Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Transkript

1 Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

2 BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) har bedt CABI om at gennemføre en kortlægning af socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder. I den forbindelse har CABI gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommuner. I hver af de 98 kommuner er den ansvarlige for socialområdet inviteret til at deltage. Og i hvert af de 91 jobcentre er jobcenterchefen inviteret til at deltage. I få tilfælde er der overlap mellem de to personer. Desuden har der været mulighed for, at spørgeskemaet kunne videresendes til en anden afdeling med beskæftigelsesrelevant samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. I alt er 188 personer inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der er kommet i alt 67 besvarelser i undersøgelsen svarende til en svarprocent på 36 %. Heraf har 56 svaret på alle spørgsmål (30 % af alle inviterede). De 11, der er i forskel, har valgt at springe fra forskellige steder undervejs i spørgeskemaet. I alt har 56 kommuner (57 %) deltaget i undersøgelsen. De fordeler sig som følger på beskæftigelsesregioner: kommuner i alt deltagende kommuner i undersøgelsen Deltagende andel BR Nordjylland % BR Midtjylland % BR Syddanmark % BR Hovedstaden og Sjælland % I alt % De fordeler sig som følger på kommunestørrelse målt som antal borgere: kommuner i alt deltagende kommuner i undersøgelsen Deltagende andel Under borgere % borgere % borgere % borgere % borgere % eller flere borgere % I alt % 2

3 Besvarelserne kommer fra en ansat i følgende afdeling i kommunen (den besvarendes egen angivelse af afdelingstilhørsforhold): 39 jobcenter 10 socialafdeling 7 anden afdeling (typisk arbejdsmarkedschef eller social- og arbejdsmarkedschef) 11 ikke anført afdelingstilhør, da de ikke har fuldført undersøgelsen men 8 af dem er sendt til en socialchef og 3 til en jobcenterchef. De 39 jobcenterbesvarelser repræsenterer 38 kommuner, idet der i én kommune er to personer fra jobcenteret, som har svaret. Disse 38 kommuner har et samlet indbyggertal på personer svarende til 43 % af den samlede danske befolkning ( per januar 2012). De 10 socialafdelingbesvarelser repræsenterer 10 kommuner. Disse kommuner har et samlet indbyggertal på personer svarende til 10 % af den samlede danske befolkning. I 4 kommuner svarer både jobcenter og socialafdeling i samme kommune. I de resterende 6 er det kun jobcenter eller kun socialafdeling, der svarer. De 7 besvarelser fra andre afdelinger repræsenterer 7 kommuner. Disse kommuner har et samlet indbyggertal på personer svarende til 6 % af den samlede danske befolkning. I disse 7 kommuner er der kun dette ene svar og dermed altså ikke et svar fra jobcenteret. De 11 besvarelser, hvor afdelingstilhørsforhold er ukendt, repræsenterer 11 kommuner. Disse kommuner har et samlet indbyggertal på personer svarende til 12 % af den samlede danske befolkning. Nedenstående tabel viser, hvor mange besvarelser der på forvaltningsniveau er afgivet i hver beskæftigelsesregion. POPULATIONEN HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN kommuner jobcentre borgere (jan. 2012) Jobcentre Socialafdelinger Andre steder Ukendt I alt BR Nordjylland % 1 9% BR Midtjylland % 3 16% BR Syddanmark % 2 9% BR Hovedstaden & Sjælland % 4 9% I alt % 10 10% HOVEDRESULTATER Kommunernes nuværende samarbejde med socialøkonomiske virksomheder 66 % (37) af de deltagende 56 kommuner samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. 34 % (19) af de deltagende kommuner samarbejder således ikke med socialøkonomiske virksomheder. 49 % af de 39 jobcentre samarbejder med socialøkonomiske virksomheder i dag. 51 % gør ikke. 3

4 Ca. halvdelen af de jobcentre, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, gør det med 1-2 socialøkonomiske virksomheder. Fem jobcentre samarbejder med mellem 6 og af de 10 socialafdelinger angiver, at de samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. 4 ud af de 6 samarbejder med 1-2 socialøkonomiske virksomheder. 4 samarbejder slet ikke med socialøkonomiske virksomheder. Over halvdelen af de kommuner, der ikke samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, anfører, at det skyldes, at de ikke har kendskab til, at der findes socialøkonomiske virksomheder i deres geografiske område. Kommunernes fremtidige samarbejde med socialøkonomiske virksomheder 33 af de 37 kommuner, der i dag samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, har svaret på, om de planlægger at anvende socialøkonomiske virksomheder i større eller mindre grad fremover. 19 af disse 33 kommuner (58 %) forventer at anvende socialøkonomiske virksomheder i større grad end i dag. 11 kommuner (33 %) forventer mindre grad af samarbejder og 3 kommuner (9 %) svarer ved ikke. 18 af de 19 kommuner, der ikke har samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i dag, svarer på, om de planlægger at begynde at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i 2012 eller Syv af de 18 kommuner (39 %) har planer om at begynde et samarbejde i 2012 eller På forvaltningsniveau planlægger over halvdelen (53 %) af de jobcentre, der allerede samarbejder med socialøkonomiske virksomheder (19 jobcentre), en øget anvendelse af socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen. 32 % forventer samme niveau som i dag. 16 % svarer ved ikke til spørgsmålet om et øget samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. En fjerdedel af jobcentre uden samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i dag har planer om at påbegynde samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i 2012 eller Samlet set for de besvarende jobcentre: 49 % samarbejder med socialøkonomiske virksomheder i dag 13 % samarbejder ikke med socialøkonomiske virksomheder i dag men har planer om at gøre det i 2012/ % samarbejder ikke med socialøkonomiske virksomheder i dag og har heller ikke planer herom i 2012/ % samarbejder ikke med socialøkonomiske virksomheder i dag og ved ikke, om der er planer for 2012/

5 Beskæftigelsestilbud der samarbejdes med socialøkonomiske virksomheder om Hos de besvarende jobcentre samarbejdes der med socialøkonomiske virksomheder om: Primært Sekundært (19 svar) (17 svar) Opkvalificering og vejledning 37 % 41 % Virksomhedspraktik 32 % 53 % Job med løntilskud 5 % 41 % Andet 16 % 41 % Ved ikke 11 % - Ingen andre - 6 % Persongrupper, som jobcentre samarbejder med socialøkonomiske virksomheder om at ansætte 17 jobcentre angiver, hvilke persongrupper der samarbejdes med socialøkonomiske virksomheder om ansættelse af. Nedenfor er angivet, hvor mange jobcentre, der samarbejder om ansættelse af de angivne grupper. Personer med psykisk handicap 8 Personer med sociale problemer 8 Personer som er fleksjobvisiterede 8 Personer med sproglige barrierer 7 Personer med fysisk handicap 6 Personer fra matchgruppe 3 5 Førtidspensionister med løntilskud 3 Andre 2 I 5 jobcentre er samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder ikke målrettet specifikke målgrupper. Kommunal strategi for samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder 31 kommuner har svaret på, om de har en kommunal strategi for samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder. Seks af disse 31 kommuner (19 %) har en kommunal strategi for samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder. 25 (81 %) har således ikke. De 19 kommuner, der i dag ikke har samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, er ikke blevet spurgt, om de har en kommunal strategi på området. Der er altså 3 kommuner, som ikke svarer på spørgsmålet, om de har en strategi på området. Fordele ved socialøkonomiske virksomheder sammenlignet med ordinære virksomheder 20 (= 61 %) af de 33, der svarer på spørgsmålet, formulerer med egne ord, hvilke fordele de ser ved at anvende socialøkonomiske virksomheder i kommunens beskæftigelsesindsats sammenlignet med ordinære virksomheder. 4 (12 %) kan ikke se særlige fordele ved socialøkonomiske virksomheder. 9 svarer ved ikke. 5

6 7 af de 20 respondenter, der formulerer fordele ved socialøkonomiske virksomheder, bruger bl.a. udsagnet rummelighed. Andre begreber, der bruges: Større forståelse Tage særlige hensyn Gode kompetencer i forhold til meget svage grupper. Ulemper og barrierer ved socialøkonomiske virksomheder 14 (42 %) af de 33, der svarer på spørgsmålet, formulerer med egne ord, hvad de ser af ulemper eller barrierer ved at anvende socialøkonomiske virksomheder i kommunens beskæftigelsesindsats sammenlignet med ordinære virksomheder. Af ulemper og barrierer peges på: Udbudsregler Risiko for institutionalisering / ikke virkelighedstro ift., hvad der kræves på det ordinære arbejdsmarked Manglende kompetencer hos de socialøkonomiske virksomheder et godt hjerte er ikke nok Udfordringer med at skabe en bæredygtig virksomhedsøkonomi og dermed ordinære ansættelsesmuligheder. 9 ud af 33 respondenter kan ikke se nogen ulemper eller barrierer ved at anvende socialøkonomiske virksomheder i forhold til ordinære virksomheder. Andre 10 svarer ved ikke på spørgsmålet. Hvad efterspørges hos de socialøkonomiske virksomheder? Når respondenterne angiver, hvad de særligt efterspørger fra socialøkonomiske virksomheder, er nogle af ordene, der går igen, følgende: Arbejdsprøvning Særligt tilrettelagte forløb med udgangspunkt i den enkelte person Flere stillinger på nedsat tid og særlige vilkår Viljen til at gøre en forskel for lokalsamfundet Rummelighed over for folk med problemer ud over ledighed. 55 % (18) af de 33 respondenter synes, at de får dækket det, de efterspørger, af de socialøkonomiske virksomheder, som de p.t. samarbejder med. 21 % (7) af de 33 respondenter synes ikke, at det de efterspørger, bliver dækket af de socialøkonomiske virksomheder, som de samarbejder med i dag. 4 af de 7 ønsker flere pladser, ligesom én påpeger, at praktikforløb i socialøkonomiske virksomheder kun i begrænset omfang fører videre til ansættelse. Udviklingspotentialer i samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder Nogle af de udviklingspotentialer, som respondenterne i undersøgelsen peger på, er: Etablering af et egentligt alternativt arbejdsmarked Få flere inkluderet på arbejdsmarkedet. Meningsfuld virksomhed til de borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet 6

7 Samarbejde om flere målgrupper Oprettelse af flere virksomhedscentre Udvikling af samspillet med ordinære virksomheder Løsning af opgaver i kommunalt regi, som ikke løses i dag. Realisering af udviklingspotentialer i samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder For at realisere udviklingspotentialerne i samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder om beskæftigelsesindsatsen peger respondenterne i undersøgelsen på, hvad det kræver af deres egen afdeling: Synliggørelse / tydeliggørelse af behovet Sender flere ydelser i udbud Prioritering af socialøkonomiske virksomheder tættere kontakt og flere ressourcer. Og hvad det kræver af de socialøkonomiske virksomheder: Flere socialøkonomiske virksomheder Et bredere udbud af ydelser Større bevidsthed om målet med samarbejdet med kommunen. Af andre end de to ovenstående kræves bl.a.: Ændret lovgivning Ændrede udbudsregler Bearbejdning af erhvervsforeninger og arbejdstagerorganisationer. Socialøkonomiske virksomheder i kommunalt regi 21 % af de 57 respondenter anfører, at deres kommune har oprettet socialøkonomiske virksomheder. På kommuneniveau har 48 kommuner svaret på, om de selv har oprettet socialøkonomiske virksomheder. Det har 11 af disse (23 %) Blandt dem, der er ansat i jobcentre, angiver 8 %, at deres kommune har oprettet socialøkonomiske virksomheder. Blandt de øvrige kommunale respondenter er det ca. 50 %, som angiver at deres kommune har oprettet socialøkonomiske virksomheder. 7