Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge (2011), Krevi

Transkript

1

2 Indledning Handicap- og Psykiatriområdet har igennem de seneste år været under et stigende pres med økonomiske udfordringer og en vækst i antallet af borgere med behov for ydelser. I december 2014 vedtog kommunalbestyrelsen derfor en handleplan med henblik på at reducere det stigende forbrug på området. På trods af dette tiltag ses fortsat en vækst i udgifterne, hvorfor der er behov for iværksættelse af yderligere tiltag. I juni 2016 vedtog Social- og Sundhedsudvalget strategien Ramme og Retning for området. Strategien beskriver bl.a. øget fokus på rehabilitering, styrkelse af borgerens eget perspektiv og medansvar, borgerens aktive deltagelse i fællesskaber, forebyggelse og tidlig indsats samt involvering af netværk og civilsamfund. En vej til både at imødekomme de økonomiske udfordringer og implementere Ramme og Retning er, at styrke myndighedsfunktionen betragteligt, hvorfor Center for Handicap og Psykiatri ansøgte og modtog SMART-puljemidler 1 i december Disse puljemidler skal anvendes til at udvikle og iværksætte projektet Din Vej, som indbefatter tidlig forebyggende, effektiv og borgerorienteret sagsbehandling i Voksenrådgivningen. Mål De overordnede mål med at foretage tidlig forebyggende, effektiv og borgerorienteret sagsbehandling er: - At kvaliteten og fagligheden i sagsbehandlingen øges - At borgeren er i centrum - At der sikres en rettidig indsats - At der arbejdes forebyggende - At der foretages tæt, helhedsorienteret og systematisk opfølgning på sagerne - At indsatsen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for borgerens problemer - At der foretages hyppige revisitationer, med henblik på iværksættelse af den mindst indgribende indsats - At det økonomiske merforbrug minimeres - At socialrådgiverne får en mere koordinerende rolle, så der sikres en højere grad af tværfagligt samarbejde - At der kommer større fokus på overgangen fra barn til voksen i samarbejde med Center for Børn og Familier og Center for Beskæftigelse - At rådgiverne får mere fokus på forhandling med botilbuddene, herunder om tilbuddets indhold og pris matcher borgerens behov samt om botilbuddet formår at arbejde med indsatsmålene Indhold Med inspiration fra den Svenske model 2 på børneområdet og indførelsen af Lige Muligheder i Hvidovre kommunes Familierådgivning ønsker Center for Handicap og Psykiatri, at der arbejdes tidligt forebyggende, effektivt og borgerorienteret. Årsagen hertil er, at en forebyggende indsats for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer giver både menneskelig, faglig og økonomisk mening. Enkelte andre danske kommuner har implementeret, eller er ligesom Hvidovre Kommune i færd med at implementere, dele af den svenske model på voksenområdet, bl.a. Brønderslev og Egedal. Hvidovre Kommune har sparret med disse kommuner. Helt specifikt drejer projekt Din Vej sig om følgende tiltag: 1) Mere tid til kvalitet i sagsbehandlingen (opnormering af socialrådgiverne) 2) Etablering af modtagelse 3) Ansættelse af medarbejder til registrering af ydelser og ledelsesinformation 4) Kompetenceudvikling af rådgiverne 1 SMART-puljen kan søges af alle kommunens afdelinger der har en idé til hvordan de kan løse deres opgaver på en smartere og mere effektiv måde. Puljemidlerne er et lån, som skal betales tilbage inden for 3 år. 2 Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge (2011), Krevi 1

3 1) Mere tid til kvalitet i sagsbehandlingen For at kunne styrke myndighedsområdet og arbejde forebyggende på handicap- og psykiatriområdet er det nødvendigt, at antallet af sager og mængden af rådgivernes tid harmonerer. I december 2016 var sagsantallet pr. rådgiver i gennemsnit for højt til at realisere dette, hvorfor det var nødvendigt at sagsantallet blev sat ned. Dette skete ved at opnormere med to socialrådgiverstillinger samt ved at etablere modtagelsen, som skal overtage rådgivernes råd- og vejledningssager. Disse tiltag har skabt følgende resultater: December 2016 Team 1 3 Team 2 4 Sager i gennemsnit pr. rådgiver 65 sager med foranstaltninger 55 sager med foranstaltninger 15 råd- og vejledningssager 5 = i alt 80 sager 15 råd- og vejledningssager = i alt 70 sager 75 sager Juli sager med foranstaltninger 66 sager med foranstaltninger 55,5 sager At nedsætte sagsantallet skaber mere tid til følgende: At have tæt opfølgning i sagerne, så der tages hånd om eventuelle problemer i tide. At styrke dialogen med borgerne At indsatsen løbende tilpasses med henblik på, at iværksætte den mindst indgribende indsats (indsatstrappe) At have et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige fagpersoner, både internt og eksternt. Disse punkter vil blive beskrevet nærmere i afsnittene nedenfor. Tæt opfølgning i sagerne Nedsættelse af sagsantallet muliggør rettidig og hyppig opfølgning i sagerne, så der kan sættes tidligt ind og iværksættes den rette støtte, inden problemerne udvikler sig, og så såkaldt brandslukning undgås. Tæt opfølgning bidrager endvidere til, at de iværksatte foranstaltninger løbende kan tilpasses i takt med borgerens udvikling, og medfører generelt kortere forløb. Forhåbningen er således, at borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer på baggrund heraf får styrket deres evne til at mestre dagligdagen, får øget livskvalitet samt bliver mere selvhjulpne. For at sikre systematik, kontinuitet og ensartethed i opfølgningen fastsætter Center for Handicap og Psykiatri opfølgningsfrekvenser. Ved at indføre opfølgningsfrekvenser sikres det endvidere, at det ikke er problemniveauet i sagerne, der er afgørende for hvilke sager, der arbejdes med. Disse opfølgningsfrekvenser vil fremadrettet være retningsvisende for socialrådgiverne, men skal dog altid sammenholdes med en faglig vurdering af borgernes individuelle behov. Styrket dialog med borgerne Flere aktører på handicapområdet 6 påpeger vigtigheden af at investere mere tid i dialogen med borgerne, idet øget dialog højner borgerens forståelse for sagsarbejdet og derved også for tilliden til kommunen. At 3 Team 1: Arbejder med borgere der modtager kontanthjælp, efterløn eller igen ydelser 4 Team 2: Arbejder med borgere der modtager førtidspension eller folkepension 5 Sager uden foranstaltninger, hvoraf nogle sager blot kræver et par timers arbejde, mens andre, f.eks. en hovedrengøring, kræver flere dages arbejde og besøg 6 Styrk dialogen med borgere med handicap (2017) af Mette Mørk og Susan Paulsen, Socialrådgiveren 2

4 styrke dialogen kan foregå ved et øget antal møder, som beskrevet i afsnittet ovenfor, men kan også ske i form at telefonsamtaler, mails, SMS eller breve. En styrket dialog betaler sig i alle faser af sagsbehandlingen. Når en borger har fremsendt en ansøgning til Center for Handicap og Psykiatri kan sagsbehandlingen til tider trække ud, f.eks. hvis der afventes udtalelser fra eksterne fagpersoner eller lignende. Hvis borgeren ikke hører noget fra sin socialrådgiver i længere tid, kan det udløse frustration, utilfredshed og utryghed. Hvis socialrådgiveren derimod løbende kontakter borgeren om status i sagen, og generelt sørger for at inddrage vedkommende, f.eks. ved at orientere om, hvorfor sagsbehandlingen trækker ud, hvornår borgeren kan forvente at modtage en afgørelse mv., bliver sagsforløbet mere gennemskueligt. Det samme gælder i forbindelse med selve afgørelsen. Hvis borgeren kender og forstår grundlaget for beslutningen, og har en ordentlig dialog med socialrådgiveren herom, mindskes utilfredsheden og sandsynligvis også antallet af klager. Grundet dette er der behov for, at der investeres tid i at styrke dialogen med borgerne, så der opnås større borgertilfredshed. Det forventes også herved, at omfanget af ressourcer på behandling af ankesager mindskes. Et område, hvor der lægges særlig vægt på at styrke dialogen med borgerne, er sager vedr. merudgifter jf. Servicelovens 100. Dette område har i en længere periode været særligt udfordret og klageantallet har været højere end på de øvrige områder 7. Indsatstrappe I den Svenske model arbejdes der med en indsatstrappe, der består af de forskellige indsatstrin, helt fra de tidlige indsatser i lokalmiljøet og de frivillige foreninger til de mere indgribende foranstaltninger i kommunalt regi. Center for Handicap og Psykiatri har med inspiration herfra udarbejdet en lignende indsatstrappe, som indeholder de forskellige indsatser og tiltag, der eksisterer for centrets målgruppe. Borgerne vil befinde sig forskellige steder på indsatstrappen, når indsatsen iværksættes, men den overordnede tankegang bag indsatstrappen er, at indsatsen skal bevæge sig ned ad trappen, således at omfanget af indsatsen løbende bliver mindre indgribende. Det er derfor vigtigt at have særligt fokus på udvikling og forstærkning af borgerens ressourcer i arbejdet med indsatstrappen. Indsatstrappen lægger op til, at der foretages tætte og hyppige opfølgninger på foranstaltningerne, så der løbende kan foretages vurderinger af, om indsatserne er passende, eller om der bør iværksættes mindre indgribende foranstaltninger. I nogle sager vil der være behov for at gå op af indsatstrappen, f.eks. i tilfælde af forværring af sygdom eller lignende, hvilket vil medføre iværksættelse af andre og mere omfangsrige foranstaltninger. I andre sager vil borgeren forblive på det samme trappetrin, med samme kompenserende støtte (f.eks. borgere i længerevarende botilbud). Det er endvidere også muligt at forblive på samme trin, og alligevel udvikle sig, f.eks. hvis borgeren rykker fra et aktivitets- og samværstilbud til beskyttet beskæftigelse. Der er således mulighed for at gå både op af trappen, ned af trappen eller stå stille, men den overordnede tankegang er, at borgeren skal bevæge sig ned af indsatstrappen og dermed opnå mindst mulig indgriben. Center for Handicap og Psykiatri vil indarbejde denne model som en fast del af sagsarbejdet. Indsatstrappen for Center for Handicap og Psykiatri ser ud som følger: 7 Det øgede antal klager skyldes, at Center for Handicap og Psykiatri i 2016 gennemgik alle bevillinger i de sager, hvori der bevilliges merudgifter, hvilket tydeliggjorde, at der i flere tilfælde har været tale om overkompensation. Grundet dette blev flere af bevillingerne reduceret, hvilket medførte en stigning i antallet af klager. Derudover har Center for Handicap og Psykiatri ikke hidtil haft tilstrækkelige personaleressourcer til at varetage området, hvilket ligeledes har medført et øget pres 3

5 Tværfagligt samarbejde For at sikre at borgernes forskelligartede problematikker håndteres med de rette kompetencer, er en tværfaglig belysning af sagerne nødvendig. Samarbejde mellem forskellige faggrupper med hver deres tilgang bidrager nemlig i høj grad til faglig kvalitet og bedre realisering af indsatsformålet og indsatsmålene (VUM). Samtidig er tværfagligt samarbejde den bedste forudsætning for at sikre, at der arbejdes helhedsorienteret og tages hånd om problemerne tidligt i forløbet med brug af færrest mulige ressourcer. For Center for Handicap og Psykiatri drejer det tværfaglige samarbejde sig dels om samarbejde med andre centre i kommunen, særligt Center for Børn og Familier, Center for Beskæftigelse og Center for Sundhed og Ældre. Derudover drejer det sig om samarbejde med centrets interne tilbud, nemlig Voksenhandicap, Socialpsykiatrien og Holmelundsvej og ydermere om samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og leverandører, såsom botilbud, krisecentre mv. Et samarbejdsfelt, der er særligt fokus på, er overgangen fra barn til voksen. Årsagen hertil er, at der ved det 18. år sker adskillige lovgivningsmæssige ændringer, skift af socialrådgiver mv. Disse ændringer kan virke både uoverskuelige, kaotiske og overvældende for borgerne at forholde sig til, hvilket stiller krav til begge centre om at gøre overgangen så god og sammenhængende som mulig. For at understøtte en god samarbejdskultur med alle disse samarbejdspartnere vil Center for Handicap og Psykiatri have mere fokus på inddragelse af dem i sagerne. 2) Etablering af modtagelse Center for Handicap og Psykiatri har etableret en modtagelse. Modtagelsen er et tværfagligt team, bestående af administrative medarbejdere og socialrådgivere. Modtagelsen er borgerens indgang, hvor de kan få råd og vejledning om muligheden for støtte efter Serviceloven samt få vejledning vedr. økonomi, bolig og akutte sociale problemstillinger. Formålet med etablering af Modtagelsen er at bidrage til en tidligere og mere systematisk kontakt med borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse samt sociale problemer. Modtagelsen skal ligeledes sørge for at afgrænse Voksenrådgivningens målgruppe, herunder sørge for at hjælpe de borgere, der ikke indgår som en del af målgruppen, videre til den rette afdeling. 4

6 3) Kompetenceudvikling At geare en afdeling bedst muligt til at skabe forandring forudsætter, at der afsættes midler til videns- og kompetenceudvikling. At arbejde systematisk, tidligt forebyggende og effektivt, at foretage hyppige opfølgninger, at sætte ind med den rette indsats, at sikre progression samt at sikre, at resultaterne af indsatsen afspejler sig i anvendelsen af ressourcer, kræver nemlig en anderledes tanke- og arbejdsgang. Målet med kompetenceudvikling er at styrke og ruste rådgiverne bedst muligt. Kompetenceudvikling sker på en lang række punkter, men et særligt fokuspunkt er bl.a. at sikre høj kvalitet og faglighed i de hyppige opfølgninger i sagerne. Kompetenceudviklingen bidrager til, at rådgiverne systematisk og løbende indsamler viden om, hvordan den iværksatte foranstaltning virker i forhold til indsatsformålet og indsatsmålene (VUM). Der kommer desuden tydelige rammer for opfølgningerne, både for rådgiveren, borgeren og samarbejdspartnere, så alle parter ved præcis, hvad formålet er. Samtidig skal det sikres, at alle parter er indforstået med de aftaler, der indgås, samt de mål, der revideres eller opstilles for fremtiden. Et andet fokuspunkt for kompetenceudviklingen er at sikre det rette match af indsats, bl.a. ved at placere borgere på det rette botilbud, både hvad angår kvalitet, faglighed og økonomi. Der er derfor behov for, at socialrådgiverne besidder en bred viden om de botilbud, der findes, herunder hvilke botilbud der kan rumme hvilke borgergrupper, hvilke botilbud der har succes med at skabe udvikling og progression, hvilke botilbud der skaber harmoni mellem indsats og pris osv. For at opnå dette udvikles der et Knowledge Board, som er en visuel oversigt over de botilbud, Center for Handicap og Psykiatri anvender til de fem største borgergrupper indenfor botilbud jf. Servicelovens 107. De fem største borgergrupper er udviklingshæmning, autisme, personlighedsforstyrrelse, forandret virkelighedsopfattelse og hjerneskade. Dertil bliver botilbuddene kategoriseret både kvalitets- og prismæssigt på boardet. Der vil derudover blive kompetenceudviklet på en lang række øvrige indsatsområder i Din Vej, bl.a. vedr. forhandling med botilbud, arbejde med mål mv, hvilket vil forekomme både i 2017 samt i de to øvrige år i projektperioden. 4) Ansættelse af medarbejder til ledelsesinformation Center for Handicap og Psykiatri ønsker at foretage bedre dokumentation for derigennem at opnå større viden om de bevægelser og den udvikling, der løbende sker, så der kan ske effektiv styring af området. Dette vil blive gjort ved at der fremadrettet foretages registrering og bevægelser i de iværksatte ydelser, herunder både tilgang og afgang samt bevægelser op og ned af indsatstrappen. At styrke den faglige og økonomiske styring af handicap- og psykiatriområdet vil skabe overblik samt give et klart billede af, hvordan serviceniveauet udmøntes i praksis. Samtidig vil det bidrage til, at Centret kan reagere i tide og sætte ind med de rette handlinger i tilfælde af, at en del af området bevæger sig i en anden retning end tilsigtet. For at kunne imødekomme dette har Center for Handicap og Psykiatri ansat en konsulent, som har dette til opgave. Registreringer og målinger vil blive foretaget i samarbejde med centrets øvrige udviklingskonsulenter, ledelsen, socialrådgiverne og økonomiafdelingen. Målinger For at kunne se effekten af ovenstående tiltag er det vigtigt, at der laves grundige og systematiske evalueringer heraf. Grundet dette vil der løbende blive foretaget målinger, både kvalitative og kvantitative. Første måling vil gælde for januar 2017, altså inden projektet blev iværksat. Denne måling vil anvendes som 5

7 base-line og sammenligningsgrundlag for fremtidige målinger, som foretages i løbet af og efter iværksættelse af projektet. Målingerne vil blive foretaget hvert halve år. Økonomiske gevinster Center for Handicap- og Psykiatri har nogle budgetmæssige udfordringer, som der er politisk og ledelsesmæssigt fokus på. Disse udfordringer forventes at mindskes ved indførelsen af Din Vej. Det ses nemlig, at Familierådgivningen i Hvidovre Kommune opnåede en besparelse på i alt kr. på forebyggende foranstaltninger og anbringelser fra januar - maj Selvom disse tal, grundet projektets forholdsvist korte levetid, ikke kan anvendes som generelle resultater, indikerer de en positiv bevægelse. Desuden ses det, at Brønderslev kommune, der har ansat ekstra rådgivere, realiserede en besparelse flere millioner det efterfølgende år. Budgettet til det voksenspecialiserede område er på ca. 290 mio. kr. med udgifter til ca borgere (opgjort som helårspersoner). Center for Handicap og Psykiatri har modtaget 2,18 mio. kr. af SMART-puljen, som forventes at kunne tilbagebetales på følgende måde: Tilbagebetaling pr Beløb i mio. kr. År 1 (2017) 0,50 År 2 (2018) 0.75 År 3 (2019) 0.93 I alt 2,18 8 Socialstyrelsen: Ledelsesinformation Partnerskabsprojektet, 2. dataindsamling, skæringsdato d. 31. maj