Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling
|
|
- Emma Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektdesign oktober 2012 Projektledere: Stine Skov Rasmussen, Social og Sundhed, Torben Matthiesen, Roskilde Tekniske skole Forsker: Jo Krøjer, RUC, Institut for Psykologi Overordnet projektdesign Metode Projektet har en brugerinddragende og eksplorativ tilgang, hvor vi løbende vil evaluere og tilpasse aktiviteterne i de forskellige projekter på baggrund af de erfaringer vi gør os undervejs. Udviklingsprocesserne vil være funderet i den iterative cyklusproces som fremgår af DUR programmet og der vil således undervejs være evaluering og justering af projektet, hvor alle niveauer af modellen inddrages. Det vil sige, at der undervejs tages stilling til metodeanvendelse, interventionsformer, nødvendige tiltag og inddragelsen af aktører i udviklingsgrupperne inden for rammerne af de overordnede udviklingsrammer, programstyringskonceptet og programmets mål. Projektplan Projektplanen vil muligvis blive justeret iht. konkretiseringen af de enkelte projekter. Som en del af det brugerinddragende design (jf ovenfor), afstemmes projektindsatserne lokalt mhp. lokal og brugerdrevet forankring. Der afholdes 11 workshops med projektdeltagerne og derudover holdes møder i projektledelsesgruppen, mellem projektledelsesgruppe og forsker, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom projektdeltagerne holder supplerende møder med hinanden og med projektledelsesgruppen i forbindelse med gennemførelsen af konkrete aktiviteter. Tid Fase 1+2 (sept.-okt.) Undersøgelse og Designudvikling Fase 3 (nov-jun.2013) Afprøvnings- og tilpasningsfase Fase 4 (efterår 2013) Spredning Fase 5 (2013) Afrapportering Møder 1. workshop d Opstart, gennemgang af forventninger til deltagere. Rammesætning for gruppens arbejde. Første 4.workshop Præsentation af aktivitetsplaner for indsatser (v workshop Spredning, koordinering, implementering. Skriftlig afrapportering 1
2 idéer til indsatser. 2.workshop d Gennemgang af indkomne forslag til indsatser. 3. workshop d Arbejde i grupper med indkomne forslag. Beskrivelse af forslag til indsatser. deltagere) Fælles diskussion om justering og forankring lokalt med henblik på at sikre ejerskab. Hvilke uddannelsesinst. Kører hvilke indsatser? Hvor mange ressourcer er afsat lokalt til deltagelse i DUR? 5.workshop medio dec.2012 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter. 6. workshop primo feb Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 7. workshop ultimo april 2013 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 8. workshop maj 2013 Evaluering af aktivitetsprototyper, planlægning af spredningsfase workhsop Spredning evalueres og der laves afsluttende evaluering af aktivitetstyper. Produkt Projektdesign Interviews Evalueringsrapport 2
3 Aktivitetsdesigns Projektplan Observation Opsamling af erfaringer Delevaluering Spredningsdesign Udvikling Planlægning Afprøvning Refleksion Planlæging Afprøvning Refleksion Forskningsevaluering Alle projekter bliver fulgt løbende mhp. forskningsmæssig evaluering. I den forbindelse udarbejdes et sæt evalueringsspørgsmål, som sigter mod at støtte projektdeltagere og udviklingsgruppens deltageres løbende refleksion over projekternes rækkevidde ift. spredning, potentialer, forandringskraft og vanskeligheder. Derudover vil der blive gennemført kvalitative interview med relevante deltagere fra projekterne, således at der i projektet er indbygget en videns oparbejdning, der muliggør en analyse og vurdering af projekterne og deres videre relevans og bæredygtighed. Hvilke projektgrupper er der snitflader til? Vejledning og UEA (overgange mellem folkeskole og ungdomdsuddannelse) Sunde livsstilsvaner (udvikling af sociale miljøer fastholdelse) Læse- og skrivefærdigheder (overgang ml. folkeskole og ungdomsuddannelse) Baggrund Projektdesignet er udviklet på baggrund af DUR programmets overordnede rammesætning og anbefalinger i slutrapporterne fra pilotfasen i Vejledning og mentorer og Socialt miljø på ungdomsuddannelserne. Anbefalingerne i de to rapporter peger på, at der er behov for at styrke overgange mellem uddannelser bedre koordinering mellem aktører på tværs af forvaltninger som møder den unge og bedre sammenhæng i en fælles indsats for den unge hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for at den unge kan gennemføre uddannelse fx hvis de ikke kan få en praktikplads. 3
4 Der efterlyses også klare muligheder for at handle, når de under vejledning eller i forbindelse med mentorarbejde får kendskab til, at unge har vanskeligheder i livet, som ikke kan løses inden for uddannelsesinstitutionens rammer og ressourcer. Det er således afdækket som et væsentligt udviklingspunkt at arbejde med at kvalificere viden og praksis mht. at hjælpe og støtte de unge, der har særlige sociale, økonomiske eller psykiske vanskeligheder. Projektgruppens drøftelser er herved med til at understøtte, at der er et behov for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne i kommunen. Formål Projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling arbejder med at designe lokalt forankrede forandringsprojekter og et samlende projektdesign, der tilsammen arbejder hen imod at realisere følgende formål: At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At sikre en bedre koordinering imellem de unges uddannelsesinstitutioner, og mellem uddannelsesinstitutioner, forvaltning og civilsamfund. Målgruppe Socialt udsatte (13-25 år) Uddannelsessvage elever med anden etnisk baggrund end dansk (15-25 år) i risikogruppen for frafald og i gang med en ungdomsuddannelse samt påtænker at tage en kortere, mellemlang eller længere videregående uddannelse (16-25 år) Rammen for udvikling af indsatser Som led i designfasen er nedenstående hovedtemaer blevet identificeret, idet de er genereret på baggrund af vidensopsamlingen fra pilotfasen. De forandringsprojekter som udvikles til afprøvning sigter på hver især at adressere et eller flere af disse hovedtemaer. Hovedtemaer Tidlig indsats Bedre samarbejde på tværs af institutioner Styrkelse af miljøer som udvikles og styrker fællesskaber Fastholdelsesindsatser (fx i forhold til fremmøde og mødestabilitet.) Herunder: Udvikling af elevers personlige kompetencer og sociale ressourcer 4
5 Problemfelter I løbet af designfasen har projektgruppen på 3 møder diskuteret sig frem til de problemfelter, som hovedtemaerne rejser. projektgruppen ser følgende problemfelter som væsentlige for DUR-projekter under Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Hvordan kan de enkelte uddannelsessteder arbejde offensivt og systematisk med udvikling og involvering af faglige og sociale fællesskaber? Hvilke typer af relationsarbejde er centrale at kvalificere indsatsen overfor unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan kan uddannelsesstederne systematisk arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge? Hvordan kan øget vidensdeling og dialog på tværs forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb? Hvilke organisationsformer kan understøtte en bedre koordinering, sammenhæng og hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse - herunder at få en praktikplads? Inddragelse af de unges perspektiver på Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektgruppen har løbende inddraget den viden, som er blevet genereret på Børnerådets workshopforløb med unge (drenge) fra en række uddannelsesinstitutioner i Roskilde kommune. Projektgruppen anser disse workshops som værdifulde ift. at designe projekter, der adresserer problemstillinger, der er relevante set fra de unges perspektiv. Herunder citeres de workshop-input, som særligt relaterer sig til projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling s område: Det sociale miljø For få penge til sociale arrangementer og ture/rejser (både ES og FS) For lidt medbestemmelse i forbindelse med sociale arrangementer og ture (FS) Mange sociale arrangementer for ALLE (både ES og FS, men især problem på erhvervsskolerne) Det sociale miljø på skolen/i klassen Flere aktiviteter og ture i SFO, fritidsklubber, ungdomsklubber og generelt efter skole Idrætsdag med mange muligheder hvor fx alle erhvervsskoler kæmper mod hinanden Introture med overnatning sammen med alle giver et super sammenhold 5
6 Flere fester, som skolen arrangerer/på skolen/for hele skolen Vejledning og Støtte For sen hjælp og støtte til ordblinde der bliver ikke lyttet ordentligt til eleverne Processen i udviklingsgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Tovholdere og forsker i Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling vurderer, at såvel rammebetingelser som det hidtidige forløb i denne projektgruppe er væsentlige at holde sig for øje, i det de har resulteret i, at det projektdesign, som kan fremlægges pr bærer præg af at være under stadig udvikling. Dette forløb har samtidigt medført, at der stadig arbejdes på at konkretisere projektplanerne. Deltagerne i projektgruppen er pt. i gang med at afklare lokalt, hvad der kunne være brug og interesse for at iværksætte. I arbejdet med at færdiggøre projektdesigns og siden iværksætte dem lokalt, vil tovholderne søge at sikre, at den lokale opbakning til projekterne er afbalanceret ift. projektdesigns ambitionsniveau. Med dette in mente er projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling nået frem til at beskrive følgende projekter PROJEKTER Projekt nr. 1 (Folkeskoler, tiendeklassecentre og UU) Arbejdstitel: Håndholdt overgang fra folkeskole og/eller tiendeklase og/eller ungdomsuddannelse Problemstilling Med projektet ønskes at afhjælpe at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne og problemstillingen adresserer derfor fastholdelsesproblematikker på ungdomsuddannelserne. Baggrund for problemstilling Lærere i udskolingen oplever, at de har en masse viden om enkelte elever, som ikke bliver givet videre til afgangselevernes ungdomsuddannelsessteder. Således er der bestemte elever der har problemer, der kan betyde, at de har brug for ekstra støtte og opmærksomhed men som ikke får det, da der ikke er nogen viden om det på den nye uddannelse. Projektet søger at afhjælpe dette videnstab ved at: Sikre systematisk afdækning af elevers problemer og behov forud for folkeskoleafslutning Sikre systematisk formidling af disse relevante informationer fra folkeskolen til ungdomsuddannelse (og evt. også 10 klasse) 6
7 Hvad er målet med indsatsen Systematisk overlevering: En afklaring og øget indsigt i og viden om den enkelte elev målretter tilbud og undervisning i forhold til den enkelte elev i form af fx mentorordning. Systematisk overlevering: Systematisk udfyldelse af dokumenter ved overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan evt. forebygge skift/udmeldelse, da der skabes afklaring om den enkelte elev. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad kræves det organisatorisk for at iværksætte projekt? At man arbejder præventivt med den enkelte elevs personlige udvikling og målsætning. Dette kan ske gennem samtale allerede i folkeskolen. Behov for at involvere lærere fra ungdomsuddannelser samt vejledere fra UU. Projekt nr. 2 (Folkeskoler, Tiendeklassecentre, Ungdomsuddannelsessteder) Arbejdstitel: Viden på tværs Baggrund for problemstilling: Lærere på 10 klassecentrene oplever, at de modtager drenge som kommer til 10.klasse som afhoppere fra en start på andre ungdomsuddannelse, som (heller) ikke har passet med deres forventninger. Disse drenge ryger ofte hurtigt ud igen. Projektet søger at afhjælpe i dette videnstab. Problemstilling Dette projekt adresserer særligt fastholdelsesproblematikker ved at forebygge skuffelser, studieskift og nederlag: Hvordan kan det sikres at folkeskolelærere i udskolingen får og vedligeholder konkret viden og indsigt i ungdomsuddannelserne og omvendt. Hvad er målet med indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Indsigt i og viden om undervisningens metodik og didaktik på den enkelte ungdomsuddannelse ved hjælp af besøg i undervisningen på ungdomsuddannelsen kan skabe en bedre overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad er første skridt i udviklingen af indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Kontakt/spørgeskema til lærere fra ungdomsuddannelserne (HHX, HTX, STX, HG, TS osv.) om problemstillingen er aktuel samt kontakt/spørgeskema til elever (folkeskole/ungdomsuddannelser) om fx hvilken viden de har/havde brug for ved afklaring om uddannelsesvalg. 7
8 Hvad kræver organisatorisk at iværksætte indsatsen? At der etableres formelt, udvidet samarbejde og dialog mellem folkeskolelærer i udskolingen med lærere på ungdomsuddannelserne mhp gensidig udveksling af viden om uddannelserne Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis ja, hvilke? Tid/timer til lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Mulighed for gensidige besøg i undervisningen mhp vidensdeling. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? jf. beskrivelser ovenfor. Projekt nr. 3 (VUC) Arbejdstitel: Målrettet tilbud om studieværksted, så etniske minoritetsdrenge vil benytte sig af det Problemstilling På VUC ses en ændring i mønsteret for, hvordan drenge med anden etnisk baggrund end dansk bruger studieværkstedet. På studieværkstedet er der lærere tilstede i nogle timer hver dag til dels at indgå i undervisningsdifferentiering på diverse hold og dels at hjælpe kursister med deres lektier. Mange forskellige kursister får her støtte i deres uddannelsesforløb både i og udenfor timerne. Udviklingen er at drenge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke bruger det i modsætning til for 2-5 år siden. Samtidig med at de drenge ikke benytter/udnytter de tilbud, der er i studieværkstedet, har en del af dem svært ved at arbejde tilstrækkeligt kvalificeret i klassen. Denne modsætning vil vi gerne blive klogere på, så vi får nogle ideer og redskaber til at støtte denne kursistgruppe bedst muligt. Det drejer sig om et antal i omegnen af 45 kursister. Problemstillingen lægger sig forlængelse af temaerne: Styrkelse af miljøer som udvikler og styrker fællesskaber Brugerinddragelse i udvikling af indsatsområder Mål Målet med indsatsen er at blive klogere på hvordan de tosprogede drenge ser skolen, klassen, lektierne og studieværkstedet og hvordan vi kan justere tilbuddet, så det kommer til at spille bedre sammen med de behov de har for støtte. Det vil kunne forebygge frafald og skabe bedre udbytte af uddannelsen. Metode Første skridt er at inddrage målgruppen. Vi vil snakke med nogle af de etniske minoritetsdrenge om problemstillingen for eksempel gennem kvalitative interview i fokusgrupper. Det er et tilbud til 8
9 lærere/hold/etniske minoritetsdrenge om at komme til orde omkring problemstillingen og få indflydelse på hvordan det kan gribes an at ændre på mønsteret, så både gennemførelse og udbytte bliver øget. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte Der er opmærksomhed omkring problemet fra ledelsen og villighed til at afsætte tiden. Indledningsvis skal der bruges tid til at udarbejde og gennemføre interview. Den kommer fra værkstedet og vil altså ikke komme til at belaste kollegerne tidsmæssigt. Det skulle således være lige til at igangsætte. Man kan tænke sig følgende forløb i processen: 1. Afdækning interviewfasen (nov-dec 2012) 2. Justering af det nuværende tilbud i studieværkstedet (jan 2013) 3. Evaluering af det nye tilbud (april-maj 2013) 4. Justering igen i forhold til evalueringerne (august 2013) Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis indsatsen afdækker et behov for ændringer i organisering af studieværkstedet for at optimere udnyttelsen gruppen af etniske minoritetsdrenge, må man se på om dette kan gøres indenfor de nuværende rammer (uden at vi samtidig mister de mange andre kursister, der bruger værkstedet). Hvis det viser sig at der kræves en anderledes/yderligere indsats eller organisering, kan det komme til at betyde en ekstra udgift ikke mindst i en etableringsfase der dog skal modregnes det forventede mindre frafald og højere udbytte af uddannelsen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Egne kræfter til interview og eventuelt efterfølgende ændring af studieværkstedstilbuddet. Det er endnu uafklaret om andre kunne indgå, men man kan forestille sig, at det kan være frugtbart at snakke med andre skoler, hvor der er gjort en særlig indsats i forhold til fastholdelse og uddannelsesniveau for de tosprogede drenge. Måske Tjørnegårdskolen, Hedegårdenes skole og TCR, måske erhvervsskoler? Projekt nr. 4 (Produktionsskole, Erhvervsuddannelser, UU, m.fl) Arbejdstitel: Problemstilling: Hvordan mobiliseres elevens eget potentiale med henblik på at begrænse ensomhedsfølelsen og at forebygge frafald? Formål: Indsatsen skal udvikle strategier til bedre at identificere og hjælpe ensomme unge. Skolerne arbejder meget forskelligt med problematikken, og en enkelt skole (produktionsskolen) synes, at have vendt problemet til, at elever ikke vil forlade deres fællesskab der. 9
10 Projektet vil undersøge, hvordan en bedre og mere struktureret vidensdeling vil kunne belyse eventuelle løsninger. Målet med indsatsen Målet med indsatsen er: At imødegå unges ensomhedsfølelse At styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk Eleven skal blive i stand til at håndtere og overkomme de barrierer i uddannelsen der måtte opstå. Hvis karakteren af barrieren kræver inddragelse af andre, - blive i stand til at gøre opmærksom herpå, så omgivelserne, - det være sig andre elever eller lærere, kan bruges i løsningen af problemet. Hvad er første skridt i udviklingen? Første skridt vil være at afklare med ledelse og kolleger lokalt om de opstillede problemstillinger og mål er i overensstemmelse med deres oplevelse om, hvad der kunne være behov for at iværksætte i praksis. Gruppens deltagere vil undersøge elevernes mentorbehov og forsøge at afklare, hvorvidt dette mentorarbejde kan udbygges helt ned til 7. klasse. Gruppen vil forsøge at afdække successen omkring de sociale fællesskaber produktionsskolen oplever hos eleverne. Gruppen vil derefter undersøge om løsningen kan overføres til andre skoler. Generel vidensdeling omkring opkvalificering af sociale fællesskaber hos eleverne. Igangsætte afprøvninger på baggrund af erfaringerne fra de forskellige skoler, som skal afhjælpe elevernes ensomhed. Gruppen ønsker at kontakte Psykiatrifonden, Ventilen og andre aktører indenfor området, for at få værktøjer til at identificere ensomme unge. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte indsatsen? Gruppen har på nuværende tidspunkt ikke afstemt holdninger og vurderinger til forslag med deres ledelse og kolleger. Derfor må udspillet afvente deres feedback og evt. en efterfølgende strukturel tilpasning eller omorganisering indtil oplægget er drøftet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Er der udgifter forbundet med indsatsen? Timer til involverede lærere og mentorer. Hvilke aktører skal involveres i projektet? Psykiatrifonden og Ventilen i Roskilde fordi de arbejder med unge indenfor målgruppen. 10
11 Gruppen har en forventning om at de aktører kan komme med værdifulde bud på hvad der rører sig på overfladen hos målgruppen. Gruppen har også en formodning om at de har erfaringer med tiltag der virker, når det handler om at åbne unge mennesker, der er forsigtige med at åbne sig for andre. Produktionsskolen i Roskilde har et mangeårigt erfaringsgrundlag at trække på, når det drejer sig om udvikling af kompetencer hos denne målgruppe. Projekt nr. 5. (Folkeskole) Problemstilling Vores erfaring, at en del elever på ældste trin afhængigt af fag, specielt drenge viser stor umodenhed i forhold til de opgaver og krav, som skolen stiller til dem. Både fagligt og socialt: manglende eller forsinket fremmøde, forsinket eller manglende aflevering, manglende lektier, uhensigtsmæssige reaktioner i fællesskabet, mangel på forståelse af sociale regler i klassen. Manglende evner til at imødekomme skolens krav skolens krav gør det problematisk for eleverne at indgå i de faglige og sociale fællesskaber. Hvad blev der gjort før? Skolen begyndte at arbejde med 7 Gode Vaner, som et redskab i at fremme den personlige udvikling hos den enkelte elev. Vi har indarbejdet de 7 Gode Vaner i et kursus for 8. klasses elever, som hjælp i at klare den mere krævende, selvstændige arbejdsproces under udarbejdelsen af projektopgaven. Det giver gode resultater, men fremstår ofte for elever, som et enkeltstående kursus pga. at vanerne ikke er brugt i hverdagen i den almindelige undervisning. Målet med indsatsen at give eleverne redskaber til at fremme den personlige udvikling for at kunne indgå mere harmonisk i de faglige og sociale fællesskaber. at eleven vil udvikle bedre forståelse for sig selv, sine styrker og begrænsninger får indblik i de 7 Gode Vaner, som et værktøj i forhold til den personlige udvikling, får indblik i hvordan de dårlige vaner kan ændres og hvad kan man opnå ved sådan en ændring, forældre informeres/involveres som en del af et væsentligt netværk for at understøtte processen. Indhold: For at kunne gennemføre det, skal der arbejdes på: Udarbejdelse af konkrete redskaber for lærere tænkt med henblik på de enkelte fag, sådan, så redskaberne vil kunne bruges i timerne. Det handler ikke om store undervisningsforløb men tiltag, som kunne bruges i forskellige hverdagssituationer, små spil, ultrakorte opstartaktiviteter, plakater, som kan sætte fokus på vanerne i hverdagen. Indføring af de konkrete aktiviteter, ideer i den daglige praksis i klasserne. 11
12 Etablering af et forum for udveksling af gode ideer og gensidig inspiration. Evaluering med lærere og elever. Indledende fase: I samarbejdet med en konsulent fra Franklin Covey Institut i København udarbejdes der et inspirerende oplæg til efterfølgende møde med lærere på ældste trin. TID: 4 timer af 1 lærer Lærerne på ældste trin udarbejder en vifte af redskaber/ideer, helt konkrete redskaber/materialer til hverdagsarbejde med de 7 Gode Vaner, på en måde, hvor det indgår naturligt i den daglige undervisning i de forskellige fag. TID: 2 timer pr. lærer af 10 lærere: Indføringsfasen: - Indføring i den daglige undervisning indgå i undervisningstid, - Indarbejdelse i teammøder af sparring og gensidig inspiration. TID: 2 timer af 1. lærer (der er stort pres på lærere på skolen i øjeblikket, der vi er i processen af at udarbejde læseplaner indenfor Faglig læsning i fagene og står foran skolens ombygning, derfor skal indsatsen komme så meget som muligt som en langsomt indarbejdet, naturlig del af den daglige undervisning.) Evaluering: Ved eleverne og lærere om materialet. Udgifter: Det er afhængigt af indsatsens omfang men den kræver i hvert fald ekstra forberedelse for lærere i indføringsfasen og evt. tryk/papir. Jeg kan ikke komme med et realistisk bud på dette så tidligt i processen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Konsulent fra Franklin Covey Institut i København ( som har erfaring med indføring af de 7 Gode Vaner i praksis i andre typer institutioner, lærer/e fra andre skoler i Europa, som arbejder med 7Gode Vaner lærere på ældste trin og elever fra 8. årgang. 12
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereDelevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling
Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling Udarbejdet af Lektor Jo Krøjer Phd., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Evalueringens udgangspunkt
Læs mereProjektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering
Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering Baggrund og problemfelt Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels den viden og de problemstillinger,
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereVejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereForebyggelsespakken i praksis
Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereMotivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg
Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereEvaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereAlle unge i uddannelse eller job Partnerskab om en ny sammenhængende kommunal ungeindsats
Alle unge i uddannelse eller job Partnerskab om en ny sammenhængende kommunal ungeindsats 1. Projektets baggrund og formål Baggrund Med "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" og den efterfølgende
Læs mereModtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt
Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 25-09-2017 20:05 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 25-09-2017 20:05
Læs mereSilkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)
Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg
Læs mereForskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015
Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Udarbejdet d. 31. oktober 2012 Projektledere: Helle Tamsen Ellemann, Roskilde
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereOpsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring
Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring Projektperiode: Januar 2018 December 2018 Projektdeltagere: Gry Furhauge, Susanne Ploug, Ann-Louise Holm-Jensen, Mette Stephensen, Kirsa Gytkjær, Kamilla
Læs mereInformationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019
Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Den 30. september 2019 Dagens program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Hvad indebærer deltagelse i et modningsprojekt?
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereMENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH
MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen
Læs mereRasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø
Referat Møde i Aarhus Uddannelsesråd Mødedato: 23. maj 2014 Sted: Børn og Unge, Grøndalsvej 2, Viby J Afbud/Fravær: Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereImplementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst
Gå-hjem-møde: Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst D. 16. januar 2018 www.danskevalueringsselskab.dk www.implementering-dk.dk Program Helle Høgh, Metodecentret
Læs mereKodeks for samspillet mellem politikere og administrationen i Faaborg Midtfyn Kommune
KØBENHAVN 21/9 2017 Kodeks for samspillet mellem politikere og administrationen i Faaborg Midtfyn Kommune Tilbud 1 Baggrund Generelt om samspillet mellem politikere og embedsmænd I de senere år har der
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereDelprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads
Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.
Læs mereProjektforløbet kort fortalt
Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,
Læs mereSystematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019.
Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de 15-17-årige fra den.1 februar 2019. UU Guldborgsund har identificeret at en gruppe 15-17-årige har
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereAlmen didaktik for drenge Projektdesign
Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge
Læs mereAnsøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto 17.59.21.10 Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via e-mail adresse star@star.dk
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereAnsøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre
Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690
Læs mereTværgående indsatser 2009
Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereCAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018
CAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018 Projektoverblik Mål: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Formål: Skabe fællesskab til fastholdelse Samarbejde på tværs af
Læs mereSammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009
Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen
Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Udfordring... 2... 2 Delmål... 2 Status... 2 Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning... 2 Delmål
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng
Læs mereUddannelsesvejledning
Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereUnge analyse. Status på arbejdet
Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges
Læs mereGARANTISKOLEN SILKEBORG
GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereOpsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde
Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mere