Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET
|
|
- Sandra Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET Center for Rusmiddelforskning 27. maj 2009 Mads Uffe Pedersen Cand.psych., Ph.D. Aarhus Universitet
2 INDHOLD Projektet Unge med et problematisk forbrug af rusmidler et spørgsmål om sameksistens Behandling
3 Projektet
4 Projektets fokusområder De unge Behandlingssystemet
5 Projektets fokusområder De unge Behandlingssystemet
6 Projektets fokusområder Sociale netværk De unge Behandlingssystemet
7 Projektets fokusområder Sociale netværk Sociale systemer De unge Behandlingssystemet
8 Et identitets-perspektiv Undersøgelsen bygger grundlæggende på en forståelse af den unges liv set udfra 4 identitets-perspektiver
9 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Person-identitet Ustabil/flertal Individet
10 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Ustabil/flertal Individet
11 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Ustabil/flertal Individet
12 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet
13 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er bygget-ind-i (f.eks. nationalitet, race og religion) Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet
14 Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.
15 Behandlingsundersøgelsen Organiseringen af unge-behandlingsindsatsen i 98 kommuner. Organiseringen af de enkelte behandlingstilbud der tilbydes unge årige. Ca. 15 behandlingstilbud Anvendelse af en særlig analysemodel.
16 Vidensbaseret behandling af unge Lokal erfaringsbaseret behandling Generel erfaringsbaseret behandling Teori og forskningsbaseret behandling Forandringsmodel Målgruppe Metode Etik Intensitet, varighed, koordinering mm. Medarbejdere, supervision, arbejdsforhold mm. Dokumentation
17 De unge
18 De problemer de unge udsatte har kan ikke isoleres til enkeltstående problemer de er multiple og sameksisterende
19 Socialt og psykisk belastede unge: Et spørgsmål om sameksistens. Spiseforstyrrelser Identitetsdiffusion Angst BPD Overgreb Selvmordstanker Depression PTSD ASPD Homo/biseksualitet Medicin Selvskade Stoffer Alkohol CD Anomi Selvmordsforsøg ADHD Teenagergraviditet Selvmord
20 Psykiske og adfærdsmæssige problem blandt årige i behandling for primært hashmisbrug (livstidsprævalens n=133) Drenge Piger n=98 n=45 p.værdi Depression 36,7% 55,6%.03 Angst 33,7% 62,2%.001 Indadrettet Selvmordstanker 34,7% 60,0%.004 Traume-oplevelser 32,7% 53,3%.02 Hallucinationer 46,9% 44,4% Kognitiv Koncentration 62,2% 62,2% Adfærd Aggression 59,2% 60,0% Voldelig 60,2% 62,2% Selvskade Forsøgt selvmord 15,3% 44,4%.0001 Cutting 23,5% 71,1% Psykaitrisk Diagnose 15,3% 13,3% Ordineret medicin 13,3% 24,4%
21 Psykiske og adfærdsmæssige problemer sidste måned (n=133) Drenge Piger n=98 n=45 p.værdi Depression 25,5% 44,4% Angst 21,4% 44,4%.004 Indadrettet Selvmordstanker 12,2% 31,1%.006 Traume-oplevelser 13,3% 37,8%.0007 Hallucinationer 20,4% 48,9%.0004 Kognitiv Koncentration 63,3% 66,7% Aggression 37,8% 53,3% Adfærd Voldelig 25,5% 26,7% Kriminalitet 4,8 dage 3,4 dage 37% 33% Selvskade Forsøgt selvmord 2,0% 4,4% Cutting 3,1% 15,6%.006 Ordineret medicin 13,3% 20,0%
22 Epidemiologi/prævalenser - om graden af sameksistens - Forbrugs-problemer: Rusmidler, medicin og mad Psykiske og adfærdsmæssige problemer. Traumer, vold og overgreb (Victimization)Forskellige unge
23 Misbrug/afhængighed blandt unge Ved at bruge tal fra en amerikansk og en tysk undersøgelse kan følgende estimeres: Der findes i DK under 18 år som har et misbrug af rusmidler Der findes i DK som er afhængige af ét eller flere rusmidler USA årige: 5,1% af drenge og 5,3% af piger Se Harford et al. 2005, Nelson & Wittchen 1998 eller Vind 2006)
24 Forbruget blandt socialt belastede unge i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler Antal med n=162 Alder forbrug unge mellem Procent debut sidste måned Dage forbrug sidste måned af forbrugere prøvet af prøvere Antal Gennemsnit Median Max. Dage Alkohol 100,0% 12, , Hash 99,4% 13, , Cigaretter 97,5% 12, , Amfetamin 75,3% 14,6 62 5, Kokain 62,3% 15,0 34 3, Ecstasy 61,1% 15,0 37 2,9 2 8 Berol./smerte. 41,4% 14,5 21 6, Opløsningsmidler 39,5% 13,9 7 1,4 1 4 Svampe 29,6% 14,9 7 3, Hallucinogener 23,5% 15,6 4 3,3 3 6 GHB 20,4% 15,3 6 1,8 1 4 Andre opiater 15,4% 15,1 2 1,5 1,5 2 Khat 15,4% 14,1 2 1,5 1,5 2 Andre_rusmidler 13,6% 14,8 4 8, Doping 9,9% 15,5 1 4,0 0 1 Ketamin 9,3% 16,3 8 4,1 2 8 Heroin 5,6% 14,9 1 6,0 0 2
25 Mad Spiseforstyrrelser (eating disorder) Prævalens mellem 1,3 og 6% for unge kvinder Mellem unge danske piger mellem år lider af en spiseforstyrrelse Piger mellem 8-10 gange hyppigere end mænd (mellem drenge) Bulimi er 4 gange hyppigere end anorexi
26 ADHD - epidemiologi 5,29% af alle unge under 18 kan gives diagnosen ADHD (se Polanczyk et al. 2007) 3-9% kan gives diagnosen som børn og 1-5% som voksne (Kalbag & Levin 2005) Flere drenge end piger gives diagnosen Udfra ovenstående vil der være ca unge i alderen år med ADHD
27 ADHD - comorbiditet 65-89% af alle med ADHD kan også gives anden psykiatrisk diagnose, ikke mindst: Affektive lidelser Angst CD og ASPD Alkohol og stofmisbrug (op til 50% af ADHD erne har SUD, mens 11-35% af SUD har ADHD, se Kalbag & Levin % af de unge på Ungdomscentret/Århus har ADHD
28 Selvskade 12-måneders prævalens = 5-9% (Ystgaard 2003, Skegg 2005, Brunner et al. 2007) Livstidsprævalens = 13-30% (Nada-Raja et al. 2004, Pearce & Martin 1994, Jessen et al. 1996, Zøllner 2002 ) I en norsk undersøgelse (Ystgaard et al. 2003) fandt man således at 75% af de selvskadende unge var piger (se også Brunner et al. 2007). Overført til de årige betyder det at der er ca af denne aldersgruppe bevidst skader sig selv de er piger.
29 Selvmordsforsøg og selvmordstanker 9268 Schweiziske årige: 3% havde forsøgt selvmord 15% havde haft selvmordsplaner 26% havde haft selvmordstanker Passer godt med andre undersøgelser Overført til Danmark er det godt unge årige der har forsøgt selvmord og godt der har haft selvmordstanker.
30 Antisocial adfærd Livstidsprævalensen for conduct disorder er 12% for drenge og 7% for piger i USA (diagnosen fik de før det fyldte 18 år) Livstidsprævalens for ODD (oppositional defiant disorder) er 11,2% for mænd og 9,2% for piger (diagnosen fik de før det fyldte 18 år) Omkring årige drenge og piger kan gives diagnsosen CD
31 Kriminalitet 22% af en repræsentativ gruppe af 25- årige finner var registreret i det finske kriminalregister indenfor de sidste 4 år Det ville svare til at ca unge danske årige mænd (begge år inklusiv) kan findes i kriminalregistret.
32 Traumatiske oplevelser, vold og overgreb Traumatiske oplevelser og PTSD Vold og overgreb Community violence Dating violence School violence Family violence Peer violence Sexual assault, rape, sexual abuse Hate crime
33 PTSD 7,8% af alle amerikanere (10,4% kvinder og 5% mænd) har PTSD på et eller andet tidspunkt i deres liv 3% af kvindelige og 1% af mandlige årige har PTSD Ca danske unge mellem år (begge inkl.) har diagnosen PTSD (6.700 piger og drenge) Svære traumatiske oplevelser (livstid) mellem 60-80% (definition?) 80% med PTSD lider også af andre psykiatriske problemer
34 Vold 1 Community violence/vold generelt: mellem 76-82% af unge voksne (USA) har været udsat for en eller anden form for vold (victimization) og 93-96% har været vidne til vold (meget bredt defineret). Svær dating-vold (sexual assault, physical assault, and/or drug/alcohol-facilitated rape perpetrated by a girlfriend, boyfriend, or other dating partner) : 2,7% af årige piger og 0,6% drenge danske piger og drenge i alderen år har været udsat for svær dating-vold 25% af unge homo/bisexuelle har været udsat for vold
35 Vold 2 45% af amerikanske skoleelever har været vidne til svær vold 9% (USA) har været vidne til vold mellem forældre Hate crime (oftest mod minoritetsgrupper): Der findes ingen generelle opgørelse.
36 Sexuelle overgreb 8% af samtlige amerikanske kvinder er blevet tvunget til sex i deres livstid (1,8% indenfor det sidste år). 1,4% mænd livstid % af collegestuderende kvinder har været udsat for date- or bekendtskabsvoldtægt Det må forventes at mindst danske kvinder mellem år har været tvunget til at give seksuelle ydelser I 12-20% af alle seksuelle overfald er der involveret alkohol
37 Opsummering - et spørgsmål om sameksistens Ca danske unge mellem år har et misbrug/er afhængige af rusmidler årige Omkring årige drenge og piger kan gives diagnsosen CD Ca danske unge i alderen år har ADHD Ca årige danske unge har bevidst skadet sig selv de er piger. Godt unge årige der har forsøgt selvmord og godt der har haft selvmordstanker danske piger og drenge i alderen år har været udsat for svær dating-vold Ca danske unge mellem år (begge inkl.) har diagnosen PTSD (6.700 piger og drenge) danske piger mellem år har spiseforstyrrelser danske kvinder mellem år har været tvunget til at give seksuelle ydelser I alt unge mellem år.
38 unge mellem 13 og 17 år (ca. 10%) har svære psykiske og/eller sociale problemer og/eller problemer med rusmidler (det sidste ) Her er der ikke tale om en gruppe unge med psykotiske forstyrrelser som, psykiatrien tager sig af Der er helt overvejende tale om et sameksistens problem
39 Inklusion/eksklusion af sociale systemer
40 Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.
41 Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Hvad betyder den? Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.
42 Familie-konstellationerne (n=133) Perifer = 40 Mor+Far = 37 Ekskluderet 6 Mor+Stedfar = 23 Mor alene = 27 Perifer og ekskluderet sammenlægges foreløbig
43 Dage sammen med forældre N Far Stedfar Mor Mor alene Mor/stedfar Perifer/eks Mor/far
44 Nogle betydninger af familienetværket stofmisbrug (eksempler) De der bor sammen med mor og stedfar har signifikant oftere haft et forbrug af hash og CSS i måneden op til indskrivning (70% mod 40%). Det gælder især drengene. De der bor sammen med deres far og mor har i signifikant mindre grad haft et forbrug af amfetamin (halvt så mange) (og CSS/tæt på sign) i måneden op til indskrivning. De drenge der bor alene sammen med deres mor har et sign. mindre forbrug af CSS, men de drikker mere alkohol. Jo mere støtte fra far, desto mindre amfetamin generelt Jo mere støtte fra stedfar, desto mere amfetamin generelt Jo mere konflikt med stedfar desto mere beroligende medicin De der bor alene sammen med deres mor har signifikant tidligere end andre debuteret med beroligende medicin (12,4 år mod18,8 år) De unge hvor mindst én af deres forældre drikker ofte/meget ofte har signifikant oftere prøvet andre illegale stoffer end hash.
45 Betydningen af familie-netværket Psykiske problemer (eksempler) jo mere sammen med Mor+Stedfar desto flere koncentrationsproblemer, hallucinationer og voldelig adfærd. Jo oftere har drengene en psykiatrisk diagnose (siger antageligt ikke noget om stedfar, men mere om et ustabilt familieliv) Jo mere piger sammen med stedfar desto mere aggressive og voldelige. Jo mere sammen med far desto mindre aggressive, depressive og selvskadende. Jo mere piger sammen med mor, desto mindre selvmordstanker/selvmordsforsøg. Ingen kontakt til mor, desto mere selvskadende. Jo mere drengene har kontakt til mor desto mindre voldelige. De drenge der har en kæreste og er meget sammen med hende er mere aggressive og voldelige end andre drenge. De unge der bor sammen med forældre der begge drikker meget er mere hallucinerede, voldelige, har hyppigere selvmordstanker, er hyppigere selvska-dende og har oftere symptomer på PTSD (alle stærkt signifikant).
46 Systemer den unge deltager i. Hvad betyder aktiviteterne sammen med vennerne ofte i LKS? Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.
47 Betydningen af vennerne vennernes forbrug Forbrug af alkohol og illegale stoffer er ikke et individuelt fænomen det er et gruppefænomen.
48 Adskilte systemer - det udligner sig hurtigt - Bruger ikke Bruger Bruger Bruger ikke
49 Betydningen af vennerne Aktiviteterne sammen med vennerne Dyrker sport, reparerer knallerter/scootere, spiller PC/ konsoller med hinanden, med i spille-klaner på Internettet, går i fritidsklub og arbejder Interessegruppen. Hygger sig med film, snakken osv. Hjemme hos nogen, men ingen antydning af ude i byen eller fester. Hjemme-gruppen. Ryger hash, tager stoffer ikke andet nævnes. Stofgruppen. Hænger ud ude i byen, feste. Fest-gruppen
50 Interesse-gruppen Deltager i signifikant flere fritidsaktiviteter end andre unge. Har et begrænset forbrug af illegale stoffer (udover hash) og har heller ikke venner med et sådant forbrug. Ingen får ordineret medicin mod psykiske problemer ved interview. Ingen har haft selvmordstanker eller skadet sig selv op til interview. Ingen af dem har en psykiatrisk diagnose. De debuterer senere med alle rusmidler end de øvrige unge.
51 Stof-gruppen Røget mere hash, taget mere amfetamin og brugt langt flere penge end de øvrige unge op til interview. 26% af dem har taget NSS op til interview. Debuterede tidligere med hash, amfetamin og kokain end de øvrige. 21% af de unge fra denne gruppe har fået ordineret medicin op til indskrivning, mens 31% har en psykiatrisk diagnose. 37% af dem kommer fra familier med begrænset kontakt til hinanden (19% af de øvrige). De ser ikke mindst mindre til deres mor end de øvrige unge og de får mindre støtte fra deres far. De er mere kriminelle end andre (flere dage med illegale aktiviteter sidste måned op til indskrivning). De har mange venner der har et forbrug af andre illegale stoffer end hash
52 Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Hvad betyder de? Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Chat gruppen Skater-gruppen Fodbold-gruppen Parcour-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm. Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen Og mange flere.
53 Betydningen skole AS og SSU Almindelig skole(as) og skole med specialundervisning (SSU) (de yngste gennemsnit 16 år). SSU eleverne bruger næsten tre gange så mange penge på rusmidler som AS eleverne. SSU eleverne er mere aggressive og udadrettede end AS, de har større koncentrationsproblemer, oftere forsøgt selvmord og hyppigere haft symptomer på PTSD. SSU eleverne debuterer tidligere end AS eleverne med et brug af rusmidler. De har flere venner der tager stoffer. SSU eleverne har sammen med deres venner ikke noget organiseret interesse-fællesskab, men derimod langt hyppigere et anomi-lignende stof-fællesskab (58% SSU mod 8% fra AS). Der er tale om helt forskellige grupperinger, som antageligt kun i begrænset omfang kommer i de samme kredse.
54 Betydningen af beskæftigelse EKS og EA Intet/ekskluderede (EKS) og erhvervsrettede/arbejdende (EA) er på en række områder vidt forskellige. Der er tale om en lidt ældre gruppe af de unge (17 år i snit). EA unge har langt mere kontakt til og støtte fra forældre ikke mindst far. EA unge har generelt et mindre forbrug af rusmidler op til interview og færre af dem har selvmordstanker, skærer i sig selv eller har symptomer på PTSD EKS unge har oftere alene kontakt til mor (38% mod 7% af de arbejdende/erhvervsrettede) EKS unge kommer oftere fra hjem hvor der er et stort/meget stort forbrug af alkohol. EA unges aktiviteter sammen med vennerne er noget mere strukturerede, såvel qua deres arbejde, men også i fritiden. Også her er der tale om forskellige grupper der ikke har meget med hinanden at gøre i fritiden
55 Sociale indsatser Behandling
56 Evidensbaserede behandlings-metoder/teknikker
57 Multidimensionel familieterapi (MFT) Intervention rettet mod den unge Forældrene Forældre unge relation Relationen til andre familiemedlemmer Familie-eksterne systemer
58 Multisystemisk terapi (MST) MST er en intensiv hjemmebaseret (home-based) for familie med unge der har sociale, emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Professionelt uddannede terapeuter/rådgivere engagerer familiemedlemmerne i at identificere og forandre individuelle, familiære og miljømæssige faktorer som bidrager til problemadfærden. Interventionen kan inkludere indsatser der har til formål at forbedre forskellige typer færdigheder (eks. færdigheder i kommunikation, opdragelse, indlæring, relationer til kammerater med mere).
59 Funktionel familieterapi (FFT) FFT er et familie-forebyggelses og interventionsprogram rettet mod unge med adfærdsmæssige vanskeligheder. FFT benytter sig af et MST udgangspunkt, hvorved der henvises til forebyggelse/intervention i de systemer som den unge er en del af. Forløbet er faseopdelt med klare mål og vurderinger, specifikke teknikker for intervention og en specificering af de påkrævede kompetencer hos terapeuten (jfr. Servicestyrelsen)
60 MultifunC - Intensiv døgn + MST Første fase er behandling under institutionsanbringelse (typisk 6-9 måneder), mens anden fase er intensiv opfølgende behandling i nærmiljøet (typisk 6 9 måneder). I hele forløbet arbejdes der både med den unge og de faktorer, som har betydning for den negative adfærd (f. eks. hjem, skole, venner m.v.) samtidig med, at der arbejdes med forandring af adfærd, træning af færdigheder og påvirkning af holdninger. Modellens anden fase tager afsæt i erfaringerne fra MST (Multisystemisk Terapi), idet behandlingsprincipperne fra MST er integreret i MultifunC-modellen. Behandlingsmodellen MultifunC er dog i døgnregi og dermed betydelig mere indgribende end et MST-tilbud.
61 Community Reinforcement Programmes (CRP) Et intensivt program til behandlings af stof og alkoholproblemer blandt såvel voksne som unge. Inddrager familie, arbejde og fritidliv og bygger på den antagelse at belønning kan ændre en persons adfærd. Der er tale om et stærkt adfærdsorienteret program (de andre er primært kognitivt adfærdsorienterede).
62 Motivationsforstærkende terapi (MFT) Bygger på grundlaget fra den motiverende samtale (motivational intervewing) MFT er en klient-orienteret rådgivning der har til formål at skabe vedvarende forandring gennem løsning af den unges ambivalens. Der er tale om en mere støttende, eksplorerende tilgang.
63 Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Kan praktiseres individuelt, i gruppe og i med forskellige tidsvarianter. Har til formål at ændre dysfunktionelle emotioner, adfærd og kognitioner gennem en målorienteret og systematisk procedure. KAT kan ses som en paraply over en række psykologiske teknikker som har et teoretisk udgangspunkt i adfærds-, indlærings- og kognitions-teori.
64 Derudover kommer der en række specifikke teknikker til specifikke problemstillinger, f.eks.: Post-akut psykoedukation Exposure therapy (Imaginært eller real-life) Stress-håndterings-træning Med flere (herunder nye metoder der endnu ikke er afprøvede, f.eks. Mindfullness, Client Directed Outcome Informed Therapy )
65 Metoder i unge misbrugsbehandling - undersøgelse af 21 behandlingssteder Behandlingsmetoder Primære Antal anvender Ingen 4 - Kognitive 9 21 Systemiske 7 14 Motiverende 1 21 Psykodynamiske 0 14 Familieterapeutiske 0 9 Gestaltterapeutiske trins 0 1 Kilde: Vind, L. (2006).
66 Anbefalinger der gælder for alle
67 12 anbefalinger til god behandling 1 1. Behandlingen skal være lettilgængelig og indeholde procedurer til at minimere behandlingsfrafald (Austin) 2. Behandlingsprogrammet bør indeholde en omfattende vurdering af den unge, indeholdende en psykiatrisk, psykologisk og medicinsk udredning, samt udredning af familiefunktionen, af eventuelle indlæringsvanskeligheder og af eventuelt andre væsentlige aspekter af den unges liv (Brannigan). 3. Behandlingen skal målrettes de hovedfaktorer, som udgør risici og beskyttelse i forhold til udvikling af misbrug og afhængighed i ungdommen (Austin). 4. Behandlingen skal fokusere på at imødekomme det enkelte individs behov og tage højde for udviklingsmæssige forhold i ungdomsårene (Austin). Aktiviteter og materialer må reflektere de udviklingsmæssige forskelle mellem voksne og unge (Brannigan). 5. Behandlingsprogrammet bør have en helhedsorienteret tilgang, der kan omfatte alle aspekter af den unges liv (Brannigan). 6. Programmet bør kunne imødekomme forskellige behov afhængigt af køn og kulturelle forskelle blandt minoriteter (Brannigan).
68 12 anbefalinger til god behandling 2 1. Behandlingen skal bestå af en række omfattende tilbud, hvori der gøres brug af empirisk validerede teknikker (Austin). 2. Den unges familie bør involveres i behandlingsprocessen (Brannigan) og der bør tilbydes støtte til forældre og venner (Austin). 3. Under behandlingen bør der skabes en tillidsfuld stemning mellem den unge og terapeuten for at engagere og fastholde den unge i behandling (Brannigan). 4. Personalet bør være kvalificeret ved at være uddannet i unges udvikling, mentale lidelser, misbrug og afhængighed (Brannigan). 5. Behandlingen bør være kontinuerlig og inkludere tilbagefaldsforebyggelse, efterbehandlingsplaner, henvisning til ressourcer i den unges lokalområde samt opfølgning (Brannigan). 6. Der bør være stringente evalueringer af behandlingsprogrammets resultater for at måle succes, fokusere på ressourcer og forbedre behandlingen (Brannigan). Kilde: Vind, L. (2006)
Projekt. Forandringens Omveje og Genveje
Projekt Forandringens Omveje og Genveje Et igangværende projekt: Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg (løn søges ikke, er finansieret). Lektor, centerleder og studieleder
Læs mereKortlægningsskema. 14-17 år
Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereUnge der misbruger rusmidler. Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Unge der misbruger rusmidler Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Præsentation Misbrug Unge generelt De udfordrende og kaotiske unge Effekten af den sociale indsats Indsatsens
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereUdsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereNyt fra forskningen. Mads Uffe Pedersen Vejle 22/3 2011. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Nyt fra forskningen Mads Uffe Pedersen Vejle 22/3 2011 Evidens-perspektivet i USA Addiction 2010 konferencen USA Washingtom Addiction 21010 - STATUS - Washington Sundhedsreformen Effekten af behandlingen
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereKortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE
Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereStatus og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000
Læs mereSociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -
Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel - Onsdag den 18/6 2008 De unge i det sociale landskab Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereUnges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Læs mereHvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?
Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer? Forebyggelse og behandling Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Hvem er de Skole-adfærd Forældres misbrug
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereTUBAs strategi 2015-2020. Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere
TUBAs strategi 2015-2020 Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere Vision, mission og værdier TUBAs vision: Et samfund, der arbejder på at forhindre, at børn vokser op i hjem, der
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mere13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes
13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes 13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes Mads Uffe Pedersen Leif Vind Marianne Bækbøl Center for
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereet forældreorienteret behandlingsprogram
Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen 12-17 år, som er i adfærdsvanskeligheder.
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereEvidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereKolding Misbrugscenter
1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og
Læs mereKirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang
Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereVIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUnges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser
Unges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Datagrundlag Fysisk og mental sundhed blandt unge Sammenhænge
Læs mereUngmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereAnsøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereA F T AL E. mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug
A F T AL E mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug 1 Formål Ifølge Servicelovens 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereKortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.
Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereÅrsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base
1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereAlkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer
Alkohols tilbud - til alle der er berørt af alkoholproblemer INDHOLDSFORTEGNELSE Alkohol i Holstebro Lemvig Struer....... 3 Tilbuddene er gratis................................. 3 Kontakt............................................3
Læs mereMads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015
Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med
Læs mereSYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR
SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereOrganisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...
Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereRO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereUdredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet
Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Selskab for misbrugspsykologis årlige konference Undersøgelsen Undersøgelsens
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereStofrådgivningens nyhedsbrev, maj 2012
Stofrådgivningens nyhedsbrev, maj 2012 I dette forårsnyhedsbrev kan du læse: Nørre Voldgade 11, 4. sal 1358 København K Tlf. 30 59 37 33 info@stofraadgivningen.dk www.stofraadgivningen.dk Nyt fra Stofrådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning
Læs mere