Af Henning Due, journalist
|
|
- Peter Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Henning Due, journalist Regeringen og danske regioner vil satse millioner på udviklingen af personlig medicin til behandling af alt fra kræftpatienter til depressionsramte. Men skræddersyet, genbaseret behandling, der rammer plet første gang hos patienten, er foreløbigt ren drømmetænkning, vurderer flere forskere 14 Personlig medicin
2 Hver dag træder tusindvis af danskere ind ad døren til deres læge og forlader lokalet igen nogle minutter senere med en henvisning eller en recept i hånden. Det gør de i håbet om, at den halsbetændelse, depression eller tandsmerte, som de går og kæmper med, forsvinder, når medicinen eller behandlingen begynder at virke. Men det sker langt fra hver gang. Ifølge Danske Regioner har tæt på fire ud af ti depressionspatienter ikke gavn af den medicin, de får, mens samme historie gælder for én ud af fire kræftpatienter. Tallene stammer fra en undersøgelse fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, og selvom der ikke findes tilsvarende undersøgelser af danske patienter, kræver det ikke en regnemaskine at nå frem til, at besparelserne ved en mere effektiv medicin på få år kunne tælles i milliarder af kroner. I 2015 lå de samlede offentlige medicinudgifter i Danmark på cirka 13,6 milliarder kroner ifølge en opgørelse fra Danske Regioner, og med den slags tal er der ikke noget at sige til, at regeringen og regionerne, som er ansvarlige for driften af sundhedsvæsenet, har forelsket sig i ideen om skræddersyet medicin, der rammer plet første gang. I december 2016 lancerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) en national strategi for personlig medicin og annoncerede, at regeringen og landets regioner vil bruge 100 millioner kroner over de kommende fire år på at bane vejen for udbredelsen af personlig medicin i den danske sundhedssektor. Pengene skal blandt andet bruges på et Nationalt Genom Center, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse, hvori Danske Regioners formand, Bent Hansen, slår fast, at der kan blive tale om et paradigmeskifte, som giver patienterne langt mere gavn af behandlingen i fremtiden. Tanken er besnærende og bygger på antagelsen, at biomedicinske forskere lykkes med at identificere specifikke gener, som er med til at udløse alt fra kræft og blodpropper til psykiske lidelser som skizofreni og depression. Perspektivet er ifølge et strategipapir fra regeringen og Danske Regioner, at personlig medicin kan minimere uvirksom behandling af en lang række sygdomme bl.a. ved at analysere patienters gener og bruge arvemassen til at stille mere præcise diagnoser og sikre mere effektive behandlinger. Især kræftpatienter og patienter med psykiske lidelser kan glæde sig til en mere effektiv behandling inden længe, fremgår det af strategipapiret. Psykiatrien har gennem de sidste otte år oplevet kvantespring i forståelsen af de arvelige årsager til psykiske lidelser. Med genetikkens anvendelse er der også for psykiatriske lidelser en udvikling af lægemidler rettet mod sygdommenes årsager snarere end mod symptomerne, står der i strategipapiret. KRITISKE PROFESSORER Men sådan kan man ikke udlægge udviklingen inden for forskningsfeltet, mener en række udenlandske forskere med medicinsk og psykologisk baggrund: Foreløbigt findes der lidt evidens for, at personlig behandling rent faktisk vil føre til bedre behandlingsresultater, siger Pim Cuijpers, professor i klinisk psykologi ved Vrije Universiteit i Amsterdam. Samme konklusion når et canadisk baseret forskerhold frem til: Foreløbigt findes ingen valide prædiktorer, som kan matche den rigtige medicin med den rigtige patient, står der i artiklen, som blev udgivet i 2012 i forskningstidsskriftet Current Pharmaceutical Design 1. Heller ikke John Ioannidis, professor i medicin ved Stanford Prevention Research Center, ser grund til at finde champagnen frem endnu. Sammen med Nigel Paneth, professor i epidemiologi og biostatistik ved Michigan State University og professor Michael Joyner fra Mayo Clinic, Rochester, udgav han sidste år artiklen What Happens When Underperforming Big Ideas in Research Become Entrenched? i det videnskabelige tidsskrift JAMA og kom frem til følgende konklusion: I årtier har biomedicinske forskere forfulgt en fortælling om, at en kombination af stadigt dybere viden om subcellulær biologi specielt genetik og informationsteknologi vil føre til grundlæggende forbedringer af sundhedspleje og menneskers sundhed. Men den tilgang har stort set slået fejl 2. De tre professorer peger bl.a. på, at National Institutes of Health under det amerikanske sundhedsministerium alene sidste år brugte mere end 100 milliarder kroner på at finansiere forskning i gener, det menneskelige genom, stamceller og regenerativ medicin. Personlig medicin 15
3 Godt nok har den enorme økonomiske indsprøjtning kastet lige så store mængder forskningsartikler af sig. Fra 1974 til 2014 steg antallet af publicerede forskningsartikler med nøgleordene genterapi og stamcelle med procent i den offentlige forskningsdatabase PubMed. Men egentlige videnskabelige og behandlingsmæssige nybrud er det småt med, skriver professorerne, og det hænger først og fremmest sammen med, at ganske få gener har vist sig at have uanfægtelige roller i forebyggende indsatser eller farmakogenetiske forsøg, da den genetiske arkitektur i de fleste sygdomme har vist sig at være formidabel kompleks. UENDELIG MERE FORSTÅELSE Professorerne peger på, at hundredvis og måske endda titusindvis af genetiske varianter ser ud til at spille en rolle for de mest udbredte sygdomme, og at det har vist sig at være vanskeligt at afkode, hvilken funktion variationerne spiller for sygdommene. Men at årtiers forskning dermed skulle have slået fejl, er Thomas Werge uenig i. Han er klinisk professor på Københavns Universitet og forskningschef ved Institut for Klinisk Medicin i Region Hovedstadens Psykiatri og er en af de danske forskere, der via genetisk profilering forsøger at finde biologiske årsager til udviklingen af svære psykiske lidelser som skizofreni. Det er lidt af et stråmandsargument at sige, at forskningen har slået fejl. Det kommer jo helt an på, hvilke succeskriterier man stiller op, siger Thomas Werge, der holdt oplæg på en konference om personlig medicin på Christiansborg i forbindelse med regeringens og regionernes lancering af den nye nationale strategi for personlig medicin. Den danske professor mener tværtimod, at forskningen har været en ekstrem succes. Fx har vi i årtier vidst, at der er en voldsom arvelig komponent i skizofreni. Indtil for ti år siden kunne vi intet forklare af denne genetiske komponent. I dag kender vi konkrete forandringer i vores arvemasse, der medfører meget betydelig risiko for udvikling af svær psykisk sygdom, siger Thomas Werge. Ifølge professoren har forskere ved at indsætte disse forandringer i hjernen hos mus, vist forandringer i musehjernens funktioner, som også kendes fra mennesker, der lider af svære psykiske lidelser. På den måde kan man sige, at vi er gået fra at vide ingenting til uendelig mere forståelse, siger Thomas Werge. Han anerkender, at formuleringerne i regeringens strategipapir afspejler en forventning og ikke kun de reelle behandlingsmuligheder, der findes i dag. Og man skal selvfølgelig ikke blæse forskning og behandling op til noget, det ikke kan bære endnu. Men jeg har respekt for, at man bruger en smule hornmusik til at beskrive et forskningsområde, der har så stort et potentiale, siger han. Til gengæld er han ikke særligt begejstret for selve udtrykket personlig medicin. Det kan være en misvisende betegnelse, for vores ambition er ikke medicin en pille eller andet som bliver skræddersyet til hver enkelt patient. Vi forsker i behandling, som mere præcist kan ramme de patienter, der har mest gavn af det. Præcisionsmedicin er en mere præcis beskrivelse, siger han. BEDRE BEHANDLING Thomas Werge peger på, at forskellige udgaver af præcisionsmedicin allerede har været anvendt i årtier i den danske sundhedssektor. Fx bliver nyfødte børn via en priktest (blodprøve) automatisk undersøgt for, om de vil udvikle mental retardering som følge af en mutation, og på Statens Serum Institut undersøger man for næsten 20 af den type tilstande, som alle kan behandles ved almindelig diæt, siger han. Men han er enig i, at der ikke findes genetiske analyser, som kan vise, hvilke grupper patienter der fx vil have gavn af psykoterapi, og hvem der ikke vil have det. Vi ved, at nogle børn og unge, som tidligt udvikler svære psykiske lidelser, har kromosomforandringer i deres arvemasse, som er en væsentlig årsag til deres problemer. Vi ved også, at disse børn og unge også har tilbøjelighed til at lide af en række legemlige sygdomme. Deres vej gennem sundhedsvæsenet og liv generelt kan lettes ved tidlig screening i deres første kontakt med sundhedsvæsenet, siger Thomas Werge. Det vil hjælpe både sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder til at hjælpe dem og deres forældre fra starten af, siger Thomas Werge. DEN SPÆDE BEGYNDELSE Det var især The Human Genom Project, som i løbet af 1990 erne skabte store politiske forventninger til en mere effektiv, bivirkningsfri og 16 Personlig medicin
4 Man skal selvfølgelig ikke blæse forskning og behandling op til noget, det ikke kan bære endnu. Men jeg har respekt for, at man bruger en smule hornmusik til at beskrive et forskningsområde, der har så stort et potentiale. Thomas Werge, klinisk professor på Københavns Universitet og forskningschef ved Institut for Klinisk Medicin i Region Hovedstadens Psykiatri Personlig medicin 17
5 skræddersyet behandling af de mest udbredte sygdomme i verden. Forskningsprojektet kunne i 2004 og for første gang i videnskabshistorien præsentere en næsten fuldstændig DNA-sekvens for menneskets arvemasse med flere end gener. Gennembruddet gav biomedicinske forskere verden rundt blod på tanden og et fornyet håb om en regulær genetisk revolution af lægevidenskaben. Men forventningen om, at få DNA-variationer ville kunne forklare de mest udbredte sygdomme, har vist sig ikke at holde vand, skriver John Ioannidis og kollegerne, og derfor har udsigterne til egentlig genterapi som effektiv behandling af udbredte sygdomme og psykiske lidelser meget lange udsigter. I JAMA-artiklen fremhæver de et eksempel med sygdommen seglcelleanæmi en arvelig og klassisk enkelt-celle lidelse, som skyldes en enkelt genetisk defekt eller variation hvor én type aminosyre erstattes med en anden og medfører for lidt hæmoglobin i blodet, som så igen medfører store smerter og blodpropper hos den ramte. 60 år efter opdagelsen af den genetiske defekt er der fortsat ikke udviklet en målrettet behandling til seglcelleanæmi, skriver de tre professorer. Men selvom de store nybrud og fortsat lader vente på sig, er Thomas Werge ekstremt optimistisk. Det betyder ikke, at jeg tror, vi vil se en ny virksom pille til behandling af fx depression om fem eller ti år, men potentialet til at forbedre behandlingen markant er der helt bestemt, siger han. GENANALYSER VISER VEJEN Begejstringen skyldes først og fremmest de videnskabelige landvindinger, som ifølge Thomas Werge er opnået i det seneste årti, og som den teknologiske revolution har gjort mulig. Der kan man tale om et kvantespring, for i dag kan vi afdække at menneskes arvemasse for under dollars, siger Thomas Werge. Billig adgang til genanalyser betyder ifølge den danske professor, at han og kollegerne så småt kan begynde at skelne mellem forskellige sygdomme og forklare, hvorfor visse psykiske lidelser og fysiske sygdomme ofte rammer samme mennesker. Som eksempel peger han på et genetisk studie fra juli 2014, som han selv har bidraget til, og som blev udgivet i tidsskriftet Nature under overskriften Biological insights from 108 schizophrenia-associated genetic loci. Deri identificerer forskerne 108 steder i genomet (den komplette genetiske information hos mennesket, red.) med 128 genetiske varianter, der forekommer oftere hos undersøgte forsøgspersoner med diagnosen skizofreni 3. De tal skal dog holdes op mod, at helt op til genetiske varianter antages at have betydning for skizofreni alene, og at de 128 genvarianter ifølge Roar Fosse, norsk psykolog og forsker ved Klinikk for psykisk helse og rus, Vestre Viken HF, i Norge kun kan forklare 3,4 procent af variationen for skizofreni inden for forsøgsgruppen. ET SPIRENDE ERHVERVSEVENTYR? Netop den slags forskning kan Danmark forvente at løfte med en høj kvalitet, skriver regeringen og regionerne i det nationale strategipapir for personlig medicin. Men den politiske interesse for personlig medicin handler ikke kun om sundhed. I rapporten Analyse af Personlig Medicin, udarbejdet til Danske Regioner, skriver konsulentvirksomheden Damvad, at der er tale om et spirende erhvervsliv på området. Det er altså også udsigten til flere arbejdspladser og en ny vækstsektor, der har åbnet politikernes øjne for forskningen. Ifølge Damvad-rapporten beskæftigede næsten 100 danske virksomheder sig i 2015 med personlig medicin. I rapporten står der også, at Danmark globalt set kun overhales af Sverige og Schweiz i forhold til udgivelser af videnskabelige artikler inden for området, når der korrigeres for antal indbyggere. Det store danske forskningspotentiale hænger ifølge Damvad bl.a. sammen med, at danske myndigheder sidder på flere patient-registerdata end de fleste andre lande. Men kigger man rent forskningsmæssigt på det, mener Pim Cuijpers ikke, giver det mening at lægge alle æggene i den kurv. Han peger på, at selv inden for kræftforskning- og behandling, som der bruges milliarder af kroner på at forske i om året alene i Danmark, har vist sig at være ekstremt svært at isolere de gener, der spiller en rolle i udviklingen af sygdommen og behandlingen. Når vi så kigger på udviklingen af psykiske lidelser, hvor også psykologiske og miljøfaktorer spiller en stor rolle er det stort set umuligt at isolere de udløsende gener. I hvert fald når vi snakker behandling, siger han. 18 Personlig medicin
6 FORFRA MED DATA Pim Cuijpers vil derfor hellere sætte sine penge på en mere tværfaglig tilgang til forskningen i personlig medicin. Han ser bl.a. muligheder i en metode, som via en statistisk grovsortering deler patienterne op i undergrupper, som hver for sig reagerer forskelligt på forskellige behandlingsmetoder. Metoden baserer sig på sundheds- og effektdata, og såkaldte prædiktorer og moderatorer spiller en afgørende rolle. Tesen er, at visse data, fx civil status, beskæftigelse, tidligere livskriser eller tidligere medicinsk behandling, kan bruges til at forudsige, om hver enkelt patient statistisk set kan forvente at opnå mere effekt af en bestemt type psykoterapi eller medicinsk behandling. Den viden kan være guld værd for psykiatrien og dele af sundhedsvæsenet, der ofte rammer forkert med den tilbudte behandling. Ikke mindst fordi effekten af antidepressiva og psykoterapi over en bred kam og, statistisk set, har nogenlunde lige god effekt hos mennesker med depression og stort set ikke er blevet forbedret i årtier. Et godt eksempel er modellen Personalized Advantage Index, som blev udviklet af psykologerne Robert DeRubeis og Zachary Cohen fra Penn State University i USA. De to professorer beskriver modellen i en artikel 4 i PLOS One og forestiller sig, at den kan bruges til at skabe en lille, men signifikant forbedring af beslutningsgrundlaget, når patienter med en depression, posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, eller OCD skal matches til statistisk set mest effektive behandlingsmetode. Men heller ikke den metode er flyvefærdig endnu, understreger Pim Cuijpers. Hvis metoden mere præcist skal kunne matche patienter med den mest effektive behandling, kræver det, at vi starter forfra med dataindsamling og laver nye lodtrækningsstudier, som både kigger på effekt og andre faktorer hos forsøgspersonerne, siger han. Ifølge Pim Cuijpers skal der bruges fire gange så mange forsøgsdeltagere som ved typiske lodtrækningsstudier, hvis metoden skal kaste brugbare resultater af sig, der kan omsættes til kliniske anbefalinger til sundhedsvæsenet. Så snart dataene har nok statistisk kraft, vil de selvom forskellene ikke er statistisk signifikante give små udslag, der kan opfanges af en algoritme. Her taler vi altså om machine learning, hvor en kraftig computer kan bruge de små udslag til at forudsige, hvem der har mest gavn af forskellige behandlinger, siger han. Den slags perspektiver kan Silja Henderson, psykolog, ph.d. og konsulent i Dansk Psykolog Forening, godt følge, men hun undrer sig over, at forskningen i personlig medicin ikke interesserer sig særligt meget for patienternes egne præferencer for behandling. Det giver ikke mening at forske i personlig medicin uden også at undersøge, hvad det betyder for udfaldet af en behandling, om patienten fx foretrækker psykoterapi eller antidepressiva, siger Silja Henderson. Vi ved fra forskningen, at netop den personlige præference har stor betydning for, hvor godt en behandling virker på en patient, så den faktor burde jo være helt afgørende i forskningen, siger hun. Referencer 1 Curr Pharm Des. 2012;18(36): Genetics and personalized medicine in antidepressant treatment. Gvozdic K1, Brandl EJ, Taylor DL, Müller DJ. 2 JAMA Oct 4;316(13): doi: /jama What Happens When Underperforming Big Ideas in Research Become Entrenched? 3 Nature Jul 24;511(7510): doi: /nature Epub 2014 Jul 22. Biological insights from 108 schizophrenia-associated genetic loci. Schizophrenia Working Group of the Psychiatric Genomics Consor-tium. Collaborators (300) Ripke S et al. 4 The Personalized Advantage Index: Translating Research on Prediction into Individualized Treatment Recommendations. A Demonstration. Robert J. DeRubeis, Zachary D. Cohen, Nicholas R. Forand, Jay C. Fournier, Lois A. Gelfand, Lorenzo Lorenzo- Luaces Published January 8, 2014 Personlig medicin 19
DIN PERSONLIGE PILLE
Psykologernes fagmagasin Nr. 4 2017 3. årgang DIN PERSONLIGE PILLE Danmark vil satse millioner på skræddersyet, genbaseret medicin, men er det utopi eller fremtidens behandling? 14 Fremtidens testning
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereNy teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon
Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON
NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereDemensvenlige kommuner hvordan går det?
26. januar 19 Demensvenlige kommuner hvordan går det? Statusnotat om kommunernes demenspolitikker og strategier Den 26. januar 17 præsenterede sundhedsminister Ellen Trane Nørby og ældreminister Thyra
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereLØSNINGEN ER PROBLEMET
LØSNINGEN ER PROBLEMET Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand Jakob Linnet, landets første doktor i ludomani, har brugt sin forskningskarriere på at undersøge og forstår, hvorfor mennesker bliver
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereHvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?
Kan psykiske sygdomme forebygges? Høring på Christiansborg 18. januar 2019 Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen? Påvirker begrebsforvirringen ang. forebyggelse sundhedssektoren herunder
Læs merePlacebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND
Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND Tidligere blev man ofte stemplet som godtroende, hvis man oplevede en positiv effekt af at spise placebo-medicin. Professor
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereKunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne
WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi
Læs mereFedtmolekyler og hjernen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereTidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereDet øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka
Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka Dør mennesker med psykiske lidelser tidligt som følge af den medicin, de får ordineret? Eller skyldes overdødeligheden primært livsstilssygdomme?
Læs mereProgrambeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015
Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereSamfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater
Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær
Læs mereDeltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1
Deltagerinformation Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1 Jeannette Doris Pernille Karoline Der mangler viden i sundhedsvæsenet og kommunerne om, hvordan man bedst kan støtte
Læs merePeakStates k l i n i k k e n
PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereOplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePersonlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
Velkommen til Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS Vejen til dansk personlig medicin 5. oktober:
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereØjets anatomi: Den gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. men der forskes stadig
Figur 1 Øjets anatomi: en gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. Nethinde Inger hristine Munch Overlæge, forskningslektor, ph.d. Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Medicinske
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereEt medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder
Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Kontingentet for 2012 bedes indbetalt senest den 28. februar. Beløbet kan indbetales på
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mere