MIL valgmodul Forår 2017: Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams

Transkript

1 MIL valgmodul Forår 2017: Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams Undervisere: Charlotte Lærke Weitze, adjunkt, Ph.d., Aalborg Universitet (hovedansvarlig underviser) Anne-Mette Nortvig, adjunkt, Ph.d., Aalborg Universitet, UCSJ Kursusperiode: 26. januar 7. april 2017, med introseminar på MIL-seminar i AAU Kbh., d. 26. januar 2017 samt et 2. face to face seminar d. 3. marts 2017 i København. ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Beskrivelse Formål og indhold Med introduktion af ny teknologi på mange uddannelsesinstitutioner kan den enkelte lærer opleve, at der er en afstand fra at høre om den nye teknologi til at kunne inddrage teknologi på en kvalificeret og professionel måde i undervisningen. Erfaringen er, at man med målrettet pædagogisk innovativt og reflekteret teamsamarbejde kan medvirke til at udvikle et nyt organisatorisk læringsdesign for den pædagogisk innovative organisation, der medvirker til at gøre ledelse og lærere til professionelle samarbejdspartnere ift. relevant og innovativ implementering af teknologi. Formålet med modulet er, at de studerende opnår viden om og udvikler færdigheder og kompetence ift. at kunne opstarte og skabe innovative og refleksive pædagogiske teams i uddannelsesinstitutionen i et samarbejde med organisationens ledelse.

2 Temaer: Valgmodulet introducerer teorier om og modeller for: innovation i pædagogiske teams, pædagogisk innovation i lærerpraksis, design thinking, teoriudvikling for den professionelle lærer, teknologiforståelse, teknologiinddragende didaktiske modeller, og didaktiske modeller for den lærende organisation. På modulet arbejdes med en kvalificering af teamarbejdet gennem refleksions- og innovationsprocesser, samt udvikling af deltagernes kompetencer ift. at kunne arbejde struktureret med pædagogiske og/eller teknologiske udfordringer i egen praksis fra et problembaseret udgangspunkt. Desuden arbejdes med strategier for videns-skabelse og - deling i uddannelsesorganisationen, samt udarbejdelse af strategier for samarbejde med ledelsen omkring pædagogisk innovation. Læringsmål Målet er, at den studerende inden for feltet IKT og læring tilegner sig: Viden om: - Hvordan kontinuerlige refleksive og innovative pædagogiske praksisser i lærer teams kan bidrage til udvikling af teknologiinddragende undervisningspraksis samt til det organisatoriske læringsdesign i en undervisningsinstitution. - Tilegne sig viden om og forståelse af temaer ift. innovative pædagogiske praksisser i lærer teams. - Identificere, forholde sig til og reflektere over valgmodulets specifikke videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og læring Færdigheder i: - Anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i innovative pædagogiske praksisser for lærerteams, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger - Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for innovative pædagogiske praksisser for lærerteams. Dette kan ske igennem udarbejdelse og afprøvning af et didaktisk design for et innovativt pædagogisk team, således at teamet kan: o Udvælge, planlægge brugen af og skabe en fælles refleksionsproces omkring relevant faglig litteratur i forhold til teamets oplevelse af aktuelle problematikker. o Anvende innovative redskaber i innovationsprocesser i et team o Udarbejde strategier for videndeling af et teams nye viden og kompetencer i uddannelsesorganisationen o Udarbejde strategier for samarbejde med ledelsen ift. pædagogiske innovative processer - Formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig

3 til innovative pædagogiske praksisser for lærerteams. Kompetencer til: - Selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og læring, herunder at skabe sig erfaring med teknikker og metoder inden for Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams - Selvstændigt at tilrettelægge og lede en innovativ pædagogisk team-proces. - At opstille og gennemføre en proces frem til individuelle- og/eller team-mål for innovativ virksomhed. - Gennem teamprocesser i egen praksis at skabe pædagogisk innovative læringsdesigns gennem inddragelse af teknologi - At vælge strategi og metode for videns-udvikling og vidensdeling i teamet og uddannelsesorganisationen - Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer Forløb Valgmodulet indledes med et face-2-face seminar d. 26 Januar, hvor centrale teorier og metoder introduceres, og hvor nogle af feltets problemstillinger opridses og diskuteres. På seminaret etableres de studiegrupper, der danner rammerne for det videre arbejde på modulet, og grupperne introduceres til arbejdsmetoder for pædagogisk innovative teams. Derefter udarbejder deltagerne første udkast til et didaktisk design for et innovativt pædagogisk team, som afprøves i egen praksis (dette foregår efter seminaret på team- / skole-niveau som kompetenceudvikling blandt underviserne). Dette design vil danne baggrund for resten af arbejdet i modulet. Deltagerne præsenteres for og reflekterer på seminaret over et udkast til et didaktisk design for et innovativt pædagogisk team. Deltagerne vil også inden første face-2-face seminar indlede processen med at reflektere over relevante teorier med henblik på at kvalificere de innovative og refleksive teamprocesser til anvendelse i deltagerens praksis. Indholdet i de innovative og refleksive teamprocesser har fokus på problembaseret udvikling og implementering af IKT i relevante læringsprocesser i egen uddannelsesinstitution. Efter seminaret afprøver og evaluerer deltagerne egne didaktiske design for innovative pædagogiske team i egen praksis og arbejder på et teoretisk reflekteret grundlag (via gruppearbejde og online kommunikation) videre med, hvordan det konkrete didaktiske design kan udvikles og forbedres. Der afholdes et 2. face to face seminar d. 3. marts 2017 i København. Til dette seminar har hver gruppe udarbejdet en færdig version af deres didaktisk design for et innovativt pædagogisk team. Dette design bygger både på teori og erfaringer fra egen praksis. Til

4 seminaret fremlægger grupperne deres didaktiske design og arbejder videre med at argumentere for didaktiske valg og fravalg med udgangspunkt i modulets litteratur. I løbet af modulet afholdes der en række online synkrone og asynkrone forløb, hvor der gives fælles feedback og feedforward til de aktuelle analyser, handlingsplaner, samt efterfølgende evaluering og refleksioner over samme med udgangspunkt i litteraturen. Dette vil finde sted mandage i tidsrummet kl Som afslutning på modulet, udarbejder hver person/gruppe en opgave, der skitserer læringsdesignet, fremstiller centrale problemstillinger i forhold til Innovative pædagogiske praksisser for lærerteams samt argumenterer for valg og reflekterer over konsekvens af valg med udgangspunkt i modulets litteratur. Opgaverne i løbet af modulet vil lede op til denne opgave. Ud over gruppearbejdet forventes hver deltager/gruppe at oprette et pædagogisk innovativt team i egen/egne uddannelsesinstitution/er som en del af arbejdet på modulet. Aktiviteter: - Litteraturlæsning - Orientere jer på Moodle - Projekt-gruppe-arbejde - Workshop på seminar - Opstart af og arbejde med pædagogisk innovativt team i egen praksis - Opponentseminar - Skriftlige og mundtlige dialoger - Projektskrivning Litteratur/re ssourcer Primær litteratur Cobb, P., & Jackson, K. (2012). Analyzing educational policies: A learning design perspective. Journal of the Learning Sciences, 21(4), (34 sider) ( ) Dale, E.L. (1998). Pædagogik og Professionalitet. Århus: Forlaget Klim. S (ca 20 normalsider) (evt. også s (Refleksion I den professionelle praksis) skaffes selv.) Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence Copenhagen: Samfundslitteratur. Kap.4-5, s (ca 20 normalsider) Eraut, M. (2008). Learning from other people in the workplace. In Hall, K., Murphy, P., & Soler, J. (Eds.). Pedagogy and practice: Culture and identities, (pp ), London:

5 Sage. (17 sider)( ) Hasse, C. & Storgaard Brok, L. (2015). TEKU-modellen Teknologiforståelse i professionerne. Copenhagen: Upress. (Kapitel 5, 30 sider) ( -teknologiforstaaelse-iprofessionerne_epub_ ?gclid=cj0keqiayupcbrcimuayhb3qqvwbei QAgz62kawcE7iVMOB8OMWXlEbxo4M7vOUngzVQDQaaf8AVV2saAuOS8P8HAQ& gclsrc=aw.ds) Jahnke, I. (2011). How to Foster Creativity in Technology Enhanced Learning? In Social media tools and platforms in learning environments (pp ). Springer Berlin Heidelberg. (21 sider) ( ) Johri, A. (2011). The Socio-Materiality of Learning Practices and Implications for the Field of Learning Technology. Research in Learning Technology, 19(3), (10 sider)( ) Koh, J. H. L., Chai, C. S., Wong, B., & Hong, H. Y. (2015). Design thinking for education: Conceptions and applications in teaching and learning. Singapore: Springer. (pp ; 13 sider) ( ) Laurillard, D. (2012). Teaching as a design science: Building pedagogical patterns for learning and technology. New York, NY: Routledge. (pp. 1-10, ; ca 20 normalsider) Law, N. (2008). Teacher learning beyond knowledge for pedagogical innovations with ICT. In J. Voogt, G. Knezek (Eds.). International Handbook of Information Technology in Primary and Secondary Education, (pp ). New York: Springer, Science & Business Media, LLC. (9 sider) Nonaka, I., Toyama, R., & Konno, N. (2000). SECI, Ba and leadership: a unified model of dynamic knowledge creation. Long range planning, 33(1), (29 sider). ( ) Somekh, B. (2008). Factors Affecting Teachers Pedagogical Adoption of Ict. In J. Voogt, G. Knezek (Eds.). International Handbook of Information Technology in Primary and Secondary Education, (pp ). New York: Springer Science & Business Media, LLC. (11 sider) ( ) Weitze, C.L. (2014d). Continuous Competence Development Model for Teacher Teams: The IT-Pedagogical Think Tank for Teacher Teams (ITP4T) in Global Classroom. Proceedings of the 13th European Conference on e-learning ECEL Copenhagen: Academic Conferences and Publishing International Limited, p (10 sider) ( ) Weitze, C.L. (2015c). Pedagogical Innovation in Teacher Teams An Organisational Learning Design Model for Continuous Competence Development, ECEL Proceedings of the 14th European Conference on e-learning ECEL University of Hertfordshire, Hatfield, UK, October 2015, pp (Article B) (9 sider) ( ) Wenger, E., McDermott, R. A., & Snyder, W. (2002). Cultivating communities of practice: A guide to managing knowledge. Harvard Business Press. (pp. 1-21) (20 sider)

6 ( via google books) Læreren vil på kurset komme med eksempler på relevant sekundær litteratur, afhængigt af hvilket fokus de enkelte grupper vælger for opgaven. Teknologiint egration/ikt -værktøjer Vejledning Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivn ing Asynkron kommunikation og modulinformation foregår via Moodle. Synkron kommunikation sker via Skype/Adobe Connect. De studerende kan endvidere frit arbejde med og i den teknologi, der forekommer dem relevant for deres projekter. Der gives vejledning efter behov til udarbejdelse, tilrettelæggelse og afprøvning af gruppernes didaktiske designs. Der gives ikke vejledning til gruppernes arbejde med refleksionsopgaven. Modulet bestås sædvanligvis gennem tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte aktiviteter inden for valgmodulets temaramme. Tilfredsstillende, aktiv deltagelse defineres som: deltagelse i seminarer samt løsning og upload af delopgaver inden for tidsfristerne. Dette indebærer bl.a. også udarbejdelse og afprøvning af læringsforløb/læringsdesign samt analyse af data. Modulet afsluttes med en refleksionsopgave på højst 4 sider pr. gruppemedlem. I refleksionsopgaven skal inddrages litteratur fra mindst 8 kilder, hvoraf mindst 6 stammer fra valgfagets litteraturliste. Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende, aktiv deltagelse kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en intern skriftlig prøve: Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til valgmodulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 6 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt; ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 7 sider. Jf. Studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL). Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de

7 studerendes AAU-mail.