Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012
|
|
- Børge Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIVABILITY En analyse af kommunerne i Region Nordjylland 2012 Kim R Bohn Kommitteret bestyrelsen i Erhverv Norddanmark Institut for Mekanik og Produktion, Universitet 1.0 INTRODUKTION Region Nordjyllands 11 kommuner forsøger alle at tiltrække nye virksomheder og tilflyttere, hvilket betyder at de til stadighed er i indbyrdes konkurrence selv om regionen forsøger at balancere udviklingen. En afgørende præmis for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og dermed videnstunge erhverv er et attraktivt lokalmiljø også kaldet kommunens Livability. Livability-målinger bliver stadig oftere anvendt i et forsøg på at vurdere et lokalmiljøs attraktivitet og består typisk af en række sammenhængende faktorer for levevilkårene. Måleparametrene er udvalgt på baggrund af en kvalitativ vurdering af, hvilke faktorer der er afgørende for bosætning og inddrager samtidig måleparametre, der anvendes i lignende undersøgelser. Den enkelte faktor er ikke nødvendigvis afgørende for en kommunes attraktivitet, men tilsammen giver faktorerne et indblik i kommunernes udfordringer og muligheder i forhold til at tiltrække arbejdskraft og virksomheder. Livability-målingerne i denne rapport bygger på de principper, som bl.a. bruges i Region Sjælland, og med hensyn til de specifikke kriterier anvendes resultatet af Delundersøgelse 1 i RUP 2012: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver, udarbejdet af Region Nordjylland og COWI, februar I sidstnævnte rapport viser man at valg af bopæl er en konsekvens af følgende faktorer:, Familie/venner og Ry/anbefalinger, Rekreative områder, Fritidstilbud, Nærområdet,,,,, og. er naturligvis en af de centrale parametre som tiltrækningskraft for valg af bopælskommune og som måleredskab anvender vi beskæftigelsesfrekvensen. Med udgangspunkt i erhvervsfrekvensen, der siger hvor mange i den erhvervsaktive alder, der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller ledige fratrukket de ledige viser hvor stor en andel af befolkningen, der faktisk er i job. Det kaldes beskæftigelsesfrekvensen. Familie/venner er et kriterium, som ikke medtages i Livability-undersøgelser på grund af mangel på reelle statistiske data. Ry/anbefalinger medtages ikke i Livability-undersøgelser, da det som oftest er resultatet af en Livability-undersøgelse. 1
2 Rekreative områder er ikke medtaget i denne Livability-analyse, da de generelt er rimeligt tilgængelige i alle de 11 nordjyske kommuner. I alle kommuner gælder det at man inden for en halv time kan komme til skov og strand. Fritidstilbud vil i denne analyse blive vurderet ud fra følgende to kriterier: For det første vil ud fra hvor store beløb pr. indbygger man bruger på området sport og fritid, og for det andet de kommunale udgifter pr. indbygger til kulturelle formål. Nærområdet vurderes i denne analyse som antal af overnatningsmuligheder og spisemuligheder i området. Denne faktor er medtaget for at give et billede af hvordan nærområdet er i stand til at absorbere eksterne gæster. måles som pladser i dagpasning (i alt pr årige) og serviceniveau (gns=1). er en vanskelig størrelse, som i denne sammenhænge er målt på baggrund af følgende to faktorer: Anmeldte tyverier/indbrud og voldsforbrydelser (pr indbyggere). måles i denne undersøgelse på baggrund af to kriterier med hensyn til den almene skoleuddannelse, nemlig klassekvotienter og skolestørrelser. er et centralt område og et af de mest anvendte mål er husprisernes størrelse i de enkelte kommuner målt ud fra de realiserede priser ved hussalg. måles som Skat (kommunal udskrivningsprocent) og Skat/service-forhold (gns.=1,00) da dette er det afgiftstryk, som borgerne oplever på deres indkomst. er i denne undersøgelse afstanden til lufthavn i bil fra kommunens største by. ne er i denne analyse målt som antal handelsvirksomheder(db07). 2
3 Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November LIVABILITY- OG SW-ANALYSE De enkelte kommuners Livability-analyser er gengivet i afsnit 4 som en række profiler bygget op omkring hvert at de 10 Livability-kriterier. Man kan således betragte de enkelte kommuners Livability-profil som kommunens DNA-profil for tiltrækningskraft på nye borgere. Livability-analysen er en den sidste af Erhverv Norddanmarks tre analyser om de Nordjyske Byggesten, hvor den første så på hvad Region Nordjylland har at bygge sin fremtid på. Den anden rapport så på byggestene i de tre vestdanske regioner. Denne rapport ser på byggesten i de enkelte kommuner, som er bestemmende for om man vil bosætte sig i en kommune frem for en anden. Dette kan således betragtes som nye kommunale byggesten, der fortæller om de stærke og svage sider ved de enkelte kommuners tiltrækningskraft. Det er derfor af betydning, at få et fælles billede af kriterierne for de 11 kommuner. Dette er illustreret i tabel 2.1 Tabel 2.1 Livability-faktorer for de 11 nordjyske kommuner. Livabillity faktorer Fritidstilbud -2-1½ -2 1½ -3½ ½ 3½ ½ Nærområdet ½ 4½ 3½ -1½ ½ 2 2½ 0 1½ 5 4½ 1 2½ -3 1½ 1½ 1½ 1½ ½ -3 1 ½ ½ -5 -½ -5-2½ ½
4 Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012 Ud fra tabellen viser der sig tre klare grupper af kommuner. For det første har vi tre kommuner, der afskiller sig markant med hensyn til meget stærke og/eller meget svage sider, nemlig, og. På den anden har vi tre kommuner, der ikke på nogen dimensioner er markante i forhold til andre kommuner, nemlig, og. De sidste fire kommuner har flere styrker og svagheder i forskelligt omfang. Men for at få et faktuelt billede af de forskellige kommuners tiltrækningskraft over for borgerne i regionen, er det nødvendigt at foretage en SW-analyse (SW = Strength / Weakness). Denne er beregnet i tabel 2.2 og viser en samlet karakter for de enkelte kommuner. Tabel 2.2 SW-analyse for de 11 nordjyske kommuner. Livabillity faktorer Livability SW-analyse Styrke ½ 10 11½ ½ Svaghed ½ 17 25½ ½ 12 6½ ½ +4½ -5½ -12½ ½ På baggrund af tabel 2.2 kan vi på baggrund af Livability-analysen opstille følgende ragordning af de nordjyske kommuner efter deres attraktivitet for nye borgere:
5 3.0 LIVABILITY-PROFILER FOR DE 11 KOMMUNER I REGION NORDJYLLAND 3.1 SAMMENFATNING På baggrund af Livability-profilerne i afsnit 3.2 kan følgende karakteristika fremdrages: kommune har en fordel med lave boligpriser, mens man på den negative side har beskæftigelsessituation og indkøbsmuligheder målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har en fordel med lave boligpriser, mens man på den negative side har infrastruktur (beliggenhed) målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har en fordel med hensyn til den offentlige service, mens man på den negative side har prisniveauet målt som det offentliges udgiftstryk målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har god offentlig service som stærk side, mens man på den negative side har huspriser og afstand målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har en fordel i lave huspriser, mens det offentlige udgiftstryk er en negativ faktor målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har sine klare fordele på tryghed og offentlig service mens man som negativ side har infrastrukturen (beliggenhed), alt sammen målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har en høj beskæftigelsesgrad som en positiv faktor, mens man på den negative side finder begrænsede indkøbsmuligheder, målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har på den positive side en middel styrke på beskæftigelsesgrad, mens de største kræfter på den negative side kun har middel styrke og er fritidsudbud, offentlig service og uddannelse målt i forhold til de øvrige kommuner i regionen. kommune har på den positive side en kraftig styrke på nærhed målt som overnatningsmuligheder m.m., mens man på den negative side helt klart har indkøbsmuligheder set i forhold til gennemsnittet for regionens kommuner. kommune har den store styrke på nærhed og indkøbsmuligheder mens den store svaghed er boligpriserne set i forhold til gennemsnittet for regionens kommuner. Kommune har på den positive side en kraftig styrke på indkøbsmuligheder mens den negative side helt klart er uddannelse. 5
6 3.2 LIVABILITY-PROFILER I det følgende er der en kommenteret Livability-profil for hver af Region Nordjyllands 11 kommuner. I tabel 3.1 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at seks ud af de 10 Livabilitykriterier vurderes som svagheder mens kun fire er styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. De største kræfter på den negative side er beskæftigelsessituationen og indkøbsmuligheder, mens man på den positive side har en kraftig styrke på boligsiden gennem de lavere boligpriser. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig inden for hele intervallet +5 til -5. Tabel 3.1 kommune I tabel 3.2 er gengivet en profil for Kommune, og den viser, at der umiddelbart er fem ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder mens de andre vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. De største kræfter på den negative side er helt klar beliggenheden målt ud fra infrastrukturen, mens man på den positive side har en middel styrke på boligpriserne. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved kun at bevæge sig inden for intervallet +3 til -3. 6
7 Tabel 3.2 kommune I tabel 3.3 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fire ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens de andre seks vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. De største kræfter på den negative side er helt klart prisniveau, mens man på den positive side har en kraftig styrke på offentlig service. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i hele intervallet +5 til -5. Tabel 3.3 kommune I tabel 3.4 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fire ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens fem vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit og en enkelt er på gennemsnittet. 7
8 De største kræfter på den negative side er under middel både med hensyn til bolig og infrastruktur, til gængæld har man som stærkeste side offentlig service, der kun har middel styrke. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i intervallet +3½ til -2. Tabel 3.4 kommune I tabel 3.5 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fem ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder mens kun fire er styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. Endeligt er et kriterium på gennemsnittet. Den største kraft på den negative side er prisniveau målt som offentligt udgiftstryk, mens man på den positive side har en kraftig styrke i de lavere boligpriser. Tabel 3.5 kommune 8
9 Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig inden for intervallet +4 til -5. Tabel 3.6 kommune I tabel 3.6 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er seks ud af de 9 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens de andre tre vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. Der foreligger ikke sammenlignelige oplysninger med hensyn til bolig. De største kræfter på den negative side er helt klart infrastruktur og indkøbsmuligheder, mens man på den positive side har kraftige styrker på offentlig service og tryghed. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i hele intervallet +5 til -5. Tabel 3.7 kommune 9
10 I tabel 3.7 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fire ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens fem vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. Endelig er et enkelt på gennemsnittet. De største kræfter på den negative side er helt klart indkøbsmuligheder, mens man på den positive side har en kraftig styrke på arbejde. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i hele intervallet +5 til -5. Tabel 3.8 kommune I tabel 3.8 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er seks ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens fire vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. De største kræfter på den negative side har kun middel styrke og er fritidsudbud, offentlig service og uddannelse, mens man på den positive side har en middel styrke på arbejde. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i intervallet +3 til -3. I tabel 3.9 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fire ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens seks vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. Den største kraft på den negative side er helt klart indkøbsmuligheder, mens man på den positive side har en kraftig styrke på nærhed målt som overnatningsmuligheder m.m. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i intervallet +3 til
11 Tabel 3.9 kommune I tabel 3.10 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er fem ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens fire vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. Endelig er en enkelt lig gennemsnittet. Den største kraft på den negative side er helt klart boligområdet, mens man på den positive side har en kraftig styrke på nærhed og indkøbsmuligheder. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i intervallet +5 til -4. Tabel 3.10 kommune 11
12 I tabel 3.11 er gengivet en profil for kommune, og den viser, at der umiddelbart er tre ud af de 10 Livability-kriterier, der vurderes som svagheder, mens de andre syv vurderes som styrker målt i forhold til det regionale gennemsnit. De største kræfter på den negative side er helt klart uddannelse, mens man på den positive side har en kraftig styrke på indkøbsmuligheder. Generelt er Livability-profilen for kommune karakteriseret ved at bevæge sig i intervallet +5 til -4. Tabel 3.11 kommune 12
13 Region gennemsnit Region gennemsnit Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November DATAGRUNDLAG FOR LIVABILITY-PROFILER Tabel 1. Måles ved beskæftigelsesfrekvensen*. Faktuel værdi 67,7 71,4 71,7 69,5 71,7 66,8 76,2 72,1 71,5 68,7 70,5 70,3 Livability** Note*: Beskæftigelsesfrekvens = beskæftigede/befolkning*100 Note**: Livability er målt som procentvis afvigelse fra regiongennemsnit. Kilde: Statistikbanken, Tabel RAS1F1 Tabel 2. Fritidstilbud Måles ved Sport og Fritid (kommunale udg. pr. ind.)* Kultur (kommunale udg. pr. ind.)** (2012) Faktuel (I)* Faktuel (II)** Livability (I)* Livability (II)** Livability -2-1½ -2 1½ -3½ ½ 3½ ½ Note*: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner , og Data er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Note**: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger. Oplysninger herefter er budgettal. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Funktionerne vedrører udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. Kilde: Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. 13
14 Region gennemsnit Region gennemsnit Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012 Tabel 3. Nærområdet Måles ved antal af overnatningsmuligheder og spisemuligheder i området (DB07) (2010). Faktuel værdi Livability * Note*: Livability måles som procentvise afvigelse i forhold til regionsgennemsnit. Note: ERH19: Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og størrelse. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/erh19. Tabel 4. Pladser i dagpasning (i alt pr årige)*og serviceniveau (gns=1** (2012) Faktuel (I)* 73,9 77,1 77,5 78,1 71,8 105,8 79,4 66,4 72,0 74,6 75,7 74,8 Faktuel (II)** 0,98 0,96 1,05 1,02 1,01 1,21 0,94 0,99 1 1,01 1,02 1 Livability (I) Livability (II) Livability værdi -2 -½ 4½ 3½ -1½ Note:* Budgetterede antal pladser i dagpasning i alt pr årige pr. 1. januar (procentvise forskel). Note**: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kilde: Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Statistikbanken, EF1, BEF1A07 og FOLKmatricerne B 14
15 Region gennemsnit Region gennemsnit Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012 Tabel 5. Måles ved anmeldte tyverier/indbrud* og voldsforbrydelser** (pr indbyggere) (2011) Faktuel (I)* 34,3 33,2 43,9 57,8 49,6 8,2 36,2 52,2 49,4 75,0 46,1 56,0 Faktuel (II)** 1,7 1,8 1,4 1,7 1,6 0,5 0,8 1,7 1,3 2,2 1,7 1,8 Livability (I)* Livability (II)** Livability værdi 2½ 2 2½ 0 1½ 5 4½ 1 2½ -3 1½ - Note:* Antal politianmeldte tyverier, herunder brugstyveri af bil, motorcykel/knallert og cykler samt indbrud pr indbyggere pr. 1. januar. Overtrædelserne omfatter indbrud i bank, forretninger, villaer, lejligheder, fritidshuse, garager mv., tyveri fra bil, båd, butikstyverier og andre tyverier samt tyveri og brugstyveri af indregistrerede køretøjer, knallerter samt cykler. Note:** Antal politianmeldte voldsforbrydelser mod privatpersoner pr indbyggere pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07, FOLK1 og STRAF1A. Tabel 6. Måles ved gennemsnitlig klassekvotient* og gennemsnitlig skolestørrelse** (2012) Faktuel (I)* 19,5 20,5 19,6 20,4 19,5 20,1 20,1 22,4 20,0 20,6 21,7 20,5 Faktuel(II)** Livabillity(I) Livabillity(II) Livabillity 1½ 1½ 1½ ½ -3 1 ½ -4 - Note:* Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Note:** Antal normalklasseelever ift. antal folkeskoler. Kilde: Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 15
16 Region gennemsnit Region gennemsnit Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012 Tabel 7. situationen måles ved handelspris pr. m2 for parcel og rækkehuse 1. kvartal 2012 Faktuel værdi Livability* Note*: Livability måles som procentvise afvigelse fra regionsgennemsnit. Note: Første kvartal. Kilde: Realkreditrådet. Tabel 8. Måles som Skat (kommunal udskrivningsprocent)* (2012) og Skat/service-forhold (gns.=1,00)** Faktuel (I)* 25,3 25,5 26,9 25,6 27,2 25,6 25,1 25,7 25,3 25,4 25,4 25,6 Faktuel (II)** 0,98 0,96 1,05 1,02 1,1 1,21 0,94 0,99 1 1,01 1,02 1 Livability* (I) Livability*(II) Livabllity 2 2½ -5 -½ -5-2½ ½ - Note*: Den primærkommunale udskrivningsprocent. Note**: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget', og Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. 16
17 Region gennemsnit ** Region gennemsnit Nordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012 Tabel 9. Afstand til Lufthavn i bil fra kommunens største by (minutter). Faktuel værdi Livability* Note*: Livabillity måles som tiden i halve timer fra lufthavnen. Note**: inklusiv færge. Kilde: Krak DK. Tabel 10. Antal handelsvirksomheder(db07) (2010). Faktuel ** Livabillty * Note*: Livabillity måles som procentvise afvigelse fra regionsgennemsnit (interval 10 %). Note**: ERH19: Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og størrelse. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/erh19. 17
18 5.0 KILDER: (1) Danmarks Statistik, Statistikbanken ( (2) Delundersøgelse 1 i RUP 2012: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver, udarbejdet af Region Nordjylland og COWI, februar (3) Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. ( (4) Krak.dk ( (5) Realkreditrådet ( (6) VækstTendens Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner i Region Sjælland. 18
Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs merePrisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter.
Data Kommunale karakteristika (50 kommuner i hovedstadsregionen) Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter. Er kommunale karakteristika, herunder skatteprocent og serviceniveau, kapitaliseret
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereBaggrundsinformation over tal fra interaktivt kort. Danmark i forandring 2017
Baggrundsinformation over tal fra interaktivt kort Danmark i forandring 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 er beregnet som en vækstprocent af befolkningstallet
Læs mereNØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN
NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed
Læs mereFritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.
9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereVækststrategi 2020 Notat
Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2012 2013 2014 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,3 25,7 25,7 Norddjurs Kommune 25,1 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING
Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2013 2014 2015 1 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,70 25,70 25,90 Norddjurs Kommune 25,10 25,10 25,10 Favrskov Kommune
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereNOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.
NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit
Læs mere4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.
DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER
KONJUNKTURBAROMETER FJERDE KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER KONJUNKTURBAROMETER KONJUNKTURBAROMETER 2016 Konjunkturbarometeret 2016 er en løbende overvågning af erhvervsrelevante konjunkturer
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs mereAnalyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereAlder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF
Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereSocial-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA om landsudligningsindsatsen FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet,
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mere19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereDen lille mytedræber
Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland
Læs mereUdviklingsstatistik 2010
Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af
Læs mereBudgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler
Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2018 har et godt erhvervsklima og er vokset med 1.399 nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2018 INDLEDNING Så er det
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereBudget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereUDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND
UDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND Sekretariat for Regional Udvikling Niels Bohrs Vej 30 9220 Øst markdria@rn.dk INDHOLD BO OG LEVE 3 Befolkningsudvikling 2007-2014 3 Befolkningsudvikling i s byer 2007-2014
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereFolkeskolen, kr. pr årig
RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2016, kommune ECO-nøgletal Befolkning Saml. vs. 01.01.2014 gruppe Syddanm. Reg. syddanm. Udgiftsbehov pr. indb. 101,3 103,5 102,3
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017
BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereBUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI
BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI 2013-2016 Guldborgsund kommune Februar 2012 Fastholdelse af det økonomiske råderum Økonomiudvalget drøftede og godkendte i sit møde den 5. december 2011 budgetstrategien
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereUnges lovovertrædelser
http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereRegionalt boligoverblik Syd- og Sønderjylland
Syd- og Sønderjylland Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Prishop i 1. halvår Fremgang siden årsskiftet efter flere års nedgang Prognose: Prisstigninger på ca.
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereNOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48
NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som
Læs mereAttraktionsanalyse for Region Midtjylland
Attraktionsanalyse for Region Midtjylland 2. udgave 26. september 2005 Indledning Erhvervs og Byggestyrelsen præsenterede i foråret 2005 en analyse, der på en lang række parametre sammenligner 18 udvalgte
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereSammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereFormanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2
NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Fyn
Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
OVERORDNEDE RAMMER 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereVækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus
Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereRegionalt boligoverblik Vest- og Sydsjælland og øer
Vest- og Sydsjælland og øer Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Stabiliseringsfase på boligmarkedet Prisstigning i 1. halvår oven på syv års prisfald Prognose:
Læs mereStatus på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune
29. januar 2019 SagsID: 24.00.00-G01-16-18 Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik Ballerup Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik har fire mål: 1. 1.000 nye private
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Østjylland
Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereBallerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen
DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4
Læs mereECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV
ECO Nøgletal Budget 2018 Indhold Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder...3 Udgiftsudviklingen på 19 områder...4 Generelle nøgletal...5 Sociale forhold...8 Børnepasning...9 Folkeskolen...10 Tilbud til
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts I 2021 forventes antallet af indbyggere i Vejle Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2019 I 2021 forventes antallet af indbyggere i Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2019 INDLEDNING Dette vækstbarometer
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet
Læs mereSektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget
Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Udvalget skal beskæftige sig med den umiddelbare forvaltning af de boligsociale opgaver. Driftsopgaverne i den sammenhæng
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereNOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
Læs merekonklusioner erhvervsliv
Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne
Læs mereUdgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune
Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne
Læs mereanbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget
Læs mere