INTERESSEGRUPPER PÅ PLEJECENTRE HÅNDBOG MED IDEER FOR GRUPPE-LEDERE

Transkript

1 INTERESSEGRUPPER PÅ PLEJECENTRE HÅNDBOG MED IDEER FOR GRUPPE-LEDERE Annette Johannesen Specialergoterapeut, gerontologi, MSc in OT 1. udgave, april 2017

2 Indholdsfortegnelse Baggrund: Interessegruppen på Ejlstrup Plejecenter... 3 Principper og metode... 4 Fysiske rammer og materialer... 6 Praktisk planlægning... 6 Hjemmebesøg... 7 Personale... 7 Afvikling af program... 8 Forløb af de enkelte sessioner... 9 Placering ved bordet møde i gruppen: Velkomst og introduktion AKTIVITETER GENNEM LIVET møde i gruppen: TING AT OPLEVE OG STEDER AT BESØGE VALG AF UDFLUGT møde i gruppen: ÅRSTIDENS GØREMÅL & PRAKTISK ANGÅENDE UDFLUGTEN NÆSTE GANG møde i gruppen: OPLEVE/ØVE/PRØVE AFTALT UDFLUGT ELLER AKTIVITET møde i gruppen: EVALUERE UDFLUGTEN & AKTUELT møde i gruppen: AKTIVITET SOM BARN-UNG-VOKSEN-GAMMEL møde i gruppen: OPLEVE/ØVE/PRØVE AKTIVITET RELATERET TIL GRUPPENS ERFARINGER møde i gruppen: EVALUERE AKTIVITET QUIZZ ELLER SPIL F. EKS. ORDSPROG OG TALEMÅDER møde i gruppen: PLANLÆGGE NY AKTIVITET/ EVT. FÆLLES FROKOST møde i gruppen: NY AKTIVITET / EVT. FÆLLES FROKOST FORBEREDE GRUPPENS AFSLUTNING møde i gruppen: AFSLUTTENDE MØDE GENNEMGANG AF MØDERNE - GERNE MED FOTOS EVALUERE OG HVAD NU? BILAG 2 SPØRGSMÅL VEDRØRENDE INTERESSER I FRITIDEN* BILAG 3 EKSEMPEL PÅ INVITATION TIL UDFLUGT NOTE: Lifestyle Redesign - og Gør noget, få det godt

3 Baggrund: Interessegruppen på Ejlstrup Plejecenter Fra oktober 2016 januar 2017 mødtes en gruppe beboere og personale fra Ejlstrup Plejecenter en time om ugen i 15 uger, hvor de talte om interesser og aktiviteter gennem livet - dels for at se, om det kunne åbne op for fællesskaber og dels for at få nyt kendskab til beboernes livsstil og personlige præferencer. Konceptet viste sig egnet til mennesker med demens i plejeboliger, da netop det at genfinde identitet og sociale roller er et gennemgående behov og et relevant mål efter indflytning i institution. De fem beboere, som deltog i 12 eller flere af de femten møder, har alle vurderet møderne som gode og gavnlige og har understreget, at det har givet dem mulighed for at komme til orde med deres personlige meninger og fortællinger. Personalet bemærker, at beboerne nu hilser på hinanden og har været hinanden behjælpelige. Der er hos alle målt en stigning i mentale færdigheder ud fra SF12- score. Personalet giver udtryk for, at møderne har medvirket til øget kendskab til beboernes særlige præferencer og de har givet nye ideer til aktiviteter og fællesskaber. Ideer, illustrationer og fotos i denne håndbog stammer fra forsøgsgruppen på Ejlstrup Plejecenter. Annette Johannesen, april

4 Principper og metode I denne håndbog gennemgås et program med gruppemøder, som er specielt målrettet mennesker med demens, som bor i plejebolig. Odense kommunes mål er at skabe øget livskvalitet for beboere med demens. Interessegrupperne skal fokusere på at skabe relationer og fællesskaber baseret på at opdage og dyrke fælles livsstile og interesser. En udvalgt gruppe beboere inviteres til, i en afgrænset periode, at tage stilling til og fortælle om deres personligt meningsfyldte aktiviteter. De udfordres til at præsentere sig selv og at afprøve nogle udvalgte aktiviteter. De gør det sammen med ligestillede, og de støttes og udfordres af professionelle. Deltagerne vil sandsynligvis være svage, både hvad angår mobilitet, syn, hørelse og initiativ og de vil næppe selv kunne tage initiativ til at igangsætte sådanne samtaler ude i husene, ligesom de heller ikke af sig selv vil opsøge hinanden på tværs af huse eller afdelinger. Derfor er det hjælpsomt at blive inviteret ind i et fællesskab, som kan udvikle sig ved at de samme mennesker mødes igen og igen. Principper Gruppesamværet i interessegrupperne adskiller sig fra andre daglige, sociale aktiviteter. Nedenfor gennemgås nøgleprincipper for gruppeforløbene. Dette afsnit bør gruppeledere have gennemgået grundigt inden opstart af interessegrupper. Tre-trins pædagogik Inspiration til interessegrupperne er det ergoterapeutiske program Lifestyle Redesign, som træner gruppedeltagere i at udvælge sig et individuelt mønster for personligt tilfredsstillende, sundhedsfremmende aktiviteter - såkaldt livsstilsrevision. Samtalerne i interessegrupperne er bygget op efter en tre-trins pædagogik, som også benyttes i Lifestyle Redesign 1 : Først udveksler deltagerne erfaringer med hinanden over forskellige temaer (storytelling), derefter prøver de en valgt aktivitet af og til sidst følger personlig refleksion om muligheden for at overføre erfaringen (storymaking). Socialt gruppearbejde Interessegrupperne er også inspireret af Socialt gruppearbejde, der defineres som professionelt ledede samtalegrupper med aktiviteter, men uden terapi 2. Det er beskrevet som en metode, der kan give visse svage grupper en mere indholdsrig og struktureret hverdag samt styrkede, sociale færdigheder. 1 The Well Elderly Study: 2 Udgivelser af Ken Heap om gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet 4

5 Møderne i interessegrupperne foregår som en slags kursusprogram, hvor deltagerne har indflydelse, men hvor målsætningen fra starten er fastlagt: Interessegrupperne skal fokusere på at skabe relationer og fællesskaber - baseret på at opdage og dyrke fælles livsstile og interesser. Dynamikken i gruppen vil først og fremmest foregå mellem gruppedeltagerne og gruppelederen, men efterhånden også gruppedeltagerne imellem. Gruppelederen møder med planer og tager initiativer, ligesom det er hende eller ham, som styrer møderne og bearbejder modsætninger og løser evt. konflikter m.v. Gruppelederen og assistenten må være meget bevidst om deres gruppelederrolle: De har ansvaret for planlægningen og for, at deltagerne når igennem en række temaer. Derudover skal de f. eks. være opmærksom på, hvordan folk taler sammen, om de afbryder hinanden, om der er nogle, som står udenfor gruppen, om der er nogle, som indgår alliancer eller måske taler grimt om andre. Det er i sådanne situationer, at gruppeledelsen sættes under pres og forventes at gå ind og styre, så alle kommer til orde, at ingen lukkes ude og at man lytter til hinanden og indtager en anerkendende holdning til det fremlagte. Et gruppesamvær, hvor deltagerne føler sig trygge og hvor alle bliver hørt og får reaktion på deres meninger, vil stimulere deltagernes ideer og minder og anvendelsen af sproget. Opdagelse af fælles interesser og fælles holdninger eller erfaringer vil kunne bruges som afsæt til igangsættelse af nye relationer og aktiviteter på stedet. Personcentreret omsorg: Interessegrupperne falder fint i tråd med socialpsykolog Tom Kitwods 3 teorier om personcentreret omsorg, hvor det pointeres, at mennesker med demens har brug for at være beskæftiget, inkluderet og føle identitet og tilknytning. 3 Kitwood T: En revurdering af demens, personen kommer i første række. Oversat til dansk 1999, Forlaget Dafolo 5

6 Derfor er det gruppeledernes ansvar at deltagernes tidligere liv, ressourcer og interesser fremføres og afspejles i i samtalerne i gruppen. Gruppelederne må ligeledes graduere opgavernes /aktiviteternes karakter og sværhedsgrad efter deltagernes fysiske og mentale formåen. Synspunkter frem for fakta Det er vigtigt, at man sørger for, at spørgsmål drejer sig om meninger, holdninger og iagttagelser og ikke om noget, der kan besvares rigtigt/forkert. Hvis vi spørger for meget om konkrete ting, risikerer man, at nogle deltagere svarer forkert. Derfor: Spørg om meninger - ikke fakta! Der spørges således ind til deltagernes vaner og til ting, de hver især har holdt af at gøre og har været gode til. Der er opmærksomhed på, hvad deltagerne erindrer og på deres meninger og det gøres til genstand for fælles diskussion. Som opvarmningsaktivitet kan man f.eks. med en ballonleg - bede deltagerne nævne deres yndlings-farve, yndlings-årstid, yndlings-måned, yndlingsspise, yndlings-tøj, yndlings-musik m.v. Nye tanker og associationer. Formålet med disse grupper er også at inspirere til nye ideer, tanker og associationer, mere end bare at trække på tidligere indlært information. Der kan være en tendens til, at vi ofte taler med demente om ting fra deres fortid, og at vi i samtalen primært trækker på emner, der er over-øvede. Fysiske rammer og materialer Gruppen på Ejlstrup Plejecenter mødtes i et lokale på plejecentret, som var uforstyrret og som lå på et fællesareal / et neutralt sted i forhold til hvor beboerne kom fra. Krav til udstyr i lokalet: Et fælles mødebord og gode stole med armlæn Lyd og musikudstyr, sangbøger, Flip-over eller tavle, ur og kalender Fotoapparat og gerne projektor til at vise billeder på. Kaffemaskine og kopper, tallerkener, kagefade, duge vaser m.v. (Beboerne på Ejlstrup fik hver en mappe til referater og invitationer). Praktisk planlægning Igangsætning af en gruppe De fysiske rammer (lokalet, møbler, inventar) samt budget til forbrug og tidspunktet for gruppemøderne aftales som det første skridt. 6

7 Gruppemøderne skal skemalægges og 2-3 ansatte sættes på arbejdsplanen, så kan være to til stede. Målsætning for den konkrete gruppe Inden man overvejer deltagere og inviterer til gruppeforløbet, skal der tages stilling til, hvilket formål/effekt, man søger at tilgodese gennem gruppeforløbet. Målgruppe Kriterier for udvælgelse af beboere fra prøveforløbet på Ejlstrup Plejecenter: - Sproglig formåen skal være nogenlunde intakt og der skal være evne til socialt samvær. - Demens og nedsat hukommelse er ingen hindring i deltagelsen. - Beboerne må gerne rekrutteres på tværs af husene og helst fra mindst to af disse. - Vi forestiller os, at beboere, som i det daglige er stille, isolerer sig og er uden meget kontakt med andre, kunne have særligt glæde af tilbuddet i form af øget fællesskab. Deltagerne bør så vidt muligt have nogenlunde samme kognitive funktionsniveau af hensyn til graduering af opgaver og spørgsmål. De må meget gerne rekrutteres fra forskellige huse/afdelinger/bo-enheder. Beslutning om deltagere Samtidig med tanker om formålet med møderækken, gøres overvejelser om hvilke beboere som forventes at kunne have glæde af deltagelsen og som derfor i første omgang skal inviteres. Det har vist sig gavnligt at tage denne drøftelse i fællesskab med centrets øvrige medarbejdere for eksempel på et fælles personalemøde, hvor metoden og den nye aktivitet bliver introduceret. Her kan man i fællesskab drøfte og liste en række mulige gruppemedlemmer op. Invitation Når det er besluttet, hvem man vil invitere udarbejdes en skriftlig invitation, som afleveres personligt. Se eksempel i bilag 1. Hjemmebesøg Før deltagerne mødes i gruppen, besøger gruppelederne dem hjemme. Gennem et besøget hos deltagerne inden gruppemøderne sikres, at gruppelederne kender lidt til deltagernes baggrund og særlige ressourcer. Det anbefales, at gruppelederne udfylder skema om fritidsinteresser (Bilag 2) gennem livet - sammen med beboeren og evt. pårørende. Personale De medarbejdere, som skal gennemføre forløbet, kan med fordel tilbydes en særlig introduktion. 7

8 Afvikling af program Praktisk Det er vigtigt at sidde i et lokale uden forstyrrelser. Gruppen samles om et fælles bord, som ikke må være for stort af hensyn til hørelse og opmærksomhed overfor hinanden. Beboerne skal have nødvendige briller og høreapparater på, og de hjælpes, så vidt muligt, over i gode, stabile stole i stedet for at de skal blive siddende i deres kørestole. Der kan være hyggelig musik i rummet ved ankomst og navneskilte/bordkort på bordet. Personalet bør medvirke i eget tøj (uden kitler) og have mobilen slået fra. Vi har i gruppen på Ejlstrup Plejecenter erfaret følgende: - Beboerne kunne ikke arbejde med opgaver og fælles samtaler samtidig med eventuel spisning eller kaffe/kage. Det fungerede derfor godt at starte introsnakken i gruppen inden evt. kaffe/kage er på bordet, og at lægge en aktivitet/øvelse efter kaffepausen. - Udflugter med køreture var eftertragtede i Ejlstrup-gruppen, men også udmattende for nogle. - Referater fra møderne, som regel med fotos, blev udleveret til deltagerne, så beboere og pårørende efterfølgende har kunnet snakke med hinanden om møderne. - Inden gruppens ledere skiltes, sørgede vi for at have aftalt plan og fordelt opgaver til kommende møde. På Ejlstrup Plejecenter vil man sammensætte mindre grupper á 3-5 deltagere og med to personaler. Møderækkerne kan variere fra 8-15 mødegange. Møderne har en fast struktur og en planlagt aktivitet Før mødet skal gruppelederne have tid til at gøre lokalet klar og stille materiale frem til dagens aktivitet. Hvert møde har sit særlige program. Der lægges bordplan og bordet må gerne være pyntet med noget inspirerende/årstidsbestemt. Når beboerne ankommer modtages de og følges på plads. Mødet gennemføres med faste faser: - Introduktion og repetition - Kaffe/the - Planlagt aktivitet - Afrunding evt. med et par sange og information om næste møde 8

9 Forløb af de enkelte sessioner Alle møder indledes med velkomst, et resumé fra sidst og en snak om dagen, datoen, vejret, årstid og aktuelt nyt. Det kan være man bruger lokalavisen eller en kalender med dagens vits, citat eller mundheld. Storytelling For at associere til tidligere vaner og roller og personlig aktivitets-identitet spørges meget til deltagernes favorit gøremål: Hvilke gøremål og interesser har de nydt og dyrket mest gennem livet? Hvad har de især været gode til? Hvad var deres yndlingsbeskæftigelse? Andre ideer kunne være at spørge ind til yndlingsårstid, livretter, yndlingsmusik, foretrukne aviser/ugeblade, yndlingsfarve, yndlingsvejr, foretrukne steder at besøge, yndlingslæsning, yndlingspåklædning, yndlingskomiker m.m. Øve/prøve - møder Efter nogle møder viser der sig sandsynligvis fælles emner eller fælles ting, man gerne vil se, opleve, prøve. Den praktiske aktivitet drøftes og planlægges i fællesskab i gruppen, inden det gennemføres. Storymaking På mødet efter man har gennemført en praktisk aktivitet, evalueres denne, gerne med brug af fotos og lignende. På mødet diskuteres endvidere, om erfaringerne kan bruges i fremtiden. Afrunding Måske et par sange, tak for i dag og lidt information om næste møde Der samles op efter hvert møde. Når beboerne er fulgt hjem evalueres processen: Der udarbejdes en A4-side med stikord og overskrifter fra mødet, med citater og evt. fotografier. Dette ark uddeles til deltagerne inden næste møde. Gruppeleder og assistent taler sammen og evaluerer over stikord som: - Mødets forløb, rent praktisk - Dynamik i gruppen - Deltagernes engagement, én for én - Dagens tema: Var indholdet passende? Formen? Timingen? - Praktiske forhold som er værd at tage forbehold for fremover - Næste møde hvad skal gøres og hvem gør hvad. Placering ved bordet Er der to gruppeledere, er det hjælpsomt, hvis de sidder overfor hinanden ved bordet, så de kan have øjenkontakt. Pladserne ved siden af gruppelederne kan med fordel bruges til deltagere, som har brug for at tale meget. Med en sådan placering kan vedkommende opleve at få megen øjenkontakt og en følelse af at blive set, fordi mange henvendelser vil være rettet imod gruppelederen. Samtidigt vil gruppelederen kunne opfordre vedkommende til at holde inde med tale og lytte til de andre, ved at lægge en hånd på vedkommendes arm. 9

10 Samme placering kan anbefales deltagere, som har svært ved at høre eller som er usikre og trænger til gentagelser - for eksempel på grund af demens. 10

11 1. møde i gruppen: Velkomst og introduktion AKTIVITETER GENNEM LIVET Mål: Deltagerne føler sig velkomne, får hilst på hinanden og begynder at lære hinanden at kende. Tryghed og forsmag på drøftelser Huskeliste Velkomst på tavle Musik CD Årstidsblomster Kalender Navneskilte Bordplan Mapper til deltagere 1. oplæg og opgave klar Fotoapparat Flip-over Roller: - Annette ordstyrer - Med-gruppeledere behjælpelige med at støtte beboere og evt. supplere deres fortællinger. - Hvem vil være fotograf? Velkomst og intro: Tak fordi I ville komme til møde i (gruppens navn) Odense Kommune ønsker at støtte fællesskaber og at ældre skal kunne dyrke deres interesser så vidt muligt Man kunne kalde det et slags fritidsundervisnings kursus hvor vi mødes og taler sammen om hvad aktivitet og interesser betyder og har betydet i livet Hvis I synes om at mødes her og tale sammen er det planen at vi skal mødes hver. (ugedag) Fra nu og frem til. Er det i orden at vi tager billeder? Præsentationsrunde: Vi lægger selv ud og fortæller, hvad vi hedder og hvad vi holder af at lave i fritiden Oplæg til debat: Vi vil gerne høre, hvad I hver især har været optaget af at lave i jeres fritid måske især i tiden da I blev pensionerede. Hvilke interesser har haft jeres engagement og fyldt tiden godt ud Overskrifter på flip over: Fritidsinteresser delt op i forskellige grupper - se bilag 2. Inden afslutning: Vi takker for i dag og spørger om de har lyst til at vi skal ses igen? Forslag til næste gang nævnes. Lyst til at synge en sang? Følge hjem Efter mødet: Fælles spontan evaluering: - Indhold/program: Hvordan passede det i forhold til tiden? I forhold til beboerne? Sværhedsgrad? - Dynamikken i gruppen? Stemning, roller, placering rundt bordet - Noget, vi kan gøre anderledes? - Næste gang hvem tager blomster / årstids-ting med? 11

12 Eksempler fra Ejlstrup på deltagernes forskellige interesser: B: Opfundet hoppegyngen, bygget huse, udestuer, indrettet biler til camping, sejlet. Haft hvid Schæferhund Avlet høns og rejse til Malaga i Spanien L: Kursus i keramik, Gymnastik og Yoga Campingliv: 25 år som fastligger på Fyn. Haft hvid Schæferhund og heste. Lystgård med 5 tønder land. K: Elsker udflugter, arrangeret til Zoologisk Have Cykling og sport. Haft Schæferhund og kat sammen. Rejst meget, søn boede i Malaga. E: Arbejdet på en stor gård altid noget at lave, har levet livet Gymnastik og håndbold. Rejser Mallorca, Jugoslavien. Mor kunne lave rygeost T: Holde huset pænt og propert, ingen hobby. Har arbejdet i butik i Nørregade, Tre trin ned?? I: Håndbold, Korup, Ubberud. Har været målmand på landsholdet og rejst med holdet til blandt andet Rusland. Håndbold fyldte al tiden. Campingliv. 12

13 2. møde i gruppen: TING AT OPLEVE OG STEDER AT BESØGE. VALG AF UDFLUGT Velkomst og siden sidst evt. med gennemgang af referatet. Dette afføder ofte en gentagelse af nogle af historierne men varmer også godt op til dagens nye drøftelse. Opvarmning Man kan herefter starte gruppesnakken med en ballon-leg, hvor man beder deltagerne nævne steder de holder af at besøge på Fyn, I Jylland, på Sjælland. Eller man kan høre om steder deltagerne kørte søndagsture som barn og som voksen. Alternativt museer eller seværdigheder i nærheden.. Efter mødet: Fælles spontan evaluering: - Indhold/program: Hvordan passede det i forhold til tiden? I forhold til beboerne? Sværhedsgrad? - Dynamikken i gruppen? Stemning, roller, placering rundt bordet - Noget, vi kan gøre anderledes? - Næste gang hvem tager blomster / årstids-ting med? - Hvem sørger for praktiske ting som at pakke madkurv, bestille bus, bord, entre eller lignende til udflugten om 14 dage? - Der laves referat og invitation til deltagerne. Se eksempel på invitation i bilag 3 Dagens opgave og spørgsmål: Steder I gerne vil opleve og besøge? - Skriv gerne forslagene op på Flip over eller tavle. - Foretag gerne et valg inden gruppen afsluttes 13

14 Referat fra gruppen på Ejlstrup Plejecenter: Bordet var pyntet med efterårsting fra naturen, musik på radioen ved ankomst. Lene havde lavet gammeldags æblekage. Grethe tog billeder undervejs. Karl foreslår tur til grænsen. Karl har taget mange ture derned og vi fik flere gode historier om at have smuglet cigaretter. Da alle var kommet blev musikken slukket og vi nød den gode æblekage sammen. Referatet fra sidste møde blev gennemgået. Dagens opgave og spørgsmål: Steder I gerne vil opleve og besøge? (Annette tilføjede: På Fyn/Sønderjylland ikke udlandet! Det igangsatte en snak om Spanien og Mallorca som flere kender og ellers gerne ville besøge igen..). Fælles brainstorm blev skrevet på flipover-papir. Der var historier og minder knyttet til de foreslåede steder Lise husker sin svigermors stråhat som blev fyldt med cigaretter og Esther har kørt lige glat igennem tolden med for mange varer også. Forslag og ideer: Gemse vil gerne til håndbold og også gerne med på Travbanen. 14

15 3. møde i gruppen: ÅRSTIDENS GØREMÅL & PRAKTISK ANGÅENDE UDFLUGTEN NÆSTE GANG Velkomst og siden sidst. Efter velkomsten og et resumé fra sidst tales om datoen, årstiden og vejret, herunder påklædning til turen i den kommende uge Har deltagerne modtaget invitationen til udflugten næste gang? Herefter Ballon-leg med spørgsmål om yndlingsmåned, livretter for årstiden, udeaktiviteter for årstiden Pause med kaffe/kage? Herefter introduktion til dagens tema: Årstidens gøremål Gruppeleder spørger ind til de enkeltes minder om, særlige ting man foretog sig på denne tid af året? Sørg for at alle kommer med bud, bring selv nogle ideer i spil, hvis gruppen ikke umiddelbart finder på ting. En god idé kan være at have en lokalavis med hvad sker der i området lige nu? Afrunding: Reminder om udflugten/aktiviteten næste gang. FRA EJLSTRUP-GRUPPEN: DAGENS EMNE TIL DEBAT VAR: EFTERÅRETS GØREMÅL Alle bød ind med forskellig ideer: Tid til at slagte og samle forråd: Tørre nødder i strømper, lave slåen snaps, hyldebærsuppe. Høstfest, bal, dans Herefter tog vi en runde og spurgte hver enkelt: Viola: Aftenskole Bent: Hoppegynger & aftenskole - uddannede sig videre om aftenen. Lise: Brombær (marmelade) og efteråret er strikke-tid. Viola: Male inden døre Grethe og Lise: Puslespil Gemse: Håndbold Esther: Altid travlt med alt muligt. Enig i Kirstens forslag om at det om efteråret var tiden at få gravet georginer op. Vi sluttede med at synge: Nu falmer skoven trindt om land og synge med på melodien: Jeg skal til mit første bal. 15

16 4. møde i gruppen: OPLEVE/ØVE/PRØVE AFTALT UDFLUGT ELLER AKTIVITET Eksempel på udflugt til Christiansminde over Egeskov med gruppen fra Ejlstrup Plejecenter. LØVFALDSTUR 1. november

17 5. møde i gruppen: EVALUERE UDFLUGTEN & AKTUELT Velkomst og siden sidst Hvad tanker har man gjort sig efter turen? Hvad var godt? Var der noget, som kunne have været anderledes? Kalender-snak, måske dagens vits eller mundheld, årstiden, vejret og evt. andet aktuelt Pause - forfriskning Aktuelt Avisudklip eller udklip fra kulørte blade om noget aktuelt, som man forestiller sig vil interessere gruppen. Det kan også være fiskemagasiner, hvis der er lystfiskere eller jægere i gruppen eller et Gør det selv blad, medlemsblad fra Danmarks Naturfredningsforening, eller et af de royale blade med nyt fra kongehuset. I Interessegruppen på Ejlstrup: Vi startede som vanligt mødet med at drikke kaffe og tale om vejr og årstid og aktuelt: - Den første sne var faldet og datoen var kun 8.november. Der blev talt om at stå på ski og flere deltagere havde stået på skøjter som børn og unge. - Mortensaften i udsigt andesteg, Grethe kendte historien bag traditionen om andesteg. - 8.november var også datoen for valget i USA og vi fik en snak om Donald Trump og herefter om politikere i Odense. - En af deltagerne fik fortalt en historie om en kvindelig præst, som blev skilt fordi ægtefællen ikke var god ved hende, og det gav anledning til en engageret snak om mænds og kvinders roller i ægteskab og i familielivet. Afrunding: Et par sange, måske & en snak om næste møde Farvel og tak og følge deltagerne hjem Evaluering: - Mødets forløb, rent praktisk - Dynamik i gruppen - Deltagernes engagement, én for én - Dagens tema: Var indholdet passende? Formen? Timingen? - Praktiske forhold som er værd at tage forbehold for fremover - Er der dukket nogle fælles interesser og ideer til aktivitet op? - Næste møde hvad skal gøres og hvem gør hvad. 17

18 6. møde i gruppen: AKTIVITET SOM BARN-UNG-VOKSEN-GAMMEL Introduktion Velkomst, et resumé fra sidst og en snak om dagen, datoen, vejret, årstid og aktuelt nyt. Det kan være man bruger lokalavisen eller en kalender med dagens vits, citat eller mundheld. Pause med forfriskning Hvad holder man stadig af at lave? Snak om, hvordan alderen påvirker de ting, man laver. - Er der noget, som får større værdi med alderen? - En sjov ting, man lavede som yngre og nu? - Er der noget, man altid vil blive ved med at gøre. Lige meget hvor gammel man bliver og ting, man erkender at have prøvet nok I Interessegruppen på Ejlstrup Plejecenter, lavede vi små-grupper, da vi diskuterede aktiviteter fra barndom, ungdom og ældreliv. Fælles opsamling på flip over: Yndede aktiviteter i alderdommen: Gymnastik Høre på og følge med i, hvad de andre taler om Sværere at se til at sy og strikke Ludo Rejser - Bent kom til at tænke på Eteller Likør fra Tyskland Bare man har det godt! Bekræftende at se børn og børnebørn Vi sluttede med at synge to sange om livets gang, blandt andet De nære ting. 18

19 7. møde i gruppen: OPLEVE/ØVE/PRØVE AKTIVITET RELATERET TIL GRUPPENS ERFARINGER Jul og småkager december

20 8. møde i gruppen: EVALUERE AKTIVITET QUIZZ ELLER SPIL F. EKS. ORDSPROG OG TALEMÅDER Velkomst, Mødet startes med et resumé fra sidst og en evaluering af den aktivitet, man lavede. Derefter en snak om dagen, datoen, vejret, årstid og aktuelt nyt. Det kan være man bruger lokalavisen eller en kalender med dagens vits, citat eller mundheld. Måske ballon leg: Dit yndlingstidsfordriv: Kortspil, kabale, krydsord, puslespil eller andet spil. Alternativ idé: Tænk på et dyr, en frugt, et navn med A, B, C.. Pause med forfriskning Dagens aktivitet Spil eller quizz,. Et hjemmelavet ordsprogsbingo var en succes i interessegruppen på Ejlstrup. Fil kan fremsendes. Kilde: 20

21 9. møde i gruppen: PLANLÆGGE NY AKTIVITET/ EVT. FÆLLES FROKOST Velkomst, Mødet startes med et resumé fra sidst og tanker i den forbindelse. Derefter en snak om dagen, datoen, vejret, årstid og aktuelt nyt. Det kan være man bruger lokalavisen eller en kalender med dagens vits, citat eller mundheld. Måske ballon leg: Hvilket måltid er dit bedste: Morgenmaden, frokosten eller aftensmaden? Din livret? En ret eller andet, du er kendt for at være god til at lave? Pause med forfriskning Dagens aktivitet Afhængig af, hvilke fælles interesser eller vaner, der har vist sig i gruppen planlægges en sidste aktivitet til den kommende mødegang. Det kan være en afprøvning af en ting, man har givet udtryk for at savne at gøre eller en oplevelse/ en tradition som passer til gruppen og tidspunktet for mødet - i Interessegruppen i Ejlstrup valgte vi at lave en julefrokost med julelege, fordi det faldt naturligt i forhold til kalenderen. 21

22 10. møde i gruppen: NY AKTIVITET / EVT. FÆLLES FROKOST FORBEREDE GRUPPENS AFSLUTNING Gættekonkurrence: Hvor mange stykker chokolade mon der er i dette glas? 22

23 11. møde i gruppen: AFSLUTTENDE MØDE EVALUERE OG HVAD NU? GENNEMGANG AF MØDERNE - GERNE MED FOTOS Velkomst Deltagerne følges til bordet, som måske er pyntet specielt for at markere gruppens afslutningsmøde. Det kan være med en blomst til hver, eller med et lille glas og kransekage. Ledelsen eller pårørende kan være inviteret med Diplomer til deltagerne Det kan anbefales at udlever et diplom til hver af deltagerne. Gerne med enkelte citater fra ting, deltageren især huskes for. Introduktionen indeholder naturlig tale om datoen som er dagen for gruppens afslutning. Præsentation at eventuelle gæster i anledning af dagen og en gennemgang af hvilke ting man har haft oppe at vende og har oplevet i hele møderækken. Et lysbilledshow med fotos fra møderne kunne være en god måde at mindes samværet i gruppen på. I Interessegruppen på Ejlstrup Plejecenter deltog ledelsen og overværede overrækkelse af kursusdiplomer og en lille tale til hver af deltagerne. Herefter Brusevand/cider på høj-stilkede glas og kransekage. Evaluering og hvad nu? Herefter er ordet frit og man hører hver enkelt, hvad de har syntes om at være med i gruppen, om det har givet dem ideer til ting de ønsker at lave, eller nye bekendtskaber. Det følges op med information om konkrete planer på stedet. 23

24

25 Interessegruppen Ejlstrup Plejecenter, Odense Kommune Bevis for deltagelse i interessegruppe-møderne Vi har i interessegruppen talt om, hvad hver især interesserer sig for. Bent har deltaget i 13 af Interessegruppens i alt 14 møder. Her følger lidt udpluk af Bents interesser og fortællinger: Bent er opfinder af Hoppegyngen, har bygget huse blandt andet på Hasmark - udestuer, indrettet biler til camping. Bent har sejlet og har haft en båd, der lå i Thurø Bund. Har avlet høns og rejst til Malaga i Spanien to gange årligt. Bent har været kørerlærer (Magnussens køreskole på Tolderlundsvej) til både bil og motorcykel. Efterårets gøremål: Aftenskole Bent uddannede sig videre om aftenen. Ideer og ønsker til ture: Bent vil gerne med både på travbanen og på en tur til grænsen. Bent nævner Havnen en café/ et værtshus på havnen i Kerteminde, her er der musik om sommeren. Livret : Suppe. Yndlingsdyr: Hund Bent har haft en hvid schæferhund. 25

26 BILAG 1 INVITATION FORSLAG TIL INVITATION FRA FORSØGET PÅ EJLSTRUP PLEJECENTER Kære.. INVITATION TIL INTERESSEGRUPPE Vi vil gerne blive bedre til at understøtte, at beboere på Ejlstrup Plejecenter kan få meningsfulde aktiviteter og fællesskaber. I den forbindelse håber vi, at du vil være med til at mødes i en lille gruppe og tale om aktiviteter og interesser, man har haft gennem livet. Det vil foregå under hyggelige former i mødelokalet i kælderen hver tirsdag eftermiddag kl I forbindelse med møderne vil der være to personaler med fra Ejlstrup og mødeleder vil være specialergoterapeut Annette Johannesen, som har samarbejdet med ældre mennesker i mange år. Vi håber du vil medvirke. Med venlig hilsen Maj-Britt Skovhøj Invitationskort, der uddeles på dagen som reminder : Kære Du inviteres til møde i interessegruppen i eftermiddag kl i mødelokalet Vi håber at se dig. Mange hilsener &. 26

27 BILAG 2 SPØRGSMÅL VEDRØRENDE INTERESSER I FRITIDEN* Mange undersøgelser viser at det er forbundet med både sundhed og velbefindende at have gode, aktive stunder i sin fritid. Og særligt godt, hvis man kan blive så fanget af det man laver eller oplever, at det får en til at glemme tid og sted. En slags mental yoga som kaldes Flow! Personlig refleksion 1: Hvad er værdifuldt for dig at lave og opleve i din fritid? Udendørs aktiviteter (hus, have, motion m.v.) Hobby arbejde (modeltogbane, tegning/maling, ølbrygning m.v.) Dyr (kæledyr, husdyrhold, brevduer m.v.) Kulturelle aktiviteter (kunst, musik, teater, litteratur m.v.) Friluftsliv (camping, lystfiskeri, fugle, spejder, vandring m.v.) Foreningsliv (interesseklubber, lokalmiljø, religiøse aktiviteter m.v.) Uddannelse (kurser, fritidsundervisning, højskole m.v.) Idræt (redskabsgymnastik, boldspil, se på sport m.v.) Oplevelser (wellness, forlystelser, koncerter, udflugter m.v.) * Efter inspiration fra MNPS ved Nilsson & Fisher, Evaluating leisure activities in the oldest old. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 13:

28 BILAG 3 EKSEMPEL PÅ INVITATION TIL UDFLUGT : : D G, BHIGJF 4B DI G : JH H FM J B H D I HE G B G J:HI BB D G J B JH I JAA JH I 5 G : 4 : GH DH 3JH J 1JB J:HI BB D 0D: D A GH B : G K FM B BB G HE: K D: -EGK DI I AE HI I B, BHIGJF 4B DI G I G G I H I : BI E K M G 0 G B HI I B I : BI 3 D BH D G DD II GHI D 6 D.G I E 28

29 NOTE: Lifestyle Redesign - og Gør noget, få det godt. Lifestyle Redesign er et sundhedsfremmende koncept, udviklet af ergoterapeuter i USA for ældre mennesker med risiko for funktionsevnetab 4. Gennem gruppeforløb, som indeholder samtaler, øvelser, afprøvninger og også individuelle hjemmebesøg, har man dokumenteret en positiv effekt i forhold til en sundere, mere aktiv og social livsstil og formindsket tab af funktionsevne for deltagerne. I programmet Lifestyle Redesign var formålet at træne deltagerne i at udvælge sig et individuelt mønster for personligt tilfredsstillende sundhedsfremmende aktiviteter - såkaldt livsstils-revision. Der deltog 361 kvinder og mænd i alderen fra år i studiekredsaktiviteter og de fik også individuelle besøg hjemme. Deltagerne var af forskellig etnisk baggrund men havde det tilfælles, at de var selvhjulpne og boede i statsstøttede lejlighedskomplekser for borgere med lavindkomst i Los Angeles bymidte. De ældre blev inddelt i tre sammenlignelige forsøgsgrupper én der fik den forebyggende intervention, en anden der deltog i sociale aktiviteter og en tredje som ikke deltog i noget. Alle deltagere fik foretaget målinger ved validerede skalaer på en række sundheds- funktions- og livskvalitetsdomæner flere gange i forløbet. Interventionen foregik efter en tre-trins pædagogik: Først udvekslede deltagerne erfaringer med andre over forskellige temaer (storytelling), derefter prøvede de ældre en valgt aktivitet af og til sidst fulgte personlig refleksion om mulighed for at overføre erfaringen (storymaking). Konklusionen var, at den gruppe, der fik det forebyggende ergoterapiprogram, havde udviklet markant større velbefindende end de andre to grupper. De ældre viste signifikante forbedringer af social interaktion, livstilfredshed, selvvurderet helbred, funktionsevne, fysisk aktivitet, vitalitet og psykisk sundhed. Det tankevækkende ved programmet var, at indsatsen havde større effekt end traditionelle sociale aktivitetstilbud. Lifestyle Redesign er taget i anvendelse i flere lande og i forskellige udformninger. I Danmark har lektorer fra Ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i samarbejde med undertegnede udarbejdet og udgivet en manual, inspireret af Lifestyle Redesign metoden og af en engelsk version kaldet Lifestyle Matters. Den danske manual ved navn Gør noget få det godt er tilgængelig på nettet 5 : Det danske program Gør noget, få det godt er målrettet ældre +65år som er i fare for at miste funktionsevne eller har faldende funktionsevne. I indledningen til beskrives, at formålet med det ergoterapeutiske program er, at deltagerne afprøver og forstår, hvilken betydning hverdagens aktiviteter har på deres liv og sundhed, og hvordan deltagelse i meningsfulde aktiviteter kan give dem kompetence til at udnytte muligheder i hverdagen, der kan fremme den enkeltes 4 The Well Elderly Study:

30 sundhed. Lifestyle Redesign og Gør noget, få det godt har været inspiration for mine afprøvninger af gruppemøder og aktiviteter i forhold til demens: a. dels i et prisbelønnet, modificeret koncept på Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende på Kallerupvej i Odense 6. b. dels i forhold til forløbet med Interessegruppen Ejlstrup Plejecenter okt-dec Forsøgene viste, at a. Deltagerne i gruppen blev mere åbne og selvsikre, der opstod fællesskabsfølelse og venskaber. Deltagerne fik ideer til fortsat at dyrke personligt, meningsfulde interesser. Deltagerne anbefaler metoden til andre. b. Beboerne har glæde af at blive samlet og få stillet spørgsmål omkring interesser, vaner og livsstil. Der er set en stigning, hvad angår mental funktionsevne for deltagerne, og det er tænkeligt, at det har givet dem øget identitetsfølelse og selvværd at skulle reflektere og fortælle om sig selv, mens andre lytter på. På grund af deres fysiske og mentale svækkelse er deltagerne ikke blevet i stand til aktivt at ændre livsstil, som metoderne ellers skulle kunne bevirke. Men personalet har fået øje for mulige nye aktiviteter og interessefællesskaber Rapport fra forsøget med Interessegruppen på Ejlstrup Plejecenter, marts