Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Lotte Lynggaard-Johansen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i europæisk etnologi Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i europæisk etnologi positivt, jf. akkrediteringslovens Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet 26. juni 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Dato for rådsmøde: 9. april 2014 Akkrediteringsperioden gælder til: 30. juni 2020 Ref. nr. 13/ Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk. Udbudssted: København Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for europæisk etnologi. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Videregående Uddannelser har 19. juni 2014 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i europæisk etnologi Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in European Ethnology 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Normeret studietid: 180 ECTS Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er 6307 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 3. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Maksimumramme: Universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 70 studerende. Danmarks Statistik: UDD 6518 AUDD 6518 KOT: Danmarks Akkrediteringsinstitution Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 3 Bekendtgørelse nr. nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 4 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 (universitetsloven). Side 2/2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Københavns Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i europæisk etnologi ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. april 2014 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i europæisk etnologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 16. april 2014 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i europæisk etnologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder juni 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriet Center for Jura Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Tel Mail bau@uds.dk Ref.-nr. 14/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i europæisk etnologi Bachelor of Arts (BA) in European Ethnology Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Engelsk B Side 1/2

4 Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6518 AUDD 6518 KOT: Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 70 studerende for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for europæisk etnologi. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i europæisk etnologi Kandidat i anvendt kulturanalyse Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i europæisk etnologi... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i europæisk etnologi, kompetenceprofil Kandidatuddannelsens i anvendt kulturanalyse, kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsen struktur (europæisk etnologi) Kandidatuddannelsens struktur (anvendt kulturanalyse) Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i europæisk etnologi Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i europæisk etnologi Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen europæisk etnologi Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen europæisk etnologi Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport, og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i europæisk etnologi samt kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse består af en kernefaglig ekspert, to aftagerrepræsentanter og en studerende. Kernefaglig ekspert Ella Johansson er professor i etnologi på Uppsala Universitet, hvor hun har været siden Ella Johansson disputerede i 1994, og har siden blandt andet arbejdet på universiteterne i Lund og Umeå, samt været gæsteprofessor ved Humboldt-Universität zu Berlin. Ella Johansson har desuden siddet i udvalg, der har vurderet forskningsansøgninger samt uddelt forskningsmidler for de svenske forskningsråd, Riksbankens jubilæumsfond og det svenske Vetenskapsrådet. Ella Johanssons forskningsområder inkluderer modernitet, køn, videnskabsteori, international migration og etnicitet, landskab samt kulturarv. Aftagerrepræsentanter Anna Gillett er antropolog og chefkonsulent ved Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden. Anna Gillet er cand. mag. i antropologi fra Århus Universitet, og har en årrække arbejdet i det private erhvervsliv med kvalitative analyser og evalueringer, særlig inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Ulla Schaltz er direktør hos Museum Lolland-Falster. Ulla Schaltz er uddannet cand.mag. i etnologi ved Københavns Universitet, og har i sin studietid og som ny kandidat arbejdet på en lang række af landets kulturhistoriske museer. Ulla Schaltz har gennemført fusionen mellem de kulturhistoriske museer på Lolland- Falster. Hun har været formand for det tidligere Nyere Tids Råd under Kulturstyrelsen, og sidder i det nuværende Kulturhistoriske Råd og det Strategiske Panel. Dertil kommer en række bestyrelser og netværk, både nationale og internationale. Studerende Mette Sederberg Møldrup er kandidatstuderende i sociologi ved Aalborg Universitet. Mette Sederberg Møldrup specialiserer sig i arbejds- og uddannelsessociologi med sidefag i evalueringsteori. Mette Sederberg Møldrup har gennemført et praktikforløb ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, og er ansat som projektassistent ved Rambøll Management Consulting. Mette Sederberg Møldrup er frivillig i DJØF Studerende Nord og fungerer her som kommunikationsansvarlig, medlem af Erhvervs- og Politisk Udvalg samt repræsentant i DJØF Nords Aktivitetsudvalg. Endelig er Mette Sederberg Møldrup analyseansvarlig i Ungdommens Røde Kors HR-udvalg i Aarhus. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 06. november 2013: Modtaget grundoplysninger for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse 12. november 2013: Modtaget Kandidatundersøgelsen 2013 fra Det Humanistiske Fakultet 18. november/1.december: Modtaget uddybende forklaring på uoverensstemmelse mellem gennemførselstal i dokumentationsrapporten og grundoplysningerne fra kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse 5

10 19. november 2013: Modtaget følgende for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse: a) Supplerende tal for indskrevne studerende b) Gennemførselstal c) Beskæftigelsessituationen for dimittender (resultater fra lokal dimittendundersøgelse udført af afdelingen for Etnologi) 21. november 2013: Modtaget supplerende oplysninger vedrørende udvælgelseskriterier for ansøgere til kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse 29. november 2013: Supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution: forskning i etnologi: 1. december 2013: Modtaget hovedrapport fra Kandidatundersøgelsen 2013 for kandidater i europæisk etnologi 13. januar 2014: Modtaget svar på nye beregninger af VIP/DVIP samt STUD/VIP ratioer, foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution 15. januar 2014: Supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution: retningslinjer for instituttets aftagerpanel: januar 2014: Supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution: tilvalg i etnologisk og antropologisk kulturanalyse: ). Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 24. februar 2014 Kriterium 1 Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurdering af beskæftigelse Vurdering af beskæftigelse Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsen ikke havde et tilstrækkeligt overblik over dimittendernes beskæftigelsessituation. Dimittenderne er endnu ikke omfattet af officielle statistikker. Uddannelsen havde foretaget en dimittendundersøgelse, samt indhentet beskæftigelsesoplysninger på en række dimittender blandt andet fra LinkedIn. Det var ikke klart om disse oplysninger omhandlede dimittender fra Københavns Universitet. Panelet vurderede dette ikke var tilstrækkeligt. Universitetet har i høringssvaret præciseret, at de har beskæftigelsesoplysninger på 42 ud af 56 dimittender. Samtidig er det præciseret, at oplysningerne fra LinkedIn vedrører dimittender fra Københavns Universitet. Disse oplysninger indikerer ikke, at der et problem med beskæftigelse. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

11 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Bachelor- og kandidatuddannelsen i europæisk etnologi samt kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse er alle tre placeret på afdelingen for Etnologi på Saxoinstituttet ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse bliver udbudt i samarbejde med etnologi ved Institution for Kulturvidenskab på Lunds Universitet. De studerende er indskrevet på deres respektive universiteter, og læser efter hver deres studieordning, men undervises ugentlig sammen, enten på Københavns Universitet eller i Lund. Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse er en forholdsvis ny uddannelse fra Den blev udviklet og oprettet i erkendelse af, at de etnologiske arbejdsmarkeder var i forandring, således at der nu er to forskellige aftagermarkeder: det klassisk etnologiske (museer og kulturinstitutioner) og det kulturanalytiske (primært i konsulentvirksomheder). Uddannelsen udbydes på engelsk, og omkring halvdelen af de studerende er internationale. Således bygger begge kandidatuddannelser videre på bacheloruddannelsen i europæisk etnologi. Der er altså en klar sammenhæng mellem de tre uddannelser, og Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor valgt at akkreditere uddannelserne samlet. Der træder en ny studieordning i kraft for bacheloruddannelsen i europæisk etnologi i september Akkrediteringspanelet har læst denne. 7

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse BA-uddannelsen i europæisk etnologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med nøgletalssystemet, som betyder, at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelsen Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Bacheloruddannelsen i europæisk etnologi er baseret på et stærkt forskningsmiljø. Der er en meget tydelig sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og fagelementerne på uddannelsen - en sammenhæng, der også er klar for de studerende. Der er faglig progression i uddannelsen. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter klart de fastlagte faglige mål og lever op til kvalifikationsrammen. Kurserne evalueres løbende. Det er tydeligt, at der lyttes til de studerendes kritik og løbende justeres herefter. Underviserne har fokus på udvikling af pædagogiske kompetencer. Det kan for eksempel fremhæves, at DVIPer står i mesterlære hos erfarne VIPer og ad den vej udvikles undervisningskompetencer hos begge parter. 8

13 Indstilling for kandidatuddannelsen i europæisk etnologi Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse KA-uddannelsen i europæisk etnologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med nøgletalssystemet, som betyder, at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i europæisk etnologi er en velfungerende uddannelse med et højt fagligt niveau. Uddannelsen er knyttet til et stærkt forskningsmiljø. Der er en meget tydelig sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og fagelementerne på uddannelsen - en sammenhæng, der også er tydelig for de studerende. Der er stor fokus på undervisningsbaseret forskning og forskningsbaseret undervisning på uddannelsen. De studerende inddrages i forskernes projekter og deres ideer fødes ind i forskningsprojekterne. Der er faglig progression i uddannelsen. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter klart de fastlagte faglige mål og lever op til kvalifikationsrammen. Kurserne evalueres løbende. Det er tydeligt, at underviserne og uddannelsesledelsen lytter til de studerendes kritikpunkter og justerer uddannelsen løbende. Der er en klar dialog med aftagerpanel og dimittenderne. Dimittenderne finder beskæftigelse på et niveau over beskæftigelsen på hovedområdet. Underviserne har stor fokus på udvikling af pædagogiske kompetencer. Det kan for eksempel fremhæves, at DVIPer står i mesterlære hos erfarne VIPer og ad den vej udvikles undervisningskompetencer hos begge parter. 9

14 Indstilling for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse KA-uddannelsen i anvendt kulturanalyse på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med nøgletalssystemet, som betyder, at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse er en velfungerende uddannelse, der er knyttet til et stærkt forskningsmiljø, både på Københavns Universitet og på universitetet i Lund. Der er en tydelig sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og fagelementerne på uddannelsen. Der er en klar faglig progression i uddannelsen. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter de fastlagte faglige mål og lever op til kvalifikationsrammen. Kurserne evalueres løbende. Det er tydeligt, at underviserne lytter til de studerendes kritik punkter, og at underviserne udvikler deres pædagogiske kompetencer. 10

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Udbudssted København Sprog Bachelor og kandidat i europæisk etnologi: dansk Kandidat i anvendt kulturanalyse: engelsk Hovedområde Uddannelserne hører under det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens i europæisk etnologi, grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse, grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer i europæisk etnologi med kompetencer i at analysere, dokumentere, forvalte og formidle europæisk kultur og kulturarv i et nutidigt og historisk perspektiv. Uddannelsens genstandsfelt er kultur og samfundsforhold i fortid og nutid i et europæisk og alment perspektiv. En bachelor i europæisk etnologi kan således: undersøge og formidle både historiske og nutidige kulturelle problemstillinger arbejde målrettet og resultatorienteret forstå et problems afgrænsning og fremtrædelse som historisk og teoretisk bundet indkredse og afgrænse en problemstilling, og tilrettelægge en analyse eller redegørelse og med nye spørgsmål vende problemstillingen på hovedet for dermed at se nye forbindelser og perspektiver vurdere en faglig fremstillings præmisser, teoretisk-metodiske udgangspunkt, konsistens og analytiske potentiale anvende forskellige metoder til analyse af kultur med særlig vægt på kvalitative tilgange til fortidigt og nutidigt materiale (herunder interviews, deltagerobservation, tolkning af genstande og fysiske rum etc.) sammenligne, diskutere og vurdere forskellige kulturteorier og deres analyseresultater Kompetencemål: En bachelor i europæisk etnologi har erhvervet en forskningsbaseret viden om Europas kulturhistorie efter 1600 og om de kulturelle processer, der har skabt, vedligeholdt og forandret den samt de kulturvidenskaber, der har udforsket den. Bacheloren har analytiske redskaber til at forstå og forklare forskellige kulturelle rationaler og kulturmøders baggrunde og fremtrædelsesformer. Dette fundament gør bacheloren i stand til at arbejde kulturanalytisk med at udforske kultur i en europæisk kontekst i et fortidigt og nutidigt perspektiv med anvendelse af fagets teorier, metoder og begreber. Målet er, at: en bachelor i europæisk etnologi kan tilrettelægge, strukturere og udarbejde skriftlige og mundtlige fremstillinger af faglige problemstillinger, dvs. lave en kulturvidenskabelig analyse af såvel kontinuitet og forandring over tid som samtidige forskelle i livsformer og verdensanskuelser og omsætte resultaterne i et konkret produkt bacheloren kan arbejde kritisk og selvstændigt med såvel historiske kilder som selvproduceret materiale (interviews, deltagerobservation, internetmateriale, arkivmateriale, genstande, optegnelser mm.) i analysen af dagliglivets små træk som udtryk for større kulturhistoriske tendenser og omvendt at se disse spejlet i det tilsyneladende betydningsløse bacheloren kan formidle faglige problemstillinger til målgrupper såvel inden for som uden for faget under hensyn til de rammer, som gives af fysiske, økonomiske og tidsmæssige forhold samt målrette formidlingen bestemte grupper med anvendelse af forskellige genrer (fx udstilling, undervisningsmateriale, omvisninger, foredrag mm.) bacheloren kan deltage i en videnskabelig diskussion med etnologer og andre kulturvidenskabelige fags udøvere (Studieordningen for grundfagsstudiet på BA-niveau i europæisk etnologi, 2005-ordningen/bilag 3.1 i dokumentationsrapporten) Kompetenceprofil ifølge ny studieordning, træder i kraft 1. september 2014 Viden om- og forståelse af: europæisk kulturhistorie og hverdagsliv efter 1600 med særligt fokus på Danmark Europa som produkt af historiske, politiske, ideologiske, økonomiske og sociale relationer og 12

17 processer i og uden for Europa, Europas kulturelle særpræg samt de centrale perspektiver og diskurser, Europa er blevet anskuet ud fra gennem historien væsentlige etnologiske materialegrupper og de forskningsinstitutioner (især arkiver, museer og biblioteker), hvor etnologiske kilder kan tilvejebringes væsentlige etnologiske metoder og deres potentialer såvel som metodernes baggrund i kultur- og videnskabsteori den kvalitative analyses grundlæggende elementer og viden om, hvordan empiri og teori spiller sammen i en kulturanalyse fagets kultur- og videnskabsteori og viden om disse teoriers ligheder og forskelle hvordan etnologiske og kulturhistoriske fremstillinger er forankret i historiske, faghistoriske og teorihistoriske kontekster forskellige formidlingsgenrers potentialer og anvendelsesområder Færdigheder i: selvstændigt at opstille og afgrænse en etnologisk problemstilling, søge relevant litteratur og materiale og begrunde valg af metode og fremgangsmåde at anvende fagets væsentlige teorier og kultur og samfund på kvalificeret vis, overskue kulturteoriers analytiske potentialer og begrænsninger og tage stilling til et videnskabeligt arbejdes konsistens og forbindelsen mellem empiri, teori og metode at forholde sig kritisk og konstruktivt til videnskabeligt arbejde mht de anvendte teoretiske perspektiver, metodiske fremgangsmåder og den producerede viden selvstændigt at udvikle og etablere et etnologisk materiale til belysning af såvel historiske som samtidige problemstillinger, herunder færdigheder i at søge og indsamle historiske kilder og i at tilrettelægge og udføre deltagerobservation, interviews og feltarbejde samt at kunne forholde sig kritisk og nuanceret til de metodiske problemer indeholdt heriat dokumentere arbejdet gennem etnologiske optegnelser at udføre en kulturanalyse og præsentere det analytiske arbejde på en reflekteret og nuanceret måde at diskutere i både mundtlig og skriftlig form - en problemstilling i fagligt reflekterede og nuancerede fremstillinger og argumentere i overensstemmelse med akademiske standarder at formidle viden om et etnologisk emne til ikke-fagfæller med klar fornemmelse for målgruppens og genrens betydning og med hensyntagen til de rammer, som gives af fysiske, økonomiske og tidsmæssige art Kompetencer i: selvstændigt at kunne strukturere indsamlings-, dokumentations- og analysearbejdet og se nuancer og forbindelser i en større stofmængde at se kulturelle fænomener i såvel nutidig som historisk kontekst at se kulturteorier og metodiske fremgangsmåder som integreret del af konkrete studier af sociale og kulturelle fænomener at samarbejde i grupper om bl.a. projektudformning, analyse og præsentation og på kvalificeret vis indgå i fagligt, tværfagligt og/eller tværinstitutionelt samarbejde at foretage vurderinger af, hvilke former for formidling, der bedst anvendes i konkrete sammenhængeog at kunne vurdere forskellige formidlingsformers respektive styrker og svagheder i forhold til forskellige målgrupper selvstændigt strukturere egen læring at kunne planlægge, strukturere og gennemføre mindre og større projekter (Udkast til Studieordningen for det centrale fag på bachelorniveau i europæisk etnologi, ordningen/bilag 3.2 i dokumentationsrapporten) 13

18 Kandidatuddannelsen i europæisk etnologi, kompetenceprofil En kandidat i europæisk etnologi har opnået en omfattende viden om: samfunds- og kulturformer i Europa i globalt perspektiv; globaliseringsprocesser i fortidige såvel som nutidige sammenhænge; centrale teoretiske og metodiske tilgange til analysen af kulturhistoriske processer; teoretiske, metodiske og analytiske spørgsmål i forbindelse med etnologiske undersøgelser, herunder feltarbejde; centrale teorier og begreber i aktuel kultur- og samfundsteori; forskellige videnskabsteoretiske positioner og deres implikationer for det teoretiske og analytiske arbejde. En kandidat i europæisk etnologi har erhvervet sig vidtgående færdigheder i: at indgå i videnskabelige diskussioner og bidrage til disse gennem selvstændige og problematiserende bidrag; at udføre kulturanalyser, der på én gang inddrager forskningsdebat og praktiske undersøgelser; at samarbejde med andre samfundsmæssige praksisfelter (fx administrative, politiske), nationalt såvel som internationalt; selvstændigt at kunne indkredse, analysere og teoretisk perspektivere en etnologisk problemstilling på baggrund af enten historisk eller nutidigt stof; at reflektere over konkrete analysers teoretiske forudsætninger og mere generelle kulturvidenskabelige implikationer; at udforme nuancerede og veldokumenterede fremstillinger af kulturanalytiske indsigter og formidle komplekst stof til et bredt udvalg af målgrupper. En kandidat i europæisk etnologi har vidtgående kompetencer med hensyn til: at overskue og arbejde fleksibelt med en stor mængde ny information; akademisk formidling til forskellige målgrupper i mundtlig såvel som skriftlig form, samt evaluering af- og kritisk stillingtagen til de anvendte formidlingsformer; at planlægge og udføre undervisning, konsulent-, udrednings- og projektarbejde for kulturinstitutioner, forskningsinstitutioner, organisationer eller private virksomheder; at analysere og håndtere kulturel kompleksitet i bredere samfundsmæssige sammenhænge såvel som inden for offentlige og private virksomheder. (Studieordningen for kandidatuddannelsen i europæisk etnologi, 2008-ordningen/bilag 3.3 i dokumentationsrapporten) 14

19 Kandidatuddannelsens i anvendt kulturanalyse, kompetenceprofil Efter endt uddannelse skal en kandidat i anvendt kulturanalyse på højt fagligt niveau have: a) viden om kulturbegrebets forskellige implikationer samt hvilke forskellige perspektiver, dette fører med sig; om den aktuelle forskning inden for det kulturteoretiske felt; om de kulturelle faktorers komplekse indvirkning på processer i organisationer og samfund; om feltarbejdsmetoder såsom kvalitative interviews, deltagerobservation og digital etnografi. b) færdigheder i at opstille teoretisk velbegrundede kulturanalytiske problemstillinger; i at gøre brug af en række forskellige kvalitative metoder som led i empiriske undersøgelser; i selvstændigt at gennemføre kulturanalyser - herunder at udvælge metodiske tilgange ud fra deres analytiske hensigtsmæssighed, og at gøre sig overvejelser over de etiske implikationer af anvendelsen af disse metoder. c) kompetencer i at identificere, tolke og analysere kulturelle forskelligheder, fænomener og processer inden for forskellige kontekster samt kommunikere dette i tale og skrift; i at formgive, formidle og iscenesætte forskellige former for kulturelle udtryk og strategier ud fra et empirisk materiale, som på selvstændig vis er genereret; i at lede og afslutte et projekt inden for givne tidsmæssige, økonomiske og ressourcemæssige rammer; i at omsætte kulturanalytiske indsigter i fagligt velfunderede anbefalinger, der på én gang kan være udfordrende og værdifulde for andre samfundsmæssige aktører (offentlige organisationer, NGO er, private virksomheder m.m.) (Studieordningen for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse, 2008-ordningen/bilag 3.5 i dokumentationsrapporten). 15

20 Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul/kursus/ECTS 6 Tilvalg (30 ECTS) 5 Modul 8: Bachelorprojekt (15 ECTS) Tilvalg (15 ECTS) 4 Modul 7: Kulturelle processer i Europa Kulturelle processer i Europa (30 ECTS) 3 Modul 6: Kulturanalyse Kulturanalyse (15 ECTS) Modul 5: Etnologisk formidling Etnologisk formidling (15 ECTS) 2 Modul 4: Etnologisk teori og metode 2 Etnologiske metoder (7,5 ECTS) Kulturvidenskabelige forskningsretninger B (7,5 ECTS) Modul 3: Danmark i Europa B Danmark i Europa B (15 ECTS) 1 Modul 2: Etnologisk teori og metode 1 Etnologisk kildeanalyse (7,5 ECTS) Kulturvidenskabelige forskningsretninger A (7,5 ECTS) (Bilag 3.1) Modul 1: Danmark i Europa A Danmark i Europa A (15 ECTS) 16

21 Kandidatuddannelsen struktur (europæisk etnologi) Semester Kandidatuddannelsen i europæisk etnologi 4 Modul 18: Speciale (30 ECTS) 3 Modul 17: Europa i Verden (15 ECTS) Modul 16: Kulturanalyse (15 ECTS) 2 Modul 15: Etnologisk projekt (15 ECTS) Modul 14: Etnologisk praksis - praktik (15 ECTS) Modul 13: Kultur og historie (15 ECTS) 1 Valgfag, der udbydes frit: Modul 12: Aktuel kulturforskning (15 ECTS) Modul 11: Etnologisk seminar (15 ECTS) Modul 10: Kultur og videnskabsteori (15 ECTS) Denne oversigt er kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb. Det bemærkes i studieordningen, at modulerne Etnologisk seminar, Aktuel kulturforskning, Etnologisk praksis og Etnologisk projekt ikke er bundet til et bestemt semester (Bilag 3.3). 17

22 Kandidatuddannelsens struktur (anvendt kulturanalyse) Semester Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse 4 Modul 16: Speciale (30 ECTS) 3 Modul 15: Profileringsfag (15 ECTS) eller Kandidattilvalg (15 ECTS) Modul 14 Praktik, organisationsforståelse og kommunikation (15 ECTS) 2 Modul 13 Feltarbejde og projektledelse (15 ECTS) Modul 12 Kulturanalytiske strategier (15 ECTS) 1 Modul 11 Aktuel kulturteori (15 ECTS) (Bilag 3.5) Modul 10: Kandidattilvalg (15 ECTS) eller Videnskabsteori (7,5 ECTS) og Introduktionskursus i anvendt kulturanalyse (7,5 ECTS) 18

23 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen i europæisk etnologi: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i europæisk etnologi: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for bachelor og kandidat i europæisk etnologi samt kandidat i anvendt kulturanalyse Alle tre uddannelser er omfattet af et fælles aftagerpanel, for alle uddannelser på Saxoinstituttet. Saxoinstituttet omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne Europæisk Etnologi, Forhistorisk og Klassisk Arkæologi, Græsk og Latin samt Historie. Panelet består af 15 medlemmer, tre medlemmer af aftagerpanelet repræsenterer uddannelserne under afdelingen for Etnologi. Aftagerpanelet er knyttet til studienævnet, der ligeledes er fælles for alle uddannelser under Saxoinstituttet. Panelet bliver inddraget i drøftelser af uddannelsesmæssig karakter, for eksempel uddannelsesstrategi og - satsning, nye studieordninger og uddannelsernes erhvervssigte. Det fremgår af dokumentationsrapporten, samt referater fra møderne med aftagerpanelet, at panelet både drøfter emner, der er relevante for hele instituttet samt for de enkelte fag. Eksempelvis skal aftagerpanelets synspunkter og vuderinger inddrages i revisioner af studieordninger (Dokumentationsrapporten s. 86). På mødet i november 2012 (Bilag 1.01.B i dokumentationsrapporten) var der således en fælles drøftelse af indførelse af 12 timers obligatorisk undervisning på uddannelserne, mens udarbejdelse af nye studieordninger blev drøftet fagvis. Der er i 2011, 2012 og 2013 afholdt et årligt møde mellem aftagerpanelet og studienævnet (Dokumentationsrapporten, s. 7/bilag 1.01a og 1.01b). Akkrediteringspanelet bemærker, at der i retningslinjerne for aftagerpanelet er en målsætning om, at panelt mødes to gange årligt (Retningslinjer for instituttets aftagerpanel: De tre medlemmer, der repræsenterer uddannelserne ved afdeling for Etnologi er ansat hhv. på Frilandsmuseet, i Finansministeriet og i en privat konsulentvirksomhed. De øvrige medlemmer af panelet kommer eksempelvis fra Nationalmuseet, Ny Carlsberg Glyptotek og Københavns Kommune. Sammensætningen af aftagerpanlet blev diskuteret på mødet med ledelsen og underviserne på institutionsbesøget. Akkrediteringspanelet var særlig interesserede i høre mere om, hvorfor der er en overvægt af statsansatte fra museumsverden i aftagerpanelet samt, at der primært er aftagere fra hovedstadsområdet iaftagerpanelet. Ledelsen forklarede, at det var af praktiske hensyn, i forhold til mulighed for mødedeltagelse, at panelet primært har medlemmer fra hovedstadsområdet. Desuden er der et af de tre medlemmer, der repræsenterer de tre uddannelser, der kommer fra et privat konsulentfirma, og aftagerpanelet repræsenterer dermed bredden i dimittenderne fra de tre uddannelser. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at der er en overvægt af statsansatte fra museumsverden i aftagerpanelet samt, at der primært er aftagere fra hovedstadsområdet i aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Eksempelvis inddrages aftagerpanelets vurderinger i revision af- og udarbejdelse af nye studieord- 19

24 ninger. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er relevante medlemmer i aftagerpanelet (jf. også senere afsnit om, hvor kanditaterne finder beskæftigelse) og samtidig, at der drøftes relevante emner på møderne. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapportens bilag 1.05 vedlagt en liste over, hvilke kandidatuddannelser dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsætter på efter endt uddannelse. 80,5 % fortsætter på en uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, 72,2 % fortsætter på en af de to kandidatuddannelser på afdelingen for Etnologi. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. Bachelor- og kandidatuddannelserne tilrettelægges af den samme ledelse og de samme VIPere. Derfor vurderer Akkrediteringspanelet, at ledelse og VIPer er i løbende dialog med bachelordimittenderne, og kan justere bacheloruddannelsen på denne baggrund. Gælder kun for kandidatuddannelsen i europæisk etnologi Universitetets kvalitetssikringspolitik foreskriver, at fakulteterne skal gennemføre en dimittendundersøgelse hvert fjerde år. Den seneste dimittendundersøgelse blev gennemført i vinteren 2012/2013, og dækker kandidater fra Det Humanistiske Fakultet, som er dimitteret i perioden Spørgeskemaet blev udsendt til 4266 dimittender, heraf svarede 1773 dimittender på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 41 (Kandidatundersøgelsen 2013, s. 4). Metodisk og indholdsmæssigt ligger Kandidatundersøgelsen 2013 i direkte forlængelse af Humanistundersøgelsen Kandidatundersøgelsen 2013 veksler mellem at forholde sig generelt til humanisterne og nedbryde svarene på ni kategorier, herunder Kulturstudier, hvorunder kandidater i europæisk etnologi hører. Fakultetet kan trække data for hver enkelt uddannelse, og afdelingen for Etnologi har fået en en rapport med udtræk af besvarelserne fra dimittenderne med en kandidat i europæisk etnologi. Spørgeskemaet er blevet sendt til 115 dimittender, hvoraf 45 har besvaret spørgsskemaet, dermed er svarprocenten på 39 %. Undersøgelsen omfatter blandt andet: - Beskæftigelsessituationen, herunder a) Stillingsbetegnelse b) Sektor c) Branche d) Funktioner - Sammenhængen mellem uddannelse og job - Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked - Fremtidsovervejelser Der vil løbende blive fulgt op på undersøgelsen, og ifølge dokumentationsrapporten (s.12) er planen, at svarene med jævne mellemrum vil blive stillet til institutternes og fagenes rådighed, og hermed vil faget få indtryk af sammenhængen mellem uddannelsernes kompetencer og beskæftigelsesmulighederne. På mødet med ledelsen under institutionsbesøget blev Akkrediteringspanelet kort præsenteret for et delresultat af dimittendundersøgelsen, der omfattede kandidaterne i europæisk etnologi. Resultaterne viste blandt andet, at dimittenderne efterspørger mere skriftlig formidling i uddannelsen. Det blev ikke klart for Akkrediteringspanelet, hvordan uddannelsen har planlagt at følge op på undersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. 20

25 Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke er sandsynliggjort, at uddannelsen benytter dialogen med uddannelsens dimittender til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Ifølge dokumentationsrapporten (s.13), samt informationer givet på besøgsdagen, er det endnu ikke muligt at opfange de relativt få dimittender med en kandidat i anvendt kulturanalyse i den fakultære dimittendundersøgelse, eller andre statistikker. I foråret 2013 udførte afdelingen for Etnologi en mindre undersøgelse blandt dimittenderne fra anvendt kulturanalyse. 15 ud af 43 mulige dimittender besvarede skemaet, svarende til en svarprocent på 34,9 %. Ifølge dokumentationsrapporten viser undersøgelsen, at dimittenderne gør brug af deres brede kompetencer omkring projektdesign, metodebevidsthed og samarbejde, som de har tilegnet sig i deres uddannelse (Dokumentations rapporten s. 13). Ifølge dokumentationsrapporten er baggrunden for, at svarprocenten ikke er højere, at universitetet ikke har haft de rette adresser til dimittenderne. På institutionsbesøget spurgte Akkrediteringspanelet ledelsen for uddannelsen nærmere om deres indsats for at komme i kontakt med dimittenderne. Det var blevet overvejet at følge op via telefonsamtaler, men ledelsen var ikke opdateret på status mht dette. Ledelsen forklarede, at uddannelsen nu, efter aflevering af dokumentationsrapporten, havde nogen viden om yderligere en række af dimittenderne, blandt andet med hensyn til beskæftigelsessituationen. Afdelingen for Etnologi forsøger at holde kontakt til dimittender via blandt andet LinkedIn, Facebook og Etnologisk Forum, men kontakten er ikke systematisk. Dimittenderne fra kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse forventes at indgå i den næste dimittendundersøgelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at en større indsats burde have været sat i værk for at komme i kontakt med dimmitenderne. Uddannelsen er ny, og Akkrediteringspanelet vurderer, at der burde være gjort en større indsats for at følge de første dimitenders færden efter endt uddannelse. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Andelen af etnologiske bachelorer, der enten forstætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, har ifølge tal fra Uddannelsesstyrelsen i perioden (de tre seneste opgjorte år) været mellem 94 og 96 % af de færdiguddannede, hvilket er på niveau med humanistiske bachelorer generelt (bilag 1.10 i dokumentationsrapporten). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen i europæisk etnologi Universitet har dokumenteret beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i europæisk etnologi med tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelsen af uddannelsen fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Antallet af beskæftigede mv. følger i perioden nogenlunde niveauet for det humanistiske hovedområde på landsplan. Beskæftigelsestal Humaniora landsplan europæisk etnologi % 7 % % 14 % % 6 % (Dokumentationsrapporten, s. 18) 21

26 Universitetet har i 2012, i forberedelsen til akkrediteringen, bestilt en særkørsel hos Danmarks Statistik for at belyse beskæftigelsessitutaionen for etnologer (bilag 1.12 i dokumentationsrapporten). Disse tal viser, at den samlede ledighed for etnologer, altså ikke kun for nyuddannede, er 2,3 % mod 4,6 % generelt for humanister i Danmark. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse Ifølge dokumentationsrapporten (s.16) findes der endnu ingen beskæftigelsestal for dimittenderne fra anvendt kulturanalyse, hverken fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller Danmarks Statistik. Danmarks Akkrediteringsinstitution har modtaget supplerende oplysninger fra universitetet vedrørende beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse efter institutionsbesøget. Heraf fremgår det, at det er lykkedes universitet at finde nogle beskæftigelsesoplysninger på 42 ud af nu 56 mulige dimittender. Oplysningerne stammer dels fra førnævnte dimittendundersøgelse, personlig kontakt med dimittenderne samt Linked-in profiler. Kun to af de 42 angiver at være jobsøgende (Supplerende dokumentation fra 19. november: Beskæftigelsessituationen for dimittender). Universitetet har lavet en dimittendundersøgelse for anvendt kulturanalyse. Undersøgelsen har dog en lav svarprocent. Der findes dog beskæftigelsestal for den beslægtede kandidatuddannelse i europæisk etnologi. akkrediteringspanelet bemærker, at hverken dimittendundersøgelsen eller ledighedstallene for den beslægtede kandidatuddannelse indikerer en høj ledighed. Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet endnu ikke har et systematisk overblik over dimittendernes beskæftigelsessituation gennem de officielle statistikker og at det derfor er vanskeligt at vurdere dimittendernes beskæftigelsessituation. Universitetet har dog nogle beskæftigelsesoplysninger om 75 % af dimittenderne, disse indikerer ikke et problem med høj ledighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen 91,6 % af dimittenderne med en bachelor i europæisk etnologi fra 2012 fortsatte på en kandidatuddannelse, hvoraf langt den overvejende del fortsatte enten på kandidatuddannelsen i europæisk etnologi, kandidatuddannelsen i anvendt kulturanalyse eller en anden kandidatuddannelse på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet. Nedenstående skema viser fordelingen: Uddannelse Antal % Kandidat i europæisk etnologi % Kandidat i anvendt kulturanalyse 8 22,2 % Andre kandidatuddannelser under 3 8,3 % humanistisk fakultet Andre kandidatuddannelser 4 11, 1 % Andet/vides ikke 3 8,3 % Bilag 1.05 i dokumentationsrapporten Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 22