FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Transkript

1 FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 1

2 PROGRAM Unge og mistrivsel Unge og mental sundhed WHO-5 trivselsmåling Den støttende proces og tilgang til unge, der mistrives Unge og depression Unge og angst Præsentation af elevprogrammer MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 2

3 UNGE, SÅRBARHED OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 3

4 DE FLESTE HAR DET HELDIGVIS GODT, MEN... Trivsel Mistrivsel MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 4

5 UNGELIV I Individualiseringskultur: Selvforvaltende Selvforsørgende Selvregulerende Selviscenesættende Selvbestemmende Selvansvarlig Selvstændig Unges udfordringer og muligheder? Høje krav til unges mestringsevne Forventningspres indre og ydre Mange valgmuligheder Ansvar for succes = skyld i egen fiasko Projekt mig må ikke mislykkes Usynlige/diskrete problembærere Perfektionisme og selvværdsproblemer Skam psykologisk og kulturel MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 5

6 Stressbelastninger STRESS-SÅRBARHED Fremtid? Alvorligere symptomer: Depression Angst Fravær Job Skole Kæreste Advarselstegn: Tanker Følelser Adfærd Familie Tid MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 6

7 RASK/SYG-KONTINUUM Forebyggelse og tidlig indsats Støtte og behandling Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 7

8 BREDT SPEKTRUM Psykiske sygdomme Psykiske problemer Mistrivsel Depression og angst Selvmordstanker, misbrug, selvskade Ensomhed, tristhed, (præstations)angst Stress, lavt selvværd, negative tanker Usikkerhed, tvivl, utilfredshed MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 8

9 TANKER, FØLELSER OG HANDLINGER HÆNGER SAMMEN Adfærd Psykisk sygdom Følelser Tanker MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 9

10 PSYKISK SYGDOM: ÅRSAGSFAKTORER Biologiske faktorer Psykologiske faktorer Sociale faktorer MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 10

11 Den psykiske sygdom sætter rammerne for ens liv. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 11

12 HVAD ER MENTAL SUNDHED? WHO s definition af mental sundhed: En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. [WHO, 2001]. Eller sagt på en anden måde giver mental sundhed mulighed for at: Realisere sine evner Håndtere normale udfordringer Passe et arbejde eller et studie Yde en positiv indsats i fællesskabet MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 12

13 JEG HAR DEN SYGESTE MENTALE SUNDHED Mental sundhed Høj Person uden psykisk sygdom og høj grad af mental sundhed Person med psykisk sygdom og høj grad af mental sundhed Rask Syg Person uden psykisk sygdom og lav grad af mental sundhed Person med psykisk sygdom og lav grad af mental sundhed MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION Lav 13

14 Oplevelse? Sundhed Funktion? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 14

15 DEN STØTTENDE PROCES Modstand/tilbagefald Skab kontakt Afdæk Motiver og byg bro Følg op MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 15

16 STØTTENDE TILGANG TIL UNGE, DER MISTRIVES Kvalificerende: Rådgiver Giver viden Synliggører Anbefaler Følger op Kompenserende: Deltager aktivt i processen Skaber kontakt Koordinerer processen Bygger bro Samler op MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 16

17 WHO-5 TRIVSELSMÅLING MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 17

18 HVAD ER WHO-5? WHO-5 er et redskab, der måler trivsel og livskvalitet på en enkelt måde og med et minimalt tidsforbrug. Der er således ikke tale et diagnoseredskab. Livskvalitet er at have det godt og at have gode oplevelser. WHO-5 skemaet måler graden af trivsel i de unges liv lige nu og her. WHO-5 består af fem spørgsmål om, hvordan testpersonen har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser, og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Spørgsmålene besvares ved at afkrydse én af fem svarmuligheder, der hver repræsenterer en værdi, som afslutningsvist akkumuleres. Da indsatsen har særlig fokus på tidlig opsporing af angst og depression har Psykiatrifonden udviklet tre supplerende spørgsmål omkring kognitive vanskeligheder. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 18

19 SPØRGESKEMA TIL TRIVSELSMÅLING MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 19

20 7 SKARPE OM WHO-5 Det anbefales, at testen udføres under tilstedeværelse af en underviser eller anden udvalgt medarbejder på skolen. Der skal tilbydes en personlig tilbagemelding til alle elever, der har udfyldt skemaet, hvor eleven får pointtallet og en vejledning i, hvad det betyder, og hjælp, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt at fremhæve, at testen aldrig kan stå alene, men bør følges op af en samtale. Eleverne skal have information om, at en høj score ikke fratager én muligheden for at modtage støtte fra skolen. WHO-5 måler ikke direkte dagligdags funktion, selvom der formodes at være en sammenhæng mellem funktionsevne og trivsel. WHO-5 ikke er et diagnoseredskab, men kan betragtes som et termometer for trivsel. Læs mere i vejledning til trivselsindekset WHO-5 i kursusmaterialet eller på den digitale platform og guiden til den støttende samtale. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 20

21 PRÆSENTATION AF WHO-5 FOR ELEVER: VIGTIGHEDEN AF TIDLIG INDSATS Vi vil gerne lave trivselsmålinger fordi: Vi gerne vil hjælpe vores elever igennem deres uddannelse og støtte, når den enkelte oplever udfordringer, der påvirker trivslen på skolen. Vi gerne vil have mulighed for at opdage elever, der har brug for at få hjælp. Vi gerne vil opdage tidlige tegn på mistrivsel, angst og depression hos vores elever og tilbyde hjælp til den enkelte. Vi gerne vil styrke den enkeltes mentale sundhed og forebygge mistrivsel. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 21

22 PRÆSENTATION TIL ELEVER: MÅL DIN TRIVSEL WHO-5 er et redskab der måler graden af trivsel og livskvalitet lige her og nu. Trivselsmålingen er et spørgeskema, og det er helt frivilligt, om man vil udfylde spørgeskemaet. Trivselsmålingen ligger på den digitale platform og tager ca. 15 min at udfylde. Trivselsmålingen bliver altid fulgt op med en trivselssamtale. Elever der oplever udfordringer i skolen vil få tilbud om at benytte skolens Beredskabsplan. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 22

23 DEPRESSION MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 23

24 HVAD ER EN DEPRESSION? Depression er en alvorlig psykisk sygdom, som nedsætter livskvalitet og evnen til at fungere som menneske. Depression opleves som en længerevarende følelse af tristhed, en overvældende træthed og en gennemtrængende følelse af håbløshed. Depression påvirker vores tanker, følelser og handlinger. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 24

25 FAKTA OM DEPRESSION Dobbelt så mange kvinder rammes af depression. Depression er den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom ved stress. Cirka mennesker har her og nu tegn på en moderat-svær depression. Depression er ofte en tilbagevendende sygdom (80%). MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION WHO skønner, at depression og stress i 2020 er den dyreste samfundsudgift. Let til moderat depression koster samfundet 5-7 mia. kr./år, primært pga. tabt arbejdsindsats. Cirka 20% af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet udvikle symptomer på depression mennesker har lettere depression, som i en del tilfælde vil kunne overvindes af personen selv med den rette information og vejledning. 25

26 SYMPTOMER PÅ DEPRESSION Når man er ramt af depression I følge det internationale klassifikationssystem ICD-10 er man syg med en lettere depression, når man har mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer i min. 2 uger. Man er syg med moderat depression, hvis man har mindst to kernesymptomer og mindst fire ledsagersymptomer i min. 2 uger. Ved svær depression har man alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagersymptomer i min. 2 uger. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 26

27 DEPRESSIONSTYPER Unipolar: - enkelt depressiv episode - gentagne depressive episoder - vedvarende tristhed dystymi - kortvarige tilbagevendende episoder Bipolar, maniodepressiv sygdom Depressivt tilpasningssyndrom Atypiske depressionsformer Vinterdepression MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 27

28 DEPRESSION - SVÆRHEDSGRADER MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 28

29 REDUCERING AF LIVSKVALITET OG FUNKTIONSEVNE VED DEPRESSION MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 29

30 HVORFOR FÅR MAN DEPRESSION? Biologiske faktorer Arvelige faktorer Stress Bivirkninger fra medicin/rusmidler Ubalance i signalstoffer Manglende omsorgspersoner og tryghed i opvækst Negative tanker Perfektionisme Stress Traumer Psykologiske faktorer Sociale faktorer Ensomhed Utryghed Manglende tilknytning til fællesskaber Store livsforandringer Stress MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 30

31 UBALANCE I SIGNALSTOFFER MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 31

32 UNGE OG DEPRESSION Risikofaktorer: Tab af nærtstående Overgreb Konflikter i familien eller forældres skilsmisse At være pårørende til psykisk el. fysisk syge forældre eller søskende Mobning Forandringer Stress Venner og veninder, der mistrives Miljø Relationer Personlighedstræk Psykologisk sårbarhed Kognitive forstyrrelser: Svækket opmærksomhed og koncentration Forstyrrelse af hukommelsen Eksekutive funktioner svækkes Sproglige forstyrrelser Forstyrret indlæring Har gavn af gentagelser og øvelser Kan forekomme uanset depressionens sværhedsgrad Sociale konsekvenser: Ensomhed Frafald Nedtonet i kontakten Svært ved at efterleve sociale normer Adfærdsforstyrrelser MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 32

33 SE SIGNALER Klager over helbred og smerter i hoved og mave. Nedsat lyst til hvad der normalt gør en glad. Sover meget eller lidt spiser meget eller lidt. Koncentrationsvanskeligheder og svært ved at huske. Orker ikke hverdagen og slet ikke en masse krav. Isolation fra studiekammeraterne, vennerne og måske familien eller kæresten. Trist og irritabel og kan have vanskeligt ved at styre sin vrede mange følelsesmæssige udsving. Øget brug af alkohol og stoffer. Selvmordstanker og selvmordsforsøg. Nedsat selvfølelse, øget selvkritik og negative tanker om sig selv. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 33

34 VIGTIGHEDEN AF TIDLIG INDSATS MOD DEPRESSION Ventetid på hjælp kan resultere i dårligere resultat. Hvis man én gang har været ramt af depression, er der større risiko for at udvikle en depression igen. Jo flere depressioner man oplever, jo større er risikoen for at udvikle en ny. Det er vigtigt at intervenere tidligt ved en første episode, for at være sikker på, at den bliver behandlet hurtigt og effektivt. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 34

35 Symptomer Nedtrykthed, manglende lyst og interesse, træthed og nedsat energi, lav selvtillid, koncentrationsbesvær. Hyppighed Ca danskere. Unge: 2-5% Dobbelt så mange piger som drenge. Depression Udfordringer Lyst/motivation, manglende tro, irritabilitet, introvers, indlæring, hukommelse, koncentration, struktur og overblik. Støtte Aflastning, forventningsafstemning, hjælp til struktur og overblik, pauser, afmålte opgaver, gentagelser, vikarierende håb. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 35

36 FILM OM DEPRESSION: SKAM MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 36

37 ANGST MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 37

38 ALLE MENNESKER HAR MØDT ANGSTEN Angst er en helt almindelig følelse. Det er vigtigt gennem hele livet at kunne reagere på farlige situationer med angst. Angstfølelsen og ængstelige tanker sikrer, at mennesker i alle aldre kan forudse og dermed undgå farer, kan flygte fra farlige situationer samt søge sikkerhed og tryghed. Angsten er med til at beskytte os mod situationer og ting, der truer vores velbefindende, sundhed eller overlevelse. Beredskabet til at føle angst er medfødt, og det udvikles, raffineres og modificeres gennem livet. Nicole Rosenberg, chefpsykolog, Klinik for angstlidelser MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 38

39 Angstens kontinuum Når angsten er en almindelig følelse Når angsten gør en syg Bekymring Usikker Fobier OCD PTSD Frygt Urolig Nervøsitet Panikangst Generaliseret MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 39

40 SYMPTOMER PÅ ANGST Følelser: Urealistisk og overdreven frygt, irritabilitet, utålmodig, vrede, følelsen af at være forvirret, nervøs og på kanten af et sammenbrud. Kropslige symptomer: Hjertebanken, brystsmerter, hurtig puls, rødmen, hurtig vejrtrækning, svimmelhed, sveder, prikkende fornemmelse i kroppen eller følelsesløshed, kvælningsfornemmelse, mundtørhed, hovedpine, mavepine, rysten, søvnproblemer, opkast og muskelsmerter. Tanker: Mange bekymringer om begivenheder her og nu og i fremtiden, går i sort/klappen går ned, nedsat koncentration og hukommelse. Adfærd: Undvigelse af situationer og personer, tvangstanker og tvangshandlinger, ubehag og anspændthed i sociale sammenhænge, øget forbrug af alkohol og stoffer. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 40

41 SYMPTOMER PÅ ANGST Autonome symptomer (symptomer man ikke selv kan styre) Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Symptomer fra bryst og mave Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Psykiske symptomer Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Almene symptomer Kuldegysninger eller hedeture dødhedsfølelse eller snurren Spændingssymptomer Muskelspænding eller -smerter Rastløshed Psykisk spændingsfølelse Følelse af synkebesvær Uspecifikke symptomer Tendens til at fare sammen Koncentrationsbesvær Irritabilitet Søvnbesvær MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 41

42 ANGST ER DEN HYPPIGSTE PSYKISKE SYGDOM I runde tal gælder følgende: Her og nu har ca danskere (5%) en eller anden form for angsttilstand. I løbet af et år vil ca danskere (7%) opleve en eller anden form for angstsygdom kortvarigt eller langvarigt. I løbet af livet vil ca danskere (15%) opleve en angstsygdom. Dobbelt så mange kvinder som mænd bliver ramt af en angstsygdom. For OCD og sygdomsangst er hyppigheden dog den samme for de to køn. Angst forekommer ved de fleste psykiske sygdomme, men der er også en række specifikke angstsygdomme. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 42

43 ANGSTENS MANGE ANSIGTER Fobiske angsttilstande: Agorafobi Socialfobi Enkeltfobi Obsessiv/kompulsiv tilstand: OCD tvangstanker og tvangshandlinger Andre angsttilstande: Panikangst Generaliseret angst Reaktioner på belastninger og kriser: Akut belastningsreaktion Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 43

44 HVORFOR FÅR MAN ANGST? Biologiske faktorer Arvelige faktorer Stress Bivirkninger fra medicin Ubalance i signalstoffer Manglende omsorgspersoner og tryghed i opvækst Tillært ængstelighed Stress Traumer Psykologiske faktorer Sociale faktorer Ensomhed Utryghed Manglende tilknytning til fællesskaber Stress MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 44

45 ANGSTENS INDVIRKNING Tanker Følelser Adfærd MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 45

46 ANGSTENS ONDE CIRKEL Evaluering: Jeg kan ikke tage offentlig transport jeg får det altid dårligt Udløsende begivenhed Tur med offentlig transport Forlad stedet Undgå at tage metro Undvigelsesadfærd Følelse af angst Uvirkelighedsfølelse Dødsangst Frygt for at miste selvkontrollen Hjertebanken Sveden Ondt i maven Trykken i brystet Kvalme Rysten Kvælningsfornemmelse Jeg klarer det ikke Jeg dør Jeg kan ikke trække vejret Alle kigger på mig Det er pinligt Negative tanker MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION Kropslige symptomer 46

47 NÅR DET ER SVÆRT AT VÆRE SAMMEN MED ANDRE Undgår at spise med kammerater Stille og tilbagetrukket Svært at møde i skolen Undgår sociale arrangementer Hash, stoffer, alkohol - selvmedicinering Fravær ved fremlæggelser og eksamen Fravær Reagerer med irritation og frustration, når han/hun føler sig presset Undvigelsesadfærd MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 47

48 VIGTIGHEDEN AF TIDLIG INDSATS VED ANGST Angstsygdomme har stor indflydelse på en persons efterfølgende liv med risiko for: Depression Alkohol eller andet rusmiddelmisbrug Selvmordsforsøg Forringede uddannelsesmæssige præstationer og muligheder MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 48

49 OPSUMMERING Typer Socialfobi, agorafobi, enkeltfobier, panikangst, generaliseret angst, OCD, PTSD. Angst Symptomer Hjertebanken, hurtig puls, sveden, rysten, maveuro, kvalme, åndedrætsbesvær, dødsangst, irritabilitet, smerter, søvnbesvær. Udfordringer Undvigelsesadfærd, social kontakt, situationer med fokus på præstationer, generel færden. Støtte Anerkendelse af angsten, støtte i at udfordre angsten (men ikke pace), forventningsafstemning, små skridt, evt. (social)træning. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 49

50 FILM PAULINA MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 50

51 DIALOGBASEREDE UNDERVISNINGSPROGRAMMER MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 51

52 DIALOGBASEREDE UNDERVISNINGSPROGRAMMER Temaer: 1. Mistrivsel og mental sundhed samt WHO-5 trivselsmåling 2. Depression 3. Angst Formålet med undervisningen: At styrke elevernes handlekompetence, robusthed og mestringsevne. Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet indeholder didaktiske virkemidler og metoder, som understøtter de pædagogiske principper. Visuelt materiale (modeller, der reducerer kompleksitet og nemt formidler budskaber). Refleksions-, holdnings- og handlingsøvelser (der inddrager, skaber refleksion og dialog i fællesskabet). Erfaringsbaseret anbefalinger i forhold til undervisning af unge i psykisk sygdom og mental sundhed. Materialet er opbygget med en vekselvirkning mellem vidensoplæg og MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 52 øvelser.

53 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER De pædagogiske principper, som undervisningsformen (og dermed materialet) tager udgangspunkt i, er en inddragende, reflekterende og anvendelsesorienteret tilgang. Med andre ord skal den viden, der formidles til de unge, kunne omsættes til kompetent handling. Ved at inddrage og skabe refleksion, understøtter vi dialogen med de unge og fremlyser deres perspektiver. For at opnå formålet med undervisningen at styrke elevernes handlekompetence, robusthed og mestringsevne, sigter programmerne mod at kvalificere de unges viden og færdigheder, så de kan omsættes til brugbare handlemuligheder i praksis. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 53

54 LÆRINGSFORSTÅELSE I programmerne lægges der vægt på en forståelse af læring på følgende måde: Læring sker på forskellige måder blandt de unge. Læring tager sit afsæt i det erfarede (ens livshistorie). Læring kræver aktiv deltagelse. Læring sker i samspil med og i fællesskab med andre. Læring skal kunne omsættes til kompetente handlemuligheder i praksis. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 54

55 TILGANG OG VÆRDIER SOM UNDERVISER Som underviser skal du sikre en tryg og tillidsfuld ledelse af rummet, og være en respektfuld og anerkendende autoritet i din tilgang til de unge. Som underviser skal du belyse de unges perspektiv samtidig med, at du har fokus på at passe på den enkeltes og klassens tryghed. Som underviser skal du være nysgerrig på de unges perspektiv. Som underviser skal du altid sikre dig tid og mulighed for at følge op efter endt undervisning. Værdierne som tilgangen tager afsæt i, kan kort formuleres som: At arbejde ud fra de unges perspektiv, være anerkendende og respektfuld! MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 55

56 UNDERVISERENS ROLLE Underviserens rolle er at facilitere og skabe dialog ved hjælp af øvelser og refleksionsspørgsmål og kvalificere, nuancere, perspektivere og validere de unges perspektiver. Det kræver erfaring i undervisning af og dialog med unge og generel viden om tematikkerne unge og mistrivsel, mental sundhed og lidt mere specifik (men ikke specialist viden) viden om angst og depression. Undervisningsmaterialet sigter mod en form, der er nem at formidle og tilpasse egne erfaringer som underviser, samt til konteksten og deltagerne. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 56

57 MENTAL SUNDHED HVAD GIVER MENING FOR DIG? Psykisk? Fysisk? Socialt? Idebank : Mental sundhed og forebyggelse! MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 57

58 MENTAL SUNDHED OG SKOLEN Hvad er jeres gode anbefalinger? Hvad er med til at styrke trivslen på skolen? Hvad er vigtigt for at trives i klassen? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 58

59 ANGST Hvordan opleves sygelig angst? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 59

60 SYMPTOMER PÅ ANGST Følelser: Urealistisk og overdreven frygt, irritabilitet, utålmodig, vrede, følelsen af at være forvirret, nervøs og på kanten af et sammenbrud. Kropslige symptomer: Hjertebanken, brystsmerter, hurtig puls, rødmen, hurtig vejrtrækning, svimmelhed, sveder, prikkende fornemmelse i kroppen eller følelsesløshed, kvælningsfornemmelse, mundtørhed, hovedpine, mavepine, rysten, søvnproblemer, opkast og muskelsmerter. Tanker: Mange bekymringer om begivenheder her og nu og i fremtiden, går i sort/klappen går ned, nedsat koncentration og hukommelse. Adfærd: Undvigelse af situationer og personer, tvangstanker og tvangshandlinger, ubehag og anspændthed i sociale sammenhænge, øget forbrug af alkohol og stoffer. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 60

61 ANGST Hvad er jeres gode anbefalinger? Hvad kan man gøre, hvis man selv bliver ramt af sygelig angst? Hvad kan man gøre, hvis en klassekammerat bliver ramt af sygelig angst? Hvad kan skolen gøre? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 61

62 DEPRESSION Hvordan opleves det at være syg med en depression? Design en depressions t-shirt! 1. Gå sammen i grupper på fire. 2. Diskuter sammen, hvordan I tænker det opleves at være syg med en depression? Hvordan har personen det inden i og hvordan ser omverden på personen? 3. Afslut med at designe jeres depressions t-shirt 4. Følg design-vejledningen (som bliver udleveret). 5. Gruppen fremlægger deres t-shirt for klassen. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 62

63 HVORNÅR HAR MAN EGENTLIG EN DEPRESSION? Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Nedsat energi og øget træthed Ledsagesymptomer Andre symptomer Angst Aggression Manglende sexlyst Smerter ondt i hovedet, maven, muskelspændinger og kvalme Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Rastløshed, uro, angst Hæmning/psykomotorisk hæmning Når man er ramt af depression Ifølge det internationale klassifikationssystem ICD-10 er man syg med en let depression, når man har mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer i min. 2 uger. Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 63

64 DEPRESSION Se signaler på depression Sum fem minutter med din sidemakker: - Hvilke signaler tænker du man kan få øje på hos en ung, der har depression? - Hvad kan man se i forhold til psykiske symptomer? - Hvad kan man i forhold til fysiske symptomer? - Hvad kan man se i forhold til det adfærdsmæssige? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 64

65 SE SIGNALER Klager over helbred og smerter i hoved og mave! Nedsat lyst til hvad der normalt gør en glad. Sover meget eller lidt spiser meget eller lidt. Koncentrationsvanskeligheder og svært ved at huske. Orker ikke hverdagen og slet ikke en masse krav. Isolation fra studiekammeraterne, vennerne og måske familien eller kæresten. Trist og irritabel og kan have vanskeligt ved at styre sin vrede mange følelsesmæssige udsving. Øget brug af alkohol og stoffer. Selvmordstanker og selvmordsforsøg. Nedsat selvfølelse og øget selvkritik, negative tanker om sig selv. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 65

66 HISTORIEN OM JONAS Jonas går i din klasse, og du har gået i skole med ham de sidste to måneder. I hænger tit ud i pauser og svinger godt sammen. I den seneste tid har Jonas ofte været syg, og han ser tydeligt træt ud, når han er i skole. Der plejer at være meget gang i ham, men du har lagt mærke til, at han har været stille på det sidste, særligt i undervisningen. I fredags fulgtes du ned i kantinen med Jonas for at hente kaffe. Han virkede som om han var i dårligt humør. Da du spørger ham om han er ok, svarer han, at han synes livet er totalt fucked op for tiden. Du skal til at spørge ham om, hvad der sker, da Emil og Asim fra klassen kommer grinende hen og viser et klip fra you-tube. Jonas ser irriteret ud, går op mod klassen og da du selv kommer tilbage er han gået. Om mandagen møder Jonas ikke op i skole. Du er bekymret for ham og er i tvivl om hvad du skal gøre. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 66

67 DEPRESSION Hjælp Jonas læg en plan Gå i grupper af fire Læs casen om Jonas Diskuter følgende spørgsmål: Hvad kan du som klassekammerat gøre for Jonas? Hvad kan lærerne eller skolen gøre? Er der andre, der kan gøre noget? I skal fremlægge jeres plan for klassen. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 67

68 DER ER HJÆLP AT HENTE Netværk privat og professionelt. Selvindsigt - viden om angst og hvordan angsten konkret påvirker ens liv. Handling viden om, hvor man kan få hjælp, og hvem der kan hjælpe. Samtaleterapi eksempelvis kognitiv adfærdsterapi. Medicin i nogen tilfælde er medicin nødvendig, men må aldrig stå alene. Støtte og vejledning eksempelvis skolens interne tilbud og brobygning til eksterne tilbud. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 68

69 SKOLENS TILBUD?? Skolens tilbud?? MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 69

70 OPSAMLING Hvordan ser du dig selv som underviser i programmerne? Hvad tænker du vil være udfordrende? Hvad tænker du vil fungere godt? Hvad vil du være særlig opmærksom på? Sum med din sidemakker. Skriv dine refleksioner ned i stikord. MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 70

71 Tak for i dag! MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED, ANGST OG DEPRESSION 71