Grundskolen af omveje. Miniudgave
|
|
- Bjørn Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miniudgave Grundskolen af omveje Analyse af opgave- og ansvarsdeling mellem Piareersarfiit og Ungdomsuddannelsesinstitutioner i forhold til unges formelle og uformelle opkvalificering til at blive uddannelsesparate.
2 INDLEDNING I 2015 gik cirka 70 % af folkeskolens afgangselever ud af folkeskolen, med et afgangsbevis med en eller flere karakterer, som ikke er tilstrækkelige, til at eleverne kan søge ind på en ungdomsuddannelse. GUX har dispensationsregler, så elever med få karakterer, der ikke er adgangsgivende, alligevel kan blive optaget. De elever, som vil ind på en erhvervs- eller brancheskole, eller som mangler flere adgangsgivende karakterer, kan ikke gøre brug af dispensationsreglerne, men de kan i stedet starte på et bogligt opkvalificeringsforløb. På et bogligt opkvalificeringsforløb kan eleverne forbedre deres folkeskolekarakterer og derefter søge ind på den ønskede ungdomsuddannelse. Flere afgangselever starter efter folkeskolen på en efterskole, hvor de har mulighed for at forbedre deres karakterer, andre finder arbejde, går ledige eller starter på et af de opkvalificerende kurser med boglig eller social og personlig udvikling. Der er forskellige aktører, som udbyder social og boglig opkvalificering for borgerne, men det mest landsdækkende tilbud er Piareersarfiit 1. De første Piareersarfiit centre blev oprettet i 2006, og der ligger nu 18 Piareersarfiit centre i Grønland. Denne undersøgelse og rapport har til formål, at beskrive de boglige opkvalificeringsmuligheder der for unge, som forlader folkeskolen uden tilstrækkelige karakterer til at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er afgrænset til, at se på den boglige opkvalificering for unge mellem år, og der vil være et særligt fokus på Piareersarfiits boglige opkvalificeringsforløb: FA 2 og AEU 3. Undersøgelsen er baseret på kvantitativt og kvalitativt data og har beskrevet en række punkter vedrørende de nuværende opkvalificeringstilbud til unge mellem år, Piareersarfiits boglige opkvalificeringsforløb, forskel på Piareersarfiits FA og AEU forløb, status på de antal elever som gennemfører boglige opkvalificeringsforløb hos Piareersarfiit, samt deres videre uddannelsesforløb. Dertil bliver alternative muligheder diskuteret vedrørende summer school, aftenkurser, 11. klasse og studieforberedende kurser på ungdomsuddannelserne. 1 Introduktions- og vejledningscentre 2 Folkeskolens Afgangsprøve 3 Anerkendt Erhvervsuddannelses introduktion 2
3 BOGLIG OPKVALIFICERING FIGUR 1 OPKVALIFICERINGSMULIGHEDER FOR FOLKESKOLENSAFGANGSELEVER, SOM HAR BRUG FOR PERSONLIG/ SOCIAL ELLER BOGLIG OPKVALIFICERING. De elever, som har brug for at forbedre deres karakterer fra folkeskolens afgangsprøve, kan benytte sig af forskellige tilbud som: efterskoler, højskoler, Nuiki, FA og AEU ved Piareersarfiit, samt forberedende kurser på erhvervs- og brancheskolerne, som TNI-Flex eller maritimt forberedelseskursus. Nuiki henvender sig til borgere i bygderne, og bliver gennemført i en bygd på et år, hvorefter det bliver lukket ned og startet i en anden bygd. De grønlandske højskoler tager elever ind fra 18 år og opefter, og få højskoler i Danmark kan tage elever fra de er 15 år. Undervisningen på højskolerne er dog ikke rettet mod egentlig boglig opkvalificering, men i stedet social og personlig udvikling blandet med boglige fag. Handelsskolens TNI- Flex og Det Maritime Centers forberedelseskursus optager elever, som ønsker at læse en af deres uddannelser efter det forberedende kursus er afsluttet. Piareersarfiit er placeret i 18 forskellige byer, alle centre kan tilbyde borgerne boglige opkvalificeringsforløb. Piareersarfiit er det mest landsdækkende boglige opkvalificeringstilbud i Grønland. Adgangskravene for optag varierer fra center til center. Ifølge Serviceaftalen mellem kommunerne og Grønlands Selvstyre, skal Piareersarfiit, ved hjælp af vejledningskonsultationer, lave en individuel vurdering af ansøgerens uddannelsesparathed og mulige udbytte af et bogligt opkvalificeringsforløb, hvorefter ansøgeren kan blive visiteret til enten FA eller AEU. Det er deraf op til det enkelte center at opstille adgangskrav for, hvilke ansøgere de kan hjælpe og visiterer til boglige opkvalificeringsforløb. Det har været muligt at få udarbejdet statistisk viden om elevernes karakterudvikling fra folkeskolen til efterskolen og FA. Elever på både efterskolerne og de boglige opkvalificeringsforløb (FA) ved Piareersarfiit får løftet deres karakterer. Karakterløftet er dog lidt højere ved de boglige opkvalificeringsforløb på Piareersarfiit end efterskolerne. Dog gennemgår efterskoleelverne også en anden form for skoleophold, og målet er ikke blot forbedring af karakterer, men også social og personlig udvikling. Det må kunne konkluderes, at Piareersarfiit formår at hjælpe og løfte elevernes faglige niveau ved hjælp af de boglige opkvalificeringsforløb. 10. KLASSE I STEDET FOR FA OG AEU Piareersarfiit har øget elevoptaget de sidste par år, grundet øgede elevkvoter finansieret af den ekstraordinære ledighedsindsats og de øgede bevillinger fra Finansloven. Tidligere var der ventelister på at 3
4 blive optaget på Piareersarfiits boglige opkvalificeringsforløb, men det er blevet afhjulpet med de øgede antal elevkvoter. FA er rettet mod GUX, og der bliver undervist i grønlandsk, dansk, engelsk, matematik og kemi/fysik. AEU er rettet mod erhvervs- og brancheuddannelser, og der bliver undervist i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Der bliver tilbudt FA forløb på 8 Piareersarfiit og AEU på alle 18 Piareersarfiit. FA er adgangsgivende til alle ungdomsuddannelser indenfor 2 år, og AEU er adgangsgivende til erhvervs- og brancheuddannelser, men ikke GUX. Det betyder, at borgere, som gerne vil på GUX, men som har behov for at få opkvalificeret alle deres karakterer, vil blive visiteret til et AEU forløb, og efterfølgende blive visiteret til et FA forløb, hvis den lokale Piareersarfik udbyder FA. På de Piareersarfiit, som ikke udbyder FA, vil eleven i stedet blive vejledt til at tage optagelsesprøven til GUX efter det afsluttede AEU forløb. Der er også eksempler på elever, som bliver vejledt til at tage et AEU forløb efter de har taget et FA forløb, fordi de gerne vil ind på en erhvervsuddannelse. I de tilfælde, har det været personalets vurdering, at et AEU forløb forbereder eleven bedre til en erhvervsuddannelse end et FA forløb, da det er rettet mod GUX, selvom et FA forløb er adgangsgivende til alle ungdomsuddannelser. Forskellen på elevernes boglige opkvalificeringsforløb på de enkelte Piareersarfiit, er forskellige i forhold til de antal år, som eleverne bruger på opkvalificeringen. Nogle steder bruger eleverne kun et år, da der kun bliver udbudt AEU, hvorefter de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. Andre steder bruger eleverne op til tre år, da de tager flere boglige opkvalificeringsforløb efter hinanden. Der er en forskel på indholdet og det faglige niveau på FA og AEU forløbene. AEU er mere projekt- og arbejdsorienteret, hvor eleverne bliver undervist i almen anvendt brug af fagene. FA er mere bogligt orienteret, der er et større pensum og der bliver lagt mere vægt på den analyserende og reflekterende præstation. Den faglige niveauforskel, som eleverne kommer ud med efter de to boglige opkvalificeringsforløb, er dog mindre bemærkelsesværdig. Flere mener, at det faglige udbytte af de to fag er det samme, eller med en lille forskel, hvor FA ligger lidt over AEU. Andre mener, at de to forløb på hver deres måde forbereder eleverne til en boglig uddannelse og en praktisk uddannelse, hvor de to forløbs faglige niveau svinger på forskellige områder. Retskravet, giver garanti for optag på GUX, for de elever, som indenfor to år efter de har afsluttet folkeskolen opnår karakterer over E ved at tage et FA forløb. Det er ikke muligt en for en del borgere, at opnå adgangsgivende karakterer indenfor to år efter folkeskolens afslutning, da flere Piareersarfiit ikke optager elever under 18 år. Elever fra Piareersarfiit søger i stedet ind via optagelsesprøven til GUX, efter at have gennemført et FA eller AEU forløb. Opdelingen af de to boglige opkvalificeringsforløb på Piareersarfiit, kan forsinke eleverne i deres videre uddannelsesforløb. Nogle elever bliver vejledt til, at tage flere forløb efter hinanden, selvom forskellen på det faglige niveau er lille, og det faglige niveau på AEU muligvis ikke ligger under FA. Nogle elever bruger flere år på Piareersarfiits boglige opkvalificering, mens andre kun bruger et år, afhængigt af hvad de enkelte centre tilbyder deres elever og centrenes opfattelse af det faglige niveau på de to forløb. Dertil bliver FA sjældent brugt i forhold til retskravet for optag på GUX, på grund af udbuddet af FA forløb og aldersbegrænsninger for optag på Piareersarfiit. Problemstillingen ligger op til en diskussion om hvorvidt FA skal bibeholdes i sin nuværende form. En løsning på problemstillingen ved de to forskellige opfattelser af de FA og AEU, og at forløbene bliver brugt i forlængelse af hinanden, i begge retninger, kunne afhjælpes ved at få udarbejdet noget konkret viden og materiale om de to forløb, som beskriver forskellen og brugen af de to forløb. I stedet for at kalde de boglige forløb FA og AEU, kunne man i stedet kalde dem 9. klasse og 10. klasse eller blot 10. klasse klasse og 10. klasse i stedet for AEU og FA, eller blot 10. klasse. 4
5 TILBUD TIL DE 15-18ÅRIGE Folkeskolens afgangselever, som har behov for at få forbedret deres karakterer, kan i flere tilfælde ikke blive optaget på Piareersarfiit direkte efter folkeskolens afslutning på grund af alderskrav for optag. De elever, kan i stedet starte på en efterskole, produktionsskole, højskole eller Nuiki, hvis der er et forløb i bygden på det tidspunkt. Derudover er der nogle elever, som vælger at arbejde eller som går ledige. De elever, som kommer i arbejde, på efterskole eller andre forløb, mener at ventetiden har været gavnlig for dem. De elever, som ikke laver noget, øger risikoen for at udvikle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, miste både struktur i hverdagen og den faglige viden de havde tilegnet sig ved folkeskolens afslutning. Det er derfor nødvendigt, at oprette tilbud til de unge, som efter folkeskolen går ledige. Nogle Piareersarfiit forklarer, at de ikke kan leve op til kravet om, at de skal optage elever, som er vurderet til at være klar til uddannelse, hvis de tager elever ind direkte fra folkeskolen. Der må derfor tages en diskussion om, hvorvidt Piareersarfiit skal have ændret deres retningslinjer for optagelse og visitering, eller om de unge skal blive tilbudt et andet forløb. Dertil er der nogle byer, hvor der ikke er kollegieværelser til unge under 18 år. Der skal derfor findes en løsning på dette, hvis Piareersarfiit skal kunne optage elever fra bygderne under 18 år de steder. Både de adspurgte elever og de fleste Piareersarfiit, var positive overfor et 11. klassestilbud. - Opret kollegieboliger for unge under 18 år. - Ophæv Piareersarfiits aldersgrænse for optag af elever, hvis Piareersarfiit mener, at de kan hjælpe den gruppe unge klasse eller andet forløb for unge efter folkeskolens afslutning. OPKVALIFICERING AF FÅ FAG PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN De elever, som kun mangler få adgangsgivende karakterer til at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse, og som ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse af en anden vej, kan opleve at skulle vente i op til tre år, før de kan starte på boglig opkvalificering hos Piareersarfiit. Dertil kan de gruppe elever se frem til at opkvalificere deres karakterer i et helt år, da de på Piareersarfiit vil skulle deltage i et længere undervisningsforløb, og eventuelt tage ekstra fag for at nå antallet af undervisningstimer, for at være uddannelsesstøtteberettigede. De elever, kan i stedet blive tilbudt et kortere forløb, hvor de kun behøver at opkvalificere de karakterer de mangler. I 2015 var den gruppe elever, som mangler adgangsgivende karakterer i 1-2 fag på 32,5 %. Ved at give de elever mulighed for, at gå på et sommerkursus, ville man kunne undgå, at de bliver unødvendigt forsinket i deres uddannelse, da de ville kunne starte på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. De interviewede elever, hvor et sådan tilbud var oplagt, har alle givet udtryk for at de gerne ville have kunne forbedre deres karakterer på et sommerkursus. Flere mente, at et aftenskursus på den nye ungdomsuddannelses, ville blive for hårdt for dem, når de samtidig skulle følge med i undervisningen på en ny skole, skabe sig en omgangskreds og falde til på et kollegie. Opkvalificeringen kunne også ligge på ungdomsuddannelserne, i form af et ekstra kursus, som TNI-Flex. Ved at placere opkvalificeringen på ungdomsuddannelsen, kan eleverne springe et skoleskift over, de kan møde deres kommende medstuderende, lære underviserne at kende og få en bedre indsigt i de forskellige uddannelser ungdomsuddannelsen udbyder. - Tilbud om alternativt forløb for de elever, som kun mangler få adgangsgivende karakterer til at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse. Særligt opkvalificerende kurser på ungdomsuddannelserne, kan være en fordel. HÆLP TIL SOCIALE OG PERSONLIGE BEHOV Flere Piareersarfiit beskriver, at deres ansøgere i stingende grad har sociale og personlige behov, som personalet ved Piareersarfiit må hjælpe eleverne med. Personalet tager omsorgssamtaler med eleverne, da det 5
6 ofte er dem som eleverne henvender sig til. Personalet er dog ikke uddannet til, at håndtere elever med disse problemstillinger, og de har derfor ingen rettigheder til at hjælpe eleverne eller råde dem i deres situationer. De sociale myndigheder og psykologer bliver inddraget i behandlingen af elevernes sociale og personlige behov, men det er personalet ved Piareersarfiit, som står med eleverne og deres behov i hverdagen. Dertil er der ikke et landsdækkende tilbud med psykologer, og ventetiden på behandling hos psykologer er lang. Personalet ved Personalet forklarer selv, at det kan påvirke dem negativt, når de taler med eleverne om deres problemer, hvor de oplever følelser af afmagt og ensomhed. Det er både i forhold til, personalets manglende mugligheder til at hjælpe eleverne, og fordi personalet kan have svært ved at håndtere sine egne følelser i de situationer. Flere medarbejdere ved Piareersarfiit har udtrykt et ønske om, at blive tilbudt efteruddannelse i håndtering af egne følelser i forbindelse med de svære samtaler med eleverne. Dertil er der behov for, at eleverne får tilbudt kvalificeret behandling i deres lokalområder, som eventuelt kunne være en socialpædagog, socialrådgiver eller studievejleder med efteruddannelse i psykologisk terapi/behandling. - Tilbud til de elever, som har brug for hjælp til sociale og personlige udfordringer. Tilbud om behandlingsforløb i byen, evt. af socialfagligt personale med efteruddannelse i psykologisk behandling med mere. - Efteruddannelse af personalet ved Piareersarfiit til at håndterer egne følelser og svære samtaler med eleverne. INFORMATION OM UDDANNELSERNE Antallet af optagede på Piareersarfiit, har de seneste år været stigende. Det har dog ikke fået elevernes gennemførelsesprocent til at stige. Antallet af elever, som gennemfører et boglige opkvalificeringsforløb hos Piareersarfiit har ligget på det samme niveau siden 2012 og frem til Antallet af elever, som gennemførte et FA forløb, var i 2015 på 100 elever. Antallet af AEU elever, som gik op til prøven på AEU var omkring 500 personer i Dertil er elever, som på et AEU forløb, der har været oppe til eksamen ikke nødvendigvis færdig med at læse AEU, og kan eventuelt deltage på et yderligere forløb for at opnå adgangsgivende karakterer, før de søger videre mod en ungdomsuddannelse. For at højne elevernes gennemførelsesprocent, er det nødvendigt at inddrage Piareersarfiit centrenes opfattelse af hvad der er kendetegnet ved de elever, som gennemfører forløbene. Piareersarfiit har entydigt beskrevet, at de elever som gennemfører de boglige opkvalificeringsforløb, er de elever, som modtager hjælp til sociale og personlige udfordringer, og som ved hvad de vil læse efter det boglige opkvalificeringsforløb. Udover, at forbedre elevernes muligheder til at få hjælp til sociale og personlige behov, er det nødvendigt også at forbedre elevernes muligheder for, at træffe deres valg om uddannelse. Vejlederne kan hjælpe eleverne med at træffe deres uddannelsesvalg, ved hjælp af øvelser og opgaver, samtidig med at de informerer eleverne om de forskellige uddannelser og jobmuligheder. Vejlederne kan ikke tage beslutningen for eleverne, og for at hjælpe processen yderligere er det nødvendigt, at udvikle materiale om de forskellige uddannelser og jobmuligheder i Grønland. I dag findes der ikke meget materiale om de forskellige uddannelser, og det som findes er i flere tilfælde ukorrekt og mangelfuldt. For at hjælpe eleverne bedst muligt i deres uddannelsesvalg, må der derfor blive udarbejdet materiale med information om de forskellige uddannelser og jobmuligheder i Grønland. Materialet kan både være skriftligt, som en uddannelsesbog eller opdaterede hjemmesider, dertil kan der med fordel udarbejdes online-værktøjer, som ved hjælp af elevens indtastning kan hjælpe eleven med at overskue de forskellige muligheder indenfor de forskellige interesseområder. Ved at udarbejde materiale om uddannelserne, vil eleverne selv kunne deltage aktivt i deres uddannelsesvalg, og vejlederen vil ikke være den eneste, som kan informere eleverne om de forskellige uddannelser. - Fokus på at få udarbejdet materiale, hjemmesider og værktøjer til at oplyse og hjælpe de unge med deres uddannelsesvalg. 6
7 VIDERE I UDDANNELSE Der er umiddelbart ikke begrænsninger i forhold til optagelse af elever på GUX. I forhold til optag på erhvervs- og brancheskolerne, er det især de manglende praktikpladser, som forhindre borgerne videre uddannelsesforløb på ungdomsuddannelserne, til trods for opnåede adgangsgivende karakterer. Ud af de elever, som har gennemført et FA forløb i 2013, søgte op mod 85 % af eleverne videre mod en ungdomsuddannelse, i løbet af tre år efter det afsluttede FA forløb. De elever, som har gennemført et AEU forløb i 2013, var der i lidt over 40 %, som efter tre år var startet på en ungdomsuddannelse. Grunden til at der er færre elever fra AEU forløbene, som søger videre mod en ungdomsuddannelse, kan tolkes i flere retninger. Personalet ved Piareersarfiit forklarede dog, at specielt manglende praktikpladser forsinkede AEU eleverne i deres videre uddannelsesforløb på erhvervs- og brancheuddannelserne. PRAKTIKPLADSPROBLEMATIKKEN Manglende praktikpladser er blevet omtalt af personalet ved Piareersarfiit, eleverne, ungdomsuddannelserne og virksomhederne. Ved indsamlingen af det kvalitative data, blev der fundet ledige praktikpladser, hvor det især var manglende boliger til lærlingene, som forhindrede ansættelsen af lærlinge, som ikke boede i byen i forvejen. Der er dog kommet et nyt politisk tiltag, hvor Selvstyret garanterer en bolig til de lærlinge, som finder en praktikplads uden for deres hjemby. Derudover har de, i undersøgelsen, inddragede virksomheder, beskrevet forskellige områder hvor praksis kunne ændres for at øge antallet af praktikpladser. Det offentlige står for størstedelen af byggeriet i Grønland, men deres projekter falder ujævnt i forhold til virksomhedernes arbejdsfordeling. Det betyder, at der er perioder med meget arbejde, og perioder med lidt arbejde. Derved kan virksomhederne ikke garantere arbejde til de lærlinge de tager ind, og derfor holder virksomhederne antallet af lærlinge på et minimum, så der altid vil være arbejde til dem: - Bedre fordeling af byggeprojekter. - Kortere lærlingekontrakter. Ved at bruge lærlinge, giver det øgede udgifter i form af maskiner, der ikke arbejder med fuld styrke og ekstra mandskab til at oplære lærlingene. Det betyder samlet flere økonomiske udgifter og øget tidsramme, hvilket kan resultere i, at et byggefirma taber tilbudsrunder, hvis de har flere lærlinge: - Mulighed for at det offentlige vægter brugen af lærlinge højere end pris og tidsramme, når tilbud på byggeprojekter skal udvælges. Virksomheder både indenfor byggebranchen og hotel/ restauration beskriver, at deres lærlinge skal på skoleophold i sommerperioden/ højsæsonen. Det betyder, at de må indhente ekstra arbejdskraft i en allerede presset periode: - Elevernes og lærlingenes skoleophold kunne placeres i vinterperioden, specielt for de elever og lærlinge som er lidt længere i deres uddannelse. Hvis virksomhedernes behov bliver tilgodeset vil det kunne øge antallet af praktikpladser på længere sigt. Det er dog uvist hvor stor effekten vil være, og hvornår effekten begynder at træde i kraft. Skolepraktik kan derfor være en løsning for den akutte mangel på praktikpladser. Det er dog vigtigt at sikre kvaliteten af elevernes uddannelse, og der bør derfor udarbejdes procedurer for kvalitetssikring herfor. - Skolepraktik 7
Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen
Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som
Læs mereGrundskolen af omveje
Grundskolen af omveje Analyse af opgave- og ansvarsdeling mellem Piareersarfiit og Ungdomsuddannelsesinstitutioner i forhold til unges formelle og uformelle opkvalificering til at blive uddannelsesparate
Læs mereAftalebilag. driftstilskud og resultatmål. for Job, Vejlednings- og. Opkvalificeringscentre. Kommuneqarfik Sermersooq
Aftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommuneqarfik Sermersooq 2016 Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, 2015 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder
Læs mere10 MAR. 2016. Indgået NAMMINERSORLUTIK OOARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE INATSISARTUT ALLATTOOARFIAT BUREAU FOR INATSISARTUT SOX 1060-3900 ~~UUK
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Til medlemmet af Inatsisartut, Vivian
Læs merePiareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked
Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mereUddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning
Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og
Læs mereGod læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge
Nyhedsbrev Piareersarfiit eftera r 2013 Så er året 2013 snart allerede ved at være slut, og der er sket en masse ting i de respektive Piareersarfiit i hele landet. Det vigtigste er, at der er nogle borgere
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Nivi Olsen Medlem af Inatsisartut, Demokraterne Sagsnr
AlIlsitassanul, sulirrcqammnul, Nunamut Nammincrmul NURlUlilu "''iul"arlcmi sulcqacisiinncnnut Naalaklr:crsuisoq Dcpancrncnld ror Råstorrer. Arbcjdsm:uked, Indenri&S:lnliiiendcr os Nordisk Samarbejde NAALAKKERSUISUT
Læs mereAftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommune Kujalleq 2016
Aftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommune Kujalleq 2016 Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, 2015 1 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereNUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder. Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering
NUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering Baggrund for projektet I august 2010 startede Grønlands Selvstyre et pilotprojekt i bygden Itilleq, der
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland
Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereVejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland
Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: "Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland". Vejledningen
Læs mereProcedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg
Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på De grønlandske huse og Piareersarfiit med
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereOpkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018
Opdateret september 2018 Opkvalificering af ny medarbejder Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde de rigtige tilbud om kompetenceudvikling. I dette dokument kan du få et overblik
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mere:Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland
:Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: "Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland". Vejledningen
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereWORKSHOP 2: Mens vi venter hvad så? Hvad venter vi på?
WORKSHOP 2: Mens vi venter hvad så? Hvad venter vi på? Undervisningslokaler, flere kollegier/skolehjem, tilbud til 16-17 årige, flere lærere, praktikpladser, flere universitetsstuderende, mere opkvalificering,
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Læs mereIntro Status fra forvaltningen
Intro I år er skabelonen for skolernes kvalitetsrapport ændret. I dette års kvalitetsrapport er der udover den kvantitative del fokus på at skolerne skal redegøre for deres indsatser inden for emnerne
Læs mereAdgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019 Erhvervsskolerne og gymnasierne Dagsorden Velkommen Hvem er med på mødet? Hvorfor holder vi mødet? Hvad kommer vi omkring, og hvad kommer vi ikke omkring Rammerne
Læs mereNUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder. Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering
NUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering Baggrund for projektet I august 2010 startede Grønlands Selvstyre et pilotprojekt i bygden Itilleq, der
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereUddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald
Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige
Læs mereReferat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 15-06-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3
Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 15-06-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Jan Ole Jakobsen, Inger-Marie Albertsen, Pia Dam, Karina Jørgensen,
Læs mereGRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST
STATUS Omfattende reformer på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesstrategien er i gang GRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST Bedre rammer for erhvervslivet Ppt til seminar den 22. og 23. oktober 2016 GRØNLAND PÅ VEJ IND
Læs mereStatus fra Skoleafdelingen
Status fra Skoleafdelingen I skoleåret 2016/2017 har det blandt andet været fokus på, at implementere skolepolitikken. Der blev endelig vedtaget i november 2016. I forlængelse af skolepolitikken, har alle
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereUddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen
Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70
Læs mereDen ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015
Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Selvstyret har bevilget 20 mio. kr. Kommunerne er medfinansierende med 10 mio. kr. Indsatsen er forankret kommunalt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-01-2016
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereUngdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012
Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER
Læs mereNaalisagaq Referat. Sumi Sted. Hotel Arctic Ilulissat. Piareersarfiit Centerledermøde 22. november 2014. Sammisaq Emne. Peqataasut Deltagere
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere
Læs mereOdense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk
Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik
Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 efterskole engagement erhvervsuddannelse ung lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereUU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg
UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 1. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet
Læs mereStatus på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.
Exnersgade 33. 6700 Esbjerg NOTAT Dato 25. april 2016 Sagsbehandler Kenneth Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Indledning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs mere10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2017 1 INDLEDNING Denne kvartalsrapport er den første som udgives af UU Guldborgsund. Kvartalsrapporten er UU Guldborgsunds ønske om, at præsentere relevant data
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og
Læs mereTil medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut
Læs mereProcedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg
Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på DGH og med ansvar for optag. Proceduren
Læs mereAftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen
Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereUU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2018: Unges uddannelsesvalg
UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2018: Unges uddannelsesvalg Indledning Kvartalsrapporten, der udkommer 4 gange årligt er UU Thys bud på at sætte fokus på udvalgte brændpunkter. Rapporten udarbejdes
Læs mereHvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?
Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder
Læs mereInatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning
Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereProjektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm
Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Formål Projektet er et offentligt/privat samarbejde med det formål at samle Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereTil institutionens leder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til institutionens leder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Ny bekendtgørelse om
Læs mereFAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business
Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs merePiareersarfik Kujalleq. Unge projekter i Kommune Kujalleq
Piareersarfik Kujalleq Unge projekter i Kommune Kujalleq Unge projekter i Piareersarfik Kujalleq Beskæftigelsesindsats Økonomiske midler fra beskæftigelsesindsats, via IASN 2012 2013 2014 Målgruppe, registrerede
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mere