL HJØRNE INDVENDIG 27.6 G623 Mål hjørne indvendig Måling af hjørneposition (indvendige side) på et positioneret arbejdsemne. I5= Gemme måleværdier i en nulpunktsforskydning I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes, adderes de til den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Når det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), modregnes den nominelle værdi. Det målte koordinat får dermed den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger I4=1, B3=10, C1=10, L2=10, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug Tag højde for, at: - Siderne skal være parallelle med akserne. - Arbejdsemnevinklen skal være 90 grader. - Måleniveauet er lodret på værktøjsaksen. Startretning for målingerne: - Den første måling er altid lodret på hovedaksen. - Den anden måling er altid lodret på biaksen. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2= og F2= ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til det første startpunkt. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet (C1=) inden for den maksimale målestrækning. 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden måling (som punkt 2 og 3). 6. Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=) MillPlus IT V

384 G623 MÅL HJØRNE INDVENDIG 7. Afhængigt af I5=bliver måleværdien gemt. Eksempel: Positionering af et arbejdsemnehjørne indvendig N40 G1 X.. Y.. Z-5 Positioner måletasten 10 mm til højre for hjørne 1 og 8 mm foran forsiden. N50 G54 I3 Sæt nulpunktet. N60 G623 L2=20 B3=25 I3=1 I5= 1 X1=-50 Y1=-50 Definer og udfør målecyklus. Efter målecyklusen bliver nulpunktsforskydningen overskrevet, således at koordinaterne for hjørne 1 er lig med X1= og Y1=. 372 Heidenhain

385 G626 MÅL HØJRE HJØRNE UDVENDIG 27.7 G626 Mål højre hjørne udvendig Måling af midtpunktet i et akseparallelt rektangel. I5= Gemme måleværdier i en nulpunktsforskydning I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes, adderes de til den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Når det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), modregnes den nominelle værdi. Det målte koordinat får hermed den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger I4=1, B3=10, C1=10, L2=0, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug To over for hinanden liggende arbejdsemnehjørner måles (1+3 oder 2+4). Startretning for den første hjørne-måling. - Den første måling er altid lodret på hovedaksen. - Den anden måling er altid lodret på biaksen. Startretning for den anden hjørne-måling. - I retningen med uret fra hjørne nummer 1 3 eller I retningen mod uret fra hjørne nummer 2 4 eller 4 2. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2=, O4=, O5= og F2= ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=), til arbejdsemnet eller til den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet (C1=) inden for den maksimale målestrækning MillPlus IT V

386 G626 MÅL HØJRE HJØRNE UDVENDIG 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden måling (som punkt 2 og 3). 6. Det overfor liggende hjørne måles vha. en 3. og 4. måling (som punkt 2 og 3). 7. Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=). 8. Afhængigt af I5=bliver måleværdien gemt. Eksempel: Gemme et rektangels midtpunkt i nulpunktsforskydningen. N50 G54 I3 Sætte nulpunkt. N60 G626 X-45 Y-3 Z-5 B1=100 B2=20 B3=5 I3=1 I5=1 Definere og udføre målecyklus. Efter målecyklusen tilpasses X og Y i G54 I3 374 Heidenhain

387 G627 MÅL HØJRE HJØRNE INDVENDIG 27.8 G627 Mål højre hjørne indvendig Måling af midtpunktet i et akseparallelt retvinklet hul. I5= Gemme måleværdier i en nulpunktsforskydning I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes, bliver de adderet med den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Når det målte koordinat bliver gemt i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), modregnes den nominelle værdi. Det målte koordinat får hermed den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger I4=1, B3=10, C1=10, L2=10, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug To over for hinanden liggende arbejdsemnehjørner måles (1+3 eller 2+4). Startretning for den første hjørne-måling. - den første måling er altid lodret på hovedaksen. - den anden måling er altid lodret på biaksen. Startretning for den anden hjørne-måling. - i retningen med uret fra hjørne nummer 1 3 eller i retningen mod uret fra hjørne nummer 2 4 eller 4 2. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2=, O4=, O5= og F2= ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller den maksimale målestrækning (C1=) nås MillPlus IT V

388 G627 MÅL HØJRE HJØRNE INDVENDIG 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden måling (som punkt 2 og 3). 6. Det overfor liggende hjørne måles vha. en 3. og 4. måling (som punkt 2 og 3). 7. Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=). 8. Afhængigt af I5= bliver måleværdien gemt. Eksempel: Gemme et rektangels midtpunkt i nulpunktsforskydningen. N50 G54 I3 Sæt nulpunkt. N60 G627 X-45 Y-3 Z-5 B1=100 B2=20 B3=5 I3=1 I5=1 Definer og udfør målecyklus. Efter målecyklusen bliver X og Y tilpasset i G54 I Heidenhain

389 G628 MÅL CIRKEL UDVENDIG 27.9 G628 Mål cirkel udvendig Måle en cirkels midtpunkt. D1= Vinkelforskydningen i cirkelmålingen, i forhold til hovedaksen. I2= Tastorientering i måleretning: 0= Måling uden drejning. 1= Måling ved hjælp af 2 målinger med 180 drejning. Første måling med standardorientering (MC849). Anden måling med 180 drejning. Måleværdien er middelværdien mellem disse to målinger. 2= Måling med orientering i måleretningen. Kun muligt med rundstrålende infrarødtast. I MC846 er tastens orienteringsmulighed fastlagt. I5= Gemme måleværdier i nulpunktsforskydningen. 0 Ikke gemme. 1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes bliver de adderet med den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Når det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), modregnes den nominelle værdi. Det målte koordinat får således den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger D1=0, D2=90, C1=20, L2=10, I2=0, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug Startpunktet for cirkelmålingen skal vælges sådan, at den første måling kører så præcist som muligt i retning af cirklens midte. Cirkelmålingen udføres i retningen mod uret. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2=, O6= og F2= ikke tilgængelige MillPlus IT V

390 G628 MÅL CIRKEL UDVENDIG Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=), til arbejdsemnet eller den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden, 3. og 4. måling (som punkt 2 til 4). 6. Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=). 7. Afhængigt af I5= bliver måleværdien gemt. Eksempel: Gemme centrum af en cirkeltap i nulpunktsforskydningen. N50 G54 I3 Sæt nulpunkt. N60 G628 X-45 Y-3 Z-5 R50 I3=1 I5=1 Definer og udfør målecyklus. Efter målecyklusen tilpasses X og Y i G54 I Heidenhain

391 G629 MÅL CIRKEL INDVENDIG G629 Mål cirkel indvendig Måle centrum i et cirkelformet hul. D1= Cirkelmålingens vinkelforskydning, i forhold til hovedaksen. I2= Tastorientering i måleretningen: 0= Måling uden drejning. 1= Måling ved hjælp af 2 målinger med 180 drejning. Første måling med standardorientering (MC849). Anden måling med 180 drejning. Måleværdien er middelværdien mellem disse to målinger. 2= Måling med orientering i måleretningen. Kun mulig med infrarødtast med rundstråler. I MC846 er tastens orienteringsmulighed fastlagt. I5= Gemme måleværdier i nulpunktsforskydningen. I5=0 Ikke gemme. I5=1 Gemme i den aktive nulpunktsforskydning i linearakserne (X/Y/Z). Når måleværdierne gemmes adderes de med den aktive nulpunktsforskydning. X1=, Y1=, Z1= Når det målte koordinat gemmes i den aktive nulpunktsforskydning (I5>0), modregnes den nominelle værdi. Dermed får det målte koordinat den nominelle værdi for den videre programmering. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger D1=90, D2=90, C1=10, L2=10, I2=0, I3=0, I5=0, F2=MC843, X1=0, Y1=0, Z1=0. Oplysninger og brug Startpunktet for cirkelmålingen skal vælges sådan, at den første måling kører så præcist som muligt i retning af cirklens midte. Cirkelmålingen udføres i retningen mod uret. EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne O1=, O2=, O6= og F2= ikke tilgængelige MillPlus IT V

392 G629 MÅL CIRKEL INDVENDIG Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages dene aktuelle position som startpunkt. 2. Første måling med målefremføring (F2=), til arbejdsemnet eller den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er blevet tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4. Bevægelse i ilgang, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Tredje og 4. måling (som punkt 2 til 4). 6. Til sidst en bevægelse med ilgang tilbage til sikkerhedsafstanden (L2=). 7. Afhængigt af I5= bliver måleværdien gemt. Eksempel: Gemme en cirkels midtpunkt i nulpunktsforskydningen. N50 G54 I3 Sæt nulpunkt. N60 G629 X-45 Y-3 Z-5 R50 I3=1 I5=1 Definer og udfør målecyklus. Efter målecyklusen bliver X og Y tilpasset i G54 I Heidenhain

393 G631 MÅLE NIVEAUS SKRÅSTILLING G631 Måle niveaus skråstilling Måling af et arbejdsemneniveaus skråstilling (G7) ved hjælp af en 3-punktsmåling L2= Sikkerhedsafstanden refererer til ethvert startpunkt for en måling og ligger i måleretningen. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til målecykluserne. Grundstillinger C1=20, L2=0, I3=0, F2=MC843 Oplysninger og brug Den målte skråstilling kan stilles lige med G7-funktionen. EASYoperate DIN/ISO Adresserne O1=, O2=, O3= og F2= er ikke tilgængelige i EASYoperate. Cyklusforløb Bevægelserne i ilgang, er altid med positionieringslogik i det aktive (eventuelt allerede drejede) bearbejdningsniveau. 1. Bevægelse med ilgang til det første startpunkt (X, Y, Z). 2. Første måling med målefremføring (F2=) til arbejdsemnet eller den maksimale målestrækning (C1=) nås. 3. Bevægelse i ilgang tilbage til startpunktet. Der gives en fejlmelding, hvis måletasten ikke er tilsluttet inden for den maksimale målestrækning (C1=). 4. Bevægelse, afhængig af I3= over sikkerhedsafstanden (L2=), til startpunktet for den 2. måling. 5. Anden og 3. måling (som punkt 2 til 4). 6. Til sidst en bevægelse med ilgang til sikkerhedsafstanden (L2=). 7. Måleværdierne bliver gemt MillPlus IT V

394 G631 MÅLE NIVEAUS SKRÅSTILLING Eksempel: Positionere og dreje bearbejdningsniveau N3416 Måle og dreje bearbejdningsniveau. N1 G17 Sætte niveau. N2 G54 I1 N3 T35 M66 Sætte måletast ind. N4 G0 X50 Y20 Z100 N5 G631 X18 Y0 Z-16 X1=18 Y1=10 Z1=-16 X2=10 Y2=0 Z2=-6 C1=15 L2=20 O1=10 O2=11 O3=12 F2=150 Måle niveau-skråstilling. N10 G0 Z100 Gå i sikker højde (G17). N11 G7 A5=E10 B5=E11 C5=E12 L1=1 Dreje bearbejdningsniveau. 382 Heidenhain

395 G640 FINDE DREJECENTRUM G640 Finde drejecentrum En forhåndenværende boring i bordet eller arbejdsemnet bruges til den kinematiske beregning af drejecentrum. Her placerer infrarød-måletasten sig først midt i boringen, måler boring inklusive omslagsmåling præcist, derefter drejer bordet 180 grader, og den drejede boring kontrolleres endnu engang. Cyklusen beregner automatisk centrum for begge boringsmålinger og sammenligner disse med det gamle drejecentrum. O1=, O2= er E-parameternumre, hvorunder differencerne mellem gamle og nye forskydningsværdier gemmes (MC607 og MC615). Grundstillinger I1=1, I2=1, L2=0 Oplysninger og brug G640 må kun programmeres, hvis: - G18, G19, G36, G182 er aktive. - Er G7 aktiv, skal X og Y og Z og C være indlæst. - I G54 til G59 B4= er forskellig fra 0. - G93 B4= er programmeret med A eller B eller C. - Ingen C akse er til stede. - Værktøj T0 er programmeret. - Ingen programmerbare kinematiske elementer er til stede. - Måletasten berører materialet. Med G640 aktiveres:g90, G40, G39 L0 R0 Med G640 deaktiveres: G7, G72 EASYoperate DIN/ISO I DIN er adressen Adresse I2= ikke tilgængelig. Det vil sige, at de kinematiske elementer altid overskrives. Cyklusforløb 1. Måletasten trækkes tilbage til SW-endestopkontakten (G174) eller, hvis dette er programmeret, til en af sikkerhedsafstanden bestemt position. Når alle positioner er overtaget, bortfalder denne bevægelse. 2. G7 slås fra. 3. Hvis B-aksen forefindes, bliver den positioneret i den lodrette stilling. Hvis A-aksen forefindes, bliver den stillet på nul MillPlus IT V

396 G640 FINDE DREJECENTRUM 4. Måletasten bliver igen trukket tilbage i værktøjsaksens nye retning til SW-endestopkontakten (G174) eller, hvis dette er programmeret, til en af sikkerhedsafstanden bestemt position. Hvis alle positioner er overtaget, bortfalder denne bevægelse. 5. For at finde hullets midtpunkt, positioneres måletasten hullet på den angivne position. Derefter bliver hullet på de fire over for hinanden liggende positioner aftastet akseparallelt. Til sidst findes hullets midtpunkt. 6. Hullet aftastes med en begyndelsesvinkel på de fire kvadranter. 7. Derpå roteres måletasten 180, og målingen gentages. 8. Derefter bliver måletasten trukket tilbage til SW-endestopkontakten (G174) eller, hvis dette er programmeret, til over sikkerhedsafstanden. Hvis bordhullet bruges til at finde det kinematiske drejecentrum, bliver den ikke trukket tilbage. 9. Derefter bliver rundbordet roteret Det samme hul måles på samme måde i den nye position. 11. Derefter bliver måletasten trukket tilbage til SW-endestopkontakten (G174) eller, hvis dette er programmeret, til en af sikkerhedsafstanden bestemt position. 12. Cyklusen beregner automatisk midtpunktet mellem hullerne og sammenligner med de værdier, der er indlæst i den kinematiske model. 13. C-aksen køres tilbage til begyndelsespositionen. 14. Værdierne for de programmerbare kinematiske elementer indlæses i MC607 og MC615. Differencerne, mellem gamle og nye forskydningsværdier for de programmerede kinematiske elementer bliver gemt i O1= og O2=. 15. Ved måletaster, der ikke kan rotere, bortfalder omslagsmålingerne. 16. I dette tilfælde skal måletasten være meget godt positioneret (uden skråstilling), for at man opnår et tilfredsstillende resultat. Bemærkninger - Cyklusen G640 kan kun programmeres i G17. - Måletasten kan positioneres overalt i hullet. - Inch og millimeter er begge mulige. - Cyklusen G640 er kun tilgængelig på maskiner med en mekanisk C-akse og med softwareversioner med programmerbare kinematiske elementer. - Hvis en nulpunktsforskydning er aktiv, bliver den ikke slået fra inden for denne cyklus, men positionerne bliver beregnet under hensyntagen til maskinnulpunktet. - De målte værdier vises i et vindue og gemmes i en tekstfil. - Hvis bordhullet bruges til at finde det kinematiske drejecentrum, bliver der ikke trukket tilbage. Når et arbejdsemne er spændt op på rundbordet, kan der ske en kollision med værktøjshovedet. Eksempel N1 G17 N2 T2 M6 N3 G0 X.. Y.. X.. N4 G640 C1=50 I1=1 Sætte niveau. Sætte måletast ind. Positionere måletasten i drejebordets hul. Finde drejecentrum. De programmerbare kinematiske elementer skrives altid over. MC607 og MC615 bliver tilpasset. 384 Heidenhain

397 28. Bearbejdnings- og positionscykluser OVERSIGT OVER BEARBEJDNINGS- OG POSITIONSCYKLUSER: Med bearbejdningscyklusen defineres en bearbejdningsproces. Udførelsen af bearbejdningscyklusen på en position fastlægges i en separat positionscyklus Oversigt over bearbejdnings- og positionscykluser: Særcyklus: 1 G700 Plandrejning ny (kun i DIN/ISO) 2 G730 Fræs frem/tilbage ny Positionscykluser (mønster) (kun i EASYoperate): 1 G771 Bearbejdning på en linje ny 2 G772 Bearbejdning på firkant ny 3 G773 Bearbejdning på gitter ny 4 G777 Bearbejdning på cirkel udvidet i forhold til G77 5 G779 Bearbejdning på en position udvidet i forhold til G79 Borecykluser: 1 G781 Bore / centrere udvidet i forhold til G81 2 G782 Dybt hul borings-cyklus udvidet i forhold til G83 3 G783 Dybdeboring med ekstra spånbrud udvidet i forhold til G83 (kun i DIN/ISO) 4 G784 Indv. Gevindskæring cyklus udvidet i forhold til G84 (kun i EASYoperate) 5 G785 Gnidning udvidet i forhold til G85 6 G786 Uddrejning udvidet i forhold til G86 7 G790 Tilbage sænke ny 8 G794 Gevindboring interpolerende udvidet i forhold til G84 (kun i EASYoperate) Fræsecykluser: 1 G787 Lommefræsning udvidet i forhold til G87 2 G788 Notfræsning udvidet i forhold til G88 3 G789 Fræse cirkellomme udvidet i forhold til G89 4 G797 Sletdreje lomme ny 5 G798 Sletdreje not ny 6 G799 Sletdreje cirkellomme ny MillPlus IT V

398 INDLEDNING 28.2 Indledning Bearbejdningsniveau Cyklusprogrammeringen er uafhængig af bearbejdningsniveauet (G17, G18, G19 og G7). Værktøjsakse og bearbejdningsniveau Cykluserne udføres i det aktuelle hovedniveau G17, G18, G19 eller i det drejede niveau G7. Cyklusens arbejdsretning bestemmes af værktøjsaksen. Værktøjsaksens retning kan vendes om vha. G67. Udførelse i EASYoperate. Bearbejdningscykluserne (sær-, bore- og fræsecykluser) udføres på mønstrene, defineret ved positionscykluserne, G77, G79, G771, G772, G773, G777 eller G779. Generelt eksempel: Bearbejdningscyklus (borecyklus): N... G Positionscyklus: N... G779 X... Y... Z... Cyklus G781 udføres på denne position, bestemt vha. G779. Udførelse i DIN. De nye bearbejdningscykluser (sær-, bore- og fræsecykluser) udføres kun vha. positionscyklusen G79, på en position. Punkter (P1 P4) er ikke tilladt. Positioneringslogik Værktøjet kører i ilgang og afhængigt af G28, med positioneringslogik over på den 1. sikkerhedsafstand for den af positionscyklusen definerede position (X, Y, Z,). Spejling og skalering Mellem en bore/fræsecyklus og en positionscyklus må spejling og skalering ikke aktiveres. Slette cyklusdata Cyklusdata slettes ved M30, softkey <afbryde program>, softkey <sætte CNC tilbage> eller når en ny cyklus defineres. Sætte spindel til Spindelen skal sættes til ved cyklusstart. I cyklusdefinitionen kan F og S overskrives. Spejle Hvis man kun spejler én akse, ændres værktøjets omløbsretning. Dette gælder ikke for bearbejdningscykluser. Kommentar Kommentar er ikke tilladt i en sætning med en bearbejdningscyklus,. Før cyklusopkald skal radiuskorrektur G40 programmeres. Advarsel Værktøjet skal forpositioneres, sådan, at der ikke kan ske en kollision med arbejdsemnet eller spændemidler. 386 Heidenhain

399 BESKRIVELSE AF ADRESSER 28.3 Beskrivelse af adresser Obligatoriske adresser Obligatoriske adresser vises med sort skrift. Hvis en obligatorisk adresse ikke er indlæst, kommer der en fejlmelding. Valgfrie adresser Valgfrie adresser vises med lysegrå skrift. Hvis disse adresser ikke er indlæst, bliver de ignoreret eller får den allerede indlæste grundstillingsværdi. Forklaring vedrørende adresser. De her beskrevne adresser anvendes i de fleste cykluser. Specifikke adresser beskrives i forbindelse med cyklusen. X, Y, Z: Position for den definerede bearbejdningsgeometri. På denne position udføres bearbejdningen. Hvis X, Y eller Z ikke er indlæst, overtager værktøjet den aktuelle position. Udførelse Værktøjet kører med ilgang og afhængigt af G28, med positioneringslogik, til startpunktet. Hvis X, Y, Z ikke er programmeret, tages den aktuelle position til startpunkt. I værktøjsaksen tages der højde for den 1. sikkerhedsafstand (L1=). Ved linjetrækning (G730) er de andre akser også forskudt. L R Dybde (større end 0). Ved linjetrækning (G730) er denne bearbejdningshøjden: Afstanden mellem den programmerede arbejdsemneoverflade og råemneoverflade. Cirkellommens radius L1= 1. sikkerhedsafstand ved cyklusstart. L2= 2. sikkerhedsafstand: Højde over den 1. sikkerhedsafstand. Når cyklusen er slut, kører værktøjet hen til den 2. sikkerhedsafstand (hvis denne er indlæst). C1= Stansningsdybde (> 0): Mål, hvormed værktøjet på et givet tidspunkt positioneres. Dybden (L) eller bearbejdningshøjden (L) behøver ikke at være et multiplum af stansningsdybden (C1=). CNC en kører i dybden i én arbejdsgang, hvis stansningsdybden er lige så stor eller større end dybden (C1=>L-L3). Bemærkning: Hvis der ved fræse- eller borebearbejdningerne er programmeret en stansningsdybde (C1=), opstår der som oftest et restsnit, der er mindre end den programmerede stansedybde. Ved borebearbejdninger bliver de sidste to snit opdelt så de er ens, hvis restsnittet > 0. Derved forebygges det, at det sidste snit bliver meget lille. D3= Vente: Antal omdrejninger som værktøjet kører langsomt i bunden af boringen for at skære fri. (Minimum er 0 og maksimum er 9.9). F2= Indstikning i ilgang: Værktøjets kørehastighed ved kørslen fra sikkerhedsafstanden til fræsedybden. F5= Tilbagetrækning i ilgang: Værktøjets kørehastighed ved udkørslen fra boringen. F og S I bearbejdningscykluserne i EASYoperate er adresserne F og S ikke tilgængelige. De skal programmeres i FST-menuen MillPlus IT V

400 G700 PLANDREJNINGSCYKLUS 28.4 G700 Plandrejningscyklus Plandrejningscyklus udfører en enkelt, flad eller konisk drejebearbejdning. Grundstillinger L0, I1=0 EASYoperate DIN/ISO G700 er ikke tilgængelig i EASYoperate. Følgende adresser i værktøjshukommelsen anvendes af denne cyklus: R Indstillingsradius. Overskrives efter plandrejningen automatisk med den aktuelle radius. A1 Orienteringsvinkel til tilkobling. Overskrives efter plandrejningen automatisk med den aktuelle vinkel ( grader). R1 Minimal diameter (valgfri). R2 Maksimal diameter (valgfri). Oplysninger og brug G700 må ikke programmeres, når: - G36, G182 er aktive. - Værktøj T0 er programmeret. - Spindelorientering med vinkel må ikke være nul. Tilbagestilling af planskubberen: For hurtigt at stille planskubberen tilbage til udgangsdiameteren kan man anvende det maks. tilladte omdrejningstal Faktisk opnået diameter: Den programmerede diameter bliver afrundet, så den passer nøjagtigt til én af de 72 riller i klemmen. Den maksimale afvigelse der opstår herved er < (fremføring/72)/2. Det vil sige mm afvigelse ved 0.15 mm/u fremføring. Bemærkning G40, G72, G90 og G94 er fortsat aktive efter G700 Aggregatfremløb Ved aggregatfremløb skal hovedet være anbragt i den rigtige stilling, før en G700-cyklus kan begynde. Altså radius R og vinkel A1 skal være rigtigt indlæst i værktøjstabellen. 388 Heidenhain

401 G700 PLANDREJNINGSCYKLUS Omdrejningstals- og fremførings-korrekturkontakt: Omdrejningstalskorrekturkontakten er ikke aktiv. Fremføringskorrekturkontakten er aktiv. Visning: Under bevægelsen vises omdrejningstallet i den aktuelle S-felt. Til sidst vises spindelpositionen altid i området grader. Den programmerede fremføring forbliver uforandret. Den aktuelle fremføring viser værdien nul eller fremføringen over udkørselsstrækningen i værktøjsaksen. Indeksering af ind- og udkørsel udføres automatisk under hele cyklusen: M81 indeksering udkørsel (i plandrejehoved). M80 indeksering indkørsel Eksempel: Programeksempel Beskrivelse Værktøjshukommelse: værktøjsradius R20 Værktøjshukommelse: orienteringsvinkel A1=0 N120 G700 X50 L5 F=0.05 S600 Fase 5 mm fra diameter 40 til 50 N140 G700 X70 Plandrejebevægelse til diameter 70 N130 G0 Z100 Afrydde N140 G700 X40 I1=1 S1200 Tilbagestilling til diameter 40 og frakobling Plandrejehoved Plandrejehovedet kan, når det er sat ind i spindelen, anvendes som uddrejehoved. Ved hjælp af den i maskinen indbyggede indeksering bliver holderingen fikseret, og samtidig løsnes låsen mellem holdering og plandrejehoved. Med drejende spindel sker der via et mekanisk drev på f.eks. 0.1 mm/u en planskubbebevægelse. Planstrækning bestemmes af spindelens omdrejningstal. En synkroniseret bevægelse af spindelen og værktøjsakse (Z) gør det muligt at dreje kegler og faser. Tilbagestillingen sker, ved at spindelen drejer venstre om. Cyklusforløb 1 Indstille plandrejehoved-indstillingsradius og indlæse i værktøjshukommelse. 2 Sætte plandrejehoved i spindel (første gang kontrolleres tilkoblingsvinklen). 3 Kontrollere orientering og indeksering og eventuelt køre ud. 4 Spindelen drejer og udfører dermed en plandrejebearbejdning. 5 Vinkelpositioner, som er et multiplum af 5. grad, startes. 6 Orienteringsvinklens indstillingsradius skrives automatisk ind i værktøjshukommelsen MillPlus IT V

402 G730 FRÆS FREM/TILBAGE 28.5 G730 Fræs frem/tilbage Definere en linjefræsningscyklus i én programsætning. B1= 1. Sidelængde i hovedaksen (med retningsfortegn) B2= 2. Sidelængde i biaksen (med retningsfortegn) L Bearbejdningshøjde (>0) C2= Procentvise snitbredde: Maksimale procentsats af værktøjsdiameteren, der ved hver gennemgang kan anvendes som snitbredde. Den samlede bredde opdeles i ens snit. Det sidste snit går 10% af fræsediameteren over materialekanten. C3= Radial sikkerhedsafstand I1= Metode: I1=1 Mæander. I1=2 Mæander og tværbevægelse uden for materialet. I1=3 Bearbejdning i samme retning. Med retningen fra B1= og B2= bestemmes, om der fræses med medløb eller modløb. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, L3=0, C1=L-L3, C2=67%, C3=5, I1=1 Cyklusforløb Metode: Mæander 1 Hurtig bevægelse til den 1. sikkerhedsafstand over arbejdsemneoverfladen. Startpunktet er værktøjsradius plus radial sikkerhedsafstand (C3=) ved den programmerede position. 2 Bevægelse til hurtig nedsænkning (F2=) på stansningsdybde (C1=) til den næste dybde. 3 Derefter fræser værktøjet en linje i hovedaksen. Denne bevægelses slutpunkt ligger ved snitbredden (C2= maks. 50% af fræserradius) i materialet. Ved det sidste snit kører værktøjet omkring den radiale sikkerhedsafstand uden for materialet. 4 Værktøjet kører med fremføring til fræsning på tværs af startpunktet på den næste linje. Det kører ved det sidste snit 10% af fræserradius uden for materialet. 5 Linjefræsningen gentages 3 til 4 gange, indtil den indlæste flade er helt bearbejdet. 6 Proces 1 til 6 gentages, indtil dybden (L) er nået. 7 Til slut en hurtig bevægelse til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) Metode: Mæander og tværbevægelse uden for materiale. Ved denne metode ligger hver linjes slutpunkt omkring den radiale sikkerhedsafstand uden for materialet. Værktøjet udfører tværbevægelsen med ilgang. 390 Heidenhain

403 Eksempel G730 FRÆS FREM/TILBAGE Metode: samme fræseretning. Ved denne metode fræser værktøjet hver linje i samme retning (Medløb eller modløb). Hver linjes slutpunkt ligger omkring den radiale sikkerhedsafstand uden for materialet. CNC trækker ved slutningen af hver linje værktøjet tilbage omkring den 1. sikkerhedsafstand (L1=). Derefter kører værktøjet med ilgang tilbage i hovedaksen og udfører derefter tværbevægelsen. Programeksempel Beskrivelse N55 T1 M6 Sætte værktøj ind N60 S500 M3 Tilslutte spindel N65 G730 I1=2 B1=100 B2=80 L10 L1=5 C1=3 C2=73 C3=1 F100 Definere linjefræsecyklus N70 G79 X-50 Y-50 Z0 Udføre linjefræsecyklus MillPlus IT V

404 G771 BEARBEJDNING PÅ EN LINJE 28.6 G771 Bearbejdning på en linje Udføre en bearbejdningscyklus på punkter, der befinder sig i samme afstand på en linje. Grundstillinger A1=0 EASYoperate DIN/ISO G771 er kun tilgængelig i EASYoperate. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang i position. 2. Den tidligere definerede bearbejdningscyklus udføres på dette sted. 3. Efter udførelsen startes den næste position. 4. Processen (2-3) gentages, indtil alle positioner (K1=) er bearbejdet. Eksempel Programeksempel N60 T1 M6 N65 S500 M3 N70 G781 L-30 F100 F5=6000 N75 G771 X50 Y20 Z0 B1=40 K1=4 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere borecyklus Udføre borecyklus på 4 punkter 392 Heidenhain

405 G772 BEARBEJDNING PÅ FIRKANT 28.7 G772 Bearbejdning på firkant Udføre en bearbejdningscyklus på punkter, der befinder sig i samme afstand i en firkant. Grundstillinger A1=0, A2=90 EASYoperate DIN/ISO G772 er kun tilgængelig i EasyOperate. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til positionen. 2. Den tidligere definerede bearbejdningscyklus udføres på dette sted. 3. Efter udførelsen startes den næste position. Firkantens retning bestemmes ved vinkel A1=. 4. Processen (2-3) gentages, indtil alle positioner (K1=, K2=) er bearbejdet. Eksempel Programeksempel Beskrivelse N60 T1 M6 Sætte værktøj ind N65 S500 M3 Tilslutte spindel N70 G781 L-30 F100 F5=6000 Definere borecyklus N75 G772 X50 Y20 Z0 B1=40 K1=4 B2=30 K2=3 Udføre borecyklus på firkant med 10 punkter MillPlus IT V

406 G773 BEARBEJDNING PÅ GITTER 28.8 G773 Bearbejdning på gitter Udføre en bearbejdningscyklus på punkter, der befinder sig i samme afstand i et gitter. Grundstillinger A1=0, A2=90 EASYoperate DIN/ISO G773 er kun tilgængelig i EasyOperate. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til positionen. 2. Den tidligere definerede bearbejdningscyklus udføres på dette sted. 3. Efter udførelsen startes den næste position. Positionerne startes zigzag i startretningen, bestemt ved vinkel A1=. 4. Processen (2-3) gentages, indtil alle positioner (K1=, K2=) er bearbejdet. Eksempel Programeksempel Beskrivelse N60 T1 M6 Sætte værktøj 1 ind N65 S500 M3 Tilslutte spindel N70 G781 L-30 F100 F5=6000 Definere borecyklus N75 G773 X50 Y20 Z0 B1=40 K1=4 B2=30 K2=3 Udføre borecyklus på gitter med 10 punkter 394 Heidenhain

407 G777 BEARBEJDNING PÅ CIRKEL 28.9 G777 Bearbejdning på cirkel Udførelse af en bearbejdningscyklus på punkter, der befinder sig i den samme afstand på en cirkelbue eller helcirkel. Grundstillinger A1=0, A2=360 EASYoperate DIN/ISO G777 er kun tilgængelig i EASYoperate. Henvisning Retning: Hvis A1= er større end A2=, er hullerne i retningen med uret. Hvis A1= er mindre end eller lig med A2=, er hullerne i retningen mod uret. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til positionen. 2. Den tidligere definerede bearbejdningscyklus udføres på dette sted. 3. Efter udførelsen startes den næste position. Positionernes retning bestemmes ved A1= und A2=. 4. Processen (2-3) gentages, indtil alle positioner (K1=) er bearbejdet MillPlus IT V

408 G777 BEARBEJDNING PÅ CIRKEL Eksempler Eksempel 1: Cyklus på en helcirkel Programeksempel N60 T1 M6 N65 S500 M3 N70 G781 L-30 F100 F5=6000 N75 G777 X50 Y20 Z0 R=25 K1=6 A1=0 A2=300 Eller N75 G777 X50 Y20 Z0 R=25 K1=7 A1=0 A2=360 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere borecyklus Udføre borecyklus på cirkel med 6 punkter K1=6 Antal huller =6 A1=0 Startvinkel = 0 grader A2=300 Slutvinkel =300 grader Udføre borecyklus på cirkel med 6 punkter K1=7 Antal indlæste huller =7 Antal bearbejdede huller =6 A1=0 Startvinkel = 0 grader A2=360 Slutvinkel =300 grader Bemærkning: I dette tilfælde bores der 6 huller i stedet for det indlæste antal på 7. Det første og sidste hul i denne cyklus er på samme position. Hvis der i denne cyklus skal udføres en 2. bearbejdning på den samme position, udføres denne bearbejdning ikke anden gang. Eksempel 2 Boringernes retning på en cirkelbue A1 = 180 A1 = -180 A1 A2 > 0 CW A1 A2 < 0 CCW Programeksempel N50 G81 Y1 Z-10 F100 S1000 M3 N60 G77 X0 Y0 Z0 R25 A1=180 A2=30 J4 N70 G77 X0 Y0 Z0 R25 A1=-180 A2=30 J4 Beskrivelse Definere cyklus Cyklusen gentages fire gange på cirkelbuen; start ved 180 grader, slut ved 30 grader, i retningen med uret (CW). Cyklusen gentages fire gange på cirkelbuen; start ved 180 grader, slut ved 30 grader i retningen mod uret (CCW). 396 Heidenhain

409 G779 BEARBEJDNING PÅ EN POSITION G779 Bearbejdning på en position Udføre en bearbejdningscyklus på en position. EASYoperate DIN/ISO G779 er kun tilgængelig i EasyOperate. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til positionen. 2. Den tidligere definerede bearbejdningscyklus udføres på dette sted. Eksempel Programeksempel N60 T1 M6 N65 S500 M3 N70 G781 L-30 F100 F5=6000 N75 G779 X50 Y20 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere borecyklus Udføre borecyklus på punkt MillPlus IT V

410 G781 BORE / CENTRERE G781 Bore / centrere Definere en enkel borings- eller centreringscyklus med eventuel spånbrydning i én programsætning. Grundstillinger L1=1, L2=0, C1=L, D3=0 EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne D3=, F og S ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1. Bevægelse i ilgang til den 1. sikkerhedsafstand (L1=). 2. Boring med borfremføring til stansningsdybden (C1=) eller dybden (L). 3. Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) 0.2 mm tilbage. 4. Processen (2-3) gentages, indtil boredybden (L) er nået. 5. Ved bunden af boringen køres der langsommere (D3=) for at skære fri. 6. Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og hurtigt tilbage til den 2. sikkerhedsafstand (L2=). Eksempel Programeksempel Beskrivelse N60 T1 M6 Sætte værktøj ind N65 S500 M3 Tilslutte spindel N70 G781 L30 F100 F5=6000 Definere borecyklus N75 G79 X50 Y20 Z0 Udføre borecyklus på punkt 1 N76 G79 X50 Y80 Z0 Udføre borecyklus på punkt Heidenhain

411 G782 DYBT HUL BORINGS-CYKLUS G782 Dybt hul borings-cyklus Definere en borecyklus til dybt hul med aftagende stansningsdybde til spånbrydning og regelmæssig spåntagning i én programsætning. Hvis stansningsdybden (C1=) ikke er programmeret, eller C1= er større eller lig med dybden (L), har adresserne C2=, C3=, C5=, C6=, C7= og K1= ingen betydning. Hvis antallet af skridt indtil tilbagetrækningen (K1=) ikke er programmeret, eller K1=1, har adresserne C6= und C7= ingen betydning. Med snitopdeling til spånbrydning eller spåntagning. C2= værdi, med hvilken stansningsdybden formindskes efter hver stansning (C1 = C1 - n * C2). Stansningsdybden (C1=) forbliver altid større eller lig med den minimale stansningsdybde (C3=). C5= Afstand tilbage ved spånbrydning (inkrementel): Den strækning, som værktøjet foretager tilbage ved spånbrydning. Spåntagning efter flere snit: K1= Antal stansebevægelser (C1=), før værktøjet kører ud af boringen til spåntagningen. Til spånbrydning eller spåntagning, trækkes værktøjet tilbage i overensstemmelse med tilbagetrækningsværdien (C5=). Hvis K1=0 eller ikke programmeret, spåntages der efter hvert snit. C6= Sikkerhedsafstand for ilgang-positionering, når værktøjet efter en tilbagetrækning trækkes ud af en boring og igen kører til den aktuelle stansedybde. Denne værdi gælder for den første stansning. C7= Sikkerhedsafstand for ilgang-positionering, når værktøjet efter en tilbagetrækning fra boringen igen kører til den aktuelle stansedybde. Denne værdi gælder for den sidste stansning. Hvis C6= er forskellig fra C7=, ændres sikkerhedsafstanden mellem den første og sidste stansning regelmæssigt. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, C1=L, C2=0, C3=C2, C5=0.1, C6=0.5, C7=0.5, K1=1, D3=0 EASYoperate DIN/ISO I EASYoperate er adresserne C5=, C6=, C7=, K1=, D3=, F og S ikke tilgængelige MillPlus IT V

412 G782 DYBT HUL BORINGS-CYKLUS Oplysninger og brug Regler for snit-opdeling. 1. Snitdybden begrænses altid af boredybden (L). 2. Hvis C3 er programmeret, kan det første boresnit reduceres ved 2 snit. 3. Hvert snit er mindre eller lig med det forrige snit. 4. Ved mere end 2 snit og et restsnit, udføres restsnittet og det næstsidste snit som 2 ens snit. Derved undgås, at det sidste snit bliver meget lille. Eksempler på snit-opdeling. Programmering Boresnit Anvisninger eller forskrifter. Et eller to boreskridt: G782 L10 C1=15 10 Regel 1. G782 L10 C1=9 9 1 G782 L10 C1=9 C3=2 8 2 Regel 2. G782 L10 C1=7 C3=6 5 5 Regel 2 og 3. Mere end 2 boreskridt. G782 L25 C1= Regel 4. G782 L25 C1=7 C2= G782 L24 C1=7 C2= Regel 4. G782 L29 C1=7 C2=2 C3= Regel 4. Cyklusforløb 1 Bevægelse i ilgang hen til 1. sikkerhedsafstand (L1). 2 Bore med borfremføring på stansedybde (C1=). 3 Ved spånbrydning: Bevægelse tilbage med tilbagetrækningsværdien (C5=). Ved spåntagning: bevægelse hurtigt tilbage (F5=) opad og derefter igen hurtig nedsænkning (F2=) til sikkerhedsafstanden (C6= oppe til C7= nede). 4 Derefter formindskes stansedybden (C1=) med den angivne reduktion (C2=). Den minimale stansedybde er lig med C3=. 5 Processen (2-4) gentages, indtil boredybden (L) er nået. 6 Ved bunden af boringen køres der langsommere (D3=) for at skære fri. 7 Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og med ilgang til den 2. sikkerhedsafstand (L2=). Bearbejdningsforløb Indlæsning: C1=..., K1=stor Indlæsning: C1=..., K1=3 400 Heidenhain

413 G782 DYBT HUL BORINGS-CYKLUS Eksempel Programeksempel Beskrivelse N5 T1 M6 Sætte værktøj ind N10 S500 M3 Tilslutte spindel N15 G782 L150 L1=4 C1=20 C2=3 C3=6 Definere borecyklus for dybt hul N20 G79 X50 Y50 Z0 Udføre borecyklus med dybt hul MillPlus IT V

414 G783 DYBDEBORING MED EKSTRA SPÅNBRUD G783 Dybdeboring med ekstra spånbrud Definere en borecyklus til dybt hul med aftagende stansedybde til spåntagning og fast spånbrydningsafstand i én programsætning. Hvis stansningsdybden (C1=) ikke er programmeret, eller C1= er større eller lig med dybden (L), har adresserne C2=, C3=, C4=, C5=, C6= og C7= ingen betydning. Hvis boredybden indtil spånbrydning (C4=) ikke er programmeret, eller C4= er større eller lig med stansningsdybden (C1=), har adresserne C6= og C7= ingen betydning. C4= Stansning efter at en spånbrydning gennemføres. Ingen spånbrydning, hvis C4>C1 eller ikke er programmeret. C6= Sikkerhedsafstand for ilgang-positionering, når værktøjet efter en tilbagetrækning fra boringen igen kører til den aktuelle stansedybde. Denne værdi gælder for den første stansning. C7= Sikkerhedsafstand for ilgang-positionering, når værktøjet efter en tilbagetrækning fra boringen igen kører til den aktuelle stansedybde. Denne værdi gælder for den sidste stansning. Hvis C6= er forskellig fra C7=, ændres sikkerhedsafstanden mellem den første og den sidste stansning regelmæssigt. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, C1=L, C2=0, C3=C1, C4=C1, C5=0.1, C6=0.5, C7=C6, D3=0 Hinweise Schnitttiefe: Wenn mehr als 2 Schnitte benötigt sind, dann werden der Restschnitt und der vorletzte Schnitt als 2 gleiche Schnitte ausgeführt. Hierdurch wird vermieden, dass der letzte Schnitt sehr klein wird. Henvisninger Snitdybde: Hvis det er nødvendigt med mere end 2 snit, udføres restsnittet og det næstsidste snit som 2 ens snit. Herved undgås, at det sidste snit bliver meget lille. Cyklusforløb 1 Bevægelse i ilgang til den 1. sikkerhedsafstand. 2 Uden spånbrydning (C4>=C1 eller C4 ikke programmeret): Bore med borfremføring på stansedybde (C1=). 402 Heidenhain

415 G783 DYBDEBORING MED EKSTRA SPÅNBRUD Ved spånbrydning (0 < C4 < C1): Bore på dybden (C4=). Derefter trækkes tilbage til tilbagetrækningsafstanden (C5=). Dette gentages, indtil stansedybden (C1=) er nået. 3 Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) opad og derefter igen hurtig nedsænkning (F2=) indtil sikkerhedsafstanden (C6= oppe til C7= nede). 4 Derefter formindskes stansedybden (C1=) med den angivne reduktion (C2=). Den minimale stansedybde er lig med C3=. 5 Processen (2-4) gentages, indtil boredybden (L) er nået. 6 På bunden af boringen køres der langsommere (D3=) for at skære fri. 7 Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og hurtigt til 2. sikkerhedsafstand (L2=). Bearbejdningsforløb Indlæsning: C1=.., C4=C1 Indlæsning: C1=.., C4<C1 Eksempel Programeksempel Beskrivelse N5 T1 M6 Sætte værktøj ind N10 S500 M3 Tilslutte spindel N15 G783 L150 L1=4 C1=20 C4=5 C2=2 C3=6 C5=0.5 F200 Definere borecyklus for dybt hul N20 G79 X50 Y50 Z0 Udføre borecyklus for dybt hul MillPlus IT V

416 G784 INDV. GEVINDSKÆRING CYKLUS G784 Indv. Gevindskæring cyklus Definere gevindborecyklus i én programsætning. L Dybde (>0) L1= Vejledende værdi: 4x gevindstigning. D3= Tid i sekunder, hvori værktøjet kører langsomt på bunden af boringen. Grundstillinger L1=1, L2=0, D3=0 EASYoperate DIN/ISO G784 er kun tilgængelig i EASYoperate. Oplysninger og brug: Værktøjet skal være spændt i en længdeudligningspatron. Længdeudligningspatronen udligner tolerancer for fremføring og omdrejningstal under bearbejdningen. Når cyklusen er slut, genoprettes kølemiddel- og spindeltilstanden, så den er som før denne cyklus. Fremføringen beregnes afhængigt af omdrejningstallet. Under gevindboringen er omdrejningstalsoverride aktiv. Fremføringsoverride er ikke aktiv. Ved opkald til en G784-cyklus med G79 skal CNC en være indstillet på G94-drift (fremføring i mm/min) og ikke på G95-drift (fremføring i mm/time). Maskine og CNC skal af maskinfabrikanten være forberedt til cyklus G784. Cyklusforløb 1. Bevægelse i spindelaksen med ilgang til den 1. sikkerhedsafstand (L1=). 2. Gevindboring med gevindstigning (L3=) på boredybde (L). 3. Efter ventetiden (D3=) vendes spindlens drejeretning om. 4. Værktøjet trækkes med gevindstigning (L3=) tilbage til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og med ilgang til den 2. sikkerhedsafstand (L2=). 5. Til sidst vendes spindlens drejeretning igen om. 404 Heidenhain

417 G784 INDV. GEVINDSKÆRING CYKLUS Eksempel Programeksempel N13 T3 M6 N14 S56 M3 N15 G784 L22 L1=9 L3=2.5 N20 G79 X50 Y50 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj 3 ind Tilslutte spindel Definere gevindborecyklus Der anvendes en længdeudligningspatron Udføre cyklus på den programmerede position MillPlus IT V

418 G785 GNIDNING G785 Gnidning Definere en gnidecyklus i én programsætning. I1= 0: Tilbagetrækningsbevægelse med ilgang og stående spindel 1: Tilbagetrækningsbevægelse med fremføring og drejende spindel F5= Ilgang (I1=0) eller fremføring (I1=1), tilbagetrækning: Værktøjets kørselshastighed ved udkørsel af boringen i mm/min. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, I1=0, D3=0 EASYoperate DIN/ISO In EASYoperate er adresserne D3=, F og S ikke tilgængelige. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=). 2 Gnide med fremføring F indtil dybden (L). 3 Køre langsommere (D3=) ved bunden af boringen. 4 Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og med ilgang til den 2. sikkerhedsafstand (L2=). Eksempel Programeksempel N25 T4 M6 N30 S1000 M3 N35 G785 L29 D3=2 F100 F5=2000 N34 G79 X50 Y50 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere gnidecyklus Udføre gnidecyklus på den programmerede position 406 Heidenhain

419 G786 UDDREJNING G786 Uddrejning Definere en uddrejningscyklus med mulighed for at køre frit med orienteret spindel i én programsætning. C1= Den afstand som værktøjet trækkes tilbage fra væggen når det køres fri. I1= 0: med stående spindel, tilbagetrækning uden frikørsel. 1: med drejende spindel, tilbagetrækning uden frikørsel. 2: med orientering af spindel (M19) og tilbagetrækning. D Vinkel (absolut), som værktøjet positioneres i før frikørsel (kun ved I1=2). Frikørselsretningen ved G17/G18 er X og ved G19 er denne retning Y. F5= Ilgang (I1=0 eller I1=2) eller fremføring (I1=1), tilbagetrækning: Værktøjets kørselshastighed ved udkørsel af boringen i mm/min. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, C1=0.2, D=0, D3=0, I1=0, F5=ilgang (I1=0 eller I1=2) eller F5=F (I1=1) Oplysninger og brug Når cyklusen er slut, aktiveres den spindeltilstand, der var aktiv før cyklusen. Kollisionsfare! Værktøjsspidsen skal være således indstillet (MDI), at den peger mod den positive hovedakse. Den viste vinkel skal indlæses som orienteringsvinkel (D), således at værktøjet kører af sted i den negative hovedakseretning fra boringsranden. Frikørselsretningen ved G17/G18 er X, og ved G19 er denne retning Y. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=). 2 Uddrejningsbearbejdning med borfremføring (F) til dybden (L). 3 Ved bunden af boringen køres der langsomt (D3=) med løbende spindel til at skære fri. 4 Ved I1=2, sker der en spindelorientering (D=) og en tilbagetrækningsbevægelse i den negative hovedakseretning over tilbagetrækningsafstanden (C1=). 5 Bevægelse hurtigt tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og hurtigt til den 2. sikkerhedsafstand (L2=) MillPlus IT V

420 G786 UDDREJNING Eksempel Programeksempel N45 T5 M6 N50 S500 M3 N55 G786 L27 L1=4 L2=10 D3=1 F100 N60 G79 X50 Y50 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere uddrejningscyklus Udføre cyklus på den programmerede position 408 Heidenhain

421 G787 LOMMEFRÆSNING G787 Lommefræsning Definere en lommefræsecyklus til skrubning af retvinklede lommer i én programsætning. Denne cyklus giver mulighed for skrå nedsænkning og fræser i en spiralformet kontinuerlig bane. B1= Lommernes længde i hovedaksen. B2= Lommernes bredde i biaksen. C2= Procentsats af værktøjsdiameteren der skal anvendes om snitbredde ved hver gennemgang. Den samlede bredde opdeles i ens snit. R Radius for lommehjørner. For radius R=0 er rundingsradius lig med værktøjsradius. R1= Procentsats af værktøjsdiameteren, som skal anvendes som snitbredde (>0) ved skrå nedsænkning. A3= Vinkel (0..90 ), hvormed værktøjet kan nedsænkes i arbejdsemnet. Nedsænkningsvinklen tilpasses, så værktøjet altid sænkes med et helt antal retvinklede bevægelser. Kun ved 90 sænkes det lodret. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, L3=0, B3=0, C1=L, C2=67%, R= værktøjsradius, R1=80%, A3=90, I1=1, F2=0.5*F ved lodret nedsænkning og F2=F ved skrå nedsænkning. Oplysninger og brug B1= und B2= skal være større end 2*(værktøjsradius + sletopmålings-side B3). Til sletdrejning skal opmålingerne L3 og B3 indlæses. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) over lommens midte. 2 Hvis nedsænkningsvinklen A3=90, kører værktøjet med fremføring (F2=) til den første stansningsdybde (C1=). Når nedsænkningsvinklen A3<90, kører værktøjet med fremføring (F2=) med et helt antal retvinklede bevægelser skråt til den første stansningsdybde (C1=). 3 Bearbejdning med fremføring (F) i den positive retning på den lange side i en flydende bevægelse indefra og udefter. 4 Når denne bearbejdning er slut, bliver værktøjet trukket tilbage tangentielt i væggens og bundens helix og kørt i ilgang til midten. 5 Processen (2-4) gentages, indtil dybden (L) er nået. 6 Til sidst en bevægelse med ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) MillPlus IT V

422 G787 LOMMEFRÆSNING Eksempel Programeksempel N10 T1 M6 (fræser R8) N20 S500 M3 N30 G787 B1=150 B2=80 L6 L1=1 A3=5 C1=3 C2=60 R20 I1=1 F200 N40 G79 X160 Y120 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj ind Tilslutte spindel Definere lommefræsecyklus Udføre cyklus på den programmerede position 410 Heidenhain

423 G788 NOTFRÆSNING G788 Notfræsning Definere en lommefræsecyklus til skrubning og eller sletdrejning af en not i én programsætning. Denne cyklus giver mulighed for skrå nedsænkning. B1= Notens længde i hovedaksen B2= notens bredde i biaksen. Når notbredden er lig med værktøjsdiameteren, bliver der kun skrubbet. A3= Maksimal vinkel (0..90 ), hvormed værktøjet kan sænkes ned i arbejdsemnet. Kun ved 90 sænkes det lodret ned. I2= 0: Kun skrubning. 1: Skrubning og sletdrejning. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, B3=0, C1=L, A3=90, I1=1, I2=0, F2=0.5*F ved lodret nedsænkning og F2=F ved skrå nedsænkning. Oplysninger og brug - Ved skrubning med skrå nedsænkning, dykker værktøjet ned i materialet pendlende fra den ene til den anden not-ende. Det er derfor ikke nødvendigt at forbore. - Ved lodret nedsænkning sænkes det altid i not-enden på den negative side. På dette sted skal der forbores. - Fræserdiameter må ikke være større end notbredden og ikke mindre end en tredjedel af notbredden. - Fræserdiameter skal være mindre end den halve notlængde: Ellers kan CNC ikke sænkes pendlende. - Til sletdrejning skal opmålingen (B3=) indlæses. Cyklusforløb Skrubning: 1. Bevægelse med ilgang til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og ind i centrum af den venstre cirkel. 2. Hvis nedsænkningsvinklen A3=90, kører værktøjet med fremføring (F2=) til den første stansedybde (C1=), derefter med fremføring F til den højre cirkels centrum. Hvis nedsænkningsvinklen A3<90, kører værktøjet med fremføring (F2=) med en skrå bevægelse ind i den højre cirkels centrum. Derefter kører værktøjet igen med skrå nedsænkning tilbage til den venstre cirkels centrum. Disse skridt gentages, indtil stansedybden (C1=) er nået. 3. I fræsedybden kører værktøjet til den anden ende af noten og derefter bliver notformen bearbejdet op til sletopmålingen 4. Processen (2 3) gentages, indtil den programmerede dybde (L) er nået MillPlus IT V

424 G788 NOTFRÆSNING Eksempel Sletdrejning: 5. Værktøjet kører tangentielt i notens venstre og højre cirkel til konturen og sletdrejer denne i medløb (I1=1). 6. Ved konturens ende kører værktøjet tangentielt fra konturen og bunden til midten af noten. 7. Til sidst en bevægelse med ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=). Programeksempel Beskrivelse N10 T1 M6 (fræser R10) Sætte værktøj ind N15 S500 M3 Tilslutte spindel N20 G788 B1=150 B2=30 L6 L1=1 A3=5 C1=3 I1=1 I2=0 F200 Definere notfræsecyklus, parallel med X-aksen N30 G79 X20 Y20 Z0 Udføre cyklus på den programmerede position 412 Heidenhain

425 G789 FRÆSE CIRKELLOMME G789 Fræse cirkellomme Definere en lommefræsecyklus til skrubning af cirkelformede lommer i én programsætning. Denne cyklus giver mulighed for skrå nedsænkning og fræser en spiralformet kontinuerlig bane. C2= Procentdel af værktøjsdiameteren, som ved hver gennemgang skal anvendes som snitbredde. Den samlede bredde opdeles i ens snit. R1= Procentdel af værktøjsdiameteren, der skal anvendes som snitbredde (>0) ved skrå nedsænkning. A3= vinkel (0..90 ), hvormed værktøjet kan sænkes i arbejdsemnet. Kun ved 90 sænkes det lodret. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, L3=0, B3=0, C1=L, C2=67%, R1=80%, A3=90, I1=1, F2=0.5*F ved lodret nedsænkning og F2=F ved skrå nedsænkning. Hinweise und Verwendung R muss größer sein als 2*(Werkzeugradius + Schlichtaufmaß-Seite B3=). Zum Schlichten müssen die Aufmasse L3 und B3 eingetragen werden. Oplysninger og brug R skal være større end 2*(værktøjsradius + sletopmålings-side B3=). Til sletdrejning skal opmålingerne L3 og B3 indlæses. Cyklusforløb 1. Bevægelse med ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=) over lommens midte. 2. Hvis nedsænkningsvinklen A3=90, kører værktøjet med fremføring (F2=) til den første stansedybde (C1=). Hvis nedsænkningsvinklen A3<90, kører værktøjet med fremføring (F2=) med et antal cirkelformede bevægelser skråt til den første stansedybde (C1=). 3. Bearbejdning med fremføring (F) i en spiral indefra og udefter. 4. Når denne bearbejdning er slut trækkes værktøjet i væggens helix og bunden trukket tilbage tangentielt og kørt hurtigt til midten. 5. Processen (2-4) gentages, indtil dybden (L) er nået. 6. Til sidst en bevægelse med ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) MillPlus IT V

426 G789 FRÆSE CIRKELLOMME Eksempel Programeksempel Beskrivelse N10 T1 M6 (fræser R8) Sætte værktøj ind N20 S500 M3 Tilslutte spindel N30 G789 R40 L=6 L1=1 A3=5 C1=3 C2=65 I1=1 F200 Definere lommefræsecyklus N40 G79 X160 Y120 Z0 Udføre cyklus på den programmerede position 414 Heidenhain

427 G790 TILBAGE -SÆNKE G790 Tilbage -sænke Definere en baglæns sænkecyklus i én programsætning. Denne cyklus arbejder kun med returborestænger for at lave sænkninger på undersiden af arbejdsemnet. L3= Arbejdsemnets tykkelse C1= Borestangens excentermål (se værktøjsdatablad) C2= Afstand underkant borestang hovedskær (se værktøjsdatablad) D Vinkel (absolut), hvori værktøjet positioneres før nedsænkningen og før udkørslen fra boringen. Frikørselsretningen ved G17/G18 er X, og ved G19 er denne retning Y. Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, C2=0, D=0, D3=0.2, F5=ilgang Oplysninger og brug Værktøjslængden indlæses sådan, at borestangens skær er udmålt. CNC tager hensyn til skærhøjden (C2=) ved beregning af startpunktet. Når cyklusen er gennemført, aktiveres den spindeltilstand, der var aktiv før cyklusopkaldet. Kollisionsfare! Værktøjsspidsen skal være således indstillet (MDI), at den peger i retning af den positive hovedakse. Den angivne vinkel skal indlæses som orienteringsvinkel (D), så værktøjet kører væk fra boringsranden i den negative hovedakses retning. Frikørselsretningen ved G17/G18 er X og ved G19 er denne retning Y. Cyklusforløb 1 Bevægelse i ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=). 2 Spindelorientering på D-positionen og forsætning af værktøjet med ekscentermålet (C1=). 3 Nedsænkning med hurtig tilbagetrækning (F5=) i den forborede boring, indtil skæret står ved 1. sikkerhedsafstand (L1=) nedenfor arbejdsemnets nederste kant. 4 Bevægelse til boringens midte, spindel og kølemiddel tilsluttes og bearbejdes med fremføring sænkning på den indlæste dybde. 5 På bunden af boringen køre værktøjet langsomt med løbende spindel for at skære fri. 6 Derefter kører værktøjet igen ud af boringen, laver en spindelorientering og forsættes igen med excentermålet (C1=). 7 Til sidst en hurtig bevægelse tilbage (F5=) til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og hurtigt til den 2. sikkerhedsafstand (L2=) MillPlus IT V

428 G790 TILBAGE -SÆNKE Eksempel Programeksempel N60 T1 M6 N65 S500 M3 N70 G790 L3=30 L8 L1=1 C1=3 C2=4 F100 N75 G79 X30 Y40 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj ind (værktøj radius R10, excentermål C1=3, skærhøjde C2=4, vinkel for spindelorientering D0) Tilslutte spindel Definere cyklus for baglæns sænkning Udføre fast cyklus på punkt 416 Heidenhain

429 G794 GEVINDBORE INTERPOLERENDE G794 Gevindbore interpolerende Definere en gevindborecyklus med interpolation i én programsætning. Grundstillinger L1=1, L2=0 EASYoperate DIN/ISO G794 er kun tilgængelig i EasyOperate. Oplysninger og brug: Når cyklus er afsluttet, bliver den kølemiddel- og spindeltilstand aktiveret, som var aktiv før cyklusen. Fremføringen beregnes afhængigt af omdrejningstallet. Under gevindboringen er omdrejningstaloverride aktiv. Fremføringsoverride er ikke aktiv. Ved opkald til en G794-Cyklus med G79 skal CNC være indstillet på G94-drift (fremføring i mm/min). Maskinkonstanterne ved interpolation af spindelen skal være rigtigt indstillet under gevindboringen. Spindelens acceleration beregnes for hvert drev ved hjælp af MC2491, 2521, 2551, 2581 og MC2495, 2525, 2555, For at opnå en god regulering skal MC4430 også være aktiv i alle tilfælde. Maskine og CNC skal af maskinfabrikanten være forberedt til cyklus G794. Cyklusforløb 1 Bevægelse i spindelaksen med ilgang til sikkerhedsafstanden (L1=) og der en spindelorientering. 2 Gevindboring med gevindstigning (L3=) til boredybde (L). 3 Derefter vendes spindeldrejeretningen om igen. 4 Værktøjet trækkes med spindelstigning (L3=) tilbage til den 1. sikkerhedsafstand (L1=) og med ilgang til den 2. sikkerhedsafstand (L2=). 5 Her bliver spindelen holdt tilbage MillPlus IT V

430 G794 GEVINDBORE INTERPOLERENDE Eksempel l Programeksempel N13 T3 M6 N14 S56 M3 N15 G794 L22 L1=9 L3=2.5 N20 G79 X50 Y50 Z0 Beskrivelse Sætte værktøj 3 ind Tilslutte spindel Definere gevindborecyklus Udføre cyklus på den programmerede position 418 Heidenhain

431 G797 SLETDREJE LOMME G797 Sletdreje lomme Definere en retvinklet lommefræsecyklus til sletdrejning af væg og bund i én programsætning. Siderne kan bearbejdes i flere stansedybder. Denne cyklus giver mulighed for skrå nedsænkning i bunden og fræser i en spiralformet kontinuerlig bane. B1= Lommens længde i hovedaksen B2= Lommens bredde i biaksen C2= Procentdel af værktøjsdiameteren, der skal anvendes som snitbredde ved hver gennemgang. Den samlede bredde opdeles i ens snit. R Radius for lommehjørnerne. For radius R=0 er rundingsradius lig med værktøjsradius. R1= Procentdel af værktøjsradius, der skal anvendes som helixradius ved nedsænkning (>0). A3= Vinkel (0..90 ), hvormed værktøjet kan sænkes ned i arbejdsemnet. Nedsænkningsvinklen tilpasses, så værktøjet altid sænkes med et helt antal retvinklede bevægelser. Kun ved 90 sænkes det lodret. I2= 0: Sletdrejning af væg og bund 1: Sletdrejning af væg alene Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, L3=0, B3=1, C1=L, C2=67%, R= værktøjsradius, 0, R1=80%, A3=90, I1=1, F2=0.5*F ved lodret nedsænkning F2=F og ved skrå nedsænkning. Oplysninger og brug B1= eller B2=skal være større end 2*(værktøjsradius + sletopmålings-side B3=). Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=) over lommens midte. Sletdreje bund: 2 Når nedsænkningsvinklen A3=90, kører værktøjet med borfremføring (F2=) til dybden (L). Når nedsænkningsvinklen A3<90, kører værktøjet med et helt antal retvinklede bevægelser skråt til dybden (L). 3 Bearbejdning med fremføring (F) i den positive retning på den længere side og i en flydende bevægelse indefra og udefter MillPlus IT V

432 G797 SLETDREJE LOMME Eksempel 4 Når denne bearbejdning er slut, bliver værktøjet hurtigt trukket tangentielt tilbage i helix i væg og bund. Sletdreje side: 5 Bevægelse i ilgang til stansningsdybden (C1=). 6 Startpositionen er den første stansedybde og mindst sletopmålingen (B3=) af siden. Værktøjet kører tangentielt ind, fræser konturen og kører igen tangentielt væk. 7 Processen (5-6) gentages, til dybden (L) er nået. 8 Når cyklusen er slut, kører værktøjet i ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) og derefter til lommens midte. A er : gå skråt til dybden. Derefter kontinuerlig bevægelse. B er: køre tangentielt væk. C er: køre tangentielt væk. C er: starte tangentielt til sletdrejning af side. Programeksempel Beskrivelse N10 T1 M6 (fræser R8) Sætte værktøj ind N20 S500 M3 F200 Tilslutte spindel N30 G787 B1=150 B2=80 B3=1 L6 I1=1 L3=1 R20 A3=5 C2=65 Definere lommefræsecyklus skrubning C1=3 N40 G79 X160 Y120 Z0 Udføre skrubbecyklus på den programmerede position N50 G797 B1=150 B2=80 B3=1 L6 L3=1 A3=5 C1=3 C2=60 R20 Definere lommefræsecyklus sletdrejning N60 G79 X160 Y120 Z0 Udføre sletdrejningscyklus på den programmerede position 420 Heidenhain

433 G798 SLETDREJE NOT G798 Sletdreje not Definere en notfræsecyklus til sletdrejning i én programsætning. B1= Noternes længde i hovedaksen B2= Noternes bredde i biaksen. Beskrivelsen af de ørige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, C1=L, I1=1 Oplysninger og brug: Fræserdiameter må ikke være større end notbredden og ikke mindre end en tredjedel af notbredden. Cyklusforløb 1 Bevægelse med ilgang til 1. sikkerhedsafstand (L1=) over notens midte. 2 Fra notens midte kører værktøjet tangentielt til konturen og sletdrejer i medløb (I1=1). 3 Ved konturens slutning kører værktøjet tangentielt væk fra kontur og bund til notens midte. Til sidst kører værktøjet i ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) MillPlus IT V

434 G798 SLETDREJE NOT Eksempel l B er: køre tangentielt til og væk. Derefter kontinuerlig bevægelse Programeksempel Beskrivelse N10 T1 M6 (fræser R8) Sætte værktøj ind N15 S500 M3 Tilslutte spindel N20 G788 B1=150 B2=20 B3=1 L6 Definere notfræsecyklus skrubning: parallel med X-akse L1=1 A3=10 C1=3 I1=1 I2=0 F100 F2=200 N30 G79 X20 Y20 Z0 Udføre skrubbecyklus på den programmerede position N40 G798 B1=150 B2=30 L6 L1=1 I1=1 F200 Definere notfræsecyklus sletdrejning, parallel med X-akse N50 G79 X20 Y20 Z0 Udføre sletdrejningscyklus på den programmerede position 422 Heidenhain

435 G799 SLETDREJE CIRKEL G799 Sletdreje cirkel Definere en cirkellommefræsecyklus for sletdrejning af væg og bund i én programsætning. Siderne kan bearbejdes i flere stansningsdybder. Denne cyklus giver mulighed for skrå nedsænkning i bunden og fræser i en spiralformet kontinuerlig bane. C2= Procentdel af værktøjsdiameteren, der skal anvendes som snitbredde ved hver gennemgang. Den samlede bredde opdeles i ens snit. R1= Procentdel af værktøjsradius (>0). A3= Vinkel (0..90 ), hvormed værktøjet kan nedsænkes i arbejdsemnet. Kun ved 90 sænkes der lodret. I2= 0: Sletdrejning af væg og bund 1: Sletdrejning af væg alene Beskrivelsen af de øvrige adresser står i indledningen til bearbejdningscykluserne. Grundstillinger L1=1, L2=0, L3=1, B3=1, C1=L, C2=67%, R1=80%, A3=90, I1=1, I2=0, F2=0.5*F ved lodret nedsænkning og F2=F ved skrå nedsænkning. Oplysninger og brug: Den mindste størrelse på lommen (R) er 2*(værktøjsradius + sletopmålings-side (B3=)). Cyklusforløb Sletdreje bund: 1. Hurtigt køre til lommens midte og blive på sikkerhedsafstand (L1=) over arbejdsemnet. 2. Når nedsænkningsvinklen A3=90, kører værktøjet med fremføring (F2=) til dybden (L). Når nedsænkningsvinklen A3<90, kører værktøjet med et helt antal cirkelbevægelser skråt til dybden (L). 3. Derefter kører værktøjet (retning afhængigt af medløb (I1=1) mit M3) en spiralformet bane og rydder så lommebunden indefra og udefter. Sletdreje side: 4. Bevægelse i ilgang til stansningsdybden (C1=). 5. Derefter bearbejdes siden i flere skridt. Begyndelsespositionen er den første stansningsdybde og min. sletopmålingen (B3=) af siden. Derefter kører værktøjet tangentielt ind, fræser konturen og kører igen tangentielt væk. 6. Processen (4-5) gentages, til dybden (L) er nået. 7. Til sidst i cyklusen kører værktøjet i ilgang til den 1. plus 2. sikkerhedsafstand (L1= plus L2=) og derefter til lommens midte MillPlus IT V

436 G799 SLETDREJE CIRKEL Eksempel A er: gå skråt til dybden. Derefter kontinuerlig bevægelse over bunden B er: køre tangentielt væk. C er: køre tangentielt for sletdrejning af siden. C er: køre tangentielt væk. Programeksempel Beskrivelse N10 T1 M6 (fræser R8) Sætte værktøj ind N20 S500 M3 Tilslutte spindel N30 G789 R40 L6 B3=1 I1=1 L1=1. Definere cirkellommefræsecyklus skrubning L3=1 A3=5 C2=65 C1=3 F200 N40 G79 X160 Y120 Z0 Udføre skrubbecyklus på den programmerede position N50 G799 R40 B3=1 L6 L1=1 L3=1 A3=5 C1=3 C2=65 I1=1 F200 Definere lommefræsecyklus for sletdrejning N60 G79 X160 Y120 Z0 Udføre sletdrejningscyklus på den programmerede position 424 Heidenhain

437 INDLEDNING 29. Drejedrift 29.1 Indledning Drejedriften er udviklet til maskiner med en C-akse, der kan dreje uendeligt. Dermed kan der også udføres drejebearbejdninger på en fræsemaskine. C-aksen kan stilles om til drejedrift. C-aksen programmeres da som drejespindel over S1= og M1= Drejeværktøjet bliver taget op i fræsespindlen og klemt fast i den ønskede retning. I særlige tilfælde kan fræsespindlen programmeres over S og M parallelt med drejespindlen. Det er ikke muligt at bruge to fræsespindler i maskiner med drejedrift. Oplysninger og brug DISPONIBILITET Maskine og CNC skal af maskinens producent være forberedt til drejedrift. Check din maskinhåndbog, hvis ikke alle de her beskrevne G-funktioner er til rådighed på din maskine. GRAFIK Grafikken vises ikke rotationssymmetrisk. VISNING Når G36 er aktiv, skifter C-aksen position for at vise S1= Bearbejdningsstatus er udvidet med G36/G37. Visningen af spindelydelse viser den anden spindels ydelse, også når begge spindler er aktive. REFERENCEPUNKT Når styringen kører for høje omdrejninger, står den altid i fræsedrift G37. C-aksen kan kun stilles om til drejedrift, efter at referencepunktet er startet. NULPUNKT I drejedrift skal værktøjsnulpunktet ligge i X på S1-aksens drejemidte. Det anbefales også at lægge værktøjsnulpunktet i Y på S1-aksens drejemidte. SPINDELOVERRIDE I drejedrift (G36) virker spindeloverride aktiv på begge spindler MillPlus IT V

438 MASKINKONSTANTER 29.2 Maskinkonstanter Nye maskinkonstanter Maskinkonstanter MC 268 MC 314 MC 450 MC 451 MC 452 MC 453 MC MC2799, MC MC4599 Beskrivelse Anden spindel (0=nej, 1=ja) Drejedrift (0=fra, 1=til) Aktiveret: - G-funktionerne G36 og G37 - Drejecyklusserne - Maskinkonstanterne MC MC27xx, MC45xx Balancer: Måleakse (1=X, 2=Y, 3=Z) Denne MC fastlægger, hvilken akse drejebordet er opbygget på. I denne akse er uligevægt bedst målelig. Normalt 2 = Y-akse. MC anvendes i cyklusserne 'kalibrering af uligevægt' (Installation), G691 'registrering af uligevægt' og G692 'kontrol af uligevægt'. Balancer: maksimalt udslag [µm] Denne MC fastlægger, hvilket udslag der kan tillades i måleaksen. Målingerne afbrydes, når det målte udslag ved et bestemt omdrejningstal bliver større end MC451. Normalt 5 [m]. MC anvendes i cyklusserne 'kalibrering af uligevægt' (Installation), G691 'registrering af uligevægt' og G692 'kontrol af uligevægt'. Den kan i cyklusserne G691 og G692 overlejres med C1-parametret. Balancer: Start-radialposition [µm] Denne MC fastlægger, på hvilken radialposition (afstand fra midtpunktet) på drejebordet (S1-akse) en 'masse' normalt bliver monteret for at kompensere for uligevægt. MC anvendes i cyklus G691 'Registrering af uligevægt'. Balancer: Drejebordsforskydning [mgrad] Denne MC fastlægger forskydningen mellem drejebordets 0-position og det sted (dør), hvor operatøren monterer den 'masse', der skal kompensere (og justere) uligevægten. MC anvendes i cyklusserne 'kalibrering af uligevægt' (Installation), G691 'registrering af uligevægt' og G692 'kontrol af uligevægt'. Anden spindel 426 Heidenhain

439 G36/G37 TILSLUTTE/AFSLUTTE DREJEDRIFT 29.3 G36/G37 Tilslutte/afslutte drejedrift G36 Stille maskinen om fra fræsedrift med C-akse til drejedrift med drejespindel S1. G37 Afslutte drejedrift. Stille maskinen om til fræsedrift. Format N... G36 eller N... G36 Parameter intet Funktionens art modal Oplysninger og brug G36 CNC en sætter C-aksen i drejedrift. Rundaksen i drejedrift programmeres som 2. spindel ved hjælp af S1= og M1=. C- parametret kan ikke længere programmeres. På skærmen stilles der om fra visning af C (ønskeværdi og øjebliksværdi) til S1. Ved stående drejespindel angives positionen ved S1 ( grader). G95, der er underordnet 2. spindel bliver aktiv. Alle G-funktioner kan programmeres, men ikke alle G-funktioner er meningsfulde. En lomme er f.eks. meningsløs i drejedrift. C-parametret og visse andre parametre kan ikke mere programmeres i bestemte G-funktioner. Se oversigt over tilladte G-funktioner i afsnit 14 G36 s virkning forbliver aktiv, indtil den ophæves med G37, høje omdrejninger eller <stil CNC tilbage>. G36 ophæves ikke med M30 eller <Programafbrydelse>. G37 CNC en tilslutter C-aksen igen. Hvis drejespindlen stadig drejer ved starten af G37 bliver denne først standset. På skærmen vises rundaksernes position med en værdi mellem 0 og grader. G94 bliver aktiv. G37 s virkning bliver ved med at være aktiv, indtil den ophæves med G36. G37 ophæves ikke med M30 eller <Programafbrydelse>. Efter høje omdrejninger eller <stil CNC tilbage> er G37 stadig aktiv. Programeksempel N9000 (C-Achsbetrieb) N1 T.. M06 N2 G0 Y.. Z.. N3 G74 X1=1 Y1=1 N4 G54 I1 N5 G36 N6 G17 Y1=1 Z1=2 N7 G96 M1=3 S1=200 N8 G302 O7 N9 G.. N10 G37 N11 G.. N12 M30 Beskrivelse Sætte drejeværktøj ind Positionere værktøj I ilgang til drejebordets midte Nulpunkt på drejebordets midte X0, Y0 Tilslutte drejedrift: Aktivere bearbejdningsniveau Snithastighed og omdrejningstal Overlejre drejebearbejdning Drejebearbejdning Afslutte drejedrift Fræsebearbejdning Program slut MillPlus IT V

440 G17 NIVEAU FOR DREJEDRIFT (G17 Y1=1 Z1=2) 29.4 G17 Niveau for drejedrift (G17 Y1=1 Z1=2) I drejedrift står maskinen i G17 eller G18. Herved bestemmes værktøjslængdekorrekturens retning. (I G17 Z-retning, i G18 Y-retning). I drejedrift udføres bearbejdningerne i niveau Y2. Disse niveauer tages der højde for i selve drejecyklusserne. Det specielle bearbejdningsniveau vises i G17 med Y1=1 (første hovedakse) og Z1=2 (anden hovedakse). Z X Y S1 G18 Y1=1 Z1=2 Vinkler (positive) og cirkelretninger (CW) defineres fra Y-aksen til Z-aksen. Når drejeniveauerne tilsluttes, indregnes værktøjsradius R automatisk som forskydning: - I G17 Y1=1 Z1=2 i retning af Y-aksen - I G18 Y1=1 Z1=2 i retning af Z-aksen Bemærkning: Det særlige niveau skal ved afslutningen af drejedrift stilles tilbage ved at programmere en normal G17 henh. G18 uden adresser. 428 Heidenhain

441 29.5 G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G33 GRUND-GEVINDKÆRINGSBEARBEJDNING G33 er en gevindskærings-bevægelse, og den skærer i ét snit et gevind med fremføring og fast gevindstigning. Fremføringen bestemmes af spindelomdrejningstallet og gevindstigningen. Kendetegn: Gevindskæring udføres med åben positionsreguleringscirkel. Mulige gevindformer: cylindrisk og konisk Spindel- og fremførings-override er ikke aktiv i G33 Der kan programmeres flere gevind-bevægelser efter hinanden (f.eks. skrå ind- og udstigning) Gevind-startvinklen kan programmeres. Omdrejningstal (S1=) og drejeretning (M1=) skal være programmeret på forhånd G33 bliver meldt til IPLC (WIX-thread-movement) Bemærkninger og anvendelse ANVENDELSE G33-bevægelsen begynder: - Når det aktuelle og det programmerede spindelomdrejningstal er ens (N er=n nominel) og - Efter Marker, og modregnet begyndelsesvinkel D G33 udfører en enkelt gevindskærebevægelse, fra den aktuelle position til det programmerede punkt. Det programmerede omdrejningstal (G97 S1=) og gevindstigningen (J), bestemmer aksefremføringen. Når bevægelsen slutter, standser G33 med præcisionsstop, og G1 modal bliver aktiv. Bemærkninger: - Hvis gevindstigningen eller omdrejningstallet ikke er programmeret, sker der ingen G33-bevægelse, men aksen bliver stående:. Hvis gevindstigningen J eller omdrejningstallet S1= ikke er programmeret, følger der en fejlmelding (P02/P26) - Spindeldrejeretningen M1=3 eller 4 har ingen indflydelse på bevægelsesretningen. - Speed- og Feed override er ikke aktive under G33-bevægelse og sættes på 100% MillPlus IT V

442 G33 GRUND-GEVINDKÆRINGSBEARBEJDNING AFBRYDE Under gevindskæringen kan der afbrydes med: - Fremføring-stands: Bevægelsen standser, når en G33-bevægelse er slut. - Fremføring/spindel-stands: Bevægelser og spindel standser, når en G33- bevægelseen?. Bemærkninger: Hvis flere G33-bevægelser er programmeret efter hinanden, bliver der standset efter den sidste G33-bevægelse. BEARBEJDNINGSNIVEAU G33 kan kun udføres inden for et drejebearbejdnings-niveau. DRIFTSFORMER - I MDI-drift fungerer G33 ikke: Fejlkode P77. - I enkeltbloksdrift udføres flere G33-bevægelser efter hinanden. TESTKØRSEL / GRAFIK I Grafik og Testkørsel uden MST udføres G33 som G1. PROGRAMEKSEMPEL Programeksempel N9000 (Gevindskæring) N1 T.. M06 N1 G0 Y.. Z.. N2 G36 N3 G17 Y1=1 Z1=2 N4 G97 M1=3 S1=100 N7 G0 Y.. Z.. N8 G0 Y.. N9 G33 J2 Z91=.. N10 G0 Y.. N11 G0 Z.. N7 G37 N6 M30 Beskrivelse Sætte gevindværktøj ind Positionere værktøj Tilslutte drejedrift: Aktivere bearbejdningsniveau Omdrejningstal og retning Starte begyndelsesposition Indstilling på snitdybde Gevindskæring til slutpunkt Trække ud Tilbage til begyndelsesposition Tilslutte fræsedrift Program slut 430 Heidenhain

443 29.6 G33 Grund-gevindkæringsbearbejdning G33 GRUND-GEVINDKÆRINGSBEARBEJDNING Informere CNC om, hvordan den skal udnytte det programmerede omdrejningstal (S). Denne funktion er udvidet til drejedrift. Ved drejning skal spindelen og rundbordet programmeres. Oplysninger og brug Til drejning skal føjes programmering med S1= og M1= for rundbordet (2. spindel). I fræsedrift (G37): N... G95 F.. {S..} {M..} I drejedrift (G36): N... G95 F.. {S1=..} {M1=..} S og M referer til spindlen S1= og M1= refererer til 2. spindel. PRIORITET Det aktive spindelomdrejningstal er enten S eller S1=. Hvis S og S1= begge er programmeret, vælges S1. MAKSIMUM OMDREJNINGSTAL Værdien for 2. spindels omdrejningstal (S1=) ligger mellem 0 og "omdrejningstal Maks. udgangsspænding' (MC2691). MASKINFUNKTION 2. spindel maskinfunktion: - M1=3 2. spindel højreløb - M1=4 2. spindel venstreløb - M1=5 2. spindel stop Positionering af 2. spindel (M1=19) er ikke mulig. Positionering skal ske i fræsedrift. Adresserne S1= og M1= kan også programmeres i følgende G-funktioner: G0, G1, G2, G3, G94. G95 funktionen beregner fremføringen i [mm/min (inch/min)] ved hjælp af den programmerede fremføring i [mm/omdr]. [inch/omdr] og det aktive spindelomdrejningstal MillPlus IT V

444 G96/G97 KONSTANT SKÆREHASTIGHED 29.7 G96/G97 Konstant skærehastighed G96 G97 Programmering af konstant skærehastighed. Afbrydelse af konstant skærehastighed. Format N... G96 F.. D.. {S..} {M..} {S1=..} {M1=..} N... G97 F.. {S..} {M..} {S1=..} {M1=..} Parameter G96 S og M referer til spindlen S1= og M1= refererer til 2. spindel (drejebord). G97 Funktionens art modal Oplysninger og brug MAKSIMUM OMDREJNINGSTAL (d) Værdien for 2. spindels omdrejningstal ligger mellem 0 og omdrejningstal maksimal udgangsspænding (MC2691). MASKINFUNKTION 2. spindel maskinfunktion: - M1=3 2. spindel højreløb - M1=4 2. spindel venstreløb - M1=5 2. spindel stop Positionering af 2. spindel (M1=19) er ikke mulig. Positionering skal ske i fræsedrift. G96 funktionen beregner fremføringen i [mm/min (inch/min)] ved hjælp af den programmerede fremføring i [mm/omdr]. [inch/omdr] og det aktive spindelomdrejningstal. Det aktive spindelomdrejningstal er enten S eller S1=. Hvis S og S1= begge er programmeret, vælges S Heidenhain

445 29.8 Definere drejeværktøjer i værktøjstabellen DEFINERE DREJEVÆRKTØJER I VÆRKTØJSTABELLEN Værktøjskorrektur og -orientering Værktøjsmålene gemmes i hukommelsen som værktøjslængde L, værktøjsradius R og værktøjshjørneradius C. Værktøjsradiuskorrekturen refererer til hjørneradius C, og den dertil nødvendige værktøjsorientering indlæses i Adresse O i værktøjshukommelsen. Værktøjshukommelse Drejeværktøjerne kan indsættes på vilkårlige positioner i værktøjsmagasinet. Med parametret Q3= 'Værktøjstype' beskrives værktøjet som drejeværktøj. Hermed spærres spindlen også. Q3= 'Værktøjstype' = 8xx Drejeværktøj Q3 tages der højde for i PLC en. Z Z X Y X Y L R L C C L O1 R>0 O1 R<0 Værktøjsmål for drejeværktøj. Når drejedrift er aktiv (eller i almindelighed, når hovedniveauet er parallelt med værktøjsaksen), betragtes radius R som en forskydning. I dette tilfælde beregnes radiuskorrekturen ved hjælp af værktøjshjørneradius C og orientering O. Hvis orienteringen peger i negativ akseretning, beregnes værktøjsradius også som negativ forskydning. Niveau Orientering Radius Radius som forskydning korrektur G17 ikke aktiv R ikke aktiv G17 Y1=1 Z1=2 1, 2, 3, 4, 8 C og O R i negativ Y-retning G17 Y1=1 Z1=2 5, 6, 7 C og O R i positiv Y-retning G18 ikke aktiv R ikke aktiv G18 Y1=1 Z1=2 1, 2, 6, 7, 8 C og O R i negativ Y-retning G18 Y1=1 Z1=2 3, 4, 5 C og O R i positiv Z-retning Orienteringen skal være defineret i værktøjshukommelsen for G17 Y1=1 Z1=2 (vertikaldrift). Styringen tilpasser den aktive orientering an, når G18 Y1=1 Z1=2 (horisontaldrift) aktiveres MillPlus IT V

446 G302 OVERLEJRE VÆRKTØJSDATA 29.9 G302 Overlejre værktøjsdata G302-funktionen bestemmer værktøjsorienteringen under udførelsen. Værktøjsparametret i værktøjshukommelsen ændres ikke. G17 G18 O Definerer den værktøjsorientering der anvendes under udførelsen. Værdien ligger mellem 0 og 8. Oplysninger og brug Bemærkninger: Når den aktive værktøjsorientering overskrives, kan retningen for R-forskydningen også ændre sig I G18 ændres den aktive værktøjsorientering allerede af CNC. Se kapitlet 'Værktøjskorrektur' ANVENDELSE G302-funktionen skal anvendes, når hovedspindlen drejes 180 grader, f.eks. med M19 D90. I dette tilfælde spejles orienteringen overfor stillingen med M19 D-90. Også når der drejes over midten, skal orienteringen spejles. Bemærkning: I disse tilfælde skal også 2. spindels drejeretning vendes om. SLUKKE G302 afbrydes igen gennem G302 uden parameter, sætte niveau (G17, G18, G19), værktøjsskift, M30 og <Afbryd program>. 434 Heidenhain

447 G611 TT130: UDMÅLE DREJEVÆRKTØJER G611 TT130: udmåle drejeværktøjer Denne cyklus udmåler værktøjslængde og -radius for drejeværktøjer. Der måles kun værktøjer ud i G17-bearbejdningsniveauet.. Oplysninger og brug INDLÆSNING AF PARAMETRE D Værktøjsspidsen skal før målingen altid være positioneret i den rigtige stilling, dvs. med VT-spidsen akseparallel og lodret i måleredskabets retning. Da drejeværktøjet, alt efter hvilken type bearbejdning der er tale om, kan stå i en hvilken som helst vinkel under bearbejdningen, afgør operatøren, om VT-målestillingen (D) programmeres i målecyklusen. I1= Sikkerhedsafstand (I1=) Sikkerhedsafstanden i retning af spindelaksen, skal være så stor, at en kollision med arbejdsemnet eller spændemidler er udelukket. Sikkerhedsafstanden refererer til stylus overkant. Grundstilling (I1=0) I4= Måle: 0=L+R 1=L 2=R (valgfrit) Standardindstillingen er, at VT-længden og radius bliver målt Bemærkninger: - Både VT-stillingen og orienteringen stilles tilbage efter VT-målingen. - Hvis ingen orienteringsvinkel er kendt (ingen spindelreference er kørt), følger fejlmelding P Hvis ingen VT-orientering eller VT-stilling er kendt, følger fejlmelding P Kun VT-orienteringerne (O1 und O7) er tilladt for måling med TT Hvis der er angivet en anden VT-orientering, følger fejlmelding R326 (VT-orientering ikke tilladt) MillPlus IT V

448 G611 TT130: UDMÅLE DREJEVÆRKTØJER VT-PARAMETRE FRA VT-TABELLEN Målecyklusen anvender nedenstående parametre fra VT-tabellen. Parameter Beskrivelse L* Værktøjslængde R* Værktøjsradius C Værktøjs-skæreradius L4= Opmåling længde R4= Opmåling radius L5= Længdetolerance R5= Radiustolerance E Værktøjsstatus O Værktøjsorientering Achtung: Achten Sie darauf dass die Länge (L) und Radius (R) innerhalb der Toleranz (MC397)eingetragen sind da sonst eine Fehler-Meldung kommt. Bemærkning: - Indlæs den anslåede radius, den anslåede længde og det pågældende værktøjs VT-orientering i værktøjstabellen, før du måler værktøjet ud første gang. - Målecyklusen overtager de aktuelle O fra VT-tabellen eller fra G302. CYKLUSFORLØB MILLPlus måler værktøjet ud efter et fast programmeret forløb: 1. Bearbejdningsniveauet for målingen indstilles. 2. VT-aksen kører til sikkerhedsafstanden (I1=). 3. Den aktuelle VT-stilling kontrolleres og indstilles, hvis den ikke passer for målingen. 4. Begge akser kører med fremføring til måletast-måleposition. 5. VT-aksen kører med fremføring til måletasten. 6. Udmåling af VT-længde og derefter VT-radius. 7. VT-aksen kører op til sikkerhedsafstand. 8. Måleværdierne R/L (førstemåling) eller tolerance R4=/L4= (prøvemåling) gemmes. 9. Det oprindelige arbejdsniveau, VT-stilling og VT-orientering stilles tilbage. MÅLE VÆRKTØJ (E=0 eller ingen værdi) Ved den første udmåling overskriver MILLPplus værktøjsradiusen R og værktøjslængden (L) i værktøjshukommelsen og sætter opmålingen R4 og L4=0. KONTROLLERE VÆRKTØJ (E=1) Når du kontrollerer et værktøj, sammenlignes de målte værktøjsdata med de værktøjsdata, der er opført i værktøjstabellen. MILLPlus beregner afvigelserne med det rigtige fortegn og fører dem ind i værktøjstabellen som opmåling R4 og L4. Når én af opmålingerne er større end det tilladte slid (L5= og R5=) eller de tilladte brudtolerancer, kommer der en fejlmelding. 436 Heidenhain

449 29.11 G615 Lasersystem: L/R-måling af drejeværktøjer G615 LASERSYSTEM: L/R-MÅLING AF DREJEVÆRKTØJER Denne cyklus måler drejeværktøjers længde og radius. Drejeværktøjet bliver målt stående både i G17- og G18-niveau. Der kan kun måles drejeværktøjer med VT-orienteringen 1 eller 7. Anvisninger og anvendelse INPUT PARAMETER D VT-stilling for måleposition I sikkerhedspositionen bliver værktøjet orienteret i den programmerede stilling (D). Værktøjsspidsen skal her stå akseparallelt og lodret på laseren. O Værktøjsorientering Værktøjsspidsens VT-orientering (O) bestemmer, om der skal måles foran eller bag ved laseren. Kun værdierne 1 eller 7 er tilladt. VT-PARAMETRE FRA VT-TABELLEN L Værktøjslængde R Værktøjsradius C Værktøjsskær-radius L4= Opmåling længde R4= Opmåling radius L5= Længdetolerance R5= Radiustolerance L6= Måleforsætning længde R6= Måleforsætning radius E Værktøjsstatus O* Værktøjsorientering L Værktøjslængde Bemærkning: - VT-længde (L) og -radius (R) skal indføres med en nøjagtighed på +/- 5mm - VT-skæreradius (C) skal fortrinsvis indlæses. - Orienteringen O anvendes ikke i målecyklusen MillPlus IT V

450 G615 LASERSYSTEM: L/R-MÅLING AF DREJEVÆRKTØJER VÆRKTØJSTYPER Dreje- og stikkeværktøjer med et hovedeller biskær, der ligger tilbage (orientering 1 eller 7), kan udmåles (se billederne til højre). X Z Y LÆNGDE- OG RADIUSMÅLING VT-længden (L) og VT-radius (R) skal gemmes i værktøjshukommelsen. Før den første udmåling skal den groft målte længde og radius indlæses (maks. afvigelse +/-5mm). L O1 R C C R L O7 Bemærkning: Forkert indlæste data kan resultere i fejlmeldinger eller endda kollision med laserlysskranken. X Z Y HJØRNERADIUS Det anbefales altid at indlæse en hjørneradius (C) i værktøjshukommelsen. Cyklusen gennemføres dermed hurtigere. L O1 C R R O7 O1 R C R L O7 HANDLINGER - Måle værktøj (E=0 eller ingen værdi) Ved den første udmåling overskrives værktøjslængden (L) og -radius R, opmålingen sættes på L4=0/ R4=0 og værktøjsstatus E=1. Hvis der er indlæst en hjørneradius C, bliver denne også korrigeret. - Kontrollere værktøj (E=1): Den målte afvigelse adderes i værktøjstabellen til L4=/R4=. L6= CYKLUSFORLØB O1 R6= 1. ved cyklusstart kører akserne i ilgang R til sikkerhedspositionen med positioneringslogik. 2. O sikkerhedspositionen bliver værktøjet orienteret og klemt fast i den. programmerede stilling (D).. 3. Værktøjet kører med målefremføringen til målepositionen. 4. Målingen udføres. 5. Efter målingen kører Z-aksen tilbage til sikkerhedspositionen. L X Z Y R6= R L L6= O7 Bemærkninger: - Denne cyklus kan kaldes i fræsedrift og drejedrift. - Værktøjet kan måles både for og bag laseren. Den største præcision opnår man, hvis værktøjet måles i bearbejdningsstillingen. - Når denne cyklus er gennemført, bliver spindelen stående i den programmerede stilling (D), og den orientering (O), der gjaldt før målingen, bliver aktiv. 438 Heidenhain

451 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER Uligevægtscyklusser Generel information For at kunne dreje arbejdsemner på en FP-maskine, skal både maskinen (drejebord) og arbejdsemnet afbalanceres, da det ellers ikke er muligt at garantere for maskinens holdbarhed, arbejdets kvalitet eller ligefrem operatørens sikkerhed. Først skal drejebordets reaktion på uligevægt undersøges. Normalt vil denne uligevægtskalibrering finde sted ved klargøringen af maskinen eller i forbindelse med service. For at registrere uligevægt på et opspændt arbejdsemne er der tilføjet en ny cyklus: G691 Registrering af uligevægt. Denne cyklus kan i manuel drift hentes direkte frem under FST-menuen. Resultatet er et forslag til at kompensere for den målte uligevægt: hvilken masse skal anbringes på hvilken radialposition i forhold til drejemidten. Drejebordet bliver automatisk drejet hen på den position, hvor massen skal anbringes. I et dialogvindue kan radialpositionen for en disponibel modvægt beregnes. Forholdet mellem masse og position er grafisk fremstillet. For at sikre, at der ikke finder nogen drejning med for stor uligevægt sted i automatisk drift, kan der i programmet hentes en ny G-funktion: G692 Kontrol af uligevægt. Denne G-funktion kontrollerer den tilstedeværende uligevægt i forhold til den maksimalt tilladte uligevægt. Ved overskridelse gives en fejlmelding, hvorefter operatøren kan afbryde den automatiske drift, og gennemføre en ny registrering af uligevægt med foranstaltninger i manuel drift Beskrivelse af uligevægt Under arbejdet i drejedrift optræder der centrifugalkræfter, hvis den opspændte del (f.eks. pumpehus) har en uligevægt. Dette påvirker omløbsnøjagtigheden for den 2. spindel (=rundakse C) er opbygget på Y-aksen. Uligevægt U = m. R hvorved: m = Masse [g] R = afstand massemidtpunkt til bordmidte [mm] Uligevægten angives i [gmm] (gram * mm). Det vil sige 500 [gram] har den samme virkning på 300 [mm] (= [gmm]) som 1000 [Gram] på 150 [mm]. Centrifugalkraften er proportional med uligevægten og tiltager kvadratisk med et stigende omdrejningstal: Centrifugalkraft Fc = m. R {S..} 2. PI : 60) ^ 2 hvorved: Fc =Centrifugalkraft [N] m = Masse [g] R = afstand massemidtpunkt til bordmidte [mm] S = omdrejningstal [o/min] Uligevægten skal kompenseres over en modvægt. Her anvendes de forhåndenværende målesystemer til rundaksen C og linearaksen til at konstatere den tilstedeværende uligevægt MillPlus IT V

452 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER (G227/G228) Uligevægtsmonitor Denne funktion overvåger under bearbejdningen den uligevægt, der opstår, når man drejer en ikke afbalanceret del på en fræse-drejemaskine. Når en bestemt grænseværdi overskrides, afbrydes bearbejdningen. Der er to sådanne grænseværdier, en fast indstillet og en programmerbar. Den fast indstillede grænseværdi er af fabrikanten af maskinen indstillet til altid at være aktiv og altid højere', og formålet hermed er at beskytte maskinen. Den programmerbare grænseværdi er lavere og tilsluttes efter behov, for eksempel ikke under fremførings-bevægelserne. Bemærkning: - Den aktuelle uligevægts-værdi vises i 'angivelse af spindelydelse'. - Uligevægtsmonitor-funktionen kan tilsluttes og afbrydes i programmet TILSLUTTE ULIGEVÆGTSMONITOR (G228 I1=, I2=, I3=) I1= Definerer, når MillPlus genererer en fejlmelding n28 'Uligevægtsmonitor 1: Uligevægt for stor' efter en uligevægts-alarm: 0 = Fremføringsbevægelse: ingen fejlmelding (grundstilling) Ilgangsbevægelse: direkte fejlmelding 1 = Fremføringsbevægelse: fejlmelding ved konturens slutning Ilgangsbevægelse: direkte fejlmelding 2 = Fremføringsbevægelse: fejlmelding ved sætningens slutning Ilgangsbevægelse: fejlmelding ved sætningens slutning 3 = Fremføringsbevægelse: direkte fejlmelding Ilgangsbevægelse: direkte fejlmelding I2= Definerer, hvilken værdi der stadig er tilladt for den maksimale uligevægts-værdi. Hvis denne ikke er programmeret, tages værdien i MC454 'Uligevægtsmonitor 1: grænseværdi'. Værdien ligger mellem 0 og 100 [µm]. I3= Definerer den maksimale sum (af uligevægtsoverskridelser over grænseværdien), før der kommer en alarm. Hvis denne ikke er programmeret, tages værdien i MC455 'Uligevægtsmon.1: Overskridelsessum'. Værdien ligger mellem 0 og 1000 [µm]. Bemærkning: - G228 er kun til stede, når MC314 'Fræse-drejedrift' er aktiveret. ` - G228 aktiverer den 1. uligevægtsmonitor. Indstillingen af den 1. uligevægtsmonitor overtages af maskinkonstanterne MC454 og MC455 eller, hvis dette er programmeret, af parametrene I2= und I3=. Afhængigt af parameter I1= gives en fejlmelding. SLÅ ULIGEVÆGTSMONITOR FRA (G227 ) Bemærkning: - G227 slår G228 og dermed den 1. uligevægtsmonitor fra. - G227 aktiveres automatisk efter <Sæt styring tilbage>, <Programafbrydelse> eller M30 - Den 2. uligevægtsmonitor kan ikke slås fra. BETJENINGSFLADE Den aktuelle uligevægts-værdi vises i angivelsen af spindelydelsen. Samtidig viser en gul markering den 1. programmerbare grænseværdi og en rød markering den 2. faste grænseværdi. Den højeste uligevægtsværdi, der er optrådt siden programmets start eller programmering af G228, er synlig med en grøn markering. Dette signal er kun til stede, hvis én af uligevægtsmonitorerne er aktiveret. Den røde markering står altid på 90% af hele længden. FEJLMELDINGER S228 Uligevægtsmonitor 1: Uligevægt for stor Klasse: D Den 1. uligevægtsmonitor genererer en alarm. Om og hvornår denne fejl kommer afhænger af maskinkonstanterne MC454 og MC455 og/eller er programmerbar i G228 'Uligevægtsmonitor: TIL' S229 Uligevægtsmonitor 2: Uligevægt for stor Klasse: D Dnr 2. uligevægtsmonitor genererer en alarm. Om og hvornår denne fejl kommer afhænger af maskinkonstanterne MC456 og MC Heidenhain

453 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G691 Måle uligevægt Denne cyklus beregner den momentane uligevægt. Den giver operatøren et forslag til, hvordan denne uligevægt kan kompenseres. Denne cyklus skal kaldes efter hver opspænding og efter fræsedriften. D Maksimalt omdrejningstal for at afslutte målingen Grundstilling MC2691 'Maksimalt omdrejningstal' Minimal værdi 50 [o/min] Grænsen for omdrejningstallet skal være mindst lige så høj, som det omdrejningstal der er programmeret ved drejningen. Oplysninger og brug Ved registreringen af uligevægt måles ved stigende omdrejningstal positionsfejl for linearaksen. Omdrejningstallet forhøjes her i trin à 25 o/mi. Når positionsfejlen har nået maksimalværdien (MC451) eller det maksimale omdrejningstal er nået, afsluttes målingen. Uligevægte beregnes ud fra den målte fejl og de oplagrede justeringsdata. Uligevægten (gmm) og kompensationsposition (grad) angives. Denne position startes, når cyklussen er slut. Eksempel: Afbalancere et arbejdsemne G691 D500 Forklaring: 1 Start afbalanceringscyklus med maksimalt omdrejningstal på 500 o/min. 2 Uligevægt måles Beregnede masse og radialposition (afstand og vinkel) vises i vinduet. Afbalanceringspositionen positioneres automatisk. 3 Indtast i dialogvinduet vægten af en forhåndenværende masse. 4 CNC angiver i vinduet den nye radialafstand til den forhåndenværende masse. 5 Fastgør massen på radialpositionen (afstand og vinkel). Afslut med start. 6 Kontrollér kvaliteten af afbalanceringen ved at gentage afbalanceringscyklus G691. Uligevægts-massen skal være meget lille. Afbalancér eventuelt endnu en gang med den angivne masse MillPlus IT V

454 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER Visning af måleresultat Når registreringen af uligevægten er gennemført, vises måleresultaterne i stedet for indtastningsog understøtningsfelterne. Dette billede tilvejebringes med G350. Radialposition 293 Unwucht Ausschlag: [mm] Drehzahl: 500 [U/min] Wuchtvorschlag Winkel: 318 [Grad] Masse: 1562 [g] Radialposition: 300 [mm] 1600 Masse Einstellung Masse: 1600 [g] Radialposition: 293 [mm] Til venstre: Forholdet mellem masse og position er grafisk fremstillet. Øverst til højre: Den målte uligevægt forårsager et udslag ved angivet omdrejningstal. Denne uligevægt kan kompenseres efter afbalanceringsforslaget Nederst til højre: I dialogvinduet beregnes radialpositionen for et valgt mål. Beregningen finder sted efter afslutning med <ENTER> tasten. Med START-tasten afsluttes cyklussen og disse vinduer lukkes. I Automatisk drift vises det venstre grafiske vindue ikke, for at programviseren fortsat kan være synlig. 442 Heidenhain

455 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G692 Kontrollere uligevægt Denne cyklus kontrollerer, at uligevægten ikke overskrider en bestemt værdi. Den skal hentes ved begyndelsen af hver drejedrift for at sikre at omløbsfejlen ikke overskrider den ønskede tolerance eller den fastlagte grænse. C1= Maksimale uligevægt for melding Grundstilling MC451 "Maksimalt udslag". D Programmeret omdrejningstal for kontrol Grundstilling MC2691 "Maksimalt omdrejningstal" Oplysninger og brug Ved registreringen af uligevægt måles linearaksens udslag ved et givet omdrejningstal. Hvis udslaget når værdien C1=, gives en fejlmelding. Eksempel: Kontrollere uligevægten. G692 C1=0.003 D500 Forklaring: CNC kontrollerer om bordets udslag ved et omdrejningstal på 500 omdrejninger pr. minut ligger inden for grænsen på Hvis udslaget er større end den indlæste værdi (C1=) standses programmet. Eksempel på uligevægt Programeksempel N9999 N1 G691 D500 Beskrivelse Start uligevægtscyklus med maksimalt omdrejningstal på 500 omdr./min. Uligevægt måles. Den beregnede masse og radialposition (afstand og vinkel) vises i vinduet. Den kalibrerede position positioneres automatisk. Indlæs i dialogvinduet vægten af en forhåndenværende masse. CNC viser i vinduet den nye radialafstand til den forhåndenværende masse. Bekræft massen på radialpositionen (afstand og vinkel). Afslut, fortsæt med start. N2 G691 D500 Kontroller at ligevægten er i orden ved at gentage kalibreringscyklus G691. Uligevægts-massen skal være meget lille. Kalibrer eventuelt endnu en gang med den angivne masse. N... Fræsebearbejdninger. Uligevægten kan ændres vha. fræsebearbejdninger eller ved at ændre opspændingen. N30 G37 Starte drejedrift N31 G692 D500 Kontrol af uligevægten. N... Drejebearbejdninger MillPlus IT V

456 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER Uligevægtscyklusser DISPONIBILITET Maskine og CNC skal af maskinens producent være forberedt til drejedrift. Check din maskinhåndbog, hvis ikke alle de her beskrevne G-funktioner er til rådighed på din maskine. Drejecyklusserne bliver imidlertid udført som makroer, man ser hver enkelt sætning i makroen på displayet, og enkeltsætning arbejder på hver sætning. Oplysninger og brug BEGYNDELSESPUNKT Begyndelsespunktet er det sted, hvor værktøjet påbegynder bearbejdningen. Fra denne position begynder spåntagningen med snitopdeling. Står værktøjet langt borte, foretages der flere snitopdelinger. Hvis værktøjet står mellem Y1= og Y2=, bliver der begyndt der, og alt bliver måske ikke spåntaget. Hvis koordinaten for startpunktet Y er mindre end koordinaten for begyndelsespunktet Y1, kører værktøjet først hen til koordinaten Z1. ADRESSER I VÆRKTØJSHUKOMMELSEN Følgende adressen anvendes af værktøjshukommelsen: C Værktøjsskæreradius O Værktøjsorientering Hvis der ikke er indlæst et O i værktøjshukommelsen, antages en standard værktøjsorientering, afhængigt af bearbejdningen. RADIUSKOMPENSATION I denne G-funktion udføres skæreradiuskompensationen automatisk. Cyklusoversigt Styringen giver mulighed for forskellige spåntagnings- og indstikningscykluser. Spåntagningscykluserne er sammensat af to undergrupper: spåntagnings- og uddrejningscykluser. Spåntagningscykluser Spåntagning på langs Spåntagning plant Spåntagning på langs, sletdrejning Spåntagning på langs, sletdrejning Uddrejningscykluser Uddrejning på lang Uddrejning plant Spåntagning på langs, sletdrejning Uddrejning plant, sletdrejning Indstikningscykluser Indstikning aksialt Indstikning radialt Indstikning aksialt, sletdrejning Indstikning radialt, sletdrejning G-funktion G822 G823 G826 G827 G-funktion G832 G833 G836 G837 G-funktion G842 G843 G847 G Heidenhain

457 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G822 Spåntagning på langs Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y2=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Y reduceres med C til Y1= er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Z til Z2 er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Radial udkørselsdybde (inkremental):mål, i hvilket værktøjet altid køres ud i radial retning. Dybden må ikke være et multiplum af udkørselsdybden A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturendepunkt. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturendepunkt. I2= Faselængde: Grundstilling I2=0. Faselængde ved konturbegyndelsespunkt. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding mellem vinkel A og B. I og K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, I2=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0, K=0 Dertil hørende funktioner G827 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 4, 5 eller 6. Værktøjsbanen bliver korrigeret til MillPlus IT V

458 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G823 Spåntagning plant Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y til Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z2=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Y reduceres med C til Z1= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Radial udkørselsdybde (inkremental):mål, i hvilket værktøjet altid køres ud i aksial retning Dybden må ikke være et multiplum af udkørselsdybden A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturendepunkt. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturendepunkt. I2= Faselængde: Grundstilling I2=0. Faselængde ved konturbegyndelsespunkt. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding mellem vinkel A og B. I og K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, I2=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0, K=0 Dertil hørende funktioner G827 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 4, 5 eller 6. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 446 Heidenhain

459 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G826 Spåntagning på langs, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Sletbearbejdningen starter ved Y. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt.vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturendepunkt. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturendepunkt. I2= Faselængde: Grundstilling I2=0. Faselængde ved konturbegyndelsespunkt. R2= Runding: Grundstilling R2= Værktøj skæreradius. Afrunding mellem vinkel A og B. Grundstillinger A=0,B=0,I1=R1=0,I2=0,R2= værktøjsskæreradius Dertil hørende funktioner G822 til skrubdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z1 til Y2/Z2. Værktøjsorienteringen må kun være 4, 5 eller 6. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius MillPlus IT V

460 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G827 Spåntagning plant, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Sletbearbejdningen starter ved Y til Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z2=)Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt.vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturendepunkt. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturendepunkt. I2= Faselængde: Grundstilling I2=0. Faselængde ved konturbegyndelsespunkt. R2= Runding: Grundstilling R2= Værktøj skæreradius. Afrunding mellem vinkel A og B. Grundstillinger A=0,B=0,I1=0,R1=0,I2=0,R2= værktøjsskæreradius Dertil hørende funktioner G823 til skrubdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z1 til Y2/Z2. Værktøjsorienteringen må kun være 4, 5 eller 6. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 448 Heidenhain

461 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G832 Uddrejning på lang Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y og reduceres med C indtil Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Z1= til Z2= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Radial udkørselsdybde (inkremental):mål, i hvilket værktøjet altid køres ud i radial retning. Dybden må ikke være et multiplum af udkørselsdybden A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z1=) Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= Værktøj skæreradius. Afrunding ned i konturen. I/K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0, K=0 Dertil hørende funktioner G837 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 3, 4 eller 5. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius MillPlus IT V

462 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G833 Uddrejning plant Y Startpunkt. (Anbefaletværdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y1= til Y2= er nået. Z Startpunkt. Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=)Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y og reduceres med C indtil Z2= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Radial udkørselsdybde (inkremental): Mål, i hvilket værktøjet altid køres ud i aksial retning Dybden må ikke være et multiplum af udkørselsdybden A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y1=) Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding ned i konturen. I/K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0 K=0 Dertil hørende funktioner G837 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 5, 6 eller 7. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 450 Heidenhain

463 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G836 Spåntagning på langs, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Z1= til Z2= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z1=) Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= Værktøj skæreradius. Afrunding ned i konturen. Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius Dertil hørende funktioner G832 til sletdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z1 til Y1/Z2. Værktøjsorienteringen må kun være 3, 4 eller 5. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius MillPlus IT V

464 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G837 Uddrejning plant, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Der Sletbearbejdningen starter ved Y1= til Y2= er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y1=) Vinkel A eller B skal vælges sådan, at værktøjet ikke giver nogen knibning. B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning.kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding ned i konturen. Grundstillinger n A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius Dertil hørende funktioner G833 til sletdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z1 til Y2/Z1. Værktøjsorienteringen må kun være 5, 6 eller 7. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 452 Heidenhain

465 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G842 Indstikning aksialt Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y1 med udkørselsbredden, til Y2 er nået. Z Startpunkt. Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z2=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Mejselbredde: Værktøjets bredde: Udkørselsbredden er C minus to gange skæreradius A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y1=) B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjshjørneradius. Afrunding ned i konturen. I Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0 Dertil hørende funktioner G846 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 5, 6 eller 7. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius MillPlus IT V

466 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G843 Indstikning radialt Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y til Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z2=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Z2=, med udkørselsbredden, til Z1= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Mejselbredde: Værktøjets bredde: Udkørselsbredden er C minus to gange skæreradius A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z1=) B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding ned i konturen. K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= Værktøjsskæreradius, K=0 Dertil hørende funktioner G847 til sletdrejning Oplysninger og brug Først bliver der spåntaget, derefter sletdrejet. Værktøjsorienteringen må kun være 3, 4 eller 5. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 454 Heidenhain

467 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G846 Indstikning aksialt, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Ryddebearbejdningen starter ved Y til Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z1=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for ryddebearbejdningen. Starter ved Z2= til Z1= er nået. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Mejselbredde: Værktøjets bredde: Udkørselsbredden er C minus to gange hjørneradius A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y1=) B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Y2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding ned i konturen. I Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius, I=0 Dertil hørende funktioner G842 til sletdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z1 til Y1/Z2. Værktøjsorienteringen må kun være 5, 6 eller 7. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius MillPlus IT V

468 ULIGEVÆGTSCYKLUSSER G847 Indstikning radialt, sletdrejning Y Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Y1=) Positionér værktøjet i radial retning. Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Sletbearbejdningen starter ved Y til Y2 er nået. Z Startpunkt. (Anbefalet værdi: Sikkerhedsafstand til Z2=) Positionér værktøjet i aksial retning Denne position er startpunktet for sletbearbejdningen. Y1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z1= Konturbegyndelsespunkt Begyndelsespunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Y2=.. Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. Z2= Konturendepunkt Endepunkt for den kontur, der skal bearbejdes. C Mejselbredde: Værktøjets bredde: Udkørselsbredden er C minus to gange hjørneradius A Vinkel: Grundstilling A=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z1=) B Vinkel: Grundstilling B=0. Vinkel (>0) ved konturbegyndelsespunkt. (Z2=) I1= Faselængde: Grundstilling I1=0. Faselængde ved konturens begyndelse og slutning. Kun I1= eller R1= må programmeres. R1= Runding: Grundstilling R1=0. Afrunding ved konturens begyndelse og slutning. R2= Runding: Grundstilling R2= værktøjsskæreradius. Afrunding ned i konturen. K Sletopmåling Grundstillinger A=0, B=0, I1=0, R1=0, R2= værktøjsskæreradius, K=0 Dertil hørende funktioner G843 til skrubdrejning Oplysninger og brug Sletdrejning går fra Y1/Z2 til Y1/Z1. Værktøjsorienteringen må kun være 3, 4 eller 5. Værktøjsbanen bliver korrigeret til skæreradius 456 Heidenhain

469 EKSEMPLER Eksempler Eksempel 1 Programeksempel N9999 N1 G17 N2 G37 N3 M54 N4 T1 M6 N5 S1000 F1000 M3 N... N100 G17 Z1=1 Y1=2 N101 G36 N102 T7 M6 N103 S1=100 M1=3 N104 G0 X0 Y100 Z100 N105 G N... N200 G17 N201 G37 N203 T1 M6 N204 S1000 M3 N N300 M30 Beskrivelse Sætte niveau for fræsning. Længdekompensation i Z-retning. Fræsedrift Hovedet står i Z-retning Sætte fræseværktøj ind Starte spindel (Fræse) Sætte niveau for drejning -Hovedakse-1 er Z, hovedakse-2 er Y. -Radiuskorrektur i ZY niveau. Drejedrift Sætte værktøj ind Starte drejebord for endeløs drejning Positionere drejeværktøj Starte spåntagningscyklusser (Dreje) Sætte niveau for fræsning Længdekompensation i Z-retning. Fræsedrift Fräswerkzeug einwechseln Starte spindel (Fræse) Program slut Eksempel 2 X Z Y 16 o 10 o 4 o 0.5 R R0.5 R MillPlus IT V

470 EKSEMPLER Programeksempel Beskrivelse N9999 N1 G17 Sætte niveau for fræsningen. Længdekompensation i Z-retningen. N2 G37 Fræsedrift N3 G54 I1 Z8 Hoved står i Z-retning N4 G36 Sætte fræseværktøj ind N5 M54 Starte spindel N6 G17 Z1=1 Y1=2 Indstille niveau for drejning. Hovedakse 1 er Z, hovedakse 2 er Y. Radiuskorrektur i ZY niveau. N7 G195 X-1 Y-1 Z1 I2 Indstille grafikvindue J12 K-11. N8 G199 X0 Y0 Z0 B4 Begyndelse materiale grafikkonturbeskrivelse. B4 betyder selv tegne. C2 N9 G198 I1=14 X0 Y8 Begyndelse konturbeskrivelse. I1=14 er farven lyseblå Z0 N10 G2 X0 Y8 I0 J0 Cylinderens øverste cirkel N11 G1 X0 Y8 Z-8 Linje N12 G2 X0 Y8 I0 J0 Cylinderens nederste cirkel N13 Grafik-konturbeskrivelse slut N14 T1 M6 (L100 R5 Sætte drejeværktøj ind (længde, radius, hjørneradius og type) C0.3 Q3=800) N15 S1=1000 M1=3 Starte drejebord til uendelig drejning N16 G0 X0 Y8 Z3 F1000 Positionere drejeværktøj N17 (Skrubdrejning) N18 G823 Y8 Z0.3 Y1=8 G823 Cyklus spåntagning plant. Dreje øverste del Z1=-3 Y2=2 Z2=0 I1=0.5 R2=0.5 C0.2 N19 G823 Y8 Z-2.7 G823 Starte cyklus spåntagning plant. Dreje nederste del Y1=8 Z1=-6 Y2=5 Z2=-3 R1=0.5 I2=0.5 R2=0.5 C0.2 N20 (Sletdreje) N21 G827 Y8 Z-6.7 G827 Starte cyklus spåntagning plant sletdrejning. Sletdreje den Y1=8 Z1=-6 Y2=5 Z2=-3 nederste del R1=0.5 I2=0.5 R2=0.5 N22 G827 Y8 Z-2.7 Y1=8 Z1=-3 Y2=2 Z2=0 I1=0.5 R2=0.5 N23 G0 Z10 N24 T0 M6 N25 G37 N26 G53 N300 M30 G827 Starte cyklus spåntagning plant sletdrejning. Sletdrejning øverste del Køre værktøj fri Sætte værktøj tilbage Fræsedrift Deaktivere nulpunktsforskydning Program slut 458 Heidenhain

471 29.15 Oversigt over tilladte G-funktioner i drejedrift OVERSIGT OVER TILLADTE G-FUNKTIONER I DREJEDRIFT De G-funktioner til drejedrift der anvendes mest er anført i nedenstående tabel. Se udførlig information om G-funktionerne i Styringsmanualen. G-funktioner til drejedrift Beskrivelse G00 Ilgang G01 Linearinterpolation G02 / G03 Cirkelinterpolation G04 Ventetid G14 Gentagelsesfunktion G17 G18 Bearbejdningsniveau G22 Makroopkald G23 Hovedprogramopkald G25 / G26 Fremføring og spindeloverride aktiv/ikke aktiv G27 / G28 Positioneringsfunktioner G29 Betinget hopordre G33 Gevindskæring G36 / G37 Start/afslut drejedrift G39 Aktivere/deaktivere værktøjsopmåling G40--- G41 / G42 G43 / G44 Værktøjsradiuskorrektur G45--- G50 Måle G53 / G54--- G59 Nulpunktsforskydning G63 / G64 Ophæve/aktivere geometriberegninger G70 / G71 Måleenhed inch/metrisk G90 / G91 Absolut/inkrementel programmering G92 / G93 Nulpunktsforskydning G94 / G95 Valg af fremføringsenhed G96 / G97 Konstant snithastighed G98 G99 G195 G196 Grafikfunktioner G197 / G198 G199 G227 G228 Uligevægtsmonitor G300--G351 Specifikke G-funktioner for makroer G611 G615 Målecykluser G691 G692 Uligevægtscykluser G822 G823 G826 G827 Spåntagningscykluser G832 G833 G836 G837 Uddrejningscykluser G842 G843 G846 G847 Indstikningscykluser G863 Gevindcyklus MillPlus IT V

472 OVERSIGT OVER TILLADTE G-FUNKTIONER I DREJEDRIFT 460 Heidenhain

473 G-FUNKTIONER DER ER FREMSTILLET MED CYKLUSDESIGN 30. G-funktioner der er fremstillet med cyklusdesign 30.1 Cyklusdesign Cyklusdesignet giver brugeren mulighed for at definere egne G-funktioner og at integrere disse i styringen. Disse G-funktioner kan programmeres med billedunderstøttelse inden for delprogrammerne. Antydning Vær endvidere opmærksom på Deres programmeringsanvisning MillPlus IT V

474 CYKLUSDESIGN 462 Heidenhain

475 31. Liste over G-funktioner, M-Funktioner LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER 31.1 G-Funktioner G.. Beskrivelse Modal G0 Hurtigt gennemløb * G1 Lineær interpolation * G2 G3 Cirkulær med uret Cirkulær mod uret * G4 Ventetid - G6 Stjernenot interpolation * G7 Drejning af bearbejdningområde * G8 Drejning af værktøjsretningen * G9 Definer stangpos. * G11 Lineær affasning afrunding cyklus - G14 Gentag funktion G17 G18 G19 Hovedplan XY, værktøj Z Hovedplan ZX, værktøj Y Hovedplan YZ, værktøj X * G22 G23 Makro kald Kald hovedprogram - G25 G26 Slå fødnings-dataændring til Slå fødnings-dataændring fra * G27 G28 Nulstil positionerings-funktioner Positionering funktioner * G29 Betinget hop - G33 G36 G37 Grund-gevindkæringsbearbejdning Tilslutte drejedrift Afslutte drejedrift * G39 Aktiver værktøjsafvigelses * G40 G41 G42 G43 G44 Annullér værkt.-radius kompensat. Værktøjs radius kompensation vens Værktøjs radius kompensation højr Værktøjs radius komp. til slutpun Værkt.radius komp.forbi slutpunkt * MillPlus IT V

476 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER G.. Beskrivelse Modal G45 G46 G46 + M26 G49 G50 Opmåling af et punkt Måling af en cirkel Meßtaster kalibrieren Check af tolerancer Bearbejdning måle-resultater - G51 G52 Fortryd G52 nul-punkts skift Aktiver G52 nul-punkt skift * G53 G54 G55 G56 G57 G58 G59 G54 I1 G54 I99 Fortryd G54-G59 nul-punkts skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift Aktiver nul-punkt skift * G61 G62 Tangential tilgang Tangential udgang - G63 G64 Fortryd geometriske udregninger Aktivér geometriske udregninger * G70 G71 Inch programmering Metrisk programmering * G72 G73 Fortryd spejl figur og skalering Spejl figur og skalering * G74 Absolut position - G77 Bolt-hul cirkel - G78 Punkt definition - G79 Aktiver cyklus - G81 G83 G84 G85 G86 G87 G88 G89 Borings cyklus Dybt hul borings-cyklus Indv. gevindskæring cyklus Rivnings cyklus Udboring cyklus Rektangulær lomme fræsning cyklus Not fræsning cyklus Cirkulær lomme fræsnings cyklus * G90 G91 Absolut programmering Inkremental programmering * G92 G93 Nulpunkts-skift inkr./ rotation Nulpunkts-skift abs./ rotation * 464 Heidenhain

477 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER G.. Beskrivelse Modal G94 G95 Fødning i mm/min (inch/min) Fødning i mm/omdr (inch/omdr) * G98 G99 Grafisk vindue definition Grafisk: materiale definition - G106 G108 Modregne kinematik: FRA Modregne kinematik: TIL * G141 3D værktøjskorrektion * G145 G148 G149 G150 Lineær opmålingsbevægelse Læser måle-sonde status Aflæser værktøj- el. afvig.værdi Værdiændring værktøj el.afvigelse - G174 Værktøj, tilbagetrækningsbevægelse G180 G182 Annullér cylinder interpolation Aktivér cylinder interpolation * G195 G196 G197 G198 G199 Grafisk vindue definition Afslut grafisk model beskrivelse Begynd indv. kontur beskrivelse Begynd udv. kontur beskrivelse Begynd grafisk model beskrivelse - G200 G201 G202 G203 G204 G205 G206 G207 G208 G227 G228 G240 G241 Opret lomme-cyklus makro'er Start kontur lomme cyklus Slut kontur lomme cyklus Start lomme kontur beskrivelse Slut lomme-kontur beskrivelse Start ø-kontur beskrivelse Slut ø-kontur beskrivelse Kald ø-kontur makro Firkant kontur beskrivelse Uligevægtsmonitor: FRA Uligevægtsmonitor: TIL Konturovervågning: FRA Konturovervågning: TIL * * 31.2 Liste over G-funktioner til makroer G.. Beskrivelse Modal G300 G301 G302 G303 G319 G320 G321 G322 G324 G325 Fejlmelding i prog. Progr. Venter Overskrive radiuskorrektur parameter M19 med programmerbar retning Læs aktelle teknologidata Aflæser nuværende G-data Aflæser værktøj Læs maskin hukommelses-konstant Læs G-gruppe Læs M-gruppe MillPlus IT V

478 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER G.. Beskrivelse Modal G326 G327 G329 Aflæser nuværende pos. Read operation mode Forespørge om programmerbare kinematiske elementer G331 G339 G341 G350 G351 Skrive vt-data til vt-tabel Skrivning af programmerbare kinematiske elementer Beregning af G7-rumvinkel Skrive til vindue Skrivning til fil 31.3 Liste over G-funktioner mål cyklus G.. Beskrivelse Modal G600 G601 G602 G603 G604 G606 G607 G608 G609 G610 G611 G615 G620 G621 G622 G623 G626 G627 G628 G629 G631 G640 G691 G692 Lasersystem: Kalibrering Lasersystem: Opmåling af længden (centrerede værktøjer) Lasersystem: Opmåling af længde og radius Lasersystem: Enkeltskærkontrol Lasersystem: Værktøjsbrudkontrol TT130: Kalibrering TT130: Opmåling af længde TT130: Opmåling af radius TT130: Opmåling af værktøjslængde og -radius TT130: Breakcontroll TT130: Udmåle drejeværktøj Lasersystem: L/R-måling af drejeværktøj Mål vinkel Måle position Mål hjørne udvendig Mål hjørne indvendig Mål højre hjørne udvendig Mål højre hjørne indvendig Mål cirkel udvendig Mål cirkel indvendig Måle niveau-skråstilling (G7) Finde kinematisk drejecentrum. Måle uligevægt Kontrollere uligevægt Liste over G-funktioner fræse cyklus G.. Beskrivelse Modal G700 G730 G771 G772 G773 G777 G779 G781 G782 G783 Plandrejning Fræs frem/tilbage Bearbejdning på en linje Bearbejdning på firkant Bearbejdning på gitter Bearbejdning på cirkel Bearbejdning på en position Bore / centrere Dybt hul borings-cyklus Dybdeboring med ekstra spånbrud Heidenhain

479 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER G.. Beskrivelse Modal G784 G785 G786 Indv. Gevindskæring cyklus Gnidning Uddrejning G790 G794 G787 G788 G789 G797 G798 G799 Tilbage sænke Gevindboring interpolerende Lommefræsning Notfræsning Fræse cirkellomme Sletdreje lomme Sletdreje not Sletdreje cirkellomme 31.5 Liste over G-funktioner dreje cyklus G.. Beskrivelse Modal G822 G823 G826 G827 G832 G833 G836 G837 G842 G843 G846 G847 Spåntagning på langs Spåntagning plant Spåntagning på langs, sletdrejning Spåntagning plant, sletdrejning Uddrejning på lang Uddrejning plant Spåntagning på langs, sletdrejning Uddrejning plant, sletdrejning Indstikning aksialt Indstikning radialt Indstikning aksialt, sletdrejning Indstikning radialt, sletdrejning MillPlus IT V

480 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER 31.6 Basis M-funktioner M.. Tidl igt Sent Beskrivelse Modal med: M0 M1 M30 X X X Program-Stop Valgfrit stop Programslut M3 M4 M5 M19 X X X X Spindel TIL højrerotation Spindel TIL venstrerotation Spindel STOP Spindel STOP i bestemt vinkel. M4,M5,M14,M19 M3,M5,M13,M19 M3,M4,M13,M14 M3,M4,M13,M14 M6 M66 X X Udføre automatisk værktøjsskift Manuelt værktøjsskift - - M7 M8 M9 X X X Tilkoble kølemiddel nr. 2 Tilkoble kølemiddel nr. 1 Frakoble kølemiddel M9 M9 M7,M8,M13,M14 M13 M14 M25 X X X Spindel TIL, højrerotation og kølemiddel TIL Spindel TIL, venstrerotation og kølemiddel TIL Til aktivering af værkt.-måling M9 M9 - M26 M27 M28 X X X Kalibrere målesonde Aktivere målesonde Frakoble målesonde - M28 M27 M24 M29 Aktivere måledåse Tilkoble blæseluft ved målesonde M41 M42 M43 M44 x x x x Valg af geartrin Igangsætning af spindel. M42,M43.M44 M41.M43,M44 M41,M42,M44 M41,M42,M43 M67 X Aktivere værktøjskorrektion Heidenhain

481 31.7 Maskin-afhængige M-Funktioner M.. Tildig t Sent Beskrivelse Modal med: LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER M10 M11 M22 M23 M32 M33 x x x x x x 4.akses klemme LUKKET ÅBEN 5.akses klemme LUKKET ÅBEN 6.akses klemme LUKKET ÅBEN M16 M18 x x Rensning af arbejdsemne SLÅET FRA Rensning af arbejdsemne SLÅET TIL M20 x Frit belægbar NC-udgang M46 x Automatisk værktøjsskift (uden tilbagetrækning af de akser, der ikke deltager i værktøjsskiftet) M53/M54 x Drejefræsehoved til horisontal/vertikal bearbejdning M55 x Sigt det fjernstyrede NC-fræsehoved og lås det i 0-gradsposition. M56 M57 M58-1. Frigivelse af kørselsområde (startindstilling) for X-akse (modal) 2. Frigivelse af kørselsområde for X- akse (modal) 3. Frigivelse af kørselsområde for X- akse (modal) M60/M61/ M62 - Palleskift-ordrer M68 - Værktøjsmagasin belæsses/aflæsses i arbejdsområde x M70 M71 x Spånetransportør SLÅET TIL Spånetransportør SLÅET FRA M74 M75 M76 M77 M80-M Redningsfunktioner: Palle-rundlager Palleskifter Drejefræsehoved Værktøjsskifter Reserveret Software-Option MillPlus IT V

482 LISTE OVER G-FUNKTIONER, M-FUNKTIONER 470 Heidenhain

483 TEKNOLOGISKE KOMMANDOER 32. Teknologiske kommandoer 32.1 Fremføringshastighed Fremføringshastighed F.. [mm/min Inch/min] N.. F100 Konstant fremføringshastighed: F1=0 Fremføringshastighed i forhold til ækvidistancen. (Tilkoblet stilling) N.. F.. F1=0 F1=1 Fremføringshastighed i forhold til emnets kontur. Fremføringen reduceres ved indvendige radier. N.. F.. F1=1 F1=2 Fremføringshastighed i forhold til emnets kontur. Fremføringen reduceres ved indvendige radier og øges ved udvendige radier. N.. F.. F1=2 F1=3 Fremføringshastighed i forhold til emnets kontur. Fremføringen øges ved udvendige radier. N.. F.. F1=3 F2=... Returbevægelse ved G85, fremføringsbevægelse ved G86/G89, G201 eller målefremføring ved G145. F3=... F4=... F5=... F6=... Fremføring til (den negative) fremføringsbevægelse (neddykning). Fremføring til bevægelsen i planet Fremføringsenhed til rundakser F5=0 grad/min. (udgangsstilling) F5=1 mm/min. eller tommer/min. Lokal fremføring inden for et sæt Fremføringsakse: Akse, der står lodret over bearbejdningsplanet (G17, G18,...). radial fræseretning: Fræse i bearbejdningsplanet aksial fræseretning: Fræse i fremføringsaksens retning (kun i neddykningsretning) Modale Parametre F, F1= Spindelomdrejningstal Spindelomdrejningstal S.. [o/min.] S Parametre er modale. N.. S MillPlus IT V

484 TEKNOLOGISKE KOMMANDOER 32.3 Værktøjsnummer Værktøjsnummer T.. [Format 8.2] (max. 255 værktøjer) N.. T1 M.. Originalværktøj (T1-T ) N.. T1 Reserveværktøj (Tx.01-Tx.99) N.. T1.01 Aktivering: Automatisk værktøjsskift Manuelt værktøjsskift Aktivering af værktøjsdata Første ekstra værktøjskorrektion Anden ekstra værktøjskorrektion N.. T.. M6 N.. T.. M66 N.. T.. M67 N.. T.. T2=1 M6/M66/M67 N.. T.. T2=2 M6/M66/M67 Nøtvendige værktøjets standtid T3=..[0-9999,9min] Gennemsnitskraftovervågning T1=..[1..99] N.. T.. T3=x M6/M66 N.. T.. T1=x M6/M66 Deaktivering (T1=0 eller T1= ikke programmeret) N.. T1=0 Modale Parametre T, T1=, T2=. 472 Heidenhain

485 33. E-Parametre og aritmetiske funktioner E-PARAMETRE OG ARITMETISKE FUNKTIONER 33.1 E-Parameter Parameter E.. N.. E.. Format: Hele tal E1=20 Tal med fast komma E1= Tal med flydende komma (potensværdi: ) E1=1.905e5 Skift måleenhed G70 <--> G71: Alle værdier konverteres. I dette tilfælde skal informationer som spindelomdrejningstal, fremføring osv. ikke defineres som parameterværdi. E-Parametre er modale. Anvisning Adressen 'E' (Parameter) skal indtastes i programmet med versaler (store bogstaver) Arithmetiske funktioner Standardmæssige aritmetiske funktioner (Tomme pladser i en funktion er ikke tilladt!) Eksponentiering Reciprokke værdier Kvadratrod (Parameterværdi skal være positiv!) Eksponent 'e' ( ) Absolutte værdier Hele tal E1=E2 E1=E2+E3 E1=E2-E3 E1=E2*E3 E1=E2:E3 E1=E2^2 E1=(3)^E3 E1=E2^-2(E1=1:E2^2) E1=sqrt(E2) E1= e3 E1=abs(E2) E1=int(E2) Vinkeldefinition Format: grader/minutter/sekunder (kan ikke indtastes direkte!) Indtastningsformater 44 12' 33.5": Decimalformat Vinkelomsætning (giver en vinkel på) E1= E1=44+12: :3600 E1= MillPlus IT V

486 E-PARAMETRE OG ARITMETISKE FUNKTIONER Cirkelkonstant 'pi' eller π (3.14) Radiantformat Trigonometriske funktioner E1=(E2*pi):2 E1=44+12: :3600 E2=((E1:360)*2*pi)rad sin(e..) cos(e..) tan(e..) asin(e..) acos(e..) atan(e..) Sammenligningsfunktioner E1=E2=E3 --> E1=1 (Betingelse opfyldt --> E..=1) E1=E2<>E3 --> E1=1 (Betingelse ikke opfyldt --> E..=0) E1=E2>E3 --> E1=1 E1=E2>=E3 --> E1=1 E1=E2<E3 --> E1=1 E1=E2<=E3 --> E1=1 Vurderingsprioritering for aritmetiske udtryk og sammenlignende funktioner 1. sin, cos, tan, asin, acos, atan, sqrt, abs, int 2. Ekponentiering (^), Reciprokke værdier (^-1) 3. Multiplikation (*), Division (:) 4. Addition (+), Subtraktion (-) 5. Forholdsudtryk (=, <>, >, >=, <, <=) Når en blok indeholder operationer med samme prioritet, sker udførelsen af den fra blokstart til blokslut Udvidede regneoperationer E-parameter Format Arcussinus E1=asin(E2,E3) Arcuscosinus E1=acos(E2,E3) Arcustangens E1=atan(E2,E3) Omsætning til hele tal med stor værdi E1=ceil(E2) Omsætning til hele tal med lille værdi E1=floor(E2) Afrunding E1=round(E2,n) ( n er decimaler) Restdel af deling E1=mod(E2,E3) Tegn E1=sign(E2) Bemærkning: Ab V420 er int-funktionen med floor-funktionen ændret Hele tal Ved anvendelse af integer-funktionen afrundes talværdien, dvs. samtlige pladser efter komma ignoreres. E1=int(E2) Eksempel: E2=8.9 er 8, E2=-8.9 er Hele tal med største værdi Ved anvendelse af integerfunktionen med største værdi, afrundes talværdien efter største argument. E1=ceil(E2) Eksempel: E2=8.9 er 9, E2=-8.9 er Hele tal med mindste værdi Ved anvendelse af integerfunktionen med lille værdi, afrundes talværdien efter mindste argument. E1=floor(E2) 474 Heidenhain

487 E-PARAMETRE OG ARITMETISKE FUNKTIONER Eksempel: E2=8.9 er 8, E2=-8.9 er Afrunding Ved anvendelse af afrundings-funktionen, afrundes talværdien efter antallet af decimaler. E1=round(E2,n) ( n er decimaler) Bemærkning: Når antallet af decimaler ikke er indført, sættes nul. Eksempel: n=1 og E2=8.94 bliver 8.9, n=1 og E2=-8.94 bliver -8.9 n=1 og E2=8.96 bliver 9.0, n=1 og E2=-8.96 bliver Restdel efter deling Ved anvendelse af restdel-funktionen gives restdelen af argumentet tilbage. E1 =mod(e2,e3) Bemærkninger: -E1=E2-int(E2:E3)*E3 - Hvis E3 er 0, gives E2 tilbage. - Hvis E3 ikke er indført, tages 1. - Tegnet er det samme som tegnet i E1. Eksempel: E2=5 og E3=3 bliver 2, E2=-5 og E3=3 bliver Tegn Ved anvendelse af tegnfunktion gives tegn tilbage. E1 =sign(e2) Eksempel: E2=8.9 bliver 1, E2=0 bliver 0, E2=-8.9 bliver -1 Andre muligheder er (fra V420): E1=asin(E3,E4) E1=acos(E3,E4) E1=atan(E3,E4) hvori E2=E3:E4 Bemærkning: - Til acos og asin skal abs(e2) være mindre eller lig med 1. - Den skabte vinkel ligger mellem 0 og Variable parameter-nr: E(værdi eller udtryk)=<værdi eller udtryk> Eksempler E(1)= E(1.2e1) E(E1)= E(E1+E2)= E(sin(45)*100)= MillPlus IT V

488 E-PARAMETRE OG ARITMETISKE FUNKTIONER 476 Heidenhain

489 GENERELT 34. Generelt 34.1 Operatør-maskinkonstanter For liste over maskinkonstanter se maskindokumentationen fra værktøjsmaskinens producent. For operatør Udelukkende til Service/Kundeservice 34.2 Overvågningsfiler - Maskinkonstanter I Edit-MC bliver maskinkonstanterne, der også står i overvågningsfilerne, vist med et Lock-tegn. Disse maskinkonstanter kan da heller ikke redigeres. Frigivelse til redigering foretages gennem indtastning af en adgangskode. Maskinkonstanter der står i overvågningsfilerne, overskrives kun, når der er angivet en adgangskode. Herved sikres, at maskinkonstanter ikke ændres utilsigtet. Tip Maskinkonstanterne 250 til 316 inkl. anvendes til valg af mulige indstillinger Liste over bruger-maskinkonstanter 20 Akser retning (0=0,1=-90,2=180,3=90) O 21 Spindel effekt-display (0=off, 1=on) O 22 Fiktiv(=0)/real(=1) display G181 O 24 Screensaver start (0-255 min,0=off) O 80 Valg demo-modus (0=off,1=on,2=IPLC) O 93 BTR hukommelsesstr. (4-1024)[kB] O 251 Teknologi indf rsel (0=off, >0 = on) O 252 DNC remote-funktion (0=off, >0 = on) O 254 Værkt jsmål indf rsel (0=off,1=on) O 255 Interakt.kontur-prog. (0=off, >0 = on) O 262 BTR funktion (0=off, >0 = on) O 262 BTR funktion (0=off, >0 = on) O 263 3d værkt js-funktion (0=off,1=on) O 264 Cylinder interpolator (0=off,1=on) O 265 G6 (stjernenot) funktion (0=off,1=on) O 266 Universel lomme-cyklus (0=off, >0 = on) O 271 Slet grafik (0=off, >0 = on) O 272 Synkron grafik (0=fra, >0 = til) O 292 Hukommelse MEX 1 (0=fra,??????=til) O 293 Hukommelse MEX 2 (0=fra,??????=til) O 294 Hukommelse MEX 3 (0=fra,??????=til) O 295 Hukommelse MEX 4 (0=fra,??????=til) O 296 Hukommelse MEX 5 (0=fra,??????=til) O 297 Hukommelse MEX 6 (0=fra,??????=til) O 350 Probe position 1st axis negative [µm] O 351 Probe position 1st axis positive [µm] O 352 Probe position 2nd axis negative [µm] O 353 Probe position 2nd axis positive [µm] O 354 Probe position 3rd axis negative [µm] O 355 Probe position 3rd axis positive [µm] O MillPlus IT V

490 GENERELT 714 Skaler.-modus (0+2=factor,1+3=%,2+3=3d) O 715 Decimal-punkt skalering (0-6) O 772 DIO: linie syntaks check (0=off,1=on) O 773 DIO: blok numre > 9000 (0=off,1=on) O 774 Tool in (0,1=clear,2=protect,3=replace) O 782 DNC remote-direktorat (0=no, 1=yes) O 783 DNC disk format funktion (0=no, 1=yes) O 792 IPC remote-direktorat (0=no, 1=yes) O 793 IPC disk format funktion (0=no, 1=yes) O 795 IPC %-protokol i fil (0=no, 1=yes) O 799 MPC %-protokol i fil (0=no, 1=yes) O 847 Brede fast måle-sonde [µm] O 848 Radius kalibrations-ring [µm] O 901 Dev1: baudrate ( ) O 903 Dev1: antal stopbits (1 el. 2) O 904 Dev1: indl bsbånd længde (0-120) O 905 Dev1:data-carrier (0=ASCII,1=ISO,2=EIA) O 906 Dev1:auto kode genkendelse (0=off 1=on) O 907 Dev1: flowkontrol (0=RTS,1=RTS-f,2=XON) O 908 Dev1: check DTR (0=no, 1=yes) O 911 Dev2: baudrate ( ) O 913 Dev2: antal stopbits (1 el. 2) O 914 Dev2: indl bsbånd længde (0-120) O 915 Dev2:data-carrier (0=ASCII,1=ISO,2=EIA) O 916 Dev2:auto kode genkendelse (0=off 1=on) O 917 Dev2: flowkontrol (0=RTS,1=RTS-f,2=XON) O 918 Dev2: check DTR (0=no, 1=yes) O 921 Dev3: baudrate ( ) O 923 Dev3: antal stopbits (1 or 2) O 924 Dev3: indl bsbånd længde (0-120) O 925 Dev3:data-carrier (0=ASCII,1=ISO,2=EIA) O 926 Dev3:auto kode genkendelse (0=off 1=on) O 927 Dev3: flowkontrol (0=RTS,1=RTS-f,2=XON) O 928 Dev3: check DTR (0=no, 1=yes) O 931 LSV/2 baudrate ( ) O 932 LSV/2 karaktersæt (0=ASCII,1=ISO) O 933 LSV/2 timeout periode (0-128)[s] O 934 LSV/2 antal gentagels.(0=no limit,1-12) O 935 LSV/2 forsinkelses-tid (0-128)[ms] O 936 LSV/2 check DTR (0=no, 1=yes) O 2455 Position fast måle-sonde 1 O 2456 Position fast måle-sonde 2 O 2457 Position justerings-ring O 2655 Position fast måle-sonde 1 O 2656 Position fast måle-sonde 2 O 2657 Position justerings-ring O 2855 Position fast måle-sonde 1 O 2856 Position fast måle-sonde 2 O 2857 Position justerings-ring O 2955 Position fast måle-sonde 1 O 2956 Position fast måle-sonde 2 O 2957 Position justerings-ring O 3055 Position fast måle-sonde 1 O 3056 Position fast måle-sonde 2 O 3057 Position justerings-ring O 3155 Position fast måle-sonde 1 O 3156 Position fast måle-sonde 2 O 3157 Position justerings-ring O 3255 Position fast måle-sonde 1 O 3256 Position fast måle-sonde 2 O 3257 Position justerings-ring O 3355 Position fast måle-sonde 1 O 3356 Position fast måle-sonde 2 O 3357 Position justerings-ring O 3455 Position fast måle-sonde 1 O 3456 Position fast måle-sonde 2 O 3457 Position justerings-ring O 3555 Position fast måle-sonde 1 O 3556 Position fast måle-sonde 2 O 3557 Position justerings-ring O 3655 Position fast måle-sonde 1 O 3656 Position fast måle-sonde 2 O 3657 Position justerings-ring O 3755 Position fast måle-sonde 1 O 3756 Position fast måle-sonde 2 O 3757 Position justerings-ring O 3855 Position fast måle-sonde 1 O 3856 Position fast måle-sonde 2 O 3857 Position justerings-ring O 3955 Position fast måle-sonde 1 O 3956 Position fast måle-sonde 2 O 3957 Position justerings-ring O 4055 Position fast måle-sonde 1 O 4056 Position fast måle-sonde 2 O 4057 Position justerings-ring O 4155 Position fast måle-sonde 1 O 4156 Position fast måle-sonde 2 O 4157 Position justerings-ring O 4255 Position fast måle-sonde 1 O 4256 Position fast måle-sonde 2 O 4257 Position justerings-ring O 478 Heidenhain

491 GENERELT 34.3 Tilslutningskabel for data-grænseflader Kunden skal være opmærksom på, at der bruges et eksternt grænsefladekabel, som er pålagt skærmen på begge sider. Hvis der anvendes en grænsefladefordeler (T-switch) med omskifter, må Signal-Ground og skærmen ikke være koblet. Mekanisk omskiftning må kun ske på signalledningerne. I tilfælde af problemer med data-grænsefladen, skal følgende punkter kontrolleres: Bruges der et afskærmet datakabel? Er datakablets længde mindre end 15 meter? Er PC'en sluttet til stikkontakten på maskinen? 34.4 Indretning af Ethernet interface NB Lad en netværksspecialist konfigurere MillPlus. MillPlus er udstyret med en Ethernet interface for at integrere styringen som kunde i dit netværk. MillPlus overfører data over Ethernet interface i henhold til TCP/IP-Protokol-Familien (Transmission Control Protocol/Internet Protocol) og ved hjælp af NFS (Network File System). TCP/IP og NFS er især implementeret i UNIX-systemer, således at du i de fleste tilfælde kan integrere MillPlus i UNIXsystemet uden yderligere software. PC'er med Microsoft-systemer arbejder, hvad netværk angår, ligeledes med TCP/IP, dog ikke med NFS. Derfor er det nødvendigt med ekstra software for at integrere MillPlus i et PC- netværk. NFS Client i CNC er testet med følgende netværkssoftware: System Windows NT 4.0 Netværkssoftware Diskshare NFS server for Windows NT, version (Intergraph, web site: Maestro NFS server for Windows NT, version 6.10 (Hummingbird Communications, web site: [email protected] Windows 95 Solstice NFS server, en komponent af Solstice Network Client til Windows pakke, version 3.1 (Sun Microsystems, web site: Windows 95/98, NT4.0 Omni-NFS server, (Xlink Technologies Inc., websted: CimcoNFS server, (CIMCO Integration, web site: Tilslutningsmuligheder for Ethernet-interface Du kan integrere Ethernet interface fra MillPlus i dit netværk over RJ45-tilslutningen (10BaseT). Tilslutningen er galvanisk adskilt fra styringselektronikken. RJ45-tilslutning (10BaseT) Ved 10BaseT-tilslutning anvendes Twisted Pair-kabel, til at tilslutte MillPlus til netværket. Den maksimale kabellængde mellem MillPlus og en knudepunkt er ved afskærmede kabler maksimalt 400 m. NB Hvis du forbinder MillPlus direkte med en PC, skal der anvendes et krydset kabel MillPlus IT V

492 GENERELT Tilslutningskabel for Ethernet interface Tx+ Tx- Rx+ Rx- Ethernet interface RJ45-bøsning Maksimal kabellængde afskærmet Maksimal overførselshastighed Pin Connector Shell Screen : 400 m : 200 kbaud til 1 MBaud Pin Connector Shell CBL_14 Signal Pin Signalbeskrivelse 1 TX+ Transmit Data 2 TX Transmit Data 3 REC+ Receive Data 4 fri 5 fri 6 REC Receive Data 7 fri 8 fri Stikkets front Interface opfylder den -sikre adskillelse af net- efter IEC 742 EN Konfigurering af MillPlus Ethernet-interface (datei tcpip.cfg NB: Lad en netværksspecialist konfigurere MillPlus. Maskinkonstantindretning: Mc313=0 DNC PLUS (0=aus,ein=??????) Mc313=Password NFS Server (0=aus,ein=??????)??????=Password Dataforbindelsen kan konfigureres ved hjælp af filen tcpip.cfg. Filen tcpip.cfg skal altid ligge på harddisken C:\. Der kan fastlægges og administreres maks. en lokal, fire hardware, en service, ti nfsserverindstillinger og ti dnc-serverindstillinger. Sproget er altid engelsk. Filen tcpip.cfg kan ændres i "HEIDENHAIN NUMERIC Service Menu". Servicemenuen kan aktiveres med S-tasten på ASCII-tastaturet under initialiseringen af CNC-systemet. Vælg via "TCP/IP configuration" i tcpip.cfg editor. En linje må højst have 128 tegn. Store og små bogstaver har ingen betydning for rigtigheden af indtastningen. En kommentar kendetegnes i linjen af et semikolon ;. Konfigurationsudsnit kan gentages. Et udsnit er defineret ved et navn i firkantet parentes. [ navn ] 480 Heidenhain

493 GENERELT Hardware-udsnit Dette betegnes ved navnet i udsnittet [hardware] og beskriver netværksmaskinens parameterværdier. Konfigurationsfilen kan indeholde flere hardwareudsnit til indstilling af flere maskiner i netværket. 'lokal'-udsnittet bestemmer, hvilken maskine i netværket der anvendes. Parameter Betydning Type = <device name> Netværksmaskinens navn f. eks. SMC, NE2000 eller AT-lantic i0 = <irq number> Med parametrene i0 til i3 er tilslutningen af netværksmaskinens i1 = <irq number> fire interruptudgange til CPU's IRQ-linier. Dette bestemmes af i2 = <irq number> CNC-Hardware. Se "Et eksempel på en tcpip.cfg fil". i3 = <irq number> Irq = <irq number> Definerer hvilken IRQ din driver-software benytter. Dette nummer skal være ét af de ved i0 til i3 fastlagte numre. Iobase = <iobase address> Indstilling af netværksmaskinens I/O base adresse. Lokal-udsnit [lokal] indeholder de lokale parameterværdier for TCP/IP Dataforbindelsesprotokol. Der må kun være et lokal-udsnit. Parameter Betydning Type = <device name> Definerer den netværksmaskine, der befinder sig i CNC. Makinens navn må stemme overens med de maskinnavne, der ligger i ét af hardwareudsnittene under Type-Parameter. Connector = 10baseT 10base2 Definerer den anvendte tilslutning, 10BaseT (RJ45) eller 10Base2 (BNC). HostName = < network name> Det navn, hvormed MillPlus melder sig i netværket. Netvæksnavn: mere end 17 bogstaver er ikke tilladt. Hvis du ikke indfører et navn, anvender MillPlus Nul-verificering og ikke normal- Unix- verificering og parametrene UserId, GroupID, DirCreateMode og FileCreateMode ignoreres. IpAddress = <IP address> Adresse, som din netværksmanager skal opgive til MillPlus. Indtast: Fire decimaltegn adskilt ved et punktum (0 til 255). Værdien oplyses af netværkets manager, f. eks SubnetMask = <IP adress mask> Subnetmasken til at spare adresser inden for dit netværk. Definerer, hvor mange bytes af internetadressen på 32 bytes, der benyttes til Subnet-ID, oh hvor mange bytes til Station- Identnummeret, f. eks definerer 24 bytes til subnetnummer og 8 bytes til Station-Identnummeret. Værdien oplyses af netværkets manager. DefaultRouter = < Router addr> Din Default-Routers internetadresse. Indlæses kun, hvis dit netværk består af flere delnet. Indtast: Fire decimaltegne adskilt ved et punktum. Værdien oplyses af netværkets manager. Definer , hvis der ikke findes en router. Protocol = rfc ieee Definition af overføringsprotokollen. rfc: Ethernet protokoll, efter RFC 894 ieee: IEEE 802.2/802.3 Protokol, efter RFC 1042 Standardværdi er 'rfc'. Timezone = <time zone> Tidsparametret for filer der kaldes via NFS angives i UTC (Universal Time Coding), i de fleste tilfælde kaldt GMT (Greenwich Mean Time). Parameteret Timezone angiver forskellen mellem lokal tid og UTC. F. eks. i Frankfurt er lokal tid UTC+1 (Stunde), altså Timezone = -1. Standardværdi er -1. DncPort = <port number> Definerer portnummeret til DNS-service i Mill Plus CNC og DNCservicen af et decentralt system. Standard portnummer = SummerTime = y n Parameteret SummerTime bestemmer, om der skal omstilles automatisk fra sommer- til vintertid og vinter- til sommertid. Standardværdi er y. NFS-server-udsnit [NFS-server] betegner NFS-server-udsnittet. Dette udsnit indeholder NFS-server-parameterværdierne for den anvendte NFS-Server. Konfigurationsfilen kan indeholde NFS-server-udsnit til indstilling af flere NFS-servere MillPlus IT V

494 GENERELT Parameter Betydning IpAddress = <IP address> Definerer din servers IP-adresse. Indtast: Fire decimaltegn adskilt ved et punktum. Værdien oplyses af netværkets manager, f. eks DeviceName = <server name> NFS-serverens navn som anvist i MillPlusø filstyring, f. eks. Server_NT1. RootPath = <Path name> Katalog over de NFS-servere, som du vil forbinde med MillPlus. MillPlus kan kun tilsluttes til dette katalog og dets underkataloger. Husk ved angivelse af sti at skelne mellem store og små bogstaver. TimeOut = <Timeout in ms> Tid i ms, hvorefter MillPlus gentager en Remote Procedure Call som ikke er blevet besvaret af serveren. Indtastningomsråde: 0 til Standardværdi '0' svarer til en Timeout på 700 ms. Anvend kun højere værdier, hvis MillPlus skal kommunikere med serveren via flere router, f. eks. for Intergraph og Hummingbird servere er 1000 ms tilstrækkeligt, for Sun s Solstice server er 5000 rwtimeout = 30 ms nødvendigt. Værdi oplyses af netværkets manager. Timeout for et nyt forsøg på læsning/skrivning af NFS-filer. (Tiden fordobles for hvert nyt forsøg med den samme sats, indtil Timeouttiden nås) ReadSize = <packet size> Pakkestørrelse i bytes for modtagelse af data. Indtastningsområde: 512 til Indtastninge 0: MillPlus anvender den af serveren meddelte optimale pakkestørrelse. Standardværdi er WriteSize = <packet size> Pakkestørrelse i bytes for Data forsendelser. Indtastningsområde: 512 til Indtastning 0: MillPlus anvender den af serveren meddelte optimale pakkestørrelse Default værdi 1300 HardMount = y n Definerer, om MillPlus skal gentage Remote Procedure Call indtil NFS-serveren svarer. y: fortsæt med at gentage n: gentag ikke Benyt ikke y, hvis der ikke er en server aktiv i netværket. AutoMount = y n Definerer, om MillPlus ved tilslutningen automatisk skal forbinde med netværket. y: forbind ikke automatisk n: forbind automatisk UseUnixId = y n Anvend 'Unix style'-verificering for NFS. y: Unix verificering, anvender Userid, GroupId, DirCreateMode und FileCreateMode n: ingen verificering. Userid, GroupId, DirCreateMode og FileCreateMode bliver ikke anvendt Standardværdien er y. UserId = <user Id> Brugeridentificering (Unix style) anvendt af NFS til identificering af brugeren (CNC) af serveren, f. eks Værdi oplyses af netværkets manager. GroupId = <group Id> Definerer, med hvilken gruppeidentifikation (Unix style) de tilsluttes en fil i netværket, f. eks Wert oplyses af netværkets manager DirCreateMode = <mode> Her opgiver du tilslutningsrettigheder til kataloger på NFSserverens. Værdi indtastes i binære tal. Eksempel: : Tilslutning ikke tilladt 1: Tilslutning tilladt Standardværdi er 0777 (oktaltal). CaseSensitive = y n Bruger eller ignorerer forskellen mellem store og små bogstaver ved sammenligning af biblioteks- eller filnavne under søgninger i biblioteker. Standardindstilling er y. y: Søgninger med forskel mellem store og små bogstaver. Der er forskel mellem f.eks pm og 1234.PM. n: Søgninger uden forskel mellem store og små bogstaver. Der er ingen forskel mellem f.eks pm og 1234.PM. DncPort = <port number> Definerer portnummeret til DNS-service i Mill Plus CNC og DNCservicen af et decentralt system. Standard portnummer = FileCreateMode = <mode> Her opgiver du tilslutningsrettigheder til kataloger i NFS-serveren. Værdi indtastes i binære tal. Eksempel: : Tilslutning ikke tilladt 1: Tilslutning tilladt Standardværdi er 0777 (oktaltal). 482 Heidenhain

495 GENERELT = 0750 (Oktalzahl) Alle anderen Benutzer: Suchen Alle anderen Benutzer: Schreiben Alle anderen Benutzer: Lesen Arbeitsgruppe: Suchen Arbeitsgruppe: Schreiben Arbeitsgruppe: Lesen Benutzer: Suchen Benutzer: Schreiben Benutzer: Lesen DncServer [DncServer] angiver et afsnit på en decentral DNC-server. Det indeholder parameterindstillingerne for en decentral DNC-server. Der kan være en eller flere decentrale DNC-serverafsnit i konfigurationsfilen for at definere en eller flere DNC-servere. Det decentrale afsnit indeholder følgende parametre: Parameter Bedeutung IpAddress = <IP-adresse> Definerer IP-adressen for Deres server. Indtastning: Fire decimaltegn, der separeres af et punktum. Oplysninger om den pågældende værdi, f.eks , kan fås hos den systemansvarlige. DeviceName = <servernavn> Navnet på DNC-serveren som det er angivet i filhåndteringen i MillPlus, f.eks. DMG_Service_1. TimeOut = <tidsudkobling i ms> Definerer tidsudkoblingen for forbindelsen mellem den lokale DNC-klient og den decentrale DNC-server. Hvis den decentrale DNC-server udgør en del af lokalnetværket, indstilles TimeOut til nul. Brug værdier der er større end nul, hvis forbindelsen til den decentrale DNC-server etableres gennem en ekstern forbindelse som f.eks. en ISDN-router. Service [Service] angiver et afsnit på en decentral DNC-server. Det indeholder parameterindstillingerne for en decentral DNC-server. Der kan være en eller flere decentrale DNC-serverafsnit i konfigurationsfilen for at definere en eller flere DNC-servere. Det decentrale afsnit indeholder følgende parametre: Parameter Betydning IpAddress = <IP-adresse> Definerer IP-adressen for Deres server. Indtastning: Fire decimaltegn, der separeres af et punktum. Oplysninger om den pågældende værdi, f.eks , kan fås hos den systemansvarlige. servername = <servernavn> Navnet på DNC-serveren som angivet i filhåndteringen i MillPlus, f.eks. DMG_Service_1. port = <portnummer> Standardværdi = repeattime = <tid i sek.> Standardværdi = 10 sek. idletimeout = <tid i min.> Standardværdi = 15 min. request eller <Ascii- streng> MillPlus IT V

496 GENERELT Eksempel på en tcpip.cfg fil ; TCP/IP configuration file ; More sections of [remote] are allowed --> more NFS servers to choose ; More sections of [hardware] are allowed --> actually used hw is defined in [local] section ; The keywords with an ';" placed in front can be omitted. The value shown is the default ; value ; ;[hardware] ; LE412 HARDWARE ;type = smc ; this hw is an smc network device ;irq = 9 ; irq used by network device driver ;i0 = 9 ; hardware connections of network device to irq's ;i1 = 3 ;i2 = 10 ;i3 = 11 ;iobase = 0x300 ; io base address of network device ; ;[hardware] ; LE422 HARDWARE ;type = i8255x ; this hw is an i8255x network device ;irq = 10 ; irq used by network device driver ;iobase = 0xE400 ; io base address of network device ; [hardware] ; VMEBUS HARDWARE type = at-lantic ; this hw is a ne2000 compatible network device ; note: the VMEbus at/lantic is used in ne2000 compatible mode irq = 5 ; irq used by network device driver i0 = 3 ; hardware connections of network device to irq's i1 = 5 i2 = 9 i3 = 15 iobase = 0x300 0x240 ; io base address of network device ; [hardware] ; dos_shape_pc type = ne2000 ; this hw is a ne2000 compatible network device ; note: the VMEbus at/lantic is used in ne2000 compatible mode irq = 5 ; irq used by network device driver iobase = 0x300 ; io base address of network device ; [local] ; configuration of CNC type = ne2000 ; the type of network device used: ; must match a [hardware] type connector = 10base2 ; 10baseT: RJ45 (twisted pair), 10base2: bnc (coax) hostname = MillPlusshape ; CNC network name, maximum of 17 characters ipaddress = ; internet address of the CNC ==> ask your network subnetmask = ; subnet mask of network ==> administrator for values defaultrouter = ; internet address of default router, : no router ; ==> ask your network ; administrator for value ;protocol = rfc ; Link layer protocol used rfc: Ethernet, ieee: IEEE 802 ;timezone = -1 ; + 1 hour of gmt :gmt + tz == local-> gmt=local - tz!! ;summertime = y ; use automatic summertime correction (daylight saving) port = ; portnumber DNC service ; [nfsserver] ; configuration of a remote server. ; more than one remote sections allowed ipaddress = ; internet address of the server ==> ask your network ; administrator for value devicename = Intergraph ; Server name used inside CNC rootpath = c:\temp ; server directory to be mounted as network drive on CNC ; This must be a shared directory on the NFS server timeout = ; units in milliseconds for timeout in server connection ; , 0: timeout set to 700 ms ;rwtimeout = 30 ; timeout used for retry at read/write of NFS-files ; (time is doubled for each retry of same packet until timeout) ;readsize = 1300 ; packet size for data reception: 512 to 4096, or 0 = use ; server reported packet size ;writesize = 1300 ; packet size for data transmission ;hardmount = n ; yes/no continue mouting until succesfull ; don't use 'y' if you're uncertain server is running automount = n ; yes/no automatically mount when CNC initialises ;useunixid = y ; use UserId/groupId to identify to the server userid = 100 ; Unix style user id for Authentication ==> ask your network groupid = 100 ; Unix style group id ==> administrator ;dircreatemode = 0777 ; Unix style access right for dir-create: Octal number ;filecreatemode = 0777 ; Unix style access rights for file-create: Octal number ; 484 Heidenhain

497 [nfsserver] ; configuration of a remote server. ; more than one remote sections allowed ipaddress = ; internet address of the server ==> ask your network ; administrator for value devicename = Hummingbird ; Server name used inside CNC rootpath = c:\nfs_data ; server directory to be mounted as network drive on CNC ; This must be a shared directory on the NFS server timeout = 1000 ; units in milliseconds for timeout in server connection ; , 0: timeout set to 700 ms ;rwtimeout = 30 ; timeout used for retry at read/write of NFS-files ; (time is doubled for each retry of same packet until timeout) ;readsize = 1300 ; packet size for data reception: 512 to 4096, or 0 = use ; server reported packet size ;writesize = 1300 ; packet size for data transmission ;hardmount = n ; yes/no continue mouting until succesfull ; don't use 'y' if you're uncertain server is running automount = n ; yes/no automatically mount when CNC initialises ;useunixid = y ; use UserId/groupId to identify to the server userid = 100 ; Unix style user id for Authentication ==> ask your network groupid = 100 ; Unix style group id ==> administrator ;dircreatemode = 0777 ; Unix style access right for dir-create: Octal number ;filecreatemode = 0777 ; Unix style access rights for file-create: Octal number ; [NFSserver] ; configuration of a remote server. ; more than one remote sections allowed ipaddress = ; internet address of the server ==> ask your network ; administrator for value devicename = Solstice ; Server name used inside CNC rootpath = C:\solstice ; server directory to be mounted as network drive on CNC ; This must be a shared directory on the NFS server timeout = 6000 ; units in milliseconds for timeout in server connection ; , 0 : timeout set to 700 ms rwtimeout = 600 ; timeout used for retry at read/write of NFS-files ; (time is doubled for each retry of same packet until timeout) ;readsize = 1300 ; packet size for data reception: 512 to 4096, or 0 = use ; server reported packet size ;writesize = 1300 ; packet size for data transmission ;hardmount = n ; yes/no continue mouting until succesfull ; don't use 'y' if you're uncertain server is running automount = n ; yes/no automatically mount when CNC initialises ;useunixid = y ; use UserId/groupId to identify to the server userid = 100 ; Unix style user id for Authentication ==> ask your network groupid = 100 ; Unix style group id ==> administrator ;dircreatemode = 0777 ; Unix style access right for dir-create: Octal number ;filecreatemode = 0777 ; Unix style access rights for file-create: Octal number ; [NFSserver] ; configuration of a remote server. ; more than one remote sections allowed ipaddress = ; internet address of the server ==> ask your network ; administrator for value devicename = pmesolstice ; Server name used inside CNC rootpath = d:\solstice ; server directory to be mounted as network drive on CNC ; This must be a shared directory on the NFS server timeout = 5000 ; units in milliseconds for timeout in server connection ; , 0 : timeout set to 700 ms rwtimeout = 100 ; timeout used for retry at read/write of NFS-files ; (time is doubled for each retry of same packet until timeout) ;readsize = 1300 ; packet size for data reception: 512 to 4096, or 0 = use ; server reported packet size ;writesize = 1300 ; packet size for data transmission ;hardmount = n ; yes/no continue mouting until succesfull ; don't use 'y' if you're uncertain server is running automount = n ; yes/no automatically mount when CNC initialises ;useunixid = y ; use UserId/groupId to identify to the server userid = 100 ; Unix style user id for Authentication ==> ask your network groupid = 100 ; Unix style group id ==> administrator ;dircreatemode = 0777 ; Unix style access right for dir-create: Octal number ;filecreatemode = 0777 ; Unix style access rights for file-create: Octal number ; [dncserver] servername = Teleservice ; alias name for this server (PME-pc) ipaddress = ; its ip address ;timeout = 1000 ; timeout in connection ;port = ; port number for dnc services GENERELT MillPlus IT V

498 GENERELT [Service] ; (MAHO) service centre servername = "Maho Service" ; alias name for this service ipaddress = ; its ip address request = "here I am" to identify yourself ;IdleTimeOut = 15 ; disconnect after.. minutes ;port = ; port number for service ;repeattime = 10 ; repeat time in seconds to connect ; ; end of file 486 Heidenhain