Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22

23 OPLÆG Til Kopi Fra Inge Marie Vestergaard og Torben Harbo Jakobsen Emne Oplæg om etablering af et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i Handicap og Psykiatri Afdeling Handicap og Psykiatri Telefon E-post Torben.h.jakobsen@rksk.dk Dato [1. december 2016] Baggrund Handicap og Psykiatri har de seneste år oplevet en øget tilgang af borgere, der har behov for et tilbud. Det er en udvikling, der også kendes fra andre kommuner landet over. Særligt indenfor psykiatrien, ADHD og autismespektrumtilstande er tilgangen større, end man har set tidligere. Samtidig med denne udvikling er den kommunale virkelighed, at den samlede økonomi ikke vokser i samme takt, og det bliver derfor påkrævet at se på vores område med et nyt blik. Den nationale og kommunale dialog om de økonomiske vilkår har ligeledes givet anledning til overvejelser om, hvad det vil sige at være borger i et velfærdssamfund. I Ringkøbing-Skjern Kommune har det udmøntet sig i visionen om Naturens Rige, herunder fokus på det gode liv og aktive borgere, som tager ansvar; både for sig selv og for andre. I tråd med visionen er kerneopgaven i Handicap og Psykiatri defineret sådan: Støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Når vi ser på brugergruppen i Handicap og Psykiatri med disse briller, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt der er borgere, vi kan støtte til bedre livsmuligheder, hvis vi i højere grad tilbyder indsatser, der er tidsafgrænsede og i øget grad har fokus på brugernes egne, netværkets og samfundets ressourcer. Der har i takt med, at kommunerne har opbygget stærke fagområder, været en tendens til, at myndighedsopgaverne ved henvendelsen primært, bl.a. på Handicap og Psykiatriområdet, har handlet om udredning af borgene i forhold til, om borgerne er berettiget til en ydelse, og i mindre grad har omfattet en intensiv rådgivning i forhold til at vurdere, om borgeren via rådgivningen helt eller delvist kan blive i stand til at klare sig selv. Disse opgaver er i Handicap og Psykiatri hovedsageligt løst via en bevilget bostøtte efter Servicelovens 85. Side 23

24 Lovgivningen på handicap- og psykiatriområdet indebærer traditionelt set, at der udarbejdes en udredning til grund for en bevilling af bostøtte, botilbud mv., gives tilbud om handleplan med formål og mål samt udarbejdes en bevilling om ydelse og omfang af indsats. Det betyder, at der er et stort sagsarbejde for myndighedsområdet, men også for udførerleddet i forhold til dokumentation og opfølgning og alt i alt mange arbejdsgange. På baggrund af de ovenstående vilkår og overvejelser har vi i Handicap og Psykiatri kigget til andre kommuner og været i dialog om, hvordan de er gået til de samme udfordringer. Særligt i Esbjerg Kommune og Horsens Kommune er vi stødt på inspirerende tiltag, der har kunnet bidrage ind i de tankesæt, vi har i Ringkøbing- Skjern Kommune. Helt konkret har vi derfor sammen med områdets berørte centerledere og daglige ledere besøgt Kraftcenter Esbjerg og Mestringsenheden i Horsens for at hente inspiration i deres arbejde og har i denne sammenhæng også hentet mange relevante erfaringer fra deres arbejde med at nytænke myndighedsfunktionen samt at starte et korterevarende mestringsforløb. Vi har haft en arbejdsgruppe bestående af udvalgte medarbejderne fra områdets berørte tilbud samt fra Handicap og Psykiatris Specialteam, samt daglige ledere fra tilbuddene, teamleder i Økonomi, fagchefen og en projektleder til at udarbejde forslag til et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i Ringkøbing-Skjern Kommune. Omdrejningspunktet for gruppens arbejde har været at udforme rammerne for et rådgivningsteam, som indeholder en nytænkning af myndighedsfunktionen samt et udførertilbud, der kan tilbyde kortere forløb afstemt efter de udfordringer, der fylder for den enkelte borgere. Begge nye tiltag foreslås etableret efter Servicelovens 12: Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Indholdet i 12 retter sig mod mangeartede, komplicerede og som regel længerevarende og ofte nytilkomne problemstillinger. Indholdet kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssamtaler eller længere forløb eller kurser og skal afpasses i form og omfang efter den enkeltes behov. Efter denne paragraf er der ikke de samme formkrav, som beskrevet ovenfor, hvilket giver mulighed for en smidigere og kortere sagsgang og dermed hurtigere adgang til tilbuddet. Overordnet formål og mål Det overordnede formål for de nye tiltag er: At borgerne udvikler og anvender deres ressourcer 2 Side 24

25 Følgende mål vil være styrende: Give et tilbud, som gør borgeren i stand til at klare så meget som muligt. Der skal være en kort sagsgang fra henvendelse til tilbud. Tilbuddet kendetegnes ved tillid og fleksibilitet i forhold til valg af indsatser. Den indsats, der gives, er til dét, der fylder mest for borgeren, og hvor motivationen er størst. For nogle borgere vil rådgivning og vejledning være tilstrækkelig. I alle situationer vil vi have fokus på borgerens egne ressourcer, netværkets og samfundets ressourcer, andre tilbud i og udenfor kommunen osv. Rådgivningsteam Rådgivningsteamet er en myndighedsfunktion og vil være borgerens indgang til støtte i Handicap og Psykiatri. Det vil indeholde den nuværende forvisitationsfunktion og kontaktcenter, men vil også tilbyde rådgivende samtaler. Medarbejderne i rådgivningsteamet vil være repræsentanter fra nuværende myndighedsfunktion i Specialteam (myndighedsrådgivere), men vil som noget nyt også være repræsentanter fra udførerne (udførerrådgivere). Myndighedsrådgiverne deltager, udover funktionen i rådgivningsteamet, i møder i rehabiliteringsteamet, i møder fra overgang fra barn til voksen og i PSP (Politi, Social, Psykiatri). Udførerrådgiverne arbejder også i det nye udførertilbud til kortere forløb. Der skal sikres en faglig sparring og koordination mellem myndighedsrådgiverne i Rådgivningsteamet og Specialteamet. Rådgiverteamet vurderer, hvad der fylder mest for borgeren, og som denne ønsker støtte til. Teamet kan tilbyde borgeren 1 4 rådgivningssamtaler og på denne måde bidrage til, at borgeren får hold på den udfordring, vedkommende kom med. Der vil være fokus på, om borgeren kan profitere af andre offentlige, private og frivillige tilbud. I forbindelse med rådgivning laves udelukkende en sagsåbning i it-fagsystemet og et journalnotat om indsatsen. Det vil som led i samtalen blive tydeligt for borgeren, at vedkommende er velkommen til at kontakte rådgiver igen, hvis der opstår nye udfordringer. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med rådgivning, er det rådgivningsteamet, der kan henvise borgeren til det nye tilbud for kortere forløb (mestringsforløb). Der udarbejdes et aftaleskema indeholdende 1-2 SMART mål inkl. forventning til udvikling (FKO), startdato og forventet slutdato. Det er målet, at der højst går 14 dage fra henvendelse til henvisning og 14 dage fra henvisning til et konkret tilbud. I forbindelse med en henvisning udarbejdes en sagsåbning i it-fagsystemet og en lightudgave af voksenudredningen inkl. faglig vurdering. 3 Side 25

26 Hvis rådgivningsteamet vurderer, at der er behov for en mere massiv indsats, end der ligger indenfor det nye tilbuds rammer, henviser rådgivningsteamet borgeren direkte til Myndighed i Specialteam. Hvis det senere viser sig, at det nye tilbud ikke er tilstrækkeligt for borgeren, kan borgeren ligeledes henvises til sagsbehandling i Myndighed i Specialteam med henblik på mere massiv hjælp. Det nye tilbud og dets fysiske rammer Det nye tilbud (Vendepunktet) Det nye tilbud (mestringsforløb, som pt. og måske blivende bliver kaldt Vendepunktet), er en udførerfunktion til kortere forløb. Nogle af medarbejderne vil, som tidligere nævnt, også have ansættelse i rådgivningsteamet. Målgruppen af borgere er ud fra funktionsniveau og ikke ud fra diagnose. Tilbuddet tager udgangspunkt i de mål, det er aftalt at arbejde med. Borgeren får tilknyttet en kontaktperson, der bidrager med at tilrettelægge forløbet med borgeren, holder fokus på målene og er den, der har relationen til borgeren gennem forløbet. Indholdet i tilbuddet kan være i form af gruppeforløb (fx mestring af angst). Hvis det, der fylder for borgeren, ikke er en del af de gruppeforløb, man aktuelt råder over, vil borgeren af kontaktpersonen kunne få tilrettelagt et individuelt mestringsforløb. Der vil være fokus på at inddrage velfærdsteknologiløsninger og samskabelse. Der inddrages evt. også personer med levede erfaringer og andre frivillige som undervisere. For både gruppe og individuelle forløb gælder, at de er korte og tidsafgrænsede. Forløbene vil have varierende længde, men vil formentlig typisk være op til 8 uger. Dialogen med borgeren afgør, om det/de afsluttede forløb er tilstrækkeligt til, at vedkommende kan komme videre på egen hånd, eller om der skal andre eller flere indsatser til. Når en borger afslutter et mesteringsforløb, gøres det tydeligt, at vedkommende er velkommen til at henvende sig igen, hvis vedkommende møder nye udfordringer eller igen udfordres af det samme. Fra vores erfaringsopsamlinger i andre kommuner ved vi, at vi kan forvente stor variation i, hvor langt den enkelte borgers forløb vil blive. Derfor har vi sat en ramme, der hedder 3 12 måneder i mestringsforløb og en forventet gennemsnitlig forløbslængde på 6 måneder. Det nye tilbud vil også kunne løse mentoropgaver og fx opgaver i forbindelse med rehabiliteringsforløb bestilt af Beskæftigelse, som vi allerede kender det i dag. 4 Side 26

27 De fysiske rammer Ringkøbing-Skjern Kommune er geografisk set en stor kommune. I løbet af forarbejdet er det blevet klart, at hvis vi ønsker at tilbyde borgere, som vi førhen kun havde bostøtte til, et tilbud, hvor de som udgangspunkt er nødt til at møde op for at deltage, bliver det vigtigt, at vi fysisk er placeret i begge vore største byer Ringkøbing og Skjern. Ligeledes vil en væsentlig del af indholdet i tilbuddet skulle knyttes til lokale samarbejdsparter, og denne kontakt med eksterne vil ligeledes blive hjulpet på vej af en tilstedeværelse i lokalområdet. Der skal være plads til gruppeforløb/undervisningstilbud, kontorer, toilet og køkken. Vi har som en del af forarbejdet undersøgt, om der i kommunen er egnede lokaliteter, som vi i forvejen råder over. Vi har fundet frem til følgende bud på placeringer af det nye tilbud: I Skjern peges på Nylandsvej 7. Det er Handicap og Psykiatris tidligere Støttecenter, som vil kunne overgå til en ny enhed. I Ringkøbing er der ikke fundet en permanent løsning. Det undersøges aktuelt, om lokaler på Rindum Plejehjem kan anvendes. Der er lokaler her, som er egnede. Organisering Rådgivningsteamet vil have delt ledelse: Myndighedsrådgiverne refererer til afdelingsleder af Myndighed i Specialteam og udførerrådgiverne refererer til den nye leder af det nye udførertilbud. Rådgivningsteamet vil være fysisk placeret i det nye udførertilbud på skift i Skjern og Ringkøbing, men myndighedsrådgiverne vil også have tilknytning til de øvrige rådgivere på Rødkløvervej og opholde sig her en del af tiden. Til det nye udførertilbud vil der de første to år blive ansat en ny leder, der dedikeres til arbejdet med at få det nye tilbud implementeret og i drift. Lederen refererer til fagchefen. (Se oversigt over organisering og fysiske rammer på næste side) 5 Side 27

28 Rødkløvervej Ringkøbing Fagchef Afd. leder Myndighedsrådgivere Vendepunktet Fx Herningvej 31 Ringkøbing Efter behov Vendepunktet Nylandsvej 7 Skjern Ny leder Udførerrådgivere Myndighedsrådgivere Rådgivningsteamet Skiftende placering Udførere Det nye tilbud = Myndighedsrådgiverne på Vendepunktet opholder sig efter behov i Myndighedsteamet på Rødkløvervej = Udførerrådgivere har også Udfører-opgaver i det nye tilbud De røde linjer viser organiseringen. Økonomi Rådgivningsteam Myndighedsrådgiverne finansieres af Myndighed i Specialteam. Udførerrådgiverne finansieres af Centrene. Normeringen er endnu ikke fastlagt, men vil formentligt være 2-3 myndighedsrådgivere, som også deltager i rehabiliteringsmøder mv. og 2 udførerrådgivere, som på deltid arbejder i det nye udførertilbud. 6 Side 28

29 Det nye udførertilbud (Vendepunktet) Prognose for antal borgere i det nye tilbud efter et år: Der forventes en tilgang af 150 nye borgere til bostøtte pr. år (svarende til forventet tilgang i 2016). Heraf får ca. 100 pakke 0-2. Det forventes, at der kan komme 40 borgere til tilbuddet fra bestående brugere af bostøtte. Modsat forventes, at 30 borgere, som tidligere blev bevilget bostøtte, kan "vendes i døren", dvs. klare sig udelukkende med et rådgivningstilbud. Herefter er der 110 til det nye tilbud. I årene fremover må der forventes at være et mindre antal, medmindre tilbuddet med fordel kan blive et udslusningstilbud for eksisterende brugere i bostøtten. Det kan også tænkes, at brugere af bostøtte 85 i visse situationer kan deltage i en gruppeforløb i det nye tilbud. Der er en forventning om, at hver borger i gennemsnit får 2 ATA-timer (svarende til pakke 3 og en ATA=63%) i 26 uger. Det giver en normering ved 110 borgere på 4,7 fuldtidsstillinger, svarende til 11,7 borgere pr. fuldtidsansat. Det vil evt. være hensigtsmæssigt, at en mindre del af normeringen reserveres til, at der kan tilkøbes ressourcepersoner fra centrene til at deltage i specifikke gruppeforløb. Økonomi: 110 borgere á kr. = kr. Udgangspunktet er udgiftsneutral økonomi, hvilket vil være særdeles udfordrende i opstartsperioden, hvor langtidseffekten af den nye indsats ikke er realiseret. Det vil være nødvendigt ikke kun at se på bostøtteområdet, men på hele driftområdet på centrene for at finde kompenserende besparelser til en opstart. Det foreslås, at lederlønnen i 2 år afholdes af omstillingspuljen, ligesom der tilføres et beløb til kompetenceudvikling. Øvrige personaleudgifter er udgiftsneutrale. Øvrig drift til bygninger og inventar mv. er endnu ikke beregnet og vil afhænge af den endelige fysiske placering. Den økonomiske ramme til tilbuddet skal fastsættes ud fra det forventede antal borgere i tilbuddet. Det er tanken, at der skal være frihed i tilbuddet til at beslutte omfang og længde af støtten samt indsatsens indhold på en fleksibel måde afpasset efter den enkelte borgers behov. Ud over den økonomi, som vedrører borgere fra Handicap og Psykiatri, kan der indgå betaling for mentorforløb og evt. rehabiliteringsforløb, bestilt og betalt af Beskæftigelse Succeskriterier At 30 % af de nye borgere, der kommer til rådgivningsteamet, vendes i døren, dvs. at 1 4 rådgivningssamtaler er tilstrækkelige. At 40 af vores nuværende borgere takker ja til at blive henvist til det nye tilbud det første år. At der højst går 14 dage fra henvendelse til henvisning. 7 Side 29

30 At der højst går 14 dage fra henvisning til et konkret tilbud. At det tidsrum, som borgerne deltager i mestringsforløb, højst er 6 måneder i gennemsnit. Data til måling af succeskriterier registreres løbende. Succeskriterierne evalueres efter ét års fuld drift. Nødvendige forudsætninger Da det nye tilbud, modsat den nuværende bostøtte, i høj grad er lagt an på, at borgeren møder op på den lokalitet, hvor mestringsforløbene afvikles, bliver det væsentligt, at der kan udbydes forløb både i Skjern og i Ringkøbing. Det er vurderingen, at afstand til tilbuddet er af betydning for, hvor godt den nye indsats vil lykkes. Tilbuddets hovedsigte er, over kort tid, at styrke borgernes erfaring af at kunne mestre den udfordring, de kommer med. Derfor bliver stedets tilgang på mange måder også nødt til at være særlig og anderledes. For at den nye tilgang skal blive stærkt forankret hos personalet og for, at der bliver en fokuseret indkøring og afprøvning af metodiske tilgange, vil det kræve, at tilbuddet har egen ledelse (de første to år). Ud over at bidrage til, at tilbuddet får en skarp identitet, vil leder også være garant for, at der skabes robuste kontakter og samarbejdsrelationer til civilsamfundets organisationer mv. Det nye tilbud vil hvile på visionen om Naturens Rige og derfor også udtrykke en kulturændring. For at denne kulturændring skal få dybde, vil den skulle ses afspejlet i sproget, vi bruger, i tilgangen og i de værdier, der bliver stedets. Eksempelvis: Gør vi tingene i samarbejde med borgeren og ikke for borgeren. Et gruppetilbud er også egen træning derhjemme, mellem gruppemøderne mv. Inddragelse og dialog Tankerne om et rådgivningsteam og et nyt udførertilbud har været præsenteret og beriget i mange mødefora; senest på møde med centerledere og daglige ledere. Samme dialog og berigelse blev opnået sammen med personalet i Specialteam på en stop-op-dag. Som nævnt deltog de berørte centerledere og daglige ledere i ekskursioner til Kraftcenter Esbjerg og til Mestringsenheden i Horsens. Begge steder bidrog med rige erfaringer. 8 Side 30

31 Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af daglige ledere samt udvalgte medarbejdere fra de berørte tilbud i Handicap og Psykiatri, ligesom teamleder i Økonomi, Handicap og Psykiatris fagchef og en projektleder har indgået. Sideløbende er der afholdt dialogmøder med Handicaprådet. Dette oplæg har været i høring i FagMED mandag den 14. november 2016 og på personalemøde i Specialteam den 23. november Forslaget skal i høring i Handicaprådet 8. december Tankerne for det nye tilbud vil blive præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 14. december 2016 med henblik på politisk beslutning. Det videre forløb efter politisk beslutning Januar Implementeringsplan færdiggjort. Mulige prioriteringer af nuværende arbejdsgange mv. undersøges, for at sikre tid til planlægning af det nye tilbud. Februar Organisationsændringen i Myndighedsteam afklares og fastlægges. Marts - Ansættelse af leder ved internt og eksternt opslag. April - Ansættelse af personaler ved internt opslag (ny leder deltager). Metoder og indsatser forberedes. Nuværende brugere af bostøtte henvises til det nye tilbud. 15. august - Forventet opstart. 9 Side 31

32

33 N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Anette Ørbæk Andersen Fra Klik her for at angive tekst. Emne Forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post inge.marie.vestergaard@rksk.dk Dato 16. januar 2017 Sagsnummer Baggrund Social og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 26. oktober 2016, at Handicap og Psykiatri skulle udfærdige et oplæg vedr. indsatser, der kan mindske merforbruget. Det blev aftalt, at der fremlægges et oplæg senest til januar-mødet Baggrunden for beslutningen er, at der allerede nu kan forventes et merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2017 på trods af, at fagområdet fik tilført 9,6 mio. kr. årligt ved budgetbehandlingen for Regnskabsresultatet for Specialteam er generelt meget påvirket af til- og afgang på dyre enkeltsager og af nettotilgangen. Efter i flere år at have haft et resultat med mindre +/- udsving i forhold til budgettet og endda i 2014 et mindreforbrug på knap 11 mio. kr., har der i hele 2016 været udsigt til endda store økonomiske udfordringer, og der forventes et merforbrug på ca. 12 mio. kr. i I dette oplæg vil der blive analyseret på, hvor de store udfordringer er, samt hvor der er handlemuligheder i forhold til at minimere merforbruget. Dilemmaet i forhold til, hvordan man i kommunerne håndterer et stigende antal borgere, som har behov for en social indsats, når rammen skal løses inden for den samme eller en mindre økonomisk ramme, tager KL aktuelt op i: Synopsis for socialpolitisk udspil. Her italesættes en lang række spørgsmål, som har betydning for indsatsen på socialområdet, herunder relationen til beskæftigelsesområdet. Disse spørgsmål vil KL i samarbejde med kommunerne, brugerorganisationer, faglige organisationer, Folketing mv. drøfte frem til Social og Sundhedspolitisk Forum maj KL har i 2015 udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på effektiviseringer. Med baggrund heri har effektiv drift været et tema i efteråret 2016 på centerledermøderne. Seniorforsker Steen Bengtssons har i regi af Socialchefforeningen og Økonomichefforeningen holdt et oplæg, som tog udgangspunkt i følgende hypotese: Side 33

34 Er der flere, der har en diagnose/er handicappede? Svaret var: Ja. Dette skyldes flere faktorer: Der er en større overlevelse ved for tidlige fødsler. Halvdelen af børn født ved en vægt under g får formentligt et eller flere af disse handicaps: svagt syn, spasticitet, motoriske vanskeligheder, mindre eller større handicaps. 26% af børn født med en vægt under g får autisme. Der er flere med psykiatriske diagnoser, herunder også retspsykiatri, samtidig med, at der er færre sengepladser og kortere indlæggelsestid i psykiatrien; men flere behandlingsepisoder. Antallet af psykiatriske patienter går op. Eksempelvis sker der en fordobling i antallet af personer, der har følgende psykiatriske diagnoser: Tvangsneuroser fordobling i løbet af 7 år. Spiseforstyrrelser fordobling i løbet af 9 år. Asperger fordobling i løbet af 6 år. ADHD fordobling af 2-3 år. Det er endvidere sådan, at flere får tilkendt førtidspension af psykiatriske grunde. Der er flere misbrugere samt flere misbrugere, der overlever. Personer, der udøver kriminalitet og tager stoffer, har ofte psykiatriske problematikker. Antallet af stofmisbrugere stiger, og psykiske lidelser forårsaget af misbrug stiger. Der er sket en forandring af livsmønstre og tradition. Derudover er der sket bedre leveforhold for udviklingshæmmede. En anden hypotese var: Bliver handicap et større problem? Svaret var: Ja af flere grunde: Større krav i skole og uddannelse Flere skift og omstillinger Mere konkurrence i arbejdslivet En tredje hypotese var: Øger vi tilbuddene til handicappede og udgifterne? Også her var svaret: Ja. Der er mange kræfter og interesseorganisationer, der presser på for dette. Vi har forpligtet os til at følge den internationale handicapkonvention fra Men der mangler statistik på området, monitorering og forskning, der kan vise denne udvikling. Senest har KL offentliggjort en Momentum analyse, som viser, at antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. I samme periode er antallet af borgere, som bor i botilbud, steget med 29%. Stigningen 2 Side 34

35 er størst blandt unge under 30 år. (Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94% på bostøtteområdet og 28% på botilbud.) Konklusion: Der er altså ud fra ovenstående ikke noget, som tyder på, at problematikken med øget tilgang til området, vil ophøre. En reducering af merforbruget på området vil derfor kræve aktiv handling i forhold til nye arbejdsmetoder, effektiviseringer eller besparelsestiltag. De store udfordringer 1. Nettotilgang Den største nettotilgang af brugere er indenfor områderne: ADHD, autismeforstyrrelser og sindslidelse og i mindre omfang indenfor senhjerneskade. Den største nettotilgang i forhold til tilbudstyper er indenfor bostøtte. Tilgangsårsagerne er i største omfang fra Beskæftigelse og i mindre omfang fra Børn og Familie, fra sundhedsvæsnet, fra Sundhed og Omsorg og fra eget hjem. Nettotilgangen i ydelser i 2016 er 50, når bortses fra lukning af cøliakisager (tal for de første 11 måneder). Afgang svarer ca. til 72% af tilgang, hvoraf dødsfald udgør 6%. Nettotilgangen i 2014 og 2015 har været høj med henholdsvis 83 og 84 ydelser i løbet af året. I 2016 har nettotilgangen i de første 11 måneder således været knap så høj som de foregående år med yderligere 50 ydelser (i Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er der fortsat en stor tilgang); men der gøres opmærksom på, at der er tale om akkumulerede tal, således at der ved udgangen af 2016 er = 217 flere ydelser i forhold til primo Nettotilgangen i det enkelte år får konsekvenser for udgifterne i de efterfølgende år. Den store nettotilgang i 2015 har således først fået helårsvirkning i regnskabsår Nettotilgang i ydelser fordelt på målgrupper Opgjort på YDELSER Personer med Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang ADHD og autismespektrum- Forstyrrelser Fysisk handicap Senhjerneskadede Sindslidende Uden diagnose Udviklingshæmmede Ikke angivet målgruppe I alt Desuden er der i 2016 lukket 32 cøliakisager pga. ny praksis. En borger kan godt have flere ydelser. Nettotilgangen i ydelser fordelt på tilbudstyper 3 Side 35

36 Opgjort på YDELSER Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Akt. og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Bostøtte Bostøtte, køb Botilbud Cafebruger Ledsagerordninger Merudgifter * Personlig hjælp, omsorg Specialundervisning Støttekontaktpersonordning Gæste- og aflastningspladser I alt En borger kan godt have flere ydelser. *Inkl. de 32 lukkede cøliakisager. Der er konstateret en forholdsvis mindre stigning i tilgang til bostøtte i sidste del af 2016 sammenlignet med første del af året, hvilket kan skyldes, at Specialteam i august måned 2016 indførte en ændring, således at de samarbejdspartnere, der henviser en borger til Handicap og Psykiatri, inden der fremsendes et henvisningsskema, telefonisk skal drøfte sagen med forvisitationen. Tilgangsårsager i 2015 og 2016 på CPR. Nedenstående tabeller viser, hvor de brugere, som har fået ydelser fra Handicap og Psykiatri i 2015 og 2016, kom fra. I 2015 var der 175 brugere i alt, hvoraf 121 fik tilbud fra vores centre. De resterende 54 købte vi tilbud til. I 2016 har der de første 11 måneder været en tilgang på 176 brugere, hvoraf 150 får tilbud fra vores centre. De resterende 26 har vi købt tilbud til. Altså en lille stigning i tilgang opgjort på CPR, og flere får tilbud i egne tilbud. Opgjort på CPR Tilgangsårsager EGNE Antal Procent Antal Procent Beskæftigelse 50 41% 61 40% Borgerservice 2 2% 0 0 Børne- og Familieafdelingen 14 12% 21 14% Fra eget hjem 25 21% 37 25% 4 Side 36

37 Lavt timetal, RKSK er betalingskommune 1 1% 3 2% Retsvæsenet 3 2% 2 1% STU undervisning 3 2% 3 2% Sundhed og Omsorg 9 8% 9 6% Sundhedsvæsenet 10 8% 10 7% Tilflyttet uden medvirken 4 3% 4 3% I alt % % Opgjort på CPR Tilgangsårsager KØB Antal Procent Antal Procent Børn og Familieafdelingen 31 58% 8 31% Fra eget hjem 5 9% 5 19% STU undervisning 6 11% 2 8% Sundhed og Omsorg 4 7% 1 4% Sundhedsvæsenet 8 15% 9 34% Retsvæsenet % I alt % % 2. Udgifterne i egne tilbud I forhold til besparelserne i RKSK 3.0 blev det politisk besluttet, at der skulle ske en servicenedgang på centrene (botilbud og bostøtte) på netto 3,4 millioner kroner pr. år svarende til brutto 5,4 millioner kroner med fuld virkning fra 2016 (halv virkning i 2015). Besparelsen blev i sin tid udmøntet ved, at timerne i ydelsespakkerne blev reduceret. Der er sket følgende reduktion: Timerne på pakkerne er reduceret fra 2014 til 2016 på følgende pakker: Pakke 3-0,5 Pakke 4-0,5 Pakke 5-1 Pakke 6-0,75 Pakke 7-1,5 5 Side 37

38 Derudover er der indarbejdet en yderligere besparelse på centrene i forhold til en effektivisering på kroner ( kr. brutto). Denne besparelse er udmøntet ved at reducere den gennemsnitstimeløn, som centrene får afregnet ydelsespakkerne til. Af yderligere besparelser er der sket en reduktion på centerlederstrukturen med kroner ( kr. brutto) ved at reducere antallet af centre fra 6 til 5. Fra 2017 er er endvidere indarbejdet en besparelse på kroner pr. år ved at sammenlægge Rosengårdens dagtilbud og Støttecentrets cafétilbud i Skjern. Bostøtte Ændringerne i gennemsnitsudgifter på bostøtte fremgår af nedenstående tabel: År Gns. udgifter Gennemsnitsudgiften falder fra 2014 til 2016 med kr. pr. bruger af bostøtte. Som det fremgår af nedenstående tabel og graf, er der sket en stor stigning i antallet af personer, der er tildelt en bostøtte - pakke, svarende til 104 personer eller en stigning på 27,8 procent fra 2014 til primo En stor del har dog fået tildelt mindre pakker, hvilket er hovedforklaringen på, at gennemsnitsudgifterne er faldet. Der skete en større revisitation på bostøtteområdet sommeren 2016 for at minimere forbruget på området. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme fik tilført ca. 0,6 mio. kr. grundet stor tilgang. Bostøtte Ændring i procent Pakke Pakke ,2 Pakke ,3 Pakke ,3 Pakke ,6 Pakke ,0 Pakke ,0 Pakke ,0 I alt ,8 6 Side 38

39 Bostøtte Pakke 0 Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar i årene. Egne botilbud: Ændringerne i gennemsnitsudgifter baseret på takster på egne botilbud fremgår af nedenstående tabel: Egne botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , Opgjort 1. december Udgifterne er renset for overhead og pl regulering. Fra 2014 til 2016 er taksterne faldet med pr. helårsperson svarende til ca. 2 mio. kr. i alt i Ses udelukkende på udviklingen i ydelsespakkerne i botilbud ser situationen anderledes ud. Botilbud (tal pr. januar) Ændring 2016 i procent Pakke Pakke ,9 Pakke ,9 Pakke ,2 Pakke ,5 Pakke ,3 Pakke ,0 I alt ,9 7 Side 39

40 Botilbud Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke 7 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar. Der er sket et fald på 21 % eller 8 personer i pakkerne 3 og 4 og samtidig en stigning i pakkerne 5, 6 og 7 med i alt 6,5 % eller 10 personer, hvilket giver et merforbrug. Det skal bemærkes, at udtrækkene er foretaget pr. januar måned i årene. I løbet af 2016 er der sket et fald i antallet af belagte pladser grundet udflytninger og dødsfald. Det er i pakke 2, 4 og 7. Det ændrer ikke i ovenstående konklusion. Udviklingen i pakketildelingen skyldes dels, at der er sket en revisitation til højere pakker for konkrete brugere, men også at der har været en afgang af brugere på de små pakker og en tilgang af nye brugere på de højere pakker. Fremadrettet vil der formentlig ske en yderligere reduktion i de mindre ydelsespakker i botilbuddene hen mod tungere pakker, eftersom personer med et behov svarende til de mindste pakker (2 og 3) ikke vil blive tilbudt et botilbud. I perioden er der også kommet flere botilbudspladser i kommunen, dels på Satellitten og i pavillonerne. Det har også betydning for udviklingen af pakketildelingen. Men uanset baggrunden for ændringen, vil det betyde, at fagområdet ikke fuldt ud har opnået de besparelser på egne botilbud, som var forudsat i RKSK 3.0. Skønsmæssigt har revisitationer i 2015 med virkning fra primo 2016 på botilbud og bostøtte tilsammen været på 3,16 mio. kr. netto. I 2016 har der været revisitationer på kr. netto med virkning primo 2017 på kr. For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Tillægsydelser og individuelle takster (ATA-tid) Ud over ATA-timer, der tildeles gennem ydelsespakkerne, som er et fast timetal pr. uge pr. pakke, tildeles der individuelle ATA-timer gennem pakke 7 og 8. For pakke 7 er der tale om en tillægsydelse, mens pakke 8 er en individuel beregnet pakke. I en pakke 8 indgår overvågning. 8 Side 40

41 I nedenstående tabel og graf ses, at ATA-timerne i pakke 7 og 8 som tillægstakster og individuelle timer ligeledes er steget gennem årene: Stigning i timer Tillægsydelse ATA-tid Individuel ATA-tid * I alt *note: 19,5 af timerne skyldes, at når der sker en nedsættelse af timerne i en pakke 7, stiger timerne i tillægsydelsen tilsvarende. Tillægsydelser & individuel ATA-tid Tillægsydelse ATA-tid Individuel ATA-tid I alt En stigning på 191 timer pr. uge svarer til en udgift på 3,1 million kroner pr. år, hvoraf nogle dog er på mellemkommunale tilbud, hvorved indtægten øges tilsvarende for disse borgere. De mellemkommunale borgeres merudgift udgør cirka 0,4 million kroner. Stigningen i timerne skyldes både revisitationer samt nye borgere i botilbuddene. En del af forklaringen er, at der pr. 1. juni 2015 skete en gennemgang af de tildelte ATA-timer på alle borgere med pakke 7 og 8, hvor der skete en større stigning svarende til cirka 1,1 million kroner pr. år. Derudover er der i 2015 to borgere, der har fået forhøjede pakker samt tillægsydelser svarende til en udgift på cirka 1 million kroner pr. år. Rambøll undersøgelse af botilbud Handicap og Psykiatri har i april 2016 deltaget i en Rambøll undersøgelse sammen med 8 andre kommuner. Undersøgelsen handlede om anvendelse af VUM (visiterings- og udredningsmetode) og praksis ved indkøb af botilbud. Det er en undersøgelse bestilt af Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og KL. Undersøgelsen viste, at Ringkøbing- Skjern Kommune er den kommune, som har den laveste gennemsnitlige dagspris for borgere i 9 Side 41

42 botilbud. Prisen er kr., hvilket er knap 400 kr. lavere end den gennemsnitlige dagspris pr. borger på tværs af de 9 kommuner. Undersøgelsen viste også, at de borgere, Ringkøbing-Skjern Kommune har med det laveste funktionsniveau (niveau E), er væsentlig dyrere end borgere med samme niveau i de andre kommuner. Dagsprisen for disse borgere er kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens den gennemsnitlige dagspris for de 9 kommuners borgere i denne gruppe er kr., og dermed har Ringkøbing-Skjern Kommune i denne kategori den højeste gennemsnitlige dagspris. De borgere, der er i denne kategori, er borgere med tillægsydelser og individuelle ydelsespakker og omfatter i Ringkøbing-Skjern Kommune 7 personer: 4 på egne tilbud og 3 køb. Hvad har centrene gjort i forhold til besparelserne: Centerlederne har beskrevet, hvad der er gjort i forhold til at effektivisere driften, og hvordan de oplever ændringer i serviceniveauet. Beskrivelsen er ikke udtømmende, og det er forskelligt fra center til center, hvad man ud fra de lokale forhold og muligheder har gjort. Der har været tale om en kontinuerlig proces som følge af de besparelser, der har været igennem årene i Handicap og Psykiatri. Effektivisering er bl.a. sket på følgende måde: - reduceret ledelse, sammenlagt tilbud samt foretaget andre organisatoriske ændringer - optimeret mødevirksomhed, reduceret kørselsudgifter ved køb af flere biler, planlagt køreruter for at minimere kørsel, indført i-pads for at minimere tid til dokumentation samt indført velfærdsteknologiløsninger - omlagt vagtplaner, færre ansatte ved naturlig afgang, lavere lønniveau ved naturlig afgang, stærk fokus på lønbudget, økonomisk buffer for at imødekomme store budgetreduktioner ved eksempelvis dødsfald, medarbejdere i fleksjob til specifikke opgaver samt høj udnyttelsesgrad af medarbejderne: medarbejdere i dagtilbud indgår i opgaver i botilbud og omvendt, - prioritering af kompetenceudvikling, så medarbejderne kan håndtere de komplekse opgaver og eksempelvis også øge graden af kollegial supervision, fokus på praksisnær ledelse, fokus på nedbringelse af sygefravær samt fokus på trivsel. Ændret serviceniveau opleves bl.a. på følgende måde: - Stort fokus på, at medarbejderne holder sig inden for den tidsramme, der ligger i pakkerne, hvilket blandt andet bevirker, at der i flere tilfælde ikke kan arbejdes med de mål, der er i bestillingen. - Det er blevet vanskeligt at efterleve kerneopgavens fokus at udvikle og anvende brugernes ressourcer, da medarbejderne i tiltagende grad udfører opgaverne for beboerne fremfor mere guidning. Mindre tid til at træne og vedligeholde beboerens færdigheder. Personalet handler mere ind for beboerne end sammen med dem. Meget bestilles nu over nettet både af dagligvarer og af tøj. Det reducerer beboerens oplevelser og stimulationer. - Forebyggende indsats forringes/ brugerne har svært ved at overskue deres liv: medfører misbrug, isolation og eksempelvis også mobning brugerne imellem. Mindre personaletid til den 10 Side 42

43 enkelte. De brugere, der ikke selv siger til om deres behov, får mindre hjælp overses. For små pakker til komplekse opgaver. - Reduceret rengøringsniveau. Brugerne tilkøber i øget omfang rengøring og vinduespudsning. - Dagsture i stedet for ferieture. Færre tilbydes ledsagelse. - Ny læring kan være vanskelig at få implementeret og vedligeholdt grundet tid; effekten kan udeblive. Tiden tages mere og mere fra dokumentation og det at arbejde målrettet med brugerne for at kunne imødekomme det basale. Men da dokumentationen er vanskelig teknisk set i EKJ, opstår også det modsatte, at tiden til dokumentation er tidskrævende - grænsende til at være belastende. Det er et dilemma. Der arbejdes fortsat i centrene med udvikling af de faglige metoder, så som: Flere gruppetilbud, brugere kommer på centret i stedet for at få besøg, bostøtte via video, mobil og i-pad til kommunikation, finde relationer udenfor tilbuddet samt at samvær med brugerne i tiltagende grad lægges på frivillige. Tomme pladser på egne botilbud: I forhold til at købe pladser i andre kommuner er det vigtigt at være opmærksom på, om opgaven kan løses i egen kommune inden køb. Derfor bør der være et vist antal tomme pladser i egne botilbud; men naturligvis ikke for mange. Det vurderes, at der generelt er en god balance i forhold til antallet af tomme pladser (om end de tomme pladser giver udfordringer i driften). Der er følgende tomme pladser i egne botilbud pr. primo 2017: 1 på Center Bakkehuset ( specialiseret tilbud) (måske på vej til salg af plads) 1 på Engdraget ( 105 til udviklingshæmmede), tom hele året (forventes anvendt til hjemtagelse af borger) 1 på Satellitten ( 105 boliger til unge) 1 på Brohuset ( 105 til udviklingshæmmede) (forventes anvendt til hjemtagelse af borger) 1 på Rosengården ( 105 til psykiatri) (beboer på vej) 2 fleksible boliger ved Langagerparken ( 107 udviklingshæmmede) 1 fleksibel bolig ved Fredensgade ( 107 ADHD og autismespektrumtilstande). Det skal bemærkes, at det er meget sjældent, at der står en plads tom på Rosengården. Omvendt har pladsen på Engdraget stået tom gennem hele året, hvilket ikke er optimalt. Såfremt der, set over tid, sker en generel ændring i behovet for typer af pladser, kan det overvejes, om nogle af botilbuddene skal ændres til andre målgrupper, der er større behov for. Der har været 8 dødsfald på egne botilbud, hvoraf de to var fra andre kommuner, hvorved vi mistede salgsindtægter. Salg af pladser: Salg af botilbud er faldet med 3 mio. kr. fra 62,7 millioner kroner i 2014 til 59,7 millioner kroner i Der er dog sket en budgetmæssig korrektion i forbindelse med besparelserne, hvor forskellen mellem brutto og nettobesparelsen har nedskrevet budgettet til salg af pladser. 11 Side 43

44 Årsager til fald i 2016: Der har været tre afgange i salg, heraf to er på grund af dødsfald og en hjemtagelse til egen kommune. Tomme pladser bruges i de fleste tilfælde til egne RKSK borgere. 3. Køb af botilbud Indenfor køb af botilbud er gennemsnitsudgiften steget med kr. fra 2014 til 2016, hvor der for år 2016 var en forventning om en reduktion i gennemsnitspriserne pga. af aftaler i rammeaftalen. Køb botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , Opgjort 1. december Ændringer i køb i løbet af 2016: Udgifterne til køb er steget med cirka 12 millioner kroner i Stigningen er beregnet med udgangspunkt i udgifterne pr. ultimo januar sammenholdt med udgifterne pr. ultimo november Takster: En del af stigningen i udgifterne skyldes ændringer i taksterne, idet der i januar måned ikke var medtaget de nye takster for Eksempelvis er taksterne til Lemvig og Ikast-Brande kommuner steget med 0,9 million kroner i perioden. Det skal bemærkes, at man indregner overskud eller underskud i taksterne 2 år efter, det er opstået. Ændringerne i taksterne har betydet en udgift, der er 2,2 millioner kroner højere end forudsat i januar måned Revisitationer: Udgifterne som følge af revisitationer er netto steget med 2,1 million kroner i perioden. Heraf skyldes 1,5 million kroner brugere, der tidligere har modtaget bostøtte; men i stedet har fået et botilbud i en anden kommune. Derudover er der udgifter til ekstra støttetimer samt en borger, der er gået fra en BPA-ordning til et botilbud Kommende brugere: Af de personer, der var medtaget som kommende brugere i januar opfølgningen, er der udgifter for 1,5 million kroner, som er overgået til at få et tilbud i en anden kommune, og dermed fremgår som køb i opfølgningerne i stedet for kommende brugere. Det øger som sådan ikke den samlede forventning til årsresultatet; men er en del af forklaringen på stigningen i udgifterne til køb. 12 Side 44

45 Ukendt tilgang: Der har været en ukendt tilgang med udgifter svarende til 6,1 million kroner, hvoraf de 2,5 millioner kroner skyldes udgifter til personer med hjerneskade. De resterende udgifter er blandt andet til personer, der er udskrevet fra sygehus eller personer, der er vendt tilbage til et botilbud efter i en periode at have klaret sig selv. Ukendt afgang: Der har været sparede udgifter på ukendt afgang svarende til 0,4 millioner kroner. Fra faste takster til ydelsespakker: Både i forhold til egne botilbud og i forhold til køb af botilbud kan det være værd at have fokus på, om ændringen fra faste takster til ydelsespakker, som besluttet i regi af rammeaftalen, reelt har vist sig at være udgift genererende i stedet for det modsatte. Har det betydet mindre fleksibilitet i tilbuddene? Handlemuligheder 1. Nettotilgang En handlemulighed i forhold til at begrænse nettotilgangen er at begrænse serviceadgangen; altså at gøre slusen smallere. Et kriterie for at få hhv. bostøtte, botilbud og dagtilbud er, at borgeren har et behov på grund af betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Afgrænsninger af, om et problem er betydeligt, er i praksis vanskeligt. Ankestyrelsen har da også omgjort et afslag fra kommunen i en konkret sag, hvor kommunen vurderede, at funktionsnedsættelsen ikke var så stor, at pågældende var omfattet af personkredsen. Ankestyrelsen har også i nogle principafgørelser afgjort, at kommunen ikke kan undlade at opfylde servicelovens bestemmelser med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for socialpædagogisk støtte udenfor hjemmet f.eks. i forbindelse med ferieophold. I det tværfaglige samarbejde er det af stor betydning, at alle fagområder byder ind med de ydelser og kompetencer, som kan have betydning for, at en borger får øget mestringsevnen bl.a. i forhold til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse er bostøtte ofte en ydelse, som vurderes relevant. Samfundsøkonomisk kan det også være hensigtsmæssigt at tilbyde hjælp, inden problemerne vokser sig større og tungere med eksempelvis misbrug, isolation eller kriminalitet til følge. Når det lykkes at hjælpe en borger til at mestre eget liv, giver det øget livskvalitet og kan spare kommunale penge på længere sigt. Som tidligere nævnt har KL offentliggjort en Momentum analyse, som viser, at antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94%. Det kan tilsige, at kommunen i f.eks. ½ år skal have en særlig fokus på en strammere 13 Side 45

46 juridisk vurdering af, om en ansøger er omfattet af målgruppen for socialpædagogisk støtte og altså har en betydelig funktionsnedsættelse. Dette må nødvendigvis ske i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere. Fagområdet anbefaler herudover, at hjælpen gives på en anden måde til de borgere, som har potentiale til på sigt at klare sig selv. Der henvises i den forbindelse til forslaget om at indføre et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb, Vendepunktet. Også til den øvrige gruppe af brugere indenfor området fortsættes der med at være fokus på fagområdets kerneopgave: at støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Og endvidere et fokus på at inddrage netværkets og civilsamfundets ressourcer, så brugerne bliver så selvhjulpne, som muligt. Og ved tildeling af støtte at vælge den mindst indgribende indsats, som vurderes at have virkning. 2. Ydelsespakker på centrene Forslag om reduktion i pakkestørrelser: Det foreslås, at pakketildelingen til bostøtte og dagtilbud fortsat er en ramme, som kun reguleres én gang om året. Det betyder, at budgettet holdes, men at det særligt for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme kan betyde, at brugerne ikke får den hjælp, de er bevilget, hvis nettotilgangen fortsat stiger. Endvidere foreslås nogle ændringer i ydelsespakkerne for at minimere merforbruget på egne tilbud: En reduktion i alle dagtilbudspakker på 15 minutter vil medføre en besparelse på ca. 0,9 mio. kr. årligt. En reduktion i botilbuds- og bostøtte pakkerne: Sker der eksempelvis en besparelse på ½ time i pakke 5 og pakke 6, 1½ time i pakke 7, samt en reduktion af tillægsydelserne 5%, vil dette medføre en brutto besparelse på cirka 3,7 million kroner årligt. (netto cirka 2,5 million kroner*). På de dyre tilbud (pakke 7 med tillægsydelse og pakke 8) har kommunen større udgifter end andre kommuner jfr. Rambøl undersøgelsen nævnt tidligere. En del af besparelsen kan eventuelt effektueres via en reduktion af tilstedevær i stedet for fuldt ud på ydelsespakkerne. Tilstedevær udgjorde oprindeligt 20 % af budgettet til ydelsespakker. Derudover kan man nedsætte den timepris, som centrene aflønnes med i forhold til ydelsespakkerne. Såfremt denne nedsættes med én krone, er der en besparelse på brutto kroner pr. år. (netto kroner*) *note. Forskellen mellem brutto og netto skyldes, at der sker et forholdsvis stort salg til andre kommuner. Når taksterne nedsættes ved at nedsætte centrenes budgetter, vil en del af besparelsen komme køberkommunerne til gode. 3. Opfølgning og revisitation 14 Side 46

47 Opfølgning på ydelsespakker: For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således at det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Revisitation: En anden mulighed er at opnormere rådgivernormeringen for at øge frekvensen på opfølgninger. Det er ønskeligt, at der iværksættes en særlig indsats i forhold til forhandling af pris på de dyreste tilbud, men også en tættere opfølgning generelt, da det ikke kan udelukkes, at en tættere opfølgning - ud over de kvalitative følger også kan betyde en vis reduktion af udgifterne. På den baggrund anbefales det, at der i 2017 og frem ansættes en rådgiver mere til en udgift af ca kr. som en investering. Dette forventes at give en reduktion på driften på ½ mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 og frem. 4. Øvrige budgetter på centrene I forhold til tidligere besparelser har der været et stort fokus på ydelsespakkerne på centrene samt den timepris, de afregnes med. Centrenes budgetter består ud over ydelsespakkerne også af et basisbudget samt et driftsbudget. Der er derfor flere områder, man kan se på. Uddannelse Eksempelvis kan man se på uddannelsesbudgetterne. En mulighed er at reducere kursus og efteruddannelsesbudgettet med kr. Det kan dog betyde, at det er vanskeligt at opkvalificere medarbejderne tilstrækkeligt til nye komplekse opgaver. Forplejning Et andet fokusområde er forplejning. Beboerne er visiteret til socialpædagogisk støtte efter 85 eller til madservice efter 83 og skal som udgangspunkt betale det, som det koster at fremstille maden. Administrationen er i et samarbejde med Økonomi i gang med at gennemgå hele madservice området for at skabe ens retningslinjer på området samt sikre, at der bliver opkrævet korrekte beløb. Såfremt man trækker udgifterne på arten forplejning ud i en økonomirapport, ses, at der i alle årene har været et merforbrug på forplejningskontoen ( kroner i 2014 og 2015). Meget overordnet set kan det konkluderes, at merforbruget på forplejningsområdet er blevet finansieret andre steder i centrenes budgetter; med mindre indtægterne er tilsvarende forhøjet. Eftersom beboerne som udgangspunkt skal betale udgifterne til madservice, kan der være rationale i at øge priserne, hvor der ikke allerede opkræves maksimum pris eller nedbringe forplejningsudgifterne. Der er sat en gennemgang og analyse i gang på madserviceområdet i forhold til at estimere et eventuelt besparelsespotentiale. Forplejningsområdet vil senere komme på dagsordenen som en særskilt sag. 15 Side 47

48 5. Køb af tilbud Det anbefales, at der er et særligt fokus på revisitationer i de dyre tilbud, som tidligere nævnt. Det er usikkert, hvad potentialet er. Men der er i budget for 2017 allerede budgetteret med 1 mio. kr. i besparelse ved revisitation, hvorfor der ikke foreslås yderligere besparelser på dette område. 6. Mere egendrift Ud fra en gennemgang af alle købssager, er der ikke umiddelbart køb, som kunne være undgået, hvis der havde været flere pladser i de eksisterende egne tilbud. Køb er begrundet i, at borgerne har nogle problematikker, f.eks. misbrug, kriminalitet eller dom ved siden af den primære diagnose som sindslidelse, autisme eller udviklingshæmning. Umiddelbart anbefales det ikke at oprette nye botilbud til disse borgersager, men i stedet at være åben for, om der i enkeltstående tilfælde kan etableres et særligt tilrettelagt tilbud lokalt til enkeltpersoner. Det vurderes til gengæld, at der fortsat skal arbejdes for flere midlertidige pavillonløsninger jfr. strategiplan for øget egendrift samt yderligere egendrift til personer med hjerneskade i samarbejde med Sundhed og Omsorg. 7. Salg af tilbud Såfremt vi skal sælge botilbud til andre kommuner, skal det som hovedregel være de mere specialiserede tilbud, som hjemkommuner ikke selv har kapacitet til at løse. Dermed vil det oftest være tilbud, som afregnes med de højeste pakker, der kan sælges og formentligt oftest være på Center Bakkehuset. Det betyder, at det er vigtigt, at taksterne på de højeste ydelsespakker + tillægstakster ikke bliver for høje, og at kvaliteten i tilbuddet bevares. 8. Antal af centerledere Der bliver en centerlederstilling vakant ved udgangen af august måned Det er overvejet, om stillingen kan nedlægges. Da fagområdet har en stor opgave i forhold til at implementere de nye tilbud: Rådgivningsteam og tilbud til kortere forløb (Vendepunktet) og samtidig skal gøre indsatser for at minimere merforbruget, anbefales det, at det nuværende antal centerledere på 5 fastholdes; i alt fald en tid endnu. Det er også kun godt 2 år siden, at antallet af centerledere blev reduceret fra 6 til 5 med en større organisationsomlægning til følge. Konklusion De største udfordringer og baggrunden for merforbruget i 2016 og forventet merforbrug i Side 48

49 Hovedårsagen til det store merforbrug i 2016 skyldes en øget tilgang af brugere i 2015 og 2016, som har resulteret i store udgifter til køb af pladser. Det er især ukendt tilgang, heraf personer med senhjerneskade, som har generet udgifter på 6,1 million kroner i Denne udfordring er fortsat i 2017, hvor der i januar opfølgningen er medtaget udgifter til kommende brugere på 8,2 million kroner. På egne tilbud har der bl.a. været merudgifter grundet øget pres på bostøtten samt revisitationer i 2015 på ca. 3,16 mio. kr. af brugere i bostøtte og botilbud. Derudover har der været mistet salg fra andre kommuner. Der har ikke - udover besparelser fra RKSK været iværksat særlige besparelsestiltag i løbet af 2016 for at minimere merforbruget, bortset fra en revisitation af bostøtten. Udfordringen i 2017 er som beskrevet aktuelt på 4,6 mio. kr. i forventet merforbrug. Herudover henvises til sag om rådgivningsteam og nyt tilbud til kortere forløb (Vendepunktet). Forslag til handlinger er følgende Kommunen har i f.eks. ½ år en særlig fokus på en strammere juridisk vurdering af, om en ansøger er omfattet af målgruppen for socialpædagogisk støtte og altså har en betydelig funktionsnedsættelse. Dette må nødvendigvis ske i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere. Det foreslås, at pakketildelingen til bostøtte og dagtilbud fortsat er en ramme, som kun reguleres én gang om året. Ændringer i ydelsespakkerne: o En reduktion i alle dagtilbudspakker på 15 minutter vil medføre en besparelse på ca. 0,9 mio. kr. årligt. o En reduktion i botilbuds- og bostøtte pakkerne: Sker der eksempelvis en besparelse på ½ time i pakke 5 og pakke 6, 1½ time i pakke 7, samt en reduktion af tillægsydelserne 5%, vil dette medføre en brutto besparelse på cirka 3,7 million kroner årligt. (netto cirka 2,5 million kroner). På de dyre tilbud (pakke 7 med tillægsydelse og pakke 8) har kommunen større udgifter end andre kommuner jfr. Rambøl undersøgelsen nævnt tidligere. o Ovenstående reduktion kan eventuelt effektueres ved en nedsættelse af tilstedevær. Nedsættelse af den timepris, som centrene aflønnes med i forhold til ydelsespakkerne. Såfremt denne nedsættes med én krone, er der en besparelse på brutto kroner pr. år. (netto kroner) For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Ansættelse af en rådgiver mere til en udgift af ca kr. som en investering. Dette forventes at give en reduktion på driften på ½ mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 og frem. Reduktion af kursus og efteruddannelsesbudgettet med kr. pr. år. Der er sat en gennemgang og analyse i gang på madserviceområdet i forhold til at estimere et eventuelt besparelsespotentiale. Forplejningsområdet vil senere komme på dagsordenen som en særskilt sag 17 Side 49

50 Herværende forslag til at minimere merforbruget er udarbejdet i et samarbejde med Viden og Strategi, Økonomi samt centerlederne indenfor Handicap og Psykiatri. Forslaget har været til høring i FagMED den 16. januar 2017 og i Handicaprådet den 19. januar Høringssvar fra FagMED: FagMED udtrykker forståelse for, at Social- og Sundhedsudvalget ønsker at se på baggrunden for og mulighederne for at minimere merforbruget. Ledere og medarbejdere i FagMED oplever, at det er tiltagende vanskeligt at effektivisere driften samt reelt at reducere serviceniveauet hos brugerne. Revisitation: Det opleves, at beboerne i botilbuddene får et tiltagende lavere funktionsniveau, dels p.g.a. somatiske følgesygdomme samt længere levealder og en anden og større kompleksitet i brugersammensætningen. Såfremt det politisk besluttes at reducere serviceniveauet, ønsker FagMED, at politikerne medvirker til at skabe forståelse for, at det vil medføre mindre tid til den enkelte borger med de konsekvenser, det indebærer. For arbejdsmiljøet er det negativt, når medarbejderne oplever, at opgaver og ressourcer ikke hænger sammen. Der er bekymring for at skære på uddannelsesbudgettet, når der er behov for at uddanne personale i forhold til komplekse borgere. FagMED anbefaler, at der for nuværende ikke ændres på centerlederstrukturen. Høringssvar fra Handicaprådet vil foreligge til mødet. Der er behov for, at der politisk træffes en beslutning om, hvilke forslag til besparelser, som udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med til endelig beslutning på det kommende møde. Herefter vil administrationen viderebearbejde de prioriterede forslag og beregne konsekvensen for hhv og overslagsårene, da forslagene ikke vil have øjeblikkelig økonomisk virkning. 18 Side 50

51

52 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 19. januar 2017 Høringssvar over høring af forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri Handicaprådet har modtaget et forslag til og information om indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri. Nærværende høringssvar er alene tiltrådt af DH rerpæsentanterne i Handicaprådet. I forbindelse med behandlingen af budget i efteråret 2016 blev Handicap og Psykiatri tilført 9,6 mio. kr. til styrkelse af indsatserne i fagområdet bl.a. på baggrund af en stigning i antal borgere med funktionsnedsættelser. Det blev samtidig tilkendegivet, at dette budgetmæssige løft IKKE fuldt løser problemerne i Handicap og Psykiatri. Det er på den baggrund ikke uventet, at fagområdet står overfor nogle udfordringer i 2017 og antageligt også i overslagsårene Alligevel er det dybt beklageligt, at en gruppe borgere, som i forvejen er hårdt ramt af varierende funktionsmæssige begrænsninger, og som de senere år har måttet tåle ganske mærkbare reduktioner i forbindelse med revisitation og reguleringer af tilbud, på ny skal holde for. DH repræsentanterne skal jfr. det efterfølgende derfor stærkt opfordre til at finde veje til afklaring af den økonmiske situation i Handicap og Psykiatri, som mindst muligt påvirker de servicetilbud, som stilles til rådighed for borgere med handicaps. Når man læser forslaget, fremgår det, at der er sket en stigning i antal borgere med diagnoser og handicaps. Ser man på statistikken over nettotilgangen i ydelser, viser det sig, at der faktisk er en nettotilgang i 2014 og 2015 på hhv. 83 og 84. Men der ses en mærkbar reduktion af nettotilgang i 2016 på kun 50 incl. 32 lukkede cølliakisager. I opstillingen over nettotilgang på tilbudstyper ses derfor en nettotilgang i 2016 på kun 18 sager. Den førnævnte opgørelse dækker over en tilgang på 176 i 2016 mod 295 i 2015 altså et fald på119 eller ca. 40 %. Afgangen er reduceret i samme periode med 85 eksl. de 32 lukkede cølliakisager. Det fremgår tillige af redegørelsen, at den gennemsnitlige udgift til bostøtte over Høringssvar over høring af forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri Side 1 Side 52

53 perioden er reduceret med kr. En del af forklaringen herpå skal findes i, at der trods en stigning i antal tilbud er sket en reduktion gennem tildeling af lavere pakker, hvilket igen er en følge af de visitationsmæssiige opstramninger, der er gennemført i perioden. Tilsvarende er af lignende årsager gennemført en reduktion af prisen for egne botilbud med kr. Dette tegner et billede af, at de iværksatte opbremsninger i har virket, samt at nettotilgangen nu synes bremset kraftigt op. Årsagen til budgetproblemerne skyldes da også i høj grad prisstigninger på køb af pladser, som er steget med 12 mio. kr. i Dette burde vel alt andet lige også føre til prisstigninger på salg af pladser og demed større indtægt ved dette salg, der imidelrtid viser et fald. Samlet set er det derfor vanskeligt at forstå, at konsekvensen skal være en meget markant begrænsning af servicetilgangen - at gøre slusen smallere. Det umiddelbare indtryk er, at borgerne skal betale prisen for stigende priser på tilbud udenfor kommunen. DH repræsentanterne er stærkt bekymrede over udviklingen mod en yderligere begrænsning af tilgangen og forudser, at det kan føre til en stigning i ankesager, hvilket bør indgå i overvejelserne også økonomisk. Endvidere foreslås ydelsespakkerne generelt reduceret med 15 minutter med en stor virkning for borgene og en beskeden økonomisk effekt. Forslagene om betydeligt større reduktioner på botilbuds- og bostøttepakkerne vil have en meget mærkbar effekt for borgerne men naturligvis også en større økonomisk effekt. Forslagene om reduktion i uddannelse og efteruddannelse er af de i forslaget anførte grunde direkte ukloge. Forslagene omkring forplejning afventer kommende analyser og behandlinger, hvilket DH repræsentanterne med interesse vil afvente. Forslaget om anvendelse af kr. til ansættelse af en rådgiver forekommer uklar. Er det hensigten, at medarbejderne skal presses yderligere med virkning på den daglige faglighed i forhold til borgene? DH repræsentanterne i Handicaprådet finder det således stærkt betænkeligt, at borgerne på ny vil skulle holde for i en proces, som de ret beset hver for sig ikke er årsag til. DH repræsentationen skal derfor stærkt anbefale, at der findes løsninger for merforbruget i Handicap og Psykiatri, som i væsentligt mindre grad påvirker den service, som tilbydes hver enkelt borger. Med venlig hilsen Ole Matthesen/formand Høringssvar over høring af forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri Side 2 Side 53

54

55 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Indledning Den 31. august 2015 trådte Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens samt Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens i kraft. Vejledningen og bekendtgørelsen indeholder retningslinjer for regioners og kommuners administration af fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Retningslinjerne skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger varetagelsen af fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde. 25. oktober Side 1 Med bekendtgørelsen og vejledningen er Region Midtjylland og de midtjyske kommuner forpligtet til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96. Dette indebærer en beskrivelse af de emner, der erfaringsmæssigt kan opstå tvivl eller uenighed om, herunder spørgsmålet om fordeling af udgifter forbundet med fælles hjælperordninger. Mål Målet med aftalen er at medvirke til: At borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet At regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres Bedre ressourceudnyttelse Målgruppe En fælles hjælperordning er defineret ved, at hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp i hjemmet efter serviceloven helt eller delvist kan varetages af de samme personer og dermed kan tilrettelægges som én ordning til gavn for borgeren og af hensyn til Side 55

56 en hensigtsmæssig ressourceanvendelse 1. Ordningen tilrettelægges ud fra borgerens samlede behov for hjælp, herunder således at de fælles hjælpere varetager både respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven i det omfang, det er muligt. Den konkrete målgruppe for aftalen er: Borgere, som har hjælp til respiratorbehandling efter sundhedsloven og hjælpere efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service. Dette gælder også borgere i plejeboliger eller lign. jf. servicelovens 192 Børn som har hjælpere til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83 jf. 44 Ovenstående betyder, at region og kommune er forpligtet til indgå aftale om fælles hjælperordning, når borgeren kan rubriceres i den definerede målgruppe. Ansvars- og opgavefordeling Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar, er hos regionen. Det betyder, at det er lægerne på respirationscentret, der vurderer art, omfang og indhold i respirationsbehandlingen. Kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det er således kommunen, der udmåler, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for. I ordninger, hvor borgeren modtager respirationsbehandling i hjemmet samtidig med støtte efter servicelovens 83, vil regionen typisk være ansættende myndighed, og kommunen oplærer således det regionalt ansatte personale i hjælpen efter 83. Sammensætning af hjælperholdets kompetencer og uddannelsesniveau skal godkendes af kommunerne jf. afsnit om fordeling af udgifter, når den ene part betinger en højere faglighed. Borgere, som modtager hjælp efter servicelovens 83 og som ikke er omfattet af servicelovens 93 har frit valg af leverandør. Det vil sige, at borgeren jf. servicelovens 91 har mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører. Såfremt borgeren fastholder den kommunale leverandør eller har valgt en anden leverandør end kommunen, vil denne leverandør kunne varetage respirationsbehandlingen i hjemmet. I disse ordninger vil den kommunale eller private leverandør være arbejdsgiver, og det vil være regionen, der skal oplære personalet i respirationsbehandling jf. sundhedslovens 88b. Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96, kan vælge selv at være arbejdsgiver for hjælperne, eller de kan vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne jf. sundhedslovens 88 a. 1 Der er ikke tale om en fælles hjælperordning, hvis borgeren får hjælp til respirationsbehandling i hjemmet om natten og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen og aftenen Side 2 Side 56

57 Tilsvarende har en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af servicelovens 95, stk. 3, ret til at få hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet fra den samme forening eller private virksomhed, som den nærtstående har valgt til at varetage arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter serviceloven, jf. sundhedslovens 88 a. Borgeren eller en nærtstående fungerer som arbejdsleder for hjælperne og udvælger i samarbejde med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed de nødvendige hjælpere herunder vikarer - til ansættelse i hjælperordningen. Hvis arbejdsgiveropgaven overdrages til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, indebærer dette, at den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed varetager de praktiske og juridiske arbejdsgiveropgaver i de fælles ordninger, herunder ansætter hjælpere og varetager lønudbetaling mv. Selv om foreningen eller den private virksomhed bliver arbejdsgiver i disse ordninger, er det respirationscentrets ansvar at oplære hjælperne, så de har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at udføre behandlingen forsvarligt. Arbejdsmiljølovgivningen gælder uændret for fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens, og det vil altid være arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Økonomi Regionen har finansieringsansvaret for respirationsbehandling, mens kommunen har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven. Udgifterne til alle de fælles hjælperordninger fordeles efter den af Ministeriet centralt fastsatte fordelingsnøgle. Det betyder, at regionen afholder 67 % af udgifterne og kommunen 33 %. Der kan ikke indgås individuelle aftaler, der afviger fra den centralt fastsatte fordelingsnøgle. Principper for fordelingsnøglen Den fælles hjælperordning og den fælles finansiering (67/33) træder i kraft senest 4 uger efter, at borgeren udskrives fra hospital med respiratorisk overvågning. I de forløb, hvor hjælperholdet er oplært til at varetage den respiratoriske overvågning og opgaver efter serviceloven inden 4 uger, træder den fælles hjælpeordning og fælles finansiering i kraft, når hjælperholdet er oplært dvs. inden 4 uger. Det er en fælles opgave for kommune og region at sikre, at der hurtigst muligt etableres et hjælperteam omkring borgeren, der både kan varetage den respiratoriske overvågning og hjælpen efter serviceloven. I praksis betyder det at: I ordninger, hvor regionen er ansættende myndighed: Hos de borgere, der får hjælp eller skal tildeles hjælp efter servicelovens 83, skal kommunen, inden borgeren udskrives med respiratorisk overvågning, vurdere behovet for hjælp samt evt. visitere og oplære hjælperne hurtigst muligt og senest 4 uger efter udskrivelsen. Fordelingsnøglen træder først i kraft når hjælperholdet er oplært eller senest 4 uger efter udskrivelsen Side 3 Side 57

58 Kommunen i videst muligt omfang bør oplære hjælperne i de kommunale ydelser, inden borgeren indlægges til et oplæringsforløb på Respirationscenter Vest I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at oplære hjælperne inden indlæggelsen, påbegynder kommunen oplæringen af hjælperne fra første dag efter udskrivelsen hos de borgere, som allerede inden indlæggelsen får hjælp i henhold til kommunens forsyningsforpligtelse Gældende for alle ordninger: Respirationscenter Vest hurtigst muligt oplærer det faste hjælperhold i respirationsovervågning, så varigheden af et evt. midlertidigt vikarhold minimeres. Derudover bestræbes det, at udskiftningen af medarbejdere i det midlertidige vikarhold holdes på et minimum Fordelingen af udgifterne for den fælles hjælperordning skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i det samlede antal timer, hvor en borger modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven. Det samlede antal timer udgør i praksis maksimalt 24 timer i døgnet. Hvis kommunen eller respirationscentret vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver og derfor udmåler timer til yderligere en hjælper ud over den fælles hjælper, skal udgifterne hertil afholdes af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentreret, og af kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven Ved forskellige kompetencekrav, ferie og indlæggelse gælder følgende: Fordelingsnøglen gælder også, når borgeren er indlagt på hospital, idet hjælperne følger med under indlæggelsen. Dette bidrager til at sikre kontinuitet i forløbene, samt at administrationen af ordningen forenkles og samlet set reduceres. Det betyder, at der undtagelsesvist afviges fra "Aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Fordelingsnøglen (67/33) gælder således udelukkende i forhold til den specifikke og afgrænsede patientgruppe, som er omfattet af samarbejdsaftalen om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Ved særligt lange indlæggelser (mere end 4 uger) vurderer region og kommune i fællesskab efter 4 ugers indlæggelse om den fælles hjælperordning bør fortsætte Fordelingsnøglen (67/33) vil også i de tilfælde, hvor den ene part betinger en højere faglighed, være gældende I tilfælde, hvor et respirationscenter eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver, afholdes udgiften af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentret, og af kommunen hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven Regionen dækker ikke merudgifter til respirationsbehandling, som finder sted under ferieophold. Borgere, som modtager hjælp efter 96 i serviceloven, kan i særlige Side 4 Side 58

59 tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter ansøgning få tilskud af kommunen til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige ferieophold. Merudgifter til ferie skal kun dækkes af kommunen, hvis det er ekstraudgifter, der kan henføres til serviceloven og er bevilget af kommunen Information til borgeren Det anbefales, at information til borgeren om den fælles hjælperordning gives af kommunen og Respirationscenter Vest i fælleskab. Kommunen og Respirationscenter Vest aftaler i de enkelte forløb, hvordan information til borgeren bedst sikres. Fakturering Betalingen varetages af den part, som er ansættende myndighed af hjælperholdet. Herefter opkræves den anden parts andel. Ikrafttræden Aftalen gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 31. august Dette gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det betyder, at der skal ske en modregning af de tilgodehavender, som parterne måtte have hos hinanden. Modregning vil ske på baggrund af afholdte udgifter og samarbejdsaftalens fordelingsnøgle. Opfølgning Aftalen er organisatorisk forankret i Sundhedsaftalen. Der følges op på aftalen i Et vigtigt succeskriterie for aftalen er, at region og kommuner oplever en positiv udvikling i forhold til målene for aftalen. Herudover følges specifikt op i forhold til Opstart og oplæring af fælles hjælperordninger Brugen af midlertidige hjælperhold Brugen af fælles hjælperhold i forbindelse med indlæggelse Side 5 Side 59

60

61 SE HER Mandag den 6. marts Aktivcenteret Parallelvej 116, Hvide Sande Vi fejrer din 75 a rs fødselsdag A bne Borgermøder for alle pa 75 a r og derover Er du fyldt 65 a r er du ogsa velkommen Program: Onsdag den 8. marts Hemmet Aktivitets-& Kulturhus Sdr. Viumvej 2A, Hemmet Torsdag den 9. marts Spjald Kulturhus Nr. Sønderga rdsvej 1, Spjald Fredag den 10. marts Innovest A numvej 28, Skjern Alle dage kl KL. 9 Velkomst ved politiker Formiddagskaffe Oplæg Et liv i balance Stande med: Nyttig viden fra Sundhed og omsorg Lydavisen Ældrera det Hjælpemidler ved Hjælpemiddelcentralen Bevægelse, sundhed og lungetjek ved Sundhedscenter Vest Fa r du passet dine tænder? Pas godt pa din blære, vil du vide noget mere? Demens Fællesskaber Lokale aktiviteter Kl Frokost med sild og snaps VIGTIGT! Tilmelding til et af borgermøderne senest torsdag den 2. marts pa mail til lone.bech@rksk.dk eller telefon HUSK at tage en med som ellers ikke ville komme. Side 61

62

63 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet 75-års fødselsdag Viden & Strategi 2016 Side 63

64 75 års fødselsdag Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for tredje år i træk fejret fødselsdag for alle borgere over 75 år. Arrangementet blev afholdt fire steder i kommunen Videbæk, Tim, Tarm og Kloster. Det ellers planlagte arrangement i Bork blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Alle borgere i kommunen, der er fyldt 75 år, var inviteret til en festlig formiddag med oplæg om den aktive borger samt mulighedenfor at besøge stande om for eksempel fysisk aktivitet, fællesskaber og ældrerådet. Fødselsdagene er et supplement til de forebyggende hjemmebesøg, som borgere over 75 år tilbydes af kommunen. Deltagerne i arrangementet fik udleveret et spørgeskema, som de blev bedt om at besvare. Spørgeskemaet skal blandt andet væremed til at give mere viden om, hvad borgerne har fået ud af arrangementet, hvor mange der deltog i arrangementet sidste år, og som kom igen i år, og om sidste års arrangement har medført ændringer hos dem. 237 borgere var tilmeldt arrangementet fordelt på de fire byer, mens 199 har besvaret et spørgeskema. Det giver en samlet svarprocent på 84%. Svarprocenten for de fire steder ligger mellem 75% og 95% - se nedenstående tabel. Der er alle fire steder tale om gode svarprocenter. Sidste år var der nogen flere tilmeldte til arrangementet, nemlig 335 borgere, fordelt på de fire byer, Hvide Sande, Hemmet, Spjald og Ringkøbing. Der har derfor været et fald i deltagertallet på 29% fra 2015 til Der er flere steder i spørgeskemaet, hvor borgerne har haft mulighed for at skrive i et åbent tekstfelt. Disse åbne besvarelser er videregivet til Sundhedscenter Vest i et særskilt dokument. Tilmeldte Besvarelser Svarprocent Videbæk % Tim % Tarm % Side 64 Kloster % I alt %

65 75 års fødselsdag I de tre nedenstående figurer ses baggrundsoplysninger på de borgere, som har deltaget i undersøgelsen. 60% af deltagerne i undersøgelsen er kvinder, mens 40% er mænd. Opdeles besvarelserne på de fire steder arrangementet blev afholdt, er billedet nogenlunde det samme. I den midterste figur ses respondenternes alder. 29% er under 75 år, 40% er 75-79, mens 32% er 80 år eller derover. Da arrangementet 75-års fødselsdag er for borgere på 75 år eller derover, kan gruppen med borgere under 75 år virke stor. 31 af de 42 borgere i denne gruppe er 74 år, og kan derfor være borgere, som bliver 75 senere på året. De resterende 11 borgere i gruppen er mellem 64 og 73. Borgerne bliver ikke spurgt til deres alder når de tilmelder sig arrangementet, hvorfor der kan forekomme deltagere under 75 år. Den sidste baggrundsparameter, der er spurgt ind til i spørgeskemaet, er, hvordan borgeren bor. 40% bor alene, 59% bor sammen med samlever/ægtefælle, mens 1% bor i en anden form for bofællesskab. Jeg bor i en anden form for bofællesskab; 1% Kvinder; 60% Mænd; 40% 80 år eller derover; 32% Under 75 år; 29% Jeg bor sammen med samlever/ægtefæll e; 59% Jeg bor alene; 40% år; 40% Side 65

66 75 års fødselsdag Respondenterne er blevet spurgt til, hvor de har hørt om dagens arrangement 75-års fødselsdag. 35% har læst om arrangementet 75-års fødselsdag i avisen, 29% har set opslag på dagcenteret, mens 21% har set det på internettet. 20% har svaret andet, og de fleste angiver her, at de har fået brev fra kommunen herom. I figuren er besvarelserne ligeledes grupperet efter alder. Her ses blandt andet en højere procentdel blandt borgere under 75år som har læst om arrangementet på internettet. Respondenterne havde mulighed for at angive flere svar. Hvor har du hørt om dagens arrangement "75 års fødselsdag"? (n: I alt= 197; Under 75 år=42; år=57; 80 år eller derover=46) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 35% 19% 42% 41% 9% 6% 5% 2% 14% 7% 7% 22% 29% 17% 25% 39% Avisen Familie Venner Opslag på dagcenteret 45% 24% 21% 19% 20% 21% 17% 9% 1% 2% 0% 0% Internettet Andet Kan ikke huske /Ved ikke Side 66 Alle Under 75 år år 80 år eller derover

67 75 års fødselsdag Deltagernes udbytte af arrangementet Respondenterne er i et åbent spørgsmål blevet spurgt til, hvad de har fået ud af at deltage i arrangementet. Mange har afgivet deres kommentarer, og specielt fire forhold går igen. Borgerne fremhæver, at de har fået følgende ud af at deltage: - Socialt samvær - God mad - God information, blandt andet om aktiviteter for ældre - Afprøvning af fysiske aktiviteter Hvordan får vi flere til at deltage? Respondenterne er bliver spurgt om ideer til, hvordan man får flere til at deltage. 26 respondenter har noteret forslag hertil. To forslag bliver nævnt af flere. Mund til mund metoden, herunder opfordre alle til at tage én med, samt annoncering f.eks. via sogneblade, aviser, internettet, lokale centre/foreninger eller seniorklubber og pensionistforeninger. Emneforslag til næste års arrangement Nogle borgere er kommet med forslag til emner, som kunne være relevante at inddrage i næste års arrangement. Der er kommet forskelligartede forslag som for eksempel taxakørsel, lokale historier og seniordans. Side 67

68 75 års fødselsdag For at få et billede af hvor mange af respondenterne der har deltaget før, er de blevet spurgt til, om de deltog i sidste års arrangement. 18% af de borgere, som har svaret på spørgeskemaet,deltog i arrangementet sidste år. I 2015 var billedet det samme, her var der 20%,som svarede, at de havde deltaget i arrangementet året før. De 34 respondenter, som har svaret, at de deltog i 75-års fødselsdag i 2015, er blevet spurgt til, om sidste års arrangement har medført ændringer hos dem. 28 respondenter har svaret herpå. For 43% (12 respondenter) har sidste års arrangement ikke medført ændringer hos dem, mens 32% (9 respondenter) har fået større fokus på at være aktiv i deres hverdag. Deltogdu iarrangementet"75-års fødselsdag" sidste år? (n=185) Har sidste års arrangement medført ændringer hos dig? (n=28) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 18% Ja, jeg har fået større fokus på min kost 7% 82% Ja Nej Ja, jeg har fået større fokus på motion Ja jeg har fået større fokus på at være aktiv i min hverdag Ja, jeg har fået større kendskab til IT og dets muligheder 11% 14% 32% Ja, andre ændringer 11% Side 68 Nej 43%