Sundhedsøkonomien i neurorehabilitering, er mere teknologi svaret? V Jakob Kjellberg Professor & Programleder for Sundhed

Transkript

1 Sundhedsøkonomien i neurorehabilitering, er mere teknologi svaret? V Jakob Kjellberg Professor & Programleder for Sundhed 9. Oktober 2017

2 Teknologi er driver i forandring Hvem er det nu der styrer? 1. De teknologiske/lægevidenskabelig muligheder Betydning for ibrugtagning 2. Økonomien 3. Demografi Pres for ibrugtagning 5. Organisationsstruktur & ledelse, incl. politisk ledelse Via medierne 4. Patienterne

3 Sundhedsøkonomi og den brændende platform

4 4

5 Teknologi som megatrend

6 Teknologi har historisk ikke været svare på økonomiudfordringen

7 Teknologi som mulig redning Udviklingen i prisen for genomsekventering Hatz MH, Schremser K, Rogowski WH. Is individualized medicine more cost-effective? A systematic review. Pharmacoeconomics 2014;32(5):

8 Er Telemedicin omkostningseffektivt? Study Control Patients Perspective Horizon Conclusion Reference WSD A mess 3230, COPD, CHF, diabetes Telescot Usual practice Health and social sector 1 year Not CE* Henderson et. al , COPD Health sector 1 year Not CE* Stoddart et. al Healthlines Usual practice 641, CVD Health and social sector 1 year CE Dixon et. al Healthlines Usual practice 609, depression Health and social sector 1 year Not CE* Dixon et. al TeleCare North Usual practice 1225, COPD Health and social sector 1 year Not CE* Udsen et. al Horsens på forkant Usual practice 302, COPD, CHF, diabetes, geriatric Health and social sector 1 year Not CE* Mairey et. al. 2017? *Above UK thresholds (Small QALY gain, but not cost saving) Kilde: Flemming Witt Udsen

9 Telemedicin som case

10 Fortolkning af evidens om komplicerede ukendte teknologier kan være svær 1. Telemedicin er ikke omkostningseffektivt kom tilbage når i har fundet en bedre løsning. 2.Studierne afveg fra det tiltænkte telemedicin er omkostningseffektivt, men lad være med at ødelægge implementeringen. 3.Eksperimentelle designs for nye arbejdsgange og metoder er ikke ret velegnede til bredere generalisering There is concern that RCTs designed primarily to identify whether or not a specific intervention is effective have focused too much on the internal validity of the trial [ ]. This has led to an evidence base that is dominated by high quality RCTs of poorly theorized interventions, with effects that are poorly understood and unlikely to be universally replicated in translation studies or real world implementation

11 Neurokirurgi og Vagus Stimulation Socioeconomic outcome of vagus stimulation and epilepsy surgery: a controlled national study - Matchet 1 år før, og fulgt 2 & 3 år efter. Although epilepsy surgery was followed by a reduction in inpatient and outpatient health care use, medication and use of accident and emergency facilities, suggesting a positive effect on the epileptic disease, there was no significant effect on social outcome measures. Editors Choice

12 Hvorfor relativt lille effekt på sociale outcomes? Patienter, der har gennemgået epilepsikirurgi i perioden har gennemsnitligt prøvet fem forskellige antiepileptika og ventet 11 år før operationen. Internationale retningslinjer anbefaler at patienter henvises til epilepsikirurgisk udredning inden for to år efter, at man har konstateret, at medicinen ikke kan gøre patienten anfaldsfri, og at patienter henvises til epilepsikirurgisk udredning, når man uden held har testet to korrekt udvalgte lægemidler. Kilde: Lars Pinborg

13 Skal vi så lave vores effekt og omkostningsstudier anderledes? I princippet, nej 1. Men vi skal erkende, at vi ofte ikke har det endelige svar når også handler om ændrede arbejdsgange 1. Mere lærende pilotundersøgelser 2. PDSA 3. Bedre til at lave udviklende evalueringer 2. Effekt og omkostningsanalyser skal være en mere integreret del af procesevalueringer.

14 Successen for et komplekse forandringsprojekt afhænger 10% af ideen 20% af de involverede personligheder, dem der har fået ideen og står for projektet 30% af tilpasningen til de lokale forhold og implementeringen, det handler om at kende konteksten 40% af kultur, hvor modtagelig jordbunden er -paratheden og klimaet i organisationen Frit efter John Øvretveit, Karolinska Inst

15 Sundhedsøkonomien i neurorehabilitering, er mere teknologi svaret? Svært at sige hvad vi så vi 10 år før 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 - Glitazoner (diabetes) - Bicalutamide (prostatacancer) - Orlistat (fedme) - Donezepil (Alzheimers) - Proteasehæmmer (AIDS) - Lamotrigen (epilepsi) - Bifosfornat (osteoporosis) - Statin (kolesterolsænkende) - Antiviralt terapeutikum (AIDS-behandling) - Enalapril (forhøjet blodtryk) - Antiviralt kemoterapeutikum (herpes) - Triptan (migræne) - ACE-hæmmer (hypertension) - Immunmodulerende midler (transplanteringer) - H2-blokkere (mavesår) - Atypiske neuroleptika (skizofreni) - Antiøstrogen (hormon-afhængige tumorer) - Syntetisk glukokortikoid (astmabehandling) - Ikke-selektive betablokker (hypertension) - Cytostatikum (immun supressiva) - Tricykliske antidepressiva (depression) - Orale diabetesprodukt - Antibiotika (infektioner) Medicinske gennembrud

16 Konklusion Teknologi gør det sjældent i sig selv Og ny teknologi er ofte omkostningsdriver Mindst lige så vigtigt hvordan vi bruger teknologien - og til hvad. Hvad er vores primære problem Personlige pleje mv. er nok det sidste der kan erstattes af teknologi Sammenhæng og helhedstænkning kan understøttes at teknologi ikke erstattes af teknologi Pas på teknologiske svar på menneskelige problemer.