Frilandsbørnehaven Enghøj

Transkript

1 Afrapportering for Sommerfugle-stuen 2016 Sommerfugle-stuens delmål for året 2016 er: 1. Børnene begejstres af naturfænomener og kulturelle udtryksformer og børnenes kreativitet leves. 2. At de 4 årstider får en speciel betydning i børnenes dagligdag og forskellen ses. Tiltag: 1. Børnene begejstres af naturfænomener og kulturelle udtryksformer og børnenes kreativitet leves. Overordnede tiltag: Give børnene mulighed for at lege med forskellige naturmaterialer og opdagelsen af deres egenskaber og forskelligheder. Læringsforløb med krible krable dyr. Svømning i vinterhalvåret. Børneyoga og sprogstimulering. Vi vil bruge uderummet, som et andet rum, for oplevelse af kulturfortælling. Hvad gjorde vi: I vinters lavede vi forskellige isskulpturer. I foråret lavede vi et insekthotel, hvor børnene var med til at finde naturmaterialer og placere dem i hotellet. I foråret klippede vi pil, som vi flettede hegn af i skoven. Fundet forskellige ting frem (genbrug), hvor børnene har ladet deres kreativitet og frie fantasi styrer det endelige resultat. Krible krable: 3 uger, hvor vi lavede forskellige aktiviteter, lege og sang sange som omhandlede krible krable dyr. - I den første uge så vi på og snakkede om forskellige krible krable dyr. Vi gjorde følgende: o Smagte melorme. o Gruppe inddeling, hvor hver gruppe skulle ud og finde smådyr. Dyrene blev studeret og efterfulgt af et fælles krible krableløb. - Anden uge fordybede vi os i edderkoppen. Vi gjorde følgende: o Tegner og snakker om edderkoppen. o Vi laver vores eget monster edderkoppenet i skoven. o I sensommeren gik vi ud, tidligt om morgenen, medens der stadig var dug på edderkoppespindene og lavede flotte collager med mel. - I den tredje uge fordybede vi os i bænkebidere. Vi gjorde følgende: 1

2 o o o Der tegnes og snakkes om hvordan bænkebideren ser ud. Vi undersøger bænkebiderens levesteder og snakker om disse. Vi indsamler dem, balancerer dem og steger dem. Alle børn smagte dem. I efteråret har vi været kreative i værkstedet, hvor vi har brændt flotte efterårstræer i udsavede træplader og lavet kæmpe efterårsbillede med æbletryk på en stor plade. Vi har også leget med forskellige måder, hvorpå vi kan male med en pensel. Sat penslen på en lang stang, samt ladet vinden male vores maleri. Én dag om ugen, i efterår og vinterperioden (år 2015/2016), tog Anna 4 børn med til svømning i Vamdrup. Min. én dag om ugen i foråret og sommeren, samt når muligheden var der, blev børnene opdelt i aktivitetsgrupper og der blev lavet børneyoga og sprogstimulering. - I børneyoga er omdrejningspunktet ofte historier, som vedrører det vi snakker om i øjeblikket på stuen. Fx krible krable, høst osv. Vi har lavet levende fortællinger i naturen. Vi har bl.a. lavet Hans og Grete, Klovnen, heksen, klodshans. I fortællingerne indfletter vi gerne de begreber, som vi arbejder og har arbejdet med. Fx børneyoga, krible krable, samarbejdsøvelser osv. Sprog: - Fokus på at sætte ord på børnenes handlinger og følelser. - Små sproggrupper, hvor der leges med sprog, lyde, mundmotorik osv. - Inkludere de små sproglige lege i dagligdagen. 2. At de 4 årstider får en speciel betydning i børnenes dagligdag og forskellen ses. Overordnede tiltag: Vi oplever, at vores børn er optaget af viden omkring årstiders skifte, men børnene ved ikke meget om det. Vi ønsker, at sammenflette det første overordnede mål, således børnene oplever årstiders skifte visuelt på egen krop. Hvad gjorde vi: Vi tager på tur i skoven og i nærområdet. Vi tager gerne trækvognen med, indsamler naturmaterialer og fragter med hjem. Vi tager afsted, når årstiderne skifter og naturen ændrer sig. Det indsamlede naturmateriale bruges til at lave kunst med. Børnene er sammen 2 og 2. Vi synger sange og fortæller rim og remser, som omhandler årstiden og måneden. Vi laver forskellige aktiviteter og lege, som vedrører den årstid vi har. Fx laver vi isskulpturer om vinteren, fletter pil om foråret, blomsterdag om foråret, sår i køkkenhaven om foråret, høster i efteråret, ser på træets skifte i efteråret, laver lommelygteleg i stalden om efteråret og vinteren osv. Se tiltag pkt. 1. Traditioner gennem året. Disse tager gerne afsæt i årstiderne. 2

3 Vi giver børnene indsigt i fra jord til bord princippet, da det er en del af institutionens værdigrundlag. Vi sår i køkkenhaven og sætter planter i drivhuset. Vi følger med i afgrødernes vækst og luer ukrudt. Over sommeren og i løbet af efteråret høster vi afgrøderne og tilbereder dem forskellig vis. Børnene inddrages i daglige gøremål, såsom: klargøring af krukker, plantekasser osv. Vi afholder en bedsteforældredag om foråret, hvor børnene og deres bedsteforældre planter en blomst, som de har haft med. Denne passes hen over sommeren. Børnene inddrages i daglige gøremål omkring dyrene. Dyrene skal passes med rengøring, fodring og indsamling af æg. Desuden delagtiggøres børnene i årstiden skifte ift. dyrene. Dvs. hønsene skal ud i den udendørs hønsegård om foråret, kaninerne og marsvinene får unger om foråret osv. Børnegruppen inddeles i 3 mindre grupper a 7-8 børn i hver. Der laves en udegruppe, en værkstedsgruppe og en indegruppe. Disse grupper skifter rum og voksen hver uge. Alt afhængig af rummets indretning, laves aktiviteter der passer til. Der arbejdes bl.a. med æbler, farver, forskellige materialer osv. Se tiltag pkt. 1. Yoga, hvor historien deri, knyttes sammen med årstiden vi har på given tidspunkt. Evaluering af delmålene: 2. Børnene begejstres af naturfænomener og kulturelle udtryksformer og børnenes kreativitet leves. Insekthotel: - Alle børn ville hjælpe på en gang. Inddel børnene i mindre grupper, som skal hjælpe til med at indsamle materialer. Hver gruppe har deres arbejdsopgave. - Give børnene en større forståelse for, hvorfor man skal bruge de forskellige materialer. - Der går lang tid før, at insekterne flytter ind. Isskulptur: - Det skal helst være frostvejr over længere tid. - Købe gamle baljer m.m. i genbrug. - Fylde vand i sorte affaldssække og stil tunge ting ned i, således det skaber former. - Bore huller i isblokkene og fyld ud med farvet vand. - Lav is uroer og hænge i træer. - Piger finpudser isen, mens drenge gerne vil hamre/smadre isen. Dette skabte lidt frustration hos begge parter. Lav evt. to stationer. En, hvor man laver fine kunstværker og en anden, hvor man kan få lov til at hamrer, save osv. Pil: - Børnene bruger meget pilehulen i deres lege. - Indkøb af flere grensakse, så flere børn kan hjælpe til. - Børnene hyggede sig med, at klippe i de afklippede grene. Børnene brugte grenene i forskellige lege. - Gøre en leg ud af, at transportere grenene fra A til B. Fx binde en lang snor i en stak grene og binde den anden ende af snoren fast i nogle børn. Trækæsler! - Lave flethegn ud af de afklippede grene. Små huler i skoven. 3

4 Kunst af naturmateriale: - Vi havde en forventning om at tage ud i naturen og samle naturmateriale, som børnene efterfølgende skulle lave kunst med. Vi er, i månedernes løb, blevet begejstret af børnenes egne ideer (børneperspektivet), andre lege, aktiviteter og forløb. Alt dette har taget længere tid end forventet. Derfor udsættes dette mål. Krible Krable forløb: - Børnenes nysgerrighed og interesse vækkes. Børnene var meget fokuseret og udtrykte stor begejstring. Flere børn spurgte dagligt: Hvad skal vi lave i dag?. - Værdifuldt at opdele børnene i mindre grupper. Der var tid og ro til at snakke om dyrene, aktiviteten og svarer på alle børnenes spørgsmål. Svømning: - Børnene snakker meget om, hvornår det er deres tur til at komme med i svømmehallen. - Gruppen på 4 børn, som passer til en bilfuld, er ideel. Alle børn kommer til orde. Børneyoga: - Anna skal have max 6 børn med til en yogatime af gangen. Denne time skal ligges på et tidspunkt, hvor der er ro i resten af institutionen. Fx når de andre børn er udenfor, eller i middagstunden. - Historien omkring yogatimen, skal ændres for hver gang, så det forbliver spændende. - Hvis vejret er til det, laves yogaen udendørs. - Børnene begynder selv at benævne regler for yogatimen. Børnene tager, på eget initiativ, strømper af inden timen går i gang. Børnene synger med på sangene og siger mantra sammen med den voksne. Levende fortællinger i naturen: - De voksne klæder sig ud og introducerer en fortælling/eventyr. Børnene griner og er nærværende, når de voksne spiller rollen. - Rekvisitter er vigtige, så børnene husker elementer fra fortællingerne. - Fortællingen spilles udenfor og børnene er med som statister eller en af rollerne. Føler sig værdifulde og vi ser, at flere børn leger eventyret bagefter. - De impulsive fortællinger fungerer ofte bedst og fanger børnene opmærksomhed. Her er børnene mere medskabende i fortællingen. - Børnene synes det er sjovt, når de er med til at klæde de voksne ud og bestemme hvad de skal have på af tøj/rekvisitter. Inddeling i små grupper: - Stor succes, som skabte ro og tid til nærvær og fordybelse. - Startet og afsluttet noget sammen i fællesskab. - Det sidste ½ år har vi været opdelt ca. 4 gange om ugen. - Børnene spørger dagligt om vi skal være i grupper. 2.At de 4 årstider får en speciel betydning i børnenes dagligdag og forskellen ses. 4

5 Køkkenhaven/drivhuset: - Efter at lågen er blevet lavet ind til legepladsen har vi brugt køkkenhaven meget mere. Vi har ofte åbnet derind og der har været et naturligt flow af børn. Nogle har revet ukrudt op, andre har plukket hindbær og blåbær. Kunst af naturmateriale: udsættes. Sange + Rim og remser: - Børnene er glade for de små månedssange og spørger til dem. - Glæde hos børnene når vi synger. Instrumenter levendegør musikken og udfordrer børnene. Vi øver i rytme, instrumental turtagning med sidemanden, regulering af tempo) Blomsterdag/bedsteforældredag: - Det at have sin egen blomst med, skaber følelsen af ejerskab. Børnene kommenter sin blomst lang tid efter. - Lav fx små navneskilte, før blomsterdagen, som børnene kan sætte ved sin blomst. Hvad skal vi sørge for før og under blomsterdagen? - Bål redskaber x 2. - Pandekageopskrift x 6 (hvis minimum 50 bedsteforældre deltager). - Pottemuld. - Tæpper til at sidde på rundt omkring på legepladsen. - Småkager til bedsteforældrene. - Indkøb af havehandsker til børn/voksne - Indkøb af planteskovle. - Indkøb af paletkniv til pandekagerne. - Bedsteforældrene skal have at vide, at de ikke selv skal komme med krukker. Hvad skal vi sørge for efter blomsterdagen? - Indlægge et lille forløb, hvor vi har fokus på blomsterne, taler om deres farver, hvad de hedder, undersøger om blomsterne trænger til vand, nipper visne blomster af osv. Inddragelse i daglige gøremål: - Opmærksom på, at tage nogle børn med i de daglige gøremål. Være med til at vaske borde af, feje, tømme blomsterkrukker, klippe pil, samle sten fra græsplænen inden græsslåning osv. - Når de voksne har brug for børns hjælp, siger alle børn som regel ja. Børnene vil så gerne hjælpe. Inddragelse i daglige gøremål omkring dyrene: - Børnene spørger ofte til, om de må hjælpe med at fodre dyr. - Alle børn er glade for disse daglige aktiviteter og fortæller os voksne hvilken gruppe der har dyrene i dag. - Vi skal have skrevet en fodringsliste til skildpadderne, således alle kan være med til at fodre dem og bliver en del af dyreholdet. 5

6 Hvilke overvejelser har delmålene givet anledning til? Se: Evaluering af delmålene. - Blomsterdagen: her kan vi godt udvide konceptet ved at invitere vugge og larvernes bedsteforældre. På blomsterdagen observerede vi, at mange af de små af vores børn, også var meget interesseret i hvad der foregik. Ydermere har vi mange søskendepar i institutionen, som er på hver deres stue grundet aldersforskellen. - Når vi laver levende fortællinger, skal larvestuen og sommerfuglestuen indimellem slå sig sammen. På den måde kan der være flere voksne skuespillere med i stykket og børnene oplever de voksne fra andre sider på tværs af stuerne. Larver og sommerfugle skal være opmærksomme på at invitere vuggen, når der laves levende fortællinger. De store vuggebørn er gode observatører og suger oplevelsen til sig. - Børnenes sprog. Vi oplever et stigende antal børn med specielt udtalevanskeligheder. Disse børn har ofte også udfordringer omkring opbygning af sociale relationer. Være opmærksomme på, at sprog og motorik hænger sammen. Vi skal fokusere mere på sang, rim og remser i dagligdagen. Yderligere læringsforløb: 1. Sprog: Vi har arbejdet med sprog henholdsvis ude og inde. Vi har arbejdet med rim og remser, sprogforståelse og med udvikling af børnenes ordforråd. I dagligdagen bruges dialogisk læsning, samt konstruerede og frit leg til at sætte nye ord på og udvikle det eksisterende ordforråd. 2. Traditioner og kulturforståelse: Da traditioner er med til at markere årets gang, bruger vi disse til at skabe værdi, fællesskab og genkendelighed for børnene på stuen. Påske: Børnene er kreative og laver forskelligt påskepynt. De sår karse, synger påskesange og får besøg af påskeharen. Påskehygge i kirken. Mors og Fars dag: Sankt Hans: Høst: Juletræshentning: Børnene laver en gave til deres mor og far, pakker den ind og laver kort til pakken. Vi laver bål på engen og sender heksen til Bloksbjerg. Vi går ture i nærmiljøet og oplever landbrugsmaskinerne arbejde på marken. Vi maler vores eget mel og bager boller. Vi henter juletræer til børnehaven sammen med forældrene. Jul: Børnene er kreative og laver forskelligt julepynt. Gerne med afsæt i naturmaterialer. Vi synger julesange og tænder hver dag et lys på juletræet. 6

7 Hvert barn har en julestrømpe med, hvor der er en juleleg el.lign. Vi får besøg af nissepigen Nille (4 gange i måneden). Luciadag: Juletur i kirken: Fødselsdage: Vi fejre Luciadag sammen med børnenes bedsteforældre. Alle børnene går Luciaoptog og synger Lucia-sang. Det er også denne dag, hvor børnene laver julepynt og juledekorationer sammen med deres bedsteforældre. Vi tager på tur til Hjarup Kirke, hvor de ældste børn i børnehaven opfører juleevangeliet. Vi fejre børnenes fødselsdage i børnehaven. Fødselsdagsbarnet har en dækserviet med kartonlys på, fødselsdagshund med lys og sidder på vores konge/dronningestol. Hvert barn laver deres egen fødselsdagshund ude i værkstedet. Dette gør de, når de ca. bliver 41/2 år. Altså inden deres sidste fødselsdag i børnehaven, hvor de efterfølgende får den med hjem. 3. Motorik: Ugentlig arbejder børnene med at udvikle og forbedre deres motorik. Vi arbejder ud fra de motoriske grundlege og laver aktiviteter både ude og inde. 7