MIL valgmodul Forår 2018: Design og brug af videoaktiviteter i lærings- og samarbejdsprocesser

Transkript

1 MIL valgmodul Forår 2018: Design og brug af videoaktiviteter i lærings- og samarbejdsprocesser Undervisere: Rikke Ørngreen, professor, AAU (modulkoordinator, underviser og evt. vejleder Peter Gundersen, Ph.d. studerende, Absalon/AAU (underviser og vejleder) Birgitte Henningsen, Ph.d. studerende, AAU (underviser og vejleder) Kursusperiode: 22. januar 6. marts 2018, med introseminar på MIL-seminar i AAU Kbh, d. 25. januar ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Beskrivelse Formål og indhold Formålet med modulet Design og brug af videoaktiviteter i lærings- og samarbejdsprocesser er, at de studerende opnår indsigt i og erfaringer med at designe og anvende et bredt repertoire af video-aktiviteter til læring, videndeling og samarbejde. Modulet giver en introduktion til forskellige typer af video-aktiviteter, så som: Brug af videomøder, når virksomheder med flere spredte afdelinger skal videndele om opgaver og projekter Brug af video som metode til at udforske løsninger, at reflektere over og at formidle vigtige pointer i et projektarbejde Og brug af video som undervisningsværktøj både synkront og asynkront. Deltagerne udvælger og arbejder videre med et specifikt område, der er relevant for egen praksis, og samarbejder i grupper om at designe, afprøve og reflektere kritisk over video-aktiviteterne. Læringsmål Modulets læringsmål skal ses i relation til MIL studieordningens mål for valgmoduler generelt se 14 i studieordningen. Målet for dette valgmodul specifikt er, at den studerende tilegner sig: Viden om: - teoretiske begreber, modeller og teknikker fra feltet af videobaserede metoder, både de asynkrone og synkrone videoaktiviteter. - videoværktøjer til brug i videoaktiviteter, herunder videomøder, videoundervisning, videoproduktion, og videoeditering.

2 Færdigheder i at - designe, tilrettelægge og afvikle video-aktiviteter, hvori der indgår refleksionsforløb og som er sat i relation til de teoretiske begreber og modeller på valgmodulet. - Kunne anvende modulets teoretiske rammer og begreber i analyse og evaluering af igangsatte videoaktiviteter. - Bruge videoværktøjer på et introducerende niveau Kompetencer til at - vurdere behov for og krav til video-aktiviteter, når video anvendes som lærings- og samarbejdsværktøjer i forskellige typer af kontekster. - Analysere potentialer og udfordringer i forskellige kontekster der allerede gør brug af videoaktiviteter - Kunne reflektere kritisk med udgangspunkt i fagets litteratur. Forløb På modulet arbejdes med forskellige teoretiske og metodiske bidrag til at forstå, hvad der er på spil i de forskellige typer af videoaktiviteter, og ift. om der er tale om et mål om at understøtte formelle læringsprocesser eller hverdagskommunikation, videndeling og samarbejde. Der er således to tråde i modulet: 1. Der læses og diskuteres litteratur om begreber og modeller for design, tilrettelæggelse og afvikling af videoaktiviteter. 2. Der designes, tilrettelægges og afprøves (evt. prototypisk og med tænkte testpersoner) en videoaktivitet, som evalueres ift. den læste litteratur. I modulet indgår et fælles gruppearbejde. Det er muligt at arbejde individuelt med egen video-aktivitet, men der skal sparres og diskuteres herom i en gruppe. Det er undervisernes erfaring, at det bliver både mere udbytterigt og mindre ressourcekrævende, såfremt man vælger et fælles projekt, da der også skal laves fælles afrapportering til sidst (men det er ikke et krav). Grupperne (3-5 personer) arbejder således med at tilrettelægge, afvikle, dokumentere og evaluere en eller flere små video-aktiviteter (det specifikke omfang afklares sammen på modulet, da det vil afhænge af konteksten). I disse små forløb kan der tages udgangspunkt i egen praksis, eksisterende erfaringer og/eller nye identificerede behov. De opnåede erfaringer med teori og praksis opsamles og formidles i form af mindre skriftlige individuelle refleksioner på MILs læringsplatform (Moodle). Gennem refleksion over fælles erfaringer sætter vi modulets litteratur og fagets begreber til diskussion. Med udgangspunkt i disse Moodle-indlæg samler gruppen deres perspektiver i et fælles kort refleksionspapir, som forholder sig til forløbene og inddrager modulets litteratur.

3 Konkret indledes modulet med et fysisk dagsmøde på MIL-seminaret på AAU-KBH i Sydhavnen d. 27. januar Her arbejdes der med: Hands-on introduktion til og dialog om værktøjer og vigtige begreber Gennemgang og justering af arbejdsplanen for modulet; etablering af grupper og de første aftaler om det videre forløb. Modulet afvikles herefter gennem synkrone videokonferencer og asynkrone online refleksionsforløb. Undervejs i forløbet arbejder de studerende på egen hånd med at studere modulets litteratur og i mindre grupper med design og afprøvninger af egne forløb, hvilket der gives vejledning til. Det endelige tidspunkt, indhold og aktivitet for synkrone aktiviteter annonceres via Moodle, når et mere præcist deltagerantal kendes, dog vil de ligge torsdage i tidsrummet kl Det kan være en god ide allerede nu at tilrettelægge kalenderen i denne periode, da evt. overskud kan bruges til synkront gruppearbejder. Dvs. forvent at skulle mødes synkront ca. 1 gang om ugen enten i plenum, til vejledning eller med jeres gruppe. Litteratur/ressourcer Følgende er den foreslåede litteratur. En endelig opdateret liste, med angivelse af perioder for hvornår hvad primært læses, angives når faget oprettes i moodle (MILs læringsplatform): Holland, J., Hutchins, E., Kirsh., D. (2000): Distributed cognition: toward a new foundation for human-computer interaction research. ACM Trans. Comput.-Hum. Interact. 7, 2 (June 2000), Jamissen, G. (2015): Digital historiefortelling formidling, refleksjon og læring I: Mediepedagogiske perspektiver. Mediesosialisering, undervisning om og med medier. Cappelen Damm Akademisk, Red: Fritze, Nordkvelle og Haugsbakk, s Karis, D., Wildman, D., & Mané, A. (2016). Improving remote collaboration with video conferencing and video portals. Human Computer Interaction, 31(1), Kodama, M. (2013). Managing Knowledge through Video Based Communities. Knowledge and Process Management, 20(4), Kumar, Neha; Trevor Perrier, Michelle Desmond, Kiersten Israel-Ballard, Vikrant Kumar, Sudip Mahapatra, Anil Mishra, Shreya Agarwal, Rikin Gandhi, Pallavi Lal, and Richard Anderson (2015). Projecting health: community-led video education for maternal health. In Proceedings of the Seventh International Conference on Information and Communication Technologies and Development (ICTD '15). ACM, New York, NY, USA, Article 17, 10 pages Lambert, J. (2013). Digital Storytelling. Capturing Lives, Creating Community. 4th edition. New York: Routledge. ( UDDRAG) Lundby, K (2012): Selvrepresentasjon i digitale fortellinger I: Digitalt fortalte historier: refleksjon for læring, red. Haug, K. & Jamissen, G.; Ohlmann, C.; Cappelen Damm A.S., s 31-44

4 Nielsen, J., & Christiansen, N. (2000). Mindtape: A tool for reflection in participatory design. Proceedings of Participatory Design Conference: Designing Digital Environments, November 28 December 1. New York, Schramm, M. (2013). Den virtuelle kaffepause: virtuel ledelse hvordan skabe tillid og relationer på afstand. Erhvervspsykologi, 11(2), Strengers, Y. (2014) Meeting in the Global Workplace: Air Travel, Telepresence and the Body. Mobilities, 10(4), DOI: / Vistisen, P. (2016) Sketching with Animation Using Animation to Portray Fictional Realities Aimed at Becoming Factual, Aalborg University Press. Og igennem undervisningen vil vi selvfølgelig give indblik i noget af vores eget arbejde og papers, som fx: Henningsen, B., Gundersen, P., Hautopp, H., Ørngreen, R. (2017): Collaborative Video Sketching. In: Otrel-Cass, K. (ed) Undervisning og Læring, Association for Visual Pedagogy Conference, Dafolo, Jelsbak, V. A., Ørngreen, R., Thorsen, J., & Bendsen, T. (2015). Enhancing the Dialogue in Simultaneous Class-Based and Live Video-Streamed Teaching. In A. Jefferies, & M. Cubric (Eds.), Proceedings of 14th European Conference on e-learning ECEL-2015 (pp ). Reading, UK: Academic Conferences and Publishing International. (Proceedings of the European Conference on e-learning). Ørngreen, R., Henningsen, B. and Louw, A.: (2016): Personal Digital Video Stories: The Live Image as Engaging Reflection Tool in Vocational Educational Training, in Proceedings of the European Conference on ELearning, Pragh, October, p Teknologiintegration/iktværktøjer Hardware: Det er vigtigt at have basale redskaber som laptop, webcam og headset samt en god internetforbindelse, men derudover ingen specifikke krav. Software: Connect, Skype/Skype-for-business og PolyCom (på seminardagen), samt Moodle i mediering af undervisningen. I videoaktiviteterne kan bruges de værktøjer, som man selv kender / ønsker at skabe kendskab til. Som undervisere vil vi foreslå / vise en række værktøjer også, men der er ikke krav om køb af licens til noget. Man kan sagtens klare sig med open source / gratis og midlertidige versioner, som fx camtasia s 1 mdr. licens, så skal man blot ikke aktivere den, før modulet begynder. Der arbejdes således på at opnå erfaringer med brug af videoværktøjerne - også med opfordring til, at der eksperimenteres i grupperne. Vejledning Jf. ovenstående gives der vejledning i videoaktiviteternes design, tilrettelæggelse og afprøvning - også set i relation til samspillet med

5 litteraturen. Der gives ikke tekstnær vejledning til gruppernes arbejde med refleksionsartiklerne. Forskningsforankring Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Modulet bygger på forskningscenteret for Video s arbejde samt på designog læringspraksisser fra forskningslaboratoriet: It og LæringsDesign (ILD-lab). Modulet bestås sædvanligvis gennem tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte aktiviteter inden for valgmodulets temaramme. Tilfredsstillende aktiv deltagelse på dette modul indebærer at: - Deltage på introduktionsdagen på MIL seminaret d. 27. januar Designe, tilrettelæggelse, og afprøve en videoaktivitet (individuelt eller i gruppe) - Indgå i det fælles gruppearbejde i relation til gruppens videoaktivitet(er), hvor hvert individ i gruppen skal o Løbende og ift den udmeldte tidsplan skrive min. 3 individuelle indlæg på moodle, der fokuserer på erfaringerne og inddrager litteratur o Deltage i gruppens dialoger (synkront / asynkront) om design, tilrettelæggelse og afprøvning o Bidrag til fælles refleksionspapir på max 8 normalsider ekskl. litteraturreferencer og evt. bilag (dvs. ét fælles refleksionspapir pr. gruppe). Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende aktiv deltagelse, kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en intern skriftlig prøve: Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til valgmodulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 6 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt; ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 7 sider. Jf. Studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL). Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.