Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, AAU

Transkript

1 Af Mette Kragh- Schwarz og Lærke Lindholm Jensen Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, AAU M6, Speciale 35 ECTS. Forår 2016 Afleveringsdato: Vejleder: Marianne Skytte Studienummer: & Antal anslag:

2 Abstract The aim of this thesis is to explore the importance of culture, ethnicity, religion and language in foster parents approach to the biological parents in placements of minority ethnic children in Denmark. In addition to this, the aim is to examine whether foster parents own experiences with being a minority have an impact on their approach to the biological parents. The project is based on empirical data derived from seven qualitative interviews with foster parents of both Danish and other ethnic backgrounds. The empirical data is processed on the basis of a hermeneutic perspective with an underlying critical normative view as presented by Ricoeur. In this thesis our critical normative view is consisting of international law of UN s Convention on the Rights of the Child and European Convention on Human Rights with a focus on a child's needs and rights when placed in foster care. In this study it was found that foster parents approach to the biological parents differs due to their different understanding of ethnicity, culture, religion and language in the placement of the foster child. In regard of foster parents views on culture and integration strategy in their work, both foster parents with Danish background and foster parents with other ethnic background, tend to see the biological parents as ethnic stereotypes and not pay attention to their unique values and backgrounds. Regarding the approach to biological parents language, religious and cultural needs on behalf of their children's stay in foster care, a finding is, that foster parents with other ethnic background than Danish tend to be more responsive and recognizing towards the biological parents needs and wishes. Side 2 af 116

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemfelt Særlige problemstillinger i anbringelser af børn med minoritetsbaggrund Barnets rettigheder Fokus på plejefamilien som anbringelsessted Forholdet mellem forældre og plejeforældre Afgrænsning Problemformulering Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutisk position Vores forforståelse Kritisk hermeneutik specialets normative værdigrundlag Metode Kvalitative forskningsinterviews af plejefamilier som undersøgelsesmetode Forholdet mellem empiri og teori abduktionsprincippet Rekruttering af plejefamilier Præsentation af plejefamilierne Interviewforløb Metodekritik Analysestrategi Teoretisk ramme Analyse Forståelser af kultur Kulturforståelser teoretisk afsæt Plejefamiliernes kulturforståelse Sammenfatning Integrationsstrategier Integrationsstrategier teoretisk afsæt Plejefamiliernes integrationsstrategier Sammenfatning Sprogets betydning Sprogets betydning - teoretisk afsæt Plejefamiliernes opfattelse af sprogets betydning Sammenfatning Anerkendelse og magt Retlige rammer på børne- og anbringelsesområdet Anerkendelse og pastoralmagt - teoretisk afsæt Plejefamiliernes anerkendelse/ikke- anerkendelse af biologiske forældre Sammenfatning Plejeforældrenes børnesyn Nutidens børnesyn - teoretisk afsæt Plejefamiliernes børnesyn Sammenfatning Konklusion Konkluderende bemærkninger om specialets fund Side 3 af 116

4 8.0 Litteraturliste Bilagsoversigt Side 4 af 116

5 1.0 Problemfelt Dette speciale omhandler anbringelser af børn med minoritetsbaggrund i plejefamilier i Danmark. Specialet har til formål at undersøge, hvilken betydning etnicitet, kultur, religion og sprog har i plejeforældrenes tilgang til de biologiske forældre i disse anbringelser, og herunder undersøge om det, at plejeforældre selv har minoritetserfaringer, har betydning for tilgangen til de biologiske forældre. Formålet med dette afsnit er at introducere til specialets fokus på anbringelser af minoritetsbørn og redegøre for nogle af de faldgruber og opmærksomhedspunkter, som anbringelser af børn med minoritetsbaggrund afstedkommer. Mere end halvdelen af børn og unge, der anbringes i Danmark, anbringes i plejefamilier (Socialstyrelsen 2016a). Med Barnets Reform (2011) er der sket et paradigmeskifte på anbringelsesområdet, hvor det at blive anbragt i familielignende miljøer vægtes tungere i forsøget på at forbedre anbringelsespolitikken (Serviceloven 68 b stk. 2). Undersøgelser peger imidlertid på, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad anbringes i plejefamilier end etnisk danske børn og hyppigere anbringes i døgninstitutioner. Dette gælder også for mindreårige minoritetsbørn, som, hvis de havde været danske, naturligt ville være forsøgt anbragt i plejefamilier af hensyn til deres alder. En mulig forklaring herpå er, at der mangler plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund (KREVI 2011:29, Egelund et al. 2008:61, Egelund et al. 2009:136). Ifølge en undersøgelse af den kommunale praksis er en delforklaring, at de enkelte kommuner vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt mange plejefamilier, som kan imødekomme denne gruppes særlige behov. Derudover mangler kommunerne indsatser til at støtte plejefamilier, der modtager børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, ligesom de mangler strategier til rekruttering af plejefamilier, der kan imødekomme disse børns behov (Servicestyrelsen 2011:168). Børn og unge af forældre med ikke- vestlig baggrund anbringes generelt oftere end børn og unge med etnisk dansk baggrund. Det viser en analyse af forskellige børnegruppers risiko for anbringelse i løbet af deres første 18 leveår (Rockwool Fondens Side 5 af 116

6 Forskningsenhed 2013). Analysen, som behandler statistik på anbringelsesområdet fra 2010, viser, at etnisk danske drenge og piger har en risiko for at blive anbragt i løbet af deres barndom på godt og vel to pct., mens ikke- vestlige drenge og piger samme år havde en risiko på henholdsvis fem og tre pct. Undersøgelsen konkluderer, at Det er ikke helt selvindlysende, hvorfor ikke- vestlige børn har en større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet (ibid.:5). En stor kohorteundersøgelse (Vinnerljung et al. 2008) undersøger netop overrepræsentationen af anbringelser af børn med anden etnisk baggrund, som ses generelt i vestlige samfund. Undersøgelsen, der er lavet på baggrund af fødselskohorter med respondenter opdelt i alderen 7-12 år og år bosat i Sverige, viser, at forklaringen på overhyppigheden af anbringelser i denne gruppe statistisk set ikke skal findes i indvandring og etnicitet, men derimod i gruppens socioøkonomiske forhold, som er mere belastede (ibid.:308). Deskriptive data viser, at de 7-12 årige med ikke- vestlig baggrund havde en anbringelsesfrekvens to til tre gange højere end jævnaldrende født i Sverige. Men undersøgelsen finder, at barnets fødselsland kun har moderat betydning for barnets risiko for anbringelse, når der justeres for fem socioøkonomiske faktorer som lyder: mor bosat på landet/i byen, mor som enlig forsørger, mor ingen uddannelse udover grundskole, mor arbejdsløs, mor på overførselsindkomst (ibid.:306). For respondenterne i alderen år var billedet mere forskelligartet, hvor børn fra alle lande havde en øget anbringelsesfrekvens sammenlignet med svenskfødte unge. Efter justering for de socioøkonomiske forhold blev risici for anbringelse væsentligt reduceret til en moderat overhyppighed. Kun for to kategorier: teenagere fra Afrika syd for Sahara og Asien var risikoen signifikant højere end for svenskfødte jævnaldrende. Undersøgelsen tydeliggør, at socioøkonomiske faktorer har konkret statistisk betydning for disse børns risiko for anbringelse (ibid.:307). Undersøgelsen finder, at indvandrerbørn i de forskellige fødselskohorter havde 2-4 gange så hyppigt arbejdsløse mødre sammenlignet med svenskfødte jævnaldrende, mens nogle indvandrerbørn havde 17 gange så stor sandsynlighed for at have en mor på overførselsindkomst (ibid.:308). Dermed skal etnicitet og indvandring ikke ses som en risikofaktor, der med fokus herpå ville kunne afhjælpe anbringelsesrisikoen statistisk set. Derimod ses velfærdspolitikker med fokus på at mindske den høje arbejdsløshed og sikre minoritetsfamilier et bedre økonomisk grundlag som et mere holdbart redskab til at reducere anbringelsesrisikoen (Skytte Side 6 af 116

7 2016:250). Forskning peger altså på, at minoritetsetniske børn, som anbringes, har sociale baggrunde meget lig baggrunde hos majoritetsetniske børn, som anbringes. Hvor en generel tendens hos familier, hvis børn anbringes, er, at barnet bor alene med sin mor, familierne har et lavt uddannelsesniveau, høj arbejdsløshed, bolignød samt økonomiske problemer. Familier med minoritetsetnisk baggrund kan derudover pga. af migration have oplevet en række tab, herunder tab af socialt netværk og social status mv. En række tab der kan være med til at belaste de samlede levevilkår (Vinnerljung et al. 2008:306ff., Hammen & Jensen 2010:15). Fra politisk side har der været et behov for at optimere kommunernes muligheder for at sikre flere plejefamilier, der er rustet til at tage imod en stadig større gruppe af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Socialstyrelsen oprettede på den baggrund et projekt, der skulle bidrage til at rekruttere plejefamilier til disse børn, og det både etnisk danske plejefamilier og plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet Plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund blev gennemført i perioden og bestod af en informationskampagne, pjecer og konsulenthjælp, hvor Servicestyrelsens konsulenter stod til rådighed for landets kommuner med viden og rådgivning (Servicestyrelsen 2016). I den forbindelse udgav Socialstyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) forskningsoversigten Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund (Hammen & Jensen 2010) om anbringelse af etniske minoritetsbørn, samt hvilken betydning kultur og etnicitet har for de anbragte børn og de biologiske forældre. Forskningsoversigten fokuserer på, hvordan anbragte minoritetsbørn adskiller sig fra anbragte børn med majoritetsbaggrund, og opstiller råd og anbefalinger til fagpersonale på anbringelsesområdet. Udover en generel viden om forskellige kulturopfattelser, en nysgerrighed over for den enkelte families historie og betydningen af forskellige socioøkonomiske vilkår fremhæves vigtigheden af et godt samarbejde mellem plejefamilier, fagpersonale og den biologiske familie (ibid:4). 1.1 Særlige problemstillinger i anbringelser af børn med minoritetsbaggrund Børn med minoritetsbaggrund, der anbringes, adskiller sig på langt de fleste områder ikke fra anbragte børn med dansk baggrund. Disse anbringelser sætter blot de generelle dilemmaer på anbringelsesområdet på spidsen, hvilket kræver flere overvejelser i Side 7 af 116

8 anbringelsesarbejdet. Når børn anbringes, møder de ofte forandringer i geografi, klasse og i livsformer. Derudover kan børn med minoritetsbaggrund møde sproglig, religiøs og etnisk forandring, der adskiller sig fra opvæksten hos de biologiske forældre (Skytte 2016:247ff.). Danske undersøgelser omkring anbringelse af børn og unge med minoritetsbaggrund viser, at børn, der fjernes fra deres biologiske forældre, primært placeres på anbringelsessteder, hvor personalet har dansk baggrund og kommunikerer på dansk (Skytte 2016:267, Skytte 2005:72). Disse børn kan udover et helt universelt behov for kærlighed, tryghed og omsorg have særlige behov, der netop knytter sig til deres sproglige, religiøse og kulturelle baggrund (Skytte 2016:267ff.). Forskning på området viser imidlertid, at der i disse anbringelser ikke tages hensyn til barnets etniske, religiøse, sproglige og kulturelle baggrund, og at der dermed ikke er en anerkendende hensyntagen til børnenes familiemæssige baggrund og relationer (ibid.:268). Undersøgelser viser, at det manglende hensyn til det enkelte barns unikke baggrund betyder, at der ikke er fokus på barnets modersmål ved anbringelse uden for hjemmet. I flere tilfælde er den anbringende socialarbejder ikke klar over, hvilket modersmål barnet taler. Dette kan resultere i, at barnet ikke får mulighed for at holde sit modersmål vedlige under en anbringelse. Dermed er børn med minoritetsbaggrund ikke ligestillede med anbragte børn, der har dansk som modersmål. Når barnet mister sit modersmål, kan det blive svært for forældrene at kommunikere med barnet, og der er risiko for, at forældrene føler sig ydmyget i samværssituationer og ikke magter at fastholde samværet med barnet. Dermed marginaliseres forældrene yderligere i forhold til barnets opvækst, og en hjemgivelse gøres vanskeligere på sigt (Skytte 2016:269ff.). Forskningsbidrag på anbringelsesområdet argumenterer for, at anerkendelse af det anbragte barns familierelationer er vigtig i forhold til at skabe kontinuitet i barnets liv og opvækst. Barnet bør sikres kontakt til sin biologiske familie, da det er afgørende for barnets relationsudvikling og mulighed for at skabe en meningsfuld oplevelse af personlig identitet på tværs af fortid, nutid og fremtid (Skytte 2005:71). Ved en anbringelse betragtes det derfor som en direkte risikofaktor, hvis barnets familieforhold ignoreres. Derfor er det en af anbringelsesstedets vigtige opgaver at hjælpe og opmuntre de biologiske forældre til at holde god kontakt med deres barn (Skytte 2016:281). Side 8 af 116

9 Videnscenter for Anbragte Børn og Unge udgav i 2009 rapporten Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune, som bygger på en kvalitativ undersøgelse gennemført i regi af Videnscenter i Familiepleje i Center for Familiepleje i Københavns Kommune (Larsen 2009:13). Undersøgelsen er karakteriseret som aktionsforskning, der bygger på enkelt- og gruppeinterviews af henholdsvis plejebørn med minoritetsbaggrund, plejeforældre med både minoritetsbaggrund og etnisk dansk baggrund, samt interview af socialarbejdere i et socialcenter og i Center for Familiepleje (ibid.:9). Rapporten sætter fokus på udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når børn med etnisk minoritetsbaggrund anbringes i familiepleje. Rapporten undersøger, om det er vigtigt at have fokus på plejefamiliernes etniske, kulturelle, sproglige og religiøse baggrunde, når anbringelser skal opkvalificeres. Rapporten undersøger om det er bedst for børn og unge at blive matchet med en plejefamilie med samme minoritetsbaggrund eller matchet med en plejefamilie med etnisk dansk baggrund (ibid.:15). Rapporten konkluderer, at det er vigtigt at forsøge at finde en balance, hvor der tages hensyn til barnets etnicitet, som kan være et væsentligt identitetsparameter for barnet, mens det samtidig er vigtigt, at etnicitet ikke bliver et altoverskyggende element i en matchningsproces (ibid.:11). Af rapporten fremgår det, at det er et ønske at kunne rekruttere flere plejefamilier med minoritetsbaggrund, men undersøgelsen viser, at de plejefamilier, der allerede er uddannet, må vente længere tid på at få tildelt et plejebarn end plejefamilier med etnisk dansk baggrund. Årsagen hertil kan ifølge rapporten være, at flere medarbejdere i Københavns Kommune mener, at minoritetsetniske børn profiterer af anbringelser i danske plejefamilier, som dermed kan sikre, at børnene tilegner sig det danske sprog og de danske værdier (ibid.:13). Dette adskiller sig ikke fra øvrig forskning på området fra 2002 (Skytte 2002), hvor et fund var, at socialarbejdere ignorerede barnets sproglige, religiøse og kulturelle baggrund på grund af en kongstanke om assimilering. Det betyder, at fagpersoner overvejende fokuserede på de minoritetsetniske børns integration i det danske samfund og dermed negligerede betydninger af barnets etniske baggrund (ibid.:231). Dette adskiller sig ikke nævneværdigt fra international forskning om holdninger til minoritetsbørns baggrund i socialt arbejde og anbringelser (se eksempelvis Thorbun, Side 9 af 116

10 Chand & Procter 2005, Selwyn et al. 2008). En omfattende vignetundersøgelse i form af spørgeskemaer besvaret af 713 socialarbejdere fordelt i fire lande (Danmark, Tyskland, Sverige og USA, Texas) redegør for socialarbejdernes håndtering af kulturel forskellighed i arbejdet med børn med minoritetsbaggrund (Williams & Soydan 2005:905). Vignettet omhandlede socialarbejderens vurderinger og beslutningsprocesser i praksis omkring en fireårig drengs misrøgt. Halvdelen af respondenterne fik en case, hvori drengen havde et, ud fra deres respektive land, majoritetsnavn. I den anden halvdel havde drengen et arabisk klingende navn (ibid.:906) Vignetten afslører, trods landenes forskellige professionelle praksis og lovgivning på området, at socialarbejdernes tilgang til minoritetsbarnet ikke fremkalder signifikant forskellig respons, men derimod har mere universalistiske tilgange (ibid.:901). En tendens på tværs af landene er, at socialarbejderne forklarer minoritetsbarnets og familiens problemer ud fra et psykologisk og adfærdsmæssigt perspektiv, og i mindre grad har sociostrukturelle overvejelser med i forståelsen af familiens udfordringer. Dermed ses en tendens på tværs af landene til, at forklaringskraften bag barnets og familiens problemer skal findes i individuelle og kulturelle forklaringer. Andre forklaringer såsom fattigdom, ulighed, racisme, tortur og andre forhold, som kan påvirke familien, får ikke så stort fokus i socialarbejdernes tilgang. Undersøgelsen viser, at danske, tyske og svenske socialarbejdere i højere grad følte sig inkompetente i tilgangen til casen omkring minoritetsfamilien og i højere grad ville søge råd hos etniske eksperter. Dermed ses, at socialarbejderne fra de disse lande i henhold til undersøgelsen mangler præskriptive retningslinjer og dermed tyer til egne skøn og overbevisninger i arbejdet (ibid.:915ff.). Kulturens og etnicitetens betydning for det enkelte barn og familie er et komplekst emne. Castle, Knight & Watters (2011) beskriver på baggrund af et litteraturstudie, at denne målgruppe har overordnede behov, hvor det er vanskeligt at afdække, om de er universelle, eller om det har med deres minoritetsbaggrund at gøre. Litteraturstudiets fokus er på minoritetsetniske børns identitetsdannelse i anbringelser og undersøger, hvilken betydning etnicitet skal tillægges i forhold til barnets selvværd og psykologiske velbefindende. Ud fra litteraturgennemgangen ses, at koblingen mellem etnisk identitetsudvikling og psykologiske helbred er kompliceret. Den reviderede forskning Side 10 af 116

11 giver blandede resultater, hvor nogle undersøgelser viser, at etnisk identitet kan spille en meget vigtig rolle i at fremme selvværd og positiv selvregulering, mens anden forskning finder, at forholdet er mindre væsentligt. Overordnet konkluderes det dog, at etnicitet er et vigtigt aspekt for barnets identitet, som ikke må negligeres i anbringelser. Samtidig påpeges, at etnicitet blot er en ud af mange identitetsparametre hos barnet, hvis identitetsproces påvirkes af forskellige erfaringer, som er unikke for det enkelte barn og dets historie (ibid.:308,319,322ff.). 1.2 Barnets rettigheder Når et barn anbringes, findes retlig regulering herfor i Serviceloven. Den anbringende kommune skal bl.a. sikre, at der foretages en undersøgelse af barnets særlige forhold (Serviceloven 140 stk. 3) samt sikre en kontinuitet i barnets opvækst med nære og stabile voksenrelationer, hvilket bl.a. sikres ved at understøtte barnets familiære relationer (Serviceloven 46, Skytte 2016:252ff.). Med ratificeringen af FN s Konvention om Barnets Rettigheder og inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har Danmark forpligtet sig til en retlig overholdelse af konventionernes artikler (Skytte 2016:254ff.). Disse konventioner er væsentlige at se nærmere på, når et barn med minoritetsbaggrund anbringes. FN s Børnekonvention indeholder retningslinjer, som skal sikre varetagelse af børns rettigheder. Den indeholder henvisninger, der er generelle for anbringelsesområdet, samt henvisninger, der er mere specifikke i forhold til anbringelse af børn med minoritetsbaggrund, herunder kravet om hensyn til barnets etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund. Artikel 20 stk. 3 i FN s Børnekonvention angiver: Sådan omsorg (anbringelse) kan blandt andet omfatte anbringelse i pleje, Kafalah eller islamisk ret, adoption eller om nødvendigt anbringelse i passende børneinstitutioner. Ved overvejelse af mulige løsninger skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund. Artikel 29 stk. 1(c) angiver at: Delstaterne er enige om at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at: udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Side 11 af 116

12 I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1 står: Retten til privatliv er nøje knyttet til beskyttelsen af familie, hjemmeliv, bolig, korrespondance og den fysiske og psykiske integritet, og må vurderes i sammenhæng hermed. Diskrimination på grund af sprog, religion, politiske eller andre overbevisninger m.m. kan således ofte indebære en mangel på respekt for den krænkedes privatliv. Der kan med de nævnte artikler ud fra en menneskeretlig optik ses en retlig anerkendelse af børns specifikke baggrund og familierelationer, som skal imødekommes i anbringelser (Skytte 2005:71). Menneskerettigheder, Børnekonventionen og Servicelovens børneparagraffer forpligter de professionelle, der er involveret i et anbringelsesforløb af børn med minoritetsbaggrund til at arbejde med et ligestillingsperspektiv. En ligestilling i vilkår kræver både en ligebehandling og særbehandling. En indsats der kræver, at barnet med minoritetsbaggrund ligestilles og støttes i at udvikle kompetencer på lige fod med andre børn i forhold til livet i det danske samfund. Dette ved at hjælpe dem til at indgå kompetent på dansk og udvikle sociale kompetencer til at begå sig i de forskellige miljøer det møder, herunder lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner m.m. Samtidig er det også vigtigt, at barnet særbehandles gennem en anerkendelse af barnets unikke livshistorie og familiære baggrund og dermed anerkendes som det specifikke individ det er i de forskellige sammenhænge barnet indgår i. En særbehandling af barnet består i, at professionelle i anbringelsesforløbet har en bevidsthed om forskellige samfundsmæssige vilkår, som barnet vokser op under, herunder strukturelle forskelle i familiens økonomiske, sociale og retlige situation, og derudover anerkende de forskellige normer og værdier, som barnet vokser op med (Skytte 2016:24ff.). Ordlyden i Serviceloven er ikke i modstrid med ordlyden i FN s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan imidlertid diskuteres, om der er væsentlige folkeretlige paragraffer, som ikke er medtænkt, så Serviceloven derfor er på kant med børns rettigheder. Der står eksempelvis ikke i Serviceloven noget om, at de involverede myndigheder i en anbringelse skal varetage et hensyn til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund (Skytte 2016:258). Side 12 af 116

13 1.3 Fokus på plejefamilien som anbringelsessted Der har med implementeringen af Barnets Reform (2011) været et øget fokus på familieplejeområdet, hvor flere af de børn, der anbringes, skal tilbydes anbringelse i en plejefamilie (Servicestyrelsen 2011:153ff.). Dette skifte mod plejefamilier som foretrukket anbringelsessted er løbende bakket op af studier, der netop har haft for øje at redegøre for (sociale som økonomiske) fordele ved de familielignende anbringelser og har bl.a. fundet, at børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på institution (Rockwool Fondens Forskningsenhed 2013:2). En rapport om børn og unges trivsel under anbringelse viser desuden, at børn og unge, der lever i plejefamilie, hyppigere er mere glade for deres anbringelsessted og i højere grad føler sig trygge, støttet og holdt af end børn på døgninstitutioner og opholdssteder (Ottesen et al. 2014:108ff.). Anbragte børn med minoritetsbaggrund skal derfor sikres lige muligheder for anbringelse i en plejefamilie (Servicestyrelsen 2016). I international litteratur om anbringelser af børn med minoritetsbaggrund ses meget litteratur om forskning på matchning mellem plejefamilie og barn. Her er en væsentlig diskussion bl.a., hvorvidt børnene profiterer af at blive anbragt i familier med samme baggrund, eller om de bør anbringes i plejefamilier med majoritetsbaggrund. Denne forskning omhandler trans- racial anbringelser (anbringelse af børn i familier med en anden etnisk baggrund end barnet) og same- racial anbringelser (anbringelse af børn i familier med samme etnisk baggrund som barnet) (se eksempelvis Kirton & Barn 2012, Rushton & Minnis 2000, Anderson 2014). Meget af den forskning, vi finder, er enten amerikansk eller engelsk og omhandler sorte børns anbringelser hos hvide plejeforældre. Artiklen Transracial Foster Care and Adoption: Issues and Realities (2013) redegør for forskellige matchningsstrategier i anbringelser, hvor den ene yderpol repræsenterer same- racial matchning, hvor standpunktet er, at børn bør anbringes i plejefamilier med samme kulturelle og etniske baggrund. Et argument herfor er, at en sådan matchning øger barnets udvikling af en positiv etnisk identitet og giver mestringsstrategier til at håndtere racisme i samfundet (Johnson, Mickelson & Davila 2013:8). Den anden yderpol i matchningsstrategier er en race- blind position, som argumenterer for, at der ikke bør fokuseres på etnicitet mellem plejebarn og plejeforældre. Derimod bør man se kærlighed og et stabilt og trygt miljø som barnets Side 13 af 116

14 primære behov for en god opvækst og udvikling. Artiklen kritiserer imidlertid denne blindhed over for etnicitet og kultur i anbringelser og påpeger, at plejeforældrene har for lille fokus på kultur og etnicitet og ofte er af den tro, at de gør barnet en tjeneste ved at integrere det i egen familie og kultur og dermed sikrer barnet en opvækst i et mere mainstream miljø (ibid.:7ff.). Det tilskyndes, at forældre med plejebørn med anden etnisk baggrund skal tilbydes uddannelse, som giver en kulturel ballast til at imødekomme barnets kulturelle ophav. Det vægtes her, at plejefamilier anerkender barnets baggrund ved eksempelvis at inkorporere traditioner fra barnets kulturelle baggrund i plejefamiliens egne traditioner og lade det være en naturlig del af barnets opvækst (ibid.:11ff.). 1.4 Forholdet mellem forældre og plejeforældre En vellykket anbringelse er afhængig af et godt samarbejde mellem plejeforældre og biologiske forældre. Konflikter mellem plejeforældre og forældre vil belaste det ofte prøvede barn og kan resultere i, at barnet får to familier, som barnet skal navigere i, og dermed give mindre plads til barnets udvikling og trivsel (Folden, Larsen & Rygaard 2014:220,223). Alle familier har egne normer og værdier. Barnet, som i kraft af en anbringelse plantes i et nyt hjem hos plejefamilien, vil naturligt tage de normer og værdier med sig. Dette gælder også for de biologiske forældre, som ofte vil forsøge at bringe egne normer og værdier ind i plejefamilien. Det kræver ofte store ressourcer og mange overvejelser at skabe rum for at forstå de biologiske forældres normer og værdier. Plejefamilien har som udgangspunkt en overlegen position i samarbejdet. De er kendt egnede af forvaltningen til at blive plejefamilie og har godkendelse og uddannelse bag sig. Implicit ligger der her en forståelse af plejefamilien som en familie, der har overskud, forståelse og rummelighed til at tage vare på et barn (ibid.:221ff.). De biologiske forældre derimod står i en anden mere marginaliseret position, da de er blevet kendt ikke egnede til at passe på deres eget barn, og deres forældrerolle bliver i anbringelsen begrænset. Stærke følelser er i spil med stor risiko for konflikter, hvis ikke plejefamilien formår at arbejde anerkendende med de biologiske forældre og deres komplekse følelser (ibid.:224). Ud fra undersøgelser generelt for anbringelser ses således, at plejeforældres tilgang til de biologiske forældre kan have stor betydning for det anbragte barns følelse af kontinuitet (Andersson 2009). En longitudional Side 14 af 116

15 undersøgelse af børn, som har været anbragt over en længere periode, omhandler de anbragte børns syn på deres anbringelse, både som børn og igen som voksne. Undersøgelsen vidner om, at plejeforældrenes inkluderende holdninger over for barnets biologiske familie har betydning for barnets følelse af kontinuitet og tryghed i opvæksten og gør det nemmere for barnet at håndtere og acceptere sin familiære baggrund (ibid.:19ff.). 1.5 Afgrænsning Vi har i problemfeltet skitseret nogle af de særlige vilkår og problemstillinger, der kan ses i forbindelse med anbringelser af børn med minoritetsbaggrund. Derudover har vi belyst nogle af de mangeartede hensyn, der bør foretages i disse anbringelser. Disse hensyn kræver særlige overvejelser fra alle parter i en anbringelsesproces, så børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke stilles ringere end børn med etnisk dansk baggrund. I dette speciale afgrænser vi os til at undersøge plejefamiliernes erfaringer med anbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk. I dansk kontekst er plejefamiliernes perspektiv i forskningen forholdsvis bredt repræsenteret, når det gælder etnisk danske plejeforældres erfaringer med arbejdet som plejefamilie. Dansk forskning der fokuserer på plejefamilier med anden etnisk baggrund er derimod beskeden (Larsen 2009:113ff.). Vi er af den overbevisning, at viden om plejefamiliernes perspektiv vil bidrage med indsigt i anbringelsesforløb af børn med minoritetsbaggrund. Vi vil ud fra interviews med syv plejefamilier med forskellig etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund undersøge, hvordan plejefamilierne i forhold til anbringelsen af børn med minoritetsbaggrund oplever betydningen af etnicitet, kultur, religion og sprog i deres indsats og i samarbejdet med de biologiske forældre. Vi ønsker derudover at undersøge, om det at have minoritetserfaringer ud fra de interviewede plejeforældres fortællinger kan influere på det arbejde, plejefamilien udfører over for plejebarnet og om det influerer på tilgangen til de biologiske forældre. I dette speciale forstås minoritetserfaringer som det, at de interviewede plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, som udgangspunkt deler erfaringer med de Side 15 af 116

16 biologiske forældre som følge af, at de selv har en minoritetsbaggrund. Dermed er det muligt, at de som plejefamilie taler andre sprog end dansk og har eller har haft andre religiøse praktiseringer, samt kender til normer, skikke, værdier og kulturel levevis, som i Danmark ikke repræsenterer majoritetsbefolkningens. Når vi i specialet omtaler plejeforældre og biologiske forældre som havende en minoritetsbaggrund, er det vigtigt for os at understrege, at der på ingen måde er tale om en homogen gruppe. Derimod har vi at gøre med en række meget forskellige mennesker, der muligvis ikke har andet tilfælles end det faktum, at de eller deres forældre på et tidspunkt er migreret til Danmark. Side 16 af 116

17 2.0 Problemformulering Med udgangspunkt i plejeforældres perspektiv undersøges: Hvilken betydning har etnicitet, kultur, religion og sprog i plejeforældrenes tilgang til de biologiske forældre i anbringelser af minoritetsetniske børn? Har plejeforældrenes egne minoritetserfaringer betydning for tilgangen til de biologiske forældre? Side 17 af 116

18 3.0 Videnskabsteoretisk tilgang Det følgende afsnit har til formål at præsentere specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vi har valgt at arbejde ud fra et hermeneutisk paradigme i besvarelsen af specialets problemformulering. Vi finder denne videnskabsteoretiske retning relevant, da vi bevidst arbejder ud fra vores forforståelse. Det er essentielt for vores tilgang til problemfeltet og i udarbejdelsen af vores problemformulering, at vi er bevidste om vores forforståelse omkring emnet. Vores forforståelse samt valg af vores normative værdigrundlag vil i dette afsnit blive uddybet og forklaret. 3.1 Hermeneutisk position Centralt i hermeneutikken er en erkendelse af, at et menneske såvel som en forsker altid vil møde et felt med nogle forudindtagede forestillinger. Det anses som et grundvilkår for ny erkendelse, at fordomme tages med ind i nye forståelsesprocesser (Juul 2012:107,122). Inden for videnskabsteoretiske retninger er ontologi og epistemologi to centrale kernebegreber. Ontologi beskæftiger sig med grundlæggende antagelser om virkeligheden, det er læren om det værende, hvor det centrale aspekt er refleksioner om genstandsfeltet. Epistemologi handler om erkendelsens væsen, hvor der stilles spørgsmål til, hvad viden er, og hvordan viden om et genstandsfelt kan og bør opnås (Juul & Pedersen 2012:14). Genstandsfeltet i dette speciale er plejefamilier, der har børn med minoritetsbaggrund i pleje og disse plejefamiliers erfaringer i arbejdet med barnet og de biologiske forældre med et fokus på etnicitet, kultur, religion og sprog. For at opnå viden om dette har vi gennemført interviews med plejefamilier med udelukkende dansk baggrund og plejefamilier med minoritetsbaggrund Vores forforståelse Begrebet forforståelse optræder som et helt centralt begreb i hermeneutikken. Ifølge den tyske filosof Hans Georg Gadamer kan en forsker aldrig være en neutral observatør, da forskeren altid vil have en forforståelse, der vil påvirke hans/hendes observationer. Forforståelse består af en række fordomme, som er påvirket af individets samfundsposition, normer og historie. Fordomme er uundgåelige, men kan ses som Side 18 af 116

19 positive og produktive, idet de i en forståelsesproces anses som nødvendige i tilegnelsen af nye forståelser (Juul & Pedersen 2012:122). Vi er bevidste om, at vi i vores tilgang til feltet omkring anbringelser af børn med minoritetsbaggrund er påvirket af vores forforståelse, som vi i det følgende ønsker at redegøre for. Vores nuværende studium på kandidatuddannelsen Social Arbejde har i høj grad præget vores forforståelse for feltet. Særligt har valgfaget Migration og Medborgerskab, præget vores forforståelse for specialets problemfelt, idet vi her blev præsenteret for litteratur og forskning om anbringelser af børn med minoritetsbaggrund og dilemmaer heri. Vi blev bekendt med de i problemfeltet omtalte artikler i FN s Børnekonvention, som fremhæver et barns ret til, at der i anbringelser tages hensyn til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund (Artikel 20 stk. 3). Vi blev i forlængelse heraf introduceret til undersøgelser, som viser, at disse hensyn ikke blev imødekommet i anbringelser af børn med minoritetsetnisk baggrund i Danmark (Møller & Skytte 2004, Skytte 2005). I den indledende fase af vores speciale deltog vi i et informationsmøde i en kommune på Københavns vestegn, hvis formål var at rekruttere plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunen afholdt mødet pga. en mangel på plejefamilier med minoritetsbaggrund. Til mødet var udover en familieplejekonsulent fra kommunen to repræsentanter fra Socialtilsynet inviteret til at holde oplæg. Efterfølgende fik vi talt med både repræsentanterne fra Socialtilsynet samt familieplejekonsulenten. Repræsentanterne fra Socialtilsynet fortalte, at de syntes, mødet gik etnicitetens ærinde ved at have fokus på minoritetsplejefamilier, da de i deres generelle godkendelse af plejefamilier ikke registrerer etnicitet, men vurderer ud fra andre, overordnede kvalifikationer og kompetencer. Familieplejekonsulenten vurderede imidlertid, at man netop mangler plejefamilier med anden baggrund end dansk til børn med minoritetsbaggrund i kommunen. Dette paradoks fandt vi meget interessant. For hvilke kompetencer er egentlig væsentlige at have, når man som plejefamilie skal modtage et barn med minoritetsbaggrund? Og kan det være en kompetence, at plejeforældrene ligesom plejebarnet har minoritetsbaggrund? Side 19 af 116

20 Efterfølgende etablerede vi kontakt til Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune, hvis forskning om børn med minoritetsbaggrund i familiepleje og dilemmaer og faldgruber i forbindelse hermed, vi fandt interessant. I den forbindelse havde vi et indledende møde med Mette Larsen og chefen for sagsbehandlerne i Københavns Kommune, Jeppe Rask. Formålet med mødet var at drøfte muligheder for et samarbejde med Københavns Kommune. Mette Larsen og Jeppe Rask fremlagde dilemmaer og problemstillinger i forbindelse med anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Efterfølgende gennemførte vi et ekspertinterview med Mette Larsen (se bilag 1), hvor vi med afsæt i Mette Larsens forskning på området spurgte ind til aktuelle problemstillinger og status på de områder, hun undersøgte i rapporten Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje (Larsen 2009). Disse indledende møder har i høj grad været med til at påvirke vores forforståelse af genstandsfeltet, som også har haft betydning for vores valg af problemstilling og udarbejdelsen af specialets problemformulering. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på begrebet dobbelt hermeneutik, som Gilje & Grimen beskriver således: Samfundsforskere må med andre ord forholde sig til en verden, som allerede er fortolket af de sociale aktører selv (Gilje & Grimen 2002:168). Vi er derfor opmærksomme på, at nogle af vores forforståelser er erhvervet på baggrund af vores studium, informationsmødet samt Mette Larsens og Jeppe Rasks forståelser og fortolkninger af genstandsfeltet. Dermed kan vores valg af specialets genstandsfelt og fokus ses som et produkt af i forvejen eksisterende forståelser og forskning, som vi har truffet et valg om at arbejde videre med. 3.2 Kritisk hermeneutik specialets normative værdigrundlag Hermeneutikken forgrener sig i forskellige retninger. Inden for kritisk hermeneutik er tilstedeværelsen af et normativt ideal et centralt aspekt. Dette afsnit vil derfor rette fokus på Paul Ricoeurs kritiske hermeneutik, idet vi anser denne hermeneutiske gren som relevant for vores videnskabsteoretiske position igennem specialet. Filosoffen Paul Ricoeur kritiserede hermeneutikken og herunder særligt Gadamers filosofiske hermeneutik for at lægge for stor vægt på individets påvirkning af traditioner og overleveringen heraf, hvilket ifølge Ricoeur kan resultere i, at hermeneutikken bliver Side 20 af 116

21 for tilbageskuende, hvilket gør det umuligt for individet at overskride det værende. Kritikken rettes mod et manglede kritisk perspektiv, som kan være med til at producere social forandring (Juul 2012:138ff.). Ifølge Ricoeur er et individs fatteevne og fordomme ikke fuldstændig fastgjort til det værende, idet individet besidder en forestillingsevne og en fantasi, som kan overskride det værende og dermed overskride historien og skabe forandring. Ricoeur ser et dialektisk forhold mellem det værende, altså det eksisterende samfund og kritikkens mulighedsbetingelser. Centralt i det kritiske perspektiv er, at nogle af individets fordomme består af en normativ horisont. Den normative horisont skal forstås som en modmagt mod de magtformer, der eksisterer i det nuværende samfund. Den normative horisont og et normativt værdigrundlag kan derfor fungere som kilde til at forestille sig et nyt og bedre samfund (ibid.: ). At arbejde kritisk hermeneutisk kræver, at forskeren tydeliggør sit normative værdigrundlag for herefter at kunne bringe det i spil med ny viden og foretage en kritisk analyse, der kan give nye erfaringer. Den hermeneutiske cirkel handler derfor her om forholdet mellem den sociale verden og et normativt værdigrundlag (ibid.: ). I dette speciale vil FN s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udgøre den normative horisont og fungere som vores normative værdigrundlag i anbringelser af børn med minoritetsbaggrund. Vi vil dog ikke bruge det normative værdigrundlag som en konstant rettesnor, som vi lægger ned over de interviewede plejefamiliers udsagn. Folkeretten vil derimod fungere som vores umiddelbare idealer for anbringelser af minoritetsbørn, og vi vil dermed forholde os kritisk til det værende. I specialet ønsker vi at sætte vores forforståelse i spil, hvilket vi vil gøre ved at foretage interviews med plejefamilier, der har plejebørn med anden baggrund end dansk. I forlængelse heraf er vi bevidste om, at vores analyse altid beror på vores fortolkende forståelse. Dermed skal vores resultater og konklusioner ikke ses som endegyldige sandheder. Fortolkning handler i et hermeneutisk paradigme ikke om at nå frem til resultater, der er endelige, sande og universelle. I stedet handler det ifølge Ricoeur om en argumentationsdisciplin, hvor der skal argumenteres for, at ens fortolkning er god. Side 21 af 116

22 4.0 Metode I besvarelsen af specialets problemformulering og i forlængelse af specialets hermeneutiske position anvender vi det kvalitative forskningsdesign, hvor vores primære empiri består af syv forskningsinterviews med plejefamilier, der har børn med minoritetsbaggrund i pleje. Nedenstående afsnit indeholder en begrundelse for specialets metodiske valg og vores metodiske overvejelser og refleksioner. 4.1 Kvalitative forskningsinterviews af plejefamilier som undersøgelsesmetode I besvarelsen af specialets problemformulering er det afgørende, at den viden, der indsamles, er væsentlig og fyldestgørende. Med udgangspunkt i plejefamiliernes perspektiv undersøger vi, hvilken betydning etnicitet, kultur, religion og sprog har i plejeforældrenes tilgang til de biologiske forældre i anbringelser af børn med minoritetsbaggrund. Herunder undersøger vi, hvorvidt minoritetserfaringer hos plejeforældrene har en betydning. Her er det kvalitative forskningsinterview oplagt, idet formålet med dette forskningsdesign er, at forskeren opnår en forståelse for interviewpersonens eget perspektiv på forskellige temaer (Kvale 2008:38). Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Steinar Kvales definition af det kvalitative forskningsinterview: (...) Interview især egner sig til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse og afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livshistorie (Kvale 1997:111). Ifølge Kvale handler det om, at intervieweren i et kvalitativt forskningsinterview fortolker det, informanten siger, og på hvilken måde det siges. Der stiles ikke mod en kvantificering, men i stedet mod at få nuancerede og åbne beskrivelser af et aspekt, som informanten oplever det. For at intervieweren kan indfange denne viden, er det vigtigt at udvise en bevidst naivitet og åbenhed over for det pågældende emne, således at intervieweren ikke lægger forudindtagede kategoriseringer og fortolkninger ind i spørgsmålene til informanten. Under et interview kan spørgsmålene løbende give informanten nye indsigter, hvilket kan medføre, at han/hun ændrer opfattelse af det pågældende tema. Hvis interviewet er veludført, kan der i interaktionen mellem intervieweren og informanten skabes nye indsigter (Kvale 2008:38-42). Det kvalitative forskningsinterview er derfor oplagt som metodisk valg, da vi netop ønsker at få nuancerede og åbne beskrivelser af specialets Side 22 af 116

23 genstandsfelt, som kan være med til at afdække kompleksiteten i forbindelse med anbringelse af et barn med minoritetsbaggrund. Det kvalitative forskningsinterview går derudover godt i spænd med vores videnskabsteoretiske tilgang, fordi det helt centrale i hermeneutikken, som beskrevet i ovenstående afsnit, handler om, at en forsker fortolker og skaber mening i det, informanten fortæller. Viden produceres dermed i et kvalitativt forskningsinterview gennem en mellemmenneskelig interaktion, hvilket stemmer overens med tankefiguren i den hermeneutiske cirkel (ibid.:56ff.). Vi har valgt at foretage semistrukturerede interviews med plejefamilierne, idet vi ønsker at dialogens vidensproducerende potentialer bliver udnyttet. Ved at udføre semistruktureret interview kan vi i samtalen ved hjælp af vores interviewguides (se bilag 2, 3 og 4) rette fokus på specialets genstandsfelt og sørge for, at fokus under hele interviewet forbliver rettet mod de spørgsmål og svar, som findes væsentlige i forhold til specialets problemformulering (Brinkmann 2014:38ff.). Ifølge Brinkmann giver det semistrukturerede interview i modsætning til det strukturerede- og ustrukturerede interview bedre mulighed for, at intervieweren bliver en synlig deltager i interviewet, og dermed producerer viden i kraft af spørgsmål og opfølgende spørgsmål til de vinkler, intervieweren ønsker uddybet (ibid.). Vi er, som beskrevet i det videnskabsteoretiske afsnit (se Vores forforståelse), bevidste om, at vores interviewguides bygger på spørgsmål, der tager afsæt i vores forforståelse. Derfor vurder vi, at det semistrukturerede interview er et godt metodisk valg, idet vi i kraft af vores hermeneutiske ståsted ønsker at synliggøre vores rolle i interviewet. 4.2 Forholdet mellem empiri og teori abduktionsprincippet Vores undersøgelsesstrategi i dette speciale tager afsæt i den abduktive tilslutningsform. Set i en videnskabsteoretisk optik bygger abduktionsprincippet på en vekselvirkning mellem induktion og deduktion (Jacobsen, Lippert- Rasmussen, & Nedergaard 2012:41,83) Der kan argumenteres for, at den første del af specialeprocessen har været præget af den deduktive tilgang, idet vi udarbejdede vores problemformulering ud fra vores forforståelse. Vores forforståelse har været med til at danne grundlag for udarbejdelsen af spørgsmålene i vores semistrukturerede interviewguides. Den induktive tilgang ses, idet vi vælger at lade vores interviews være Side 23 af 116

24 styrende for vores videre analytiske arbejde. Dette betyder, at vi har ladet nye iagttagelser og fund, som vi finder i vores interviews med plejefamilierne, være bestemmende for vores videre valg af teori i nogle af specialets analyseafsnit. Analyseafsnit 6.4 Anderkendelse og magt samt 6.5 Plejefamiliernes børnesyn omhandler temaer, som manifesterede sig løbende i vores bearbejdelse af interviewdata, og dermed ikke noget vi ud fra vores interviewguides havde fokus på at afdække. Dermed er der en vekselvirkning mellem den deduktive og induktive tilgang i specialet. Den abduktive tilgang går godt i spænd med tankefiguren i den hermeneutiske cirkel, som netop understreger vekselvirkningen mellem vores forforståelse og de empiriske data, vi opnår gennem interview med plejefamilierne. 4.3 Rekruttering af plejefamilier For at få kontakt til plejefamilier med forskellig etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund har vi søgt informanter på forskellige vis. Indledningsvis forsøgte vi at rekruttere almindelige plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. (Almindelige plejefamilier er i udgangspunktet en helt almindelig familie, der både med og uden særlige pædagogiske og sociale forudsætninger, giver plads i hjemmet til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg). Det viste sig at være meget vanskeligt, idet der i Danmark ikke må registreres etnicitet på hverken anbragte børn eller plejefamilier (Datatilsynet 2016). Gennem vores kontakt og samarbejde med Københavns Kommune fik vi formidlet kontakt til nogle plejefamilier med anden etnisk baggrund. Plejefamilierne fik tilsendt en e- mail med forespørgsel om, hvorvidt de havde interesse i at deltage i et interview (se bilag 5). Vi havde som udgangspunkt et ønske om at få interview med plejefamilier, der havde minoritetsetnisk baggrund, hvor der ikke var tale om en netværksplejefamilie (En netværksplejefamilie er en plejefamilie, hvor barnet har en relation til familien). Det viste sig imidlertid at være vanskeligt, idet langt de fleste af de plejefamilier, vi fik formidlet kontakt til, var netværksplejefamilier. Derfor valgte vi også at inkludere denne gruppe. Dette resulterede samlet set i et interview med en almindelig plejefamilie og et interview med en netværksplejefamilie. For at rekruttere flere informanter lagde vi et opslag (se bilag 6) op på en offentlig Facebook- gruppe med 322 medlemmer kaldet Plejefamilier hvem er vi, som er en sammenslutning af plejefamilier i Danmark. På baggrund af dette opslag fik vi skabt Side 24 af 116

25 kontakt til tre etnisk danske almindelige plejefamilier, som indvilgede i interviews. Vi har derudover fået et interview ved at rette specifik henvendelse til en plejefamilie, som vi blev bekendt med gennem en informationsvideo omhandlende plejefamilier til børn og unge med minoritetsbaggrund. Til informationsmødet om rekruttering af plejefamilier med minoritetsbaggrund fik vi kontakt til en familieplejekonsulent, som hjalp os i kontakt med endnu en almindelig plejefamilie. 4.4 Præsentation af plejefamilierne Fiktivt navn Oprindelses- Minoritetsetniske plejebørn og Anbringelsesform land forældres oprindelsesland 1. Dorthe og Jørgen* Danmark To etniske danske piger samt to brødre med libanesisk mor og irakisk Døgnpleje Tvangsanbringelse far. 2. Marie og Søren* Danmark En etnisk dansk dreng samt to halvbrødre med en mor fra Marokko Døgnpleje Tvangsanbringelse. og hver sin far som er henholdsvis kurder og iraker. 3. Helle og Flemming* Danmark En etnisk dansk dreng, en dreng med forældre fra Vietnam og en pige med en far fra Syrien og mor fra Irak. Døgnpleje. Frivillige anbringelser. 4. Amin og Anabel Tunesien En dreng med forældre fra Nigeria. Døgnpleje Frivillig anbringelse 5. Nazar og Yusra* Nazar fra Algeriet og Yusra fra Iran. Har haft et uledsaget flygtningebarn og har haft tre søskende med forældre fra Iran. Døgnpleje. Frivillige anbringelser. 6. Besim og Rikke Besim fra Albanien og Rikke fra Har tidligere haft et plejebarn med forældre fra Iran. Aktuelt har de en dreng, med en far fra Albanien og en Døgnpleje. Frivillig anbringelse. Danmark. mor fra Danmark. 7. Sevgi Tyrkiet En dreng og en pige, med forældre fra Tyrkiet. Netværkspleje Frivillig anbringelse. Side 25 af 116