Notat. Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 2013 til Center for Interventionsforskning

Transkript

1 Center for Interventionsforskning Notat Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 13 til 15 Nanna Schneekloth Christiansen, Teresa Holmberg, Katia Keglberg Hærvig, Anne Illemann Christensen, Morten Hulvej Rod

2 Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 13 til 15 Af Nanna Schneekloth Christiansen, Teresa Holmberg, Katia Keglberg Hærvig, Anne Illemann Christensen, Morten Hulvej Rod Notatet er udgivet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, januar 16. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater, er tilladt mod tydelig gengivelse. Det skal fremgå af notatet er udarbejdet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Omslag: Stig Krøger Andersen, Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forsideillustration: Colourbox.dk Elektronisk ISBN:

3 Forord Dette notat følger op på Center for Forebyggelse i praksis arbejde med at understøtte kommunerne i implementeringen af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i perioden Notatet kan ses som et supplement til den kortlægning, der blev udgivet i januar 16, som afdækker kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, samt viser udviklingen i arbejdet med forebyggelsespakkerne fra 13 til 15. Evalueringen tager udgangspunkt i fem succeskriterier, som blev opsat for centret ved oprettelsen, og vil således belyse, hvorvidt centret har opfyldt disse kriterier over perioden fra 13 til 15. I alt har 94 kommuner besvaret et spørgeskema både i 13/14 og 15. Denne evaluering baserer sig på datamateriale fra dele af disse spørgeskemaer. Endvidere har 10 kommuner deltaget i en kvalitativ undersøgelse i 14 og 15, hvor der ligeledes er blevet spurgt ind til kommunernes oplevelser med Center for Forebyggelse i praksis. Med henblik på at inkludere alle relevante aspekter er erfaringer og perspektiver fra medarbejderne i Center for Forebyggelse i praksis ligeledes inddraget ved et fokusgruppeinterview. Endeligt bygger notatet på opgørelser af Center for Forebyggelse i praksis afholdte temadage samt deltagerkommunernes evalueringer af disse. Evalueringen viser, at Center for Forebyggelse i praksis i overvejende grad har levet op til de opstillede succeskriterier. Stort set alle landets kommuner har benyttet centrets tilbud enten i form af temadage eller personlig rådgivning, og langt hovedparten af disse oplever centrets tilbud som relevante og anvendelige. Dette skyldes ikke mindst, at centret har tilpasset sine tilbud til kommunernes skiftende og varierende behov. Centret har bidraget til at styrke de betingelser, der har betydning for kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne og dermed til en mere generel kapacitetsopbygning på forebyggelsesområdet. Endelig peger evalueringen på centrets betydning for den generelle fremgang i kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne, der ligeledes er dokumenteret i den tidligere udgivne kortlægningsrapport. Evalueringen er udarbejdet af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og spørgeskemaet, der delvist ligger til grund for resultaterne, er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Center for Forebyggelse i praksis i KL. Evalueringen er udarbejdet af en projektgruppe bestående af videnskabelig assistent Nanna Schneekloth Christiansen, adjunkt Teresa Holmberg, videnskabelig assistent Katia Keglberg Hærvig, post. Doc. Anne Illemann Christensen og forskningsleder Morten Hulvej Rod. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektgruppen ønsker at takke de kommuner, der velvilligt har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet og deltage i de kvalitative interviews. Tak skal også lyde til medarbejderne i Center for Forebyggelse i praksis for deres deltagelse i fokusgruppeinterview. 1

4 Indhold Resumé... 3 Introduktion... 8 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker... 8 Center for forebyggelse i praksis... 8 Teoretisk ramme Formål Materiale og metode Læsevejledning Aktiviteter i Center for Forebyggelse i praksis og strategi for arbejdet fra 13 til Strategi for Center for Forebyggelse i praksis arbejde Succeskriterium 1: Praktisk og anvendelig hjælp fra Center for Forebyggelse i praksis Evaluering af centrets afholdte temadage Uddybende perspektiver på relevansen og anvendeligheden af centrets tilbud Succeskriterium 2: Styrkelse af betingelser for implementeringen Indeks for implementeringskapacitet Uddybende perspektiver på centrets betydning for kapacitetsopbygning Succeskriterium 3: Kendskab til forebyggelsespakkerne Uddybende perspektiver på centrets betydning for udbredelsen af kendskab til anbefalinger og konkrete metoder i kommunerne Succeskriterium 4: Anvendelse af anbefalede metoder og modeller Succeskriterium 5: Implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Indeks for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Uddybende perspektiver på centrets betydning for implementeringsprocessen Litteratur

5 Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 12 til december 13 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med forebyggelsespakkerne er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats af høj faglig kvalitet. Center for Forebyggelse i praksis, KL, har i perioden haft til formål at understøtte kommunerne med at implementere anbefalingerne i forebyggelsespakkerne gennem rådgivning og via relevant og praktisk bistand. Centrets opgave var at bidrage til, at flere kommuner implementerer forebyggelsespakkernes anbefalinger, således at der skabes større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. I perioden har centret understøttet kommunernes implementering ved at afholde temadage, ved at yde rådgivning og tilbyde faglig sparring samt facilitere samarbejde med andre aktører på forebyggelsesområdet. Ved oprettelsen af centret blev der af styregruppen opstillet fem succeskriterier for centret, der skulle fungere som overordnet rettesnor for centrets arbejde. Formålet med dette notat er at følge op på centrets arbejde i forhold til at understøtte kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne i perioden med udgangspunkt i de fem opstillede succeskriterier: 1. At kommunerne, der har fået rådgivning af centret eller har deltaget i temadage oplever, at de får relevant og praktisk anvendelig hjælp. 2. At kommunerne oplever, at væsentlige betingelser for implementeringen styrkes over tid, og at udvalgte kommuner vurderer, at centret har haft betydning for kapacitetsopbygning og udvikling af implementeringsstrategier på baggrund af eksisterende kapacitet. 3. At kendskabet til forebyggelsespakkerne øges, og at udvalgte kommuner oplever, at centret har haft betydning for udbredelsen af kendskabet. 4. At kommunerne i løbet af projektperioden i øget udstrækning anvender udvalgte anbefalede metoder og modeller. 5. At der i projektperioden implementeres flere af forebyggelsespakkernes anbefalinger, og at der for udvalgte anbefalinger sker en øget kvalitet i implementeringen. At kommunerne oplever, at centret har haft betydning for en styrket implementering i deres kommune. Evalueringen baserer sig på besvarelser på et spørgeskema udsendt til alle landets kommuner i forbindelse med tre kortlægninger af kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne i perioden udarbejdet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (Friis-Holmberg et al. 13; Christiansen NS et al. 15; Christiansen et al. 16). I alt har 94 kommuner besvaret spørgeskemaet både i 13 og 15 samt i 14 og 15. Derudover indgår materiale fra to runder af kvalitative interviews med repræsentanter fra 10 kommuner gennemført i 14 og 15 samt et fokusgruppeinterview med medarbejdere fra Center for Forebyggelse i praksis afholdt i efteråret 15. Endeligt er centrets egne opgørelser over antal afholdte temadage samt deltagernes evalueringer af disse inddraget. Succeskriterium 1: Praktisk og anvendelig hjælp fra Center for Forebyggelse i praksis Det første succeskriterium for Center for Forebyggelse i praksis er, at kommunerne, der har fået rådgivning af centret eller har deltaget i centrets temadage, oplever, at de får relevant og praktisk anvendelig hjælp af centret. I relation til dette oplever størstedelen af kommunerne, at de tilbud, som udbydes af centret i høj eller i nogen grad er relevante for dem (84 %). Det ses også, at stort set alle 3

6 kommunerne (86 %) har benyttet sig af et eller flere af de tilbud, som udbydes af centret. På baggrund af centrets egne opgørelser ses det, at centret over perioden har haft kontakt til alle landets kommuner. Størstedelen af dem, som har benyttet sig af centrets tilbud oplever, at de udbudte tilbud i høj eller i nogen grad var anvendelige for deres arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger (90 %), og at deres deltagelse i aktiviteter fra Center for Forebyggelse i praksis, for eksempel temadage og/eller rådgivning, har bidraget positivt eller overvejende positivt til implementeringsprocessen af forebyggelsespakkernes anbefalinger (73 %). Som en del af succeskriteriet indgår målsætningen om, at minimum 80 % af deltagerne på centrets temadage i evalueringsskemaer svarer, at temadagen som helhed i udpræget grad har levet op til forventningerne. Dette succeskriterium opnås, da i alt 81 % af deltagerne vurderer, at temadagen i udpræget grad har levet op til forventningerne. Desuden ses, at størstedelen af deltagene vurderer, at formålet med temadagen i udpræget grad blev indfriet (83 %), og at arrangørerne i udpræget grad var gode til at facilitere temadagen (93 %). Dog varierer andelene, når der ses på de 13 forskellige temadage. Ud fra de kvalitative interviews tydeliggøres det, at interessen for centrets tilbud har været stor. Temadagene har bidraget med brugbar og relevant hjælp og dannet rammen for netværksdannelse og erfaringsudveksling. Kommunerne fremhæver, at medarbejderne i centret har været hjælpsomme, og at centret som helhed har været gode til at lede kommunerne på vej for eksempel i forhold til at få forebyggelsespakkerne til at hænge sammen med de kommunale sundhedspolitikker. Centrets medarbejdere har arbejdet for at tilpasse tilbud og rådgivning i forhold til kommunens kontekst. Kommunerne udtrykker i forbindelse hermed, at centrets medarbejdere har været gode til at komme med input og møde kommunerne, hvor de er. I nogle tilfælde, har det dog været udfordrende for kommunerne at omsætte viden fra for eksempel temadage til praksis i den kommunale hverdag. Flere kommuner udtrykker således et ønske om, at centret kan bidrage med mere konkrete redskaber og metoder til brug i implementeringsprocessen. For at opsummere er det således tydeligt, at kommunerne, der har fået rådgivning af centret eller har deltaget i centrets temadage, oplever, at de har fået relevant og praktisk anvendelig hjælp af centret. Succeskriterium 2: Styrkelse af betingelser for implementeringen Det andet succeskriterium for Center for Forebyggelse i praksis er, at kommunerne oplever, at væsentlige betingelser for implementeringen, herunder kommunernes organisering, ledelsesmæssig og politisk opmærksomhed, medarbejdernes kompetencer og engegement, samarbejdsrelationer med videre styrkes over tid. Ser man på disse faktorer hver især, tegner der sig et lidt forskelligartet billede, dog med en styrkelse for størstedelen af dem. Eksempelvis er der sket en stigning i andelen af kommuner, der vurderer, at der er klarhed over, hvor ansvaret for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger er placeret (fra 79 % 13 til 85 % i 15), og at samarbejdet på tværs i høj eller nogen grad er tilfredsstillende til at understøtte implementeringen af forebyggelsespakkerne (fra 68 % i 13 til 86 % i 15). Modsat ses et mindre fald i andelen, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet i høj grad har engagement i forhold til opgaven med implementering af forebyggelsespakkernes (fra 60 % i 13 til 55 % i 15). Ser man på indekset for kommunernes implementeringskapacitet samlet set, er målsætningen, at gennemsnittet heraf skal øges med minimum 25 %. I 13 var den gennemsnitlige score for implementeringskapacitet på 13,9, mens den i 15 er på 15,6. Det svarer til en stigning på 12,2 % og ikke de 25 %, der er angivet i succeskriteriet. Opdeles scoren for implementeringskapaciteten i fem 4

7 grupper ses det dog, at især andelen med en høj grad af implementeringskapacitet ( % af mulig score) er steget (fra 18 % i 13 til 30 % i 15). Som en del af succeskriterium 2 indgår også, at udvalgte kommuner vurderer, at centret har haft betydning for kapacitetsopbygning og kommunernes evne til at udvikle implementeringsstrategier på baggrund af eksisterende kapacitet. Center for Forebyggelse i praksis har arbejdet målrettet for at understøtte kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne og har blandt andet udviklet en model til vurdering af kommunernes kapacitet og identifikation af muligheder og barrierer. Med denne model som guide har centrets medarbejdere søgt at hjælpe kommunerne med at identificere tilstedeværende betingelser, der netop giver gode muligheder for at påbegynde implementering. Flere kommuner udtrykker, at det har været udfordrende at arbejde med kapacitetsopbygning. Især har etableringen af samarbejde på tværs været en svær proces. Temadagene og særligt Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer har dog været gode til at give inspiration til den mere organisatoriske del af arbejdet med forebyggelsespakkerne. Flere kommuner efterspørger imidlertid inspiration og konkrete redskaber til at opnå de organisatoriske forandringer, der skal ske for at få en succesfuld implementering. Generelt set oplever centrets medarbejdere, at kommunerne har taget arbejdet med kapacitetsopbygningen til sig, arbejder for at etablere gode samarbejdsrelationer i de øvrige forvaltninger og har udviklet strategier og handleplaner, men de er også opmærksomme på, at det er en tidskrævende proces for kommunerne. På baggrund af overstående vurderes det, at succeskriterium 2 er delvist opnået. Flere af de væsentlige betingelser for implementeringen er styrket over perioden, og der er sket en stigning i den gennemsnitlige score for implementeringskapacitet, dog ikke helt så stor som målsætningen. Resultaterne af de kvalitative interviews tyder på, at centret har haft betydning for kapacitetsopbygning og kommunernes evne til at udvikle implementeringsstrategier. Centrets medarbejdere har skabt fokus på, hvordan kommunerne kan arbejde med implementeringskapacitet, men det er også tydeligt, at dette er en svær og tidskrævende proces. Succeskriterium 3: Kendskab til forebyggelsespakkerne Det tredje succeskriterium for Center for Forebyggelse i praksis er, at kendskabet til forebyggelsespakkerne på kommunalpolitisk niveau, ledelsesniveau samt planlægnings- og konsulentniveau skal øges. Mere konkret er der opsat en række specifikke succeskriterier relateret til kortlægningens resultater, heraf er de fleste opfyldt. Andelen, der vurderer, at kommunalpolitikkere på sundhedsområdet i høj eller i nogen grad har kendskab til forebyggelsespakkerne er steget fra 84 % i 13 til 94 % i 15, hvilket opfylder målsætningen om en stigning til 90 %. For kommunalpolitikere på andre områder er der sket en stigning fra 30 % til 44 %, men på trods heraf er målsætningen om en stigning til 50 % ikke opfyldt. Samme tendens ses for kendskabet blandt ledere inden for sundhedsområdet, hvor der ligeledes ses en stigning i andelen af kommuner, der vurderer, at der i høj grad er kendskab til forebyggelsespakkerne fra 65 % i 13 til 82 % i 15. Dette er dog ikke nok til at nå succeskriteriet om, at kendskabet blandt ledere inden for sundhedsområdet skulle øges til 90 %. Kendskabet til forebyggelsespakkerne blandt planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet opfylder dog succeskriteriet om en øgning til 95 %, da denne er steget fra 88 % i 13 til 96 % i 15. Endeligt viser resultaterne, at kendskabet blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhed er steget med minimum 10 % over perioden, og denne del af succeskriteriet er således også opfyldt. At udbrede kendskabet til forebyggelsespakkerne både blandt kommunalpolitikere, ledere, konsulenter og planlæggere i kommunerne har været et centralt element i strategien for Center for Forebyggelse i praksis. Gennem møder og oplæg for politikere og direktører i kommunerne, 5

8 konferencer i KL regi, temadage og øvrig kontakt med relevante aktører i kommunerne har centrets medarbejdere arbejdet mod at øge kendskabet til forebyggelsespakkernes eksistens, formål og indhold bredt i kommunerne. Sideløbende med centrets aktiviteter har kommunerne også selv taget stort ansvar for at udbrede kendskabet til forebyggelsespakkerne internt i organisationen. Mange kommuner har i denne forbindelse allieret sig med centrets medarbejdere. Flere kommuner udtrykker, at samspillet mellem kommunen og centrets medarbejdere, der kommer med ekspertviden på området, har fungeret godt, da de har været med til at skabe en legitimitet omkring arbejdet med forebyggelsespakkerne. På baggrund af ovenstående vurderes det, at succeskriterium 3 overvejende set er opnået. Kendskabet til forebyggelsespakkerne er steget blandt kommunalpolitikere, ledere, planlæggere og konsulenter inden for både sundhedsområdet og andre fagområder. Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af, at centret har haft betydning for udbredelsen af kendskabet til forebyggelsespakkerne i kommunerne blandt andet afholdelse af temadage og ved deltagelse i interne møder og arrangementer i de enkelte kommuner. Kommunerne har ligeledes selv taget stort initiativ til udbredelsen af kendskab til pakkerne internt i organisationen. Succeskriterium 4: Anvendelse af anbefalede metoder og modeller Det fjerde succeskriterium for Center for Forebyggelse i praksis er, at kommunerne i løbet af projektperioden i øget udstrækning anvender udvalgte anbefalede metoder og modeller. Opgørelserne af resultaterne fra kortlægningerne i 14 og 15 viser, at kommunerne over perioden i højere grad anvender de anbefalede metoder og modeller, der er angivet i forebyggelsespakkerne. Således vurderer 64 % i 14, at de kommunale indsatser i høj grad eller i nogen grad tager udgangspunkt i de anbefalede metoder og modeller, mens 76 % angiver dette i 15. Det er ligeledes kommunernes vurdering, at disse udvalgte metoder og modeller i et større omfang anvendes efter forebyggelsespakkernes offentliggørelse. På denne baggrund kan det sluttes, at dette succeskriterium er opnået. Succeskriterium 5: Implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Det femte succeskriterium er, at der i løbet af projektperioden implementeres flere af forebyggelsespakkernes anbefalinger, opdelt på henholdsvis grundniveau og udviklingsniveau samt på pakkeniveau, og at der for udvalgte anbefalinger sker en øget kvalitet i implementeringen. Inden for alle forebyggelsespakker ses en stigning i andelen af kommuner, der vurderer, at de helt lever op til forebyggelsespakkerne anbefalinger på grundniveau. Ligeledes er der for størstedelen af forebyggelsespakkerne procentvis flere kommuner i 15, der angiver, at kommunens indsatser helt lever op til anbefalingerne på udviklingsniveau sammenlignet med 13 og 14. Ser man på indekset for kommunernes implementering af udvalgte anbefalinger på grundniveau var det en målsætning, at gennemsnittet for implementeringsindekset skulle øges med 25 %. Over perioden er gennemsnittet steget med 13,1 point og 12,3 % (fra 106,5 i 13 til 119,6 i 15 ud af en mulig score på 2 point), hvorfor succeskriteriet på 25 % ikke er opnået. Ses der imidlertid på implementeringen opdelt i grupper ud fra den mulige indeksscore er andelen med en høj grad af implementering ( % af mulig score) steget fra 28 % i 13 til 50 % i 15. Som en del af succeskriteriet indgår ligeledes målsætningen om, at udvalgte kommuner oplever, at centret har haft betydning for en styrket implementering i deres kommune. I de kvalitative interviews bliver det tydeligt, at den konkrete implementering af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne er en udfordrende og tidskrævende proces for kommunerne, der blandt andet kræver en prioritering både inden for og mellem pakkerne. Medarbejderne fra centret oplever, at kommunerne, blandt andet 6

9 gennem temadage og øvrig rådgivning og sparring, over perioden har fået en større indsigt i, hvad der skal til for at kunne implementere anbefalingerne, og at de i højere grad end tidligere arbejder med at sikre en forankring af anbefalingerne. Mange kommuner har valgt at sammenkoble forebyggelsespakkerne og kommunens sundhedspolitik, og således anvende forebyggelsespakkerne som et middel til at implementere sundhedspolitikken. Flere kommuner beskriver, at de i denne proces har gjort brug af centrets rådgivning i form af oplæg på møder i kommunen eller individuel sparring. Centrets medarbejdere beskriver desuden, at der er sket en udvikling i, hvordan både medarbejderne i centret og kommunerne forholder sig til implementeringsopgaven således, at man nu i højere grad lader konteksten være udgangspunktet for implementeringen. I takt med, at kommunerne er blevet skarpere på, hvad der skal til for at lykkes med implementeringsopgaven efterspørges i højere grad processuel hjælp til implementeringsopgaven og yderligere rådgivning om organisatoriske processer. Kommunerne fremhæver her særligt implementeringskurset for sundhedskoordinatorer som udbytterigt. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det femte succeskriterium overvejende set er opnået. Kommunerne har over perioden implementeret flere af forebyggelsespakkernes anbefalinger med særligt fokus på anbefalingerne på grundniveau. Dog er målsætningen om en stigning på 25 % i implementeringsindekset ikke opnået. Center for Forebyggelse i praksis har haft betydning for en styrket implementering i kommunerne. Gennem temadage og rådgivning har kommunerne fået indblik de betingelser, der skal være til stede for, at implementeringen kan lykkes, og har modtaget input og inspiration til processen fra centrets medarbejdere. 7

10 Introduktion Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 12 til december 13 udsendt i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme og forebyggelsesarbejde. Formålet med forebyggelsespakkerne er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj, der skal bidrage til, at kommunerne på et kvalificeret grundlag kan prioritere indsatser og bruge ressourcerne der, hvor der er viden om, hvad der virker. Alle forebyggelsespakkerne er således udarbejdet på baggrund af den aktuelt bedste viden på området. Forebyggelsespakker udgivet i juni 12: Seksuel sundhed Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Tobak Forebyggelsespakker udgivet i november 12: Mad og måltider Hygiejne Solbeskyttelse Indeklima i skoler Forebyggelsespakker udgivet i april 13: Overvægt Forebyggelsespakker udgivet i december 13: Stoffer Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har kortlagt kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne i perioden fra 13 til 15. Der er i alt udgivet tre rapporter, hvoraf de to første rapporter: Kortlægning. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 13 (Friis-Holmberg et al. 13) og Kortlægning. Midtvejsrapport 14: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (Christiansen NS et al. 15), gjorde status for implementeringen af forebyggelsespakkerne for henholdsvis det første og det andet år efter udgivelsen af pakkerne, mens den sidst udkomne rapport: Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 15. Udvikling i arbejdet fra 13-15, viser udviklingen i kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne i perioden (Christiansen NS et al. 16). Center for forebyggelse i praksis Med det formål at bistå kommunerne i deres arbejde med at implementere anbefalingerne i forebyggelsespakkerne blev Center for Forebyggelse i praksis, KL, etableret i 13 efter en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Ministeriet for Ældre og Sundhed). Centret havde til formål at hjælpe kommunerne med at implementere anbefalingerne i forebyggelsespakkerne i perioden gennem rådgivning og via relevant og praktisk bistand. Centret skulle bidrage til, at kommunerne implementerer og forankrer forebyggelsespakkerne og, at der skabes større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. 8

11 Centret har arbejdet fro at understøtte kommunernes implementering ved at afholde temadage, ved at yde rådgivning og tilbyde faglig sparring samt facilitere samarbejde med andre aktører på forebyggelsesområdet for at skabe synergi i indsatserne. Der udbydes blandt andet seminarer med henblik på vidensdeling og netværksdannelse mellem kommunerne. Centrets opgaver har i perioden taget udgangspunkt i kommunernes behov således, at kommunerne fik mulighed for at få rådgivning og kurser i forhold til deres aktuelle udfordringer. Ved oprettelsen af Center for Forebyggelse i praksis blev der opstillet følgende fem succeskriterier for centret: 1. At kommunerne, der har fået rådgivning af centret eller har deltaget i centrets temadage, oplever, at de får relevant og praktisk anvendelig hjælp af centret. I centrets evalueringsskemaer fra temadage svarer minimum 80 %, at temadagen som helhed i udpræget grad har levet op til forventningerne. 2. At kommunerne oplever, at væsentlige betingelser for implementeringen, herunder kommunernes organisering, ledelsesmæssig og politisk opmærksomhed, medarbejdernes kompetencer og engagement, samarbejdsrelationer med videre, styrkes over tid. At udvalgte kommuner vurderer, at centret har haft betydning for kapacitetsopbygning og kommunens evne til at udvikle implementeringsstrategier på baggrund af eksisterende kapacitet. Fra kortlægningen i 13 til kortlægningen i 15 er gennemsnittet for kommunernes implementeringskapacitet, opgjort ved indeks (mulighed for 0-22 points), øget med 25 %. 3. At kendskabet til forebyggelsespakkerne på kommunalpolitiskniveau, ledelsesniveau samt planlægnings- og konsulentniveau øges. At udvalgte kommuner oplever, at centret har haft betydning for deres arbejde med at udbrede kendskabet til anbefalinger og konkrete metoder i egen kommune. Fra kortlægningen i 13 til kortlægningen i 15 skal kendskabet til forebyggelsespakkerne (i høj grad/i nogen grad) blandt kommunalpolitikkere på sundhedsområdet øges fra 84 % til 90 % og blandt kommunalpolitikere på andre områder fra 30 % til 50 %. Blandt ledere på sundhedsområdet skal kendskabet øges fra 65 % til 90 % og blandt planlæggere og konsulenter fra 88 % til 95 %. Kendskabet (i høj grad) inden for andre fagområder (40-80 %) øges med 10 %. 4. At kommunerne i løbet af projektperioden i øget udstrækning anvender udvalgte anbefalede metoder og modeller. 5. At der i løbet af projektperioden implementeres flere af forebyggelsespakkernes anbefalinger, opdelt på henholdsvis grundniveau og udviklingsniveau samt på pakkeniveau, og at der for udvalgte anbefalinger sker en øget kvalitet i implementeringen (i relation til udbredelse, dimensionering med videre). At udvalgte kommuner oplever, at centret har haft betydning for en styrket implementering i deres kommune. Fra kortlægningen i 13 til kortlægningen i 15 er gennemsnittet for kommunernes implementering af anbefalinger på grundniveau, opgjort ved indeks (mulighed for 0-2 points), øget med 25 %. Succeskriterierne blev formuleret af styregruppen i samråd med centret med henblik på at give centret en overordnet rettesnor for deres arbejde med at understøtte kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne. Tanken var blandt andet, at centret med afsæt i succeskriterierne havde mulighed for at prioritere mellem arbejdsopgaver. 9

12 Teoretisk ramme Begrebet implementeringskapacitet blev valgt som teoretisk ramme for centrets arbejde og dermed for succeskriterierne. Implementeringskapacitet omhandler, hvad der i teorien skal være til stede før, at anbefalingerne kan implementeres. Med det formål at undersøge hvilken betydning kapacitet i kommunen har for arbejdet med borgerettet forebyggelse samt for muligheden for at kunne implementere indsatser i forebyggelsespakkerne, blev der i forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet til kortlægningerne inkluderet spørgsmål, der kunne afdække hver enkel kommunes implementeringskapacitet. Udover at følge kommunernes implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger, var det således muligt at afdække, hvorvidt kommunernes kapacitet udviklede sig over perioden fra Spørgsmålene i spørgeskemaet omhandlende kapacitet tog udgangspunkt og fandt inspiration i teorier om kapacitetsopbygning (MacLellan-Wright et al. 07, McLean et al. 05) samt et systematisk review af Francke et al. (08), der så nærmere på hvilke faktorer, der har betydning for implementering af kliniske retningslinjer blandt sundhedsprofessionelle. Fem faktorer blev herved identificeret og dannede grundlag for konstruktionen af spørgsmål om kommunernes kapacitet: Ressourcer Medarbejdernes engagement, kompetencer, praksisviden og forståelse for feltet Synlig ledelse, støttende ledelse samt tilstedeværelsen af en understøttende kultur i organisationen Aktive samarbejdsrelationer med andre i og uden for egen enhed i organisationen Positiv fokus på området i form af interesse og engagement fra beslutningstagere og offentlighed Center for Forebyggelse i praksis videreudviklede dette teoretiske udgangspunkt blandt andet med yderligere inddragelse af implementeringsteorier af Winther et al. (08). På baggrund heraf udviklede centret en model, der viser elementerne i implementeringskapacitet (figur 1). Modellen har udgjort den teoretiske ramme for centrets arbejde med at understøtte kommunerne med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Modellen indeholder seks komponenter, som samlet set udgør kommunens implementeringskapacitet: Figur 1. Model over elementerne i implementeringskapacitet 10

13 Formål Formålet med denne evaluering er at følge op på centrets arbejde i forhold til at understøtte kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne i perioden med udgangspunkt i de fem opstillede succeskriterier for centret. Materiale og metode Denne evaluering baserer sig på materiale fra fire forskellige datakilder: Resultater fra tre spørgeskemaundersøgelser blandt alle landets 98 kommuner i forbindelse med den første, anden og tredje kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkerne (Friis-Holmberg et al. 13; Christiansen NS et al. 15; Christiansen et al. 16). For yderligere information om spørgeskemaets indhold samt dataindsamlingsprocessen henvises til kortlægningen fra 15 (Christiansen et al. 16). Spørgeskemadata opgøres på baggrund af de kommuner, der i forbindelse med kortlægningerne har besvaret spørgeskemaet i både 13/14 og 15 (i alt 94 kommuner). Opgørelserne over de enkelte spørgsmål baserer sig på det antal kommuner, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Procentvise fordelinger er angivet med henblik på at muliggøre sammenligninger på tværs af spørgsmål. Materiale fra kvalitative interviews med repræsentanter fra 10 kommuner, der blev gennemført i forbindelse med kortlægningen i henholdsvis 14 og 15 inddrages ligeledes i evalueringen. Interviewene afdækker blandt andet kommunernes oplevelse af centrets rolle og betydning i forhold til arbejdet med pakkerne, herunder for implementeringsprocessen. Interviewene med repræsentanter i kommunen blev optaget digitalt, transskriberet og kodet tematisk. For yderligere information om planlægning og gennemførsel af de kvalitative interviews henvises til kortlægningen fra 15 (Christiansen et al. 16). Med henblik på at få belyst medarbejdernes erfaringer og perspektiver på centrets arbejde inddrages materiale fra et fokusgruppeinterview afholdt med medarbejderne i centret. Dette gav ydermere et indblik i den strategi og de overvejelser, der er gået forud for planlægning og afholdelse af aktiviteter i centret. Fokusgruppeinterviewet blev optaget digitalt, transskriberet og kodet tematisk. Desuden inddrages centrets interne opgørelser over antal afholdte temadage samt evalueringer af disse fra de deltagende kommuner. Således medtages vurderinger fra et bredt udsnit af landets kommuner. I evalueringerne fra temadagene er hver enkel deltager blevet bedt om at vurdere, på en skala fra 1 (i ringe grad) til 5 (i høj grad), temadagens indhold, arrangørenes evne til at facilitere dagen, og om temadagen levede op til forventningerne. Indeks for implementeringskapacitet og implementering af anbefalinger For at vurdere om succeskriterium 2 og 5 er opfyldt, er indekser for henholdsvis implementeringskapacitet og implementering af anbefalinger på grundniveau udviklet. Indekset, der belyser implementeringskapacitet er konstrueret ud fra de spørgsmål i kortlægningen, der er formuleret på baggrund af teorien beskrevet i afsnittet om den teoretiske ramme. Spørgsmålene, der indgår i indekset om implementering af anbefalinger, er konstrueret på baggrund af de spørgsmål, der vedrører anbefalinger på grundniveau, der blev udvalgt til at indgå i kortlægningen i 13. Det vil sige anbefalinger, der vedrører de første ni forebyggelsespakker (seksuel sundhed, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, tobak, mad og måltider, hygiejne, solbeskyttelse og indeklima i skoler). 11

14 Fælles for begge indekser er, at for hvert spørgsmål, der indgår i indekset, gives 0, 1 eller 2 point alt efter hvor godt, der scores på det pågældende spørgsmål. For eksempel ved spørgsmålet, der lyder: I hvilken grad er samarbejdet på tværs af fagområderne tilfredsstillende i forhold til at understøtte arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger, har kommuner, der svaret i høj grad fået 2 point, mens dem, der har svaret i nogen grad eller i mindre grad har fået 1 point, og dem, der har svaret slet ikke eller ved ikke har fået 0 point. Det er derfor vigtigt at påpege, at kommuner, der har svaret ved ikke, eller som slet ikke har svaret på et pågældende spørgsmål, har fået 0 point og, at dette ikke nødvendig er et udtryk for, at de slet ikke har arbejdet med eller implementeret en anbefaling. Efterfølgende er alle point fra de inkluderede spørgsmål summeret til en samlet score, hvor det var muligt at score maksimum 22 point på indekset for implementeringskapacitet og maksimum 2 point på indekset for implementering af anbefalinger på grundniveau. Resultaterne for de to indekser er, i overensstemmelse med spørgeskemaopgørelserne, baseret på de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet i både 13 og 15 (94 kommuner). Læsevejledning Evalueringen vil overordnet set blive struktureret ud fra de fem succeskriterier for centret. Evalueringen består af 8 kapitler: Det første kapitel er en introduktion, hvor baggrund, formål samt materiale og metode præsenteres. Herunder beskrives endvidere den teoretiske ramme, som Center for forebyggelse i praksis har arbejdet ud fra i perioden Med det formål at give et overblik over centrets arbejde med at rådgive kommunerne i implementeringen af forebyggelsespakkerne, vil evalueringen i kapitel 2 præsentere opgørelser over de afholdte arrangementer i centret sammen med en beskrivelse af den strategi, der blev lagt for centrets arbejde. I kapitel 3 til 7 følges op på de fem opstillede succeskriterier for centret. Succeskriterierne følges således op enkeltvis, og det vil i de enkelte kapitler være tydeligt hvilke datakilder, der anvendes til at afdække det pågældende succeskriterium. 12

15 Aktiviteter i Center for Forebyggelse i praksis og strategi for arbejdet fra 13 til 15 På baggrund af opgørelser fra Center for Forebyggelse i praksis er der i perioden afholdt 13 typer af temadage, der dækker forskellige emner med relation til arbejdet med forebyggelsespakkerne. Temadagene har været fokuseret på forebyggelsespakkernes konkrete indsatsområder, rekruttering og målgruppetilpasning og på særligt udvalgte arenaer, hvor anbefalingerne skal implementeres. Herunder har organisatoriske faktorer, som samarbejde på tværs af forvaltninger og den konkrete implementering af indsatserne i den kommunale kontekst, også været i centrum. Alle temadage har været afholdt af flere omgange forskellige steder i landet. Temadagene blev afholdt mellem to og 13 gange, og i alt personer har deltaget (tabel 1). Tabel 1. Temadage afholdt at Center for Forebyggelse i praksis fra 13 til 15 Temadag Afholdt antal gange Antal kommuner, der har deltaget Antal personer, der har deltaget Alkohol Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonalet Fra pakke til praksis Fremme af trivsel og sundhed i almene 2 54 boligområder Er der styr på hygiejnen? Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Kommunen som sundhedsfremmende arbejdsplads Kompetenceudvikling Mental Sundhed 3 45 Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden Samarbejde om borgernes sundhed og arbejdsmarkedsparathed Seksuel sundhed Sundhedsfremme og forebyggelse på ungdomsuddannelser hvad er kommunens rolle? Tobaksforebyggelse fokus på rekruttering og målgruppetilpassede tilbud I alt 13 temadage Strategi for Center for Forebyggelse i praksis arbejde Fokusgruppen med medarbejdere fra Center for Forebyggelse i praksis har givet et indblik i den strategi for centrets arbejde, der blev fastlagt i forbindelse med oprettelsen af centret. Trebenet strategi Medarbejderne beskriver, at de har arbejdet ud fra en strategi, der går på tre ben. Det første ben har haft fokus på at udbrede kendskabet til forebyggelsespakkerne gennem møder og oplæg for politikere og direktører i kommunerne samt ved at inddrage emnet på konferencer i KL regi. Med erkendelsen af hvor vigtigt det var, at det øverste ledelseslag kendte til forebyggelsespakkerne, var der herunder særligt fokus på, at politikere, direktører og øvrige ledere i kommunerne fik kendskab til pakkernes eksistens og kvalitet at der faktisk var noget evidens og bedste viden, man kunne bruge. Det andet ben var primært koncentreret om at få konsulenter og planlæggere i kommunerne til at interessere sig for forebyggelsespakkerne. 13

16 Vi har brugt rigtig mange kræfter på konsulentniveauet i kommunerne, fordi de ofte var krumtappen i forhold til kommunernes sundhedspolitik, og var ansvarlige for at få pakkerne spredt ud i de tværgående sundhedspolitikker, hvor de jo passer godt ind. Centrets medarbejdere havde her fokus på at få planlagt temadage rettet mod konsulentniveauet i kommunerne, hvor deltagerne blandt andet kunne drøfte erfaringer fra deres arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne. De beskriver her, hvordan temadagene blev planlagt med afsæt i kommunernes ønsker, samt ud fra hvilke temaer centret, både på baggrund af deres kontakt med kommunerne og deres faglige vurdering, mente var relevant at sætte på dagsordenen i en temadag. Med henblik på at nå ud til så mange kommuner som muligt, bestræbte centrets medarbejdere sig på geografisk at placere temadagene forskellige steder i landet. Nogle gange har vi lagt temadagene de steder, hvor vi tænkte, at det kunne være rigtig godt at få flere med. Så kunne vi få lov til at afholde temadagen der, så det var lettere for dem, som måske kunne have behov for det at komme. Medarbejderne beskriver endvidere, at kommunerne frit havde mulighed for at tilmelde sig temadagene med ønsket om at gøre dem interesseorienterede. I nogle tilfælde særligt i starten af perioden har medarbejdere i centret dog aktivt taget kontakt til udvalgte kommuner for at gøre opmærksom på temadagene. Det sidste ben i strategien omhandlede rådgivning. Centrets medarbejdere beskriver her, hvordan rådgivningen både kunne være individuel til en enkelt kommune eller fælles rådgivning, hvor kommuner samledes med konsulenter fra centret for at drøfte en aktuel problematik. Strategien var, at rådgivningerne skulle være efterspørgselsorienteret og målrettet kommunernes behov. Som udgangspunkt var rådgivningerne, på samme måde som temadagene, tilrettelagt som åbne rådgivninger, hvor kommunerne selv kunne kontakte centret efter behov. På trods af, at det er medarbejderne i centrets oplevelse, at der har været god tilslutning omkring rådgivningsfunktionen, udtrykker de imidlertid, at efterspørgslen har været mindre end forventet. Rådgivningen har været efterspørgselsorienteret, og det har egentlig altid undret os, at der ikke har været større efterspørgsel, når man som kommune faktisk kan få en gratis rådgivning. Vi forventede måske, at det ville vælte ind med henvendelser, men det har faktisk ikke været tilfældet. Derfor har centrets medarbejdere i nogle tilfælde også her været proaktive i forhold til at kontakte udvalgte kommuner for at tilbyde vejledning. Centrets medarbejdere forklarer dog selv dette med, at det for kommunerne muligvis er opleves mere uforpligtende at deltage i en temadag frem for selv at skulle definere, hvilke behov for rådgivning, der er til stede i kommunen. I denne forbindelse beskriver de endvidere, hvordan det løbende er blevet diskuteret, hvem der konkret var målgruppen for deres arbejde. Vi har jo drøftet hele vejen, hvad gør vi; skal vi nå de mange, eller skal vi nå de få. Hvor er det, at vi bedst sætter ind. Også i forhold til vores succeskriterier. Skal vi nå de mange kommuner, eller skal vi hellere koncentrere os om dem, der egentlig har behovet. 14

17 Medarbejderne fra centret beskriver, hvordan de blandt andet ved at gøre temadage og rådgivning interesseorienteret med åbne tilmeldinger samtidig med, at de uopfordret har kontaktet udvalgte kommuner egentlig har gjort begge dele. Implementeringskapacitet Som en ramme for den trebenede strategi beskriver centrets medarbejdere, at det hurtigt blev fastlagt, at de skulle arbejde med kommunernes kapacitet for bedst muligt at understøtte arbejdet med implementering af forebyggelsespakkerne. I den forbindelse udviklede centret en implementeringscirkel indeholdende seks komponenter, der angiver, hvad der i teorien skal være til stede for, at anbefalingerne kan implementeres bedst muligt (se tidligere afsnit teoretisk ramme ). Medarbejderne udtrykker, hvordan implementeringscirklen gav dem et fælles sprog og en rettesnor for centrets arbejde, som således blev fokuseret på at hjælpe kommunerne med at opbygge kapacitet. Det gjorde, at vi havde et fælles udgangspunkt for vores rådgivning og måden at gå til det, og det var en enorm styrke fordi, det gav os en forståelse for, hvad det er, vi skal facilitere og, hvad det er, vi skal være opmærksomme på i mødet med kommunen. De beskriver, hvordan den trebenede strategi med afsæt i implementeringskapacitet og kapacitetsopbygning som teoretisk ramme, hurtigt kom til at udgøre fundamentet for centrets arbejde. Så man kan sige om strategien, at nøgleordet har været at sprede kendskabet til pakkerne, og så kapacitetsopbygge i kommunerne, så man kan få de cirkelelementer til at leve i praksis. Med strategien in mente udtrykker medarbejderne, at de har skruet op og ned for de tre ben i løbet af perioden afhængig af, hvad de, på baggrund af kontakten til kommunerne og erfaringer gjort undervejs, vurderede var mest hensigtsmæssigt. På den måde har strategien været fleksibel. Fokus på tværfagligt samarbejde I denne forbindelse beskrives det ligeledes, hvordan nogle temaer undervejs er kommet mere i fokus i deres arbejde. Her fremhæves særligt samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder som et tema, der blev mere centralt i centrets arbejde over perioden. Vi har brugt rigtig meget tid på sundhed på tværs og få koblet vores sundhedsenhed med de andre forvaltningsenheder både internt i KL, men også at få samlet på temadagene for eksempel sundhedsområdet og beskæftigelse som ét eller sundhed og ungdomsuddannelser, så vi hele tiden prøver at koble med de andre forvaltningsområder eller arenaer. Således har centrets medarbejdere bestræbt sig på selv at arbejde på tværs internt i KL, herunder i planlægningen af temadage, og ligeledes i rådgivningen til kommunerne forsøgt at bidrage til at fremme det tværfaglige samarbejde om forebyggelsespakkerne i kommunerne. Kompetencer og samspil med andre aktører Medarbejderne i centret beskriver, at de i deres rådgivning af kommunerne har forsøgt at bringe deres kompetencer og faglige viden i spil sammen med kommunernes egen forståelse for deres lokale 15

18 kontekst. Det er deres oplevelse, at kombinationen af deres faglige viden inden for forebyggelsesområdet i samspil med en organisatorisk indsigt har udgjort et godt fundament for den rådgivning, de har tilbudt til kommunerne. Vi har både en forståelse for den faglige anbefaling i forebyggelsespakkerne, men vi forstår også den virkelighed, vi skal ud og arbejde i. Det giver en legitimitet og en respekt, når vi kommer ud. Det synes jeg, er en stor styrke, at vi har haft den indsigt i kommunernes virke. Medarbejderne fra centret fortæller i denne forbindelse, hvordan de blandt andet oplever at have bidraget med en bevidstgørelse af, hvor meget det kræver at omsætte forebyggelsespakkerne til praksis og derved har forfinet konsulenternes viden og skabt større forståelse for opgaven. Centrets medarbejdere beskriver desuden, at deres arbejde med at bistå kommunerne med implementering af forebyggelsespakkerne har fungeret i samspil med øvrige aktører, der ligeledes har haft fokus på sundhedsfremme- og forebyggelse i kommunerne. Det, der er fantastisk ved pakkerne, er, at mange aktører bidrager. Det er ikke kun os, der gør en forskel, men satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen gør noget, og Kræftens Bekæmpelse og Sund By Netværket gør også noget. Så der er mange, der rykker i samme retning, og det er det, jeg tænker med pakkerne, at det er vigtigt, at der er en fælles retning for vores forebyggelse. Centrets medarbejdere fremhæver, at de således har samarbejdet med flere aktører, som de med fordel kunne koordinere og skabe synergi med. Her har de forsøgt at fremstå som et fælles hele over for kommunerne ved blandt andet at afholde oplæg sammen og pushe hinandens arbejde. På den måde har der været flere om at understøtte og sætte fokus på arbejdet med forebyggelsen i kommunerne, hvilket har bidraget positivt til den samlede indsats på området. 16

19 Succeskriterium 1: Praktisk og anvendelig hjælp fra Center for Forebyggelse i praksis Succeskriterium 1 At kommunerne, der har fået rådgivning af centret eller har deltaget i centrets temadage, oplever, at de får relevant og praktisk anvendelig hjælp af centret. I centrets evalueringsskemaer fra temadage svarer minimum 80 %, at temadagen som helhed i udpræget grad har levet op til forventningerne. I forbindelse med kortlægningen i 15 blev kommunerne spurgt til, hvorvidt de havde gjort brug af centrets udbudte aktiviteter for eksempel temadage og rådgivning. De blev endvidere bedt om at vurdere aktiviteternes relevans og den praktiske anvendelighed af disse i forhold til deres arbejde med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Figur 2 viser, at størstedelen af kommunerne i høj grad (37 %) eller i nogen grad (47 %) oplever, at de tilbud, som udbydes af centret, er relevante for dem. Kun 11 % angiver, at tilbuddene i mindre grad eller slet ikke er relevante. Figur 2. Relevans af tilbud Andel af kommuner, der vurderer, at de tilbud (for eksempel temadage og rådgivning), som udbydes af Center for Forebyggelse i praksis i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke var relevant for dem. Procent % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ligeledes er det langt størstedelen af kommunerne, der angiver, at de har gjort brug af centrets tilbud (for eksempel temadage og rådgivning). I alt angiver 86 % af kommunerne, at de har benyttet sig af et eller flere af de tilbud, som udbydes af centret, mens 8 % af kommunerne ikke har. I alt svarer 7 %, at de ikke ved, hvorvidt de har benyttet sig af centrets tilbud (figur 3). På baggrund af centrets egne opgørelser ses det, at centret i perioden fra 13 til 15 har været i kontakt med alle landets kommuner. 17

20 Figur 3. Benyttet tilbud Andel af kommuner, der har benyttet sig af et eller flere af de tilbud (for eksempel temadage og rådgivning), som udbydes af Center for Forebyggelse i praksis. Procent % Ja Nej Ved ikke De kommuner, der oplyste, at de havde benyttet sig af et eller flere af centrets tilbud, blev efterfølgende spurgt i hvilken grad, de oplevede, at de udbudte tilbud var anvendelige for deres arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Her angiver størstedelen, at de i høj grad (34 %) eller i nogen grad (56 %) oplevede, at de udbudte tilbud var anvendelige for deres arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger (figur 4). Kun 9 % af kommunerne vurderer, at tilbuddene i mindre grad eller slet ikke var anvendelige. Figur 4. Anvendelighed af tilbud Andel af kommuner, der oplever, at de udbudte tilbud i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke var anvendelige for deres arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kommunerne er endvidere blev bedt om at vurdere, hvordan deltagelse i aktiviteter fra Center for Forebyggelse i praksis, for eksempel temadage og/eller rådgivning, har bidraget til implementeringsprocessen af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Figur 5 viser, at 14 % oplevede, at deres deltagelse i disse tilbud har bidraget meget positiv til implementeringsprocessen, mens 59 % oplevede, at deltagelse bidrog overvejende positivt. Omkring en femtedel (19 %) oplevede, at deltagelsen bidrog hverken positiv eller negativt til implementeringsprocessen. 18