Velkomst. Opsummering af konferencen

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Aatsitassarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Centerledere Simon Lennert, KANUKOKA Beth Krogh, CVG Ulla Broberg, ekstern konsulent Birgit Gedionsen, Suliplus ISN Godkendt referat Centerledermøde 16. marts 2013 Deltagere af centerledere: Peter Røddik, Susanne Møller, Eli Abelsen, Lone Frank Jørgensen, Mogens Fontain, Inunnguaq Lyberth, Karla Qvist, Avgo Otto Sørensen, Claus Jochimsen, Bodil Geisler, Anso Uldum, Maria Nielsen, Johan Kleemann. Afbud pga. dårlig vejr: Poul H. Jørgensen. Deltagere fra Selvstyret: Ulla Broberg (lørdag formiddag), Janus C. Kleist, Lona Lynge Inviterede deltagere: Beth Krogh, CVG, Birgit Gedionsen (lørdag formiddag), Suliplus og Simon Lennert, KANUKOKA. Referent: Lona Lynge, Janus C. Kleist Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Velkomst JCK bød velkommen. Programmet er ændret, hvor et punkt er tilføjet som første dagsordenspunkt. Det er: opsummering af konferencen Vejledernes kompetencer i kulturel mangfoldighed og på et arbejdsmarked i forandring arrangeret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring, NVL. Derudover blev centerledermødet forkortet til en dag, hvor dagsordenspunkterne blev samlet efter gensidig aftale med eksterne konsulenter. Opsummering af konferencen Birgit Gedionsen takkede på vegne af NVL for deltagelsen til konferencen. Til dette punkt blev centerledernes oplevelse af konferencen opsummeret samt workshops: - Hvad fik Centerlederne ud af konferencen? - Hvad kan Centerlederne bruge, langsigtet? - Hvad kan Centerlederne bruge i dagligdagen? - Hvad synes Centerlederne man kan bruge? - Hvad kunne Centerlederne godt tænke sig i fremtiden, som netværket kan arbejde med? Opsummering viderebringes til arrangørerne og netværket efterfølgende. Kommentarer: - Baggrundsmaterialer savnes før konferencen (konstruktiv kritik) - Forventning om at høre mere om overgangsvejledning - I Grønland overtager man som regel danske systemer. Det har derfor været godt at få indtryk af hvad der sker i andre nordiske lande - Godt at høre om den normale udvikling på arbejdsmarkedsområdet og hvad der sker - Samer som ikke har haft vejledere 1

2 - Tanker vedr. hvordan tilgang af f. eks. kinesere kan komme til at smitte af på det grønlandske samfund - Vejlederne burde have deltaget - Vi er grundlæggende ens alle lande, men i Grønland er vejlederne for lavtuddannede. Vejlederne skal være mere deltagende i lignende arrangementer og skal have højere uddannelse - De mange forskellige måder at arbejde med vejledning på, blev tydelig under konferencen - Svært at følge med pga. sprogbarrierer - Arbejdsgruppeinddeling var for tilfældig - Det islandske indlæg med vejledning af mænd er yderst aktuelt og interessant for Grønland som handlede om realkompetencevurdering og vurdering (udført af en virksomhed, IDAN som er en privat aktør) - Alle var glade for oplægget om karrierevejledning - Alle burde have givet oplæg på engelsk - Det sociale var ikke eksisterende, herunder møde med andre lande - Alt for få links og materialer blev afsendt før konferencen - Savnede at Piareersarfiit blev præsenteret under konferencen - Korte oplæg efterlyses - Længere tid til workshops ønskes - Nordiske lande har altid tilbud til borgere, dvs. ingen ventelister. Noget man kan tage med til Grønland - Oplæg om livslang vejledning var givtig - Forskningsresultater/Behov for forskning og opsamling af viden i Grønland Der var almen diskussion omkring disse tilbagemeldinger og opsummering af konference. Ekstraordinær indsats overfor ledige ved Ulla Broberg. Status og oversigt over bevilgede midler til kommunerne blev præsenteret. Skabelon for handleplaner blev vist samt diskuteret om det ikke er bedst at bruge IT-reg. Oversigt over sprogkurser i foråret blev præsenteret. Siden sidst ved Janus C. Kleist JCK fortalte om aktiviteterne i Departementet og status på påbegyndte opgaver samt politisk besluttede initiativer som Timi Asimi-lignende forløb. Efterfølgende blev der diskuteret og informeret om forskellige emner. - Borgerne i Kullorsuaq er begyndt at ringe til Piareersarfik i Upernavik og spørge om udmeldingen fra Ane Hansen IA under valgkampen, at der skal etableres en Piareersarfik i bygden. JCK og LOLY forklarede at NUIKI-projektet overvejer at lave et etårig Piareersarfik-forløb i fremtiden inden projektet slutter og at Departementet er orienteret om dette. - Boot Camp i Nuuk: evalueringssamtaler Departementchef i IIN har ønsket at Piareersarfik Nuuk skal afholde evalueringssamtaler for de unge i forløbet, og firmaet som kører forløbet kendte ikke til dette. Piareersarfik Nuuk bliver ikke involveret. - Det er vigtigt at unge i de kommende Timi Asimi-lignende forløb får et kompetencebevis. De unge finder det vigtigt at de får bevis på at de har gennemført. - Piareersarfik Nuuk kører nu et alternativt AEU-forløb med motion, boglige og kreative fag. Grundfagene er bygget ind i de kreative fag. Centret har to lærere der er uddannet til at undervise kreativt. 2

3 - Hvordan skal skolepraktik udformes? Det er vigtigt at lærlingekontrakter skal laves om i forbindelse med dette. Det er f. eks. når en mester skal opsige en lærling. Der skal ske noget andet og laves noget andet alternativt for at lave flere praktikpladser. - Borgerne i Niaqornaarsuk har ytret ønske om at få oplysninger og information om deres muligheder ved eget initiativ. Piareersarfik Kangaatsiaq har derfor arrangeret et borgermøde som har været velbesøgt. - Manglende praktikpladser forhindrer folk i at gå videre. For eksempel plejer der kun at være 1 eller 2 der starter på en erhvervsuddannelse i Kangaatsiaq. - Lærlinge, og kollegier bør koordineres på en anden måde. Et firma har betalt en lærlings rejse til Nuuk for at gå på skole, hvor KAF nægter at tilbyde ham kollegielejlighed. Det er på grund af systemets indretning. - Det blev foreslået et emne til centerledermøde mv.: hvad skal de næste skridt være i forhold til skolepraktik og manglende praktikpladser. Hvordan skal vi løse praktikpladsproblematikken og kollegiepladser. Hvordan vejledes bygdebeboere og yderdistrikter (Maria, Ulla) - Birgit Gedionsen orienterede om at der bliver skrevet artikler til en dialogweb om NVL. Hun opfordrede til at få tilsendt informationer mv. så de kan bredes ud til netværket om hvad der sker i Grønland. Det skal være initiativer mv. der kan være interessant for andre nordiske lande. - Kommuner skal indsende rapporter til Selvstyret ifølge servicekontrakten. Der efterlyses hvordan rapporteringen skal være struktureret. Kan vi fastlægge dette og lave skabeloner for disse indberetninger? LOLY forklarede at JCK og hende vil udforme en skabelon til evalueringskurset som Centerlederne vil få tilsendt som skabelon. - Skriftlig evaluering af forløb i landets Piareersarfiit bør dokumenteres. Dette fortæller noget om hvad der virker. - Opdatering af oversigtsskema for Piareersarfiit laves under opholdet. Præsentationer: Opsøgende vejledning i folkeskolen LOLY forklarede om formålet med disse opgaver, som skulle blive lavet og tilsendt inden Centerledermødet. Formålet er at indsamle viden om aktiviteterne i Piareersarfiit, og disse bruges som dokumentation på aktiviteterne samt opbevares i Departementet til brug for f.eks. orientering til ressortområdets Naalakkersuisoq. De bruges også blandt andet til IINs arbejdsgruppe om den kommende Uddannelsesplan II. Opgave 1 præsentationer Oplæg ved PIA Kangaatsiaq om indsatsen ift. folkeskolen Piareersarfik Kangaatsiaq lavede overgangsvejledning i folkeskolens ældste klasser i samarbejde med skoleinspektøren. Resultatet af besøget var at eleverne arbejder hårdt på at opnå gode resultater, da de har fundet ud af at Piareersarfik ikke er vejen, når man opnår gode karakterer i folkeskolen. Oplæg ved PIA Upernavik om indsatserne ift. folkeskolen PIA Upernavik arrangerer hvert år åbent hus ifm. kulturnatten, da det har vist sig at borgere kommer til centret ved lukketid. Der sker løbende vejledning af ansøgere. De tager på besøg i bygder i uge 7-8 samt afholde igen et open by night ved slutningen af februar for at vejlede og tage imod ansøgninger. Oplæg ved PIA Qeqertarsuaq om indsatserne ift. folkeskolen Vejledning udføres bl.a. om aftenen for borgerne. De laver også opsøgende vejledning og bruger bl.a. folkeregisteret til at finde årige. De har haft 7 ind og lavet forløb for 3

4 dem, hvor de blev opfordret til at lave uddannelsesønsker. De fik tilskud til et projekt for ledige for at få borgere videre til uddannelse eller arbejdsmarked. Oplæg ved PIA Qasigiannguit om indsatserne ift. folkeskolen. Samarbejder med flere forskellige omkring vejledning og har sidste år lavet et netværk til arbejdet. Netværket afholdte uddannelsesdag på efterskolen, hvor LOLY var på besøg. De har også lavet praktikordning for at lette overgangen til Piareersarfik for unge ledige. Der var 2-3 drop-outs. Opgave 2 - præsentationer Oplæg ved PIA Nuuk vedr. kvalitet/professionalitet Folkeskoleeleverne tabes på mellemtrinnet i folkeskolen, og ikke sidste trin. Derfor skal der sættes ind med vejledning allerede på mellemtrinnet. Susanne bad Departementet om at husk dette i den kommende lov om vejledning. Det er et problem med mange elever/lærlinge der har manglende danskkundskaber. Det løses for nogle ved at sende dem på højskole i Danmark. Midler findes efter behov. Der kommunikeres på tværs af praktikpladserne og brancheskoler for at hjælpe de lærlinge yderligere. Mentorer og vejledere har et godt samarbejde i Piareersarfik Nuuk. Oplæg ved PIA Ilulissat PIA Ilulissat arbejder med folkeregisteret om at lave opsøgende vejledning. De har i disse dage 10 inde i et forløb, men mangler stadig 10 personer. Vejledernetværket er kommet op at stå mellem PIA og folkeskolen. Det er en stor succes at komme i folkeskolen og give vejledning. Nu får de unge en tid til samtale hos PIA, hvis de har lyst. Før i tiden var det lidt kaotisk, nu er det struktureret, da der er afsat tid til hver enkelt person. Lektiecafe opstartet og er efter en langsom start i fuld gang. En lærer er sat på cafeen per gang. Det roterer mellem frem lærere. Oplæg ved PIA Tasiilaq PIA Tasiilaq har afholdt uddannelsesmesse i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Det var arrangeret af uddannelsesvejlederne. PIA Tasiilaq afholder foredrag for folkeskolen i mange år. De har for første gang fået en dansk lærer, dog foreløbig kun indtil sommer. De har haft travlt med at forberede Timi Asimi-lignende forløb og arrangere uddannelsesdage i hallen. Dette har afløst vejledning i folkeskolen. PIA Tasiilaq er i gang med at flytte, og flytningen gør at man får meget mere plads. Timi Asimi-lignende forløb får plads i det nye bygning og forhåbentligt betyder det bedre trivsel for alle. 4

5 Oplæg ved PIA Maniitsoq Pilertitsivik projektet i gang med midler fra den ekstraordinære indsats overfor ledige, men de har foreløbig kun midler til august. Det giver rigtigt godt feedback i byen og nået helt til Nuuk. Køkkenprojekt i gang, men der er for tiden rod i systemet. De er dog i gang med oprydningen. PIA Maniitsoq har fire kombinationsansatte. Ungemålgruppen har i februar været inde til samtale på kommunen og registreret i ITreg. Samarbejdet mellem socialforvaltningen og PIA er dog ikke optimal i Qeqqata, men mellem PIA Sisimiut og PIA Maniitsoq er der godt samarbejde. Generel diskussion og spørgsmål Spørgsmål vedr. visitationsgrupper: hvordan fungerer det i praksis? Susanne Møller har sendt noget om dette. Dette vil blive videresendt igen. Spørgsmål fra PIA Ilulissat: Folkeskoleeleverne bliver yngre og yngre og de er under 18 nogle af dem, når de bliver lærlinge og der er ikke opsyn på kollegierne. Hvad skal vi gøre og hvad gør andre PIA der har kollegier? - PIA Nuuks elever skal være 18 år for at bo på kollegiet. - Mange unge aner ikke hvordan man laver mad og kan kun finde ud af at lave færdigretter. - Hvis en elev er under 18 år, så skal forældrene give skriftlig tilladelse til at de kan bo på et almindeligt kollegium. Præsentationer fra temagruppearbejdet Qaasuitsup Kommunia-gruppen Eleverne har særlige behov. Lærerne har forskellig løn for samme arbejde. Vejlederne er der for få uddannede af. Mindst en vejleder til hver gruppe af dem der har brug for vejledning. Mangler kontorpersonale de enkelte steder. Institutionsdriften er stift og topstyret. Alt for tit besparelseskrav fra kommunen. Dårlige fysiske rammer. Besparelser i kommunen, hvor Selvstyret også kommer med ekstraordinære midler. Bedre koordinering ønskes. Underviserteam; Forskellige lønforhold. Manglende bolig til personale Vejlederteam; For få hold starter. Løn? Administrationsteam; 5

6 Tidsnød pga. for mange opgaver. Institutionsdrift; Bestemte lukkedage ønskes. En dag per uge. (Det er op til hver enkelt kommune at fastlægge åbningstider) Faglærerne skal være faglærte og vejleder skal være uddannet vejleder. Ønsker fuld normering. Der ønskes en mere ens Piareersarfiit. Hjem til selvstyret igen. Qeqqata Kommunia Underviserteam: PIA Maniitsoq: Lærernes forskellige ansættelsesvilkår. Der er to forskellige PIA drift i kommunen. PIA Maniitsoq har kombinationsansatte. Udfordring at lave i krea-fag, det tager tid og skaber problemer til at lave undervisningsforløb for et helt år. PIA Sisimiut: ift. undervisningstiden De har søgt midler hos Departementet for at lave en undersøgelse over deres målgruppe, sociale og personlig problemer. Resultaterne samles i en rapport over de udfordringer, PIAs ansatte har som undervisere. De er sårbare unge, og det er formålet at man skal finde ud af hvad det er for nogle kvalifikationer som lærerne og vejlederne mangler. PIA Sisimiut mangler kvalificeret ansatte som kan tackle sårbare unge, da der er en masse sociale arbejde som lærer. Vejlederteam: Maniitsoq Vejlederteam: vejledning udføres, den grundlæggende vejledning. Man ønsker en helhed i vejledningen. Den kører, men det kan gøres bedre. Sisimiut vejlederteam: man har kun fokus på nærmiljø. Hvad sker der rundt omkring mht. vejledning i byen, er der ikke tid til. Hvad gør man i andre lande? Man kan ikke nå at indhente inspiration mv. Man er med til at fastlægge befolkningen her og nu. Administrationsteam: Kommunens forvaltning er lidt rodet, arbejdsmarkedsforvaltning og Piareersarfiit del samt andet hører sammen. Det er et ønske at deres funktion skal køre det i højere enhed. I Maniitsoq er der normeret stillinger besat. Reformændringen har medført at man har taget med den kultur som eksisterede før i tiden, da byerne var inddelt i kommuner. Der er manglende udvikling, manglende strategi, og forventninger til udvikling af Piareersarfiit. Der skal ændring på, der skal en revurdering, en evaluering og komme med anbefalinger. Det er organisatorisk og administrativt og personrelateret. De ønsker at komme tilbage til Selvstyret. Best practice i Sisimiut: ugentlige møder, lærermøde og vejleder er med, når der drøftes elevsager. Når en lærer oplever et eller andet med en elev, drøftes dette, og psykologen samarbejder tæt med Piareersarfik. Vejledermøde hvor de snakker om henvendelser, klager, sager hvad siger paragrafferne og så videre. Den samme procedure har arbejdsmarkedskontoret. Ugentlige teammøder. Man føler sig aldrig alene. 6

7 Best practice i Maniitsoq: koordinerende møde én gang om ugen, som er med til at fastlægge det ting der sker. De har kun en vejleder som har en lærer som sparringspartner. Fremtidsønsker og strategisk handlingsplan for hver elev laves for at være forberedt på den rigtige vejledning. Månedligt besøg af psykologen Jette Nielsen. Kommuneqarfik sermersooq: Underviserteam: De overordnede rammer for lærerteamet lægges sammen med centerlederen. Der skal være fælles fodslag og der skal være fælles holdning. Lærerteamet holder pædagogiske møder. Lærer/vejledermøde: Planlægning, forslag til nye initiativer. Evaluering af eleverne. Fraværsopgørelser gennemgås og der tages stilling til konsekvenser. Vejlederteam: Det er en god ting at have en fast vejleder på intern vejledning. Vejlederen er naturligt deltager i lærerteamets møder. Der hvor der er flere vejledere opnås det bedste resultat ved at hver vejleder opbygger spidskompetence. Vejlederne arbejder i et team og gennemfører alle afklaringssamtaler med ansøgere til opkvalificering. Derefter tages ansøgning op på visitationsgruppemøde. Til visitationsgruppen kan repræsentanter fra folkeskolen, børne/unge forvaltningen, revalidering, piorsaavik inviteres. Administrationsteam/frontpersonale. Der holdes morgenmøde hver dag Da administrationspersonalet også er frontpersonale og tager imod de der søger, er det et must at disse også skal have vejledergrunduddannelsen. Alle skal bruge IT-reg, så oplysninger deles mellem vejledere og administration Teamet tager sig af den administrative del af erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt at der er løbende dialog mellem vejlederteam og administrationsteam. Driften køres enten af centerlederen. Eller centerlederen sammen med kontorleder. Best practice er delt, de fleste ting kører på den samme måde under hensynstagen til, at de er demografiske forskellige. Lærerteam lægges sammen med centerleder. Alle Piareersarfiit har ugentlige telefonmøder. Orientering fra KANUKOKA ved Simon Lennert Følgende punkter blev gennemgået: - Kombinationsansættelse - Aflønning (satser) - Lønskabelon - Min Fremtid webinar 7

8 - Kanukoka kurser I forhold til udmelding fra teamet (Centerledere) Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia om en ønske at komme under Selvstyret igen, blev det fra Kanukoka præciseret at der bør intern i kommunen drøftes problemstillinger, ellers er det jo kommandovejen der skal følges intern i kommunen og opefter. Simon Lennert vil tage centerledernes holdninger og meninger videre til sin ledelse, så de kender til deres problematikker og udfordringer som Piareersarfiit kæmper med til daglig. Servicekontrakter med aftalebilag Der blev diskuteret ønsker og holdninger vedr. servicekontrakter med aftalebilag mellem Selvstyret og kommunerne. Der er et generelt ønske om at det tilføjes at midlerne fordeles ud fra følgende kriterier: - antal bygder - indbyggerantal - aktivitetsniveau IT-reg ved JCK Der vil komme en kalenderfunktion således at dato og tidspunkter kan tastes ind. Det kan bruges f. eks. til statusændring. For eksempel: Statusændring - ansøgt til i gang. Det ønskes at når man sætter en praktikaftale ind at det automatisk ændrer statussen. PIA Maniitsoq har kun en LAN forbindelse til skolen. Hvis der kommer mere forespørgsel, så vil systemet kludre. Det kan ske f. eks. pga. sparerunde. 2 mbit er den normale hastighed på forbindelsen i alle kommuner. Tilbud til alle: Departementet kan betale et engangsbeløb for øgning af hastighed mv. til lokale Piareersarfiit ved henvendelse til Janus C. Kleist. CVG ved Beth Krog Der er nu et ekstraordinært hold på VGU i CVG har fået AMA midler i Den næste NVL konference kommer til at være i Nuuk den marts 2014, hvor grønlandske vejledere får tilbudt at deltage. Emnet bliver muligvis karrierevejledning og arbejdsmarkedets kompetencer herunder vejledernes kompetencer til arbejdsmarkedet. Sonja Christensen som er netværkskoordinator arbejder med adobe connect til netværksmøder. Sonja og Beth vil tage til Nordgrønland i oktober eller november og starte netværk op i nordregionen. Det bliver sandsynligvis Ummanaq eller Upernavik, det kommer an på hvad der er billigst. Årshjul blev gennemgået. 8

9 Afslutning af mødet Departementet takkede for deltagelsen, og interessen for konferencen. Departementet vil sende en mail i god tid før den næste centerledermøde for indkaldelse af punkter til dagsorden. 9