Innovativ Grøn Systemeksport

Transkript

1 Innovativ Grøn Systemeksport Danske erfaringer med partnerskaber til at fremme grøn systemeksport Forsknings- Og Innovationsstyrelsen and/or Logo Slutrapport Juni 2014

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse med ISO 9001for kvalitetsledelse. Godkendt af X Approved by slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

3 Innovativ Grøn Systemeksport Udarbejdet for Repræsenteret ved Forsknings- Og Innovationsstyrelsen Tina Rud Mogensen, Specialkonsulent Projektleder Miriam Feilberg Projektnummer Godkendelsesdato Revision Klassifikation Insert date Final Åben DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com

4

5 Error! No text of specified style in document. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Projektcyklus overordnet kontekst Indledende gennemgang af metode, dataindsamling, resultater og rapporteringsform Veje til etablering af partnerskaber 4 cases Grundvandskortlægning i Kina Opgradering af renseanlæg i Indien Reduktion af vandspild i ledningsnet Lokal håndtering af regnvand Betydningen af dansk støtte Danske partnerskaber hvem og hvor mange Opsamling hvem er de danske partnerskaber Problemidentifikation Oversigt over resultater Konklusion Valg af partnere Oversigt over resultater Konklusion Erfaringsudveksling og vidensindsamling Oversigt over resultater Konklusion Overførsel af teknologier Oversigt over resultater Konklusion Finansiering Finansiering - oversigt over resultater Generelt om danske støtteordninger Finansieringsmodeller Konklusion Projektets gennemførelse Oversigt over resultater Konklusion Afslutning og Evaluering Oversigt over resultater Konklusion Nye muligheder spin-off effekter Oversigt over resultater Konklusion B-1

6 12 SMV er Behov for en særlig indsats? Oversigt over resultater Konklusion Erfaringsopsamling og samlet konklusion Positive erfaringer med partnerskaber Negative erfaringer med partnerskaber Er partnerskaber en hensigtsmæssig måde at fremme dansk grøn eksport på? Hvad skal forbedres for at fremme implementering af partnerskaber B-2 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

7 Error! No text of specified style in document. 1 Projektcyklus overordnet kontekst Projektet Innovativ Grøn systemeksport blev indledt i januar 2011 med det formål at udvikle et nyt koncept for innovation og eksport indenfor en sektor vandsektoren -, hvor den danske styrkeposition i det internationale marked er kendetegnet ved evnen til at etablere systemløsninger, dvs. løsninger baseret på en kombination af innovative teknologier, løbende vidensproduktion og eksemplarisk forvaltningspraksis. Udgangspunktet for projektet var været at tage udgangspunkt i en række projekter, der allerede blev gennemført eller som forventedes videreudviklet og faciliteret under dette projekt. Alle projekterne har arbejdet med at udvikle nye koncepter for håndtering af vandrelaterede udfordringer, og de er kendetegnet ved at være skabt og styret af tætte samarbejder mellem vidensinstitutioner og virksomheder. En innovativ komponent i projektet har været at integrere eksisterende og nye initiativer i egentlige systemløsninger og så markedsføre disse på det internationale marked i tæt samarbejde med de primære kunder. Det var forventningen at tilpasningen af systemløsningerne til nye forhold ville skabe øget innovation og udvikle nye partnerskaber. Projektet har været bygget op omkring en række case-baserede arbejdspakker, som hver især adresserer et initiativ til etablering af en systemløsning på vandområdet, som netop er kendetegnet ved en kombination af højt viden- og teknologiniveau og en planlægningsramme, udviklet i en dansk kontekst i et stramt reguleret omgivelsesmiljø og hvor der er et stort markedspotentiale internationalt. Hver arbejdspakke skulle så udpege et bestemt internationalt marked, som er vurderet velegnet til at anvende en dansk systemløsning i forhold til de problemer, der gør sig gældende på det pågældende marked. Undtagelsen har været arbejdspakke 5, som er tænkt som en pilot-case for udvikling af nye partnerskaber. Helt konkret er der udvalgt 4 faglige områder, hvor et partnerskab af aktører har skullet beskrive de enkelte komponenter i en systemløsning, identificere et partnerland for et demonstrationsprojekt for eksport af denne systemløsning og gå i gang med at implementere denne. Undervejs vil man skulle beskrive barrierer omkring partnerskaber og systemeksport, analysere muligheder for at overkomme disse og identificere kilder og former omkring finansiering af aktiviteterne. På den baggrund blev der etableret 4 faglige arbejdspakker med deltagelse af virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og forsyningsvirksomheder. Derudover har Danish Water Forum været ansvarlig for Arbejdspakke 1 og 6, som har arbejdet med koordination, vidensdeling, projektstyring og specifikt med aktiviteter omkring finansiering af systemeksport. På den baggrund ser projektet således ud. De enkelte arbejdspakkers aktiviteter bliver beskrevet som 4 cases nedenfor. B-3

8 1.1 Indledende gennemgang af metode, dataindsamling, resultater og rapporteringsform Til brug for rapportering og for at sikre den bedst mulige erfaringsoverførsel af aktiviteterne til kommende aktiviteter er der blevet valgt en form omkring rapporteringen, som ikke slavisk følger de enkelte arbejdspakker, men ser på projektets indhøstede erfaringer på tværs relateret til de enkelte elementer i en generel projektcyklus startende med problemidentifikation og sluttende med udvikling af nye muligheder og spin-off fra de eksisterende projekter. Som eksempel ser vi på finansiering ift. de enkelte arbejdspakkers indhøstede erfaringer og de erfaringer og budskaber, som er fremkommet i de møder, som projektet har afholdt omkring finansiering og partnerskaber generelt. For at fremme erfaringsopsamling omkring partnerskaber var vi suppleret dette arbejde med en survey, hvor 14 repræsentanter for danske eksportorienterede partnerskaber har vurderet partnerskaber og beskrevet deres erfaringer i relation til de samme elementer i en projektcyklus. På den måde bliver projektets udbytte ikke kun erfaringerne fra vores 4 arbejdspakker, men også erfaringerne fra en større gruppe af partnerskaber i flere forskellige lande. B-4 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

9 Error! No text of specified style in document. 2 Veje til etablering af partnerskaber 4 cases I dette afsnit bliver 4 konkrete partnerskaber og deres erfaringer beskrevet. Der er indenfor området grøn systemeksport endnu ikke gennemført mange succesrige partnerskaber. Der er blevet etableret en række partnerskaber og igangsat flere, heriblandt nogle som har resulteret i nye partnerskaber på andre områder, men det har også vist sig at være tidskrævende at samle danske partnere til en fælles indsats og at etablere kontakter, sikre finansiering og starte konkrete aktiviteter. Der bliver samlet op på dette i rapportens afslutning. 2.1 Grundvandskortlægning i Kina Formålet med arbejdspakke 2 er at finde frem til en udgave af den danske strategi for kortlægning af grundvandsressourcer, tolkning og lagring af data og resultater i databaser samt indarbejdning af kortlægningsresultaterne i vandforsyningsstrukturen, som vil kunne være attraktiv til salg på eksportmarkeder, særligt på det kinesiske marked, hvor der er udtrykt stor interesse for det danske system. Den aktuelle case går primært ud på at tilbyde det dansk koncept i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne af større arealer i en region, en provins eller et land. Konceptet indeholder et sæt af integrerede værktøjer til indsamling, bearbejdning, tolkning og sammenstilling af store datamængder. Værktøjerne består af danskudviklet måleudstyr, software til processering, tolkning og modellering samt databaser til arkivering af data og tolkninger. Der er bl.a. udviklet helt unikke danske målesystemer som eksempelvis SkyTEM-systemet, hvor man fra en helikopter kan foretage en form for scanning af de geologiske strukturer og dermed potentielle grundvandsmagasiner - i større områder fra jordoverfladen og ned til en dybde på flere hundrede meter med en hidtil uset målenøjagtighed. Ikke mindst dette element i værktøjssættet fungerer som fyrtårn, når man fra dansk side skal til udlandet og sælge en dansk løsning inden for grundvandskortlægning, men også databaserne for geofysiske målinger og boringer samt softwareværktøjerne Aarhus Workbench og GeosCene3D, der benyttes til henholdsvis behandling af geofysiske data og geologisk tolkning i 3D er unikke danske elementer, som indgår i det integrerede kortlægnings og datahåndteringssystem. Det beskrevne system er i høj grad baseret på udvikling og erfaringer, som stammer fra perioden med den nationale danske grundvandskortlægning, der blev iværksat i 1999 og som skal være afsluttet i Den samlede danske model som den indgår i grundvandskortlægningen er beskrevet i et White Paper fra projektet Rethink Water, der er blevet udviklet med deltagelse af bl.a. partnerne i IGS. Dette White Paper kan ses her. Andre artikler om det danske kortlægningskoncept findes i: Geoviden, Geologi og Geografi Nr. 3, 2013: samt i Vand & Jord, Nr. 2, 21. årgang, maj Salg af grundvandskortlægning i Kina På Expo 2010 i Shanghai vakte den danske præsentation af den detaljerede danske grundvandskortlægning betydelig interesse ikke mindst på grund af den danske udvikling af nye avancerede målesystemer, tolkningssoftware, databaser mv., som alt sammen er udviklet til at udgøre et samlet og integreret system, hvor tingene fungerer sammen ikke mindst takket være en række grundlæggende nationale standarder og guidelines. Dette var det meget positive udgangspunkt for arbejdsgruppens igangsættelse af arbejdet. Gruppens medlemmer havde på forhånd et ganske godt kendskab til hinanden og til slagsproduktet fra flere års aktiviteter i forbindelse med den danske nationale grundvanskortlægning. Flere af gruppens medlemmer havde også været involveret i eksport af rådgivning og tjenesteydelser på grundvandskortlægningen i udlandet, bl.a. i Thailand. B-5

10 Det kinesiske marked var dog ikke så ligetil at få taget hul på. De første indtryk fik gruppen fra kinesiske, ministerielle delegationer, som besøgte Danmark og som udviste stor interesse for at indsamle viden på grundvandsområdet. Konkrete skridt mod et nærmere samarbejde førte imidlertid ikke megen respons med sig. I arbejdsgruppen tolkedes det sådan, at deltagerne i de ministerielle delegationer nok var involveret i at løse problemer på vandområdet i Kina men sandsynligvis ikke havde tilstrækkeligt tætte relationer til de myndighedsenheder, hvor der træffes beslutninger om konkrete projekter såsom f.eks. udførelse af kortlægning af grundvandet i et område. Gruppen søgte derefter i en periode at knytte an til et forsøgskortlægningsprojekt, som et af gruppens medlemmer allerede var involveret i og som var under etablering i Kina. Dette projekt skulle bl.a. omfatte målinger med det dansk udviklede SkyTEM system og var derfor yderst relevant for gruppen. Imidlertid var der store problemer med bl.a. at få tilladelse til at flyve med systemet i Kina, og dermed gik tiden, uden at der skete fremskridt. Andre tiltag måtte derfor iværksættes. Nærmere undersøgelser pegede på, at Kinas Geologiske Undersøgelser (China Geological Survey - CGS) kunne være en mere oplagt partner end forskellige ministerier for vandressourcer. På baggrund af et kort besøg på CGS i Beijing i foråret 2013 blev der planlagt en workshop i København i sommeren 2013, men dette mislykkedes i sidste øjeblik på grund af tidspres i CGS. I efteråret 2013 opstod der mulighed for at få arrangeret et møde på CGS i Beijing, og her blev grundlaget lagt for en nærmere kontakt. Det viste sig at være en farbar vej frem mod en mere konkret dialog om samarbejde og pilotprojekter CGS har i foråret 2014 fremsendt et udkast til en aftale om gennemførelse af et forsøgskortlægningsprojekt i det nordlige Kina, som der i skrivende stund arbejdes videre på, og udsigterne til at det vil lykkes, at etablere et samarbejde om et sådant projekt virker absolut lovende. Selv et 3-årigt perspektiv er ofte ikke tilstrækkeligt til at nå helt i mål, men det er givetvis vilkårene, når det man skal sælge ikke er konkrete dippedutter men som også involverer ideer om at gøre ting på nye måder, der vil påvirke en hel organisation. Konkrete erfaringer fra partnerskabet Indenfor rammerne af dette projekt er der opnået vigtig erfaring med hensyn til at finde frem til måder at samarbejde på, når danske aktører fra privat og offentlig regi skal samarbejde om at sælge integrerede løsninger, hvor nogle af aktørerne dækker flere af de samme fagområder, der tilbydes. Der er opnået betydelig erfaring med hensyn til, hvilke dele af en løsning, der kan være med til at sælge den samlede pakkeløsning, og hvilke der er knap så væsentlige at lægge vægt på i salgsfremstød. En anden af de opnåede erfaringer er, at det kan være vanskeligt at afkode de interne beslutningsveje i et land med en kultur, som kan være meget forskellig fra den danske. Vi har således lært, at identificering af rette samarbejdspartner samt opnåelse af gensidig tillid er en forudsætning for samarbejde. Dette kunne naturligvis ikke komme bag på partnerne, men omfanget af den tid, som er medgået til det har været mere omfattende end forventet. Det har ganske enkelt taget længere tid end rationelle overvejelser kunne forudsige, og der kan hurtigt gå et par år med at lære hinanden tilstrækkeligt at kende. Internt i partnerskabet, hvor samarbejde blandt de hjemlige aktører også kræver alles gode vilje skal ligeledes vies opmærksomhed og afstemmes, så der er plads til alle. Kina er et stort land med mange forskellige myndigheder involveret inden for grundvandshåndtering og kortlægning. Det kan derfor være svært at finde frem til præcis de myndigheder og personer, der er i position til at kunne træffe konkrete beslutninger. Projektet indledte således aktiviteterne med partnere, som siden viste sig ikke at være de rigtige. Når man skal ind på internationale markeder med nye typer af løsninger, bør man forvente og afsætte tid til at tage fejl eller misforstå nogle af de informationer, som man får. Igennem processen har vi B-6 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

11 Error! No text of specified style in document. fundet frem til de rigtige partnere, men vi kunne næppe have handlet anderledes fra starten, da det var et helt nyt land og marked at agere på. Et andet aspekt, som kan volde problemer er tilgængeligheden af information. Viden om grundvandsforekomster og geofysiske forhold har strategisk betydning og der er derfor en række sikkerhedsmæssige problemer involveret i at fremskaffe den type af information. Ofte er denne type information meget svær at få fat på ligesom politiske og organisatoriske forhold på det eksisterende marked formentlig spiller en betydelig rolle, når noget nyt skal introduceres. Eksempelvis er de luftbårne geofysiske målinger i Kina hidtil blevet udført helt og holdent af China Geological Survey, og bl.a. derfor kan det være svært for et dansk firma at komme ind på dette lukkede marked. På trods af alle disse udfordringer er det i løbet af projektet blevet klart, at udfordringerne omkring vandforsyning og ikke mindst håndering af grundvandsressourcer i Kina er så store, og interessen for den danske løsning så stor i Kina, hvor 70 % af befolkningen rent faktisk drikker grundvand, at det lykkedes at finde en vej gennem de bureaukratiske forhindringer og der er fremkommet et helt konkret forslag fra kinesisk side til et samarbejde om et pilotprojekt i det nordlige Kina, hvor danske systemer kan afprøves og data tolkes og bearbejdes i fællesskab. Pilotprojektet omkring kortlægning af grundvand i Kina håber vi på kan igangsættes inden for den nærmeste fremtid, og hvis det bliver succesfuldt, så kan det være en model for kommende projekter i Kina, hvor der er problemer med grundvand i store områder af landet. En præsentation de hidtidige erfaringer indenfor arbejdspakken kan ses her. 2.2 Opgradering af renseanlæg i Indien Arbejdspakke 3 har arbejdet for at skabe mulighed for en samlet dansk indsats for at hjælpe Indien med at opgradere ældre, utidssvarende spildevandsanlæg til at fungere bedre for derigennem at bidrage til et løft af den generelle spildevandsrensning i Indien. Aktiviteten blev startet i forbindelse med et dansk eksportfremstød, hvor 6 danske virksomheder som led i fremstødet var på besøg på et renseanlæg. Her blev det klart, at den anvendte teknologi var temmelig forældet og at en opgradering af anlægget med dansk teknologi ville betyde markant forbedre rensekapacitet og -evne og samtidig være langt mindre energiforbrugende. Da det samtidig var klart, at de 6 virksomheder: COWI, Danfoss, DHI, Grundfos, Siemens og VCS i høj grad supplerede hinanden, blev det besluttet at indlede et samarbejde med henblik på at etablere et dansk demonstrationsprojekt for forbedret renseteknologi i Indien gennem opgradering af eksisterende renseanlæg. Når der var enighed om at opgradere eksisterende anlæg fremfor at bygge nye, så skyldes det, at der er mange renseanlæg i Indien, som er bygget efter nogenlunde samme model, og der ville derfor være stort potentiale for at duplikere den danske løsning på andre anlæg, hvis det blev gennemført. Dette blev vurderet til at være mere økonomisk rentabelt for de indiske myndigheder. Rammerne for en sådan opgradering skulle også skabe et fundament til at skabe 2-3 andre partnerskaber inden for vand- og spildevandssektoren, hvor dette projekt vil skabe netværk blandt myndigheder og indenfor vandsektoren i Indien bredt set. Det vil også medvirke til at skabe øget opmærksomhed omkring danske løsninger inden for den indiske vandsektor, hvilket vil gavne mulighederne for dansk teknologi på længere sigt. Afledte aktiviteter Der er umiddelbart blevet etableret to projekter med udgangspunkt i Spildevandspartnerskabet. B-7

12 Aktiviteterne på renseanlæg i Delhi har afdækket store problemer med at håndtere slam fra renseanlæg på en forsvarlig måde. De lagres primært på store slambede, som er krævende arealmæssigt og som bliver oversvømmet af monsunregnen med vandmiljøproblemer til følge. De indiske myndigheder og renseanlæg gav udtryk for interesse for nye, herunder danske løsninger på disse problemer. Et dansk partnerskab rettet mod forbedring af håndtering af spildevandsslam blev startet. Dette var finansieret af Miljøstyrelsens partnerskabsmidler, og skulle se på en optimering af den slamproduktion, som anlæggene leverer og også se på en energimæssig udnyttelse af gas fra processerne. Der blev foretaget en kortlægning af danske løsninger og problemerne fra indisk side, men efter 1 år måtte partnerskabe indse, at det marked, som indiske myndigheder selv havde påpeget ikke var til stede. Der var ikke den nødvendig vilje til at finansiere løsninger blot til gavn for et bedre vandmiljø eller for at mindste energiforbruget. Energi er kraftigt subsidieret i Indien og energibesparelser er ikke i sig selv en tilstrækkelig motivation for nye aktiviteter. Den anden afledte aktivitet er reduktion af vandspild i ledningsnet i delstaten Gujarat i Indien. Dette hører egentlig indenfor AP4, men kom i stand i forlængelse af AP3. I forbindelse med promovering af danske spildevandsløsninger, blev mulighederne andre steder end i Delhi afdækket og i forbindelse med dette opstod der naturligt diskussioner omkring beslægtede problemer, herunder vandtab i ledningsnet. Der viste sig i byen Rajkot at være store problemer med vandspild, og navnlig vidste myndighederne ikke hvor lækagerne var. De indledende aktiviteter i Rajkot har nu resulteret i et pilotprojekt, hvor den danske SMV Leif Koch er blevet betalt, at bystyret for at demonstrere deres teknologi og fremvise, hvordan man kan lytte sig frem til, hvor lækagerne befinder sig. Denne aktivitet blev startet i 2013 og det forventes, at det vil resultere i et egentligt pilotprojekt, hvor flere danske virksomheder var vist interesse for at deltage i aktiviteten. En beskrivelse af aktiviteten kan ses her. Potentialet for opgradering af renseanlæg Renseanlæg i Delhi består primært af anlæg anlagt fra sidst i 1950 erne og frem, alle lavet på samme måde ud fra en gammel standard, der i dag ikke er tidssvarende. Imidlertid håndterer de gamle anlæg langt hovedparten af Delhis spildevand og dette sker med en lav effektivitet og et meget højt energiforbrug. Casen var at hjælpe med at renovere eksisterende anlæg og forøge deres kapacitet, deres ydeevne og sænke deres energiforbrug. Der var stor interesse fra indisk side for dette, men det har alligevel vist sig vanskeligt at komme i gang med konkrete aktiviteter. Der er blevet foretage foreløbige analyser af et konkret renseanlæg, som skulle bruges il demonstrationsaktiviteter. Det viste et meget stort potentiale for opgradering, bedre vandkvalitet og lavere energiforbrug. Der har dog samtidig været stor usikkerhed om tallene for bl.a. vandkvalitet, mængde og energiforbrug og det har været vanskeligt at opnå de nødvendige tilladelser til konkrete målinger på stedet. Det konkrete renseanlæg i Delhi afleder renset spildevand til floden Jamuna, som løber igennem Delhi. Der er lavet en Jamuna River Action Plan med det formål at forbedre vandkvaliteten i floden og den danske teknologi kunne bidrage til dette, men hverken på de konkrete anlæg eller højere i de indiske myndigheder har der været tilstrækkelig interesse for disse forbedringer. Udover disse vanskeligheder er projektet forsøgt gennemført på et tidspunkt med voksende politiske spændinger mellem Danmark og Indien på grund af Niels Holck-sagen, og der var ikke været mulighed for at fremme projektet gennem aktiviteter på højere niveau. Afslutningsvis må man konkludere, at på trods af stor dansk vilje og engagement fra de danske partneres side har det ikke været muligt at gennemføre pilotprojektet bl.a. på grund af B-8 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

13 Error! No text of specified style in document. Manglende betaling for energi i Indien Manglende vilje til betaling for miljøforbedringer i Indien Manglende politisk opbakning på højt niveau i Indien Manglende muligheder for alternativ finansiering fra dansk side Partnerskabet er nu sat i bero, men kan blive reetableret, hvis der viser sig muligheder for at starte aktiviteter igen. Kendskab til dansk teknologi i Indien er markant forbedret Både partnerskabet for spildevand og for slam har medført, at dansk teknologi er kommet meget tydeligere frem i Indien. Specielt har Grundfos opnået, at deres pumpestandarder nu er blevet en del af kravsspecifikationer for indkøb af nye pumper i Delhi. Grundfos har også opnået muligheder for at sælge deres udstyr på trods af højere stykpris, men med udsigt til langsigtede energi- og vedligeholdelsesbesparelser. Viden om den danske teknologi har også afspejlet sig i interesse inden for andre sektorer af vand, herunder vandforsyning, hvor projekter under AP4 er kommet i stand på grund af arbejde i AP3. Arbejdet i Indien har vist, at de største udfordringer ligger i at få myndigheder til at erkende, at de selv er en stor del af Indiens vandproblemer, primært fordi den offentlige vandsektor er kraftigt opdelt. Derfor er der f.eks. ingen konsekvenser af for stort energiforbrug på de enkelte renseanlæg, da regningen betales et andet sted. Der er altså ikke sammenhæng mellem den samlede drift og dem, der betaler for driften. Derfor har det været svært for danske interesser at trænge igennem, da vandspild, energispild og ineffektiv håndtering af slam ikke håndteres i en og samme myndighed. En række af de konkrete aktiviteter indenfor dette partnerskab er finansieret af Miljøstyrelsen gennem deres støtte til partnerskaber. Rapporten om Spildevandsprojektet kan ses her. Et White Paper om danske erfaringer omkring spildevand er udviklet i projektperioden og kan ses her. 2.3 Reduktion af vandspild i ledningsnet Aktiviteterne i arbejdspakke 4 blev ligesom for AP 3 indledte med deltagelse i to konkrete eksportfremstød, som gav gode muligheder for at fremme eksport af danske systemløsninger i henholdsvis Vietnam og Indonesien, nærmere bestemt i byerne Hanoi og Surabaya, hvor der umiddelbart blev vurderet at være gode muligheder for at fremme dansk teknologi. Indledningsvis blev partnerne enige om, at foretage en beskrivelse af de komponenter, som skal indgå i en samlet dansk løsning for reduktion af vandspild i ledningsnet og en afdækning af de kriterier, som skal opfyldes, hvis danske løsninger skal være relevante. Det drejer sig om problemstillinger som bureaukrati, korruption eller manglende betalingsevne for forsyningerne. Projektet ReThink Water har udviklet et White Paper, som beskriver den danske løsning i detaljer og giver eksempler på steder, hvor komponenter heraf har været anvendt. Beskrivelsen er bl.a. blevet udviklet af partnere, som også deltager i dette projekt. Den kan ses her. Kriterier for valg af demosite kan ses her. Der er i projekt blevet etableret flere partnerskaber med deltagelse af partnere fra projektet, men det har vist sig vanskeligt at sikre den fornødne opbakning til et partnerskab i Indonesien på nuværende tidspunkt, da der er problemer omkring finansiering, vandsektorens gennemskuelighed og mulighederne for overførsel af aktiviteterne til andre forsyninger. Der er blevet etableret et partnerskab med deltagelse af flere af projektets partnere omkring reduktion af vandspild i Hanoi, Vietnam. Det kan tjene som demonstrationsprojekt for dansk B-9

14 teknologi, men er af forskellige grunde, herunder bureaukrati i Vietnam, endnu ikke blevet startet. Der har bl.a. med deltagelse af flere af IGS partnere været en række tiltag angående etablering af et partnerskab i Kina. Dette sker som led i China Europe Water Platform, hvor Danmark på vegne af EU har påtaget rollen som Lead for platformen og som Lead på grundvandsområdet og senest i midten af 2014 også som Lead omkring reduktion af vandspild. Det har i første omgang været tanken at indlede et partnerskab med Beijing, men dels på grund af projektets størrelse og tekniske vanskeligheder omkring et projekt i Beijing er der nu sonderinger med en række andre mulige byer og provinser bl.a. Shanghai og provinserne omkring Shanghai, Harbin og Guangdon, hvor der allerede er samarbejdsrelationer mellem danske og kinesiske aktører. Herudover er der etableret et partnerskab i Yangon, Myanmar med deltagelse af Grontmij, Vandcenter Syd og Danish Water Services, som alle har været meget aktive i dette projekt. Dette projekt er kommet ret langt henimod implementering og der er blevet gennemført et konkret feasibility-studie bl.a. med støtte fra IGS. Dette er blevet gennemført i 2013 og projektet forventes at komme i gang i løbet af 2014, når der er sikret finansiering til det konkrete projekt. Alle elementerne indenfor projektet kan udføres af danske konsulenter og med brug af danske teknologi, og det forventes, at flere danske partnere vil blive inddraget i projektet, når den konkrete gennemførelse går i dang. Projektet i Yangon bliver derfor brugt som case for et konkret dansk projekt omkring reduktion af vandspild. Reduktion af vandspild i Yangon, Myanmar Myanmar er et helt nyt marked for dansk teknologi, som ført med de sidste års tiltag henimod demokratisering har været relevante for danske projekter. YCDC Yangon City Development Council står samtidig overfor store problemer med deres vandforsyning, herunder renovering af ledningsnettet og reducering af lækagetabet. Fra de danske partneres side har det været et konkret ønske at etablere et partnerskab i et nyt land, hvor man kan være first mover og have de fordele, som det giver ligesom danske virksomheder har haft det i Vietnam. Hvis man kan starte det samme der og etablere projekter, vil det give gode muligheder for flere projekter indenfor samme arbejdsområde og det kan sikre spin-off til danske virksomheder. Hvis man skal drage fordel af first-mover effekten, skal man dog handle hurtigt. Japanere er der allerede med finansiering fra udviklingsmidler ligesom Holland, der også har bedre muligheder, bl.a. gennem lokalt baserede finansieringsmekanismer. Helt konkret er aktiviteten et pilotprojekt i Yangon, der er delt ind i en lang række distrikter. Dette projekt drejer sig om 4 distrikter med ca tilslutninger i selve byområdet. Der er i alt ca mennesker i boliger og lidt industri. Det er primært private boliger, nogle skoler og nogle templer. Formålet er i første omgang at etablere en vandbalance. Hvor meget vand kommer der ind og hvor meget bliver solgt. Dermed kan man fastlægge tabe. Projektet skal finde målerunøjagtighederne og baggrundslækagerne alt det, som ikke bliver målt. Det kan man normalt kun gøre ved at lukke for tilgange til ejendomme, så der ikke bruges vand og så måle, hvor meget der ikke bruges. Det er en meget enkelt og praktisk tilgang. Myndighederne har selv kort over byen, analoge planer over ledningsnet, men de har ikke nogen registreringer af brud, som kan kobles op på noget og der mangler hele GIS-grundlaget for det videre arbejdet. B-10 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

15 Error! No text of specified style in document. Det forventede svind er mellem %. Årsagerne er svære at klarlægge nu, men det forventes primært at dreje sig om lækager og i mindre grad tyveri, som man ser i mange andre lande. Projektet har foreløbig leveret danske målere, så der kommer målere på der hvor der ikke er. Når man kommer i gang med selve projektet forventes stor inddragelse af dansk teknologi, da denne er i sand til at dække alle behov indenfor reduktion af vandtab fra udstyr over konsulentydelser til træning. Med støtte fra bl.a. IGS er der blevet udviklet en praktisk orienteret handleplan eller et mini feasibility studie incl. finansieringsforslag. Næste skridt er i løbet at forår og sommer 2014 at indlede en dialog med Danida på baggrund af dette feasibility studie. Projektet skal præsenteres for dem og påvise, hvad det koster at komme i gang med et pilotprojekt, som kan vise state of the art for danske produkter. Der er endnu ikke samlet overblik over projektets størrelse, men det forventes at bliver omkring 20 mio. dollars, hvoraf en stor af det vil være udstyr: pumper, målere, brønde, ventiler, konsulentydelser, hvoraf det meste vil være dansk udstyr. Foreløbig er partnerne i projektet, Vandcenter Syd, Danish Water Services og Grontmij, VCS fungerer her som træningskonsulent i forhold til good workmanship, og giver anvisning på hvordan man rent praktisk udfører projektet, svejser, samler mv. sammen med rådgiverne. Den største udfordring har været kundens, altså Yangon City Development Councils, betalingsevne, og projektets succes afhænger af, om der er mulighed for at sikre eksterne midler så som udviklingsbistand fra Danida til at gennemføre det. Hvis der kan sikres midler, så vurderes der at være gode muligheder for at succesfuldt dansk projekt, som kan tjene som demonstrationsprojekt for andre steder i Myanmar og andre lande med beslægtede tab i ledningsnet. F.eks. er erfaringerne fra samarbejde med myndigheder og partnere i Myanmar foreløbig gode. Der er stor interesse for danske løsninger og tilstrækkelig viden og kompetence blandt de lokale partnere til at gennemføre projektet. Med det begrænsede budget, har midlerne fra IGS været med til at nuancere og kvalitetssikre projektet. 2.4 Lokal håndtering af regnvand Formålet med arbejdspakke 5 har været at formulere konceptet om det lukkede vandkredsløb og i sammenhæng med innovationskonsortiet Byer i Vandbalance introducere konceptet i relevante fysiske delprojekter. I næste trin har det været formålet at illustrere konceptet i en figur og overveje hvordan konceptet kan formidles, videreudvikles og bruges i fremtidige aktiviteter og partnerskaber. Indholdet i arbejdspakken har været at beskrive koncepter, rådgivning og teknologier, der kan tilpasse byer til fremtidens skybrud og samtidig skabe grønne og robuste byer, der ikke overudnytter eller forurener sine ferskvandsressourcer. Det udgør potentielt et kæmpe marked for danske løsninger. I innovationskonsortiet Byer i Vandbalance udvikles systemer til at håndtere klimaforandringer og sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcen. Uanset om byen er en dansk provinsby eller en indisk millionby skal der opnås en vandbalance, så byen: Kun forbruger så meget vand, at de naturlige vandressourcer (med genbrug) ikke overudnyttes Forbedrer hele tiden kvaliteten af vandkredsløbet ved at fjerne miljøskadelige stoffer før regnvand og spildevand sendes ud af byen Skaber en stærk grøn struktur, der håndterer regnvand, dæmper klimaforandringer, forbedrer bynaturen, og øger byboernes velbefindende B-11

16 Ved at beskrive og udbrede dette koncept skabes interesse i hele værdikæden inden for sektoren. Beskrivelsen af konceptet kan ses her. Det har været dette projekts vigtigste resultat, at de med små midler er lykkedes at beskrive konceptet og samle vigtig aktuel information, der kan udgøre en platform for videre aktivitet. Den største udfordring har været at konkretisere konceptet, så det kan danne udgangspunkt for kommende aktiviteter og derigennem skaffe midler til det videre arbejde. Støtten fra de åbne midler har været medvirkende til, at der på tværs af andre projekter, institutioner og virksomheder indenfor sektoren er skabt en bevidsthed om konceptet. Konceptet kan således testes i et igangværende Sino-Danish comparative research project on eco-city samt drøftes i China-Europe Water Platform, hvor urban water management er et af fokusområderne for kinesiske og europæiske forskere, myndigheder og virksomheder. Endelig er der blevet samlet informationer som kan bringes tættere til både det nationale og international marked via et website som linkes til eksisterende kanaler som Rethink Water og State of Green. 2.5 Betydningen af dansk støtte Der er en tilbagevendende diskussion i forbindelse med eksportfremme om betydningen af offentlig støtte til aktiviteterne. Nogle hævder, at det er en forudsætning for at kunne fremme eksport, ikke mindst på nye markeder og hvis man skal inddrage SMV er. Andre hævder, at virksomhederne selv skal bidrage med finansiering, og at man kun på den måde kan sikre de projekter, der har størst forretningsmæssigt potentiale. Hermed tænkes ikke på muligheder for lån og eksportkreditter til realisering af projekterne, men på støtte til indledende aktiviteter så som identificering af partnere og deltage i fact-finding missions mv. Vi vender senere i rapporten tilbage til betydningen af offentlig støtte mere generelt, men vil her indledningsvist konkludere i forhold til betydningen for vores aktiviteter i dette projekt. Arbejdspakke 2 I forhold til Grundvandskortlægning i Kina har støtten fra FI betydet, at det har været muligt at bruge den betydelige tid, der har skullet til for at identificere partnere, demonstrationssite, kortlægge teknologi og beskrive den danske løsning, så vi i dag er ved starten af et pilotprojekt i Kina efter mere end 3 års møder, besøg og korrespondance i såvel Kina som Danmark. Efter mange kontakter er den rette partner identificeret, forskellige misforståelser og uklarheder omkring projektmuligheder er blevet afdækket og nødvendige gensidige tillidsrelationer opbygget, så projektet er ved at være klar til at starte. Der er betydeligt potentiale for salg af danske grundvandsløsninger flere steder i Kina, og et succesfuldt pilotprojekt kan bane vejen for betydelig dansk eksport for både små og store virksomheder. Arbejdspakke 3 I forhold til opgradering af renseanlæg i Indien har støtten fra de åbne midler har helt klart været medvirkende til, at den danske vandsektor har kunnet arbejde sammen om at trænge ind på nye markeder. Det har ikke i første omgang medført samlede projekter til de forskellige partnerskaber, men for de deltagende virksomheder har de fået nye kontakter og indsigt i det indiske marked, hvilket har medført del-leverancer for de enkelte partnerskabsdeltagere. I afsnittet om spin-off kommer vi tilbage til erfaringerne fra Indien, men der har generelt været betydelige afledte effekter med gode resultater for danske virksomheder. Uden de åbne midler havde de deltagende virksomheder således ikke haft denne mulighed for at komme ind på det indiske marked og derved bane vejen for denne forøgelse af eksport af danske vandkompetencer. Det er således vigtigt, at der også fremover findes sådanne midler, der kan understøtte konsolidering af en sektor og hjælpe den ind på nye markeder, hvor de enkelte virksomheder ikke har den nødvendige styrke til at gøre dette alene. B-12 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

17 Error! No text of specified style in document. Arbejdspakke 4 I forhold til aktiviteter omkring reduktion af vandspild har støtten fra IGS medvirket til en afdækning af barrierer for salg af systemløsninger, en kortlægning af danske løsninger omkring reduktion af vandspild og et generelt øget fokus på systemløsninger og partnerskaber på dette område. Derved har projektet medvirket til at øge interessen for salg af danske løsninger omkring vandspild på nye markeder og bane vejen for de NRW-partnerskaber som er eller er på vej til at blive etableret i bl.a. Kina, Taiwan, Vietnam, Indien og Myanmar. Særligt for aktiviteten i Myanmar bar IGS bidraget med midler til et feasibility-studie. Vores arbejde omkring finansiering har kortlagt et betydeligt problem med at få støtte til indledende undersøgelser og feasibilitystudier, som særligt mindre virksomheder ikke har mulighed for at finansiere selv. Det var også tilfældet for dette, ganske lovende, projekt i Myanmar, hvor IGS kunne bidrage helt konkret til at starte et demonstrationsprojekt. Arbejdspakke 5 Denne arbejdspakke har ikke haft som formål at etablere konkrete projekter, men har med udgangspunkt i erfaringerne fra de øvrige arbejdspakker skullet beskrive en samlet systemløsning omkring lokale løsninger for håndtering af regnvand i byer. IGS har her medvirket til en samlet beskrivelse af denne løsning og herigennem en øget bevidsthed om konceptet, som efter denne beskrivelse kan testes i et igangværende Sino-Danish comparative research project on eco-city samt drøftes i China-Europe Water Platform, hvor urban water management er et af fokusområderne. 3 Danske partnerskaber hvem og hvor mange Som redskab for erfaringsopsamlingen i dette projekt har vi gennemført en survey blandt partnerskaber. Der er endnu ikke så mange eksisterende partnerskaber, men i denne survey deltog dog 14 deltagere i partnerskaber. De følgende modeller giver en oversigt over status og erfaringer i disse partnerskaber. B-13

18 B-14 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

19 Error! No text of specified style in document. Påvirkede politiske eller økonomiske incitamenter i Danmark beslutningerne om: At etablere et partnerskab Valg af danske partnere Valg af Valg af faglig internationale problemstilling partnere Demosite Ja Nej 3.1 Opsamling hvem er de danske partnerskaber På baggrund af denne analyse er det vanskeligt at komme med entydige svar omkring partnerskaber. Status for partnerskaberne går fra identifikation af danske partnere over identifikation af projektmodtagere og konkret implementering til et enkelt, der er afsluttet og er nået til evaluering. Analysen kan afdække alle elementer i partnerskaber. Deltagerne i partnerskaber spænder også bredt, men generelt deltager både myndigheder, rådgivere og producenter i de fleste partnerskaber. Forskningsinstitutioner deltager også i flere af partnerskaberne, således har Aarhus Universitet været en vigtig partner for WP2 i den sene fase af projektet, og de har været helt centrale i forhandlingerne med China Geological Survey i det konkrete forslag til pilotprojekt i Kina, fordi de har deltaget i udvikling af centrale dele af både teori, teknologi og software. På samme måde er Københavns Universitet sammen med Teknologisk Institut helt central for udviklingen af Arbejdspakke 5. Årsagerne til at starte partnerskaber spænder også bredt og starter med kendskab til landet, den faglige problemstilling og samarbejdspartnerne. Højest står dog muligheden for at komme ind på nye markeder. Vi har også spurgt deltagerne om, hvor meget økonomiske og politiske incitamenter fra Danmark har påvirket beslutningerne. Det kan f.eks. være regeringens prioriterer omkring markeder og konkrete støtteordninger til specifikke markedet. Af de 10, som har svaret på dette spørgsmål, angiver mellem 4 og 6, at det har påvirket deres beslutning om at starte et partnerskab, valg af danske og internationale partnere samt faglig problemstilling eller demosite. Disse incitamenter har altså en betydning, men er ikke afgørende som årsag til at starte et partnerskab eller vælge et land, her spiller partnerne, kendskabet til landet eller den faglige problemstilling en klarere rolle. B-15

20 4 Problemidentifikation 4.1 Oversigt over resultater Problem -identifikation Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand Der var i forvejen udviklet et koncept inden for grundvandskortlægning i Danmark, som dannede udgangspunkt for det produkt, som vi satsede på at eksportere. At det også er et interessant produkt i andre lande end Kina er fastslået med udgangspunkt i partnernes tidligere kontakter med interessenter i en række andre lande Det har bidraget til aktivitetens gode resultater, at de danske virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder, som er involverede, kender hinanden og på mange måder har erfaringer fra at løse problemer på det hjemlige marked. Disse bidrager til en fælles forståelse af problemet og løsningerne I opstarten af projektet er der behov for at sikre fælles forståelse af produktets indhold, konsekvenserne af at gå fra et hjemligt marked til et internationalt ditto, samt af opgavefordelingen. Denne indledende aktivitet kan støttes med offentlige midler. AP 3 Spildeva nd Problemformulering kom i stand under besøg ved et erhvervsfremstød. Besøg på indisk renseanlæg viste behovet for opgradering som letteste vej til bedre spildevandsrensning. De danske deltagende virksomheder kunne se potentialet og med hjælp fra Miljøstyrelsen blev der dannet et godt partnerskab. Efterfølgende dannelse af et partnerskab for slam startede på basis af udsagn fra myndigheder i Indien, men senere kølnedes de indiske myndigheders interesse, hvorfor slam-partnerskabet blev nedlagt Støtte til fælles fact-finding kan være hensigtsmæssigt for at sikre en fælles problemforståelse og skabe gode rammer omkring starten af projektet. AP 4 NRW På erhvervsfremstød i Indonesien og Vietnam i 2010 og 2011 blev NRW efter dialog med partnerne fra landene identificeret som et væsentligt problem i de voksende byer i vækstøkonomierne, og et problem hvor danske virksomheder kan bidrag med viden og teknologi Der har været og er fortsat stor enighed om, at dette problem er en væsentlig udfordring, som danske virksomheder kan hjælpe med løsninger omkring. Det er således også beskrevet som en dansk kompetence i et White Paper fra ReThink Water. Vandtab i ledningsnet er et meget udbredt problem, men fact-finding og feasibility-studier kan medvirke til at afklare i hvilke lande udfordringerne er størst og hvor der er størst modtagelighed for danske løsninger. Dette kan bl.a. ske gennem meget specialiserede erhvervsdelegationer. For Myanmar-projektet har der være stor interessere for den danske tilgang, hvor helhedsløsninger tænkes ind. Men det er svært at konkurrere med JICA og de japanske firmaer de støtter. Tilgangen, den måde vi er gået i gang med projektet, har involveret deres organisation fra dag 1, inddrage på højt og lavt B-16 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

21 Error! No text of specified style in document. Problem -identifikation Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte niveau modsat andre investorer, som ikke ønsker online måling, men skifter bare rør uden at tænke i dimensionering mv. Den danske approach vil være en fordel for dem. Det kan vi gøre, som det er nu og forklare fordelene f.eks. ved punktreparationer, man kan bruge gamle rør, hvis de duer f.eks. Survey 33% angiver konkrete faglige problemstillinger, som man ønsker at komme på markedet med, som et udgangspunkt for at starte et partnerskab Land og kendte samarbejdspartnere og mulighed for nye samarbejdspartnere angives også som en vigtig årsag til etablering af et partnerskab. Deltagelse i eksportfremstød har været et af udgangspunkterne for deltagelse i partnerskaber. Disse er som oftest støttet i større eller mindre grad. Der har også i flere tilfælde været tale om invitationer fra modtagerlandet. Dette kræver godt netværk og må udvikles over længere tid. 4.2 Konklusion En faglig problemstilling er for mange partnerskaber et vigtigt udgangspunkt for at starte en aktivitet. Det kan enten dreje sig om en gruppe af virksomheder i Danmark, som arbejder sammen om at løse en faglig udfordring og mener, at denne løsning kan være relevant internationalt eller det kan dreje sig om, at en eller flere virksomheder gennem aktiviteter i udlandet har fået kendskab til problemer, som dansk virksomheder kan være med til at afhjælpe. Det første gør sig gældende for AP2, mens det andet har været udgangspunkt for AP3. Støtte til fact-finding og deltagelse i erhvervsfremstød er fortsat relevant, også der hvor partnerne har en løsning og har behov for at identificere det konkrete marked for ydelsen. Den faglige problemstilling er dog ikke nok til at gøre et projekt relevant. Der skal også være vilje blandt lokale myndigheder til at prioritere en løsning af problemet og afsætte midler til det. Den manglende vilje til løsning af lokale vandmiljøproblemer var en væsentlig barriere i forhold til aktiviteterne omkring opgradering af renseanlæg i Indien. B-17

22 5 Valg af partnere 5.1 Oversigt over resultater Partneridentifikation Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand Partnerne havde et godt kendskab til hinanden ved partnerskabets start. Den oprindelige deltagerkreds (på ansøgningstidspunktet) i arbejdspakke 2 har været den samme undervejs, men nye er kommet ind på forskellige trin. Der har været varierende grader af interesse blandt de forskellige partnere. Nogle fandt det ikke formålstjenlig at være aktivt deltagende hele tiden. Det koster tid og kræfter for mindre virksomheder, som de ikke har råd til at satse, når en eventuel indtjening ligger for langt ude i fremtiden. Mulighed for at mindre virksomheder med interessante produkter kan være med undervejs i opdyrkningen af markedet fordrer én eller anden form for dækning af medgået tid AP 3 Spildeva nd Den indledende partneridentifikation skete ved deltagelse i fremstød i Indien. Slam-partnerskabets identifikation skete via kendskab til branchen og invitation til at deltage fra koordinatoren af projektet. Varierende partnerskabsinteresse fra direkte involvering til virksomheder, der gerne ville holdes orienterede, men ikke ville indgå fra begyndelsen. Offentlig støtte til at facilitere partnerskaber skaber stor værdi og øger også samspil mellem sektorens virksomheder AP 4 NRW Partnerne fik interesse for etablering af et partnerskab gennem deltagelse i eksportfremstød. Der har været flere initiativer for at fremme etablering af konkrete partnerskaber med bred deltagelse af både rådgivere og producenter, men det har vist sig vanskeligt at samle partnere til et bredt NRW-partnerskab. Der er dog blevet etableret flere, mindre partnerskaber med det udgangspunkt i bl.a. Myanmar, Kina og Vietnam. I praksis har markedsmulighederne for de potentielle deltagere i et partnerskab på området vist sig at være meget divergerende, så konkret er svært at skabe partnerskab omkring de muligheder, der byder sig. Det bliver i realiteten svært at samle hele holdet, mindre grupperinger giver bedre muligheder. For større virksomheder betyder den offentlige støtte ikke så meget. For mindre kan det gøre en forskel. Så godt som alle primære aktører omkring NRW i Danmark har bidraget til en beskrivelse af den samlede løsning indenfor projektet ReThink Water og med den basis udvikler der sig også mindre partnerskaber. Survey Partnerne i projekterne er blevet identificeret gennem kendskab til hinandens aktiviteter fra Kendskab til hinanden fra møder og aktiviteter i Danmark og fra tidligere projekter er den Støtte til netværksaktiviteter i Danmark kan medvirke til at fremme etablering af flere B-18 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

23 Error! No text of specified style in document. Partneridentifikation Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte møder og netværk i Danmark og i mindre grad fra forskningssamarbejde. I mindst et tilfælde har en brancheforening taget initiativ til etablering af et partnerskab. vigtigste faktor ift. partneridentifikation. partnerskaber, men ikke nødvendigvis til deres implementering. 5.2 Konklusion Generelt har et tidligere kendskab til partnerne i projektet og hidtidige samarbejdsrelationer den afgørende rolle at spille ift. beslutningen om at etablere partnerskaber sammen. Det drejer sig om tillid til hinandens kompetencer og at man kan stole på hinanden ift. indgåede aftaler. Det er gået igen fra de forskellige projekter og ved diskussioner på møder i projektet. Derfor kan det være vanskeligt, hvis man fra politisk hold ønsker at fremme etablering af bestemte partnerskaber omkring udvalgte lande eller markeder, men som det bliver fremhævet i vores survey, så kan støtte til netværksaktiviteter i Danmark og til at udvikle kendskab til hinanden f.eks. gennem målrettede eksportfremstød medvirke til at fremme etablering af flere partnerskaber, men når det kommer til konkret implementering, er der mange andre forhold at tage med i betragtning, som kan være vanskelige at støtte udefra. 6 Erfaringsudveksling og vidensindsamling 6.1 Oversigt over resultater Erfaring sudveksl ing Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand Er primært organiseret via besøg i Kina, Taiwan, Thailand etc. Samt fra besøg i Danmark af delegationer fra de samme lande. Information er yderligere indhentet fra firmaer, der allerede er til stede i landene. Rådgivning fra ambassader. Søgning af information via tilgængelige kilder på primært internettet. Erfaringerne er gode men det er ikke muligt at få et tilstrækkeligt konkret billede af noget så relativt abstrakt som behov og interesse for nye metoder inden for grundvandskortlægning, før man har besøgt og haft besøg af mulige interesserede, som også først skal identificeres. Det er muligt at indsamle meget information, men også meget tidskrævende. Behov for dækning af især omkostninger ved planlægning af møder og besøg samt ikke mindst udgifter til relaterede rejser og ophold i den indledende fase af projektet. AP 3 Spildeva nd Markedsinformation primært via ambassade i Indien, samt via besøg i landet Generelt gode erfaringer med brug af ambassaden som kilde, men projektet har også vist, at partnere i modtagerlandene måske siger et til Det er en generel erfaring, at der kan indhentes meget information via ambassader, men prisen for den time-baserede konsulentydelse hos ambassaderne er høj B-19

24 Erfaring sudveksl ing Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte repræsentanter for en ambassade, men noget andet til repræsentanter for vandsektoren for mange, særligt mindre virksomheder. AP 4 NRW Der er blevet indhentet information i forbindelse med eksportfremstød og fra ambassaderne, samt fra partnerne. Der er behov for mere viden om markedsvilkår og af bedre kvalitet. Der skal være mere information om både modtagernes behov og bedre, mere detaljeret baggrundsinformation om forhold som skattevilkår, korruption, vandselskabernes struktur og betalingsmuligheder. Generelt behov for mere information om finansiering. Offentlig støtte er ikke så vigtig her, men meget detaljere information om markedsvilkår og finansieringsmuligheder er afgørende og bør prioriteres højere fra f.eks. ambassader. Survey Indsamlet via bl.a. Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Dansk Industri, Behov for mere viden om landenes strategi på forskellige fagområder. Stort behov for mere, let tilgængelig information tidligere i projektfasen. Et partnerskab gennemførte en lønsomhedsanalyse. Der er blevet foretaget vurdering af udenlandske potentielle partnere. Et partnerskab har valgt modtagerland ud fra godt kendskab og netværk i landet, ikke så meget analyser af forholdene. Ambassader må kunne skaffe oplysninger om kommende indsatsområder i de pågældende lande -også før disse er blevet formuleret i egentlige strategier. 6.2 Konklusion Deltagerne i partnerskaber indsamler viden og erfaringer om markederne og anvender dette i deres udvælgelse, men der er stadig behov for mere information om forholdene i modtagerlandene så som markedsvilkår og bedre og mere detaljeret baggrundsinformation om forhold som skattevilkår, korruption, vandselskabernes struktur og betalingsmuligheder. Og der er generelt behov for mere information om finansieringsmuligheder på de forskellige markeder. Kendskab til konkrete politiske prioriteringer og indsatsområder er også væsentligt. Eksempelvis er det vigtigt at vide, hvilke kinesiske provinser der har planer om nye investeringer indenfor grundvand og hvornår og hvordan investeringerne skal implementeres og finansieres. I arbejdspakke 4 er der udarbejdet en oversigt over barrierer omkring salg af NRW-løsninger, som beskriver en række områder, hvor det er vigtigt at have viden om de lokale markedet. Tilsvarende kan udarbejdes for andre faglige områder og kunne være en væsentlig støtte til danske beslutninger om investeringer og projekter. B-20 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

25 Error! No text of specified style in document. 7 Overførsel af teknologier 7.1 Oversigt over resultater Teknolo gioverfø rsel Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand En del af eksporten af dansk teknologi og know how på grundvandsområdet er netop teknologier til problemløsning Det er specifikke, danskudviklede teknologier og tilhørende software til bearbejdning af data, som kunder i udlandet finder interessante og så selvfølgelig erfaringen med at bruge disse fra projekter bl.a. i DK Der er behov for bidrag til at kunne demonstrere såvel teknologier som metodeanvendelse for interesserede kunder i deres hjemlande det vil helt sikkert kunne fremme eksporten AP 3 Spildeva nd Arbejdspakken har arbejdet med at se på eksisterende danske teknologier og services i lyset af den nødvendige tilpasning, som skulle ske, for at opfylde krav under varmere himmelstrøg. Stor åbenhed blandt danske deltagere om deres produkter og hvordan det kunne tilpasses systemløsninger Støtte til tilpasning af eksisterende teknologi til nye markeder er særdeles vigtig og vil være en så afgørende faktor, at mange teknologier ikke flyttes ud af DK grundet omkostninger med tilpasning til nye markeder. Øget støtte vil øge omsætning og udvikling i Danmark og skabe arbejdspladser i både DK og modtagerland AP 4 NRW Aktiviteterne har gået på overførsel af kendte systemer og teknologier, men med nødvendig tilpasning til forholdene i modtagerlandet. Der er blevet testet lokale vandmålere ved anvendelse af en Kamstrup flowmåler og projektet vil være relevant for rådgivere, rør-leverandører, Scada-leverandører, instrumentering flow- og trykmålere. I projektets indledende fase blev der arbejdet med at beskrive komponenterne i en sammenhængende systemløsning. Dette element blev videreført af partnerne indenfor projektet ReThink Water, hvor der nu ligger et White Paper som beskriver danske kompetencer. Støtte til at beskrive den sammenhængende danske løsning har været et vigtigt element for at kunne udvikle aktiviteter på området her. Dansk teknologi kan bringes til anvendelse overfor alle elementer i forhold til reduktion af vandspild. Survey Projekterne arbejder både med eksport af eksisterende teknologi (8), tilpasning af eksisterende teknologier (10), og udvikling af nye teknologier (4). Udover teknologi-overførsel, er der også for enkelte tale om overførsel af viden gennem oprettelse af partnerskaber med organisationer i modtagerlandet, systemeksport. Hvis man skal - B-21

26 Teknolo gioverfø rsel Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte markedsføre succesrige danske løsninger skal det aspekt og de danske myndigheder med om bord. 7.2 Konklusion Indenfor systemeksport arbejdes der blandt partnerskaberne både med eksport af eksisterende teknologi, tilpasning af eksisterende teknologi, og udvikling af ny teknologier til de pågældende markeder. Det er vigtigt med sammenhængende beskrivelser af danske løsninger, men da de er udviklet sideløbende med dette projekt igennem projektet ReThink Water for de vigtigste danske kompetence-områder er de ikke for indeværende stort behov for at arbejde videre med dette element såfremt White Papers bliver løbende opdateret. Derimod vil der tilsyneladende fortsat være behov for støtte til at tilpasse eksisterende, danske teknologier til konkrete cases og generelt til andre forhold end i Danmark for så vidt angår temperatur, jordbundsforhold eller andet. 8 Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat kræver finansiering. Når et testområde for udvikling af et demonstrationsprojekt er udvalgt og beskrevet, og når en løsningsmodel for den udvalgte problemstilling er beskrevet, skal der sikres finansiering af den valgte systemløsning. I projektet har der været arbejdet dels overordnet med afdækning af finansieringsmodeller i samarbejde med bl.a. Danida, Danmarks Eksportråd, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Eksportkreditfonden. Danish Water Services, der har stor erfaring med finansiering af projekter indenfor vandsektoren, indgår som partner i dette projekt og har bidraget med oplæg og til erfaringsindsamling. Der har været afholdt et offentligt møde udelukkende med fokus på finansiering og flere møder, hvor dette tema har været et centralt element. Præsentationer fra mødet omkring finansiering kan ses her, men også på en række af de øvrige møder har emnet været behandlet f.eks. det seneste møde, hvor præsentationerne kan ses her. Udover på det generelle plan har der i de enkelte arbejdspakker været arbejdet med afdækning af finansieringsmuligheder til aktiviteter omkring de enkelte partnerskaber og i den forbindelse er vanskelighederne ved at finansiere partnerskaber og systemeksport og nogle af barriererne i den forbindelse blevet tydelig og konkrete. I vores erfaringsopsamling er resultater fra konkrete partnerskaber og vores survey blevet inddraget sammen med konklusioner fra møder med fokus på finansiering. B-22 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

27 Error! No text of specified style in document. 8.1 Finansiering - oversigt over resultater Finansie ring Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand Vedrørende grundvandskortlægning forventes kunden primært at betale. Ved demonstrationsprojekter, pilotprojekter og lignende kan der være behov for, at der fra dansk side kan lægges timer eller anden form for bidrag ind i projektet for at vise fordelene med bedre indsats på området. Det gælder ikke mindst i Kina, hvor vi har oplevet en forventning om, at man fra dansk side stiller op med finansiering af timer og omkostninger til modtagelse af kinesiske mødedeltagere, kursister, betaler rejser og omkostninger ved tid til databehandling, rapportering etc. Betaling for ydelser inden for grundvandskortlægning i Kina fordrer tilsyneladende, at de går gennem et firma med adresse i Kina, hvilket skal medtænkes i projektet. Helt konkrete udfordringer har også vist sig ift. at få betaling for eksempelvis luftbårne målinger, hvor der findes bestemte statslige organisationer, som normalt udfører den slags, og hvor det er ukendt med private operatører på dette felt Der er økonomiske gevinster ved forbedret grundvandskortlægning og håndtering, men da de ikke viser ikke sig umiddelbart i form af besparelser eller indtægter, så ser støtte til gennemførelse af demonstrationsprojekter ud til at være afgørende for at komme ind på markedet i en række lande og derigennem fremvise fordelene ved projekterne.. AP 3 Spildeva nd Der er i projektet blevet udarbejdet en finansieringsmodel, baseret på tilbagebetaling via energibesparelser. Planen indeholdt inddragelse af danske banker og EKF. Projektet fik dog ikke mulighed for at bruge planen, da den lokale partner ikke har ønsket at gå konkret ind i det, men modellen kan bruges i fremtidige projekter Finansieringsmodeller, der involverer danske partnere, samt danske offentlige institutioner (EKF) virkede umiddelbart som en løsning, der vakte interesse hos modtager og den vil kunne anvendes ved projekter fremover. Den lave betaling for vand og energi er en udfordring for etablering af nye projekter på området. Støttemidler til udvikling og beskrivelse af en vifte af finansieringsmodeller vil være særdeles oplagt. AP 4 NRW De fleste projekter er endnu ikke kommet så langt, at der er udviklet finansieringsmodeller. Der har i flere projekter vist sig være behov for støtte til feasibility-studier. Det har også i et tilfælde været støttet til et partnerskab fra projektet her. Der har været en diskussion i løbet af projektet om de danske muligheder f.eks. via EKF er tilstrækkelig veludviklede, hvor bl.a. kreditværdighed hos vandselskaber kan være et problem. Der er dog udviklet andre projekter med EKFfinansiering, så det burde også være en mulighed her. Et konkret eksempel er fra Myanmar, som er et land hvor investeringer i infrastruktur primært sker gennem gavebistand eller lån med meget lav rente. F.eks. er den japanske bistandsorganisation JICA meget fremme på markedet og Generelt kan der være behov for støtte til feasibility-studier, men derudover bør NRWløsninger kunne finansieres af modtagerne, herunder baseret på lån fra udviklingsbanker, da der er store besparelser på vand og energi forbundet med reduktion af vandspild. Det er oftest nødvendigt at modtagerne også lægger finansiering og deltager i identifikation af finansieringskilder. Det er også med il at fremme ejerskab og lokal interesse for opfølgning. For Myanmar-projektet vil dansk udviklingsbistand til B-23

28 Finansie ring Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte tilbyder gavelignende lån, som det er svært at konkurrere med. De danske finansieringsmuligheder er derfor ikke attraktive endnu, men med åbningen af den danske ambassade i 2014 kan det måske forbedres. gennemførelse af et pilotprojekt vil være et stort skridt i en rigtige retning. Survey Projekterne er blevet finansieret med f.eks. Danida-programmer som Danida Business Partnerships eller Strategisk Salgsalliancer fra NST Eksportrådet. Miljøministeriets støtte til partnerskaber for miljøteknologi har også været anvendt. Der har også været en høj grad af egenfinansiering, herunder betaling af timer lokalt til Eksportrådet. I nogle tilfælde har partnere i modtagerlandet betalt rejse- og opholdsudgifter til en indledende afklaring. Der er i mange tilfælde manglende incitamenter til vand- og energibesparelser på grund af lave priser, hvilket hæmmer løsninger baseret på vand- og energieffektivisering Investorer/banker er skeptiske til de lovede resultater og derfor tilbageholdende. Det forventes at succesfulde demonstrationsprojekter vil ændre disse holdninger og det erderofr vigtigt at få igangsat flere af disse. Danske rådgivere er for dyre i forhold til lokale, og hvis deres kompetencer skal inddrages, så må der sikres finansiering specifikt. Finansiering af feasibility studier er et problem og der skal sikres midler hertil. Der skal flere midler til at drive opgaven frem til succes, til at facilitere partnerskaber, også i tilfælde hvor selve projektet siden kan være økonomisk rentabelt. Manglende finansiering fra lokale modtagere kan være et problem, men deres kontante bidrag er også vigtigt for projekternes langsigtede bæredygtighed. Projekterne kan være meget langvarige af mange årsager og derfor må finansieringen tage højde for det. Projekterne skal kunne løbe over lang tid og ikke forvente hurtige resultater. Det er vigtigt at den udenlandske partner har midler i projektet, da det ellers mister værdi for dem og ikke bliver vedligeholdt. 8.2 Generelt om danske støtteordninger I vores survey har vi stillet en række spørgsmål omkring finansiering og de offentlige støtteordninger, som fungerer som supplement til de erfaringer, som er indhøstet igennem møder og konkrete aktiviteter. B-24 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd

29 Error! No text of specified style in document. Respondenterne i vores survey er blevet spurgt detaljeret til, om de danske støtteordninger virker. Der er overvejende positive, men også blandede svar. Der er dog for få deltagere og svar i de enkelte kategorier til, at man kan sige noget entydig om de danske støtteordninger med det udgangspunkt. Det samme gør sig i nogen grad gældende ift. påvirkningen fra økonomiske og politiske incitamenter i forhold til partnerskaber, som ikke er entydig, men dog har konsekvenser for valg af demonstrationssite og internationale partnere. Sammenholdt med diskussioner på møder indenfor projektet er meldingen fra deltagerne at valget af BRIK-sande som fokusområder nok har påvirket landevalget. Samtidig blev dr sat spørgsmålstegn ved, om netop disse lande fremadrettet er de mest hensigtsmæssige partnere for danske virksomheder, som i en international sammenhæng og i forhold til lande som Indien og Kina vil være relativt små. En konkret støtte til systemeksport og også udarbejdelse af materiale til støtte for markedsføring og fremvisning af danske kompetencer. Vi har derfor inddraget spørgsmål om anvendelse og behov i analysen. B-25

30 Partnerskaberne anvender markedsføringsmateriale, som er udviklet af forskellige organisationer, herunder statslige. I løbet af projektperioden har ReThink Water udviklet White Papers og videoer, som sammen med et virtuelt showroom markedsfører danske kompetencer. Disse materialer er kun i mindre udstrækning blevet anvendt i IGS-projekterne, da de først er blevet færdige indenfor det seneste 1-2 år, men de giver solide beskrivelser af danske kompetencer og er en af årsagerne til, at der ikke umiddelbart er behov for mere materiale. 8.3 Finansieringsmodeller Samtidig med gennemførelsen af dette projekt har Miljøstyrelsen bedt et konsulentfirme Innovayt om at udarbejde en analyse omkring eksport af grøn teknologi og grønne systemløsninger med fokus på finansiering af eksportaktiviteter. Denne rapport blev fremlagt på afslutningsmødet den 12. december og giver en overskuelig oversigt over de forskellige finansieringsmuligheder og deres anvendelse både hvad angår danske og internationale modeller og nye og gamle ordninger. Nye projekter, der skal afdække finansieringstyper, kan med fordel tage udgangspunkt i denne oversigt, som kan ses her. Miljøstyrelsen vil arbejde videre med dette tema, og fremlægge resultaterne bl.a. her. 8.4 Konklusion Afhængig af den konkrete, faglige problemstilling er der forskellige udfordringer omkring finansiering. I forhold til AP 2 er erfaringer, at der bør være finansiering fra lokale partnere, evt. i kombination med udviklingsbanker. Det kan være vanskeligt at sikre finansiering til forbedring af aktiviteter, som institutionerne traditionelt har udført og støtte til demonstrationsprojekter vil i også i nye lande være en nødvendighed. I forhold til AP3 har der været udviklet en model baseret på tilbagebetaling via energibesparelser og med inddragelse af danske banker og EKF. Den kan anvendes af B-26 slutrapport innovativ grøn systemeksport / Initials / yyyy-mm-dd