Pensumliste Psykologisk Institut
|
|
- Vibeke Søndergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk Psykologi Efterår semester - vejledende pensum Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Ved problemer med adgang til litteraturen kontakt personalet på AU Library, Bartholins Allé eller send en mail til bartholinsalle.library@au.dk Aagaard, J. (2015). Mediet er budskabet: It og medier i dagligdagen. I: J. Klitmøller & D. Sommer (red.), Læring, dannelse og udvikling: Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole (kapitel 12, s ). København: Hans Reitzel. Dette oversigtskapitel foretager en kritisk gennemgang af en række kognitive, uddannelsesmæssige og eksistentielle tematikker omkring brugen af informationsteknologi og digitale medier ud fra krydsfeltet mellem psykologi, filosofi og medievidenskab. Kapitlet kan med fordel læses sammen med Selwyn (2015). [20 sider]. Andersen, K. V. (2003). Indvandrerbørn leger dårligt: Institutionel konstruktion af farlig fritid. I: M. Järvinen, & N. Mik-Meyer (red.), At skabe en klient: Institutionelle identiteter i socialt arbejde (s ). Kbh.: Hans Reitzel. Kapitlet viser, hvordan konstruktionen af en afvigende etnisk Anden bliver til i mødet med en dansk institutionel norm om rigtig adfærd, rigtig leg og rigtig barndom. Kapitlet kan med fordel læses sammen med Gilliam & Gulløv (2012), og med Bundgaard (2010) for kritiske overvejelser og diskussion heraf [25 s.]. Anderson, J. (1995). Translator's introduction. In: A. Honneth (Ed.), The struggle for recognition (s. x-xxi). Cambridge: Polity Press. I denne korte introduktion introduceres centrale begreber i Honneths forståelse af recognition (anerkendelse). Introduktionen kan læses i sammenhæng med Nørgård (2005). [12 sider]. Anderson, J. R., Reder, L. M. & Simon, H. A. (1996). Situated learning and education. Educational Researcher, 25(4), doi: / X I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres fra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). [6 sider]. Bateson, G. (2000). The logical categories of learning and communication. In: Steps to an ecology of mind (s ). Chicago: University of Chicago Press. Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Teorien er med sin beskrivelse af, hvorledes læring finder sted på forskellige niveauer, fra læring som automatiserede handlingsmønstre, over trial-and-error læring til læring som vanedannelser og identitetskonstruktion, blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Der tale om en teori med meget direkte implikationer for den pædagogiske-psykologi. [29 sider]. Biesta, G. (2009). Good education in an age of measurement: On the need to reconnect with the question of purpose in education. Educational Assessment, Evaluation & Accountability, 21(1), doi: /s I denne artikel argumenterer Biesta for, at spørgsmålet om formålet med at uddanne bør have en 1
2 central plads inden for forskning i og diskussion af hvad god uddannelse er. Vigtigheden heraf understreges af den måde test og måling af uddannelsers outcome er blevet stadigt mere centrale for planlægningen og gennemførelse uddannelser og undervisningsforløb. Herefter påpeger Biesta nogle nogle af grundene til at formål med at uddanne er forsvundet ud af uddannelsesdiskusionen herunder problemet med, at begrebet om læring dominerer det sprog hvori vi taler om meningen med at uddanne. Til slut introducerer Biesta tre analytiske områder som efter hans mening er centrale som aspekter af undervisning og uddannelse: kvalifikation, socialisation og subjektifikation. [13 sider]. Biggs, J. B., & Tang, C. S. (2011). Teaching for quality learning at university: What the student does (4. udgave, kapitel 1 og 2). Maidenhead, England: McGraw-Hill/Society for Research into Higher Education/Open University Press. Teksten præsenterer en række centrale begreber inden for forskningen i undervisning og læring indenfor universitetsverdenen. Teksten kan læses I sammenhæng med Marton & Säljö (1976a; 1976b) [31 sider]. Bourdieu, P. (1997). Den nye kapital. I: Af praktiske grunde: Omkring teorien om menneskelig handlen (kapitel 2, s ). København: Hans Reitzel. I dette kapitel diskuterer Bourdieu måden hvorpå uddannelsessystemet bidrager til reproduktion af fordelingen af kulturel kapital og derigennem strukturen i det sociale rum. I kapitlet diskuterer Bourdieu de mekanismer der gør denne reproduktion mulig med eksempler fra samtidens Frankrig og Japan. [16 sider]. Bransford, J., Brown, A. L. & Cocking, R. R. (1999). How people learn: Brain, mind, experience, and school (kapitel 3 og 5, s og ). Washington, D.C.: National Academy Press. "How people learn" er 10 år gammel, men ikke desto mindre en god og tilgængelig grundbog i læringsteori med et udpræget kognitiv udgangspunkt, og en fremtidsvision fra det amerikanske videnskabsakademi. De valgte kapitler handler om transfer og biologiske perspektiver på læring. [41 sider]. Bundgaard, H. (2009). Diskursiv lukning. Etiske dilemmaer i dansk minoritetsforskning. I: K. Hastrup (red.), Mellem mennesker: En grundbog i antropologisk forskningsetik. (s ). Kbh.: Hans Reitzel. Kapitlet diskuterer etiske udfordringer i dansk minoritetsforskning. Dette vedrører særligt overvejelser om magtmæssige positioner mellem majoritet og minoritet og forskerens rolle i dette spændingsfelt. Bundgaard tager afsæt i sit eget forskningsprojekt i en daginstitution med en multietnisk sammensætning af børn, og diskuterer de overvejelser hun efterfølgende har gjort sig om de resultater hun præsenterede og de ting hun fravalgte at lægge frem som fund. Kapitlet kan med fordel læses i sammenhæng med og som en diskussion og problematisering af det felt Bundgaard selv er en del af og taler fra, herunder også Gilliam & Gulløv (2012), Gilliam (2008), Staunæs (2000) og Andersen (2003) [13 s.] Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. I: M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont (s ). Århus: Klim. Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. [27 sider]. 2
3 Davies, B. (2004). Introduction: Poststructuralist lines of flight in Australia. International Journal of Qualitative Studies in Education, 17(1), 3-9. doi: / En kort tekst, der meget koncist fremhæver en række central pointer ved poststrukturalistisk tænkning. [7 sider] Dreier, D. (2003). Learning in personal trajectories of participation. In: N. Stephenson, H. L. Radtke, R. J. Jorna & H. J. Stam (Eds.), Theoretical psychology: Critical contributions (s ). Concord, Ont., Canada: Captus University Publications. I denne artikel introducerer Dreier den kritiske psykologis læringsbegreb. Dreier anvender den kritiske psykologi som afsæt til at kritisere eksisterende uddannelsesmæssige arragementer en kritik der skal løsrive læringsbegrebet fra de konnotationer der følger af de bestemte måder vi har institutionaliseret læring. Derefter introducerer Dreier et alternativ til studiet af mennesker og viser hvilke implikationer det har for undersøgelser af læring. [10 sider]. Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999). Mesterlære og eksperters læring. I: K. Nielsen & S. Kvale (red.), Mesterlære: Læring som social praksis (s ). København: Hans Reitzel. I denne artikel præsenterer Dreyfus & Dreyfus deres teori om udviklingen af menneskelig ekspertise. Grundlæggende for deres forståelse er, at menneskelig ekspertise ikke lader sig karakterisere som regler og derfor ikke lader sig overføre gennem undervisning der baseres på sproget alene. [22 sider]. Geake, J. (2008). Neuromythologies in education. Educational Research, 50(2), doi: / Nye og gamle undervisningsidéer er over de sidste årtier blevet søgt understøttet med neurovidenskab. Selvom potentialet for landevindinger i feltet mellem hjerneforksning og pædagogisk psykologi er lovende, leder hovedkulds oversættelser fra laboratoriet til klasseværelset desværre ofte til uunderbyggede neuromyter blandt praktikere og læsere af popvidenskab. [10 sider]. Gilliam, L. (2008). Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den muslimske identitet i skolen. Tidsskrift for Islamforskning, 3(3), Artiklen beskriver på baggrund af et længere feltarbejde i en københavnsk folkeskole, hvordan muslimsk identitet blandt klassens etniske minoritetsbørn bliver til og forhandles i relation og opposition til en dansk elevidentitet [21 s.]. Gilliam, L., & Gulløv, E. (2012). Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner. I: L. Gilliam, & E. Gulløv (red.), Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse (s ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. I dette kapitel redegøres for Elias civiliseringsbegreb hvilket sammenlignes med Foucaults disciplineringsbegreb. Forfatterne beskriver, hvorledes forståelser af den gode borger produceres, samt hvorledes optagetheden af at civilisere og integrere samtidigt producerer problematiske borgere, der risikerer at blive stigmatiseret og ekskluderet [20 s.]. Greeno, J. G. (1997). On claims that answer the wrong questions. Educational Researcher, 26(1), doi: / X Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig. [12 sider]. 3
4 Hassoun, D. (2015). All over the place : A case study of classroom multitasking and attentional performance. New Media & Society, 17(10), doi: / Denne artikel tager udgangspunkt i medie multitasking, som i disse år udgør en stor uddannelsesmæssig udfordring. På baggrund af et etnografisk feltstudie i en (psykologisk) forelæsningssal diskuterer Hassoun de forskellige normer og strategier, der regulerer medie multitasking på universitetsniveau. [16 sider]. Hedegaard, M. (2011). The dynamic aspects in children s learning and development. In: M. Hedegaard, A. Edwards & M. Fleer (Eds.), Motives in children's development: Cultural-historical approaches (s. 9-27). Cambridge: Cambridge University Press. I indledningskapitlet til bogen Motives in Children s Development Cultural-Historical Approaches (2012) præsenterer Hedegaard hovedlinjerne i den helhedorienterede tilgang hun har udviklet gennem en årrække. De centrale inspirationer er Jerome Bruner, Lev Vygotsky, Kurt Lewin og A. N. Leontiev. Hedegaards særlige fokus er at bidrage til Vygotsky og Leonteivs kulturhistorisk og virksomhedsteoretiske perspektiv gennem analyse af institutionel praksis f.eks. i familien. Udviklingen af motiver får i den forbindelse særlig opmærksomhed. Kapitlet kan med fordel læses sammen med Vygotsky (1987). [19 sider]. Kaspersen, L. B. & Mortesen, N. (1999). Anthony Giddens om politiske betingelser og handlemuligheder i det posttraditionelle samfund. I: J. Tønnes Hansen & M. Hermansen (red.), Sociologisk udfordring til psykologien (s ). Århus: Klim. I denne tekst gives der en grundig introduktion via en præsentation af Anthony Giddens til de forandrede eksistensbetingelser for det moderne menneske. Denne tekst kan læses i sammenhæng med de to Ziehe-tekster og Kvales (1992) tekst om det postmoderne. [19 sider]. Keiding, T. B., & Laursen, E. (2007). Gregory Bateson - systemisk læringsteori. I: Tom Ritchie (red.), Teorier om læring - en læringspsykologisk antologi (s ). Værløse: Billesø & Baltzer. Bateson udviklede med tiden sin egen taksonomi for læring. Teorien er med sin beskrivelse af, hvorledes læring finder sted på forskellige niveauer, fra læring som automatiserede handlingsmønstre, over trial-and-error læring til læring som vanedannelser og identitetskonstruktion, blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Der tale om en teori med meget direkte implikationer for den pædagogiske-psykologi. Kapitlet introducerer til de centrale pointer i Batesons læringsbegreb. Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. I: J. Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s ). København: Hans Reitzel. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. [30 sider]. Kvale, S. & Grenness, C. E. (1967). Skinner and Sartre: Towards a radical phenomenology of behavior? Review of Existential Psychology & Psychiatry, 7(2), Behaviorismen har efter en dominerende stilling inden for den videnskabelige psykologi været udsat for kritik fra en mængde forskellige teoretiske vinkler, psykologiske såvel som filosofiske. I denne artikel er forfatternes hensigt imidlertid at vise, at behaviorismens grundantagelser på mange måder er i overensstemmelse med antagelser inden for visse dele af fænomenologien. Som sådan fremhæver artiklen aspekter af behaviorismen som en række kritikere har tendens til at overse eller underkende betydningen af. [22 sider]. 4
5 Lareau, A. (1987). Social class differences in family-school relationships: The importance of cultural capital. Sociology of Education, 60(2), doi: / Artiklen giver en kort introduktion til kulturel kapital som et af de centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. [12 sider]. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring - og andre tekster (s og ). København: Hans Reitzel. Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. [49 sider]. Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. I: M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. (s ). Århus: Klim. Luhmanns betegner sit erkendelsesbegreb som operativ konstruktivisme, hvormed han understreger, at omdrejningspunktet for erkendelse er knyttet til operationen at markere en forskel. Kapitlet introducerer til erkendelsesbegrebet. Temaet uddybes i Luhmann 2002: The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains Unknown. Marton, F. & Saljo, R. (1976a). On qualitative differences in learning: I. Outcome and process. British Journal of Educational Psychology, 46(1), doi: /j tb02980.x. I disse to tekster af Marton og Säljö præsenteres rationale og empirien bag formuleringen af en overflade og dybdelærings tilgang til undervisningsmæssige situationer. Marton og Säljös arbejder har haft stor betydning for en række pædagogiske område her i blandt den internationale universitetspædagogiske forskning. Artiklen kan læses i sammenhæng med Biggs (2011). [8 sider]. Marton, F. & Saljo, R. (1976b). On qualitative differences in learning: II. Outcome as a function of the learner's conception of the task. British Journal of Educational Psychology, 46(2), doi: /j tb02304.x. I disse to tekster af Marton og Säljö præsenteres rationale og empirien bag formuleringen af en overflade og dybdelærings tilgang til undervisningsmæssige situationer. Marton og Säljös arbejder har haft stor betydning for en række pædagogiske område her i blandt den internationale universitetspædagogiske forskning. Artiklen kan læses i sammenhæng med Biggs (2011). [13 sider]. McDermott, R. P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I: C. Højholt & G. Witt (red.), Skolelivets socialpsykologi: Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s ). København: Unge Pædagoger. McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. [35 sider]. 5
6 Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), doi: / Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. [20 sider]. Nielsen, K., Dalgaard, S. & Madsen, S. (2011). Pastoral techniques in the modern Danish educational system. International Journal of Qualitative Studies in Education, 24(4), doi: / På baggrund af en empirisk analyse af brugen af socialpædagogiske spil i folkeskolen, analyserer artiklen psykologiseringen af den pædagogiske praktiske med udgangspunkt i centrale elementer i Foucaults senere arbejder. Artiklen kan læses i sammenhæng med Usher and Edwards introduktion til Foucault (1994). [15 sider]. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære som aktuel læringsform. I: K. Nielsen & S. Kvale (red.), Mesterlære: Læring som social praksis (s ). København: Hans Reitzel. I denne artikel indtroducerer Nielsen & Kvale til begrebet om mesterlære og betydningen af dette perspektiv til at forstå både undervisning og læring. [21 sider]. Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2012). Pædagogisk psykologi: En grundbog (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Denne bog forsøger at give et overblik over de forskellige læringsteoretiske positioner i den pædagogiske psykologi. Den grundlæggende antagelse er, at de forskellige læringsteorier afspejler centrale elementer i den tid, hvor de er opstået. Bogen om pædagogisk psykologi er et forsøg på at give et overblik over de mange forskellige tilgange til faget. [140 sider]. Nielsen, K. (2016). On defining learning from a social-ontological perspective. In: A. Qvortrup, & M. Wiberg (red.), On the definition of learning. (s ). Odense: University Press of Southern Denmark. Inspireret af Lave og Honneth forsøger denne tekst at tematisere læring fra et social-ontologisk perspektiv med fokus på anerkendelsesprocesser i praksis. Teksten formulerer et alternative til at forstå læring som alene en kognitiv process. Endvidere forholder teksten sig kritisk til forstå læring alene ud fra et funktionalistisk perspektiv og søger at argumentere for læring må forstås I forhold til sociale anerkendelsesprocesser samt identitetskonstituerende processer. Denne tekst kan læses I forlængelse af Lave & Wenger (2003) samt Anderson (1995) og Nørgård (2005) [20 s.] Nordenbo, S. E. (2002). Bildung and the thinking of bildung. Journal of Philosophy of Education, 36(3), doi: / Nordenbos artikel introducerer en række central pædagogiske begreber og problemstillinger. Artiklen kan læses i sammenhæng med Biesta (2009). [11 sider]. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for Socialpædagogik, (16), Artiklen introducerer Honneth og hans anerkendelsesteori. Endvidere inddrages overvejelser om anerkendelsesbegrebets betydning for pædagogikken. Reay, D. & Wiliam, D. (1999). 'I' ll be a nothing?: Structure, agency and the construction of identity through assessment. British Educational Research Journal, 25(3), doi: /
7 Reay viser i denne tekst, hvordan eksamen og evalueringer strukturerer elevernes identitet og opfattelse af egne manglende evner til at lære. Teksten kan med fordel læses i sammenhæng med Mehan og Bourdieu. [11 sider]. Rogers, C. R. (1983). Freedom to learn for the 80's (s & ). Columbus: Merrill. Rogers er en af de centrale teoretikere i formuleringen af den humanistiske psykologi. I denne sammenhæng præsenterer Rogers centrale elementer i hans lærings- og uddannelsesforståelse. Denne artikel kan læses i sammenhæng med Colaizzi (1998). [24 sider]. Schön, D. A. (1983). The reflective practitioner: How professionals think in action (kapitel 1 og 2). New York: Basic Books. Denne bog har været skelsættende for nyere forståelse af professionsuddannelse. Schön kritiserer her den tekniske rationalitet, som præger moderne uddannelsestænkning og beskriver i kontrast hertil professionelles handlingsforståelse som præget af artisteri gennem refleksion i handling og refleksion over handling. [55 sider]. Selwyn, N. (2015). Minding our language: Why education and technology is full of bullshit and what might be done about it. Learning, Media and Technology. Advance online publication. doi: / I denne artikel diskuterer og kritiserer Neil Selwyn den udprægede optimisme, der omgærder størstedelen af forskningen i digitale læringsmidler. Ifølge Selwyn kan megen retorikken klassificeres som bullshit - ikke decideret løgnagtig, men præget af en lemfældig omgang med den faktiske virkelighed i uddannelsessystemet. [9 sider]. Skinner, B. F. (1975). Motivationens og emotionens indre verden. I: Om behaviorisme (s ). København: Det Schønbergske Forlag. I bogen Om behaviorisme (1975) søger B. F. Skinner at begrunde og forklare behaviorismen gennem kapitler der ud over centrale behavioristiske principper behandler centrale begreber i psykologien. Blandt emner som perciperen, tænkning, og viden findes dette pensumkapitel om Motivationens og emotionens indre verden. Her viser Skinner hvordan mange teorier om motivation bygger på uholdbare henvisninger til en indre virkelighed der er årsag til ydre adfærd. Dette kapitel kan med fordel læses sammen med artiklen af Kvale og Grenness (1967). [19 sider]. Skinner, B. F. (1978). Reflections on behaviorism and society (s ). Englewood Cliffs, N.J.: Prentice- Hall. Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. [20 sider]. Staunæs, D. (2000). Hvorfor hænger de "tyrkisk-kurdiske" drenge ud ved bænkene langs skolemuren? Unge Pædagoger, (5), Artiklen undersøger hvordan sammenhængen mellem maskulinitet og etnicitet får betydning for identitetsforhandling og elevpositioner blandt etnisk danske drenge og tyrkisk-kurdiske drenge. Staunæs diskuterer igennem sin empiriske analyser, om kultur er grunden til splid mellem etnisk 7
8 danske drenge og tyrkisk-kurdiske drenge, eller om kultur skabes som en forskel på grund af uenighed mellem de to elevpositioner? [18 s.]. Tønnesvang, J. (2015). Hvad er uddannelse til for? - kvalificeret selvbestemmelse som grundlag og retning for pædagogik og undervisning. Psyke & Logos, 36(2), Med afsæt i et kort rids over dannelsespositioner anvender artiklen Wolfgang Klafkis teori om kategorial dannelse som grundlag for at diskutere forholdet mellem kompetence og dannelse og dernæst vise, hvordan begrebet om kvalificeret selvbestemmelse kobler dannelse og kompetence i en dialektisk grundforståelse af dannelse som beroende på dobbeltsidige åbningsprocesser. Begrebet om kvalificeret selvbestemmelse indkredser fire almene tilværelseskompetencer, der vedrører menneskets teknikalitet (eller faglighed), socialitet (eller deltagelse), sensitivitet (eller føleevne) og refleksivitet (eller omtanke). Kompetencerne er almene, hvilket betyder, at de ikke knytter sig specifikt til ét bestemt uddannelsesregi, men går på tværs af forskellige dannelses- og uddannelsessammenhænge. Dette giver KvaS-modellen et potentiale til at være en brik i, hvad man kan kalde, en metametodik for pædagogisk tænkning og praksis, der muliggør bådefaglige og tværfaglige drøftelser af didaktiske mål og udfordringer samt samarbejde om dette på tværs af forskellige dannelses- og uddannelseskontekster. Der opstilles en model for at tænke kvalificeret selvbestemmelse ind i uddannelsesorganisatoriske sammenhænge. [39 sider]. Usher, R. & Edwards, R. (1994). Subject disciplines and disciplining subjects. In: Postmodernism and education (s ). London: Routledge. En introduktion til Foucaults tænkning med henblik på uddannelsesteori. Denne artikel kan læses i sammenhæng med Nielsen, Dalgård og Madsen (2011) og Kvale (1992). [19 sider]. Vygotsky, L. S. ( ). From 'thinking and speech'. In: R. W. Rieber (Ed.), The collected works of L.S. Vygotsky: Vol. 1 Problems of general psychology (s ). New York: Plenum. I dette kapitel - fra hovedværket Thinking and Speech - argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. [20 sider]. Wørts, L. & Sæderup, G. (2012). Nyt liv i enhedsskolen om revitalisering af folkeskolen og ledelsesopgaven. I: J. Tønnesvang & M. S. Ovesen (red.), Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde: Praksisudvikling på grundlag af integrativ selvpsykologi (s ). Århus: Klim. (NB: DENNE TEKST KUN INDTIL AFSNIT "NÅR LÆRERE OG PÆDAGOGER SKAL VÆRE I GRUNDLÆGGENDE FORANDRINGSPROCESSER" (side 242). I denne artikel præsenteres, hvordan udfordringer forbundet med enhedsskolen kan løses, gennem at gentænke måden folkeskolen er struktureret på. Konkret foreslås, at eleverne, gennem en fleksibel holddeling, i dagligdagen skal opleve en bevægelse, hvor de bevæger sig "ud i verden" for at få erfaringer og løbende vender "hjem" og lader erfaringerne bundfælle. I stedet for den aldersopdelte klassestruktur foreslås en integrering af elever på tværs af alder, hvor der i større grad tillades differentiering grundet i interesser og kompetencer. Artiklen kan eventuelt læses i sammenhæng med Tønnesvang (2015) samt Biesta (2009). [9 sider]. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag. elevernes og lærernes forestillinger om sig selv i dag. I: Ambivalenser og mangfoldighed (s ). København: Politisk Revy. Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de 8
9 forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. [17 sider]. Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. I: J. Bjerg (red.), Pædagogik: En grundbog til et fag (3. rev. udgave, kapitel 3, s ). København: Hans Reitzel. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. [16 sider]. I alt 1068 sider 9
Pensumliste AU Library, Aarhus BSS
Pædagogisk Psykologi Efterår 2015 5. semester - vejledende pensum Psykologisk Institut Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Ved problemer med adgang
Læs mereColaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Læringens horisont. Århus: Klim. (27 sider)
Indholdsliste Aagaard, J. (2015). Mediet er budskabet: it og medier i dagligdagen. In: J. Klitmøller & D. Sommer (eds.). Læring, dannelse og udvikling i globaliseringen: Kvalificering til fremtiden i daginstitution
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI. 5. semester Efteråret 2014
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2014 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel stiller
Læs merePensumliste Psykologisk Institut
Pædagogisk Psykologi Efterår 2018 5. semester - vejledende pensum n findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Ved problemer med adgang til litteraturen kontakt personalet
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2013 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel stiller
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010
Side 1 af 7 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel
Læs mereSide 1 af 7. VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2009. Grundbøger
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2009 Side 1 af 7 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2008
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2008 Side 1 af 8 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61
Læs mereSide 1 af 7. VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011 Side 1 af 7 Albæk, E. (2001). Vidensinteresser og de mange betydninger af evaluering. (Kap. 1, s. 21-31). I Peter Dahler Larsen (2001),
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning
Læs mereDidaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereForord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7
En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs merePædagogisk evaluering
Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereBogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009
Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereSkriftlige produktioner
Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereDaniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereHvad med børnene selv?
Hvad med børnene selv? Om små børns fællesskabelse i spændingsfeltet mellem tidlig opsporing og inkluderende bestræbelser i vuggestuens hverdagsliv Crisstina Munck Lektor, Ph.d. Pædagoguddannelsen & forskningsprogrammet
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereAt designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK
At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Merete Monrad : Profession, holdning og habitus : forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner Dette materiale er lagret
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mere