Kendelse af 3. oktober

Transkript

1 Kendelse af 3. oktober Klage over økonomiske dispositioner foretaget af et pengeinstitut i et investeringsprojekt ikke imødekommet (afvist), da klagerne ikke var parter efter bank- og sparekasseloven. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 5. (Merete Cordes, Kirsten Levinsen og Niels Larsen) K1 og K2 har i skrivelse af 6. januar 1994 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 23. december 1993 (j.nr , F 7780) om deres klage over A Bank A/S udtalte, at sagen alene er et mellemværende mellem klagerne og et andet selskab, og at sagen falder uden for Finanstilsynets arbejdsområde. Sagens omstændigheder: Klagerne indgik i november måned efter at have haft besøg af en konsulent fra B-Gruppen - i et investeringsprojekt som blev udbudt af netop B-Gruppen. Projektets formål var bl.a. investering i valuta. A Bank A/S havde på forhånd tilkendegivet at ville finansiere deltagelse i projektet for de aktionærer, der ønskede at låne til investeringen. De kunne eksempelvis låne kr., som var det beløb, der var angivet som eksempel i projektets udbudsmateriale. For de kr. af lånet skulle investorerne købe A Bank aktier, og kr. skulle anvendes til investering i selve projektet i form af ansvarlig lånekapital på kr. i C Invest II A/S og ved køb af aktier i selskabet ligeledes for kr. En likviditetsprognose for projektet (excl. bankaktier) viste, at investeringen stort set var likviditetsmæssig neutral, når der toges højde for sparet skat. Prognosen så således ud: "Likviditetsudvikling på Investors finansieringskonto: (udregnet ved et lån på ,-) Kredit på konto 12% renteindtægt af ansvarlig lånekapital kr % udbytte af 9 aktier (á kr.) efter skat kr *) Kundens indbetaling kr Samlet krediteres kontoen kr Debet på konto

2 13,50% renteudgifter af lånebeløbet kr Overskydende likviditet: kr. 340 *) Af kundens indbetaling kr udgør ca. kr sparet skat." En prognose for udviklingen i egenkapitalen viste et nettoprovenu efter skat til investorerne ved projektets udløb efter 5 år på kr. incl. værdien af bankaktierne på kr. Klagerne benyttede sig af tilbudet og lånte de kr. i A Bank. Banken oprettede i den anledning 2 konti - en for lånet og en sikringskonto, hvorpå alle indbetalinger fra investeringen blev indsat og tilskrevne renter på lånet hævet. Allerede efter få måneder måtte investorerne ifølge klagerne indbetale beløb udover dem, der fremgik af likviditetsprognosen. En af statsautoriseret revisor D udarbejdet balance for C Invest II A/S pr. 30. april 1992 viste, at der af selskabets oprindelige kapital på 18 mio. kr. kun var kr. i behold, og at selskabets indre værdi som følge heraf kun udgjorde 17,79 %. Af bestyrelsens "Beretning for C Invest II A/S for regnskabsåret 1/ /9-92" fremgik det: "Vi har i regnskabsåret haft et regnskabsmæssigt underskud på 12,343 mill.kr., hvilket må anses for stærkt utilfredsstillende. Selskabet har indtil den 30/11-91 været under administration af E International A/S, som nu er under konkurs. Vi startede regnskabsåret med en kurs/indre værdi på 91,03. A Bank (..) gav på daværende tidspunkt udtryk for mistillid til E og udtalte at ville komme med eget oplæg til administration og investeringsstrategi, hvis kursen kom under 80, og vi dermed kunne opsige aftalen med E. Den 21. nov kom kursen under 80 hvorefter bestyrelsen opsagde aftalen med E. Derefter bad vi A Bank om at udarbejde et tilbud på en ny administrationsaftale. Denne blev forelagt på generalforsamlingen den 9/12-91 og vedtaget sammen med en ny, forsigtig investeringsstrategi som blev præsenteret af A. På generalforsamlingen blev man enige om at bestyrelsen ikke skulle blande sig i de daglige investeringer med mindre det var strengt nødvendigt. Bestyrelsen har haft møder ca. en gang om måneden, hvor fondschefen fra A deltog. Resultater og engagementerne blev gennemgået. I perioden har vi haft 6 møder med andre investeringspartnere.

3 I jan/feb havde vi en stigning i indre værdi, mens der i marts måtte konstateres et fald i kursen. På bestyrelsesmøderne i april/maj pålagde bestyrelsen F [fondschefen] (A) at afvikle dollar/dm-positionerne, da vi fandt dollaren for ustabil og usikker. Netop disse positioner var hovedårsagen til de urealiserede tab. A's fondschef lovede at afvikle forretningerne. På bestyrelsesmøde den 17/6-9[2] fik vi oplyst, at der var et indestående på bankkontoen på 17,3 mio kr. og et urealiseret tab på ca. 2,9 mill.kr. Til bestyrelsens fortrydelse var det stadig dollar-dm positioner, der var årsag til det urealiserede tab. Fondschefen undskyldte, at han havde fortsat med USD/DM, som var imod vor aftale, men gjorde opmærksom på at tabet ikke kunne blive større end de ca. 2,9 mill. kr. p.g.a. modgående forretninger. I begyndelsen af juli anmoder vi i bestyrelsen pr. tlf. på skift hver dag i en uge A om opgørelse. I uge 29 får vi en telefax, hvoraf det fremgår at det går tilfredsstillende, og at vi inden fondschefen tager på ferie vil få en total opgørelse. På bestyrelsesmødet d. 12/8-9[2] får vi oplyst, at selskabets urealiserede tab er vokset til 8 mill. kr. og at der på konto i A var ca. 11,4 mill. kr. F meddelte at han fratrådte sin stilling i A. A meddelte at vi ikke fremtidig kunne fortsætte med de samme investeringsrammer med de midler selskabet nu rådede over. På ekstraordinært bestyrelsesmøde 21/8-92 med deltagelse af 3 repræsentanter fra A med Dir. G i spidsen diskuterede vi hvordan selskabet skulle komme videre, men vi fik ingen imødekommenhed fra A's side. Bestyrelsen besluttede efter mødet at søge juridisk bistand, og samme aften henvendte vi os til hrs. H. På efterfølgende møde mellem A, A's advokat, bestyrelsen, vor advokat og vor revisor d. 28/9-92 holdt A stejlt på at bestyrelsen var indforstået med alle handler og derfor ikke kunne laste A for tabet. Dette bestrides af bestyrelsen. Vi fremholdt vor stop loss aftale og gjorde gældende at denne ikke var overholdt.... Vi anmodede vor revisor om en nøje gennemgang af A dispositioner, hvilket har afsløret en række misforhold og grov misinformation af bestyrelsen. F.eks. var urealiseret tab d. 17/6-92 ikke som oplyst ca. 2,9 mill. kr., men ca. 12 mill. kr. I forbindelse med bestyrelsesmøde primo maj 1993 fik vi en såkaldt kvik-opgørelse, der viste et urealiseret tab på ca. 1,3 mill. kr. og en indre værdi på 83,39. Der var i virkeligheden et urealiseret tab på 5,1 mill. kr. (indre værdi ca. 62,2), hvilket også er grov misinformation som bevirkede, at bestyrelsen ikke greb ind allerede på daværende tidspunkt....

4 Da selskabets svækkede situation blev kendt for bestyrelsen, blev alle åbne valutapositioner hos A Bank lukket, og vi har siden ikke foretaget handler med A. Vi har i året haft løbende forretninger med 3 andre valutaselskaber." I skrivelser af 10. april og 22. april 1993 henvendte klagerne sig til A Bank for at få banken til at nedsætte deres gæld med det beløb, som investeringen på de kr. var faldet med i indre værdi i den periode, hvor banken havde forestået administrationen af investeringerne. Det vil sige fra ca. 80% til ca. 20% (17,79%), eller med kr., hvortil skulle lægges merudgift til renter på 8000 kr. Klagerne foreslog således, at deres lån til banken blev indfriet ved, at de til banken betalte kr. med fradrag af kr. eller kr. Som bilag vedlagde klagerne kopi af ovenstående 1991/92- beretning for C Invest II A/S. Banken afviste klagernes forslag i et svar den 27. april Banken var enig i, at der var tabt mange penge, men det var vilkårene ved investeringer på valutamarkedet. Banken havde iøvrigt en lidt anden fremstilling af sagen, end den der var givet udtryk for i den medsendte årsberetning, men banken havde ikke haft mulighed for at fremlægge sin fremstilling på generalforsamlingen. Der verserede - oplyste banken - fortsat en sag mellem C Invest II A/S og banken med henblik på en forligsmæssig løsning. Af Årsberetningen 1992/93 for C Invest II A/S fremgår det bl.a. : "Udviklingen i regnskabsåret. Årets overskud tkr anses for tilfredsstillende, og selskabets egenkapital er pr. 30/ negativ med t.kr Den i beretningen til regnskabet for året 1991/92 anførte undersøgelse omkring den udførte administration har medført, at selskabet forligsmæssigt har modtaget Beløbet er indeholdt i realiseret avance, netto, og det skal oplyses, at selskabets administrationsomkostninger ekstraordinært er belastet med udgifter til advokat og revisor på tkr. 158 i forbindelse med det indgående forlig. Selskabets ledelse anser dette resultat for meget tilfredsstillende. Selskabets indre værdikurs beregnet på grundlag af aktiekapitalen og den ansvarlige lånekapital udgør pr. 30/ ,47. Den forventede udvikling i 1993/94. Selskabets ledelse har indgået aftale om investering i erhvervsobligationer eller statspapirer i virksomheder eller lande med en høj soliditet, således at risiko for debitortab er reduceret mest muligt. Den ændrede investeringsstrategi forventes at medføre en positiv indtjening i regnskabsåret.

5 ..." Da klagerne var utilfredse med den måde, hvorpå A Bank havde administreret investeringsprojektet, klagede de over banken til Finanstilsynet ved skrivelse af 28. november Klagerne skrev, at banken "på en helt uforsvarlig måde har sat investorernes indskudte kapital over styr...", og at banken derfor burde reducere klagernes gæld. Med klagen fulgte "Oversigt over investeringen pr. 31/ ": "Oversigt over investeringen pr Gældsbrev til A Bank ,- 66 stk. aktier (kurs ) kurs d.d. ca ,- Indskudskapital kurs ,- Lykønskningscheck 1000,- Renteindtægt skat 2828,- Renteudgift skattefordel 8979, skattefordel 8707, ca skattefordel 10850,- Kapital i behold + udbetalinger 57198,- Gæld + betalte renter ,- Tab i E regi, kurs 100 til ,- Gæld + betalte renter til A Bank ,- Tab i A Bank regi , , ,-" Klagernes ønskede derfor gælden til banken reduceret med tabet på de kr., som banken efter klagernes opfattelse nu var ansvarlig for. Klagerne ville på denne måde så selv påtage sig tabet i E- regi. I Finanstilsynets afgørelse af 23. december 1993 henviste tilsynet til forliget mellem A Bank A/S og C Invest II A/S og udtalte: "...at sagen herefter alene er et mellemværende mellem klagerne og C Invest II A/S, og at sagen falder uden for Finanstilsynets arbejdsområde. Ønsker De at gå videre

6 med sagen, må De gøre Deres rettigheder gældende som aktionær i selskabet C Invest II A/S. " Afgørelsen indeholder sædvanlig klagevejledning til Erhvervsankenævnet. Klagerne har i klageskrivelsen og i supplerende skrivelser fastholdt, at deres gæld til banken bør nedsættes med ca kr. De har forsøgt, at gå videre med klagen til C Invest II A/S, men den vej er ikke er mulig, fordi selskabet i forbindelse med forliget med A Bank A/S har måttet indgå en aftale som siger " Selskabets ledelse skal forhindre negativ omtale af A Bank A/S og samtidig pålægge aktionærerne at gøre det samme". Banken tilbød efter klagernes opfattelse netop så meget i erstatning, at bestyrelsen for C Invest II måtte sige ja for at undgå en retssag, der kunne have varet i årevis, og som ville have betydet, at selskabet stod uden likvider til investering. Det, at banken har indgået et forlig, indikerer da også efter klagernes opfattelse, at banken selv må føle sig ansvarlig for tabet. Det strider mod klagernes retsbevidsthed, at banken forsøger "at have rene hænder", selvom banken fra projektets start har haft stor interesse i at yde lån til aktionærerne, som til gengæld måtte købe aktier i banken. Klagerne har endvidere gentaget, at egenkapitalen i C Invest II A/S faldt fra ca. kurs 80 til ca. kurs 20, efter at banken havde overtaget administrationen af investeringerne, og det selvom banken havde lovet at føre en forsigtig investeringspolitik. Årsagen til dette fald var, at banken satte "en fuldstændig uduelig" fondschef til at forvalte kapitalen. Der blev slet ikke taget hensyn til den Stop loss klausul ved 80%, som fremgår af administrationsaftalens 2, og som klagerne lagde vægt på, da de sagde ja til at indgå i projektet. Fondschefen er nu afskediget, hvilket må betyde, at banken er klar over, at der er begået fejl. I det mindste må banken have en moralsk forpligtelse til at holde aktionærerne skadesløse. Lånet til banken skal indfries den 1. marts 1996, og banken opkræver fortsat rente af hele lånet pt. ( maj 1994 ) 11,3/4 %. Banken har tidligere opkrævet helt op til 17 %. I en udtalelse om sagen af 20. april 1994 har Finanstilsynet fastholdt sin afgørelse. Ankenævnet udtaler: Hverken Finanstilsynet eller Erhvervsankenævnet har lovmæssigt grundlag for at udtale sig om, hvorvidt klagerne har et retligt krav på erstatning eller anden godtgørelse i forhold til A Bank. Dette spørgsmål henhører under domstolene, hvortil klagerne så vidt må henvises. Såfremt klagen retter sig imod bank- og sparekasselovens 1, stk. 6, hvorefter pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, burde Finanstilsynet over for klagerne have givet udtryk for, at klagernes oplysninger ville indgå i Finanstilsynets grundlag for tilsynet med banken, men samtidigt have afvist at behandle sagen konkret i forhold til klagerne, fordi de ikke kan være part i en klagesag efter bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 6. Idet Erhvervsankenævnet skal henstille til Finanstilsynet, at det af klagerne fremsendte materiale indgår i grundlaget for tilsynet med banken, kan nævnet i øvrigt henholde sig til det anførte.