Tirsdag d. 27. marts.

Transkript

1 Centerledermøde marts Referat. Tirsdag d. 27. marts. Velkomst Jacob Krogsgaard Christensen (bilag 1) Siden sidst Jacob Krogsgaard Christensen (bilag 2) JJ PIA har uddannelse og vejledning så derfor må begge dele evalueres. SGC Hvad er aldersfordelingen? JKC Vi finder den frem og fremsender den JJ Evaluering fremlagt vedr. Center for Vejledning, denne kan evt. bruges som udgangspunkt, da den indeholder en del vedr. PIA. JKC Hvad skal den indeholde? Eli Noget fra hver kommune SGC Vigtigt med en lokalkendt og helst dobbeltsproget! SH Vigtigt med lokalkendskab JJ Vigtigt at viden og forankring forbliver i Grl. og vigtigt at brugerne bliver hørt. Hvad siger dem det handler om? JKC Vi overvejer at sætte specifikationer på og derefter i udbud It-reg. siden sidst Janus Chemnitz Kleist (bilag 03) CVG Johannes Jensen (bilag 04) JJ understregede at vejledernes opgave er, at hjælpe den enkelte og ikke at være den forlængede arm for uddannelsespolitikken eller arbejdsmarkedspolitikken! Vejledning kan være en del af uddannelsesstrategien! Skriv dette ind i høringssvaret. VGU optag ved først-til-mølle-princip. Overvejer en ny metode. Alle udgifter dækkes undtaget dagpenge og løn under uddannelsen. Supervejleder Pavia Nielsen (bilag 05) En del senden frem og tilbage af ansøgningsskemaer mellem Piareersarfiit og GU. Mange misforståelser...

2 PN der skal afholdes seminar om forløbet og GU-reformen senere. BH vi skal være opmærksomme på optagelseskrav mm. PN der er også forskellige klagemuligheder. AS noget vedr. ansøgningsskemaer og seneste ansøgningsfrist, vigtigt at holde fast i den endelige frist! PN vil søge af afklare om der har været uregelmæssigheder. Nogle har også sendt ansøgninger direkte til GU'erne, men dette ødelægger Piareersarfiits statistikker og opgørelser! Uddannelsesstrategien Signe Gredal Christensen (bilag 06) Arbejdsstyrken ca (15-62 år) Ca. 35% har en kompetencegivende uddannelse Det skal være 70% i 2025 Dem under 30 år er det svært at forvente har en kompetencegivende uddannelse. Ca. 850 går ud af folkeskolen om året 15 % direkte på udd. eller studieforberedende forløb 250 efterskole i DK 160 efterskole i Grl. 40 på AFS Gennemsnitsalder på GU er 20/21 år Erhvervsuddannelse er 25 år 3500 kontinuerligt i gang med uddannelse i Grl. Målet er 6000 i 2025 BH vi mangler kollegier i dag, hvordan skal det gå med en endnu større søgning til brancheskolerne? 3 typer kollegier skal der bygges flere af; Kollegie for dem under 18 år Alm. kollegier Familiekollegier SGC hvorfor er det kun 15% der går videre i uddannelse efter folkeskolen? De er for unge! AS flere og flere søger uddannelse og AEU skal flyttes til folkeskolen. Hvilke brancheskoler skal udvides? Det bliver rigtigt dyrt!

3 SGC det er alle brancheskoler i hele landet. Problemet med AEU er at de ikke kommer igang efter Piareersarfiit. De skal videre bagefter! Tror ikke på at frafaldet bliver højere fordi de skal gå på brancheskolerne. LP vores elever der ansøger på brancheskolerne kan ikke komme ind pga. mangel på kollegieplads eller praktikplads. Hvad er tidsperspektivet? BH US er jeg i princippet enig i, men der mangler kollegiepladser og lokaler og praktikpladser. Så selvom de opfylder kravene, så kan de ikke komme ind på uddannelserne. Fokus har været at forbedre karakterer, ikke så meget erhvervsuddannelser. SGC Det er svært med US. Det er et politisk papir. Der skal bygges ca. 50 kollegier af 50 stk. de næste 5 år ellers lykkedes det ikke. MN hvorfor er det mon kun 15% der går videre? Flere søger direkte til socialhjælperudd. fra folkeskolen, men har for dårlige karakterer. Der mangler arbejdspladser i hele landet. LP US er en drøm. Det lyder som noget der kan blive meget dyrt for kommunerne ift. ansættelsesforhold og lign. SGC Der er endnu mange ubekendte i regnestykket og mange ting skal diskuteres til bunds. Frafaldet skal gerne blive mindre fremover specielt med den nye GU-reform JJ Der er flaskehalse overalt. SGC Det er rigtigt. Der skal bygges mere. Og der skal ændres i praktikforløbene, så der bliver ét år mindre praktik og dermed plads til flere praktikanter. PR er der diskuteret højskoler? SGC endnu ikke. Desuden er det ikke meritgivende... AS nogle skal blive enige. Tiden er for kort og meget meget vigtigt at tale om i hele samfundet. Virker ikke som om man har været særligt grundige i sin reform. Hvad er grunden til de store frafald? og hvorfor er de så uforberedte efter folkeskolen? Vigtigt at gøre noget ved problemerne i folkeskolen. SGC Enig. Husk at dette ikke er den endelige strategi. Vi ser frem til at modtage alle jeres input. Efter høringsfristen, så skal der argumenteres yderligere og så i Inatsisartut. Og så skal der laves handlingsplaner! BM hvis der bliver bygget mere, så kommer der automatisk flere praktikpladser. Gennemgang af dagens program Jacob Krogsgaard Christensen Onsdag d. 28. marts Vi er virkeligt glade for at Palle Lennert har påtaget sig at oversætte mens vi venter på vores tolk,

4 der sidder fast i Kangerlussuaq. Overordnet samarbejde med brancheskolerne Jacob Krogsgaard Christensen og Kista Olsen (bilag 07) LP - Brancheskolerne har specifikt uddannelsesdelen og derfor er de eksperter på mange områder MN Der er behov for at få opdateret praktikpladslisten SGC Med de nye bestyrelser er der kommet mere dynamik på skolerne. Så vi tror på at det bliver bedre med tiden. LP Det er problemer vi har talt om før SGC måske en god ide at inddrage USF Oplæg om praktikforløb ved TNI Kista Olsen (bilag 08) Gruppearbejder vedr. problematikker i samarbejdet med brancheskolerne Grp. 3: Drøftet mange gange. Mangler opfølgning fra møderne. Mht. elever, ansvarsområder skal konkretiseres og formaliseres. Ansvarsfordelingsplan mellem praktikanter, praktiksteder, Piareersarfiit og brancheskolerne. Introduktionen er meget forskelig fra Piareersarfiit til Piareersarfiit. Bundniveau ift. elevers? Pligter skal synliggøres. Hvordan er lønforhold, barsel etc. for praktikanter!?! Og hvad er pligterne for praktikanterne. Eks. melde sig syg og lign. Brancheskoleropholdsoversigt, forvirrrende hvornår man er hvor. Skal gøres letforståeligt! Hvis rutiner ændres el. andet. Skal der rettidigt meldes ud. Formularer kommer sent. Mester har ofte en mening om at Piareersarfiit har ansvaret alene. Bedre dialog mellem mesterne og Piareersarfiit. IL - 3-kantssamtaler vil være godt at have en fagperson med. BM Vi skal også være bedre i Piareersarfiit til at have kontakt med praktikpladserne Grp. 2: Vi får ikke statusindberetninger, når en elev stopper uddannelse. Dette betyder bl.a. at uddannelsesstøtte fortsætter. Det må være brancheskolerne ansvar at fortælle hvis en elev holder op! Ved ophold i eks. Qaqortoq fra Qaasuitsup så er der problematikker vedr. om man må have børn med på skoleophold eller ej. Det varierer fra skole til skole. 3-kantssamtaler er også diskuteret. Disse problematikker er også tidligere blevet nævnt. Ønsker at invitere brancheskolerne til at fortælle eks. hvorledes deres intro fungerer

5 JKC er der slet ikke kommet noget ud siden sidst nu I har diskuteret det samme så mange gange? LP noget mht. billetter og bevilling af udd.støtte og billetter. KQ det er et stort problem at mange ikke kan medtage deres børn og derfor holder de op Grp. 1: Vi mener at dialogen mellem brancheskolerne og eleverne og Piareersarfiit skal være bedre. Piareersarfiit kan godt varetage kontakt under praktik, men husk at det er virksomhedens praktikant og ikke vores. Administrativt personale på Piareersarfiit og brancheskolerne bør mødes. Brancheskolerne bør også hjælpe med at finde praktikplads. Mange brancheskoler kan man også mærker har mange opgaver og derfor ikke har så meget tid til den enkelte elev. I eks. Uummannaq indkaldes lærlinge og der holdes møder med en vejleder fra Piareersarfiit og derfra vurderer vi om der er brug for 3-parts forhandling. Et forholdsvist nyt tiltag. SGC næste centerledermøde bør ikke holdes i Nuuk, da brancheskolernes repræsentanter gik til alt muligt andet i Nuuk! CJ det er sekretærer og administrativt personale vi skal inddrage EA vi har også drøftet tidligere uden der er sket noget. JJ Forslag fra 2009 vedr. brug af e-forum og 3-partsforhandlinger som skabelon. Fik dog afslag tilbage i Brobygning fra folkeskolen til videre uddannelse Signe Gredal Christensen IIN vil gerne begynde at lægge vægt i indsatsen i førskolealderen. Det skal afdækkes hvordan det går børn der ikke er i institution. Ca. 30% af alle børn kommer i daginstitution. Forældrene skal være klar over problematikkerne i folkeskolen, det skal de lære om allerede når barnet går i børnehave. Beskrivelse af de forskellige broer mellem folkeskolen og uddannelserne. Hvordan bruges praktikophold i folkeskolen? Det kunne IIN godt tænke sig noget mere fokus på. Og det er vigtigt at børn får en ide om hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Der skal fokus på karrierevalg i folkeskolen. Erhvervspraktik skal introduceres på tidligere tidspunkt gennem faget personlig udvikling. Det er dog ikke konkretiseret endnu, hvorledes dette skal foregå. Rejsehold overvejes at opstarte. JJ vigtigt at få skolelederne til at forstå hvor vigtigt faget personlig udvikling er. Og der skal udvikles materialer til faget.

6 SGC der er måske mange unge der tror de bare kan blive kendte og politikkere uden at tage sig en uddannelse. Lav en uddannelsesmesse i hver by for folkeskolerne! CJ vi sender vejledere ud i folkeskolen allerede i 9. klasse. PJ Personlig udvikling er et fag med masser kriminalpræventive råd og andre ting. AS tidligere har man introduceret uddannelsesvejledning for yngre børn. Evt. allerede i 7. klasse. Brobygningsprojekt i Sisimiut og Maniitsoq Palle Lennert og Jimmy Hymøller (bilag 09, 10, 11 og 12) I restgruppetallene indgår ikke de elever der ikke har taget folkeskolens afgangseksamen, eks. specialklasseelever. Derfor er det reelle tal højere! SM hvor mange er ikke kvalificerede og hvor mange skal bare have et spark bagi. Forældre vil typisk have børn på SPS eller igang med en erhvervsuddannelse og der mangler der praktikpladser. Der er tradition for at pjække mange steder og denne kultur tager de unge mennesker med til Piareersarfiit. De 4'er K'er er vigtige i ethvert barns opvækst og opdragelse. Ved fokus på dette kommer resultaterne næsten af sig selv. Den sociale indsats er utrolig vigtig, hvis vi skal opnå bedre resultater og få de unge mennesker til at blive flyvefærdige. Forberedt gruppearbejde SGC når de er blevet 30 år, så er 50% i gang, så det går lidt fremad, men ikke meget. JJ Personlig udvikling hvordan arbejdes med det fag i Itilleq? JH underviste naturligvis i UE-vejledning. LP Vi har i Qaasuitsup talt om dette forleden dag. Det er meget tankevækkende ting vi får at vide her. Hvad der er realisabelt skal vi have også afklaret. SGC rent statistisk skal vi have afdækket hele frafaldsproblematikken og det er et projekt IIN er i gang med. Det er helt utroligt vigtigt med opdragelsen. SM man lyttede ikke til rådet om at skaffe en ordentligt boligform når de er 15 år for mange år siden. Skolehjem og opsyn er meget vigtige. BM det bliver mere og mere at det off. tager forældrenes rolle. Det må ændres! PL vi har været hele vejen rundt i denne diskussion og spurgt hvem der har ansvaret. Og flertallet af forældrene siger at det er både forældre og skole der har ansvaret. Ingen vil påtage sig ansvaret i

7 dag. Vi må erkende at det går ad pommeren til! Der bliver rigeligt med unge mennesker at tage imod på landets Piareersarfiit i mange år fremover. I er byens travleste arbejdsplads og derfor må vi blive bedre til at tage initiativ. SM Folkeskolen skal sætte rammerne! De unge skal have lært rammerne inden de forlader folkeskolen. Præsentation af E-forum og adobeconnect Johan Meyer og Preben Lind (bilag? bed om bilag fra Preben og Johan) Adobe connect koster ca. 20 kr. i timen per deltager, hvis man også bruger web-cam. Oplæg om COMBAR, et projekt omkring frafaldsproblematikken. Brug af adobe connect til 3-partsforhandlinger. Tilbuddet om erhvervelse for landets Piareersarfiit gælder stadigvæk og man kan få installeret en adsl-forbindelse i stedet for (eller samtidigt med?) attat. NUIKI Jimmy Hymøller og Palle Lennert (bilag ) Vigtigt at inddrage kommunerne og i fællesskab bestemme hvad der skal gøres af indsatser i de enkelte bygder. Niaqornarssuk kører endnu et år fra augugst og desuden laves hold i Ikerasarsuk og Tasiusaq. Vi har spurgt Qaasuitsup om hvilke skoler de tror kan løfte opgaven. Derefter har vi taget kontakt til den enkelte bygd og hørt om de har lyst at deltage. Tag hjem og snak med jeres ressourcepersoner og hør om det er noget der er interesse for. Derefter skal skolerne screenes. Der skal være en seriøs interesse fra bygderne i at deltage! Ejerskabet skal være hos bygden. JJ hvad med de skoler der ikke kan løfte opgaven? JH vi må finde ud af det og lære hen ad vejen. JP vi får afklaret hvor det ikke fungerer og vi er i gang med en proces. SM hvorledes selvstyret forpligter sig er endnu ubekendt. Det kommer helt an på vores erfaringer og hvordan det går med den enkelte bygd. KQ ift. Kangaatsiaq har vi kun 8 kollegierpladser, men har ansøgere hvert år. Så her har det betydet en stor aflastning for Piareersarfik. TK hvis man tænker på eks. Kangaammiut så bliver der færre og færre bygdebeboere, men ansøgertallet er stadig det samme. Vi vil gerne videreudvikle vores Piareersarfik. Kan nogle af midlerne bruges til at henvise til andre bygder?

8 PL Nej. Men uofficielt kan vi fortælle at vi vil søge penge til andre projekter og der er interesse fra fonden om at høre hvilke andre tiltag og forslag der er. Man kan evt. lave udveksling mellem bygderne. Måske uddannelsesstøtte og deraf dækning af rejseudgifter kan bruges? Kan ovenikøbet lave beskæftigelse ved istandsætning af boliger til kollegier i bygderne. Visitation til brancheskolernes kurser Michael Winther, områdeleder for råstofudvinding (bilag xx) Hvad er forudsætningerne for deltagerne i truckkurset? MW commen core skal de have gennemført, derefter vælger de vej som maskinfører. Har haft 4 ugers kursus i andre køretøjer. International maskinfører uddannelse. Eneste faglige kompetence er i princippet råstofengelsk, så kan man begynde på common core. Eller man skal dokumentere engelskkundskaber. Er AEU adgangsgivende for minesvend og maskinentreprenøruddannelserne? SM - Det er en erhvervsfaglig grunduddannelse, derfor er AEU adgangsgivende. Men hvad er adgangskravene? MW de er beskrevet inde på skolens websider. MW Common core opslag bliver sat op 5 uger før kurset går i gang. Havde en enkelt med kortere frist lige før nytår. SM mange kurser er fragmenterede, der mangler kontinuitet. PJ mht. de to nye uddannelser der starter til august, så mangler der flere materialer til potentielle studerende. Der ligger og venter en stor opgave i at oplyse folkeskolen omkring mulighederne i mineindustrien. Efterlyser at mineskolen kommer ud i byerne og fortæller om uddannelserne. Torsdag d. 29. marts Gruppearbejde om brobygning konkrete handlingsplaner for hver kommune / by Poul Jørgensen (bilag x og x) Bruger op til 1/3 mandeår på vejledning i folkeskolen i Qaqortoq. Har haft i ca. 90 af 100 unge, der gik ud af skolen i 2010 og 2011, inde til samtale gennem opsøgende vejledning i KK i januar og februar. Arbejdstræning bruges som aktivt redskab i KK. Håber at få fat i de elever, der går ud af 2012 allerede i løbet af efteråret. Men det er endnu ikke fastlagt hvorledes det skal foregå. SM kan vi få listerne fra folkeskolen inden eleverne går ud?

9 PJ Inerisaavik laver en liste over eleverne der går ud og sender til skoleinspektørerne, IIN og kommunerne. Og Inerisaavik siger at skoleforvaltningen gerne må videregive denne liste til Piareersarfiit. SGC Hvis I ikke kan finde en bestemt person, så send cpr-nr. til IIN, så finder de ud af om personen er i uddannelse eller ej. PJ gå hjem og få formaliseret nogle klasselister og en procedure for at disse lister gives til Piareersarfiit. Vigtigt Piareersarfiit har de lister før eleverne går ud af folkeskolen. Fremlæggelse af gruppearbejde Qeqqata: Afhænger af målgruppen. Kan ikke lave samme vejledning til alle. Inddele personerne i grupper. Overgangsvejledning skal forbedres Har ikke snakket så meget om skemaet der skal udfyldes. Mere om de erfaringer er har. Overgangsvejledning kan være meget bedre. Vi skal inddele da de kan have forskellige forudsætninger. Hvad er svagheder og hvordan kan vi vende dem til styrker. Der er forskellige tiltag i gang allerede i Sisimiut, men vil tage kontakt til hinanden senere. Metoder til hvorledes man kan opstarte bør offentliggøres enten i e-forum el. piareersarfik.gl JJ vi er igang med opdatering af database mhb. på hvad Inunnguaq nævnte. Det er noget vi arbejder med på VGU. Vi ønsker skriftligt materiale vedr. erfaringer. Inde på vejlederportalen BH Ift. Jimmy og Palle så er der lavet kæmpestort opsøgende arbejde allerede. Man kunne godt ønske sig at Piareersarfiit blev involveret i noget af det arbejde de har lavet. Kommuneqarfik Sermersooq Flere forskellige forhold og tiltag. Tværfagligt samarbejde, der skal indeholde handlingsplaner og ikke kun snak. Hjembyen skal være udgangspunkt. Socialforvaltning, arbejdsmarkedskontoret, erhvervsforvaltningen og erhvervslivet. Målet er at hver enkelt bliver afklaret omkring kompetencer, både personlige og faglige. Færre forsømmelser er et mål. En forudsætning er økonomi til at have personale og vejledere tilrådighed. Vigtigt at Piareersarfiit fortsat har økonomien på plads og støtte fra selvstyret. Aktiviteter der skal gøre de unge parate til uddannelse: Koordineres på ugentlige centerledermøder per telefon! I Nuuk; Timi Asimi Kommunenes mentorordning på arbejdspladser. Her bruges arbejdstræning og prøvning Vigtigt at man har lært at møde på arbejde inden man starter evt. bogligt forløb Ugentlig opfølgning på fravær mm. Piorsaavik, også ugentlige møder her. Kontakt til Red Barnet i Nuuk. De har også mentorer der hjælper personer til et liv uden alkohol og misbrug og at de ikke falder tilbage på gamle vaner

10 Ittoqqortoormiit; Har lavet et koncept med udgangspunkt i unge uden faglig baggrund, men med en fangerbaggrund. Lavede for disse en guidelinje. Nu har de 13 studerende. Har bl.a. en engelsk vandrerguide tilknyttet, der underviser de unge. Lige i disse dage er de i gang med istandsætte to huse i Kap Hope. De har alle undtaget 2 egne hunde. Nu har de fået en status i byen og de er blevet stolte og laver ikke ballade! Har nu også lavet systue og fremstiller bl.a. grønlandske trommer 34 unge i alt. Kontakt endelig Lone for mere information. Paamiut; Opstart af Piorsaavik i gang. Nede ved museet. Multimedieværksted, kreativt værksted, køkken og mere. 16 elever håber vi at have i gang i august. En køreskole igennem Piareersarfik, da de har en bil og byen har ingen i dag! Plus de samme ting som i Nuuk Tasiilaq; Stort set det samme som Paamiut. Etableret værksted og Piorsaavik ligger ikke i samme afdeling som Piareersarfiit Tidsplan: Timi Asimi, 3-5mdr. så skal de unge være klar til bogligt forløb. Det lykkedes med stort set alle i foreløbige forløb. Menterordning samme periode, så skal de igang med bogligt forløb. Men ordningen fortsætter også i det videre forløb som ekstra støtte. Ansvarsperson: Centerlederen i den enkelte institution er ansvarlig, men uddelegerer naturligvis også opgaver. De enkelte projekter har naturligvis også projektledere ansat AS mentorordning, hvordan anlønnes personer der? SM fået fat i dem med tværfagligt samarbejde med velfærdsforvaltningen. Kurser for ansatte på firmaer i mentorordning. En fra DK har kørt disse kurser og afholdt dem på Piareersarfiit og over 40 personer har været igennem og det er alle i private virksomheder og de off. aktieselskaber. Qaasuitsup Vi tror Poul har ret og der skal tages fat i folkeskolen og vi skal styre den vejledningsindsats der foregår der. Dette vil kræve en større indsats end én enkelt time i folkeskolen. Mangler penge for at opstarte dette i efteråret Vi har haft møde med kommunaldirektøren og det er noget kommunen er opmærksom på. Specielt de 15 til 18årige. Men ønsker midler fra selvstyrets side til at sætte noget i gang. Handlingsplaner skal Piareersarfiit hjælpe med at lave allerede i folkeskolen! Mange steder er det muligt at få fat i den enkelte ved blot at ringe til dem og spørge hvad de er i gang med. Den indsats vil Piareersarfiit gerne forsøge at styrke. Fortsætte med at lave eksempelvis åbent hus arrangementer og messer. Det er de 8 centerledere der er ansvarlige for dette arbejde. Overskriften er at styrke indsatsen i folkeskolen. AS I Aasiaat har man bl.a. lavet en visitationsgruppe under Piareersarfiit, der er fra AMK, GU og socialforvaltningen, der skal arbejde sammen om at få løftet disse unge mennesker videre.

11 Iht. de gode og flotte indsatser, så er det vigtigt at kikke tilbage og huske på at man bl.a. i 2009 har kørt forskellige kurser vedr. bla. olieefterforskning. Der skal også være en opfølgning på evt. kurser ellers gå det i sig selv. Vigtigt med noget vedvarende. Ift. beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er vi begyndt at udarbejde handlingsplaner for disse ledige. Og regner med at opstarte i efter og tage fat i gruppen 15 til ca. 38årige. Vanskeligt at placere de mange forskellige grupper i samfundet. Svært at få fat i dem der er i gang med arbejde, da vi ikke vil risikerer at vi uddanner nogen til arbejdsløshed. MN vidst nok i 2012 fremlagde vi noget vedr. oprettelse af en lille bitte Piorsaavik i Uummannaq og fik stor støtte fra selvstyret, så nu kører det. De unge udviser stor interesse. Nu er vi i fare for at Piorsaavik lukkes ned. Vi får af og til elever fra folkeskolen på besøg. BM pengene sætter en grænse for projektet. Bevillingsmyndigheden er i tvivl om hvor pengene skal placeres. Udregner udfra mandetimer, holdt op med dette i 2006, så nu er det kommunen, der skal skal afholde disse udgifter. Ungdomstjeneste nedlagt og midlerne forsvundet ud af kommunerne. De havde før i tiden alle mulige aktiviteter, men nu er de lukket ned og det er ugennemsigtigt hvad der var grunden til dette. Nu virker det som om Piareersarfiit er en konkurrence med de andre myndigheder om bevillingerne fra kommunen. Vi håber at dette kan blive bedre i fremtiden. Hvis Piorsaavik i Uummannaq skal fortsætte så må pengen tages fra et andet sted og derfor håber vi at indsatsen bliver bedre koordineret. Selvstyret må bestemme sig for en retning og derudfra får kommunerne noget at arbejde ud fra. Qaasuitsup har søgt om at få styrket ressourcepersoner i byer og bygder, da AMK og Piareersarfiit og andre områder er sammenlagt i Først et kursus for Piareersarfiit og AMK, så man har indgående kendskab til hinandens områder. Derefter også søgt for frontpersonalet og så fik de penge og det kommer til at foregå i uge 19. Og der skal der bl.a. fokuseres på indsatsområder den sidste dag. Her bliver der endelig lavet noget for de ansatte i bygderne også! Der er også lavet noget for de ansatte i bygderne i efteråret PL forebyggelse af uddannelsesstop. Vi accepterer ikke at unge der går ud af 10 kl. IKKE har nogen plan for fremtiden! Forskellige ideer om hvem der har ansvaret. Ingen politisk stillingtagen til at vi er så dårlige til at få de unge ordentligt igennem folkeskolen ude i kommunerne! Vi må alle tage et ansvar! Økonomistyring, puljer, elevkvoter etc. Jacob Krogsgaard Christensen (bilag x) Der skal nok kikkes på fordelingsnøglen for tilskuddene til de enkelte Piareersarfiit i de kommende forhandlinger om servicekontrakterne. PJ vigtigt at udgifter til lærlingeudgifter skal behandles og bevilges seperat og ikke indgå i drifttilskuddet. SM kommunerne betaler selv aflønning af lærerne. Vigtigt at have uddannelsesstrategien in mente i de kommende forhandlinger. PJ Nogle steder har abonnement på spor og select og betaler op til ,- om året og har tilbudt alle i Grl. det for ,- Ønsker at der sørges for at der findes midler til disse ,-

12 JJ mange kurser er afholdt. Simon Lennert har bl.a. båret det videre. Men der sker intet nyt. Forlaget Schultz står for dette materiale. SGC NUIKI projektet er tildelt kvoter udenom Piareersarfiits kvoter SM Selvstyret ligger inde med tallene på hvor mange der er ude på landets Piareersarfiit. Der er løntræk og frafald, så vi ved ikke selv hvor mange der er tale om. PJ Ved man om der er overforbrug på Piareersarfiit kvoterne? Det kan være svært selv at vide om man har overforbrug. SGC 20. mio i overforbrug sidste år på uddannelsesstøtte. Ift. elevkvoter så er de udregnet på 10 mdr. skoleophold per elev. Piareersarfiit har regneark og elever og vi vil prøve sammen med Jacob og Janus at lave en model for hvorledes status er for kvoteforbruget. SM Vil gerne have en opgørelse både i kroner og i antal personer. Hvordan står det til med de penge der trækkes ved fravær. AS vi har problemer med at få elevkvoterne til at gå op. VI mangler kvoter hvert år, så ønsker derfor at det laves om ift. servicekontrakterne! JCK vi husker dette og vil tage det op med SGC og JKC. BM hvad med Piorsaavik kvoter? LP der er uenighed om hvordan man ansøger og får overblik SGC Mht. Piorsaavik så skal der i nogle tilfælde afregnes mellem kommunerne og selvstyret, hvis det er aktiviteter, der før i tiden blev afholdt kommunen. JCK SGC og JKC og JCK vil sætte sig sammen efter påske og få afklaret hvor mange kvoter der bruges hvor og om der er nogle der ikke bliver brugt. Og vi vil få klarlagt hvor mange ekstrakvoter der er bevilget og hvor mange der ansøges pt. Nye prøveformer for AEU-eksamen Susanne Møller (bilag x) SM der vil ikke være en lærer tilstede ved samtalerunden, men en vagt. Læreren og eleverne sammensætter samtalegrupperne. PJ Noget med et forslag til hvordan man har gjort det før og kan gøre det i dag. SM beskrivelse af forskellen fra før til idag ift. prøverne. Man må selv ude på den enkelte Piareersarfik bestemme om man vil samtaler til AEU-1 prøver. Anne har lovet at man vil lave prøver til AEU-1 men ekstern censorering må man selv betale, hvis man vil have dette. AS Er ikke helt sikker på, at det man besluttede under tidligere Centerledermøde står i studieordningen. Det bør den gøre! Måske der skal laves en overgangsperiode, da det endnu er lidt uklart. SM Jeg har talt med både Anne Vagner og Ib Goldback og de mener at det ikke strider imod studieordningen. Det vigtigste er at det er en fordel for eleverne. BH Lærerene behøver tid til at forberede sig selv på at forberede eleverne på den nye prøveform. Undervisningen ligner mere og mere folkeskolen og oprindeligt var det meningen at det ikke blot skal være en forlængelse af folkeskolen.

13 SM 10 uger før prøveafholdelse er den nye form meldt ud. Ønske om mere mundtligt, men for at slipppe for at skulle lave en egentligt mundtlig eksamen, så har man valgt dette kompromis. Talesproget bliver ikke brugt nok i dag. BH Synes at 10 uger ikke er lang tid. SM det bør ikke være en særlig stor udfordring en underviser at tage denne samtale. IL Man bør kunne gå op til den gamle studieordning og det bør ikke være et problem. LP Skal en ny prøveform ikke egentligt sendes i høring? SM det er ikke en ny prøveform, blot en tilføjelse til den gamle. AU Som jeg kan se det er forskellen samtale i grupper, der havde man ikke før. Mener at det har givet et løft med denne ny form. PR dette er en lettelse for eleverne og de slipper for nerver op til prøven. PJ Giver Jacob ret i at det er den nuværende studieordning der gælder. AS Det er ikke det vi er uenige om. Det at man lige pludselig melder ud at nu skal det gøres sådan her og det ikke står direkte i studieordningen er et problem. BH Vi er ikke imod denne nye ting, men oplys lidt mere om den nye prøveform overfor eleverne. Åbenbart en misforståelse blandt lærerne om hvornår prøven skal træde i kraft. SM Der er metodefrihed i undervisningen. PH BH efterlyser vidensdeling fra FA underviserne måske. Et samarbejde med dem er en god ide og vi inddrager sproglærene på AEU i dette. SM noget omkring pause imellem prøverne. Proceduren kopierer SM og uddeler i løbet af dagen og den sendes naturligvis også ud per mail. PJ der skal udformes nye eksamensbevis. SM udformer dette nye eksamensbevis PR er bange for at eleverne forlader skolen i pausen. SM I kan altid ringe hvis der er det mindste spørgsmål. Hvis der er ændringer bliver det senest inden påske! Meld endelig tilbage, hvis der er ønsker til ændringer.