EN VEJVALGSMODEL FOR FLERE TRAFIKANTKLASSER
|
|
- Nicklas Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN VEJVALGSMOEL FOR FLERE TRAFIKANTKLASSER Otto Anker Nielsen Forskningslektor, Ph.. Institut for Planlægning - Trafikstudier, TU. Bygning 115, 2800 Lyngby Tlf Fax onielsen@ivtb.dtu.dk Rasmus yhr Fredriksen Civ.Ing. TetraPlan A/S. Kronprinsessegade 46E København K. Tlf.: Fax : rdf@tetraplan.dk Artiklen præsenterer implementeringen af en større stokastisk vejvalgsmodel for flere trafikantklasser for Hovedstadsområdet og viser hermed fordelen ved at benytte sådanne modeller. Modellen omfatter personbiler, der er opdelt efter turformål samt varebiler, lastbiler og busser - med hver deres nyttefunktion elmodeller beskriver kødannelser og geometriske forsinkelser i vejkryds og rundkørsler. ette inkluderer bl.a. modellering af grønne bølger (koordinerede vejkryds). Artiklen indeholder nogle metodologiske og praktiske betragtninger, der er væsentlige, når vejvalgsmodeler til flere trafikantklasser anvendes i fuldskala applikationer.,1'/('1,1* Stokastiske vejvalgsmodeller, der beskriver flere trafikantklasser giver mere virkelighedstro beskrivelser af trafikanternes rutevalg: Bolig-arbejdsstedsrejsende kan eksempelvis forventes at have et bedre kendskab til vejnettet end ferierejsende, erhvervsrejsende har en større tidsværdi end studerende, lastbiler accelererer langsommere end personbiler, etc. Artiklen beskriver en model, der er udviklet i samarbejde mellem IFP og TetraPlan. Grundlæggende bygger den på aganzo og Sheffi s princip om stokastisk bruger ligevægt fra 1977 (Stochastic User Equilibrium, SUE). ette kan som vist af Sheffi & Powell (1982) løses med den såkaldte successive gennemsnits metode (Method of Successive Averages, MSA). enne er den eneste løsningsalgoritme, som garanterer konvergens i et strækningsbaseret net. SUE er endvidere probit-baseret, hvorved den kan håndtere delvist overlappende ruter. en oprindelige SUE er siden videreudviklet til at beskrive forskelle på trafikanters præferencer (Nielsen, 1996a), opnå konsistens i de benyttede statistiske fordelinger (Nielsen, 1997b) samt inkludere modellering af forsinkelser i vejkryds (Nielsen m.fl. 1997b & d). I artiklen beskrives på baggrund af Nielsen (1998a) de yderligere modifikationer, der var nødvendige for at opbygge en model for flere trafikantklasser. Herved har den samlede model følgende egenskaber: er benyttes forskellige hastighedskurver (speed-flow kurver) for forskellige strækningstyper og køretøjsarter. For 2-sporede veje tages hensyn til overhalingsmuligheder. en modellerede lastbiltrafik inddrages i bestemmelsen af vejenes kapacitet, jfr. Vejreglernes metode. Bustrafikken udlægges direkte på vejenettet ifg. køreplanerne. Bustrafikken er således ikke omfattet af rutevalgsmodellen, men indgår i strækningsbelastningerne som preload
2 traffic. Hvor der er busspor, påvirker busserne ikke den øvrige trafik, mens de i andre tilfælde påvirker trafikken på samme måde som lastbiler. er foretages en detaljeret beregning af forsinkelser i vejkryds. enne håndterer både forsinkelser forårsaget af andre svingbevægelser (vigepligter) og geometriske forsinkelser (deceleration, sving og acceleration). Således modelleres samtlige svingbevægelser i det enkelte kryds. er er separate delmodeller for signalregulerede kryds, prioriterede kryds og rundkørsler. Modellen for for signalregulerede kan beregne forsinkelser større end én grønperiod og kan håndtere grønne bølger. Geometriske forsinkelser afhænger af resultatet af de øvrige krydsmodeller samt af modeller for de tilstødende strækningers hastigheder. er modelleres forsinkelser for samtlige kryds i vejnettet, hvorved der sikres en konsistent netbeskrivelse. Ud over særskilte kriteriefunktioner for vare-, last- og personbiler rummer modellen forskellige kriteriefunktioner (vægtning af længde, tid og omkostning) for de forskellige turformål for personbiltrafikken. ette har eksempelvis i Københavnsområdet betydning for trafikanternes valg mellem motorvej versus ruter gennem byen, og har også betydning for scenarier, der inkluderer betalingsveje, bompenge og road-pricing, idet de forskellige trafikantklasser har forskellig betalingsvillighed og variation heraf. En væsentlig fordel ved at opdele trafikken i køretøjsarter er muligheden for at særskilt at estimere matricerne for hver køretøjsart. Herved kan vare- og lastbilmatricerne estimeres udfra snittællinger ved hjælp af estimationsmetoden MPME, Nielsen (1998b). Modellen er implementeret som en del af Ørestadsmodellen. Artiklen giver en række eksempler herfra. Afsnit 2 beskriver tidligere arbejde med vejvalgsmodellerne, afsnit 3 viser flerklasse modellen og afsnit 4 de praktiske erfaringer, mens afsnit 5 rummer artiklens konklusioner. 7(25(7,6.*581'/$* Nedenfor gives en kort beskrivelse af det teoretiske grundlag for modellen. For en nærmere beskrivelse henvises til Nielsen (1998a). 6WU NQLQJVEVHUHWVWRNVWLVNEUXJHUOLJHY JW e tidlige logit-baserede stokastiske vejvalgsmodeller (f.eks. ial, 1971) er baseret på den antagelse, at forskellige ruter er uafhængige. e fører således til problemer i vejnet med overlappende ruter (jvf. Sheffi, 1985, s ). aganzo & Sheffi (1977) foreslog brug af probit-baserede modeller til at undgå dette. Løsningsalgoritmer herfor er feks. beskrevet i Nielsen (1996b) og Nielsen m.fl. (1997d).
3 6LPXOHULQJIELOLVWHUVSU IHUHQFHU Hvis en rute betragtes for en trafikant E, kan den opfattede modstand F beskrives som: hvor F ab = β l(b) OHQJWK a + β 2(b) WLPH a er trafikant E s rejsemodstandsfunktion. Indeks (ε a ) betyder, at rejsemodstanden (eller nytten) for hver strækning følger en fordeling. F E ( WLPH ) ( ε ) () ε = β ( OHQJWK β E) + 2() E 1 (2) β EÃ og β E) antages her og at være ens for alle trafikanter og det antages, at trafikanter kun inkluderer rejselængde og rejsetid i nyttefunktionen. Hvis vægten varierer for forskellige trafikanter, kan en stokastisk simulering af vægtene - betegnet ved β ε og β ε - dog selv modellere denne variation (som påpeget i Nielsen, 1996d & b, hvor en løsningsalgoritme også blev præsenteret): F ( β OHQJWK + β WLPH ) ( ε ) ( = (3) () ε Q) 1( ε ) ( ε ) Hvis errorterms for ε l og ε t er nul, er modellen lig den traditionelle SUE model. Her vil trafikanterne følge ruter i forhold til den fastsatte vægt. Hvis errorterm for ε a samtidig er forholdsvis stor, kan der være mange delalternativer til disse ruter. På den anden side, hvis errorterm for ε (l) og ε (t) er forholdsvis store, vil trafikanterne også vælge mellem forskellige hovedalternativer. Hvis errorterm for ε a samtidig er lille, vil trafikanterne kun benytte få eller ingen subalternativer til disse hovedruter (de vælger rationelt i forhold til deres individuelle nyttefunktioner). På denne måde kan den den stokastiske simulation varieres afhængig de enkelte trafikantklassers præferencer både mht. beta-værdiernes størrelse og mht. fordelingsfunktion. +VWLJKHGVNXUYHURJ QGULQJIVWU NQLQJVNSFLWHW Rejsetiden forudsættes at følge BPR-formlen i hver retning (jfr. f.eks. HCM, 1985 & 1994): WLPH = WLPH 1+ α 7 β () 0 (4) 7( FS) Hvor 7 a er trafikken på strækning 7 (cap)a er den praktiske kapacitet, WLPH (0)ar den frie rejsetid (nul-trafik niveau) og α og β er parametre. Strækningsspecifikke parametre (αa og βa) benyttes i den præsenterede model til at afspejle, at hastighedskurverne er forskellige for forskellige vejtyper: Trafikveje i byområder, motorveje, flersporede landeveje, 2-sporede landeveje, flersporede veje i byer, 2-sporede veje i byer, lokale veje, ramper, forbindelsesveje eller fiktive strækninger. Ved trafik udover den praktiske kapacitet bør lavere hastigheder anvendes, da BPR kurven er tilbøjelig til at overvurdere dem.
4 En simpel heuristisk fremgangsmåde er at anvende faste køhastigheder ud over den praktiske kapacitet. For 2-sporede veje beskrives påvirkning fra trafikken i den modsatte retning af Horowitz (1997) ændring af BPR-formlen: WLPH Hvor γ er en parameter. = WLPH IRUZUG EFNZUG ( ) ( ) + α 0 1 (5) () 7 + γ 7 7 ( FS) β 0RGHOOHUIRUIRUVLQNHOVHULYHMNU\GV Nielsen m.fl. (1997b) præsenterede en vejvalgsmodel for en enkelt trafikantklasse, der inkluderede forsinkelser i vejkryds. a denne også er beskrevet i Nielsen m.fl. (1997d), opsummeres her blot dens væsentligste egenskaber. For vigepligtsregulerede kryds vil det sige modellering af: 6POHW IRUVLQNHOVH GHFHOHUWLRQ IRUVLQNHOVH YHG N GQQHOVH YHQWHWLG Sn W GHU NRPPHUKXOLKRYHGWUILNNHQFFHOHUWLRQ Og for signalregulerede kryds: 6POHWIRUVLQNHOVH GHFHOHUWLRQIRUVLQNHOVHYHGN GQQHOVHRYHUP WQLQJYHQWHWLG Sn JU QW O\V IRUVLQNHOVH YHG N GQQHOVH YHQWHWLG Sn W GHU NRPPHU KXO L KRYHGWUILNNHQFFHOHUWLRQ Beregningen af forsinkelser i YLJHSOLJWVUHJXOHUHGH NU\GV foregår i to etaper. Først beregnes kapaciteterne for svingbevægelser udfra den indgående trafik med Harders (1976) tidsgab model. erefter bruges en kødannelsesmodel til at beregne forsinkelserne, når trafikken ikke ligger indenfor overmætningsområdet. a kødannelsesmodellen er en asymptotisk funktion, bruges en anden forsinkelsesmodel (Austroads, 1993), når trafikmængden nærmersig kapaciteten. en implementerede forsinkelsesmodel WLO VLJQOUHJXOHUHGH NU\GV (Akcelik, 1996) er en generaliseret forsinkelsesmodel, der er i stand til at beregne forsinkelser både ved mætning og overflow. Akceliks model udvider HCM (1994) forsinkelsesprogressionsfaktormetode til at forudsige kølængden, hvor lang tid, det tager at opløse køen, hvor stor en del, der står stille og hvor mange, der holder i kø. Modellen er i stand til at modellere samspillet mellem flere signaler, f.eks. når de ankommende biler kommer samlet i stedet for tilfældigt. en kan også beskrive virkningerne af grøn pil og signal-samordning. en JHRPHWULVNH IRUVLQNHOVHVPRGHO er udviklet af Semmens (1985a & b), men bruges med Frederiksen & Simonsens ændringer (1997). en geometriske forsinkelse afhænger af reguleringformen og svingretningen. For eksempel er der ikke nogen geometrisk forsinkelse ved kørsel ligeud fra primær vejen i et prioriteret kryds, medens man i et venstresving i et signalreguleret kryds typisk både skal decelerere og accelerere med sandsynlighed afhængig af
5 kømodellerne. en geometriske forsinkelse afhænger også af de beregnede hastigheder (i forhold til hastighedskurver) ved til- og frakørsler. 02'(/ ette afsnit beskriver de ændringer i vejvalgsmodellen, der er foretaget af hensyn til inkludering af flere trafikantklasser og vogntyper. VXHOJRULWPHIRUIOHUHWUILNQWNOVVHU Fig. 1 viser den grundlæggende fremgangsmåde for én iteration med modellen, hvor feedback mekanismen følger den successive gennemsnits metode (MSA). et første trin simulerer alle vægtninger i henhold til Log. Normalfordelingen og alle strækningsomkostninger i henhold til Gamma fordelingen. Alle klasser kan have forskellig vægt og varianser heraf. Equilibrium omkostninger Beregning af vej-omkostninger Rutevalg og trafikudlægning Kant omkostninger Rutevalg (Alt eller intet) Opdatering af trafik Opdatering af udbudsvariable Opdatering af rejsemodstande på vejkanter og i kryds Trafik på vejkanter Opdatering af kantomkostninger Trafik i kryds Beregning af krydsforsinkelser Geometriske forsinkelser i kryds MSA præferencer SUE Flows MSA udbuds variable )LJXU3ULQFLSSHWLVVLJQPHQWPRGHOOHQ Nettet betragtes som en strækningsknude topologi, hvor nogle af strækningerne er virkelige (vejsegmenters fremadgående og tilbagegående retning medens andre strækninger beskriver svingbevægelser. Hver klasse fastsættes uafhængigt af hinanden i henhold til sin egen nyttefunktion. Nielsen m.fl. (1997a & c) beskriver mere detaljeret, hvordan den ønskede topologi af disse pseudo strækninger og -knuder skabes automatisk fra en traditionel topologi af vejafsnit, kryds og sving. ernæst opdateres strækningsbelastningerne (trafikmængder på vejstrækninger og i sving) i der bruges i vejvalgsmodellen. Omkostningen ved sidste MSA iteration kan på
6 grund af simuleringen godt være atypisk for nogle zonepar. Udbudsvariablene opdateres derfor efter MSA for alle iterationerne ette blev vedtaget efter sammenlignende undersøgelser, hvor udbudsvariablerne blev opdateret i alle trin, efter nogle trin eller kun i sidste trin. Når vejvalgsmodellen er kørt for en iteration, opsummeres trafikmængderne for alle trafikantklasser for hver vejstrækning (frem og tilbage) og svingbevægelse. Ajourføring af rejsemodstande består af to dele: 1) Ajourføring af rejsetider ved vejafsnit (jfr afsnit 2.5) og 2) Ajourføring af rejsetider ved vejafsnit med sving (jfr afsnit 2.6). Ajourføring af rejsetiderne ved vejafsnit er mere udførligt uddybet end i afsnit 2.5 for at beskrive interaktionen mellem tunge og lette køretøjer, jfr. Vejreglernes metode. Busser fordeles ind på vej- nettet efter en såkaldt pre-load metode, da de forudsættes at følge faste tidsplaner og ruter. e påvirker ikke den øvrige trafik, hvis de benytter specielle busbaner. Bortset herfra forudsættes de at påvirke kapaciteten på samme måde som lastbiler. Nogle veje i modellen indeholder kun bustrafik (ved bussluser etc). Figur 2 viser de grundlæggende sammenhænge. Vejkryds modellerne beregner først forsinkelser, der skyldes kødannelser og vigepligt. Resultaterne heraf leverer input til de geometriske forsinkelsesmodeller (jfr. Afsnit 2.6. og figur 1). Personbiler pr tid i hver retning Samlet trafik pr tid i begge retninger Rejsetid - dobbeltrettede kanter Varebiler pr tid i hver retning Samlet trafik pr tid i hver retning Lastbiler pr tid i hver retning Lastbilprocent pr retning Kapacitetsjustering Rejsetid - enkeltrettede kanter Bustrafik 6RIWZUH )LJXU &RVWIORZEHUHJQLQJPHGIOHUHN UHW MVW\SHU Softwaren er udviklet af Rasmus yhr Fredriksen i C++ og har udviklet sig hen ad vejen (følgende forfatternes referencer). standard GIS (ARC/INFO og ArcView) er anvendt til håndtering af net-topologien (jvf. Nielsen m.fl., 1997e), medens et ekspert system (Nielsen m.fl. 1997) er anvendt til at etablere data. UHVWGVWUILN0RGHOOHQ Vejvalgsmodellens indgår nu i Ørestadstrafik-modellen, som består af en personmodel og en forenklet model for tunge køretøjer (varebiler og lastbiler). Personmodellen er grundlæggende
7 en hierarkisk logit-model, der beregner tur-matricer til tur-formål (bolig-uddannelse, boligarbejdssted og øvrige rejser), tidsperioder (morgen-myldretid, eftermiddags-myldretid, og det øvrige døgn) og transportmidler (inkl. forskellige offentlige transport sub-typer). Vare- og lastbilsmodellen er i øjeblikket meget enkel. Modellen er opdelt efter bilens vægt (varebiler og lastbiler) og tidsperiode. 35$.7,6.((5)$5,1*(5 I det følgende præsenteres praktiske erfaringer med modellen. Modellen blev brugt på et fuldskalavejnet for København med knudepunkter/kryds og vejstrækninger. ette resulterer i modelstrækninger (frem og tilbage ), pseudo knudepunkter og sving. Nielsen m.fl. (1997a ) beskriver det Københavnske netværk mere detaljeret. Resultaterne blev både sammenlignet med traffiktællinger og med en undersøgelse af rutevalg (Vejdirektoratet, 1990). a de generelle analyser af resultaterne var meget omfattende, er kun nogle karakteristika medtaget i det følgende..oleuhulqjiprghoohq Formålet med kalibreringen af modellen er at bringe modellen så tæt som muligt på den viden, som er til rådighed om trafiksystemet. Med givne turfordelingsmatricer drejer det sig om at tilpasse rutevalget, så den modellerede trafik og de talte trafikmængder afviger mindst muligt fra hinanden, se Figur 3. Ligeledes kan modellerede rejsetider sammenlignes med rejsetidsmålinger. Hvis rejsetidsmålingerne er opdelt i køretider og ventetider i kryds kan sammenligningen følger denne opdeling, idet modellen eksplicit modellerer forsinkelser i kryds )LJXU 6FWWHUGLJUP VRP YLVHU WLOSVQLQJHQ PHOOHP WOW [NVH RJ PRGHOOHUHWWUILN\NVH
8 Først blev de stokastiske faktorer og præferencevægtene fastlagt ved hjælp af en særskilt kalibrering, hvor hovedvægten blev lagt på at reproducere observerede turmønstre. enne proces er beskrevet nedenfor. Vejdirektoratets standardværdier af præferencevægte for hver klasse blev benyttet (svarende til enhedspriser for omkostning versus tid). Ved omregning til km blev kun benzinomkostningen taget i betragtning. Som et check heraf blev de sammenlignet med Vejdirektoratets (1990) undersøgelse af rutevalg til lufthavnen. Vægtfordelingerne (variansen af hver vægt ) samt stræknings stokastikker blev kalibreret ved at køre modellen med forskellige kombinationer heraf. Resultatet for hver kombination af parametre blev sammenlignet med trafiktællinger og med visse rutebundter som der var kendskab til via stop interviews. Opdelingen af trafikken efter turformål og køretøjstyper gør det nødvendigt at udvide datagrundlaget. erfor blev der indsamlet trafiktællinger, der var i overensstemmelse med modellens opdeling i tidsintervaller og køretøjsarter. vs. en opdeling i morgenmyldretid, eftermiddagsmyldretid og det øvrige døgn, samt en opdeling i køretøjsarterne personbil, varebil og lastbil. er blev indsamlet trafiktællinger fra Vejdirektoratet, Københavns Kommune samt en række omegnskommuner. er blev i alt indsamlet ca tællinger, hvilket kan sættes i forhold til at modellens vejnet indeholder ca strækninger OTM SUE_3 SUE_13 SUE_14 SUE_15 SUE_16 SUE_17 SUE_18 SUE_19.OLEUHULQJVÃQU )LJXU*HQQHPVQLWOLJHIYLJHOVHPHOOHPW OOLQJHURJPRGHOOHUHWWUILNPnOWVRP VSUHGQLQJLSURFHQWIPLGGHOW OOLQJHQ'HQI UVWHY UGLYLVHUWLOSVQLQJHQLGHQWLGOLJHUH QYHQGWHYHMYOJVPRGHO Ved hjælp af gentagne sammenligninger af de modellerede trafikmængder med de indsamlede trafiktællinger og efterfølgende justeringer af inddatagrundlaget blev opnået en gradvis reduktion af afvigelserne mellem de modellerede og observerede trafikmængder, se Figur 4-5. Systematikken i kalibreringsprocessen bestod i at identificere de største afvigelser og derefter lokalisere fejlen eller den nødvendige justering i inddatagrundlaget. Fejl i inddatagrundlaget
9 var normalt placeret geografisk tæt på den strækning hvor den store afvigelse befandt sig, men det var dog ikke altid tilfældet, hvilket til tider gjorde kalibreringsprocessen meget tidskrævende. Justeringerne i datagrundlaget omfattede både data relateret til strækninger og kryds. I visse tilfælde var det hensigtsmæssigt at ændre i vejnettet ved f.eks. at flytte fiktive strækninger. I kalibreringsprocessen anvendtes oftest justeringer i hastigheder og kapaciteter for at opnå ændringer i rutevalget. Hvis eksempelvis trafikmængden på en strækning var overestimeret var det ofte rimeligt enten at sænke hastigheden eller kapaciteten. I byområder var det ofte meget små justeringer der skulle til for at ændre trafikmønsteret til det ønskede niveau. Periode: ØGN Begge retninger Talt Model u2t o2t o35t ktj u2t o2t o35t ktj Amagermotorvejen Knippelsbro Langebro Sjællandsbroen Total )LJXU6PPHQOLJQLQJIWOWRJPRGHOOHUHWWUILNIRUSHUVRQELOHUXWYUHELOHURWRJ OVWELOHURJEXVVHURWLVQLWWHWPHOOHPVM OOQGRJ$PJHU+YQHVQLWWHW Til kalibreringsprocessen er det uhyre nyttigt at have forskellige databaseprogrammer til rådighed. et gælder specielt GIS, som gør det muligt at kombinere forespørgselsfaciliteter med gode visualiseringsmuligheder. erudover bør processen understøttes af et interface der letter korrektionerne i datatabellerne og sikre integritet og konsistens i databasen. et omfattende datagrundlag for krydsmodellerne blev således kvalitetssikret ved at visualisere de gennemsnitlige forsinkelser i krydsene og derefter identificere de største forsinkelser. enne metode viste sig at være effektiv til bekæmpelse af fejl i denne del datagrundlaget. Endelig blev det resterende modelleringskompleks revurderet på basis af udbudsvariablerne fra den nye vejvalgsmodel for flere trafikantklasser. et fulde modelleringskompleks bruger en såkaldt pivot-matrix metode, hvor pivotmatrixerne bruges til at korrigere resultatet af den hierarkiske logit-model. 7HVWVINRQYHUJHQV er blev foretaget en række tests for at sandsynliggøre, at vejvalgsmodellen konvergerede. Konvergensadfærden var meget lig resultaterne fra vejvalgsmodellen for en enkelt trafikantklasse omtalt i Nielsen (1997b & 1998). e er derfor ikke beskrevet detaljeret her. Efter en grundig undersøgelse af forskellige typer konvergenskriterier blev det besluttet at køre modellen med 250 iterationer, hvilket med stor sikkerhed garanterede konvergens. et fulde modelleringskompleks bruger 5 iterationer til at konvergere, men da vejvalgsmodellen køres med færre iterationer i de indledende etaper end den sidste, kan hele modellen køres på 24 timer.
10 (NVHPSOHUSnUHVXOWWHUIUPRGHOOHQ et er vanskeligt at bruge den totale trafikmængde på alle veje til at vurdere modeladfærden, da dette er summen af mange bundter af veje, der forbinder mange zone-par. Således er en god tilpasning på strækningsniveau kun en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for en god model. Programmet har derfor en facilitet til at gemme træer, der udgår fra en zone, neg mellem zoner, bunker af ruter, der passerer en bestemt strækning eller en hvilken som helst kombination heraf. Herved er det muligt at undersøge rutevalgene mere detaljeret og således afsløre problemer, der ellers ville være blevet overset. )LJXU$QGUHSHUVRQELOWXUHPHOOHP.VWUXS/XIWKYQRJ)UXP I Ørestadsmodellen er specielt ruterne til og fra lufthavnen interessante (fig. 6-9), fordi de kan sammenholdes med (Vejdirektoratets, (1990) undersøgelse af rutevalg. Også ruterne fra Nordhavn til Sydmotorvejen er relevante (fig ) på grund af en vis erfaringsmæssig viden om lastbilchaufførers rutevalgsadfærd. et er interessant at se, hvor forskellige rutevalgene var i de forskellige klasser (sammenlignet med en vejvalgsmodel for en enkelt klasse, der forudsætter samme adfærd for alle klasser). Fig. 12 og 13 viser eksempler på rutevalg for lastbiler i en tidligere udgave af modellen. Her blev der ikke taget hensyn til forskelle i forskellige vogntypers decelerationer og accelerationer i vejkryds. I dette tilfælde tildelte modellen for megen trafik i byerne og for lidt til motorvejsnettet (for de to viste bundter henholdsvis 2% og 64% trafik gennem byen). a modellen blev ændret til at beskrive forskelle i vogndecelerationer og accelerationer (der tidligere blev forudsat at være en mindre detalje), ændredes tallene til 14% og 55%. ette forbedrede modellen ret markant på et aggregeret niveau.
11 )LJXU%ROLJUEHMGVVWHGUHMVHULPRUJHQP\OGUHWLGHQ PHOOHP.EK/XIWKYQRJ)UXP )LJXU9UHELOHULPRUJHQP\OGUHWLGHQPHOOHP.EK/XIWKYQ RJ)UXP
12 )LJXU/VWELOHULPRUJHQP\OGUHWLGHQPHOOHP.EK/XIWKYQRJ )UXP )LJXU%ROLJUEHMGVVWHGVUHMVHULPRUJHQP\OGUHWLGPHOOHP1RUGKYQ RJ. JHPRWRUYHMHQ
13 )LJXU/VWELOWXUHLPRUJHQP\OGUHWLGPHOOHP1RUGKYQ RJ. JHPRWRUYHMHQ )LJXU/VWELOWXUHPHOOHP.EK/XIWKYQRJ)UXPEHUHJQHW PHGWLGOLJHUHQYHQGWHPRGHOXGHQRSGHOLQJLWUILNQWNOVVHU
14 )LJXU/VWELOWXUHPHOOHP1RUGKYQRJ. JHPRWRUYHMHQEHUHJQHW PHGWLGOLJHUHQYHQGWHPRGHOXGHQRSGHOLQJLWUILNQWNOVVHU.21./86,21 Artiklen har behandlet en omfattende undersøgelse af en stokastisk vejvalgsmodel for flere trafikantklasser for Hovedstadsområdet. Modellen er implementeret som en del af Ørestadens trafikmodel. Vejvalgsmodellen kan bestå af så mange trafikantklasser, man ønsker - i det foreliggende tilfælde fem klasser. Hver klasse har sine egne nyttefunktioner med egne parametre og fordelinger heraf. Alle klasserne påvirker forholdet mellem hastighed og trafikmængder på en uhyre kompliceret måde. Vejkapaciteten afhænger af den modellerede lastbilsprocentdel (inkl. pre-load af busser). Forholdet mellem hastighed og trafikmængde i én retning af tosporede veje påvirkes af trafikken i modsat retning. Sving i kryds påvirkes af trafikken i andre sving. ette er separat modelleret for forskellige vejkrydstyper. Hastighederne på vejstrækninger og forsinkelser i vejkryds giver input til en geometrisk forsinkelsesmodel. Forskellige vogntyper (personbiler, varebiler og lastbiler) har forskellige accelerations- og decelerationsevner. Hovedkonklusionen er, at vejvalgsmodellen for flere trafikantklasser har forbedret modelleringen af rejseadfærd sammenlignet med vejvalg for en enkelt trafikantklasse. ette er eksemplificeret ved figurer, der viser de store forskelle på rutebundter for forskellige klasser (disse bundter ville per definition have været ens i en traditionel model). I Ørestadsmodellen betyder dette også, at modellen fik samme detaljeringsgrad som rutevalgsmodellen med hensyn til forskellige tur-formål, tid-på-dagen og vogntyper.
15 En række medarbejdere fra TetraPlan takkes for deres assistance, herunder Rasmus yhr Frederiksen for implementering af den nødvendige software, Jens Møller-Pedersen for indledende undersøgelser af vejkryds forsinkelses modellerne og Jan Holm for assistance med validering af modellen. Nikolaj Simonsen og Erik Rude Nielsen, TU, takkes begge for assistance med at analysere og illustrere resultaterne. Transportrådet takkes for at finansiere den indledende forskning som er en del af arbejdet, medens Ørestadsselskabet takkes for at finansiere implementering og kalibrering af modellen. 5()(5(1&(5 Akcelik (1996). Progression Factor for queue Length and Other Queue-Related Statistics. 7UQVSRUWWLRQ 5HVHUFK5HFRUG. TRB, Washington. Austroads (1993). *XLGH WR WUIILF HQJLQHHULQJ SUFWLFH. Part 6, Roundabouts. Austroads, Sidney, Australia. aganzo, C.F. & Sheffi, Y. (1977). On Stochastic Models of Traffic Assignment. 7UQVSRUWWLRQ 6FLHQFH. No. 11(3), pp ial, R.B. (1971). A probabilistic Multipath Traffic Assignment Algorithm which obviates Path Enumeration. 7UQVSRUWWLRQ5HVHUFK. No. 5(2). pp Frederiksen, Rasmus yhr & Simonsen, Nikolaj. *,6EVHG 68(VVLJQPHQW ZLWK WXUQSHQOWLHV M.Sc.-thesis (written in anish). IFP, TU. January Harder (1976). *UHQ]XQG)ROJH]HLWO FNHQOV*UXQOJHI UGLH%HUHFKQXQJGHU/HLVWXQJVIlKLJNHLWYRQ /QGVWUVVHQ. Forchungsberichte, Strassenbau und Strassenverkehrstechnik, Heft 216, Bohn Bad- Godesberg. +LJKZ\ &SFLW\ 0QXO (1985). Transportation Research Board, Special Report 209, Washington, C. +LJKZ\ &SFLW\ 0QXO (1994) Update. Transportation Research Board, Special Report 209, Washington, C. Horowitz, A.J. (1997). Intersection delay in Regionwide Traffic Assignment: Implications of the 1994 Update of the Highway Capacity Manual. 75%$QQXOPHHWLQJ, Washington, January. Pre-prints, Paper No Nielsen, O.A. (1996a). o Stochastic Traffic Assignment Models Consider ifferences in Road Users Utility Functions? WK (XURSHQ 7UQVSRUW )RUXP 375& $QQXO 0HHWLQJ. Seminar M, Vol. II. Uxbridge, UK. Nielsen, O.A. (1996b). Nye modeller for rutevalg. 7UILNGJHSn$8&. Bind 1, s Nielsen, O.A. (1997a). Multi-Path O-Matrix Estimation (MPME) based on Stochastic User Equilibrium Traffic Assignment. 75%$QQXO PHHWLQJ, Washington, January. Pre-prints, Vol. III, Nielsen, O.A. (1997b). On the distribution of the stochastic component in SUE traffic assignment models. (XURSHQ 7UQVSRUW )RUXP 375& $QQXO PHHWLQJ. Seminar F, Transportation Planning Methods, Vol. II, p Uxbridge, U.K. Nielsen, O.A. (1998a). A large-scale stochastic Multi-class Traffic Assignment Model for the Copenhagen Region. 75,HQQO6\PSRVLXPRQ7UQVSRUWWLRQ$QO\VHV. Puerto Rico.
16 Nielsen, O.A. (1998b). 7ZR QHZ PHWKRGV IRU HVWLPWLQJ 7ULS 0WULFHV IURP 7UIILF &RXQWV To be published in a monograph with selected papers from Seventh International Conference on Travel Behaviour Research. Expected to be published by Elsevier, May Nielsen, O.A., Frederiksen, R.. & Simonsen, N. (1997a & 1998). Using Expert system rules to establish data on intersections and turns in road networks. 6HYHQWK LQWHUQWLRQO FRQIHUHQFH RQ,QIRUPWLRQV V\VWHPV LQ ORJLVWLF QG WUQVSRUW, Gothenburg, June. To appear in,qwhuqwlrqo 7UQVFWLRQVLQ2SHUWLRQO5HVHUFK Nielsen, O.A., Frederiksen, R.. & Simonsen, N. (1997b & 1998). Stochastic User Equilibrium Traffic Assignment with Turn-delays in Intersections. 6HYHQWK LQWHUQWLRQO FRQIHUHQFH RQ LQIRUPWLRQ V\VWHPV LQ ORJLVWLF QG WUQVSRUW, Gothenburg, June. To appear in,qwhuqwlrqo 7UQVFWLRQVLQ2SHUWLRQO5HVHUFK Nielsen, Otto Anker (IFP, TU); Frederiksen, Rasmus yhr (Tetraplan ApS) & Simonsen, Nikolaj (IFP, TU) (1997c). Et ekspertsystem til etablering af krydsdata. 7UILNGJHSn$8& 6XSSOHPHQWVUSSRUW V Nielsen, Otto Anker (IFP;TU); Frederiksen, Rasmus yhr (Tetraplan ApS) & Simonsen, Nikolaj (IFP, TU) (1997d). SUE-rutevalgsmodel med krydsmodellering. 7UILNGJH Sn $8& 6XSSOHPHQWVUSSRUWV Nielsen, O.A., Israelsen, T. & Nielsen, E. R. (1997e). GIS-based methods for establishing the datafoundation for traffic models. WK $QQXO (65, 8VHU &RQIHUHQFH. Proceedings and San iego, USA, July. Semmens, M.C. (1985a). $UFG\ $Q HQKQFHG SURJUP WR PRGHO FSFLWLHV TXHXHV QG GHO\V W URXQGERXWV. Research Report 35, TRRL, England. Semmens, M.C. (1985b). 3LFG\ $Q HQKQFHG SURJUP WR PRGHO FSFLWLHV TXHXHV QG GHO\V W PMRUPLQRUSULRULW\MXQFWLRQV. Research Report 36, TRRL, England. Sheffi, Yosef. (1985). 8UEQ7UQVSRUWWLRQ1HWZRUNV. Prentice Hall, Inc, Englewood Cliffs, NJ. Vejdirektoratet (Road irectorate), epartment of Economics and Statistics (1990). 7KH FUWUIILF WRZUGVWKH,QWHUQWLRQO$LUSRUWRI&RSHQKJHQ$QO\VHQGHYOXWLRQRIWKHLPSFWVRIWKH7nUQE\ PRWRUZ\. (Written in anish).
SUE - RUTEVALGSMODEL MED KRYDSMODELLERING
SUE - RUTEVALGSMODEL MED KRYDSMODELLERING Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby Tlf. 45 25 15 14; Fax 45 93 61 11; E-mail onielsen@ivtb.dtu.dk
Læs mereET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA
ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 800 Lyngby Tlf. 45 5 15 14; Fax 45 93 61 11; Email onielsen@ivtb.dtu.dk
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereACTUM. Path-baseret dynamisk bil-assignment. Rasmus Dyhr Frederiksen
ACTUM Path-baseret dynamisk bil-assignment Rasmus Dyhr Frederiksen rdf@rapidis.com Lidt baggrund Modellering af rutevalg for biltrafik Basis: Tur-mønstre (hvorfra, hvortil) Model af vejnet Beskrivelse
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereNYE MODELLER FOR RUTEVALG
NYE MODELLER FOR RUTEVALG Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby Telefon 45 25 15 14; Fax 45 93 64 12; Email onielsen@ivtb.dtu.dk
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereVejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 0.1 - Otto Anker Nielsen Om indlægget Dataarbejde i Version 0.1 Fleksible aggregeringsniveauer, zoner, vejnet og zoneophæng Generelle principper i rutevalgsmodellen
Læs mereLTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen
LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereNye turmatricer for Hovedstadsområdet
Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereEN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER
EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER Otto Anker Nielsen. Center for Trafik og Transportforskning, DTU Rasmus Dyhr Frederiksen TetraPlan A/S 1 INDLEDNING
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose
Læs mereRutevalg. - Otto Anker Nielsen
Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER
ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER Otto Anker Nielsen, Forskningslektor, Ph.D. Institut for Planlægning (IFP) - Trafikstudier, DTU, Bygning, 28 Lyngby Telefon 2 ; Fax 9 2; Email
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereVariation i rejsetid
1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereIndre Ringvej i København. Foranalyse
Indre Ringvej i København Foranalyse Foranalyse Regeringsgrundlaget, juni 2015 Samarbejdsaftale 22. marts 2017 mellem Staten, Transport, Bygnings- og Boligministeriet Københavns Kommune Region Hovedstaden
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereTrafikmodeller, kapacitet og cykling
Biografteatret Trafikmodeller, kapacitet og cykling Cykelkonferencen 2018 Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet og Henrik Paag, MOE Tetraplan Kapacitet på cykelsti, Trafitec 2015 Thomas Buch og Poul Greibe
Læs mereHvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi
Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereI tillæg er der i basismodellen foruden de signalregulerede kryds på Roskildevej inkluderet signalgruppeplaner i krydsene:
Bilag 1 NOTAT Projekt Modelberegninger IRMA grunden Kunde Rødovre kommune Notat nr. 1 Dato 17-06-18 Til Fra Hans Georg Hybschmann RAHH & CM 1. Indledning Rødovre kommune har i samarbejde med Orbicon ønsket
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3
VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereTrængselsopgørelse Københavns Kommune 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's
Læs mereMikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet
Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til
Læs mereTrængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereVurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen
Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen VISSIM. Indlæg på Vejforum den 2. december 2004. Af Jesper Nordskilde, jno@cowi.dk Søren Frost Rasmussen, sfr@cowi.dk
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereKonsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25
Notat Dato: 13.12.2016 Projekt nr.: 1006456 T: +45 2429 4987 E: bklh@moe.dk Projekt: Etablering af dagligvarebutik på Kornmarksvej 25 Emne: Notat nr.: 001 Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark
KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereVejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mere2 Teoretisk baggrund for rutevalgsmodeller
VEJFORBINDELSE MELLEM LYNGBYVEJ OG GITTERVEJ ET EKSEMPEL PÅ BRAESS PARADOX Otto Anker Nielsen, Professor, oan@ctt.dtu.dk Alex Landex, Civilingeniør, al@ctt.dtu.dk Center for Trafik og Transport (CTT),
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereForskningsidéer til analyser af Rejsekortdata
Forskningsidéer til analyser af Rejsekortdata Special session: Bedre planlægning af kollektiv trafik med Rejsekort Trafikdage 2018 28. august Morten Eltved Ph.d.-studerende DTU Management Engineering Agenda
Læs mereEn funktionel dynamisk vejvalgsmodel
Emne: 3. Trafikmodeller og økonomiske modeller En funktionel dynamisk vejvalgsmodel Otto Anker Nielsen Professor, Center for Trafik- & Transport-forskning. (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Bygn.
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereAbstrakt. Baggrund for inddragelse af krydsforsinkelser i Landstrafikmodellen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereStøjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S
Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereNyt økonomisk værktøj til regulering af transport
Nyt økonomisk værktøj til regulering af transport Ole Kveiborg Danmarks Transportforskning Ph.D. projektet støttet af Transportrådet og Forskerakademiet (Forskningsstyrelsen) Udført på Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBehandling af kollektiv trafik i trafikmodeller
Behandling af kollektiv trafik i trafikmodeller Camilla Riff Brems, Institut for Planlægning, DTU 1 Introduktion En række egenskaber ved det kollektive trafiktilbud adskiller dette fra den individuelle
Læs mereLTM 1.1. Modelkørsler
LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mere1 Projektets baggrund og formål
MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereTrafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN 1603-9696 1
Modellering af kø-opstuvning i en statisk rutevalgsmodel Christian Overgård Hansen, COH ApS, coh_aps@mail.dk Dorte Filges, Vejdirektoratet, dorf@vd.dk HenningSørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Bjarke
Læs mereKøreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk
Læs mereFREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE FREDERIKSSUND IDRÆTSBY MODELBEREGNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Trafik til
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereEstimation of a Multimodal Route Choice Model of Public Transport Users in the Greater Copenhagen Area
Estimation of a Multimodal Route Choice Model of Public Transport Users in the Greater Copenhagen Area Marie K. Anderson DTU Transport Aalborg Trafikdage Aalborg, d. 26.-27. august, 2013 Baggrund/motivation
Læs merePROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ
PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5
Læs mereRejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017
Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereNotat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn
Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks
Læs mereDET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as
DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET Pierre Aagaard Carl Bro as 1. Indledning I Vejdirektoratet pågår der et vejregelforberedende arbejde, ved navn KAFKA, om kapacitets-
Læs mereKørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne
er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model
Læs mereSpecial session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013
Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis
Læs mereTRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2
SILKEBORG KOMMUNE TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereInformation om SpeedMap
september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver
Læs mereMovia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem
Movia Rejsekort Analyse System Opbygning af et driftssystem About Rapidis Software developers and consultants in Logistics, Transport and Public Transportation. All products and solutions are based on
Læs mere