N O T A T. Afdeling Handicap og Psykiatri Telefon E-post dk. Dato 15. maj Sagsnummer

Transkript

1 N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Anette Ørbæk Andersen Fra Klik her for at angive tekst. Emne Forslag til budget Handicap og Psykiatri Specialteams konti Afdeling Handicap og Psykiatri Telefon E-post inge.marie.vestergaard@rksk. dk Dato 15. maj 2017 Sagsnummer Social og Sundhedsudvalget traf den 22. marts 2017 beslutning om, hvilke forslag til minimering af merforbruget i 2016, der kunne anbefales. Udvalget fandt det ikke muligt at finde yderligere besparelser på området. De anbefalede forslag modsvarer dog ikke udfordringen i 2016 og fremad. I 2017 er forventningen aktuelt, at der bliver et merforbrug i 2017 på 6,7 mio. kr. på trods af, at fagområdet fik tilført 9,6 mio. kr. årligt ved budgetbehandlingen for Skøn for 2018 er 10,3 mio. kr. i merforbrug. Efter i flere år at have haft et resultat med mindre +/- udsving i forhold til budgettet og endda i 2014 et mindreforbrug på knap 11 mio. kr., har der således siden 2016 været store økonomiske udfordringer, og regnskabsresultatet for 2016 endte på et merforbrug på ca. 12 mio. kr. i Regnskabsresultatet for Specialteam er generelt meget påvirket af til- og afgang på dyre enkeltsager og af nettotilgangen. I dette oplæg vil der blive analyseret på, hvor de store udfordringer er, samt hvor der er handlemuligheder i forhold til at minimere merforbruget. Oplægget er en ajourføring af det oplæg, som har foreligget i forbindelse med sag: Forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri. Dilemmaet i forhold til, hvordan man i kommunerne håndterer et stigende antal borgere, som har behov for en social indsats, når rammen skal løses inden for den samme eller en mindre økonomisk ramme, har KL aktuelt taget op i KL-udspil: Fælles om fremtidens socialpolitik, som blev præsenteret til KL s Social og Sundhedspolitisk Forum den maj Udspillet er fremkommet efter drøftelser med kommunerne, brugerorganisationer, faglige organisationer, Folketing mv. KL har i 2015 udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på effektiviseringer. Med baggrund heri har effektiv drift været et tema i efteråret 2016 på centerledermøderne. Administrationen deltager aktuelt i en række projekter for at få inspiration til yderligere effektiviseringer på området, herunder KLK projekt: Effektiviseringsnetværk det specialiserede socialområde, Effektiv styring af sociale tilbud til borgere med

2 progressionspotentiale samt Styringsværktøjer på det specialiserede område. De initiativer, som vi på nuværende tidspunkt tror, kan anvendes i vores kommune, vil blive nævnt i oplægget. 1. De landsdækkende tendenser Uddrag fra KL-udspil: Fælles om fremtidens socialpolitik Udviklingen i behov, ændrede krav på arbejdsmarkedet, ændret praksis i behandlingspsykiatrien og den teknologiske udvikling er alle faktorer, som ændrer billedet af hvilke personer, som fremadrettet efterspørger hjælp og støtte. Nedenfor er et udpluk af de oplysninger, som fremgår af KL s udspil. Halvdelen af de borgere, som modtager ydelser efter serviceloven, har kognitiv forstyrrelse eller udviklingsforstyrrelse som fx udviklingshæmning, ADHD, autisme, demens eller hjerneskade. 41 procent har psykiske vanskeligheder som angst, depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelse m.m. 80 procent af borgere visiteret med psykisk lidelse, 70 procent af borgere visiteret med sociale problemer samt 63 procent af borgere visiteret med kognitive forstyrrelser får socialpædagogisk støtte. Halvdelen af borgere visiteret med fysiske handicap får borgerstyret personlig assistance (BPA) eller ledsagerordning, og 34 procent får socialpædagogisk støtte. Borgere kan modtage flere ydelser samtidigt. Markant flere modtager socialpædagogisk støtte. Antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. I samme periode er antallet af borgere, som bor i botilbud, steget med 29%. Stigningen er størst blandt unge under 30 år. (Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94% på bostøtteområdet og 28% på botilbud.) De markante stigninger i socialpædagogisk støtte og botilbud afspejlet sig i en stigende udgiftsudvikling på området. Alene fra 2013 til 2016 er socialpædagogisk støtte og botilbud samlet set steget med godt 1 mia. kr. på landsplan. Der er sket en markant stigning i andelen af befolkningen med diagnoser fra hospitalspsykiatrien de seneste 10 år. Det skyldes, at langt flere borgere udredes og behandles i psykiatrien. Der er 48 procent flere psykiatriske patienter i 2015 sammenlignet med De mest udbredte diagnoser i den voksne befolkning, som behandles i psykiatrien, er depression og akutte stress-relaterede reaktioner. Den største relative stigning er sket i antallet af personer med udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme samt angst og posttraumatisk stressreaktion (PTSD). Antallet af voksne, som har været i kontakt med psykiatrien pga. en ADHD-diagnose, er 16-doblet fra 2007 til Fra 2007 til 2015 er der sket en markant stigning i antallet af borgere i ambulante forløb i psykiatrien, samtidig med at det samlede antal sengepladser og indlæggelsesdage er faldet. Det betyder, at borgere med svære psykiske lidelser i mange tilfælde udskrives til eget hjem eller til kommunale tilbud langt tidligere end før og uden, at de i praktisk forstand er færdigbehandlet.

3 Borgere på indkomstoverførsel modtager i højere grad sociale ydelser. Blandt personer på førtidspension, er der 19 procent, som modtager ydelser indenfor det specialiserede voksenområde. Blandt ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og blandt personer i ressourceforløb er det 12 procent. I KL-udspillet er der beskrevet 5 anbefalinger: 1. Med rehabilitering som afsæt 2. Det er socialt at tænke beskæftigelse 3. Boligen som ramme for det gode liv 4. Helhedssyn på tværs 5. Mere praksisnær viden om effekt af sociale indsatser Der er beskrevet gode eksempler til kommunal praksis, som er i god harmoni med de tendenser, der arbejdes efter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Endvidere er det beskrevet, hvilke statslige initiativer, der er nødvendige for at understøtte kommunernes muligheder for at imødegå de nuværende udfordringer. Den landsdækkende tendens med stigning i tilgang på området er også undersøgt af seniorforsker Steen Bengtsson. Der henvises til: Forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri, hvor disse resultater er beskrevet. Konklusion: Der er ud fra ovenstående ikke noget, som tyder på, at problematikken med øget tilgang til området, vil ophøre. En reducering af merforbruget på området vil derfor kræve aktiv handling i forhold til nye arbejdsmetoder, effektiviseringer eller besparelsestiltag. 2. Tendensen i Ringkøbing-Skjern Kommune Den største nettotilgang af brugere har været indenfor områderne: ADHD, autismeforstyrrelser og sindslidelse og i mindre omfang indenfor senhjerneskade. Den største nettotilgang i forhold til tilbudstyper er indenfor bostøtte. Tilgangsårsagerne er i største omfang fra Beskæftigelse og i mindre omfang fra Børn og Familie, fra sundhedsvæsnet, fra Sundhed og Omsorg og fra eget hjem. Nettotilgangen i 2014 og 2015 har været høj med henholdsvis 83 og 84 ydelser i løbet af året. I 2016 har nettotilgangen været mindre, bl.a. fordi der er lukket 32 cøliakisager. De foreløbige tal for 2017 tyder på, at nettotilgangen bliver større end i Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om akkumulerede tal. Nettotilgangen i det enkelte år får konsekvenser for udgifterne i de efterfølgende år.

4 Nettotilgang i ydelser fordelt på målgrupper Opgjort på YDELSER Personer med Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Nettotil gang ADHD og autismespektrum- Forstyrrelser Fysisk handicap Senhjerneskadede Sindslidende Uden diagnose Udviklingshæmmede Ikke angivet målgruppe I alt Der er i 2016 lukket 32 cøliakisager pga. ny praksis. En borger kan godt have flere ydelser. Nettotilgangen i ydelser fordelt på tilbudstyper Opgjort på YDELSER Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto Tilgang Tilgang Afgang Netto Tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Akt. og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Bostøtte Bostøtte, køb Botilbud Cafebruger Ledsagerordninger Merudgifter * 2-2 Personlig hjælp, omsorg Specialundervisning Støttekontaktpersonordning Gæste- og aflastningspladser I alt En borger kan godt have flere ydelser. *Inkl. de 32 lukkede cøliakisager. Der blev konstateret en forholdsvis mindre stigning i tilgang til bostøtte i sidste del af 2016 sammenlignet med første del af året, hvilket kan skyldes, at Specialteam i august måned 2016 indførte en ændring, således at de samarbejdspartnere, der henviser en borger til Handicap og Psykiatri, inden der fremsendes et henvisningsskema, telefonisk skal drøfte sagen med forvisitationen. Tilgangsårsager i 2015, 2016 og 2017 på CPR. Nedenstående tabeller viser, hvor de brugere, som har fået ydelser fra Handicap og Psykiatri i 2015, 2016 og 2017 kommer fra. I 2015 var der 175 brugere i alt, hvoraf 121 fik tilbud fra vores centre. De resterende 54 købte vi tilbud til. I 2016 har der været en tilgang på 185 brugere, hvoraf 154 får tilbud fra vores centre. De resterende 31 har vi købt tilbud til. Altså en

5 stigning i tilgang opgjort på CPR, og flere får tilbud i egne tilbud. I 2017 er der umiddelbart udsigt til en stigning i tilgang svarende til Opgjort på CPR Tilgangsårsager EGNE Antal Procent Antal Procent Antal Procent Beskæftigelse 50 41% 64 42% 27 51% Borgerservice 2 2% Børne- og Familieafdelingen 14 12% 21 14% 6 13% Fra eget hjem 25 21% % Lavt timetal, RKSK er betalingskommune 1 1% 3 2% 0 0 Retsvæsenet 3 2% 2 1% 1 2% STU undervisning 3 2% 3 2% 0 0 Sundhed og Omsorg 9 8% 10 6% 0 0 Sundhedsvæsenet 10 8% 10 6% 3 6% Tilflyttet uden medvirken 4 3% 5 3% 2 4% I alt % % % Opgjort på CPR Tilgangsårsager KØB Antal Procent Antal Procent Antal Procent Børn og Familieafdelingen 31 58% 10 32% 6 67% Fra eget hjem 5 9% 6 19% 0 0 STU undervisning 6 11% 2 6% 0 0 Sundhed og Omsorg 4 7% 1 3% 0 0 Sundhedsvæsenet 8 15% 10 32% 3 33% Retsvæsenet % 0 0 I alt % % 9 100% 2. Udgifterne i egne tilbud I forhold til besparelserne i RKSK 3.0 blev det politisk besluttet, at der skulle ske en servicenedgang på centrene (botilbud og bostøtte) på netto 3,4 millioner kroner pr. år svarende til brutto 5,4 millioner kroner med fuld virkning fra 2016 (halv virkning i 2015). Besparelsen blev i sin tid udmøntet ved, at timerne i ydelsespakkerne blev reduceret. Der er sket følgende reduktion:

6 Timerne på pakkerne er reduceret fra 2014 til 2016 på følgende pakker: Pakke 3-0,5 Pakke 4-0,5 Pakke 5-1 Pakke 6-0,75 Pakke 7-1,5 Derudover er der indarbejdet en yderligere besparelse på centrene i forhold til en effektivisering på kroner ( kr. brutto). Denne besparelse er udmøntet ved at reducere den gennemsnitstimeløn, som centrene får afregnet ydelsespakkerne til. Af yderligere besparelser er der sket en reduktion på centerlederstrukturen med kroner ( kr. brutto) ved at reducere antallet af centre fra 6 til 5. Fra 2017 er er endvidere indarbejdet en besparelse på kroner pr. år ved at sammenlægge Rosengårdens dagtilbud og Støttecentrets cafétilbud i Skjern. Endelig er der ved beslutning i Social og Sundhedsudvalget den 22. marts 2017 truffet beslutning om, at det skal forsøges at begrænse serviceadgangen; altså at gøre slusen smallere, en reduktion af kursus- og efteruddannelsesbudgettet med kr., samt at der arbejdes videre med en besparelse på forplejningsområdet (mad til beboerne). Bostøtte Ændringerne i gennemsnitsudgifter på bostøtte fremgår af nedenstående tabel: År Gns. udgifter Gennemsnitsudgiften falder fra 2014 til 2017 med kr. pr. bruger af bostøtte. Som det fremgår af nedenstående tabel og graf, er der sket en stor stigning i antallet af personer, der er tildelt bostøtte, svarende til 135 personer eller en stigning på 36 procent fra januar 2014 til januar En stor del har dog fået tildelt mindre pakker, hvilket er hovedforklaringen på, at gennemsnitsudgifterne er faldet. Der skete en større revisitation på bostøtteområdet sommeren 2016 for at minimere forbruget på området. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme fik tilført ca. 0,6 mio. kr. grundet stor tilgang. Bostøtte

7 Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke I alt Bostøtte Pakke 0 Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar i årene. Egne botilbud: Ændringerne i gennemsnitsudgifter baseret på takster på egne botilbud fremgår af nedenstående tabel: Egne botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , , Opgjort pr. 30. april I nedenstående tabel, ses på udviklingen i ydelsespakkerne i botilbud.

8 Botilbud (tal pr. januar) Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke I alt Botilbud Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke 7 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar. Der er sket et fald på 19 % eller 13 personer i pakkerne 2 til 4 og samtidig en stigning i pakkerne 5-8 med i alt 6 % eller 10 personer. Fremadrettet vil der formentlig ske en yderligere reduktion i de mindre ydelsespakker i botilbuddene hen mod tungere pakker, eftersom personer med et behov svarende til de mindste pakker (2 og 3) ikke vil blive tilbudt et botilbud. I perioden er der også kommet flere botilbudspladser i kommunen, dels på Satellitten og i pavillonerne. Det har også betydning for udviklingen af pakketildelingen. Skønsmæssigt har revisitationer i 2015 med virkning fra primo 2016 på botilbud og bostøtte tilsammen været på 3,16 mio. kr. netto. I 2017 har der været revisitationer på kr. netto med virkning primo 2018 på kr. For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud er der fra januar 2017 månedligt blevet udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, så det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse.

9 Tillægsydelser og individuelle takster (ATA-tid) Ud over ATA-timer, der tildeles gennem ydelsespakkerne, som er et fast timetal pr. uge pr. pakke, tildeles der individuelle ATA-timer gennem pakke 7 og 8. For pakke 7 er der tale om en tillægsydelse, mens pakke 8 er en individuel beregnet pakke. I en pakke 8 indgår overvågning. I nedenstående tabel og graf ses, at ATA-timerne i pakke 7 og 8 som tillægstakster og individuelle timer ligeledes er steget gennem årene: Stigning Tillægsydelse ATA-tid Individuel ATA-tid I alt Tillægsydelser & individuelle takster , Tillægsydelse ATA-tid (Pakke 7) Individuel ATA-tid (Pakke 8) I alt En stigning på 239 timer pr. uge svarer til en udgift på 3,9 million kroner pr. år, hvoraf nogle dog er på mellemkommunale tilbud, hvorved indtægten øges tilsvarende for disse borgere. Stigningen i timerne skyldes både revisitationer samt nye borgere i botilbuddene. En del af forklaringen er, at der pr. 1. juni 2015 skete en gennemgang af de tildelte ATA-timer på alle borgere med pakke 7 og 8, hvor der skete en større stigning svarende til cirka 1,1 million kroner pr. år. Derudover er der i 2015 to borgere, der har fået forhøjede pakker samt tillægsydelser svarende til en udgift på cirka 1 million kroner pr. år.

10 Rambøll undersøgelse af botilbud Handicap og Psykiatri har i april 2016 deltaget i en Rambøll undersøgelse sammen med 8 andre kommuner. Undersøgelsen handlede om anvendelse af VUM (visiterings- og udredningsmetode) og praksis ved indkøb af botilbud. Det er en undersøgelse bestilt af Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og KL. Undersøgelsen viste, at Ringkøbing- Skjern Kommune er den kommune, som har den laveste gennemsnitlige dagspris for borgere i botilbud. Prisen er kr., hvilket er knap 400 kr. lavere end den gennemsnitlige dagspris pr. borger på tværs af de 9 kommuner. Undersøgelsen viste også, at de borgere, Ringkøbing-Skjern Kommune har med det laveste funktionsniveau (niveau E), som ikke nødvendigvis også er de dyreste sager, er væsentlig dyrere end borgere med samme niveau i de andre kommuner. Dagsprisen for disse borgere er kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens den gennemsnitlige dagspris for de 9 kommuners borgere i denne gruppe er kr., og dermed har Ringkøbing-Skjern Kommune i denne kategori den højeste gennemsnitlige dagspris. De borgere, der er i denne kategori, omfatter i Ringkøbing-Skjern Kommune 7 personer: 4 på egne tilbud og 3 køb. Der er siden sket en revisitation for 3 borgere med en lavere pris som resultat. Hvad har centrene gjort i forhold til besparelserne: Centerlederne har beskrevet, hvad der er gjort i forhold til at effektivisere driften, og hvordan de oplever ændringer i serviceniveauet. Beskrivelsen er ikke udtømmende, og det er forskelligt fra center til center, hvad man ud fra de lokale forhold og muligheder har gjort. Der har været tale om en kontinuerlig proces som følge af de besparelser, der har været igennem årene i Handicap og Psykiatri. Effektivisering er bl.a. sket på følgende måde: - reduceret ledelse, sammenlagt tilbud samt foretaget andre organisatoriske ændringer - optimeret mødevirksomhed, reduceret kørselsudgifter ved køb af flere biler, planlagt køreruter for at minimere kørsel, indført i-pads for at minimere tid til dokumentation samt indført velfærdsteknologiløsninger - omlagt vagtplaner, færre ansatte ved naturlig afgang, lavere lønniveau ved naturlig afgang, stærk fokus på lønbudget, økonomisk buffer for at imødekomme store budgetreduktioner ved eksempelvis dødsfald, medarbejdere i fleksjob til specifikke opgaver samt høj udnyttelsesgrad af medarbejderne: medarbejdere i dagtilbud indgår i opgaver i botilbud og omvendt, - prioritering af kompetenceudvikling, så medarbejderne kan håndtere de komplekse opgaver og eksempelvis også øge graden af kollegial supervision, fokus på praksisnær ledelse, fokus på nedbringelse af sygefravær samt fokus på trivsel. Ændret serviceniveau opleves bl.a. på følgende måde: - Stort fokus på, at medarbejderne holder sig inden for den tidsramme, der ligger i pakkerne, hvilket blandt andet bevirker, at der i flere tilfælde ikke kan arbejdes med de mål, der er i bestillingen.

11 - Det er blevet vanskeligt at efterleve kerneopgavens fokus at udvikle og anvende brugernes ressourcer, da medarbejderne i tiltagende grad udfører opgaverne for beboerne fremfor mere guidning. Mindre tid til at træne og vedligeholde beboerens færdigheder. Personalet handler mere ind for beboerne end sammen med dem. Meget bestilles nu over nettet både af dagligvarer og af tøj. Det reducerer beboerens oplevelser og stimulationer. - Forebyggende indsats forringes/ brugerne har svært ved at overskue deres liv: medfører misbrug, isolation og eksempelvis også mobning brugerne imellem. Mindre personaletid til den enkelte. De brugere, der ikke selv siger til om deres behov, får mindre hjælp overses. For små pakker til komplekse opgaver. - Reduceret rengøringsniveau. Brugerne tilkøber i øget omfang rengøring og vinduespudsning. - Dagsture i stedet for ferieture. Færre tilbydes ledsagelse. - Ny læring kan være vanskelig at få implementeret og vedligeholdt grundet tid; effekten kan udeblive. Tiden tages mere og mere fra dokumentation og det at arbejde målrettet med brugerne for at kunne imødekomme det basale. Men da dokumentationen er vanskelig teknisk set i EKJ, opstår også det modsatte, at tiden til dokumentation er tidskrævende - grænsende til at være belastende. Det er et dilemma. Der arbejdes fortsat i centrene med udvikling af de faglige metoder, så som: Flere gruppetilbud, brugere kommer på centret i stedet for at få besøg, bostøtte via video, mobil og i-pad til kommunikation, finde relationer udenfor tilbuddet samt at samvær med brugerne i tiltagende grad lægges på frivillige. Tomme pladser på egne botilbud: I forhold til at købe pladser i andre kommuner er det vigtigt at være opmærksom på, om opgaven kan løses i egen kommune inden køb. Derfor bør der være et vist antal tomme pladser i egne botilbud; men naturligvis ikke for mange. Det vurderes, at der generelt er en god balance i forhold til antallet af tomme pladser (om end de tomme pladser giver udfordringer i driften). Der er følgende tomme pladser i egne botilbud pr. primo maj 2017: 1 på Engdraget ( 105 til udviklingshæmmede), tom hele året (forventes anvendt til hjemtagelse af borger pr. 1/6) 2 på Satellitten ( 105 boliger til unge) 1 på Brohuset ( 105 til udviklingshæmmede) (forventes anvendt til hjemtagelse af borger pr. 1/8) 1 på Grønbjerghjemmet ( 105 til udviklingshæmmede) 1 på Holmelunden ( 105 til udviklingshæmmede) (forventes anvendt til egen borger, der flytter hjemmefra) 2 fleksible boliger ved Langagerparken ( 107 udviklingshæmmede) 1 fleksibel bolig ved Fredensgade ( 107 ADHD og autismespektrumtilstande). Pladsen på Engdraget har stået tom gennem hele 2016, men ventes nu besat pr. 1. juni. Såfremt der, set over tid, sker en generel ændring i behovet for typer af pladser, kan det overvejes, om nogle af botilbuddene skal ændres til andre målgrupper, der er større behov for.

12 Salg af pladser: Salg af botilbud er faldet med 1,1 mio. kr. fra 62,7 millioner kroner i 2014 til forventet 61,6 millioner kroner i Indtægten i 2016 var 59,9 millioner kr. Virkning for 2017 ultimo april: Der har været to afgange i salg, heraf en på grund af dødsfald og en mistet salg af bostøtte. Derimod er der solgt en plads. 6. Køb af botilbud Indenfor køb af botilbud er gennemsnitsudgiften steget med kr. fra 2014 til 2017, hvor der var en forventning om en reduktion i gennemsnitspriserne på grund af aftaler i rammeaftalen. Stigningen fra 2016 til 2017 indeholder dog overgang til bruttotakster på 107 og 108 tilbud. Køb botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , , Opgjort 30. april Ændringer i køb i løbet af 2016 og 2017: Udgifterne til køb steg med cirka 12 millioner kroner i Stigningen har givet en afledt virkning i 2017 og frem, og er dermed en del af forklaringen på den økonomiske udfordring. Stigningen i 2017 fra januar opfølgningen til april opfølgningen udgør 5,2 millioner kroner og består af følgende: Takster køb 2017: I forbindelse med takstberegningen for 2017 er der for 107 og 108 sket en overgang til bruttotakster, og dermed en ændring i opkrævning af egenbetalingen. Stigning i takster udgør i forhold til januar opfølgningen til ultimo april 1,2 mio. kr., men omvendt forventes i 2017 indtægt på egenbetaling 1,4 mio. kr. Revisitationer 2017: Udgifterne som følge af revisitationer i de første fire måneder af 2017 udgør en stigning på 0,5 mio. kr. Kommende brugere:

13 Personer, som har stået som kommende brugere ved januar opfølgningen, har fået et tilbud i anden kommune med en udgift på i alt 6,2 millioner kroner. Ukendt tilgang: Der har været en ukendt tilgang med udgifter svarende til 0,4 millioner kroner. Ukendt afgang: Der har været sparede udgifter ultimo april på ukendt afgang svarende til 1,8 mio. kr. Skyldes primært to dødsfald ved køb af botilbud. Handlemuligheder 1. Begrænse nettotilgang ved en smallere sluse samt ved nye metoder En handlemulighed i forhold til at begrænse nettotilgangen er at begrænse serviceadgangen; altså at gøre slusen smallere. Et kriterie for at få hhv. bostøtte, botilbud og dagtilbud er, at borgeren har et behov på grund af betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Afgrænsninger af, om et problem er betydeligt, er i praksis vanskeligt. Ankestyrelsen har da også omgjort afslag fra kommunen, hvor kommunen vurderede, at funktionsnedsættelsen ikke var så stor, at de pågældende var omfattet af personkredsen. Ankestyrelsen har også i nogle principafgørelser afgjort, at kommunen ikke kan undlade at opfylde servicelovens bestemmelser med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for socialpædagogisk støtte udenfor hjemmet f.eks. i forbindelse med ferieophold. I det tværfaglige samarbejde er det af stor betydning, at alle fagområder byder ind med de ydelser og kompetencer, som kan have betydning for, at en borger får øget mestringsevnen bl.a. i forhold til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse er bostøtte ofte en ydelse, som vurderes relevant. Samfundsøkonomisk kan det også være hensigtsmæssigt at tilbyde hjælp, inden problemerne vokser sig større og tungere med eksempelvis misbrug, isolation eller kriminalitet til følge. Når det lykkes at hjælpe en borger til at mestre eget liv, giver det øget livskvalitet og kan spare kommunale penge på længere sigt. Som tidligere nævnt har KL offentliggjort en Momentum analyse, som viser, at antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94%. Social- og Sundhedsudvalget har den 22. marts 2017 truffet beslutning om, at det skal forsøges at begrænse serviceadgangen; altså at gøre slusen smallere. Fagområdet anbefaler herudover, at hjælpen gives på en anden måde til de borgere, som har potentiale til på sigt at klare sig selv. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 25. januar 2017 at etablere et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb, Vendepunktet, og at finansieringen til det nye tilbud findes indenfor det samlede fagområde.

14 Der er udarbejdet nogle succeskriterier for rådgivningsteamet og Vendepunktet, som der løbende vil blive fulgt op på. Det kan være vanskeligt at sætte helt konkrete tal på effekten, men det tilstræbes, at de nye tilbud efter et års drift kan medføre, at nettotilgangen til bostøtte fremadrettet ophører, således at antallet af brugere med bostøtte ikke stiger år for år. Også til den øvrige gruppe af brugere indenfor området fortsættes der med at være fokus på fagområdets kerneopgave: at støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Og endvidere et fokus på at inddrage netværkets og civilsamfundets ressourcer, så brugerne bliver så selvhjulpne, som muligt. Og ved tildeling af støtte at vælge den mindst indgribende indsats, som vurderes at have virkning. 2. Ydelsespakker på centrene Forslag om reduktion i pakkestørrelser: Det foreslås, at pakketildelingen til bostøtte og dagtilbud fortsat er en ramme, som kun reguleres én gang om året. Det betyder, at budgettet holdes, men at det særligt for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme kan betyde, at brugerne ikke får den hjælp, de er bevilget, hvis nettotilgangen fortsat stiger. Endvidere foreslås nogle ændringer i ydelsespakkerne for at minimere merforbruget på egne tilbud: En reduktion i på dagtilbudspakke 4,5 og 6 på 30 minutter vil medføre en besparelse på ca. 1,2 mio. kr. årligt. En reduktion i botilbuds- og bostøtte pakkerne: Sker der eksempelvis en besparelse på ½ time i pakke 4, 1 time i pakke 5, 2 timer i pakke 6, og 3 timer i pakke 7, samt en reduktion af tillægsydelserne 3,5 %, vil dette medføre en brutto besparelse på cirka 7,7 million kroner årligt. (netto cirka 5,4 million kroner*). En del af besparelsen kan eventuelt effektueres via en reduktion af tilstedevær i stedet for fuldt ud på ydelsespakkerne. Tilstedevær udgjorde oprindeligt 20 % af budgettet til ydelsespakker. Derudover kan man nedsætte den timepris, som centrene aflønnes med i forhold til ydelsespakkerne. Såfremt denne nedsættes med én krone, er der en besparelse på brutto kroner pr. år. (netto kroner*) *note. Forskellen mellem brutto og netto skyldes, at der sker et forholdsvis stort salg til andre kommuner. Når taksterne nedsættes ved at nedsætte centrenes budgetter, vil en del af besparelsen komme køberkommunerne til gode. 3. Opfølgning og revisitation Opfølgning på ydelsespakker: For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud er der fra januar 2017 månedligt blevet udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således at det er

15 tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Revisitation: En mulighed for at mindske tilgangen af nye sager og nedbringe omkostningerne for den tildelte støtte er ved en styrket myndighedssagsbehandling, således af visitation og opfølgning kan udføres med maximal effekt. Der henvises til særskilt budgetforslag på konto 6. Øvrige budgetter på centrene I forhold til tidligere besparelser har der været et stort fokus på ydelsespakkerne på centrene samt den timepris, de afregnes med. Centrenes budgetter består ud over ydelsespakkerne også af et basisbudget samt et driftsbudget. Der er derfor flere områder, man kan se på. Forplejning Et andet fokusområde er forplejning. Beboerne er visiteret til socialpædagogisk støtte efter 85 eller til madservice efter 83 og skal som udgangspunkt betale det, som det koster at fremstille maden. Administrationen er i et samarbejde med Økonomi i gang med at gennemgå hele madservice området for at skabe ens retningslinjer på området samt sikre, at der bliver opkrævet korrekte beløb. Såfremt man trækker udgifterne på arten forplejning ud i en økonomirapport, ses, at der i alle årene har været et merforbrug på forplejningskontoen ( kroner i 2014 og 2015). Meget overordnet set kan det konkluderes, at merforbruget på forplejningsområdet er blevet finansieret andre steder i centrenes budgetter; med mindre indtægterne er tilsvarende forhøjet. Eftersom beboerne som udgangspunkt skal betale udgifterne til madservice, kan der være rationale i at øge priserne, hvor der ikke allerede opkræves maksimum pris eller nedbringe forplejningsudgifterne. Der er sat en gennemgang og analyse i gang på madserviceområdet i forhold til at estimere et eventuelt besparelsespotentiale. Forplejningsområdet vil senere komme på dagsordenen som en særskilt sag. Forslag fra KL projekter Fra KLK-projektet er der bl.a. forslag til: Optimering af borgerrettet tidsanvendelse, som bl.a. vedrører vagtplanlægning. Det kan evt. være relevant at se på: Hvordan er vagtplaner og borgernes dagsforløb afstemt (morgen, dag, aften, nat, ugedage)? Et andet fokusområde er: Er der tilstrækkelig fokus på dokumentationsdelen; hvad skal dokumenteres og hvordan? (tilsvarende Byrådets projekt om dokumentation). Endvidere er der forslag til styrket myndighedssagsbehandling, herunder forslag om ekstra rådgiverressourcer (se herværende pkt. 3, Revisitation). Endelig er der et forslag om tydeliggørelse for rådgiverne om samlet pris for borgernes tilbud relateret til forskellige funktionsniveauer. Der er ikke i projektet udarbejdet konkrete, forventede besparelser ved forslagene.

16 4. Køb af tilbud Det anbefales, at der er et særligt fokus på revisitationer i de dyre tilbud, som tidligere nævnt. 5. Mere egendrift Ud fra en gennemgang af alle købssager, er der ikke umiddelbart køb, som kunne være undgået, hvis der havde været flere pladser i de eksisterende egne tilbud. Køb er begrundet i, at borgerne har nogle problematikker, f.eks. misbrug, kriminalitet eller dom ved siden af den primære diagnose som sindslidelse, autisme eller udviklingshæmning. Umiddelbart anbefales det ikke at oprette nye botilbud til disse borgersager, men i stedet at være åben for, om der i enkeltstående tilfælde kan etableres et særligt tilrettelagt tilbud lokalt til enkeltpersoner. Aktuelt arbejdes der med at oprette særligt tilrettelagte dagtilbud. Det vurderes til gengæld, at der fortsat skal arbejdes for flere midlertidige pavillonløsninger jfr. strategiplan for øget egendrift samt yderligere egendrift til personer med hjerneskade i botilbud i samarbejde med Sundhed og Omsorg. Endvidere at øge egendriften på højtspecialiseret tilbud til personer med senhjerneskade i form at træning i eget hjem som alternativ til køb af midlertidigt botilbud i samarbejde med Sundhed og Omsorg. 6. Salg af tilbud Såfremt vi skal sælge botilbud til andre kommuner, skal det som hovedregel være de mere specialiserede tilbud, som hjemkommuner ikke selv har kapacitet til at løse. Dermed vil det oftest være tilbud, som afregnes med de højeste pakker, der kan sælges og formentligt oftest være på Center Bakkehuset. Det betyder, at det er vigtigt, at taksterne på de højeste ydelsespakker + tillægstakster ikke bliver for høje, og at kvaliteten i tilbuddet bevares.