BACHELOROPGAVE VED PSYKOMOTORIKUDDANNELSEN VIA UNIVERSITY COLLEGE. Kroppen i fødsel. Fødestillinger. Gunilde Johanne Ry Hessler. 4.

Transkript

1 BACHELOROPGAVE VED PSYKOMOTORIKUDDANNELSEN VIA UNIVERSITY COLLEGE Kroppen i fødsel Fødestillinger Gunilde Johanne Ry Hessler 4. årgang Vejleder: Eva E. Simonsen Bivejleder: Helene Bovin Afleveringsdato: kl

2 Resume Kroppen i fødsel fødestillinger handler om, hvilke fødestillinger der er mest hensigtsmæssige og, hvordan fem kvinder har oplevet at bruge kroppen under fødslen. Problemformuleringen lyder: Hvordan har fem forskellige kvinder oplevet kroppens arbejde under fødslen? Hvilke stillinger har fem kvinder brugt under fødslen og hvad har inspireret dem til de stillinger? Hvilken indflydelse havde fødselsforberedelsen på deres fødselsarbejde? Flere studier viser at der er fordele ved at bruge oprejste stillinger under fødslen frem for rygliggende stillinger. Kvinderne fra interviewet brugte alle oprejste stillinger i løbet fødselsforløbet og tre af kvinderne brugte oprejste stillinger ved uddrivningsperioden. Da kvindens tryghed er vigtig, kan det for nogle tænkes at være bedst at ligge på ryggen og føde. Det må være vigtigt at gravide bliver introduceret til forskellige stillinger inden fødslen, så de er forberedt på at bruge den stilling, der passer dem bedst under fødslen. Side 1 af 33

3 Indhold Resume... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Historie... 4 Teori...5 Viden om fødestillinger i dag... 7 Fødslens faser... 9 Fødestillinger Metodebeskrivelse Analyse og diskussion Interview med nybagte mødre Diskussion Kritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Attest vedrørende brug af uretmæssig hjælp Bilag 3: Tilladelse til offentliggørelse af bachelorprojektet på Campusbiblioteket Antal tegn: Side 2 af 33

4 Indledning Emnet er fødestillinger. Det er kendt viden (Hern, 2004; Hertz & Scharff-Smith (reds) (2004) at de fleste kvinder i den vestlige verden føder siddende halvt tilbagelænet. Det er samtidig gammel viden (Balaskas, 1991; Endresen & Biørnstad, 1983; Hern, 2004) at det er nemmere rent anatomisk og fysiologisk at føde i oprejste stillinger. Som kommende psykomotorisk terapeut ser jeg det som et vigtigt arbejdsområde at undervise i fødselsforberedelse og hjælpe med, at kvinder får den bedste hjælp til at blive klar til fødslen. Men indtil nu ligger der ingen undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem at have gået til fødselsforberedelse hos en psykomotorisk terapeut, og brugen af fødestillinger. Som en forundersøgelse af emnet, oprettede jeg en afstemning om brug af fødestillinger på netforummet; Slyngebarn.dk. Forummet henvender sig hovedsagligt til kvinder der er interesserede i at bære deres børn i ergonomiske bæreseler og slynger. Afstemningen har flere forbehold, der skal tages højde for, men viste alligevel at størstedelen af de der havde stemt, havde født på ryggen eller halvt tilbagelænet, også selvom det ikke var på grund af komplikationer. For at undersøge emnet nærmere har jeg interviewet fem kvinder, der havde født indenfor 6 mdr. før interviewet, hvoraf de fire af kvinderne havde gået til fødselsforberedelse hos en psykomotorisk terapeut. Jeg ville undersøge hvordan de havde oplevet at bruge forskellige stillinger samt hvordan forberedelsen havde påvirket deres fødselsoplevelse. Formålet med undersøgelsen, er at belyse emnet fødestillinger i forbindelse med fødselsforberedelse. I den nye studieordning på Psykomotorikuddannelsen har faget før- og efterfødsel og obstetrik samlet gået ned i timetal og fra tidligere at have givet 6 ECTS point, giver det nu kun 4 ECTS point. Jeg synes det er vigtigt, at faget stadig prioriteres højt, da det ser ud til at der stadig er et stort behov for undervisning i fødselsforberedelse. (Kilde: ) Problemformulering Hvordan har fem forskellige kvinder oplevet kroppens arbejde under fødslen? Hvilke stillinger har fem kvinder brugt under fødslen og hvad har inspireret dem til de stillinger? Hvilken indflydelse havde fødselsforberedelsen på deres fødselsarbejde? Der er flere forskellige punkter, jeg vil vælge at inddrage, når jeg kigger på, hvilke fødestillinger kvinder i fødsel anvender. Den historiske vinkel, hvor fødslerne er blevet flyttet fra hjemmene og til hospitalerne samt hvilken indflydelse dette skift har haft. Side 3 af 33

5 Jeg vil belyse fødslen ud fra fødslens faser og teori om de forskellige stillinger både anatomisk og fysiologisk og i mindre grad psykologisk. Jordemødrenes indstilling kan muligvis også have indflydelse på kvindernes valg af stilling, og ligeså jordemødrenes arbejdsstillinger kan være relevante at belyse i denne sammenhæng. Dette vil jeg dog ikke gå ind i, men udelukkende beskæftige mig med selve fødestillingerne samt kvindernes oplevelse af at bruge stillingerne. Som psykomotorisk terapeut tager jeg udgangspunkt i kroppen, når jeg anskuer det hele menneske, fysisk, psykisk og socialt. Derfor vil jeg lægge vægt på at kigge på den anatomiske og fysiologiske del, og derefter den psykologiske og sociale ud fra min empiri: et gruppeinterview med fem kvinder. Jeg anvender ordet personale for det personale, der har været med til fødslen. Det dækker altså både over jordemødre, læger samt hvem der ellers evt. måtte have været professionelt assisterende ved fødslen. Jeg vil starte med kort at beskrive historien omkring fødestillinger. Dernæst vil jeg præsentere den primære teori, der er brugt i opgaven. Inden interviewet og analysen vil jeg gennemgå fødslens faser samt de forskellige fødestillinger samt hvilke faktorer der er vigtige i forhold til fødestillinger. Det er vigtigt at nævne at jeg kun gennemgår det normale fødselsforløb uden komplikationer. Dernæst vil jeg diskutere emnet og konkludere på problemformuleringen. Til slut vil jeg perspektivere emnet. Historie Fødselstangen blev introduceret i 1700 tallet og samtidig blev det mere almindeligt at bruge fødeseng eller fødeleje i stedet for fødestolen som tidligere havde været mest anvendt. Dermed blev den rygliggende stilling den mest almindelige stilling at føde i (Osler, 2002). Det var og er ikke muligt at forløse med tang i andre stillinger end den rygliggende. Indtil midten af 50erne var det det mest almindelige at fødslerne foregik hjemme, og det var endda svært at få lov til at få en kvinde ind på sygehuset for at føde. Det var ikke nok med jordemoderens anbefaling der skulle læger til. I løbet af 60erne blev det mere normalt at føde på sygehusene og i 1969 fødte kun 19 % hjemme, hvorimod 66 % fødte på sygehus og 15 % på private klinikker. I starten af 80erne var det blevet så normalt at føde på sygehusene, at det var svært at få lov til at føde hjemme (Kjeldset, 1997). Anne-Marie Kjeldset (1997) beskriver denne ovenstående periode som en tid, hvor synet på fødsler skiftede fra at være en naturlig del af livet til at være en risikofyldt begivenhed, der ikke kunne betragtes som normal, før den var vel overstået. Side 4 af 33

6 I starten af 80erne sås samtidig med det øgede sygehusbrug en øgning af indgreb i fødslerne. Ved nogle sygehuse blev kejsersnit så normalt, at 25 % af fødslerne endte i et kejsersnit, selvom der ikke nødvendigvis var medicinsk begrundelse for dette. Kritikere mente, at mange af indgrebene var helt overflødige og, at obstetrikken var den mindst dokumenterede videnskab (Kjeldset, 1997). Samtidig med at der kom flere indgreb, var det nødvendigt at kvinderne lå på ryggen på fødelejet for at personalet kunne udføre indgrebene (Hern, 2004). Det kan tænkes at være i denne periode, det blev almindeligt at de fleste kvinder føder liggende på ryggen, som obstetrikbogen for sygeplejeelever siger det i 2004 (Hertz & Scharff-Smith (reds)). Der er flere studier der tyder på at kvinder tidligere i antikke samfund og i stammesamfund har brugt andre stillinger til at føde i end den rygliggende (Endresen & Biørnstad, 1983). Teori Jeg vil her præsentere de primære anvendte kilder. Anne-Marie Kjeldset: Rids af fødselshjælpens nyere historie (1997) Forfatteren af denne artikel er jordemoder og var på tidspunktet redaktør af jordemødrenes faglige tidsskrift. Artiklen er blevet anvendt i det historiske afsnit. Janet Balaskas: Aktiv Fødsel (1991) Janet Balaskas har åbnet en Yogaskole for gravidyoga i London ( og underviser gravid-yogalærere rundt omkring fra hele verden. I undervisningen på Psykomotorikuddannelsen blev i faget før- og efterfødsel brugt en stor del fra bogen Aktiv fødsel af Janet Balaskas. Balaskas beskriver meget grundigt, hvordan de forskellige stillinger påvirker kvinden og barnet både anatomisk og fysiologisk under fødslen, hvorfor jeg finder hendes bog relevant som teori på trods af at den er skrevet i De nyere studier (Priddis H. m.fl., 2011) jeg har fundet, stemmer også godt overens med hendes påstande, hvorfor jeg mener den stadig har relevans. Eli Heiberg Endresen og Nanna Biørnstad: Fysioterapi og fødsel (1983) Fysioterapi og fødsel er skrevet af Eli Heiberg Endresen og Nanna Biørnstad i 1983 og var den anden del af teksterne som blev brugt i undervisningen på Psykomotorikuddannelsen. Endresen og Biørnstad er begge fysioterapeuter og Fysioterapi og fødsel beskriver udførligt de forskellige fødeog hvilestillinger og har samtidig nogle relevante historiske informationer om fødestillinger, som har været brugbare i denne opgave. De har i 1994 skrevet bogen Fødselskræfterne, som jeg også har brugt i opgaven. Jesper Hertz & Bente Scharff-Smith (reds): Obstetrik og gynækologi (2004) Denne obstetrikbog er ligesom de ovenstående bøger, blevet anvendt I undervisningen på Psykomotorikuddannelsen og danner grundlag for den faglige obstetriske baggrundsviden, som jeg Side 5 af 33

7 bruger igennem opgaven, og særligt i afsnittet om fødslens faser. Bogen er redigeret i 2004 og er dermed en del nyere end de tidligere. Bogen er redigeret og indeholder afsnit af mange forskellige fagfolk. Det er ikke præciseret, hvilke forfattere der står for de enkelte afsnit, og derfor har jeg valgt at henvise til redaktørerne i opgaven. Artikel: What are the facilitators, inhibitors, and implications of birth positioning? A review of the literature Denne artikel (Priddis H. m.fl., 2011) er fundet vi via Pub Med og er skrevet af nogle australske jordemødre til et australsk jordemoderfagligt magasin. Artiklen er som overskriften siger et litteraturstudie, og omfatter 40 udvalgte artikler som er skrevet indenfor de sidste 15 år. Artiklen er skrevet i 2011, og er dermed blandt det nyeste materiale om emnet. Forfatterne har gennemgået 700 artikler, hvoraf de har udvalgt 40, som har været relevante. De har bl.a. udvalgt efter alder og gentagelser. De har undersøgt, hvad litteraturen siger om de forskellige fødestillinger samt, hvad der fremmer og hæmmer at kvinder benytter oprejste fødestillinger. Litteraturen har vist at kvinder, der benytter oprejste stillinger i 1. og 2. periode af fødslen, altså udvidelsesperioden og uddrivningsperioden, har betydeligt kortere fødsler og oplever mindre alvorlige smerter, samt fortæller om en bedre fødselsoplevelse. Den eneste ulempe ved oprejste stillinger de har fundet, er, at der optræder forøget blødning i 3. periode, efterbyrdsperioden. De konkluderer at der mangler yderligere undersøgelser med henblik på at fastslå, hvad der fremmer og hæmmer at kvinderne føder i oprette stillinger efter eget valg. I og med at det er et litteraturstudie, giver det en stor validitet og reliabilitet. De har tydeligt beskrevet deres fremgangsmåde, og studiet vil tilnærmelsesvis kunne efterprøves. Samtidig er sandsynligheden for at de måler det ønskede høj, da de trækker på evidensbaserede studier, hvoraf de finder en gennemgående tendens. Alligevel skal nævnes at der også er foretaget mange valg undervejs i processen. Både i alle de enkelte undersøgelser og i udvælgelsen af undersøgelserne. I alle de valg, kan der være sket valg som har påvirket processen, og dette skal tages med i betragtning, som evt. fejlkilder. Andre fødselsrelevante kilder Flere steder henviser jeg til andre kilder, som hovedsagligt er skrevet som vejledninger til gravide der skal forberede sig til en fødsel. Pia Hern er jordemoder og har skrevet flere bøger omkring fødselsforberedelse og smertelindring. Jeg henviser til en bog hun har skrevet som hedder Fødsel og smerte (2004). Det er ikke hendes nyeste bog, men jeg mener derimod, at det er den mest omfattende, og indeholder de væsentlige dele i forhold til det, jeg bruger i opgaven. Hanna S. Úlfsdottir, Linn Eriksson og Hanne Fjellvang (2011) har skrevet en nyere bog der hedder Fødselshåndbogen. Bogen er oversat fra svensk og forfatterne er alle jordemødre. Denne bruger jeg som supplement til at støtte op om den anden teori i opgaven. Side 6 af 33

8 Emilie Melchior (1998) er ligeledes jordemoder og har skrevet bogen Veje til den gode fødsel, som lige som ovenstående bruges som supplement til den øvrige litteratur. Viden om fødestillinger i dag Hertz & Scharff-Smith (reds) (2004): de fleste ender med at føde i den halvt tilbagelænede fødestilling og skriver at det er de færreste nordiske kvinder der har benkræfter til at sidde i den hugsiddende stilling måske drejer det sig også om smidighed. Der findes flere almene kendte fødestillinger, som flere fødesteder henviser til på fx deres hjemmeside. Også flere fødesteder viser på hjemmesiden en statistik over brug af indgreb i fødslerne på deres afdeling. I disse statistikker findes ingen opgørelser over hvilke fødestillinger der bliver anvendt. Derudover har jeg fået kendskab til at der ikke anføres fødestilling nogle steder efter fødslerne. For at få et lille billede af hvilke fødestillinger der er mest brugte, lavede jeg denne afstemning om fødestilliner: Afstemning om fødestillinger på net-forum I dette afsnit følger en beskrivelse af afstemningen om fødestillinger på net-forummet Slyngebarn.dk. Der er mange bias ved afstemningen, som jeg vil starte med at gennemgå ( Jeg valgte at lave en afstemning, hvor brugerne kunne sætte så mange krydser de ville, fordi jeg mente, det var vigtigt at de havde en god oplevelse med at stemme, således at de kunne stemme så tæt på deres oplevelse som muligt. Dette har dog betydet, at idet end stor del af kvinderne ikke har set at jeg har spurgt til deres sidste fødsel, har mange stemt flere forskellige svar for deres forskellige fødsler. Og de som har født i samme stilling har ikke haft den samme mulighed for at stemme flere gange på det samme. Flere skrev at de fødte på ryggen/halvt siddende ved flere fødsler. Så hvis brugerne skulle have stemt for hver en fødsel, skulle dette have været en mulighed, og der ville dermed være et større antal ved rygliggende/halvt siddende fødestillinger. Til gengæld, har flere stemt ved rygliggende, men beskriver stillingen som nærmere halvt siddende, så måske er det i virkeligheden et lille fåtal der rent faktisk har født helt fladt på ryggen. Dertil kommer, at flere som har født i vand både har krydset af ved vand samt den stilling, de havde i vandet. Det var ikke min hensigt, da tyngdepåvirkningen har mindre indflydelse i vand, og stillingen derfor ikke er så afgørende i vandet som uden for vandet. Det fremgik af kommentarerne til afstemningen, at flere havde født rygliggende, fordi de ikke nåede andet eller ikke havde taget stilling til andet. Det kan tyde på, at der for nogle skal en aktiv Side 7 af 33

9 indsats til inden fødslen for at åbne op for, at der findes andre muligheder end at føde liggende på ryggen. På trods af de mange bias ved afstemningen, tegner den stadig et tydeligt billede af, at der er en overvægt af fødsler i den rygliggende/halvt tilbagesiddende stilling. Afstemningen er åben og brugerne kan stadig stemme, hvis de ikke har stemt før. Den var der 326 der havde stemt, hvoraf ca. 47 % stemte at de havde født rygliggende eller siddet tilbagelænet og det var uden nogle former for komplikationer eller indgreb. Dertil havde ca. 14 % født på ryggen på grund af komplikationer. Se skemaet længere nede. Forummet Slyngebarn.dk henvender sig til kvinder med interesse for at bære deres børn i ergonomiske bæreseler og slynger. På forummet er der hyppigt snak om hjemmefødsler og andre alternativer i forbindelse med fødsler og børn. Jeg har således også en forventning om, at flere af kvinderne som færdes på dette forum, har en viden om fødestillinger og et ønske om at føde i andre stillinger end den rygliggende. Dette kommer også frem i kommentarerne til afstemningen. Jeg ville forvente at antallet af rygliggende fødsler var mindre blandt brugerne på dette forum end, hvad jeg ville forvente af et generelt udsnit af danske fødsler. Der bliver ikke opgjort fødestilling ved fødslerne i Danmark, og jeg har ikke nogen større undersøgelser der vise det brede billede. Men ud fra afstemningen på Slyngebarn.dk, tegner det til at det er et relevant emne at undersøge nærmere. Vis resultat af afstemning: Hvilken fødestilling brugte du i pressefasen ved din sidste fødsel? Liggende på ryggen % Liggende på ryggen pga. komplikationer % Liggende på siden % Siddende tilbagelænet % Stående % Hugsiddende % Knælende eller på alle fire % I vand % Ved kejsersnit % Andet % Afstemning med flere valgmuligheder. Personer, der har stemt: 326. Du har allerede stemt i denne afstemning ( Side 8 af 33

10 Fødslens faser Fødslen inddeles i tre stadier: 1. Udvidningsperioden 2. Uddrivningsperioden 3. Efterbyrdsperioden Udvidningsperioden er der hvor livmoderhalsen udslettes, livmodermunden åbnes helt og barnet trænger ned i bækkenet. Uddrivningsperioden kaldes også pressefasen og er der, hvor barnet presses ud gennem mellemkødet. Efterbyrdsperioden er efter barnet er født og der, hvor moderkagen fødes, navlestrengen klippes og den første amning og tilknytning begynder (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004). Under perioderne står skrevet cirka-tider både for veernes længe og periodens længde. Disse tider kan variere meget, og for flergangsfødende vil fødslen ofte være betydeligt kortere end for førstegangsfødende (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004). Tiderne er sat på for at give en fornemmelse for fødslens forløb. Udvidningsperioden 1. stadium Den første periode kan inddeles yderligere i tre faser: Den latente fase, den aktive fase og 0vergangsstadiet. Den latente fase Den latente fase, er den første tid hvor veerne starter, og betegner perioden indtil livmodermunden er åbnet 3-4 cm. I denne fase vil veerne tiltage i styrke, varighed samt hyppighed og efterhånden komme med ca. 5 minutters mellemrum og vare ca. ½ minut. Den latente fase er den længste fase og varer op til 8-9 timer, hvorfor kvinden typisk vil være træt i slutningen af fasen(hertz & Scharff- Smith (reds), 2004). Den aktive fase I den aktive fase åbner livmodermunden sig fra 4-8 cm og hovedet trænger ned i bækkenet. Veerne kommer hyppigere og med større kraft, de varer ca. 1 minut og kommer med få minutters mellemrum. I og med at kraften, varigheden og hyppigheden er større, er smerterne også større i den aktive fase. Den aktive fase varer ca. 3-4 timer, og er altså noget hurtigere end den latente fase(hertz & Scharff-Smith (reds), 2004). Overgangsfasen Denne fase er kort, og er overgangen fra den aktive fase indtil uddrivningsperioden. I denne fase åbnes livmodermunden noget langsommere, fra 8-10cm. Ved 10 cm er livmodermunden udslettet og gået i ét med vagina, og er klar til at lade fosteret passere. Pressetrangen kan optræde allerede i overgangsfasen inden livmodermunden er helt udslettet. I sådanne tilfælde må den gravide ikke presse endnu, for ikke at risikere at en del af livmodermunden Side 9 af 33

11 kommer i klemme mellem hovedet og symfysen (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004) (se mere i afsnittet om Knæ-bryststilling). Uddrivningsperioden 2. stadium Uddrivningsperioden starter ved at hovedet trykker mod bækkenbunden og udløser nerveplekser, der udløser pressetrangen og presseveerne starter. Presseveerne varer ca. 1½-2 minutter og indtil hovedet udspiler mellemkødet er presseveerne mindre smertefulde end i overgangsfasen. Perioden varer ca. 1 time. (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004) Efterbyrdsperioden 3. stadium Efterbyrdsperioden er den første tid efter fødslen hvor moderkagen fødes og den første tilknytning og amning kan begynde. (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004) Perioden fylder ikke så meget i denne opgave, da fødslen er overstået og fødestillingerne har mindre relevans i denne periode. Fødestillinger De anatomiske og fysiologiske mest velegnede fødestillinger er hugsiddende, stående eller knælende. Altså alle stillinger hvor kroppen vender opad eller fremefter, modsat den rygliggende fødestilling, hvor kroppen vender vandret bagefter. Den sideliggende stilling er også velegnet i nogle fødselsforløb og den rygliggende er oftest den mindst hensigtsmæssige (Balaskas, 1991). Der er flere grunde til at de førstnævnte fødestillinger er de mest optimale. Bækkenets åbning i de forskellige stillinger, veernes fremadkraft i livmoderen, tyngekraftens mulighed for at hjælpe barnet i den rigtige retning samt barnets vægt mod de store blodkar i bughulen spiller alle en vigtig rolle. Jeg vil her kort gennemgå de forskellige vigtige faktorer for fødestillingerne, inden jeg derefter gennemgår de enkelte fødestillinger. Bækkenets åbning Under graviditeten blødgøres leddene omkring bækkenet, for at bækkenet lettere kan give efter for barnets passage igennem bækkenet. Denne bevægelighed udnyttes bedst i oprejste stillinger, hvor der ikke udefra er tryk mod bækkenet, men bækkenet frit kan give efter i alle retninger. Leddene i bækkenet fortil er symfysen eller kønsbenet, og bagtil er det sacroiliaca-leddene på hver side af korsbenet. Fortil forbinder symfysen de to hofteskåle til hinanden og bagtil forbinder de hofteskålenes bagkant til korsbenet, som er nederste del af rygraden, hvorfra også halebenet udgår. Derudover er det meget vigtigt at der er plads til at halebenet kan bevæges bagud under barnets nedadtrængen for at skabe bedst muligt plads for barnet(balaskas, 1991) (Endresen & Biørnstad, 1983). Nogle stillinger er bedre til at sikre en stor åbning i bækkenet end andre. Ved at skabe bedre plads til barnet, vil barnet naturligvis nemmere trænge ned og ud. Hvis bækkenets åbning hindres ved fx at kvinden sidder eller ligger på sit haleben kan det medføre både at fødselsforløbet tager Side 10 af 33

12 længere tid end ellers, samt at kvinden får større smerter på grund af det ekstra tryk, barnet skaber i bækkenet(balaskas, 1991). Endresen & Biørnstad (1983) mener dog at det er okay at der er et blødt tryk mod halebenet, som fx en sækkestol eller blød seng, hvorimod halebenet godt kan skubbes baglæns. Vekraften - Veernes fremadkraft Veer er muskelkontraktioner i livmoderen. Kontraktionerne foregår igennem hele graviditeten, og særligt i slutningen af graviditeten, hvor livmoderhalsen ofte bliver blød og afkortes og livmodermunden til tider åbnes et par centimeter allerede inden fødslens start. Kontraktionerne starter øverst i bunden af livmoderen og trækker det nederste af livmoderen samt livmoderhalsen opad. Veerne i løbet af graviditeten kaldes plukveer og har ikke effekten af at trække i den nederste del af livmoderen før i slutningen, hvor fødslen nærmer sig. (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004; Úlfsdottir, Eriksson & Fjellvang, 2011) I starten af fødslen trækker muskulaturen sig sammen for at forkorte livmoderhalsen som er livmoderens åbning nedadtil mod skeden. Efter livmoderhalsen er trukket helt op, eller den er udslettet, trækker veerne i livmoderen for at gøre åbningen ved barnets hoved(såfremt barnet ligger regelmæssigt med hovedet nedad) ned mod skeden større. Når livmoderens åbning er nået helt ud omkring barnets hoved er den ca. 10 cm åben og barnets er klart til at blive presset nedad og ud. Her begynder pressefasen. (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004; Balaskas, 1991) (Kilde: Når livmoderen trækker sig sammen under en ve trækker den altså livmoderens muskulatur og væv opad, op omkring barnet. Samtidig bevæger hele livmoderen sig i retning frem foran moderen, altså modsat retning af kvindens ryg. Dette betyder at hvis kvinden ligger på ryggen, skal livmoderen arbejde ekstra hårdt idet den skal trække livmoderen imod tyngdekraften og opad. Set i det lys giver det mening for hele vearbejdet at kvinden ligger mindst muligt på ryggen, da veerne dermed bliver ekstra energikrævende samt mere smertefulde (Balaskas, 1991). Hormonet oxytocin virker vefremmende. Det er vigtigt at kvinden føler sig tryg, for at hormonet kan udskilles i tilstrækkelige mængder. Bliver kvinden bange eller på anden måde utryg, kan det sætte Side 11 af 33

13 en stopper for veernes kraft eller helt stoppe veerne. Det er derfor vigtigt at kvinden føler sig tryg igennem forløbet (Hern, 2004). Dette kan tænkes at have en indflydelse på fødestillingens virkning. Det må være vigtigt at kvinden føler sig tilpas i den stilling hun er i, så utryghed over stillingen ikke blokerer for fødslen. Tyngdekraftens indvirkning Barnet vil ved terminen veje mellem 2600 g og 4600 g (Hertz, 2004) og vil med sin vægt tynge ned efter tyngdekraften. Det betyder at hvis kvinden befinder sig i en lodret stilling vil barnet med sin vægt samarbejde med veerne og hjælpe til at barnet trænger ned og ud igennem livmoderen. Hvis kvinden ligger ned på ryggen, skal veerne både arbejde imod tyngden og skubbe barnet halvt vandret og halvt lodret ud, samtidig med at veerne løfter hele livmoderen med barnet i opad med barnets vægt i.(balaskas, 1991; Hern, 2004) Hvis kvinden derimod vender foroverbøjet, vil livmoderen stadig selv skulle skubbe barnet vandret ud, men det vil være mindre energikrævende, da tyngden støtter livmoderens egen bevægelse væk fra kvindens rygsøjle, som beskrevet ovenover. Barnets vægt mod de store blodkar i bughulen Ved rygliggende stilling tynger vægten af barnet mod de store blodkar som løber langs med rygraden og dermed afklemmes. Når den store hjertearterie, afklemmes kan det medføre ringe iltforsyning til barnet, da blodcirkulationen i livmoderen og moderkagen nedsættes. I værste tilfælde vil barnet blive påvirket og stresses. Det kan medføre at barnets endetarmsmuskulatur afslappes hvormed barnets afføring kommer ud i fostervandet, som hermed bliver grønt, hvilket er tegn på at barnet kan være stresset (Balaskas, 1991). Derudover afklemmes også den store vene med tilbageløbet til hjertet. Det kan medføre at kvinden bliver svimmel og utilpas (Balaskas, 1991). Herudover nævner Janet Balaskas(1991) flere andre årsager til at det fremmer fødselsforløbet at kvinden er aktiv og i oprejste stillinger. Det øgede tryk fra bughulevæggen, mellem gulvet og barnets hoved, vil i vepauserne skabe et øget tryk mod livmoderhalsen, som kan tænkes at hjælpe med til at udslette og åbne livmoderhalsen. Bækkenindgangens vinkel er nemmere for barnet at synke ned i under oprejste stillinger, hvormed kontakten mellem barnets hoved og livmoderhalsen hjælpes. Der er færre smerter på grund af at barnet ikke i så høj grad støder i mod bækkennerverne som udgår fra den nederste del af rygraden og korsbenet. Under pressefasen mindskes det direkte tryk mod barnets nakkehvirvler idet hovedet passerer under kønsbenet og hovedet bøjes bagud. Balaskas (1991) mener at dette kan have betydning for barnets evne til at holde hovedet oprejst lige efter fødslen, hvilket vil påvirke sutterefleksen samt have en positiv betydning for barnets motoriske udvikling. Side 12 af 33

14 Moderkagens spontane og fuldstændige løsrivelse fremmes ved at kvinden står oprejst. Samtidig formindskes risikoen for infektioner da væskerne nemmere tømmes helt ud ved en oprejst stilling. I en oprejst stilling vil barnets tryk mod mellemkødet fordeles jævnt, hvorimod der ved rygliggende stillinger vil være et øget tryk mod direkte ned mod mellemkødet, som dermed har sværere ved at udvide sig og dermed nemmere sprækker. Jeg vil gennemgå de enkelte fødestillinger herunder og gå i detaljer med hver enkelt stilling for at læseren får et grundigt indblik i hver stilling. Den hugsiddende fødestilling Kvinden sidder i den hugsiddende fødestilling i en stilling, hvor bækkenets åbning er så stor som muligt. Det er meget vigtigt at der er plads til at halebenet kan bevæges bagud under barnets nedadtrængen, for at skabe bedst muligt plads for barnet. I den hugsiddende er der god plads til at halebenet kan bevæges bagud. Tyngdekraften har i denne stilling rig mulighed for at hjælpe til idet kvinden sidder med overkroppen lodret eller lænet lidt fremad, hvilket kan hjælpe barnet til at trænge nedad (Hern, 2004). Hjælp til støtte i stillingen: kvinden kan sidde opad en støtte i ryggen, evt. sin partner, en hjælper eller en seng (Balaskas, 1991). Knælende fødestilling Ved den knælende fødestilling, kan kvinden være mere eller mindre lodret, ved enten at stå oprejst med overkroppen eller læne sig frem over forskellige ting til at støtte sig på. Alt efter hvilken stilling hun vælger kan det påvirke veernes styrke og fødslens hastighed mere eller mindre. Se også næste afsnit Knæ-bryststilling. Uanset hvilken knæstående stilling hun vælger vil hendes bækken være frit bevægeligt og uden ydre tryk der mindsker bækkenets åbning. Halebenet er frit til at bevæge sig og der er dermed god plads for at barnet kan komme ud (Balaskas, 1991). Knæ-bryststilling Inden pressefasen, vil der i nogle fødsler være behov for at lette presset fra barnet mod fødselskanalen, hvor netop den foroverbøjede stilling vil være velegnet. Når pressetrangen starter, er livmoderhalsen ikke altid helt nået op omkring barnets hoved, og hvis barnets hoved står med al vægten nede på en lille kant af livmoderen kan den komme i klemme. Det hjælper at lette trykket mod livmoderkanten ved at skifte til en stilling, hvor vægten ikke er så direkte ned mod åbningen. Her vil kvinden kunne rådes til at stille sig på knæ og med overkroppen lænet ned mod gulvet for at lade barnet glide lidt væk fra livmoderåbningen, hvorefter livmoderen nemmere kan trække sig helt Side 13 af 33

15 op omkring hovedet, og kvinden kan igen med fordel vende sig oprejst så tyngden hjælper barnet ud (Balaskas, 1991). Denne og andre vandrette stillinger er også gode hvis fødslen forløber meget hurtigt, eller hvis veerne er meget kraftige. Ved at anvende vandrette stillinger mindskes veerne ved at fjerne noget af tyngden fra livmodermunden. Omvendt forstærkes veerne ved at anvende mere lodrette stillinger (Balaskas, 1991). Stående fødestilling I den stående stilling udnyttes tyngdekraften optimalt idet kvindens overkrop er fuldt lodret, eller meget tæt på. Balaskas (1991) skelner ikke mellem en knæstående fødestilling og en stående fødestilling så længe overkroppen er oprejst, idet begge stillinger giver fuldt udbytte af tyngdekraften samt en optimal åbning i bækkenet. Bækkenet klemmes ikke udefra og halebenet og bækkenets øvrige led har derfor fuld bevægemulighed. Endvidere vil det ifølge Balaskas (1991) være en optimal stilling til efterbyrdsperioden, hvor moderkagen skal fødes og væskerne dræneres fra livmoderen, for derved at minimere risikoen for infektioner. I litteraturstudiet over fødestillinger, ses det dog som en ulempe at der opstår større blødninger i efterbyrdsperioden ved oprejste stillinger (Priddis H. m.fl., 2011). Sideliggende fødestilling I den sideliggende fødestilling er bækkenets bevægelighed bevaret i og med at halebenet er bevægeligt og ikke presses på. Tyngdekraften kan ikke hjælpe til i denne stilling, idet barnet skal presses vandret ud. I nogle tilfælde vil det dog være en fordel, hvis det ønskes at sagtne fødslens hastighed (Balaskas, 1991). Rygliggende fødestilling I den rygliggende stilling referer jeg både til den helt rygliggende og den halvt tilbagelænede siddende stilling, som de fleste kvinder føder i (Hertz & Scharff-Smith (reds), 2004). Den rygliggende stilling, er den stilling som kan menes at være den mindst hensigtsmæssige, idet bækkenet er låst nedadtil ved at kvinden ligger på halebenet som ikke kan give efter bagud til. Presset fra barnets hoved kommer direkte ned på mellemkødet og bækkenbunden som dermed får et meget stort pres, uden at være i stand til at give efter for det. Dette mener Balaskas (1991) kan være smertefuldt. I den rygliggende stilling er der ringe udbytte af tyngdekraften, alt efter hvor oprejst den fødende sidder. Men uanset hvor oprejst hun sidder, vil veerne skulle arbejde imod tyngdekraften, da veernes arbejde tipper livmoderen fremad (Balaskas, 1991), hvilket vil være i opadgående retning selv hvis kvinden sidder halvt tilbagelænet. Det kan dog tænkes at nogle kvinder i denne stilling vil krumme sig sammen let forover imens der er presseveer, hvor denne ekstra belastning af livmoderens arbejde ikke længere vil være til stede. Til sidst skal nævnes at der i den rygliggende stilling er en belastning af blodomløbet da barnets vægt vil presse mod moderens hovedpulsåre, hvormed barnets blodcirkulation kan påvirkes. Også de store vener kan afklemmes, hvorved kvinden kan opleve at blive svimmel og dårlig tilpas. Side 14 af 33

16 Nu har jeg beskrevet fødslens faser og de forskellige fødestillinger, hvilket kan være en hjælp til at læse interviewet og analysen senere. Først vil jeg beskrive min videnskabelige metode i forbindelse med interviewet. Metodebeskrivelse Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview med en gruppe kvinder, der har født inden for max seks måneder. Jeg ønsker en kvalitativ undersøgelse for at blive klogere på kvindernes oplevelse af at føde samt anvendelsen af forskellige stillinger. Det er i denne sammenhæng ikke meningen at lave en statistik over fødestillinger, men at dykke ned i disse kvinders historier og høre, hvordan de har oplevet fødslen. Netop det kvalitative interview er velegnet til at opnå viden om menneskers oplevelser (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Kvalitative undersøgelser er generelt kendt for deres høje validitet. Også i denne undersøgelse mener jeg at validiteten er forholdsvis høj. Det vil sige at jeg mener at jeg måler på det ønskede. Jeg ønsker at høre om kvindernes oplevelse af at bruge kroppen. Med et kvalitativt interview er der god mulighed for at opnå netop at høre om deres oplevelser. Jeg har arbejdet ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk vinkel, da jeg anerkender og ønsker at min forforståelse har en rolle i planlægningen samt udførelsen af interviewet (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Således anerkender jeg, at jeg har en viden om fødestillinger, hvorfra selve interessen fra emnet er opstået, i det paradoks at de fleste kvinder føder i andre stillinger end dem naturen øjensynligt har gjort bedst anvendelige. Min forforståelse er som beskrevet i opgaven indtil nu, samt i dette afsnit om metode. Jeg har altså en viden om fødselsforløb, om de forskellige fødestillinger og om interview som metode. Til at opbygge interviewet har jeg trukket på alle disse punkter. Under interviewet er det min interesse at lægge min egen viden i baggrunden for at være åben for deres oplevelser. Det er således ikke meningen at informanterne skal have en oplevelse af at der er nogle fødestillinger der er bedre end andre. Det interessante er at høre, hvordan de har oplevet at arbejde med stillingerne. Gruppeinterviewet valgte jeg først og fremmest for at stille mig mere i baggrunden som interviewer, og herved give plads til at informanterne kunne føle sig mere på hjemmebane. Jeg forventede at det ville give dem en tryghed at være sammen i gruppen, som de kender hinanden fra i forvejen. Jeg tænkte endvidere, at det kunne hjælpe dem til at inspirere hinanden til at fortælle om deres oplevelser med ve, hvile samt fødestillinger. De gik til holdundervisning sammen, og interviewet lå i forlængelse af undervisningen. Der ville have været nogle andre fordele ved at lave interviewene enkeltvis. Hver enkelt deltager ville have haft mere taletid og ville således have haft muligheden for at kunne gå mere i dybden med sin fortælling og komme omkring flere detaljer. Der er også en mulighed for, at deltagerne lod sig hæmme i deres fortælling, da de var i den sociale sammenhæng i gruppen og måske oplevede at stemningen var en anden end, hvad der passede til deres historie. Dermed kunne validiteten Side 15 af 33

17 muligvis være blevet højere ved enkeltvise interviews, men det er samtidig muligt, at deltagerne slet ikke havde meldt sig, hvis det havde været enkeltvise interviews. Jeg har gennemført et semistruktureret gruppeinterview for at opnå en større forståelse for informanternes oplevelse af at kunne bruge sin krop aktivt i fødslen. Interaktionen foregår primært mellem mig som interviewer og informanterne og i mindre grad mellem informanterne imellem. Målet med interviewet var at opnå viden omkring emnet og forstå de enkeltes oplevelser, frem for at skabe fokus på den sociale interaktion informanterne imellem. Dermed er dette interview ikke et fokusgruppeinterview, men et semistruktureret gruppeinterview. Den sociale dimension vil dog altid spille en rolle i en hvilken som helst interviewform, og særlig udpræget i et gruppeinterview (Halkier, 2010). Grunden til at jeg valgte at gennemføre interviewet som et gruppeinterview i stedet for individuelle interviews, var til dels som ovenfor beskrevet, den sociale tryghed jeg forventede gruppen ville give dem, og dels den praktiske gennemførelse, hvor det var nemt at samle dem alle i forlængelse af deres undervisning. Interviewet var semistruktureret, således at jeg havde en interviewguide, med nogle spørgsmål som jeg gerne ville igennem, mens jeg var åben for at lade informanternes besvarelser gå udenfor spørgsmålene, således at jeg fik at høre, hvad der i fødselsoplevelsen var vigtigt for dem. Fremgangsmåde Jeg kontaktede en psykomotorisk terapeut, der underviser på aftenskole med både fødselsforberedelse og efterfødselshold. Hun var positiv overfor mit projekt og informerede hendes holddeltagere om det og spurgte, om nogen ville deltage to uger senere lige efter undervisningen. Gangen efter fik hun endeligt svar fra fem af kvinderne, der gerne ville deltage. Ved mødet med kvinderne informerede jeg dem om deres rettigheder og anonymitet i projektet og fik deres samtykke på, at jeg måtte bruge deres svar i min opgave. Jeg optog interviewet med min telefon som var sat på flyfunktion og derfor ikke havde telefonfunktion på det tidspunkt. Fordelen ved at optage interviewet var rent praktisk; at jeg kunne koncentrere mig om at lytte og fokusere på mine spørgsmål, uden samtidig at skulle skrive notater. Men derudover var det vigtigt at optage interviewet for at få så præcis gengivelse af interviewet til analysen og bearbejdningen af det. Derudover havde det også den fordel, at alle andre små lyde end selve samtalen blev optaget, så som latter, pauser, babygråd, og intonation (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). En ulempe ved at optage interviewet kan være at deltagerne og interviewer føler sig utilpas ved at blive optaget. Det er dog typisk at begge parter hurtigt vender sig til udstyret og slapper af i situationen (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Dette oplevede jeg også ved dette interview. Transskriberingen af interviewet kan også være en stor arbejdsbyrde. Men da jeg kun havde dette ene interview på knap en time, var det overkommeligt i forhold til min tidsramme. Side 16 af 33

18 I selve interviewet brugte jeg små lyde som ja og nå for at vise min interesse (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Udvælgelse Jeg ønskede en informant-gruppe af kvinder, hvor der både var nogen, der havde gået til fødselsforberedelse og nogen, der ikke havde gået til fødselsforberedelse. Det var vigtigt for mig at de, der havde gået til fødselsforberedelse, havde gået hos netop en psykomotorisk terapeut, da jeg så vidste, at de fysisk havde gennemgået de forskellige fødestillinger. Og samtidig syntes jeg at det var vigtigt, for at holde mit projekt fagligt relevant; at de havde modtaget undervisning ved en psykomotorisk terapeut. Selvom det ikke er en undersøgelse, der kan sige noget generelt og reliabelt, ønsker jeg at den kan vise noget om oplevelsen hos bl.a. nogle kvinder, der har gået hos fødselsforberedelse hos en psykomotorisk terapeut. Jeg valgte at finde en psykomotorisk terapeut, som underviste et efterfødselshold, til at formidle kontakten til informanterne. Dermed forventede jeg at nogle af deltagerne på efterfødselsholdet, også ville have gået til fødselsforberedelse hos en psykomotorisk terapeut, hvilket også viste sig at være tilfældet. I gruppen lykkedes det at få fem informanter. Heraf havde tre gået til almindelig fødselsforberedelse hos en psykomotorisk terapeut - dvs. inklusiv kropslige øvelser, fødestillinger og vejrtrækningsteknikker mm.. Én informant havde gået på et intensiv-kursus i vejrtrækningsteknikker - også hos en psykomotorisk terapeut, og den sidste informant havde aldrig gået til forberedelse, men var den eneste flergangsfødende i gruppen. Grunden til at nogle skulle have gået til forberedelse og andre ikke, var for at få størst mulig variation i gruppen (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Men samtidig var jeg forberedt på at det måske ikke var muligt, og i så fald ville jeg lave interviewet ud fra de omstændigheder der var muligt. Interviewguide Under selve interviewet, tog jeg udgangspunkt i min interviewguide, men lod mig også inspirere undervejs af deltagernes fortællinger, og lyst til at fortælle. Dermed omformulerede jeg spørgsmålene meget, således at jeg oplevede at de virkede mere naturlige i situationen. Se Bilag 1 Kritik Inden interviewet havde jeg øvet det igennem for mig selv nogle gange, og øvet at stille spørgsmålene. Men jeg havde ikke øvet interviewet med en anden gruppe af kvinder, der havde født for nylig, da det ikke var en gruppe kvinder, som jeg fandt det nemt umiddelbart at komme i kontakt med. Jeg ville dog ønske at jeg havde fundet nogle andre at øve interviewet igennem med. Der er trods alt mange kvinder som har født, og jeg tror det ville have været en stor hjælp at have øvet interviewet igennem med nogle andre mennesker også selvom det kun havde været én af gangen (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Side 17 af 33

19 Undervejs i interviewet følte jeg mig meget usikker på at være i den rolle, og jeg kan tydeligt se vigtigheden af at have erfaring i rollen som interviewer for at blive en god interviewer. Jeg fumlede meget i min formulering af spørgsmålene, og fik stillet nogle lidt for lange og snørklede spørgsmål i stedet for dem, jeg havde skrevet. Hvis jeg havde øvet det igennem inden med nogle andre deltagere, havde jeg haft en bedre indsigt i, hvorvidt spørgsmålene fungerede i praksis og var forståelige for andre end mig selv. Analyse og diskussion Interview med nybagte mødre Jeg vil starte med at præsentere mine refleksioner omkring gruppen af informanter. Dernæst vil jeg præsentere temaerne i analysen ud fra interviewet, hvorpå jeg vil analysere og diskutere de enkelte temaer. Refleksioner om informant-gruppen De fem kvinder som er informanter i interviewet, har alle deltaget i et efterfødselshold på aftenskole. Dvs. at de alle har haft et ønske om at gå til noget, hvor de får rørt kroppen sammen med deres barn og andre kvinder, som for nylig har født. Derudover har de mere eller mindre aktivt søgt og fundet frem til holdet, tilmeldt sig, betalt og er kommet til undervisningen. De kan selvfølgelig være mere eller mindre selvstændige i denne proces, men jeg formoder at de alle har et vist overskud, og sandsynligvis ligger i den ressourcestærke ende af spektret af danske mødre, der for nylig har født. Jeg har ikke informationer på, hverken deres alder eller uddannelsesniveau, så dette er udelukkende mine egne refleksioner over gruppen. Som udgangspunkt, har jeg regnet med at kvinderne var ressourcestærke nok til at deltage i interviewet, på trods af at en fødselsoplevelse kan være sårbar at fortælle om særligt hvis den ikke er forløbet som forventet (Bertelsen & Gohr, 2006). Dette har jeg regnet med, både ud fra ovennævnte refleksion dels ud fra at det var ca. 2-3 måneder siden de havde født og særligt ud fra, at de alle havde været informeret om indholdet i interviewet og aktivt sagt ja til at deltage. Temaer I analysen af mit interview har jeg gennemgået det transskriberede interview og fundet frem til forskellige temaer i interviewet, som jeg vil lave min analyse ud fra. Temaerne stammer både fra min interviewguide og de spørgsmål som spontant kom frem under interviewet, på baggrund af informanternes fortællinger. Først vil jeg liste de forskellige temaer op, og derefter beskrive dem i nævnte rækkefølge, sammenholde dem med teori og diskutere temaerne. Jeg har valgt i min analyse at give informanterne numre efter den rækkefølge de sad i cirklen, så de bliver kaldt informant 1-5. I citaterne vil jeg ofte udplukke det centrale fra en sammenhæng og for vise at informanten har sagt mere end det citerede vil jeg bruge tre punktummer Her følger temaerne listet op, hvorpå de vil blive analyseret og diskuteret efterfølgende. 1. Stillinger i starten den latente fase Side 18 af 33

20 2. Stillinger i udvidelsesfasen 3. Stillinger i pressefasen 4. Forberedelsens indflydelse 5. Hindringer mod at følge impulser 6. Oplevelsen af at kunne samarbejde med kroppen Der er en vis usikkerhed omkring hvilke faser kvinderne præcist har været i undervejs i fortællingerne. Jeg kan derfor ikke med sikkerhed vide om de har været i den latente eller aktive fase. Men jeg har i interviewet spurgt til, hvordan de gjorde i starten og hvordan de gjorde, når veerne tog til i styrke. Det er meget upræcist, da smerten opleves forskelligt hos forskellige kvinder (Hern, 2004). Men mit ønske er netop at formidle kvindernes oplevelse, og det er egentlig mindre vigtigt præcist hvilken fase de har været i. Alligevel har jeg prøvet at dele det op i faserne for et overbliks skyld. Overgangsfasen har ikke fået et særskilt afsnit, da jeg i interviewet ikke har spurgt specielt ind til denne. Alligevel kommer det frem i interviewet og er placeret under pressefasen, da det var under mit spørgsmål om pressefasen, det kom frem hvordan de havde svært ved at skifte stilling eller, hvordan de nu hver enkelt har oplevet optakten til pressefasen. 1. Stillinger i starten den latente fase Informant 2 vågnede med veer om natten, og huskede med det samme fra fødselsforberedelsen at hun skulle bruge sin vejrtrækning, og prøvede samtidig at slappe mest muligt af og se om hun kunne få lidt søvn. Hun var opmærksom på at der kunne gå mange timer, før det blev voldsomt, og hun ville få brug for sine kræfter og overskud senere i forløbet. Derfor forsøgte hun at slappe af i starten. Informant 3 som var flergangsfødende, fortalte at hun jo også havde to andre børn at se til, så hun brugte sin vejrtrækning, og derudover havde hun ikke lige så meget tid til at tage sig af det ellers., som hun sagde. Informant 5 fortalte kort at hun også havde gået til forberedelse, og at hun i starten også brugte vejrtrækningen meget. Det var vejrtrækningen som hun oplevede hjalp bedst mod smerterne. Informant 4 s fødsel startede ved at vandet gik, og de første veer derefter var meget milde, så i starten var hun optaget af at få styr på tingene som hun sagde. Jeg tænker det kan være de ting de skulle have med på sygehuset, og måske hvis noget skulle ryddes op, så de var klar til at komme hjem igen med en lille nyfødt. Derudover brugte hun også sin vejrtrækningsteknik og lå og prøvede at slappe af. Informant 1 s fødsel startede med at hun fik veer kl. 2 om natten. Da de var i tvivl om vandet var gået, kom hun i løbet af formiddagen ind på sygehuset, for at få tjekket om vandet var gået. Inden hendes veer blev gale gik hun rundt på hele sygehuset, og når en ve kom, standsede hun op og holdt fast i noget. Jeg kan se nu at jeg ikke fik spurgt hende hvordan hun forholdt sig til de første veer, indtil hun tog på sygehuset om formiddagen. Det er interessant, hvordan flere beskriver at de prøvede at slappe af. Dette bemærker jeg først nu, og tænker at det kunne være spændende at høre om det lykkedes dem at slappe af. Men da de Side 19 af 33

21 beskriver at vejrtrækningsteknikken med det dybe åndedræt, virkede godt for dem, går jeg næsten ud fra at det dermed lykkedes dem at slappe af. Selv om afslapning under veer, klart vil opleves anderledes, end den afslapning de ellers er vant til. Derudover kan jeg se nu at jeg ikke fik spurgt, hvordan de lå ned. Jeg tror at jeg kom til at tage for givet, at de lå på siden, da det som højgravid ofte er ubehageligt at ligge på ryggen både fordi barnet tynger så meget ned mod kroppen og fordi den samtidig lukker af for hovedvenen, der kan resultere i at kvinden bliver svimmel og utilpas. Ofte er vejledningen til gravide, at de i den latente fase, skal slappe af og hvile sig(hern, 2004), og ellers fortsætte med almindelige gøremål (Úlfsdóttir, Eriksson & Fjellvang, 2011). I litteraturen om fødestillinger fra Balaskas og litteraturstudiet, er der fokus på hele den første periode, uden at dele den op i den latente, den aktive og overgangs-fasen. Dermed er der ikke meget litteratur om hvilke stillinger der præcist egner sig for den latente fase. Muligvis er der mest grund til at snakke om stillinger, når kvinden kommer ind i den aktive fase, hvor veerne bliver mere smertefulde og der er mere brug for at finde stillinger der mindsker smerterne. 2. Stillinger i den aktive fase Flere beskrev hvordan de brugte oprejste stillinger, hvor de lænede sig lidt forover. Én holdt af at sidde ned og en anden var i badekar det meste af tiden. En brugte meget prædikestolen på fødestuen, som hun kunne stå op fremoverlænet ind over, samtidig med at hun dansede lidt. Informant 2 fandt ud af at det hjalp hende at sidde i en gyngestol, hvor hun under veerne kunne vippe lidt tilbage så hun fik et pres mod lænden, hvilket lettede lidt på smerterne. Senere fandt hun ud af at det var godt at gå i badekar. Det var utrolig godt bare at ligge og flyde og være vægtløs der Informant 2 Informant 4 brugte en stor bold som hun var nede og hænge lidt på, hvilket hun syntes hjalp okay. Hun blev ved med at bruge sin vejrtrækning. Da veerne tog mere til, hjalp det hende ikke så meget at hænge på bolden længere, og hun prøvede både at ligge og slappe lidt af, og hun prøvede at stå op og hænge ind over nogle andre ting, hvor hun kunne være oppe i en højere højde end med bolden. ellers så var det generelt meget det at stå op ad et eller andet og hænge lidt og lægge lidt vægt i det syns jeg, det hjalp. Til dette udsagn, kommenterede informant 3 indforstået: Informant 4 Ja, altså at stå lidt foroverbøjet Informant 3 Side 20 af 33