Åben dagsorden Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Åben dagsorden Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, mødelokale 222, 2. sal Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Midtvejsstatus for handleplaner for Børne- og 2 Undervisningsforvaltningen for ift. s Handicappolitik 2 Fremtidigt udrednings- og bo-selv tilbud på børne- og ungeområdet 8 3 Orientering om Rusmiddelundersøgelse Pulje til at fremme trivslen hos børnene og det pædagogisk personale 15 på skolerne 5 Flytning af vuggestuepladser i Hirtshals 1. behandling 18 6 Ansøgning om frigivelse af beløb til renovering af skoler og dagtilbud 20 7 Godkendelse af permanent udvidelse af børnetallet i privatinstitution i 22 Poulstrup 8 Godkendelse af privatinstitution ved Hjørring Privat Realskole 25 9 Orientering om forebyggelsespuljen Forældrebetaling klubber Orientering fra medlemmerne Orientering fra formanden Forvaltningen orienterer 36

2 Side P Midtvejsstatus for handleplaner for Børne- og Undervisningsforvaltningen for ift. s Handicappolitik Resumé Hjørring Byråd vedtog i 2012 en Handicappolitik, som følges op af 2-årige handleplaner. Børne-, Skole-, og Uddannelsesudvalget orienteres hermed om midtvejsstatus på Handleplan 2017 og 2018 for Børne- og Undervisningsforvaltningen. Sagsfremstilling 1.Rammerne for arbejdet med s Handicappolitik s Handicappolitik (Bilag 1), der blev vedtaget i februar 2012, har til formål at sikre, at borgere med handicap har lige mulighed for at deltage i samfundslivet. Handicappolitikken har ikke i sig selv forslag om konkrete initiativer og handlinger, men er et værktøj for kommunes indsats på handicapområdet. Politikken kan dermed ikke stå alene, hvorfor den følges op af 2-årige handleplaner, der beskriver de konkrete aktiviteter, som skal være med til at sikre, at kommunen over tid når de opstillede mål i politikken. De 2-årige handleplaner skal evalueres årligt, hvorfor der er udarbejdet en midtvejsstatus for handleplan 2017 og 2018 for Børne- og Undervisningsforvaltningen i forhold til s Handicappolitik. Byrådet har besluttet, at midtvejsstatus for de 2-årige handleplaner ikke forelægges Byrådet men kun de enkelte fagudvalg. Handleplanen for 2017 og 2018 har hovedtemaet inklusion, som har været hovedtemaet for handleplanerne de sidste fire år. I handleplanen for 2013 og 2014 var der fokus på inklusion generelt, mens der i 2015 og 2016 var fokus på digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte inklusion. Handleplanen for 2017 og 2018 har særligt fokus på kommunikation i øjenhøjde, med henblik på at styrke den ligeværdige og inkluderende dialog mellem borger og kommune. I Børne- og Undervisningsforvaltningen er der udarbejdet en handleplan med fokus på kommunikation i øjenhøjde for hver sektor: Skoleområdet, Dagtilbudsområdet samt Børne- og Familieområdet. På Børne- og Familieområdet er der i handleplanen foretaget underopdelinger, således at Myndighed, SSP, PPR, Sundhedsplejen og Center for børn, unge og familier har forskellige mål, handlemål og succeskriterier.

3 2. Midtvejsstatus for handleplanerne for Børne- og Undervisningsforvaltningen 2017 og 2018 Et kort sammendrag af midtvejsstatus for handleplanen 2017 og 2018 for Børneog Undervisningsforvaltningen præsenteres nedenfor, og i bilag 2-4 findes en mere udførlig beskrivelse af midtvejsstatus for hver af tre sektorer. Side Midtvejsstatus for skoleområdet Indsatsen for skoleområdet har fokus på differentieret kommunikation, en målrettet indsats i forhold til forældresamarbejde og aktionslæring i forhold til at afprøve nye former for forældresamarbejde. Målet med indsatsen er, at skole og forældre samskaber en udviklingsproces for barnets læring og trivsel gennem god kommunikation. På skoleområdet har man fået forældrenes perspektiv på det gode samarbejde ved at stille forældrene nogle spørgsmål om, hvordan man sikrer det bedst mulige samarbejde mellem forældre og de professionelle på skolerne. Derudover har medarbejderne på tværs af afdelinger og team talt om deres erfaringer med forældresamarbejdet. På baggrund af erfaringerne fra disse initiativer har teamene udarbejdet fem principper for det gode forældresamarbejde, som danner grundlag for, hvordan praksis skal se ud i den enkelte afdeling med det enkelte teams forældregruppe. De fem principper er: 1) Kontraktering med forældrene, 2) Barnet i centrum, 3) Forældrene er en ressource, 4) Vi møder forældrene med anerkendelse og 5) Forberedelse af "svære" samtaler. Det fortsatte arbejde med det gode forældresamarbejde på skoleområdet indebærer, at de enkelte team diskuterer deres egen praksis, herunder de ønskede tiltag. Denne diskussion skal indeholde overvejelser om, hvordan de fem oplistede principper ser ud i praksis, hvilke tiltag der skal igangsættes for at udvikle det gode forældresamarbejde, blandt andet hvordan og om hvad der skal kommunikeres, samt hvilken form kommunikationen skal have. Ydermere skal det også diskuteres i teams, hvornår det er vigtigt at have kontakt til forældrene. 2.2 Midtvejsstatus for dagtilbudsområdet Indsatsen for dagtilbudsområdet har fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information og efterfølgende koordinering af kommunale indsatser, både for kommunale og private tilbud. Målet med indsatsen er at opnå et tidligt kendskab til børn med særlige udfordringer samt til tværfaglige muligheder. Derudover er målet også at opnå tydelige arbejdsgange i den tidlige opsporing, opfølgning og brobygning. I forhold til målet om at opnå et tidligt kendskab til børn med særlige udfordringer samt til tværfaglige muligheder, så er det et mål der løbende arbejdes med. Ved at arbejde med Børnelinealen får medarbejderne for eksempel et redskab til arbejdet med den tidlige opsporing.

4 Desuden er der iværksat en særlig indsats i forhold til tidlig opsporing, som baseres på, at vores specialpædagogiske vejledere foretager forebyggende besøg i vores vuggestuer. Endelig har dagplejere også fået adgang til tværfaglig sparring i Trivselsforum med henblik på tidlig indsats og opsporing. Side 4. I forhold til målet om at opnå tydelige arbejdsgange har dagtilbudsområdet nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at afdække den nuværende praksis i forhold til tidlig opsporing, opfølgning og brobygning. Dette arbejde har resulteret i, at den nuværende praksis næsten er beskrevet. I det forsatte arbejde med indsatsen vil der blive arbejdet med en kvalificering af materialet i et samarbejde med interessenter at få foretaget en implementering, der gør arbejdsgangen kendt for hele området. Ydermere vil der blive arbejdet på at udvikle tre flowdiagrammer og en beskrivelse af tilbuddet til 32 børn (børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte). Arbejdet med at tydeliggøre arbejdsgangene bidrager ligeledes til arbejdet med målet om at opnå et tidligt kendskab til børn med særlige udfordringer samt til tværfaglige muligheder. 2.3 Midtvejsstatus for børne- og familieområdet Indsatsen for børne- og familieområdet har fokus på at opkvalificere medarbejderne på børne- og familieområdet med specialistviden/øget faglig viden og sikre, at medarbejderne kan kommunikere deres specialistviden til borgerne, således at kommunikationen foregår i øjenhøjde Myndighed Målet er, at medarbejderne i myndighed opkvalificeres i procesfacilitering og samtaleteknik i retning af en mere løsningsfokuseret og inddragende tilgang til samarbejdet med borgeren og borgerens netværk. I forhold til målet har myndighed gennemført kursus til medarbejderne i Signs of Safety og Empowerment i samtalen. Dette kursus har resulteret i, at medarbejderne i myndighed er blevet bedre til procesfacilitering og har opnået flere samtaleteknikker i retning af en mere løsningsfokuseret og inddragende tilgang til samarbejdet med borgeren og borgernes netværk. I myndighed vil de arbejde videre med at implementere og fastholde de nye metoder, således at de bliver en integreret del af samarbejdet med borgen, borgens netværk og samarbejdspartnere SSP og PPR Målet er, at medarbejderne kompetenceløftes med specialiseret faglig viden, således at dette kan sikre børn, unge og deres familier bedst mulige løsninger i

5 forhold til problemstillinger. I forhold til målet har medarbejderne i SSP og PPR fået styrket deres specialiserede faglige viden. De har erhvervet sig konkrete redskaber i forhold til deres daglige praksis. I SSP og PPR vil de arbejde videre med den nye viden og konkrete redskaber ind i det enkelte tværteam i forhold til, hvordan personalet konkret kan omsætte den nye viden i forbindelse med at rådgive og vejlede ude i skole og dagtilbud. Side Sundhedsplejen Målet er, at medarbejdernes nuværende kompetencer kvalificeres, således at det kan sikre forældre, børn og unge bedst mulige løsninger i forhold til gældende problemstillinger. Derudover er målet at inddrage forældre/omsorgspersoner, børn og unge i det omfang det er muligt i forhold til at finde løsninger på aktuelle problemstillinger. I sundhedsplejen har man arbejdet med målet ved, at en gruppe af sundhedsplejerskerne har afsluttet et uddannelsesforløb i mentalisering, hvilket har bevirket en styrket specialviden og dermed kompetencer til større grad af involvering af forældre. Herudover deltager alle sundhedsplejersker i faglig vejledning med fokus på forældres/børns medinddragelse i indsats/proces og den svære samtale. Dermed har man opnået en kontinuerlig viden og skærpet opmærksomhed på inddragelse af forældre og børn i proces og indsats. Der vil blive arbejdet videre med ny viden og redskaber for at rammesætte og sikre inddragende dialog Center for børn, unge og familier Målet er, at medarbejderne opkvalificeres i at kommunikere samt afholde samtaler med barnet, den unge, familien og netværket på en mere inddragende måde. I forhold til målet har medarbejderne i center for børn, unge og familier gennemført et uddannelsesforløb ved Center for mentalisering. Desuden er alle medarbejdere i gang med et kursus i forhold til empowerment i samtalen. Medarbejderne i center for børn, unge og familier har herved opnået større indsigt i, hvordan mennesker agerer samt opnået redskaber til at møde dem i øjenhøjde igennem deres kommunikation. I center for børn, unge og familier vil man arbejde videre med at rammesætte sine møder, så det med kommunikationen sikres, at borgerne føler sig set, hørt og mødt. 3. Det videre arbejde med handleplanerne for Børne- og Undervisningsforvaltningen 2017 og 2018 I de enkelte sektorer arbejdes der forsat med handleplanerne frem mod slutstatus, som forelægges Børne-, Skole-, og Uddannelsesudvalget i 3. kvartal af Efterfølgende afrundes arbejdet med handleplanerne 2017 og 2018 ligeledes i 3. kvartal af 2018, når notat om slutstatus for de enkelte fagområder fremsendes til Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget.

6 Lovgrundlag Udarbejdelse af en kommunal handicappolitik er ikke et lovkrav. Politikken udarbejdes med udgangspunkt i kommunalfuldmagten. Side 6. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag Bilag 1. Handicappolitik for Bilag 2. Handleplan for skoleområdet for ift. s Handicappolitik Bilag 3. Handleplan for dagtilbud for ift. s Handicappolitik Bilag 4. Handleplan for børne- og familieområdet for ift. Hjørring Kommunes Handicappolitik Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole-, og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Bilag Bilag 1 - Handicappolitik for Bilag 2 - Handleplan for skoleområdet for ift Hjørring Kommunes Handicappolitik Bilag 3 - Handleplan for dagtilbud for ift s Handicappolitik

7 Bilag 4 - Handleplan for børne- og familieområdet for ift s Handicappolitik Side 7.

8 Side A Fremtidigt udrednings- og bo-selv tilbud på børne- og ungeområdet Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøfter forslag til fremtidige indsatser vedrørende udredning af børn og unge samt bo-selv tilbud for unge. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 20. september 2017 at bemyndige Børne- og Undervisningsforvaltningen til at igangsætte en proces med nedlæggelse af døgn/udredningsafdelingen ved Børn- og Ungehus Hjørring samt at iværksætte en afdækning af fremtidige behov som alternativ til dette. Det blev samtidig besluttet, at fremtidige behov for bo-selv afdækkes med henblik på omlægning af tilbuddet. Nedlæggelse af døgn/udredningsafdelingen Byrådets beslutning om nedlæggelse af døgn/udredningsafdelingen skyldes en vigende belægning i tilbuddet over tid. Den vigende belægning er en konsekvens af en ny Indsats- og Anbringelsesstrategi, som blev godkendt i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget den 9. maj Strategien betød, at målgruppen i højere grad fik indsatser i hjemmet, i netværket eller i et mere specialiseret døgntilbud. Derfor ændrede man i august 2016 pladsantal og målgruppe i den tidligere døgnafdeling, så tilbuddet fremadrettet blev et døgn/udredningstilbud. Indsats der er behov for fremadrettet Ved nedlæggelsen af døgn/udredningsafdelingen er der behov for at finde tilbud, som dækker de opgaver, som er blevet løst i døgn/udredningsafdelingen. Forvaltningen foreslår, at der etableres et tilbud bestående af 1-2 kommunale plejefamilier og et Udredningsteam. De kommunale plejefamilier og Udredningsteamet skal tilsammen forestå udredninger. Det forventes, at den ene plejeforælder i udgangspunktet har en pædagogisk baggrund og at der ikke i øvrigt er mindreårige børn i hjemmet. Ved at fastansætte 1-2 kommunale plejefamilier, vil disse også kunne benyttes til andre kortevarende opgaver ved behov, hvis de i en periode ikke har børn eller hvor det hænger sammen med den udredningsopgave, de allerede har.

9 Udredning er et speciale, som kræver en særlig faglig ekspertise. Når udredningsopgaver løses i plejefamilier, er det nødvendigt at sikre den samme faglige ekspertise i udredningen, som på en døgninstitution med tværfagligt personale. Udredningsopgaver foreslås derfor løst ved, at der ansættes et nyt Udredningsteam, som har det overordnede ansvar for udredningen. Det foreslås at teamet består af én fast psykolog og én fast pædagog/familiebehandler, som forankres i tæt sammenhæng med Kløvergården, således at der ved ferie og sygdom kan trækkes på Kløvergårdens samlede ressourcer. Side 9. Når teamet ønskes organiseret i sammenhæng med Kløvergåden, hænger det også sammen med, at Kløvergården allerede i dag indgår i udredningsopgaver ved hjemmeboende børn og unge. Derved er der en forventning om, at udredning kan blive et opkvalificeret speciale på Kløvergården. Med etableringen af et Udredningsteam er der behov for at se på, om teamet, udover udredninger, også kan indgå i opgaver vedrørende svært behandlingskrævende børn og unge, som er anbragt i plejefamilie. Der er et stigende behov for, at plejefamilier med disse børn kan få mere støtte og vejledning til håndtering af opgaven. Målet er at sikre, at børnene og de unge får den rette behandling samt at undgå sammenbrud i anbringelsen. Det forventes, at opgaven i starten søges løst inden for rammen af teamet på de to medarbejdere, dette skal dog følges tæt. Det forventes fortsat, at børn og unge med tilknytningsforstyrrelser og massive adfærdsvanskeligheder, voldelig adfærd, selvdestruktiv adfærd, svære psykiatriske lidelser/tilstande samt aktivt misbrug udredes på døgninstitution. Desuden vil denne målgruppe stadig ved behov for længerevarende anbringelser ofte være i et specialiseret døgntilbud. Omlægning af bo-selv-afdelingen Implementeringen af Indsats- og Anbringelsesstrategien har også betydet, at målgruppen i bo-selv-afdelingen har ændret sig og deraf et behov for, at tilbuddet kan håndtere mere komplekse opgaver. For at bo-selv i et nyt koncept kan håndtere mere komplekse opgaver, foreslår Forvaltningen, at der arbejdes med flere boformer: Et bo-selv-tilbud etableret i rammer, hvor flere unge bor sammen, og hvor der vil være personale tilstede om dagen ved behov samt rådighedsvagt om natten. Fortsat anvendelse af lejede værelser og lejligheder i både til brug for anbringelse på eget værelse, udslusning fra plejefamilie, efterværn eller andet tilbud, hvor vurderingen er, at den unge ikke skal bo

10 tæt sammen med andre unge. Understøttet af enten støttekontaktkorpset eller bo-selv på Hirtshalsvej, alt efter behov. Nyt klubværelsestilbud på Kløvergården i de nyetablerede 3 værelser, som er særligt målrettet korterevarende indsatser, tilbud til uledsagede unge mv. Side 10. Ved oprettelse af bo-selv-tilbud, hvor flere unge bor sammen, og klubværelsestilbud skal Socialtilsynet Øst godkende tilbuddet. Da bo-selv skal exit Nordbovej, er der blevet arbejdet på at re-etablere bo-selv i en ny form i et opgangsfællesskab i et alment boligselskab. Dette har dog vist sig ikke muligt, idet Socialtilsynet ikke godkender etablering af døgntilbud i almene boligselskaber. Derfor forslås det, at der arbejdes videre med at etablere det fremtidige bo-selv-tilbud på Hirtshalsvej 17. Økonomi Økonomien for de beskrevne alternative tilbud, herunder ansættelse af 1-2 kommunale plejefamilier og et Udredningsteam, holder sig indenfor rammen af den nuværende økonomi til døgn/udredningsafdelingen. I forbindelse med lukning af nuværende tilbud og exit fra Nordbovej samt overtagelse af Hirtshalsvej er der dobbelt udgift på bygningsdrift i overgangsperioden. Den fulde udgift kan ikke indarbejdes i taksberegningen, men må afholdes af sektor Børn og Familie. Det er en del af nedluknings- og exitomkostningerne og det forventes, at udgiften kan afholdes indenfor rammen. Der henvises til Økonomirapport 2 for Børn-, Skole- og Uddannelsesudvalget. Det foreslås, at Børne- og Undervisningsforvaltningen arbejder videre med udarbejdelse af konkrete tilbud for udredning og bo-selv. Hvis denne indstilling følges, vil der efterfølgende komme konkrete indstillinger, som beskriver de nye tilbud i detaljer samt konkret budgetforslag. Sagsfremstillingen har været til orientering på møde i arbejdsplads-med Center for børn, unge og familie den 20. november 2017 og sendt til orientering på mail til arbejdsplads-med Familieafdelingen den 22. november Begge arbejdsplads-med samt Sektor-MED Børn- og Familie vil løbende blive inddraget i processen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse

11 Lov om social service, 52, stk. 3, nr. 7 og 76 Lov om socialtilsyn og bekendtgørelsen om tilbudsportalen Side 11. Økonomi Der kommer et konkret budgetforslag med i de kommende indstillinger vedrørende alternative fremtidige tilbud. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser MED-udvalg på Udfører- og Myndighedsområdet (arbejdsplads-med Center for tilbud til børn, unge og familie samt arbejdsplads-med Familieafdelingen) samt Sektor-MED Børn- og Familie vil løbende blive inddraget i processen. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Den rette støtte og kvalitet i indsatsen i forhold til målgruppen vil medvirke til at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne- og Undervisningsforvaltningen arbejder videre med udarbejdelse af konkret tilbud på: o Et udredningstilbud i Plejefamilier/Kommunale Plejefamilier og et Udredningsteam målrettet familieplejeområdet. o Et fremtidigt bo-selv tilbud, som rummer en større bredde end i dag. at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager stilling til, om Hirtshalsvej 17 skal anvendes til bo-selv tilbuddet. Beslutning

12 Side P Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2017 Resumé SSP samarbejdet i har siden 2011 lavet en anonym rusmiddelundersøgelse, hvert 3. år. Undersøgelserne omfatter 7, 8 og 9 årgang i Folkeskolen. Børne- Skole og Uddannelsesudvalget orienteres om udvalgte resultater fra rusmiddelundersøgelsen Sagsfremstilling Sagens baggrund: SSP samarbejdet i, har i efteråret 2017 foretaget en rusmiddelundersøgelse i kommunens skoler, på 7,8, og 9 årgang. Rusmiddelundersøgelsen omfatter spørgsmål om alkohol, snus og stoffer. Undersøgelsen er foretaget anonymt, der kan derfor ikke ses enkelt klassers resultater, ej heller resultater for en enkelt skole. Undersøgelsen bygger på de elever der var til stede i undervisningen på den pågældende dag den blev gennemført. Det betyder at fraværende elever ikke har deltaget i undersøgelsen. Ligeledes har elever i kommunens specialeklasser og privatskoler ikke deltaget i undersøgelsen. På baggrund af undersøgelsens resultater fremhæves nedenstående tendenser: Unges forbrug af tobak: I 7. årgang viser undersøgelsen, at 15% har prøvet at ryge, og ud af de disse er det under 2 % der er daglige rygere. I 8. årgang har 22% prøvet at ryge, men det er stadig kun under 2% der er daglige rygere. I 9. årgang er det 19% der har prøvet at ryge, og af dem er der 7 % der er daglige rygere. Undersøgelsen viser derfor, at langt størstedelen af de elever der er blevet adspurgt i de 3 klassetrin ikke ryger. Og af dem der ryger er tendensen at de er festrygere. Unges forbrug af snus: Undersøgelsen viser, at i 7. årgang har 7 % prøvet snus. I 8. årgang er det 12 % der har prøvet snus, og i 9. årgang er det 29 % der har prøvet snus. Undersøgelsen viser derfor det ikke er normalt at have

13 prøvet snus, og det vurderes på baggrund af dette at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for nogen målrettet forebyggelse på området. Unges forbrug af alkohol: Undersøgelsen viser, at i 7 årgang har ca. 50 % drukket alkohol inden for den sidste måned, men det er kun 8 % af dem der har drukket alkohol, der har været fulde i samme periode. I 8. årgang er det ca. 63 % der har drukket alkohol indenfor den seneste måned, 27 % Af dem der har drukket alkohol har været fulde i samme periode. I 9. årgang har spørgsmålene været formuleret anderledes og her viser undersøgelsen at 20 % af de adspurgte ikke har drukket sig fulde inden for den seneste måned. 49 % Har drukket sig fulde 1-2 gange den seneste måned. 24 % har drukket sig fulde 3-5 gange inden for den seneste måned. 6 % har drukket sig fulde 6 eller flere gange inden for den seneste måned. i 9. årgang er det normale i følge undersøgelsen derfor, at drikke sig fuld 1-2 gange om måneden. Unges forbrug af stoffer(primært hash) I 7. årgang har ca. 3 % prøvet stoffer I 8. årgang har ca. 5 % prøvet stoffer. I 9. Årgang har ca. 15 % prøvet stoffer og ca. 5 % har et aktivt forbrug eller misbrug af hash. Side 13. Forældres ramme for unges forbrug af rusmidler: Undersøgelsen påviser en stor sammenhæng mellem børn og unges forbrug af alle rusmidler og forældres rammer for de unges forbrug af rusmidler. SSP har undersøgt om de unge må drikke alkohol hjemme og om de har fået alkohol med af deres forælder til en fest. Der er stor sammenhæng mellem forældres rammer og holdninger til deres børns forbrug af rusmidler. De børn der selv bestemmer rammerne drikker klart mest alkohol og bruger også stoffer i langt højere grad. SSP bruger disse resultater aktivt i undervisningen af børn og unge samt forældremøder på skolerne. Afslutningsvis er tendenserne fra årene Der er flere unge der begynder at ryge cigaretter, men der er færre unge der ender med at blive daglige rygere. Fest rygning er derfor en udbredt tendens blandt unge. Unges forbrug af alkohol er ligeledes steget, men ligesom rygning så er der lidt færre unge der drikker sig meget fulde ofte. Forbruget af stoffer blandt de unge i er på et stabilt niveau set over årene Hashrygning er det foretrukne blandt de unge, der er næsten ingen unge der bruger andre stoffer.

14 Den næste rusmiddelundersøgelse der skal gennemføres, planlægges til også at omfatte specialklasser og privatskoler. I foråret 2018 vil udvalget blive orienteret om partnerskabsprojektet med politiet, hvor 5 kriminologi studerende laver en undersøgelse af misbrug i. De to undersøgelser skal ses i sammenhæng. Side 14. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen Bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen Bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen Bemærkninger. Bilag 1.Rapport-over-rusmiddelundersoegelsen-i-ssp-regi-i-hjoerring-kommune-2017 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

15 Side A Pulje til at fremme trivslen hos børnene og det pædagogisk personale på skolerne Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om anvendelse af midlerne fra puljen til at fremme trivslen hos børnene og det pædagogiske personale på skolerne. Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 26. april 2017 at skolerne skulle tildeles midler på 5,8 mio. kr. til at fremme trivslen hos børn og det pædagogiske personale på skolerne, som led i den videre implementering af skolereformen. Byrådet besluttede, at hovedtemaet for anvendelse af midlerne skulle være inklusion og fællesskaber. Byrådet besluttede, at den enkelte skole, selv skulle vælge indsatser inden for rammen af hovedteamet og at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget skulle orienteres om de konkrete indsatser på de enkelte undervisningssteder i efteråret Alle skolerne har inddraget MED-udvalget, skolebestyrelsen og elevrådet i processen med valg af indsatser til at fremme trivslen hos børn og det pædagogiske personale på skolerne. Skolerne har anvendt midlerne til følgende typer af indsatser: kurser, sociale eller læringsrelaterede aktiviteter for børn sociale eller faglige aktiviteter for lærere opnormering af personale indkøb af materialer mm. Tre skoler har valgt at prioritere indsatser for både børn og personale, mens fire skoler har holdt sig til personalerelaterede tiltag. En skole har udelukkende lavet tiltag for børnene. To skoler har endvidere anvendt nogle af midlerne til samarbejdsaktiviteter mellem børn og personale med henblik på fælles trivsel. Som eksempel herpå ses Hjørring Skolen, som har afsat midler til, at hver af

16 skolens fem afdelinger gennemfører en trivselsdag, som planlægges i et samarbejde mellem personale og elever. Side 16. Fire skoler har prioriteret midlerne til personalerettede indsatser. Disse skoler har brugt midlerne til en opnormering af personale med et særligt fokus på støttefunktioner i klasser. Tre skoler har anvendt midler til kurser for personalet. Eksempelvis har Sindal Skole planlagt et neuropædagogisk kursus plus et socialt indslag for hele personalet. Tre skoler har prioriteret dele af midlerne til fysiske indkøb, der skal fremme trivslen for børnene. Eksempelvis har Bindslev undervisningssted indkøbt materialer til opstart af en legepatrulje. Tre skoler har også planlagt aktiviteter for børnene. Et eksempel herpå er et planlagt foredrag for udskolingen på Sindal undervisningssted om brug af sociale medier. Den konkrete udmøntning af midlerne på de enkelte undervisningssteder er vedlagt som bilag. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Trivselsmidlerne er udmøntet over 2 budgetår med 5/12-dele i 2017 og 7/12-dele i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Oversigt over indsatser og effekter Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller,

17 at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Side 17. Historik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget , 3. april 2017: Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet: at hovedtemaet for anvendelse af midlerne er inklusion og fællesskaber at det er den enkelte skole, der selv vælger indsatser inden for rammen af hovedtemaet inklusion og fællesskaber at midlerne fordeles i henhold til skemaet ovenfor at midlerne fordeles til brug i skoleåret 2017/18 at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om de konkrete indsatser og effekterne heraf på de enkelte undervisningssteder i efteråret Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt Økonomiudvalget , 19. april 2017: Økonomiudvalget anbefaler at indstillingen følges. Henrik Jørgensen og Daniel Rugholm deltog ikke i mødet Hjørring Byråd , 26. april 2017, pkt. 13: Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Jette Kirkeby og Daniel Rugholm deltog ikke i mødet. Beslutning

18 Side G Flytning af vuggestuepladser i Hirtshals 1. behandling Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til om et antal vuggestuepladser skal flyttes fra Børnehuset Hirtshals til Børnehuset Emmersbæk. Sagsfremstilling I Vuggestuen i Børnehuset Hirtshals er der 40 vuggestuepladser og 4 gæstedagplejepladser. I børnehaven i Børnehuset Hirtshals er det i forhold til de fysiske rammer optimalt, hvis årsgennemsnittet er på ca. 60 børn. Årsgennemsnittet er i 2017 på 72 børn. Dette pres opstår for at imødekomme forældreønsker om, at børnene fortsætter i samme hus, når de skal i børnehave. Selvom de fysiske rammer i børnehaven presses, er det alligevel ikke muligt at alle børn i vuggestuen, tilbydes plads i husets børnehave. Disse børn henvises i stedet til Børnehuset Emmersbæk. Det gør brobygningen i overgangen mellem vuggestue og børnehave mere besværlig og går imod de fleste forældres ønske. Børnehuset Emmersbæk er bygget til at kunne huse 100 børn, men har på grund af generelt faldende børnetal i Hirtshals by og på grund af de mange børn i Børnehuset Hirtshals et aktuelt gennemsnit på 67 børnehavebørn. Der er altså ledig plads i Børnehuset Emmersbæk. Forvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående at flytte gæstedagplejens fire pladser og 12 vuggestuepladser fra Børnehuset Hirtshals til Børnehuset Emmersbæk. Forslaget vil sikre, at alle børnene kan fortsætte i samme hus i overgangen fra vuggestue til børnehave og dermed understøtte en bedre brobygning. sikre bedst mulig udnyttelse af de samlede kvadratmeter og de fysiske rammer understøtte at dagplejebørnene er kendt med gæstedagplejen, da dagplejens legestue har til huse i lokaler i Børnehuset Emmersbæk som støder op til de lokaler, hvor vuggestuen evt. skal placeres.

19 Der forventes, at der bliver en mindre udgift til etablering af krybberum i Børnehuset Emmersbæk og en mindre udgift til inventar og materialer herunder legetøj. Side 19. Lovgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Udgiften til etablering af krybberum i Børnehuset Emmersbæk samt udgiften til inventar og materialer herunder legetøj afholdes inden for rammerne af sektor dagtilbud. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Forslaget indebærer flytning af personale fra Børnehuset Hirtshals til Emmersbæk. Efter 1. behandling vil forslaget derfor blive sendt til høring i Område-MED Nord og i bestyrelsen Område Nord. Personalet inddrages i processen, der åbner for en, så vidt mulig, frivillig rokade. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Den bedre udnyttelse af de fysiske rammer vil betyde bedre sundhedsmæssige betingelser for både børn og personale. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender at sagen sendes i høring. Beslutning

20 Side G Ansøgning om frigivelse af beløb til renovering af skoler og dagtilbud Resumé Fra de afsatte midler på Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets anlægsbudget 2018, søges der frigivet 4,700 mio. kr. til renovering af skoler og 2,500 mio. kr. til renovering af dagtilbud til senere prioritering af Børne- og Undervisningsforvaltningen. Sagsfremstilling Byrådet har i anlægsbudget 2018 afsat fælles midler til renovering af skoler og dagtilbud, herunder efterkommelse af myndighedspåbud fra f.eks. Arbejdstilsynet eller Fødevarestyrelsen. Til skoler er der i 2018 afsat 4,700 mio. kr. og til dagtilbud er der afsat 2,500 mio. kr. Midlerne søges frigivet samlet således, at det overdrages til Børne- og Undervisningsforvaltningen at prioritere midlerne jf. administrative procedurer vedr. fællespuljer. De administrative procedurer blev besluttet på Børne-, Skoleog Uddannelsesudvalgets møde den 8. juni Midlerne skal gå til større projekter, der ikke kan indeholdes i skolernes eller institutionernes egen driftsøkonomi. En hurtig sagsbehandling og beslutningsproces er i denne forbindelse hensigtsmæssig, idet der ofte er korte tidsfrister f.eks. for efterkommelse af påbud fra Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen. Procesmæssigt vil Børne- og Undervisningsforvaltningen prioritere og beskrive projekterne. Den interne bygherrerådgivning i Teknik og Miljø eller en privat rådgiver varetager bygherrerådgivningen og opgaverne bliver udbudt jf. de retningslinjer, der fremgår af Byrådets til enhver tid gældende beslutning om organisering, udbud og økonomistyring i forbindelse med byggeopgaver. Forvaltningen bemyndiges til, at indgå entreprisekontrakterne. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse.

21 Økonomi Der er i anlægsbudget for 2018 afsat 4,700 mio. kr. til en fællespulje på skoleområdet og 2,500 mio. kr. til en fællespulje på dagtilbudsområdet. Side 21. Anlægsbevillingen prioriteres senere jf. Børne- Skole- og Uddannelsesudvalgets beslutning på møde den 8. juni 2015 om administrative procedure vedr. fællespuljer. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 4,700 mio. kr. til renovering på skoleområdet, at anlægsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4,700 mio. kr. til Fællespulje skoler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2,500 mio. kr. til renovering på dagtilbudsområdet, at anlægsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 2,500 mio. kr. til Fællespulje dagtilbud, at projekterne prioriteres og gennemføres som beskrevet i sagen, at anlægsarbejderne udbydes jf. Byrådets til enhver tid gældende beslutning om organisering, udbud og økonomistyring i forbindelse med byggeopgaver og at forvaltningen bemyndiges til at indgå entreprisekontrakterne. Beslutning

22 Side A Godkendelse af permanent udvidelse af børnetallet i privatinstitution i Poulstrup Resumé Fra Poulstrup Friskole og Børnehus er der modtaget en ansøgning om godkendelse af permanent udvidelse af børnetallet i privatinstitutionens børnehave og vuggestue. Sagsfremstilling Fra Poulstrup Friskole og Børnehus er der d. 28. september 2017 modtaget en ansøgning om godkendelse af permanent udvidelse af børnetallet. Institutionen er i dag midlertidigt godkendt til 12 børn i alderen 0-2,10 år og 57 børn i alderen 2,10-5 år. Dette ønskes permanent udvides til 12 børn i alderen 0-2,10 år og 58 børn i alderen 2,10-5 år. Poulstrup Friskole og Børnehus blev godkendt til at drive privatinstitution 22. juni 2015 med åbning 1. august Institutionen har siden åbningen oplevet stor søgning til institutionen, og ønsker derfor en permanent udvidelse af børnetallet. Børne- og Undervisningsforvaltningen vurderer, at privatinstitutionen opfylder de af fastsatte godkendelseskriterier til privatinstitutioner under forudsætning af, at institutionen stiller en ny driftsgaranti svarende til det udvidede børnetal. Der udbetales driftstilskud til privatinstitutioner svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Driftstilskuddet reguleres i forhold til dagtilbuddets åbningstid. Det årlige driftstilskud vil i 2018 maksimalt være kr. pr. barn i alderen 0-2,10 år og kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år. Bygningstilskuddet for børn i alderen 0-2,10 år svarer til 4,1 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Bygningstilskuddet vil i 2018 være kr. pr. barn i alderen 0-2,10 år. Bygningstilskuddet for børn i alderen 2,10-5 år svarer til 3,2 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Bygningstilskuddet vil i 2018 være kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år.

23 Administrationstilskud til dækning af administrative opgaver svarer til 2,1 % af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Administrationstilskuddet vil i 2018 maksimalt være kr. pr. barn i alderen 0-2,10 år og kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år. Side 23. Lovgrundlag Ifølge dagtilbudslovens 20 skal Byrådet i institutionskommunen godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og Byrådets betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Økonomi 2018 budgettal Kr. pr. år pr. barn 0-2,10 år Kr. pr. år ved 12 børn Kr. pr. år pr. barn 2,10-5 år Kr. pr. år ved 58 børn Driftstilskud Administrationstilskud Bygningstilskud I alt Det samlede tilskud til institutionen med maksimalt gennemsnitligt børnetal vil i 2018 være mio. kr. pr. år. Tilskuddet udbetales kvartalsvis forud med udbetaling den 10. januar, d. 10. april, den 10. juli og den 10. december. Tilskuddet udbetales pr. barn, der er indskrevet den 1. i udbetalingsmåneden. Tilskuddet reguleres i forhold til det faktiske børnetal. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender permanent udvidelse af børnetallet i Poulstrup Friskole og Børnehus under forudsætning af, at der stilles en ny driftsgaranti.

24 Beslutning Side 24.

25 Side A Godkendelse af privatinstitution ved Hjørring Privat Realskole Resumé Fra Hjørring Private Realskole er der modtaget en ansøgning om godkendelse af oprettelse af privatinstitution fra 1. januar 2018 i henhold til dagtilbudsloven 19, stk. 4. Institutionen skal have til huse i Hjørring Private Realskoles lokaler, hvor der i dag drives et privat pasningstilbud efter dagtilbudsloven 80. Sagsfremstilling Fra Hjørring Private Realskole er der d. 21. november modtaget en ansøgning om godkendelse af oprettelse af privatinstitution til 66 børn i alderen 2,10-5 år i henhold til dagtilbudsloven 19, stk. 4. Privatinstitutionen skal være beliggende Vendiavej 7, 9800 Hjørring, hvor Hjørring Privat Realskole og det nuværende tilbud om privat pasning efter dagtilbudsloven 80 har til huse. Der søges om godkendelse fra 1. januar Børne- og Undervisningsforvaltningen vurderer, at privatinstitutionen opfylder de af fastsatte godkendelseskrav til privatinstitutioner under forudsætning af, at institutionen lever op til godkendelseskriterierne vedr. personalesammensætning, at institutionen får en ibrugtagningstilladelse af bygningerne, at institutionen fremsender en bankerklæring, samt at der indbetales driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en kommunal institution af samme størrelse svarende til kr. Ansøgningen om godkendelse som privatinstitution indebærer, at der søges om: Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen (eksklusiv støttepædagogudgifter). Driftstilskuddet reguleres i forhold til dagtilbuddets åbningstid. Det årlige driftstilskud vil i 2018 maksimalt være kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år. Bygningstilskud svarende til 3,2 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Bygningstilskuddet vil i 2018 maksimalt være kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år.

26 Administrationstilskud til dæknings af administrative opgaver. Administrationstilskuddet svarer til 2,1 % af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Administrationstilskuddet vil i 2018 maksimalt være kr. pr. barn i alderen 2,10-5 år. Side 26. Lovgrundlag Ifølge Dagtilbudsloven 20 skal Byrådet i institutionskommunen godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og Byrådets betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Økonomi 2018 Budgettal Kr. pr. år pr. barn 2,10-5 år Kr. pr. år ved 66 børn Driftstilskud Bygningstilskud Administrationstilskud I alt: Det samlede tilskud til institutionen med maksimalt gennemsnitligt børnetal vil i 2018 være kr. pr. år. Tilskuddet udbetales kvartalsvis forud med udbetaling den 10. januar, den 10. april, den 10. juli og den 10. oktober. Tilskuddet udbetales pr. barn, der er indskrevet den 1. i udbetalingsmåneden. Tilskuddet reguleres i det faktiske børnetal. Udgiften i forbindelse med godkendelsen finansieres indenfor Sektor Dagtilbuds samlede ramme. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger

27 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at ansøgningen om oprettelse af privatinstitution pr. 1. januar 2018 godkendes under forudsætning af de i sagsfremstillingen beskrevne forudsætninger. Side 27. Beslutning

28 Side A Orientering om forebyggelsespuljen. Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om implementeringen af forebyggelsespuljen for udsatte børn og unge. Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2017 besluttede Byrådet, at der skulle afsættes kr. til etableringen af puljen for udsatte børn og unge i alderen 0-18 år med særlig fokus på at muliggøre at udsatte børn og unge kan deltage i fritidsaktiviteter. Forvaltningen igangsatte i starten af 2017 orientering om puljen til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, skole- og dagtilbudsledere m.fl. Orienteringen blev givet mundtligt og skriftligt. På kommunens hjemmeside blev der ligeledes informeret, og ansøgningsmaterialet blev placeret der. Henover sommeren blev der yderligere sendt informationer til alle idrætsforeninger om puljen, ligesom der blev startet et løbende opslag på Facebook Status pr.1. november 2017 er, at der er modtaget 109 ansøgninger til puljen, af disse er 2 sager blevet afvist. Den ene med begrundelse om, at puljen ikke giver tilskud til skoleundervisning og den anden med begrundelsen om, at puljen ikke giver tilskud til gruppeansøgninger. Nedenstående figur viser hvorledes fordelingen er mellem de forskellige ansøgere..

29 Side 29. Af de 109 indkomne ansøgninger omhandler størstedelen af disse børn med anden etnisk oprindelse. De fleste ansøgninger kommer fra familiebehandlere i Integration og på Kløvergården. I løbet af efteråret er der dog kommet flere ansøgninger fra idrætsforeninger, men forvaltningen er vidende om, at flere idrætsforeninger i stedet for at søge forebyggelsespuljen vælger at give frikontingent til børn, der formentlig kunne være blevet tilgodeset fra puljen. Flere forældre har rettet henvendelse om selv at ansøge puljen, men er blevet afvist med vejledning om eksempelvis at få idrætsforeningen til at ansøge. Langt størstedelen af de midler der er blevet søgt om, har været rettet mod fritidsaktiviteter.

30 Side 30. Der er kun anvendt kr. af puljen. Selve administrationen af Forebyggelsespuljen fungerer tilfredsstillende, men ansøgningsprocessen kan forenkles. Forvaltningen foreslår, at der for at få en større udnyttelsesgrad af forebyggelsespuljen fortsat skal sættes fokus på information om puljen for udsatte børn og unge, Herunder at der er særligt fokus på information til samarbejdspartnere i forvaltningen, idrætsforeninger, ungdomsskoler, klubber og gymnasier. Desuden anbefaler forvaltningen, at ansøgningsprocessen forenkles, idet ansøgningsskemaet gøres elektronisk og forældre for mulighed for at søge puljen. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Der er anvendt kr. af puljen og den gennemsnitlige udgift pr. ansøgning har været 950 kr.

31 Side 31. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Forebyggelsespuljen. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne- Skole og uddannelsesudvalget godkender, at Der fortsat sættes fokus på information om puljen for udsatte børn og unge. Herunder et særligt fokus på information til samarbejdspartnere i forvaltningen, idrætsforeninger, ungdomsskoler, klubber og gymnasier. Ansøgningsskemaet gøres elektronisk. Forældre får mulighed for at søge puljen. Beslutning

32 Side Ø Forældrebetaling klubber Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om implementeringen af forældrebetaling i klubber. Sagsfremstilling Med vedtagelsen af budget 2017, blev det besluttet, at der pr. 1. januar 2017 skulle indføres forældrebetaling i ungdomsklubben og ungdomsskolen. Ungdomsskolen er et tilbud oprettet efter Dagtilbudsloven til de årige. Hjørring Ungdomsskole består af 13 klubber og hører organisatorisk under Hjørring Skolen. Derudover er der oprettet ungdomsklub ved Børne- og Ungehuset Lundergaard. For begge typer klubber er betalingen 500 kr. årligt fordelt som 10 rater af 50 kr. i Børne- og Ungehuset Lundergaard og med 2 rater af 250 kr. i Hjørring Ungdomsskole. På Hjørring Ungdomsskole havde man, inden det blev vedtaget at indføre forældrebetaling, meldt årets program ud som et gratisprogram, hvorfor der først fra 1. august 2017 indførtes forældrebetaling, der således følger skoleåret. Begge typer af klubber har oplevet et markant fald i antallet af indmeldte elever efter indførslen af forældrebetaling og ser man på fordelingen mellem indmeldte elever i 2016 og 2017 fordeler det sig således:

33 Side 33. Antallet af børn i den aldersklasse tilbuddene henvender sig til, er stort set uændret fra 2016 til I 2016 var der 2238 mulige børn og 1401 indmeldte, mens der i 2017 er 2193 mulige børn og 462 indmeldte børn.. I begge klubtyper kommer følgende grupper: Gruppe af unge, (de yngste), der bruger klubben meget. Gruppe af unge, der har tilfældigt fremmøde fx efter sport. Gruppe af unge, der har et sporadisk/periodisk fremmøde ifm. store og små udfordringer i livet.

34 Der er et stort frafald i gruppen af de yngste, men de to andre grupper er også reduceret kraftigt og fremmødet er ustabilt. Side 34. Efter indførslen af forældrebetalingen er der i de fleste af klubberne en oplevelse af, at der stort set er det samme antal unge omkring klubberne. Få er meldt ind, men mange færdes omkring klubberne på parkeringspladser o.l. Der dannes grupper udenfor klubberne og det pædagogiske personale i klubberne har følgelig ingen indflydelse på disse grupperinger, og dette giver anledning til bekymring. Det har endvidere været oplevelsen, at man afviser unge, der gerne vil være i klubben, men forældrene ønsker ikke at betale. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at der kan være tale om en økonomisk problemstilling, har man orienteret om Forebyggelsespuljen og tilbudt at søge puljen for betaling af klubkontingentet. Flere forældre har takket nej til det tilbud. I Forebyggelsespuljen er der modtaget 8 ansøgninger om tilskud til betaling af klubkontingent. Økonomi Indførslen af forældrebetalingen var en del af budget , som betød en budgetbesparelse på samlet 0,765 mio.kr. Besparelsen er udmøntet på klubbernes budgetter. Der er samlet set indkommet kr. i forældrebetaling i På Hjørring Ungdomsskole er der først opkrævet forældrebetaling i andet halvår af 2017 med den begrundelse, at betaling skal følge skoleåret. Besparelsen er således ikke udlignet i form af forældrebetaling, hvilket først og fremmest skyldes, at der ikke er det antal indmeldte i klubberne som forventet. For at holde besparelsen indenfor rammen reducerede man primo 2017 aktivitetsniveauet ved at regulere antal hold og tilpasse det timelønnede personale. Der foreslås, at Forvaltningen og Ungdomsskolen udarbejder forslag til alternativ udmøntning af besparelsen og at forslaget forelægges Udvalget i starten af Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

35 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 35. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender, at Forvaltningen og Ungdomsskolen udarbejder forslag til udmøntning af besparelsen. Den endelige beslutning om udmøntning af besparelsen træffes i det nye Udvalg. Beslutning

36 Side G Orientering fra medlemmerne G Orientering fra formanden Sagsfremstilling Henvendelse fra forældre i ADHD-afdelingen G Forvaltningen orienterer

37 Side 37. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Tim Jensen Bjarne Mølgaard Kasper Maarup Andersen