Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i matematik. Akkrediteringsrådet Masteruddannelsen i matematik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 6. oktober 2011 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Masteruddannelsen i matematik er primært rettet mod ingeniører eller økonomer med beskæftigelse inden for undervisning, udvikling eller forskning på et niveau med krav om højt udviklede matematiske kompetencer, eller med ønske om en sådan beskæftigelse. Uddannelsen har dermed ikke ét specifikt erhvervssigte, men vil klart medvirke til at øge kandidaternes potentielle erhvervsmuligheder såvel inden for forskningsrelaterede jobs som inden for undervisning, blandt andet i gymnasieskolen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 28. oktober 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i matematik Master of Mathematics ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8936 AUDD 8936 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for matematik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i februar Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bestået bacheloruddannelse i matematik-økonomi - Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (energi) 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 - Bestået bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeri og anlæg) Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Styrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i matematik Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

5 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingerne... 6 Grundoplysninger for masteruddannelsen... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte...16 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i matematik består af: Kernefaglig ekspert Professor Nils Baas, Institutt for matematiske fag, NTNU Aftagerrepræsentant Rektor Kurt Trangbæk, Roskilde Gymnasium Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 14. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. antallet af VIP er, som har bidraget til forskningspublikationer i 2008, 2009 og juli 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. - det forventede antal studerende på uddannelsen - optag af økonomer på uddannelsen - undervisningens afvikling Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Sagsbehandling afsluttet 22. september Bemærkninger Aalborg Universitet søgte om akkreditering af en lignende masteruddannelse i 2010, men ansøgningen blev trukket af universitetet inden Akkrediteringsrådets behandling af den. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i matematik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder alle akkrediteringskriterierne. Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger for masteruddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. februar 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

11 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen i Matematik er primært rettet mod ingeniører eller økonomer med beskæftigelse inden for undervisning, udvikling eller forskning på et niveau med krav om højt udviklede matematiske kompetencer, eller med ønske om en sådan beskæftigelse. Uddannelsen har dermed ikke ét specifikt erhvervssigte, men vil klart medvirke til at øge kandidaternes potentielle erhvervsmuligheder såvel inden for forskningsrelaterede jobs som inden for undervisning, blandt andet i gymnasieskolen. (Ansøgning, s. 33). Uddannelsens kompetenceprofil (Udkast til studieordning, s. 3) 8

12 Uddannelsens struktur (Udkast til studieordning, s. 4) 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Masteruddannelsen i Matematik er primært rettet mod ingeniører eller økonomer med beskæftigelse inden for undervisning, udvikling eller forskning på et niveau med krav om højt udviklede matematiske kompetencer, eller med ønske om en sådan beskæftigelse. Uddannelsen har dermed ikke ét specifikt erhvervssigte, men vil klart medvirke til at øge kandidaternes potentielle erhvervsmuligheder såvel inden for forskningsrelaterede jobs som inden for undervisning, blandt andet i gymnasieskolen. (Ansøgning, s. 3). Af ansøgningen fremgår det, at masteruddannelsen sætter fokus på matematik som fag i sig selv, hvorved den adskiller sig fra traditionelle matematikuddannelser og uddannelser med en høj grad af anvendelse af matematik, såsom civilingeniøruddannelser. Masteruddannelsen vil give dimittenderne solide matematiske kompetencer, som vil danne et veludviklet grundlag for matematisk avancerede forskningsopgaver inden for blandt andet statistik, kryptografi og kodningsteori og for udvikling af tværfaglige anvendelser af matematik i gymnasiet. Uddannelsen vil dermed være et oplagt efteruddannelsestilbud til (1): allerede ansatte undervisere i gymnasiet, der ikke opfylder de formelle faglige krav, (2): ingeniører eller økonomer, der ønsker at skifte til en karriere som undervisere eller (3): ingeniører eller økonomer i offentlige eller private organisationer med forskningsprægede udviklingsopgaver. Ad (1) og (2) understreges, at masteruddannelsen som andre sådanne er et opkvalificerende efteruddannelsestilbud og altså ikke må forveksles med en egentlig gymnasielæreruddannelse. (Ansøgning, s. 4). Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Det bemærkes samtidig, at det vil bero på en individuel vurdering, om dimittenderne indfrier de faglige mindstekrav i forhold til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen, jf. kriterium 4. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen I forbindelse med udviklingen af uddannelsen har universitetet inddraget både aftagere og aftagerpanel. Uddannelsen har således været drøftet på et møde i aftagerpanelet for School of Engineering and Science den 28. april Blandt de 11 fremmødte panelmedlemmer var repræsentanter for forskellige virksomheder, såsom Arla, Vestas og Siemens, samt rektor for Aalborghus Gymnasium (Bilag 2, s. 58). Universitetet har derudover drøftet uddannelsens elementer med fagkonsulent Bjørn Grøn fra Undervisningsministeriet, ligesom fagkonsulenter for henholdsvis hhx og htx i Undervisningsministeriet har tilkendegivet deres interesse for uddannelsen (Ansøgning, s. 2; Bilag 1, s. 46ff). Det fremgår også, at instituttets forskningsmiljø indgår i løbende dialog med fagkonsulenterne, eksempelvis i forbindelse med møder i Fagligt Forum for matematik på stx og hf, og forskerne afholder jævnligt netværksmøder med matematiklærere fra gymnasieskolerne (Ansøgning, s. 2). Endelig har universitetet indhentet interessetilkendegivelser fra repræsentanter for henholdsvis Vestas og Codan samt en professor fra AAU og en lektor, som tidligere har været ansat på AAU. De stiller sig alle positivt over for oprettelsen af uddannelsen (Bilag 1, s. 53ff). 10

14 De adspurgte aftagere har udelukkende givet positive tilbagemeldinger om uddannelsen, og de har ikke givet konkrete inputs til ændringer i uddannelsen. Dog nævner universitetet, at studieordningen er blevet ændret i forhold til den ansøgning om akkreditering, der blev indsendt i 2010 og siden trukket tilbage, idet der er indført en kodnings- og krypterings teoretisk drejning af kurserne i algebra, samt indført et avanceret statistikkursus, der erstatter et kursus i computer algebra. Ændringerne er primært indført af hensyn til forskningsbeskæftigede studerende. (Ansøgning, s. 2). Det fremgår videre af ansøgningen, at de nævnte ændringer er blevet modtaget positivt af Bjørn Grøn på et møde den 28. marts 2011, også i forhold til undervisning i gymnasieskolen, der netop i disse år øger fokus på statistik som obligatorisk element. (Ansøgning, s. 2). Aftagere har således forholdt sig til, hvilke kvalifikationer, det er rimeligt at forudsætte ved optaget på uddannelsen og hvilke kvalifikationer, dimittenderne bør have. Uddannelsen er tilrettelagt med disse rammebetingelser for øje. (Ansøgning, s. 2). Det er vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler, der samlet set dækker uddannelsens erhvervssigte, har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Med hensyn til behovet for matematiklærere i den gymnasiale skole fremgår det af ansøgningen, at skoleledere for erhvervsgymnasier har bidraget til en klarlægning af hvilke kompetencer, ansøgere til matematiklærerstillinger i de gymnasiale uddannelser kommer med. (Ansøgning, s. 2). Eksempelvis har fire gymnasierektorer underskrevet enslydende interessetilkendegivelser for uddannelsen (Bilag 1, s. 49ff). Derudover har institutlederen for Institut for Matematiske Fag og en lektor fra instituttet afholdt møde med en rektor og en uddannelseschef fra to erhvervsgymnasier i november 2009, hvor de orienterede om behovet for matematiklærere til erhvervsgymnasierne. Såvel allerede ansatte undervisere som ansøgere til nye stillinger er ofte uddannet civilingeniører eller økonomer med studie- og erhvervserfaring med matematikkens anvendelser. Disse undervisere har således et stort behov for efteruddannelse for at opfylde UVM's krav til gymnasielærere. (Bilag 3). Også fagkonsulent Bjørn Grøn fra Undervisningsministeriet fastslår i sin udtalelse, at der er behov for tilgang af nye matematiklærere til gymnasiet, hvilket særligt skyldes aldersbetinget afgang af nuværende matematiklærere (Bilag 1, s. 46f). Desuden anfører universitetet, at mange kandidater med matematikforbrugende uddannelser henvender sig direkte til universiteterne med henblik på at kunne opkvalificere sig til ansættelse i de gymnasiale uddannelser (Ansøgning, s. 2). De to repræsentanter for Vestas og Codan giver også udtryk for, at der vil være behov for uddannelsen i deres brancher, og fra Codan lyder det således: De matematiske kompetencer, der opnås gennem en Masteruddannelse i Matematik, vil give ingeniører og økonomer et solidt udgangspunkt for at arbejde med de matematiske udfordringer inden for forsikringsverdenen. (Bilag 1, s. 56). Repræsentanten fra Vestas skriver: Vi oplever således allerede i dag et væsentligt behov for fokus på udvikling og forskning i et tæt samarbejde med højtspecialiserede matematikere. Et behov som vil forstærkes kraftigt i fremtiden. Masteruddannelsen i Matematik ved Aalborg Universitet vil tilbyde civilingeniører og økonomer matematiske kompetencer, der vil sikre dem grundlaget for arbejdet med de matematisk avancerede forsknings- og udviklingsopgaver de vil blive stillet over for i deres virksomheder. (Bilag 1, s. 53). Endvidere viser universitetets erfaring med at udbyde enkeltfag, at ingeniører i forskningsstillinger har interesse for uddannelsens komponenter, hvilket understøttes af udtalelserne fra de to universitetsrepræsentanter, jf. ovenfor. De to sidstnævnte lægger særlig vægt på, at uddannelsen er et tilbud om efteruddannelse, der imødekommer behovet for at kunne arbejde i tværfaglige sammenhænge (Ansøgning, s. 2f; Bilag 1, s. 54f). Af referatet for mødet i aftagerpanelet fremgår det, at panelmedlemmerne udtrykte støtte til den nye uddannelse, der ud over at opfylde et behov blandt de gymnasielle uddannelsesinstitutioner også forventes at kunne hjælpe på industriens stigende efterspørgsel af avancerede matematiske kompetencer. (Bilag 2, s. 61). 11

15 Samlet set anfører universitetet, at behovet for uddannelsen vil vokse i de kommende år på grund af større aldersbetinget afgang af matematiklærere fra gymnasiet end ordinær produktion af cand.scient. er i matematik og på grund af stigende krav til abstraktionsevne i erhvervslivet, idet præcist den kompetence er vigtig i forhold til evnen til forskningsmæssig fornyelse og inddragelse af nye fagområder. (Ansøgning, s. 5). Det er vurderingen, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det bemærkes, at erhvervslivets repræsentanter tilkendegiver et behov på et overordnet plan. Beslægtede uddannelser Universitetet nævner i ansøgningen følgende uddannelser som beslægtede: - Masteruddannelsen i matematisk modellering, Roskilde Universitet - Masteruddannelsen i statistik, Syddansk Universitet - Masteruddannelsen i kryptering, It-Vest - Cand.scient.-uddannelserne i matematik, alle multifakultære universiteter (Ansøgning, s. 3) Det fremgår, at masteruddannelsen i matematisk modellering ved Roskilde Universitet samt masteruddannelsen i statistik ved Syddansk Universitet lægger vægt på anvendelsesorienterede kompetencer inden for matematik og statistik, mens masteruddannelsen i kryptering har et mere afgrænset fagområde og et mindre matematisk abstraktionsniveau (Ansøgning, s. 3). Cand.scient.-uddannelserne adskiller sig fra den ansøgte uddannelse, idet de har en bredere kompetenceprofil, er heltidsuddannelser og ofte læses med et tilvalgsfag (Ansøgning, s. 3). Den søgte masteruddannelse henvender sig til personer, der via uddannelse og erhvervsbaggrund netop har erfaring og indsigt i de anvendelsesorienterede og håndværksmæssige sider af matematik. Den søgte uddannelse koncentrerer sig om matematisk abstraktionsniveau og kendskab til nogle af fagets kerneområder. Den er således målrettet mod at øge især ingeniørers og økonomers evne til forsknings-, udviklings- og undervisningsmæssigt matematisk samarbejde. Det matematikfaglige abstraktionsniveau i den ansøgte masteruddannelse vil bibringe den studerende kvalifikationer, som, sammen med et fornødent indhold af matematik i den adgangsgivende eksamen kan modsvare de faglige krav, der stilles for at undervise i gymnasieskolen. (Ansøgning, s. 3). Ifølge ansøgningen har Institut for Matematiske Fag ved Aalborg Universitet en bred undervisningsportefølje, som giver stort kendskab til de matematiske kompetenceprofiler fra både økonomiske, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Dette giver mulighed for at udbyde den ansøgte uddannelse med fokus på de matematikkompetencer, som ikke dækkes på uddannelser med vægt på matematikkens anvendelser, så som fagets ræsonnements-, symbol- og formalisme- samt tankegangskompetence. Disse kompetencer er nødvendige for at arbejde inden for og med matematik på et forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt højt niveau. (Ansøgning, s. 3). Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 1-3 Bilag 1. Interessetilkendegivelser Bilag 2. Referat fra aftagerpanelmøde Bilag 3. Referat fra møde 18. november

16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsen vil blive tilknyttet Institut for Matematiske Fag, og underviserne vil primært være instituttets egne aktive forskere i matematik og statistik (Ansøgning, s. 3f). Institut for Matematiske Fag driver forskning inden for områderne matematisk analyse, diskret matematik, algebraisk topologi, statistik og sandsynlighedsregning. Det er instituttets strategi at have stærke forskningsmiljøer, der integrerer anvendte områder og grundforskningsområderne. (Ansøgning, s. 4). Universitetet har i ansøgningen udarbejdet en oversigt over sammenhængen mellem fagelementer, forskningsgrupper og udvalgte medlemmer af det kursusansvarlige forskningsområde, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Fagelementer, forskningsgrupper og medlemmer af det kursusansvarlige forskningsområde Kursusmoduler Forskningsgruppe(r) Udvalgte medlemmer af det kursusansvarlige forskningsområde Linearitet og differentiabilitet Matematisk analyse Arne Jensen, Jon Johnsen, Morten Nielsen Diskret Matematik Diskret Matematik Hans Olav Geil Analyse 1, Analyse 2, Komplekse funktioner Matematisk analyse, Algebraisk topologi Arne Jensen, Jon Johnsen, Morten Nielsen, Lisbeth Fajstrup, Martin Raussen Sandsynlighedsteori og Statistik Statistik E. Susanne Christensen, Rasmus Waagepetersen Abstrakt algebra med konkrete anvendelser 1 og 2 Algebraisk topologi, Diskret matematik Lisbeth Fajstrup, Martin Raussen, Hans Olav Geil Geometri Algebraisk topologi Lisbeth Fajstrup, Martin Raussen Statistisk inferens for lineære modeller Statistik Jesper Møller, Rasmus Waagepetersen Masterprojekt Institut for Matematiske Alle Fag Kilde: Ansøgning, s. 4f Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Opbygningen og udviklingen af uddannelsen er foretaget af følgende (CV er vedlagt som bilag 4): - Susanne Christensen, lektor og institutleder for Institut for Matematiske Fag - Arne Jensen, professor - Hans Olav Geil, lektor - Jesper Møller, professor - Jon Johnsen, lektor - Leif Kjær Jørgensen, lektor - Lisbeth Fajstrup, lektor - Morten Nielsen, professor 13

17 - Martin Raussen, lektor - Rasmus Waagepetersen, professor (Ansøgning, s. 4) Ifølge ansøgningen vil universitetet løbende revidere og udvikle uddannelsen både med udgangspunkt i forskningsmiljøerne og deres kontakt til erhvervsaftagere og med udgangspunkt i kontakten til fagkonsulenterne for gymnasieskolerne i Undervisningsministeriet. Eksempelvis er Lisbeth Fajstrup medlem af Fagligt Forum for matematik på stx og htx, og Susanne Christensen har kontakt til htx og erfaring fra sin tid som rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium (Ansøgning, s. 4). Det er vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Som nævnt ovenfor anfører universitetet i ansøgningen, at undervisningen primært vil blive varetaget af aktive forskere i matematik og statistik, og det fremgår videre, at alle kursusmoduler planlægges og afholdes af aktive forskere ved Institut for Matematiske Fag. Universitetet forventer at optage 20 studerende (Supplerende dokumentation, 1. juli 2011). Det er på den baggrund vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort antallet af forskningspublikationer fra Institut for Matematiske Fag i nedenstående tabel 2.2. I alt 30 VIP er har bidraget til antallet i 2008, mens 29 har bidraget i 2009 og 2010 (Supplerende dokumentation, 14. juni 2011). Tabel 2.2. Oversigt over antallet af publikationer i perioden Kilde: Ansøgning, s. 5 Samlet set har de 30 VIP er i 2008 udgivet 62 forskningspublikationer, mens de 29 VIP er i 2009 har udgivet 54 forskningspublikationer og 1 faglig redegørelse. I 2010 har de 29 VIP er udgivet 59 forskningspublikationer. 14

18 Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Dog bemærkes det, at publikationerne ikke er opgjort på Niveau 1 og 2, jf. Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-5 Bilag 4. CV er Supplerende dokumentation af 14. juni 2011 og 1. juli

19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet skriver i ansøgningen, at Masteruddannelsen i matematik ønskes godkendt i henhold til Masterbekendtgørelsen, Bek. Nr 1187 af 7/12/2009, 5. Den danske titel er Master i Matematik og den engelske titel er Master of Mathematics. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil handler uddannelsen om matematik, og de studerende, der optages på uddannelsen, har alle fra tidligere stor erfaring med anvendt matematik. Uddannelsens abstraktionsniveau og videregående kurser i blandt andet analyse og statistik bidrager til de studerendes forøgede evne til at samarbejde med matematikere/statistikere og til selv at udføre forsknings- og udviklingsopgaver med base i matematik som sprog og modelleringsværktøj. (Ansøgning, s. 6). Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Angående uddannelsens niveau fremgår det af ansøgningen, at Uddannelsens fokus på centrale matematiske emner med kursusmoduler i algebra, analyse, geometri, sandsynlighedsteori og statistik samt diskret matematik supplerer de studerendes allerede erhvervede kompetencer i matematikkens anvendelser. Der opnås således viden om og forståelse for disse emner baseret på international forskning på højeste niveau som dokumenteret gennem Institut for Matematiske Fags forskningsprofil. Desuden er mål om at kunne formidle og diskutere, at vurdere, at anvende, forstå og forholde sig kritisk indeholdt i studieordningens kompetenceprofil. Masterprojektet samler og konsoliderer disse kompetencer. (Ansøgning, s. 6). For at vise sammenhængen mellem kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser og den ansøgte uddannelses kompetenceprofil, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 3.1. Tabel 3.1. Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Master Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Personer der opnår Mastergraden: En master i matematik: Viden Skal inden for et specialiseret fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet Har viden om og forståelse for væsentlige dele af de matematiske kernefelter Analyse Algebra Geometri Diskret matematik Sandsynlighedsteori og statistik baseret på forskning på højeste internationale niveau i flere af disse områder. Kan sætte denne viden og forståelse i spil i et eller flere af matematikkens anvendelsesområder. 16

20 Færdigheder Kompetencer Kilde: Bilag 6 Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kan forstå og forholde sig kritisk til et eller flere af disse områder, samt identificere videnskabelige problemstillinger relateret til grænseområdet mellem de matematiske kernefelter og matematikkens anvendelser, som erfaret gennem dimittendens tidligere karriere. Kan anvende matematikkens videnskabelige metoder og redskaber svarende til de berørte områder, og selvstændigt aktivere disse færdigheder i forskelligartede problemstillinger. Kan vurdere matematiske problemstillinger som de opstår i forsknings- og udviklingsopgaver og de gymnasiale uddannelser såvel i faget som i fagets kontakt med beslægtede fag. Kan formidle og diskutere matematiske problemstillinger såvel med matematikere som folk med anden faglig baggrund og med elever i gymnasieskolen. Kan styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med matematisk grundlag og kan påtage sig professionelt ansvar for matematikfagets rolle i sådanne samarbejder. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Det er på baggrund af tabellen vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 5-6 Bilag 6. Sammenligning af kompetenceprofil og kvalifikationsramme 17

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bachelor (BSc) i matematik-økonomi - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (energi) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg) Andre bachelor- og kandidatuddannelser med indføring i matematik på universitetsniveau, herunder basal calculus og lineær algebra samt med væsentlige indslag af matematikkens anvendelser, kan være adgangsgivende efter konkret vurdering. Udover adgangsgivende eksamen kræves mindst to års relevant erhvervserfaring med et stort indhold af matematikanvendelse på højt niveau, for eksempel ved arbejde som ingeniør eller økonom. (Ansøgning, s. 6). Universitetet har i supplerende dokumentation oplyst, at en uddannelse som cand.oecon. med specialisering i økonometri kan optages på uddannelsen, men at det for øvrige cand.oecon. er vil bero på en individuel vurdering på baggrund af uddannelsesindholdet (Supplerende dokumentation, 1. juli 2011). Universitetet anfører, at de direkte adgangsgivende uddannelser har et sammenligneligt niveau af matematik, og de første kurser på uddannelsen er derfor tilpasset niveauet i disse uddannelser. Der tages på uddannelsen udgangspunkt i dels de studerendes viden om basal matematik og dels deres erhvervserfaringer med anvendelser. Med dette udgangspunkt præsenteres de studerende for mere avancerede matematiske emner, og der lægges i behandlingen af dem vægt på en dybdegående forståelse af selve matematikken (Ansøgning, s. 6). De studerendes sammenlignelige matematikniveau ved uddannelsens start betyder ifølge universitetet, at uddannelsen kan indledes med en fælles progression, hvor særligt de studerendes kendskab til basal calculus og lineær algebra udnyttes på første semester. Uddannelsens vægt på teoretisk matematik gør det muligt for underviserne at inddrage forskelligartede erfaringer med anvendelser til belysning af emnerne, således at alle studerende har den nødvendige støtte fra egne erfaringer. I løbet af uddannelsen udbygges således den eksemplificerede matematiske indsigt fra den studerendes adgangsgivende eksamen og erhvervserfaring til en generel forståelse af matematikfagets karakter. (Ansøgning, s. 6). Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Jævnfør tabel 4.1 nedenfor er uddannelsen struktureret således, at der på 1., 2. og 3. semester er tre fag på hver 5 ECTS-point, mens 4. semester indeholder et fag på 3 ECTS-point samt det afsluttende masterprojekt, som udgør 12 ECTS-point (Ansøgning, s. 7). 18

22 Tabel 4.1. Uddannelsens struktur Kilde: Ansøgning, s. 7 Om uddannelsens progression skriver universitetet: De første kursusmoduler på uddannelsen, Diskret matematik, Analyse 1 samt Linearitet og differentiabilitet tilrettelægges, så de tager udgangspunkt i de studerendes modenhed og erfaring med matematikanvendelser, men samtidig så de tager hensyn til de studerendes manglende indsigt i og erfaring med matematik som fag, herunder især abstrakte strukturer. Gennem skriftlige afleveringsopgaver trænes symbolbehandling, formuleringsevnen og evnen til matematisk præcision og strukturering. Det matematiske ræsonnement eksemplificeres i forelæsninger og trænes selvstændigt i opgavesessioner, hvor mundtlig fremlæggelse for en større gruppe er et af elementerne. Med kursusmodulerne i algebra (Abstrakt algebra med konkrete anvendelser 1 og 2) sættes progressivt fokus på matematiske strukturer. Her får de studerende mulighed for at opøve ræsonnementskompetencen såvel skriftligt som mundtligt. Symbol- og formalismekompetence er desuden i fokus gennem udkrystallisering af struktur som kommutativitet, associativitet, nul-reglen og andre grundegenskaber, som algebraiske strukturer kan have eller ikke have. Dette giver indblik i dels nye algebraiske strukturer og dels kendte strukturer som de hele tal, som dermed belyses fra en ny side. Kursusmodulerne i analyse (Analyse 1 og 2 samt Komplekse funktioner) omfatter i alt 15 ECTS. Matematisk analyse er både en væsentlig og en vanskelig matematisk disciplin. Der lægges i kursusmodulerne vægt på præcision, på eksempler og modeksempler samt på struktur. Grænseværdibegrebet præciseres i en lang række væsentlige eksempler fra reelle og komplekse tal samt afbildninger mellem disse, og abstraheres til metriske rum. Igen bringes abstraktion på banen som dels ny struktur, dels belysning af kendte strukturer. ( ) Kursusmodulet i geometri samler store resultater fra analyse og lineær algebra og sætter dem i spil i en ny sammenhæng. Kursusmodulet giver, efter behandling af teorien for kurver og flader en introduktion til ikke- Euklidisk geometri. Dette sætter en væsentlig historisk udvikling i matematikken i fokus. I masterprojektet fordyber den studerende sig i et matematisk område, som godkendes af vejleder. Dette arbejde bygger på indsigter og kompetencer opnået i de forudgående kursusmoduler. (Ansøgning, s. 7f). 19

23 Det er vurderingen, at der er faglig progression fra første til sidste semester, og det bemærkes positivt, at uddannelsen starter på basisniveau inden for de områder, som det forventes, at hovedparten af de studerende ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen er opbygget på en måde, hvor de enkelte kursusmoduler bidrager til, at de studerende opnår kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Eksempelvis understøtter målene for modulet Sandsynlighedsteori og statistik blandt andet kompetenceprofilens krav viden om området sandsynlighedsteori og statistik og kravet om at sætte denne viden og forståelse i spil i anvendelserne. (Ansøgning, s. 8). Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Dog bemærkes det kritisk, at der i kompetenceprofilen og erhvervssigtet for uddannelsen lægges stor vægt på tværfaglighed, men dette genfindes ikke i fagenes læringsmål, jf. studieordningen. Desuden bemærkes det, at fagelementerne ikke indeholder numerik på trods af, at uddannelsen henvender sig til erhvervslivet. Prøveformer Af udkast til studieordning fremgår det, at fagene på 1. semester samt Analyse 2 på 2. semester og Komplekse funktioner på 3. semester afsluttes med en individuel mundtlig eller skriftlig prøve. De øvrige fag afsluttes med en mundtlig prøve, dog med undtagelse af Statistisk inferens for lineære modeller, hvor prøveformen enten er en løbende individuel evaluering eller en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i miniprojekter. Masterprojektet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten (Udkast til studieordning, s. 4ff). Ifølge ansøgningen vil studienævnet sikre, at der forekommer både mundtlige og skriftlige prøver på uddannelsen, og det fremgår, at skriftlig evaluering afprøver de studerendes evner til problembehandling og løsning, samtidigt med at evnen til at formulere sig skriftligt med korrekt brug af og symboler og matematisk formalisme kontrolleres. (Ansøgning, s. 8). Mundtlig evaluering sætter evnen til at gennemføre matematiske ræsonnementer og mundtlig formidling i centrum. Evnen til at forstå mundtligt formulerede problemstillinger og reflektere over matematik testes, og kompetencen til at indgå i en samarbejdssituation omkring et matematisk emne afprøves. (Ansøgning, s. 8). Afslutningen på uddannelsen, hvor masterprojektet danner grundlag for en mundtlig prøve, tester de studerendes evne til at forstå og reflektere samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for projektets område. (Ansøgning, s. 8). Det er vurderingen, at der er variation i uddannelsens prøveformer, men det bemærkes kritisk, at de studerende kan gennemføre de første tre semestre udelukkende ved at bestå mundtlige eksamener. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Uddannelsen er ikke specifikt rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler. Ikke desto mindre vil dimittenderne opfylde en central del af de formelle faglige krav, der kræves for at kunne undervise i matematik i gymnasiet. Hvorvidt den enkelte studerende efter uddannelsen sammen med tidligere erhvervede kompetencer opfylder samtlige faglige mindstekrav, kræver en individuel vurdering af matematikindholdets omfang i den forudgående uddannelse, se i øvrigt fagkonsulent Bjørn Grøns udtalelse i bilag 1. (Ansøgning, s. 8). Det er vurderingen, at institutionen ikke sikrer de faglige mindstekrav for alle studerende, der optages på uddannelsen. Det er samtidig vurderingen, at det beror på en individuel vurdering af de studerende, om de faglige mindstekrav indfries. 20

24 Pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet skriver i ansøgningen, at underviserne på uddannelsen alle har gennemgået pædagogiske kurser, og det fremgår, at AAU Learning Lab har aktiviteter, som retter sig mod flere målgrupper. Eksempelvis står AAU Learning Lab bag det obligatoriske adjunkt-pædagogikum, og der afholdes fire gange om året et 2- dages Grundkursus for Universitetsundervisere, der introducerer nyere/yngre undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik (Ansøgning, s. 9). Derudover afholder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops for institutter og uddannelser samt individuelt tilrettelagte vejledningsforløb (Ansøgning, s. 9). På Institut for Matematiske Fag er der en løbende dialog om undervisning mellem adjunkter og deres faglige vejledere, som er fastansatte medarbejdere. Ifølge universitetet betyder den brede vifte af undervisningsopgaver, som varetages af instituttets medarbejdere, at der opstår et naturligt behov for sparring om indhold og pædagogiske ideer, ligesom det fremhæves, at der er kontakt til andre matematikmiljøer via censoropgaver, og at matematikcensorernes formand er ansat på instituttet (Ansøgning, s. 9). Underviserne på uddannelsen har erfaring med at undervise på både ingeniør- og økonomiuddannelser og på cand.scient.-uddannelsen i matematik, og de er således vant til at præsentere matematiske emner for uddannelsens målgrupper (Ansøgning, s. 9). Dette muliggør, at underviserne med udgangspunkt i de studerendes kompetencer fra tidligere uddannelser kan udbygge og supplere disse kompetencer i netop den retning, der kræves for at opnå den matematiske indsigt, der kendetegner kandidater fra cand.scient.-uddannelserne. (Ansøgning, s. 9). Det fremgår af ansøgningen, at undervisningsformen i kursusmodulerne er: - Koncentrerede seminarer, hvor de tre kursusmoduler hørende til et givet semester alle indgår. Der holdes forelæsninger og øvelser, hvor såvel opgaveregning som formuleringsøvelser vil indgå. - Mellemperioder, hvor de studerende individuelt eller i grupper arbejder med stoffet ved at løse opgaver, der uddyber emnerne fra seminarerne og ved formuleringsopgaver, dels skriftligt og dels med henblik på oplæg for mindre grupper under efterfølgende seminarer. I mellemperioderne er der mulighed for vejledning via elektronisk platform. - Miniprojekter, som er større skriftlige arbejder, der understøtter kursusmodulerne, idet de studerende her opnår fortrolighed med væsentlige begreber og metoder. Seminarer understøtter læringen i mellemperioderne, hvor de studerende individuelt eller i grupper arbejder med stoffet ved at løse opgaver, der uddyber emnerne fra seminarerne, og ved formuleringsopgaver. Opgaverne besvares skriftligt eller ved oplæg for mindre grupper under efterfølgende seminarer. (Ansøgning, s. 8f). Ifølge ansøgningen vil forelæsninger efterfulgt af øvelser give de studerende mulighed for at se fagets emner fra erfarne, forskningsaktive matematikeres synspunkt, ligesom dialog om opgaverne i mindre grupper giver underviserne mulighed for at illustrere flere tilgange til samme opgave. Derigennem kan der også sættes fokus på de studerendes forskellige forudsætninger og erfaringer med det aktuelle matematiske emne. I vejledningen og tilbagemelding på opgaver vil der desuden blive lagt vægt på, at de studerende bruger symboler og matematisk ræsonnement korrekt med henblik på at styrke deres evne til at vurdere og formidle matematiske problemstillinger (Ansøgning, s. 9). Det er vurderingen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Indhentning og opfølgning på de studerendes evalueringer af den pædagogiske afvikling af undervisningen vil følge procedurerne fastsat af Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi, hvilket betyder, at alle studerende vil blive bedt om at udfylde et elektronisk undervisningsevalueringsskema inden semesterets afslutning. Derefter udfærdiges en undervisningsevalueringsrapport, som blandt andet tager udgangspunkt i de studerendes evalueringer (Ansøgning, s. 9 og 13). Procedurerne for undervisningsevaluering beskrives nærmere under kriterium 5. 21

25 Det er vurderingen, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Det bemærkes, at det i procedurerne for studenterevalueringer ikke fremgår, om der vil være evalueringer af undervisningen i løbet af semesteret. Fysiske forhold Masteruddannelsen afvikles i samme fysiske lokaliteter, som de ordinære studerende benytter ved Aalborg Universitet, herunder forelæsningslokaler, IT- og biblioteksfaciliteter, grupperum mv. Institut for Matematiske Fag råder over et antal forelæsningslokaler, som er indrettet netop med henblik på forelæsninger med matematisk indhold, dvs. med særdeles gode tavle- og IT-faciliteter. (Ansøgning, s. 9). Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Det fremgår af ansøgningen, at det internationale aspekt på masteruddannelser ved Aalborg Universitet hovedsageligt består i uddannelsesindholdet, hvor det lægges ind i uddannelsen gennem opbygning af en international lærerstab og internationalt forskningssamarbejde. Lærebøger er altovervejende engelsksprogede. Aalborg Universitet videreudvikler løbende sine internationale uddannelsesaktiviteter med henblik på at give de studerende muligheder for at studere i en international atmosfære, hvormed de studerende opnår kompetencer til at agere i en globaliseret verden. (Ansøgning, s. 9f). Det er vurderingen, at de studerende sikres mulighed for et internationalt aspekt i uddannelsens indhold. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation af 1. juli

26 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Det vurderes, at Aalborg Universitet har en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) Kvalitetsorganisation Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) Kvalitetssikring af forskning Kvalitetssikring af formidling Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) Centrale dokumenter ( 24. august 2011). Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet ( 24. august 2011). Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. ( 24. august 2011) Ansvarsfordeling Det vurderes, at universitetet har beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring af de enkelte dele. Universitetet fremhæver, at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer ( ) (Ansøgning, s. 10). 23