Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte

Transkript

1 Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte Selv om knap 40 pct. af arbejdsstyrken er faglært i dag, har de faglærte uddannelser tabt terræn de senere år særligt omkring de større byer. For ti år siden var faglærte i overtal i bl.a. Odense, Aalborg, store dele af Københavnsområdet og i Trekantsområdet. Her er det nu personer med videregående uddannelse, der dominerer. Samtidig er der postnumre, hvor næsten hver anden af indbyggerne ikke har nogen uddannelse. Der er i dag en skarp geografisk opdeling i befolkningens uddannelsestilbøjeligheder. Danmarks storbyer er i stigende grad blevet storby-bobler med rigtig mange med videregående uddannelser og relativt færre faglærte. af analysechef Jonas Schytz Juul, chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud. polit Frederik Steiner 16. december 2017 Analysens hovedkonklusioner I løbet af de seneste 10 år er sket en forandring i de store byer i Danmark. Mens faglærte i 2007 var i overtal i store dele af byområderne, er det nu personer med videregående uddannelse, der dominerer. I flere postnumre omkring København og i Nordsjælland er det kun pct., der har en faglært uddannelse i dag. I disse områder har ca. 70 pct. af indbyggerne en videregående uddannelse. Af de 10 postnumre, hvor flest har en faglært uddannelse, ligger 7 ud af 10 i Jylland. Her er omkring hver anden faglært. Der er samtidig flere postnumre, hvor rigtig mange ikke har nogen uddannelse. I bl.a. Odense NØ er næsten hver anden ufaglært. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Storbyerne får færre faglærte Danmark er et land med rigtig mange faglærte. Mere end hver tredje er faglært i dag. Det kan man se af figur 1, der viser uddannelsesfordelingen i Danmark. 36,2 pct. af den danske befolkning i alderen har en faglært uddannelse, mens de videregående uddannelser tilsammen udgør 38,5 pct. af den danske befolkning i alderen år. Videregående uddannelser dækker over både de korte, mellemlange og de lange videregående uddannelser, jf. boks 1. Det ses imidlertid også, at mere end hver fjerde i alderen år er ufaglært, dvs. ikke har videre uddannelse end grundskolen og/eller gymnasiet, jf. boks 1. Figur 1. Uddannelsesniveau for årige i Danmark 38,5 25,3 36,2 Ufaglærte Faglærte Videregående. Videregående uddannelser dækker både over KVU, MVU og LVU. Boks 1. Metode Uddannelsesfordelingen er beregnet ud fra det samlede befolkningstal i Danmark blandt de årige i Definition af de forskellige uddannelsesgrupper: Ufaglærte: De ufaglærte er defineret som dem, der har taget i grundskolen og/eller på gymnasiet uden videre uddannelse eller som er uoplyste Faglærte: De faglærte er defineret, som dem der har taget en erhvervsuddannelse Videregående uddannelser: De videregående uddannelser dækker over de personer, som har taget en bacheloruddannelse, en kort videregående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse (MVU), en lang videregående uddannelse (LVU) eller en Ph.d. KVU: En kort videregående uddannelse tager i reglen 2 år. Korte videregående uddannelser omfatter bl.a. erhvervsakademiuddannelser. Korte videregående uddannelser er rettet mod et bestemt erhverv som fx tandplejer, datamatiker, byggetekniker m.m. MVU: Mellemlange videregående uddannelser varer mellem 3-4½ år. Uddannelserne er oftest rettet mod et bestemt erhverv, og der indgår et praktikforløb i uddannelsen. Mellemlange videregående uddannelser omfatter blandt andet professionsbachelorer indenfor fx sundhed, sprog, pædagogik, økonomi m.m. LVU: Lange videregående uddannelser omfatter treårige bacheloruddannelser ved universiteterne, kandidatuddannelser og Ph.d.-uddannelser. 2

3 På trods af, at rigtig mange danskere er faglærte, så viser de seneste uddannelsestrends, at udviklingen går mod færre faglærte og flere med videregående uddannelser. I figur 2 kan man se, hvordan uddannelsesfordelingen så ud i I næsten alle kommuner var der et overtal af faglærte. Det var kun i kommunerne i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Fanø og Aarhus, at der var flest personer med en videregående uddannelse. I enkelte kommuner omkring hovedstaden var der et overtal af ufaglærte. Figur 2. Uddannelsesfordeling i Danmark 2007 Hvad der er flest af Skagerak Hjørring Frederikshavn Videgående Faglærte Ufaglærte Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Uddannelsesfordelingen er beregnet ud fra det samlede befolkningstal i Danmark blandt de årige i 2007 Hvis man derimod ser på uddannelsesfordelingen i 2016, kan man se, at de videregående uddannelser har bredt sig mere på tværs af Danmark. Selv om en faglært uddannelse stadig er den mest dominerende i de fleste af landets kommuner, så gælder det færre kommuner end i I 2016 er der et overtal af personer med videregående uddannelse i Odense, Vejle, Aalborg, flere dele omkring Aarhus og flere områder ved hovedstaden og i Nordsjælland. Det vil altså sige, at hvor der før var et overtal af personer med en faglært uddannelse i disse kommuner, er det nu personer med videregående uddannelser, der dominerer. Derudover er der yderligere en kommune, hvor der er kommet flere ufaglærte end faglærte omkring hovedstaden. Det er Brøndby kommune. 3

4 Figur 3. Uddannelsesfordeling i Danmark 2016 Hvad der er flest af Skagerak Hjørring Frederikshavn Videgående Faglærte Ufaglærte Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen I flere postnumre i København har under 15 pct. en faglært uddannelse På tabel 1 kan man se de 10 postnumre, hvor flest indbyggere har en videregående uddannelse. Det fremgår af tabellen, at de 10 postnumre alle er beliggende i hovedstadsområdet eller i Nordsjælland. Holte og Virum er de to postnumre, hvor den største andel af befolkningen har en videregående uddannelse. Begge kommuner er beliggende i Nordsjælland, og her har henholdsvis 71,8 pct. og 70,7 pct. af befolkningen en videregående uddannelse. Af tabellen nedenfor ses det, at over halvdelen af befolkningen i de 10 postnumre har en videregående uddannelse. 4

5 Tabel 1. De 10 postnumre hvor flest har en videregående uddannelse Postnummer Navn Kommunenavn Andel med videregående uddannelse (pct.) 2840 Holte Rudersdal Kommune 71, Virum Lyngby-Taarbæk Kommune 70, København V Københavns Kommune 70, Frederiksberg C Frederiksberg Kommune 69, København K Københavns Kommune 67, Frederiksberg C Frederiksberg Kommune 67, Hellerup Gentofte Kommune 66, Rungsted Kyst Hørsholm Kommune 66, Klampenborg Gentofte Kommune 66, København V Københavns Kommune 65,9 I tabel 2 ser man de 10 postnumre, hvor færrest indbyggere har en videregående uddannelse. Alle 10 postnumre er beliggende i yderområder i Jylland, på Lolland og på Langeland i små provinsbyer. Holeby er det postnummer, hvor der er færrest indbyggere, som har en videregående uddannelse. Her er det kun 12 procent, som enten har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Tabel 2. De 10 postnumre hvor færrest har en videregående uddannelse Postnummer Navn Kommunenavn Andel med videregående uddannelse (pct.) 4960 Holeby Lolland Kommune 12, Stokkemarke Lolland Kommune 12, Rødby Lolland Kommune 13, Bagenkop Langeland Kommune 14, Humble Langeland Kommune 14, Vesterborg Lolland Kommune 15, Klemensker Bornholms Kommune 15, Hampen Ikast-Brande 15, Horslunde Lolland Kommune 15, Hanstholm Thisted Kommune 16,1 De 10 postnumre, hvor der er flest indbyggere, som har en faglært uddannelse, ligger primært i Jylland. Klemensker og Spentrup er de to postnumre, hvor den største del af befolkningen har en faglært uddannelse. I postnumrene er det 59,5 pct. og 54,9 pct. af befolkningen, der har en faglært uddannelse. Over halvdelen af indbyggerne i de 10 nedenstående postnumre har en faglært uddannelse. 5

6 Tabel 3. De 10 postnumre med flest faglærte Postnummer Navn Kommunenavn Andel faglærte (pct.) 3782 Klemensker Bornholm kommune 59, Spentrup Randers Kommune 54, Agerbæk Varde Kommune 54, Strandby Frederikshavn Kommune 54, Vemb Holstebro Kommune 54, Bolderslev Aabenraa Kommune 53, Sørvad Herning Kommune 53, Gislinge Holbæk Kommune 53, Møldrup Mariagerfjord Kommune 53, Ugersløse Holbæk Kommune 53,0 I tabel 4 ser man de 10 postnumre, hvor færrest indbyggere har en faglært uddannelse. I tabellen er postnumrene i København K og København V lagt sammen på de to første cifre. Eksempelvis er 1100 København K alle postnumre i intervallet København V er det postnummer, hvor færrest har en faglært uddannelse set ud fra det samlede befolkningstal blandt de årige i postnummeret. I 1500 København V er det blot 11,6 pct. af befolkningen, som har en faglært uddannelse. Herefter ligger 1300 København K og 1000 København K, hvor henholdsvis 12,0 pct. og 12,4 pct. af indbyggerne har en faglært uddannelse. Tabellen nedenfor viser altså, at de 10 postnumre, som har den laveste andel af faglærte, alle er beliggende i enten Københavns Kommune, Frederiksberg, Gentofte Kommune eller Rudersdal Kommune. AE har tidligere vist, at faglærte i de seneste år fortrænges fra hovedstaden. I analysen Velstillede børnefamilier indtager København fremgår det, at arbejderklassen er mere end halveret i Københavns og Frederiksberg Kommune fra , mens overklassen og den højere middelklasse er tredoblet i Københavns og Frederiksberg Kommune. 1 Tabel 4. De 10 postnumre med færrest faglærte Postnummer Navn Kommunenavn Andel faglærte (pct.) 1500 København V Københavns kommune 11, København K Københavns kommune 12, København K Københavns kommune 12, København K Københavns kommune 12, København V Københavns kommune 13, Frederiksberg C Frederiksberg kommune 13, Holte Rudersdal kommune 13, København K Københavns kommune 14, Klampenborg Gentofte kommune 14, Frederiksberg C Frederiksberg kommune 14,4. I København K og København V er postnumre lagt sammen på de to første cifre. Fx er 1100 København K alle postnumre i intervallet Se 6

7 Den største andel af ufaglærte bor i udkantsområderne Ser man på de 10 postnumre, hvor der er flest ufaglærte blandt indbyggerne, er det særligt postnumre i yderområder, der dukker op Odense NØ er det postnummer, hvor den største andel af befolkningen er ufaglærte. Her er 47,2 pct. af indbyggerne ufaglærte. Lige efter kommer 4970 Rødby og 7270 Stakroge, hvor henholdsvis 45,6 pct. og 44,5 pct. af indbyggerne er ufaglærte. Det er altså tæt på halvdelen af befolkningen i de tre postnumre, som er ufaglærte. Tabel 5. De 10 postnumre med flest ufaglærte Postnum- mer Navn Kommunenavn Andel ufaglærte (pct.) 5240 Odense NØ Odense Kommune 47, Rødby Lolland Kommune 45, Stakroge Herning Kommune 44, Holeby Lolland Kommune 43, Gedser Guldborgsund Kommune 42, Brøndby Brøndby Kommune 41, Karby Morsø Kommune 40, Torrig L Lolland Kommune 40, Øster Assels Morsø Kommune 40, Hampen Ikast-Brande 39,7 I tabel 6 ses de 10 postnumre, hvor der er færrest ufaglærte blandt indbyggerne. Her er mønsteret, at det særligt er postnumrene omkring hovedstaden, Aarhus og Aalborg, der går igen Mårslet er det postnummer, som har den laveste andel af ufaglærte blandt indbyggerne. Her er det kun 11,5 pct. af befolkningen, som er ufaglærte. Herefter kommer 2830 Virum og 9270 Klarup, hvor henholdsvis 12,6 pct. og 13,8 pct. af indbyggerne er ufaglærte. Tabel 6. De 10 postnumre med færrest ufaglærte Postnummer Navn Kommunenavn Andel ufaglærte (pct.) 8320 Mårslet Aarhus Kommune 11, Virum Lyngby-Taarbæk Kommune 12, Klarup Aalborg Kommune 13, Gistrup Aalborg Kommune 14, Holte Rudersdal Kommune 14, Bjert Kolding Kommune 14, Hinnerup Favrskov Kommune 15, Egå Aarhus Kommune 15, Beder Aarhus Kommune 15, Ry Skanderborg 15,3 7

8 Store uddannelsesforskelle i landet Der er tre vigtige konklusioner at fremdrage fra denne analyse. En af de ting som springer i øjnene - er, at der stadig er områder, hvor hver anden af indbyggerne er ufaglært. Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på de lommer i landet, hvor der fortsat er mange, også blandt de unge, som ikke får en uddannelse. En anden væsentlig ting er, at der bliver færre og færre faglærte i Danmark. Selv om faglærte stadig er i overtal i et flertal af landets kommuner, så falder antallet af faglærte drastisk disse år. Mange af de store årgange, der går på pension de kommende år, er nemlig faglærte. 2 Ser man på de unges uddannelsestendenser, er der færre og færre unge, der tager en erhvervsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at have fuldført en faglært uddannelse 10 år efter 9. klasse, falder i 9 ud af 10 af landets kommuner. 3 AE s prognoser for fremtidens arbejdsmarked viser, at der er risiko for, at vi kommer til at mangle faglærte frem mod Samtidig vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på personer. At der bliver færre og færre faglærte landet over, vil blive et hårdt slag for arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at sikre, at der investeres i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken for at løse de fremtidige ubalancer på arbejdsmarkedet. En tredje pointe fra analysen er, at der er en skarp geografisk opdeling i befolkningens uddannelsestilbøjeligheder. Der er dannet storby-bobler med rigtig mange personer med videregående uddannelser og meget få faglærte. Det hænger formentlig blandt andet sammen med, at uddannelsesinstitutionerne for de videregående uddannelser i høj grad er samlet i de større byer de seneste år. Samtidig er der flere steder i yderområderne områder, hvor rigtig mange ikke får en uddannelse. Tallene tyder på, at rigtig mange danskere bor i et område, hvor mange af deres naboer ligner dem selv. Vi lever mere adskilt og opdelt end tidligere, både når det gælder uddannelse, indkomstniveau og tilknytning samt position på arbejdsmarkedet. Den stigende opdeling kan mindske forståelsen for folk med en anden hverdag end en selv og ens naboer. Og det er problematisk for opbakningen til fællesskabet, den såkaldte sammenhængskraft. 2 Se 3 Se 8